Ansøgning Ny Nordisk Skole
|
|
- Eva Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning Ny Nordisk Skole Tværfaglig Ny Nordisk Skole- Netværksdannelse et helhedsorienteret udviklingsperspektiv målrettet børn og unge i Odenses Distrikt Øst. Ansøgere: Rising Ungdomsskole Tietgen Erhverv H.C. Andersen Skolen Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være en Ny Nordisk Skole- institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Hovedmotivationen bag denne ansøgning er den unikke mulighed for at kunne etablere et aktivt og tværfagligt netværk alene funderet på en lyst til at samarbejde ud fra Ny Nordisk Skole-tænkningen. Det er således lysten til at udvikle og forandre, som sætter dagsordenen for netværkssamarbejdet og ikke eventuelle snævert -definerede interesser, som ellers kan præge og virke svækkende på samarbejdet i øvrige partnerskaber. Det er her væsentligt at understrege, at Ny Nordisk Skole-netværket ikke erstatter allerede etablerede partnerskaber, men får den funktion at kunne kvalificere og optimere driften. Det drejer sig især om kvalificering og optimering af arbejdet i basispartnerskabet i øst bestående af: Skolerne i øst, Rising Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense(UUO), University College Lillebælt (UCL), Vollsmose 2020, Syddansk Erhvervsskole, Mulernes Legatskole, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), CAMP U, Private partnerskaber og andre ungdomsuddannelser. Partnerskabet er indgået som led i at etablere og udvikle bæredygtige ungemiljøer i øst. Lysten som motivationsfaktor er afgørende, når det drejer sig om praksisudvikling og forandring på tværs af fagfællesskaber. Gennem NNS etableres den nødvendige common ground, som gør det muligt at skabe en dialogisk bro på tværs af fagfællesskaber, hvor fordomme om hinandens praksisser træder i baggrunden til fordel for ønsket om forandring og udvikling. Ny Nordisk Skole-Netværkets særlige berettigelse i et forandringsperspektiv For os har NNS- netværksdannelsen sin særlige berettigelse, når det drejer sig om at overvinde den aktuelle absolutte hovedudfordring: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse På H.C. Andersen Skolen arbejder vi hovedsageligt med børn og unge fra Odenses Distrikt Øst, hvilket er forbundet med særlige udfordringer, eftersom to af distriktets områder Vollsmose og Påskeløkken, begge figurerer på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over stærkt belastede områder med sociale problematikker som: 1
2 - Svage uddannelsestraditioner - Lavindkomstproblematikker - Rudimentær erhvervsudvikling - Betydelig etnisk diversitet. - Arbejdsmarkedsfremmedhed - Høj forekomst af kriminalitet Som folkeskole gør vi allerede meget for at imødekomme de sociale udfordringer i Distrikt Øst, men vi må erkende, at det ikke er nok! Som enkeltinstitution kan vi ikke udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan og samtidig mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Vi må erkende, at hvis vi skal opnå en højere succesrate, når det gælder 95%-målsætningen er det nødvendigt med en holistisk tilgang, hvor vi tænker helhedsorienteret i forhold til det enkelte barns eller den enkelte unges uddannelsesliv for i højere grad kunne at skabe en naturlig kohærens og sammenhæng i det samlede uddannelsesforløb. I dag bliver der talt meget om de vanskelige overgange fra folkeskole til ungdomsskole til ungdomsuddannelse, og det er måske dér, hunden ligger begravet! Vi skal måske ikke tænke i overgange, hvor der er en latent risiko for at falde, men nærmere i overlappende processer, som kan facilitere et naturligt uddannelsesflow uden abrupte overgange. Gennem NNS-netværket bestående af institutionerne: Rising Ungdomsskole, TietgenErhverv og H.C. Andersen Skolen samt fællesskabet med de formelle samarbejdspartnere i CAMP U: University College Lillebælt (UCL), Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense(UUO), Ungeenheden under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), bliver det netop muligt at tænke i tværfaglige synergier, komplekse og dynamiske sammenhænge, når det drejer sig om at udvikle forudsætningerne for et naturligt uddannelsesflow for vores fælles primære målgruppe, dvs. børn og unge i Odenses Distrikt Øst. Netværket skal bevæge sig ikke i boksen, ikke ud ad boksen, men på kanten af NNS-boksen! Ved at have en grounded kontakt til boksen fasteholdes fokus på NNS-målene og hovedudfordringen samtidig med at bevægelsen på kanten skaber mulighed for overblik og evnen til at se nye sammenhænge. På den måde får vi en dialektisk tilgang, hvorved vi kan håndtere kompleksiteten ved kontinuertligt at kunne bevæge os hermeneutisk fra del til helhed, dvs. en dialektisk bevægelse mellem institutionsniveau og netværksniveau/ medarbejderniveau og institutionsniveau/ praksisniveau og abstraktionsniveau. CAMP U- grundlaget for at kunne handle Kardinalpunktet i NNS: vi kan selv og vi skal selv: Handling frem for ord er et dogme vi i høj grad kan tilslutte os. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke bare taler om forandringen, men rent faktisk kan omsætte det i praksis. Her indgår uddannelsesklyngen CAMP U som en vigtig ressourceramme for en hurtig realisering af NNSnetværkets forandringsaktiviteter og udviklingspotentialer. CAMP U, som uddannelsesklynge er blevet skabt som et fristed og et mulighedsrum, der udfyldes af de medvirkende, der hver dag præger og tilfører klyngen vækst, udvikling og liv. Det er i det frirum Rising Ungdomsskole i fællesskab med UCL, SAF, UUO har sin daglige drift, og hvor der er grobund for faglig 2
3 vekselvirkning. Formålene som ligger til grund for udviklingen af CAMP U ligger klart i tråd med NNStænkningen, idet CAMP U som et attraktivt ungecenter skal sætte fokus på unges motivation og lyst til læring, udvikling og uddannelse. Samtidig har CAMP U det formål at være et: tiltrækkende uddannelsesog udviklingsmiljø, hvor forskning, viden, faglig opkvalificering, kompetenceudvikling og uddannelse er i fokus et miljø som skaber liv i Vollsmose Centrum, og som er meningsfuldt for uddannelses- og forskningsinstitutioner og skoler at indgå i på grund af stærke faglige fordele og muligheder for at eksperimentere og samarbejde på tværs. Disse CAMP U-formål understøtter således især NNS-manifestpunkterne 3,4, 7, 8, hvor man netop har fokus på: ( ) nysgerrighed og lyst til at lære ( ), at ( ) nå målet og fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning ( ) at ( ) Arbejde systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle( ), at ( )udvikle af rum og læringsmiljøer( ) ( S.10 Ny Nordisk Skole folder- Manifest). Da hovedsigtet med CAMP U netop er at samle forskellige aktører på unge- og uddannelsesområdet under ét tag så de i fællesskab kan udvikle samlede, helhedsorienterede og individuelle lærings- og uddannelsestilbud til ungemålgruppen, udgør CAMP U den ideelle ressourceramme. Udover at være en ressourceramme for aktivering af NNS-netværket kan CAMP U også have en brobyggende funktion både i forhold til samspillet mellem allerede etablerede fællesskaber i CAMP U dvs. Rising Ungdomsskole, UCL, UUO, SAF, men også i forhold til os H.C. Andersen Skolen, - som udgør én af de eksterne formelle samarbejdspartnere. CAMP U udgør således med sin placering i hjertet af Vollsmose et samlingspunkt og en kreativ legeplads for udvikling og afprøvning af tværfaglige NNS-metoder i Distrikt Øst. Samtidig vil den igangsatte proces i og omkring CAMP U vedr. etableringen af et videncenter for ungemiljøer og ungepædagogik danne grobund for udviklingen af et systematisk evaluerings- og udviklingsarbejde med henblik på at foretage følgeforskning og indhente evidensbaseret viden om forandringsprocessens samlede effekt og virkning, når det drejer sig om at skabe et sammenhængende uddannelsesflow og derved fremme processen mod opnåelse af 95%-målsætningen i Distrikt Øst. Udfordringen og forandringsprocessen 3
4 Hvilke(n) udfordring vi I løse med Ny Nordisk Skole? Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle på jeres institution? Hovedudfordring: - Hovedudfordringen, som vi vil imødekomme gennem NNS, er at fremme sammenhæng og uddannelsesflow i det enkelte barns og den enkelte unges uddannelsesliv, der ellers er opbrudt i overgange. Sub-udfordringer: - At sikre at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere stimuleres. De skal erfare, at det nytter noget at anstrenge sig. Ovenstående NNS-dogme betragter vi som én af grundstenene, men også en af de væsentlige udfordringer i det pædagogiske og didaktiske udviklingsarbejde. - At nytænke forældresamarbejde. Forældreinddragelse er en gammel udfordring, men stadig yderst aktuel. Vi ved, hvor stor en indflydelse forældrene har på deres børns uddannelsesliv, og at det derfor er afgørende at involvere forældrene på alle uddannelsesniveauer: folkeskole, ungdomsskole, ungdomsuddannelse, - men der er brug for en nytænkning af dialogiske værktøjer til hvordan forældreopbakning fremmes. - At sikre tværfaglig og tværinstitutionel indsigt i og kendskab til samarbejdspartnernes praksisser på medarbejderniveau for ad den vej at kunne skabe den nødvendige synergi i udviklingsarbejdet. Forandringsprocessen et lærende perspektiv Forandringsprocessen vil blive foretaget ud fra et lærende perspektiv, idet samarbejdet netop er funderet på en lyst til udvikling. Styrken ved NNS-samarbejdet er netop muligheden for at kunne udfordre og forholde sig nysgerrigt til hinandens praksisser uden forbehold. De drøftelser og diskussioner, som frit kan udspille sig i et trygt læringsrum, giver anledning til udviklingstænkningen: tese- antitese syntese. Sammen gennem det multifacetterede perspektiv, som NNS-netværket tilbyder, kan vi kontinuerligt blive bedre til at løse de komplekse opgaver, som netop kræver flere perspektiver for at kunne blive løst mest hensigtsmæssigt. Konkrete mål for jeres årlige Ny Nordisk Skole-projekt / Forandring 4
5 Præsenter jeres konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer, samt hvordan disse konkrete mål kan relateres til Ny Nordisk Skole. Mål: - At der gennem NNS-netværket- og samarbejdet er skabt flere overlappende processer, hvor overgangene er mindsket og hvor grundlaget for et sammenhængende uddannelsesflow er etableret. - At nytænke forældreinddragelse, således at forældreopbakning i højere grad sikres. - At NNS-samarbejdet aktiveres gennem iværksættelse af konkrete sammenbindende aktiviteter, forløb og projekter på tværs samtidig med at de tænkes ind i en evaluerings- og forskningssammenhæng. - At skabe et læringsrum for videndeling og fælles praksisudvikling gennem NNS-netværket både på ledelsesniveau og medarbejderniveau. - At kvalificere den øvrige drift gennem NNS-netværkets resultater og praksiserfaringer. Ovenstående mål ligger således klart i tråd med de tre NNS- mål, eftersom vi gennem udviklingen af overlappende helhedsorienterede processer har særligt fokus på mål 1, idet hensigtsmæssige overlap netop forudsætter, at vi udfordrer alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan. Samtidig vil vi gennem et nytænkt og intensivt forældresamarbejde stræbe mod at opfylde mål 2 og derigennem mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Endelig bliver mål 3 også et særligt fokusområde i vores målopfyldelse, fordi vi gennem NNS-netværket, hvor vi skaber tværfaglige læringsrum for videndeling, netop arbejder på at styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Lokal og Kommunal opbakning (afkrydsningspunkt) Jeres lokale Ny Nordisk Skole-netværk Angiv navne og adresser og evt. institutionsnummer på de institutioner, som I indgår i netværk med. 5
6 Nyttiggørelse af netværket - Beskriv, hvad I får ud af at arbejde på tværs i netværket - Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? Når det drejer sig om at fremme overlappende processer og øge uddannelsesflow er det grundtanken, at NNS- netværket skal bringes i et tværfagligt samspil i forhold til følgende fokusområder: - Etablering af et NNS-dialogforum med mulig tilknytning til CAMP U- videncenter. - Nytænkning af forældresamarbejde - Opprioritering af UEA-vejledning - Brobygning Etablering af et NNS-dialogforum: Det er tanken, at et NNS-dialogforum etableres som et læringsrum eller videncenter for tværfaglig idegenerering og praksisudvikling. Forummet funderes på dogme 6, idet vi i vores samarbejde vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. Vi står over for en fælles udfordring vedr. unges manglende uddannelsesparathed og derfor betragter vi udsagnet: Vi vil arbejde på at gøre hinanden bedre som en grundpræmis for NNS-netværkets samarbejde. Det er i dialogforummet, at medarbejdere som praksisudøvere og NNS-kulturbærere inddrages i tværfaglige teams/arbejdsgrupper og omsætter ord til handling. Dialogforummet som læringsrum gør det således muligt at tænke helhedsorienteret, i kompleksiteter og i vekselvirkninger gennem en medarbejderdreven forandrings- og udviklingsproces. Forældresamarbejde: Der er en klar enighed blandt samarbejdsparterne i NNS-netværket, at forældresamarbejdet er et afgørende fokuspunkt, når det drejer sig om børn og unges kendskab til og forestillinger om et uddannelsesliv. De medvirkende samarbejdspartnere har i deres individuelle praksisser allerede fokus på forældreinddragelse, men har samtidig opfattelsen af, at det er en vanskelig proces, og at det kan gøres bedre dvs. det er tid til at erfaringsudveksle, nytænke og metodeudvikle det nuværende forældresamarbejde i et tværfagligt NNS-samarbejde mellem parterne i NNS-Netværket. I den sammenhæng vil UCL kunne spille en særlig facilitatorrolle både, når det gælder ressourcer til metodeudvikling og eventuel følgeforskning på området. Opprioritering af UEA-Undervisning Endnu et fokusområde er opprioriteringen af UEA-undervisning i folkeskolerne. En opprioritering af UEAundervisnigen giver en særlig mulighed for at iværksætte en tidlig indsats allerede i 4. klasse, som vil kunne øge børnenes grundkendskab til uddannelse og arbejdsmarked væsentligt. Det er vigtigt tidligt at introducere børnene til den meget brede pallet af muligheder ikke mindst gennem praksisorienterede forløb. På den måde får de en fornemmelse af, hvad en jobfunktion rent faktisk går ud på, hvilket giver dem en nødvendig platform for kunne udvikle drømme om fremtiden. Platformen for at kunne drømme om fremtiden er navnlig vigtig for den store gruppe af børn og unge i øst, 6
7 hvis forældre ikke er uddannelsesvante. Det er i denne sammenhæng, at Ungeenheden under SAF vil kunne indgå som en vigtig sparringspartner med henblik på at kunne plante en konkret forestilling i de unges bevidsthed om deres vej fra ungdomsuddannelsen til arbejdsmarkedet. På den måde vil man kunne øge de unges incitament til at gennemføre og fastholdes i en given ungdomsuddannelse og derved være medvirkende til at reducere frafaldsprocenten. I den forbindelse vil H.C. Andersen Skolen og Rising Ungdomsskole især med sine 10.klasser kunne indgå i et frugtbart sammenspil med UUO, som bistår skolernes UEA-undervisning og Tietgen Erhverv som vil kunne stille relevante ressourcer til rådighed i forbindelse med mulige projektforløb. Samtidig vil UCL kunne inddrages i metodeudvikling vedrørende praksisorienterede pædagogik- og didaktiktilgange samt eventuel følgeforskning. Brobygning Brobygning er én af hovednøglerne til at øge de unges kendskab til ungdomsuddannelserne. I denne sammenhæng bliver det det især vigtigt at synliggøre, at der ikke kun findes en vej dvs.- gymnasievejen, men at erhvervsskolevejen også er en attraktiv uddannelsesmulighed! Børn og unge i øst vil gennem et tværfagligt udviklingssamarbejde mellem H.C. Andersen Skolen, Rising Ungdomsskole, UUO og SAF netop kunne øge deres kendskab til ungdomsuddannelserne, og ikke mindst øge deres kendskab til, hvordan en ungdomsuddannelse vil kunne styrke dem i det fremtidige arbejdsliv. Udviklingssamarbejdet vi fx kunne realiseres gennem konkrete aktiviteter som: Projektforløb, uddannelsesmesser, brobygningsforløb, praksisorienterede undervisningsforløb. Samtidig vil UCL kunne inddrages i metodeudvikling vedrørende praksisorienterede pædagogik- og didaktiktilgange samt eventuel følgeforskning. Arbejdet med fokusområderne skal hvile på NNS-dogme 2, idet vi gennem NNS-netværket vil bestræbe os på at være ambitiøse, sætte krævende mål og bruge dem. Gennem vores multifacetterede og helhedsorienterede perspektiv vil vi samtidig arbejde på at alle børn og unge mødes med udfordringer, så de kan lære mest uanset forudsætninger. 7
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereNy Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
Læs mereMotivationen til at gå ind i et fælles forandringsprojekt skal findes i følgende forhold:
Kontaktoplysninger, som udfyldes af den enkelte institution FORANDRINGSPROJEKT VOLLSMOSE Deltagende institutioner: Institutionen Abildgård Institutionen H. C. Andersen Rising Ungdomsskole klubdelen H.
Læs mereCamp U Udviklingspartnerskab mellem professionshøjskole og kommune
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 24 Offentligt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Camp U Udviklingspartnerskab mellem professionshøjskole og kommune Erik Knudsen Rektor
Læs mereNy Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution
Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereAnsøgning om Ny Nordisk Campus
Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereAnsøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution
Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereHvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:
TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereVELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE
VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereGiver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet
Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereNy Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUdvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune
Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune Sagstype: Åben Type: 17.4 UTA-udvalg Sagsnr.: 16/6952 Baggrund Høje-Taastrup Kommune ønsker at arbejde målrettet på at få flere unge til at gennemføre
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereNy Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv
NNS 01. mar. 13 Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Min baggrund Vi skal leve af at skabe værdi for andre Tillid Ny Nordisk Skole 2 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mere