Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Broløsninger. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen"

Transkript

1 Broløsninger Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen

2 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET JGIM KONTROLLERET TVE GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Broløsninger Indhold Side 1 Indledning Baggrund Introduktion til broløsninger 5 2 Undersøgte broløsninger Linjeføring Valg af spændvidder, tilslutningsfag Gennemsejlingsfag Undersøgte tværsnit Valg af løsninger Optagelse af vandrette kræfter Bropiller Fundering Statiske beregninger 15 3 Konstruktionsprincipper Tilslutningsfag Gennemsejlingsfag Præfabrikationsplads 20 4 Mængder 21 5 Trinvis udbygning 22 Bilag Bilag A Brotegninger Bilag B De 5 scenarier på grafisk form Ny forbindelse Storstrømmen 3

4 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forberedelse af Femernforbindelsen planlagde man en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til kravene, når Femernforbindelsen åbner i Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro. Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse vil være dyr. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro. Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B. I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede løsninger. I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form af en bro. Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, miljøkonsekvenser samt risikoforhold. Ny forbindelse Storstrømmen 4

5 Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier. 1.2 Introduktion til broløsninger Nærværende fagnotat beskriver de broløsninger, det er valgt at undersøge Fagnotatet er baseret på følgende fagnotater udarbejdet af COWI: Projektgrundlag, fagnotat, fase 1 Linjeføring, fagnotat, fase 1. Endvidere er der foretaget en koordineret æstetisk bearbejdning af broløsningerne i samarbejde med Dissing+Weitling. Dette gælder samtlige broløsninger på det overordnede plan, men ikke detaljer så som rækværker, autoværn og endevederlag. Overgangene mellem bro og landanlæg har endvidere været drøftet med landskabsarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard. Ny forbindelse Storstrømmen 5

6 2 Undersøgte broløsninger 2.1 Linjeføring Dette fagnotat er baseret på en linjeføring med en konstant radius på 6200 m over vand. Længdeprofilet anvender 12,5 stigning i henhold til de danske normalregler for jernbane med 200 km/time som maksimum hastighed. Valget af 12,5 stigning er truffet, da det viste sig at føre til en yderst beskeden merudgift (ca. 5 millioner kroner på grund af længere bropiller) i forhold til udnyttelse af særreglen med 15,6 stigning. 12,5 stigning er valgt på begge tilslutningsbroer, hvilket bestemmer placeringen af gennemsejlingsfagene. Valget af en konstant horisontal radius, lange strækninger med en konstant gradient og en konstant dragerhøjde muliggør, at entreprenøren kan vælge at bygge tilslutningsbroerne inde på land og skubbe dem frem ("Taktschiebe verfahren"), hvilket kan forekomme som den optimale løsning for nogle entreprenører, som er vant til denne fremgangsmåde, se også afsnit 3.1. Derudover er den horisontale linjeføring begrundet i ønske om størst mulig afstand til Masnedø Fortet og æstetiske vurderinger. 2.2 Valg af spændvidder, tilslutningsfag Funderingsforholdene er ifølge DSB rapport fra 1937 mindre gunstige ved en vestlig linjeføring end ved den eksisterende Storstrømsbro. Der er dog intet, der tyder på specielt vanskelige forhold ved den nye bro, idet skrivekridtet forventes normalt at forefindes i en dybde på 1020 m under havbunden overlejret af moræneler og sand. Ifølge eksisterende kort er der enkelte forekomster af gytje i brolinjen med en forventet maksimal dybde på 5 m under havbunden. Det forventedes på forhånd, at der skal anvendes pæle fundering for ca. 10 % af understøtningslinjerne, mens resten af bropillerne kan funderes direkte ca. 24 m under havbunden på ler med kohæsion c u 120 kpa eller eventuelt sand med friktionsvinkel φ 36 o. De seismiske undersøgelser, der er foretaget af GEO i februar 2012, har dog ikke identificeret noget område med svage aflejringer, så de tidligere skønnede pælefunderinger er flyttet fra anlægsbudget til risiko og mængden er øget til 20 %. Der er stadig en risiko for nødvendighed af pælefundering i enkelte områder, da den seismiske undersøgelse ikke har kunnet foretages på mindre end 34 m vanddybde og da moræneleret lokalt kan have en mindre styrke end forudsat. Med de gunstige funderingsforhold skønnes det, at den optimale spændvidde er omkring 80 m, hvilket er anvendt som udgangspunkt. Mulige besparelser ved at gå til 70 m spænd har været undersøgt, men besparelsen var forsvindende, under 10 millioner kroner pr. bro, hvorfor de 80 m spænd er Ny forbindelse Storstrømmen 6

7 bibeholdt af hensyn til miljø (gennemstrømning og sedimentspild fra udgravning for fundamenter) og æstetik. Arkitekterne foretrækker samme dragerhøjde i midten af hovedfagene som i tilslutningsfagene, hvilket ikke helt kan opnås med 80 m tilslutningsfag, men forholdet ville blive forværret med kortere tilslutningsfag og deraf følgende lavere dragerhøjde her, idet hovedfagenes dragerhøjde ikke kan reduceres. 2.3 Gennemsejlingsfag I den eksisterende Storstrømsbro udnyttes to af de tre buefag med 136 og 102 m spænd som ensrettede gennemsejlingsfag. Ud fra de til rådighed værende oplysninger om skibstrafikken (AIS 1 data) skønnes det, at 136 m faget er omtrent tilstrækkeligt, mens 102 mfaget er for lille. Den nye bro skal så vidt muligt forløbe vinkelret på sejlretningen (som er defineret af den eksisterende bro), men dette er ikke helt muligt på grund af ønsker om en kort længde til tilslutninger til eksisterende jernbane, hensyn til Masnedøfortet og æstetisk tiltalende linjeføring. Alternativet til en vinkelret skæring med sejlretningen er ifølge Søfartsstyrelsen markering af sejlbredden med radar reflektorer og "Point of best passage" på broen, ligesom det er anvendt på Øresundsbroen over Flinterenden. Det skønnes forsvarligt med hensyn til skibstrafik at anvende to gennemsejlingsfag på hver 160 m. Dette kan med den valgte linjeføring tilfredsstille kravet i "Projektgrundlag" om en gennemsejlingsbredde på 142 m. Der er anvendt en linjeføring med en konstant radius på 6200 m over hele brolængden, hvilket dels giver et harmonisk forløb, dels bringer broen længere væk fra det fredede Masnedøfort. I samme forbindelse er linje føringen indrettet, så den passer til den nye jernbanebro over Masnedsund. Kyst til kyst forbindelsens længde var 3,63 km i den indledende screening, men den er nu øget til 3,876 m hvilket skyldes tre ændringer: Hensyn til Masnedø Fortet har flyttet endevederlaget på Masnedø 170 m. Dæmningshøjden på Falster siden samt krav til servicevej rundt om endevederlaget har flyttet broenden på Falster 14 m ind mod land. Den krumme horisontale linjeføring medfører en forlængelse på 62 m. Hovedparten af den øgede brolængde forekommer inde ved land, hvor udgifterne til underbygningen er mindre end normalt (større vanddybder og større skibsstød øger prisen), hvorfor den næsten 7 % forøgelse af bro længden estimeres at have øget prisen per bro med 5 %. Ved broenden på Falster siden er jernbanen i kote 17,5, hvilket giver en meget høj dæmning. Det vurderes dog at være en billigere løsning end at fortsætte broen. Hverken Dissing + Weitling eller Hasløv & Kjærsgaard har indvendinger mod den høje dæmning. I det lavvandede område, hvor 1 Automatic Identification System Ny forbindelse Storstrømmen 7

8 dæmningen er placeret, er der fundet bløde aflejringer, hvorfor anlægs overslagene inkluderer bortgravning af m³ jord under dæmningen. Den fri gennemsejlingshøjde fastsættes til 26 m som anvendt i den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen. 2.4 Undersøgte tværsnit Med de krævede gennemsejlingsåbninger er en bjælkebro den klart økonomisk optimale løsning. En skråstagsbro, der spænder over hele sejl renden på 2 gange 142 m vil være betydeligt dyrere. Erfaringsmæssigt er prisen pr. m² bro mindst dobbelt så stor for en skråstagsbro som for en bjælkebro med den halve spændvidde. En skråstagsbro kan derfor kun komme på tale, såfremt søfartsmyndighederne skulle kræve én stor gennemsejlingsåbning som ved Farø broen i stedet for to adskilte åbninger som ved den eksisterende Storstrømsbro. De mange 80 m tilslutningsfag foreslås udført med konstant dragerhøjde på 4,0 m, mens gennemsejlingsfagene udføres med varierende dragerhøjde, størst ved bropillerne. Overgangen til gennemsejlingsfag udføres i et 110 m fag med dragerhøjde 4,0 m stigende til 5,0 m over hovedparten af længden og videre til 13,0 m på det sidste stykke hen mod gennemsejlingsfagets bropille. I de to gennemsejlingsfag er der valgt en dragerhøjde på 5,0 m på den centrale del stigende til 13,0 m på de sidste 40 m hen mod bropillerne. Varierende dragerhøjde foreslås af arkitekterne etableret retlinjet. Konstant dragerhøjde i tilslutningsfagene er aftalt med arkitekterne; fordelen er at det muliggør flere forskellige udførelsesmetoder end variabel dragerhøjde. Valget af spændvidder og længdeprofil medfører et mindre problem med adgangskanalen til Orehoved Havn, idet en bropille er placeret midt i kanalen. I anlægsoverslagene er medregnet en uddybning af kanalen, så den flyttes ind i nabofaget mod nord. I en senere fase bør det overvejes at undgå denne ekstra udgravning, hvilket kan gøres ved enten at flytte længdeprofilets toppunkt 40 m eller ændre lidt på tilslutningsbroernes spændvidde (til 77,5 eller 82,5 m). Den fri højde over adgangskanalen er kun 17 m, hvilket muligvis kan føre til krav om uddybning af en ny kanal ud til sejlrenden uden krydsning af den nye bro. Indledningsvis blev der arbejdet med kassedragere med lodrette kroppe, men efter ønske fra arkitekterne er dette ændret til let skrånende kroppe, hvor bundbredden er 4,5 m ved en dragerhøjde på 4 m svarende til normale 80 m fag aftagende til 2,0 m ved den maksimale dragerhøjde på 13 m i gennem sejlingsfagene. Denne variation gælder både den dobbeltsporede jernbanebro og vejbroen, idet den medfører gunstige understøtningsforhold for kasse dragerens overflange i forhold til de dominerende laste. For den enkeltsporede jernbanebro er variationen mindre udtalt: Fra 2,5 m ved 4 m dragerhøjde til 1,5 m ved 13 m dragerhøjde. Den fri højde på 26 m skønnes at være krævet på en bredde af hvert gennemsejlingsfag på ca. 90 m, mens det ikke skønnes at genere skibene, Ny forbindelse Storstrømmen 8

9 hvis den fri højde reduceres til ca. 20 m ved yderkanterne af gennemsejlings bredden. Herved ligger forøgelsen af dragerhøjden hen mod bropillen udenfor det krævede fritrumsprofil til skibene. Den reducerede fri højde ved yder kanten af gennemsejlingsbredden medfører ingen alvorlig risiko ved stød mod broen fra skibes overbygning, da broen dimensioneres for et skibsstød mod overbygningen på 15 MN, hvilket svarer til den kraft, der vil ødelægge skibets øvre dæk. Opstalt af gennemsejlingsfagene gældende for alle undersøgte broløsninger er vist nedenfor. Såfremt den reducerede fri højde hen mod pillerne findes at være et problem for skibsfarten, kan vouternes vandrette udstrækning reduceres til 2530 m og/eller længdeprofilet kan hæves. Den fri højde under broen er 27 m i de centrale 80 m af faget aftagende til 26 m over de næste 5 m, således at den krævede højde på 26 m findes over en bredde på 90 m. Figur 2.1: Opstalt Hovedfag: Figur 2.2: Gennemsejlingsfag: 2.5 Valg af løsninger Med en brolængde på 3,876 km udgør gennemsejlings plus overgangsfagene kun 14 % af brolængden, hvorfor det er afgørende at optimere tilslutnings fagene. Det vurderes, at det er tilstrækkeligt at have fire ekspansionsfuger på broen, en på hvert endevederlag og en på hver side af hovedfagene. Bevægelserne bliver af størrelsesordenen ±400 mm, hvilket er acceptabelt for en toghastighed på 200 km/time. Med denne løsning fås kun fire endefag, hvor antallet af indre tilslutningsfag er 38, hvorfor optimeringen er koncentreret om de indre fag. Først er der foretaget en meget grov vurdering af mængder for et indre 80 m fag med dobbeltsporet jernbane, 12,1 m mellem rækværker. Bredden for den Ny forbindelse Storstrømmen 9

10 undersøgte bro er siden denne vurdering øget til 13,0 m, idet afstanden fra spormidte til forkant nødfortov er øget fra 3,05 m til 3,50 m. Dette har dog ingen betydning for sammenligningen mellem forskellige brotyper. De undersøgte løsninger er: Overbygning, enkeltcellet kassedrager i forspændt beton. Overbygning, kompositløsning: 300 mm betonplade og enkelt stålkassedrager. Sammenligningen mellem de to løsninger gav følgende resultat for et 80 m fag: Tabel 2.1: Beton+ og stålmængder Betonmængde m³ Stålmængde ton Betonløsning 720 Kompositløsning Med realistiske forudsætninger om de relative priser på stål, beton og forspændingsstål bliver kompositløsningens overbygning mindst 50 % dyrere end betonløsningens. Denne store prisforskel kan ikke opvejes af besparelsen i underbygningen på grund af den lavere vægt. Med de relativt begrænsede spændvidder skønnes en ren stålløsning at være uøkonomisk i forhold til en kompositløsning. For alle typer af bjælkebroer vil prisen stige med voksende spændvidde, da spændvidde 80 m er fundet at være marginalt over den optimale spændvidde. Prisstigningen vil være mest udtalt for betonløsningen, mindst for stålløsningen. Ud fra ovenstående sammenligning er komposit og stålløsninger valgt fra. De små, optimale spændvidder medfører også, at det ikke er interessant at undersøge toetagers løsninger. For de øvrige løsninger (enkeltsporet jernbane, jernbanebroer med redningsvej og 9 m vej med eller uden cykelsti) forventes lignende forhold som beskrevet for den tosporede jernbanebro, hvorfor undersøgelserne baseres på anvendelse af en enkeltcellet betonkassedrager med samme dragerhøjder som angivet ovenfor, selv om dragerhøjden for en ren vejbro ville kunne reduceres lidt. Der forventes ingen besparelser ved at samle jernbane og vejdrageren i en overbygning, hvorimod der påregnes anvendt et fælles fundament for de to broer, især af hensyn til optagelse af skibsstød. Den vigtigste grund til valget af to separate overbygninger er, at hvert brofag får en vægt, der muliggør transport til brostedet med en eksisterende flydekran, som også påregnes anvendt til transport af caissoner med en lignende vægt. Afstanden mellem jernbane og vejdrager fastlægges i samarbejde med beredskabsmyndighederne ud fra hensyn til minimering af gener for vejtrafikken fra togene og anvendelse af vejen som redningsvej i tilfælde af uheld på jernbanen. Som udgangspunkt antages samme afstand som anvendt på Storebælts Vestbro 1,35 m frit mellem de to broers kantbjælker. Mellemrummet er forudsat dækket med en varmforzinket elefantrist. Ny forbindelse Storstrømmen 10

11 Tværsnit i de undersøgte broløsninger er vist nedenfor. Der er anvendt hævede nødfortove på jernbanebroerne. Disse udføres med en afsporings sikring som på Øresundsbroens skråstagsbro, dimensioneret for en enkeltkraft på 300 kn fra et afsporet tog. Figur 2.3 og Figur 2.4 viser jernbanebroer i Scenarie 3 og 5 (uden vejbro ved siden af). Rednings og servicevej påregnes udført ensidigt med en bredde på 3,5 m og dimensioneret for et 260 kn køretøj som anført i "Projektgrundlag". Figur 2.5 viser vejbroen og Figur 2.6 og Figur 2.7 viser jernbanebroer i Scenarie 4 (med vejbro ved siden af). I mellemrummet mellem skottet, der begrænser ballasten, og afsporingsværnet kan der placeres et støjværn, hvor dette findes ønskeligt af hensyn til boliger. Figur 2.3: Tværsnit i tilslutningsfag + dobbeltsporet jernbanebro, Scenarie 3 og 5 Ny forbindelse Storstrømmen 11

12 Figur 2.4: Tværsnit i tilslutningsfag + enkeltsporet jernbanebro, Scenarie 3 og 5: Figur 2.5: Tværsnit i tilslutningsfag + 9 m vejbro, Scenarie 4: Ny forbindelse Storstrømmen 12

13 Figur 2.6: Tværsnit i tilslutningsfag + dobbeltsporet jernbanebro uden redningsvej, Scenarie 4: Figur 2.7: Tværsnit i tilslutningsfag + enkeltsporet jernbanebro uden redningsvej, Scenarie 4: For vejbroen, Scenarie 4, er merprisen for tilføjelse af to cykel og gangstier à 2,0 m bredde undersøgt. Denne løsning er vist nedenfor. Ny forbindelse Storstrømmen 13

14 Figur 2.8: Tværsnit i tilslutningsfag + 9 m vejbro med to cykel+ og gangstier, Scenarie 4 + Option: Broen er vist med normalt broautoværn mellem kørebane og cykel og gangsti, hvilket er den anbefalede løsning for beskyttelse af de bløde trafikanter. 2.6 Optagelse af vandrette kræfter Optagelse af tværgående vandrette kræfter sker ved alle bropiller; i normalfag via et leje, der er fastholdt i tværretningen, i gennemsejlingsfag ved bøjning i pillen. I de tilfælde, hvor broens overbygning skal kunne optage et skibsstød på 15 MN skønnes det uøkonomisk at dimensionere lejerne for denne kraft. I stedet optages den store stødkraft som kontakttryk mellem en plint på søjletoppen og en tilsvarende udsparing i overbygningens underside. Disse to elementer kan udføres med få mm tolerance, så bevægelsen fra et skibsstød ikke fører til uacceptabel risiko for afsporing af tog på broen. Detaljen skal tillade langsgående bevægelser fra temperaturændringer med mere. Langsgående vandrette kræfter (bremse og accelerationskræfter) optages ved bøjning i hovedfagenes tre bropiller, der er monolitisk forbundne med overbygningen. I tilslutningsfagene på hver side heraf optages de ved faste lejer på tre bropiller (i alt 6 bropiller). Løsningen er valgt, da den giver rimelig armering i bropiller, der medvirker til optagelse af langsgående kræfter samtidig med, at temperaturændringer af overbygningen ikke giver generende tvangspåvirkninger. De dominerende vandrette kræfter på underbygningen er skibsstød, som helt problemfrit kan optages af et fælles fundament for jernbanebro og vejbro (Scenarie 4), mens de fører til øgede dimensioner i underbygningen i Scenarie 3 og 5, især i tilfældet med en enkeltsporet jernbanebro. Ny forbindelse Storstrømmen 14

15 2.7 Bropiller Bropillerne i tilslutningsfagene er foroven rektangulære, men ændres gradvist nedefter til et rombeformet tværsnit under vandgangssnittet. Ændringen afstedkommes ved 8 plane, trekantformede flader. Tværsnitsvariationen er i alt væsentligt begrundet i æstetiske ønsker fra arkitekterne, men kan dog også begrundes med følgende forhold: Tværsnittet er størst ved toppen, hvor der er behov for plads til lejer og donkrafte, Tværsnittet ved vandgangssnittet er strømlinjet, hvilket reducerer islast. Bropillerne i de to gennemsejlingsfag (i alt 3 stk.) er for oven ottekantede, men ender med at blive rektangulære under vandgangssnittet. Et meget karakteristisk træk ved broen er, at disse piller fortsætter op på ydersiden af overbygningen og derved bryder den store plane kroppladeflade. De arkitektonisk begrundede udformninger af bropillerne medfører ikke ekstra mængder beton, men noget mere kompliceret forskallingsarbejde og armeringsarbejde (al vandret armering i pillerne får variabel geometri, mens lodret armering ikke kompliceres). 2.8 Fundering Generelt forventes, at broen kan funderes 24 m under havbunden på moræneler med rimelig styrke. Tilslutningsbroernes fundamenter skal have en grundflade på ca. 200 m², hvor der ikke er risiko for skibsstød (under 2 m vanddybde), hvorfor de mest rimeligt udføres som massive betonplader med ribber til at lede kræfterne op i bropillen. I Scenarie 4 anvendes et fælles fundament for vej og jernbanebro ligeledes som en massiv betonplade. Denne har den fornødne kapacitet til at kunne optage skibsstød. Fundamenter til enkeltstående jernbanebropiller udsat for skibsstød på 25 MN bliver væsentligt større, hvorfor de udformes som hule caissoner fyldt med ballastbeton. Gennemsejlingsfagenes fundamenter udføres med samme principielle udformning som beskrevet for tilslutningsbroer med skibsstød. 2.9 Statiske beregninger Det bemærkes, at den dobbeltsporede jernbanebro har et problem med at overholde komfort kriteriet for vinkeldrejning ved de to ekspansionsfuger op til gennemsejlingsfagene: Hver brodrager får en vinkeldrejning på 0,3 % fra det tunge UIC 71 tog inklusive α faktoren på 1,33. Kravet er 0,4 %, som kun er opfyldt for de to ekspansionsfuger på endevederlagene. Skinnerne kan dog gives en opbøjning på 0,1 % ved de to andre ekspansionsfuger, hvorved Ny forbindelse Storstrømmen 15

16 kravet er opfyldt, idet: 20,3 % 20,1 % = 0,4 %. Dette var også nødvendigt på Øresundsbroen. Mermængderne for rednings og servicevej på jernbanebroer og for cykel og gangstier på vejbro er vurderet særskilt. Typiske tegninger for de tre hovedforslag (enkeltsporet og dobbeltsporet jernbanebro samt vejbro) er indsat som Bilag A. Ny forbindelse Storstrømmen 16

17 3 Konstruktionsprincipper 3.1 Tilslutningsfag Pæleramning, hvor dette måtte være påkrævet, forudsættes udført fra en forankret flåde. En tilsvarende flåde med påmonteret gravemaskine påregnes anvendt til udgravning for adgangskanaler og fundamenter samt etablering af gruspuder. Fundamenter på vand inklusive pilleskafter op til kote +4,0 påregnes præfabrikerede og transporteret med en flydekran (eller mellem to pramme) til brostedet. Ballastbeton i caissoner udstøbes på stedet efter endelig placering. Den resterende del af pilleskafterne kan præfabrikeres i et stykke eller støbes på stedet med klatreforskalling (45 m løft pr. støbning). I tidsplan og anlægsoverslag er det forudsat at pilleskafterne støbes på stedet. Dette er valgt dels på grund af de relativt beskedne pillehøjder, dels på grund af kvalitetsmæssig vanskelig udstøbning af fugen mellem et præfabrikeret fundament og en præfabrikeret pille. Støbning af bropillerne på stedet er den dyreste, men sikreste metode. Fundamenter på land (endevederlag plus et fundament på Masnedø) påregnes støbt på stedet. Et typisk fundament for en dobbeltsporet jernbanebro med skibsstød er vist nedenfor. Ny forbindelse Storstrømmen 17

18 Figur 3.1: Fundament, 80 m+fag: Overbygningen kan fabrikeres og monteres på forskellige måder, der alle kan give samme kvalitet af det færdige produkt. Endefagene på Masnedø påregnes støbt in situ på traditionelt stillads. Broens simple geometri muliggør, at resten af overbygningen kan støbes på land og skubbes frem ("Taktschiebeverfahren") indtil gennemsejlingsfagene. En anden metode er at præfabrikere faglange elementer, der transporteres til brostedet på en pram, så de blot skal sænkes ned på plads. I dette tilfælde Ny forbindelse Storstrømmen 18

19 påregnes samlingen mellem to elementer at ske i femtedelspunktet i faget, hvor bøjningsmomentet er mindst muligt, så antallet af kontinuitets forspændingskabler kan reduceres mest muligt. Det nye element fastholdes mod det foregående element på en stålkonsol under udstøbning af fugen og etablering af forspænding. Det bemærkes, at hvert brofag vejer mindre end 1/3 af et brofag på Storebælts Vestbro, hvorfor en løsning med "Svanen" eller en lignende flydekran virker overdimensioneret, mens en mindre flydekran med en løftekapacitet på omkring 3000 tons, for eksempel "Rambiz" eller "Asian Hercules II" er realistiske muligheder. Tidsplan og anlægsoverslag er baseret på denne metode. En tredje metode kunne være at præfabrikere overbygningen i 34 m sektioner, som køres ud på den allerede færdiggjorte del af broen og monteres ved anvendelse af en stållanceringsdrager, der spænder fra pille til pille. Samtlige elementer til et brofag monteres, limes sammen med epoxy og forspændes inden lanceringsdrageren skydes frem til næste fag. Afhængigt af den valgte byggemetode kan det være fordelagtigt at udføre den centrale kassedrager fagvist retlinet og lade udkragningernes bredde variere, så kantbjælkerne får den korrekte horisontale krumning. Det anbefales at tillade dette. Der bliver sandsynligvis tale om en udstrakt anvendelse af præfabrikerede elementer. Egnede produktionssteder kan findes i nærområdet. Det skal nærmere vurderes i VVM forberedelsen, om bygherren skal vælge et egnet produktionssted, eller om valget kan træffes af entreprenøren. 3.2 Gennemsejlingsfag Gennemsejlingsfagene påregnes udført ved fri frembygning fra pillerne, der udføres med tilstrækkelige dimensioner til at klare den manglende balance fra udstøbning eller montage af et 34 m langt segment. Tidsplan og anlægs overslag er baseret på in situ støbning af overbygningen, hvilket medfører en højere enhedspris for beton og armering end ved præfabrikation, men til gengæld spares limfuger og man undgår krav om tryk over hele tværsnittet i støbeskel, hvorved der spares forspændingsstål. Uanset valget mellem in situ støbning eller præfabrikation er det enkelt at følge den horisontale krumning i stålformen, hvilket anbefales stillet som et krav. Valget mellem ovennævnte metoder for både tilslutningsbroer og gennem sejlingsfag bør overlades til entreprenøren, da de alle med korrekt udførelse kan give den krævede kvalitet af den færdige bro og eventuelle prisforskelle afhænger helt af entreprenørens foretrukne metode. Det kan derfor anbefales at anvende "Detailed Design and Construct"udbud som kendt fra blandt andet Øresundsbroen. Fordelene ved denne udbudsform er: Kortere projekterings plus anlægsperiode, idet udbudsprojekt kan udføres hurtigere end detailprojekt, og entreprenørens detailprojekt behøver ikke Ny forbindelse Storstrømmen 19

20 at sinke arbejdet, da det udføres sideløbende med mobilisering og indretning af præfabrikationsplads. En del af tidsbesparelsen inden udbud sættes til i form af længere tilbudsperiode, da entreprenøren skal have lavet et tilbudsprojekt med sikre mængder. Såfremt udbud baseres på detailprojekt stilles den entreprenør, der ønsker en anden udførelsesmetode, end den der ligger til grund for detailprojektet, dårligere end den entreprenør, der ønsker at bruge den forudsatte udførelsesmetode. Større sikkerhed for at tilbudsprisen holder, da ekstra mængder under detailprojekteringen bliver et forhold mellem entreprenøren og dennes rådgiver. I modsætning til et "Design & Construct" udbud alene baseret på funktionskrav bevarer bygherren kontrollen med anlæggets æstetiske udformning, idet alle synlige dimensioner angives som faste mål eller tilladte intervaller på "Definition Drawings", som skal overholdes i entreprenørens detailprojekt. Det bør i den forbindelse overvejes at give entreprenøren visse frihedsgrader i valg af spændvidder. Ligesom man ved Øresundsbroen kunne vælge frit mellem spændvidderne 100, 120 eller 140 m i tilslutningsfagene, kunne man give valgfrihed mellem 60, 70, 80 eller 90 m spændvidder i tilslutnings broerne. Selvom prisgevinsten bedømt ud fra mængderne er forsvindende, kan der være entreprenører, der har det nødvendige udstyr til 60 m spænd, men skal ud og købe/leje grej til længere spænd og derfor finder en væsentlig besparelse ved korte spænd. Specielt for entreprenører, der foretrækker "Taktschiebeverfahren", kan der være væsentlige fordele ved kortere spænd, der giver mulighed for undladelse af midlertidige understøtninger mellem de permanente søjler. 3.3 Præfabrikationsplads Tidsplanen forudsætter, at der arbejdes samtidigt på 4 normale fundamenter henholdsvis 2 fundamenter til gennemsejlingsfag og på 6 faglange over bygninger til tilslutningsbroerne. Det skønnes, at et normalt fundament kan præfabrikeres i løbet af 1 måned, så 4 produktionspladser muliggør færdiggørelse af 1 fundament pr. uge, i alt 1 års produktionstid. En faglang brooverbygning skønnes at kunne præfabrikeres i løbet af 2 måneder, hvilket giver 1½ års produktionstid. Disse produktionstider indeholder et bidrag til oplæring, idet de første 4 fundamenter og 6 overbygninger er forudsat udført på den dobbelte tid i forhold til normalt. Ovennævnte tidsplan skønnes at kræve en præfabrikationsplads på m², såfremt der skal bygges en bro og det dobbelte, hvis der skal bygges to broer samtidigt. Forskellen i pladsbehov for enkeltsporet og dobbeltsporet jernbanebro er ubetydelig. Ny forbindelse Storstrømmen 20

21 4 Mængder Anlægsomkostningerne er vurderet ud fra hovedmængderne og ved sammenligning med tilsvarende broer, Storebælts Vestbro og Vejlefjord Broen. Hovedmængderne fremgår af fagnotat Tidsplan og anlægsoverslag, hvor de er opstillet i "Tilbudslister" med skønnede enhedspriser. Ny forbindelse Storstrømmen 21

22 5 Trinvis udbygning Forslaget til en enkeltsporet jernbanebro er ikke specielt velegnet til senere udbygning til to spor, hvilket med den valgte løsning vil kræve en ny parallelbro. Såfremt den enkeltsporede jernbanebro påregnes udbygget til dobbeltspor, vil det være fordelagtigt at forberede den for udbygningen på følgende punkter: Alle fundamenter udføres med tilstrækkelige dimensioner til både den initiale og den udbyggede situation. Fundamenterne præfabrikeres inklusive den nederste del af søjlen indtil kote 2,0 for den senere bro. Toppen af søjlestumpen forsynes med rustfri armeringskoblinger. Kantbjælken modificeres, så beton udenfor rækværket undgås, hvorved afstanden mellem de to spor kan minimeres. Der foreslås en fri afstand mellem de to broers kantbjælker på 0,5 m, hvorved centerlinje afstanden mellem de to spor bliver 6,5 m. Mellemrummet overdækkes med en elefantrist. Ved udbygningen i anden etape påregnes væsentligt forøgede omkostninger på grund af arbejder nær spor i drift og på grund af tørholdelse under udstøbning af søjlebund. Den enkeltsporede jernbanebro uden vejbro får mange, store fundamenter på grund af skibsstød på 25 MN. Disse fundamenter kan uden videre bære vægten af nummer 2 bro, hvorfor der er væsentlige besparelser ved nummer to bro i dette tilfælde, også fordi den anden bro ikke skal have en separat rednings og servicevej. Dette er ikke tilfældet, hvis der er en vejbro ved siden af, da det fælles fundament bliver fuldt udnyttet, hvorfor det skal være suppleret. En løsning, der kunne udbygges trinvist uden ændring af underbygningen, ville være at udføre den centrale kassedrager fra den dobbeltsporede bro med små udkragninger, så udbygningen kunne foregå ved nedbrydning af kant bjælkerne og påstøbning af længere udkragninger. Denne løsning skønnes dog uøkonomisk, da den første etape kun får en ganske begrænset besparelse, mens den senere udbygning er betydeligt kompliceret, især hvis togdriften på det første spor skal opretholdes i et vist omfang i hele anlægsperioden. Ny forbindelse Storstrømmen 22

23 Bilag A Brotegninger Tegning 101: Hovedtegning, Længdesnit Tegning 111: Overbygning, Gennemsejlingsfag Tegning 112: Overbygning, Tilslutningsfag, Tegning 121: Søjle og fundament, Gennemsejlingsfag Tegning 122: Søjle og fundament, Tilslutningsfag uden skibsstød Tegning 123: Søjle og fundament, Tilslutningsfag med skibsstød Ny forbindelse Storstrømmen

24

25

26

27

28

29

30 Bilag B De 5 scenarier på grafisk form Ny forbindelse Storstrømmen Broløsninger, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Fagnotat, Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375512003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET MES, JGIM GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere

Tidsplan og anlægsoverslag. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Tidsplan og anlægsoverslag. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Tidsplan og anlægsoverslag Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A0237558002 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET PSS KONTROLLERET LTS GODKENDT LHE Ny

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Fagnotat Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen - Fagnotat "Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger" Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen Fagnotat "Vurdering af levetid,

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen Projektrisikoanalyse - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-002 VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 24.04.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET

Læs mere

Storstrømsbroen. Nedrivning VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Nedrivning VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Nedrivning VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 OKTOBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN NEDRIVNING, VVM- UNDERSØGELSE TEKNISK BESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ekisterende tegninger - tegningsliste

Ekisterende tegninger - tegningsliste Ekisterende tegninger - tegningsliste Svendborgsundbroen Tegningerne markeret med rødt i tegningslisten er medtaget i udbuddet. De resterende tegninger kan fremsendes efter nærmere aftale. Filnavn Tegningsnavn

Læs mere

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Definitionsfaserapport. Storstrømsbroen

Muligheder for at renovere Storstrømsbroen. - Definitionsfaserapport. Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen - Definitionsfaserapport Storstrømsbroen Muligheder for at renovere Storstrømsbroen Definitionsfaserapport Storstrømsbroen Revision 2 Dato 212-4-23 Udarbejdet

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015 Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE

LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE STRATEGISKE ANALYSER LILLEBÆLT - NY BANE OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE RAPPORT 464-2013 LILLEBÆLT - NY BANE- OG VEJFORBINDELSE >>> STRATEGISK ANALYSE Rapport 464-2013 FORFATTERE: Vejdirektoratet

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen

Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen Anlægstekniske og trafikale konsekvenser i anlægsfasen - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-061-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet

August 2008. Screening af en fast forbindelse over. Kattegat Rapport. Til Transportministeriet August 2008 Screening af en fast forbindelse over Kattegat Rapport Til Transportministeriet 1 Kolofon Titel: Udgiver: Forfattere: Screening af en fast forbindelse over Kattegat NIRAS og NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen

Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder. Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Krav til og tilsyn af stillads- og formarbejder Dansk Brodag 2015 Erik Stoklund Larsen Disposition 1. Udvalgte gældende krav til stillads, form, kompetencer mv 2. Kollapset på Egebæksvej 3. Fokus kontrol

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER

OPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

Deres ref. Vor sag nr. 253.00 MN/amp Dato: 2010.01.28

Deres ref. Vor sag nr. 253.00 MN/amp Dato: 2010.01.28 RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Att. Michael Løgstrup Sankt Peders Stræde 4 A 4000 Roskilde Tlf. 46 32 22 55 Bredgade 11 7400 Herning Tlf. 97

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014

Storstrømsbroen. Støj og vibrationer VVM-redegørelse. Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Rapport 518-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-34-3 ISBN: 978-87-93184-33-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2014

Læs mere

Bro over Ågade Bilag 1 Dispositionsforslag

Bro over Ågade Bilag 1 Dispositionsforslag Indledning I juni 2005 udbød Københavns Kommune totalrådgivning i forbindelse med etablering af gang- og cykelbro over Ågade. I alt 11 firmaer anmodede om prækvalifikation til at afgive tilbud. Efter gennemgang

Læs mere

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg Vurdering Baggrunden for nærværende forslag til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedennævnte udbud

Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedennævnte udbud DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. september 2013 13/12943-11 Niels Gottlieb ng@vd.dk 7244 3623 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedennævnte udbud 93200.R01 STORSTRØMSBROEN,

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Kulturbro Aalborg Fase C Hovedprojekt

Kulturbro Aalborg Fase C Hovedprojekt Fase C Hovedprojekt # 1 Indledning Ny stibro over Limfjorden i glasfiber-komposit fastgjort på den vestlige side af eksisterende jernbanebro over Limfjorden ved Ålborg Bygherren er Aalborg kommune Ejer

Læs mere

Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser

Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser Agenda Tjuvholmen fundering af parkeringssænkekasser 1. Tjuvholmen projektet 2. Züblins kontrakt 3. Udførelsesmetodik 4. Udfordringer 5. Kassemontage Züblin Scandinavia A/S, oktober 2008, Søren Kjær 1

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej

Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej Foreløbigt notat vedrørende placering af Bedstedvej The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 23. september 2013 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 15 Foreløbigt

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen

Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen Baggrund: Der er givet en anlægsbevilling på tdkk 890 til gennemførelse af renoveringsarbejdet. Anlægsbevillingen er givet på baggrund af overslag udarbejdet

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse

Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Eksempel på bips 1.000 bygningsdelsbeskrivelse Radiatorer 4.1 Orientering bips B2.410, Basisbeskrivelse VVS er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. 4.2 Omfang

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt

Læs mere

Langelands. broen. 50 år i trafikkens tjeneste

Langelands. broen. 50 år i trafikkens tjeneste Langelands broen 50 år i trafikkens tjeneste 2 Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste Langelandsbroen 50 år i trafikkens tjeneste 3 Foto: Tanja Schrøder og Gitte Nyhus Lundorff Langelands broen 50

Læs mere

HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043

HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043 NOTAT 1515.02 GHE 2010-10-21 HELLEREN Besparelseskatalog - svømmehal PGL 043 Rådgivergruppen er efter indhentning af anbud blevet bedt om at udarbejde et sparekatalog for mulige besparelser for at nedbringe

Læs mere

Jagten på et element-bro koncept for jernbanebroer

Jagten på et element-bro koncept for jernbanebroer Jagten på et element-bro koncept for jernbanebroer Den nye bane København-Ringsted TP41 Esben Misfeldt Projektleder Aarsleff 24. Marts 2015 Hvem er jeg? Esben Misfeldt Nuværende Stilling: Projektleder

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere