Ansøgning Ny Nordisk Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning Ny Nordisk Skole"

Transkript

1 Ansøgning Ny Nordisk Skole Tværfaglig Ny Nordisk Skole- Netværksdannelse et helhedsorienteret udviklingsperspektiv målrettet børn og unge i Odenses Distrikt Øst. Ansøgere: Rising Ungdomsskole Tietgen Erhverv H.C. Andersen Skolen Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være en Ny Nordisk Skole- institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Hovedmotivationen bag denne ansøgning er den unikke mulighed for at kunne etablere et aktivt og tværfagligt netværk alene funderet på en lyst til at samarbejde ud fra Ny Nordisk Skole-tænkningen. Det er således lysten til at udvikle og forandre, som sætter dagsordenen for netværkssamarbejdet og ikke eventuelle snævert -definerede interesser, som ellers kan præge og virke svækkende på samarbejdet i øvrige partnerskaber. Det er her væsentligt at understrege, at Ny Nordisk Skole-netværket ikke erstatter allerede etablerede partnerskaber, men får den funktion at kunne kvalificere og optimere driften. Det drejer sig især om kvalificering og optimering af arbejdet i basispartnerskabet i øst bestående af: Skolerne i øst, Rising Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense(UUO), University College Lillebælt (UCL), Vollsmose 2020, Syddansk Erhvervsskole, Mulernes Legatskole, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), CAMP U, Private partnerskaber og andre ungdomsuddannelser. Partnerskabet er indgået som led i at etablere og udvikle bæredygtige ungemiljøer i øst. Lysten som motivationsfaktor er afgørende, når det drejer sig om praksisudvikling og forandring på tværs af fagfællesskaber. Gennem NNS etableres den nødvendige common ground, som gør det muligt at skabe en dialogisk bro på tværs af fagfællesskaber, hvor fordomme om hinandens praksisser træder i baggrunden til fordel for ønsket om forandring og udvikling. Ny Nordisk Skole-Netværkets særlige berettigelse i et forandringsperspektiv For os har NNS- netværksdannelsen sin særlige berettigelse, når det drejer sig om at overvinde den aktuelle absolutte hovedudfordring: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse På H.C. Andersen Skolen arbejder vi hovedsageligt med børn og unge fra Odenses Distrikt Øst, hvilket er forbundet med særlige udfordringer, eftersom to af distriktets områder Vollsmose og Påskeløkken, begge figurerer på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over stærkt belastede områder med sociale problematikker som: 1

2 - Svage uddannelsestraditioner - Lavindkomstproblematikker - Rudimentær erhvervsudvikling - Betydelig etnisk diversitet. - Arbejdsmarkedsfremmedhed - Høj forekomst af kriminalitet Som folkeskole gør vi allerede meget for at imødekomme de sociale udfordringer i Distrikt Øst, men vi må erkende, at det ikke er nok! Som enkeltinstitution kan vi ikke udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan og samtidig mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Vi må erkende, at hvis vi skal opnå en højere succesrate, når det gælder 95%-målsætningen er det nødvendigt med en holistisk tilgang, hvor vi tænker helhedsorienteret i forhold til det enkelte barns eller den enkelte unges uddannelsesliv for i højere grad kunne at skabe en naturlig kohærens og sammenhæng i det samlede uddannelsesforløb. I dag bliver der talt meget om de vanskelige overgange fra folkeskole til ungdomsskole til ungdomsuddannelse, og det er måske dér, hunden ligger begravet! Vi skal måske ikke tænke i overgange, hvor der er en latent risiko for at falde, men nærmere i overlappende processer, som kan facilitere et naturligt uddannelsesflow uden abrupte overgange. Gennem NNS-netværket bestående af institutionerne: Rising Ungdomsskole, TietgenErhverv og H.C. Andersen Skolen samt fællesskabet med de formelle samarbejdspartnere i CAMP U: University College Lillebælt (UCL), Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense(UUO), Ungeenheden under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF), bliver det netop muligt at tænke i tværfaglige synergier, komplekse og dynamiske sammenhænge, når det drejer sig om at udvikle forudsætningerne for et naturligt uddannelsesflow for vores fælles primære målgruppe, dvs. børn og unge i Odenses Distrikt Øst. Netværket skal bevæge sig ikke i boksen, ikke ud ad boksen, men på kanten af NNS-boksen! Ved at have en grounded kontakt til boksen fasteholdes fokus på NNS-målene og hovedudfordringen samtidig med at bevægelsen på kanten skaber mulighed for overblik og evnen til at se nye sammenhænge. På den måde får vi en dialektisk tilgang, hvorved vi kan håndtere kompleksiteten ved kontinuertligt at kunne bevæge os hermeneutisk fra del til helhed, dvs. en dialektisk bevægelse mellem institutionsniveau og netværksniveau/ medarbejderniveau og institutionsniveau/ praksisniveau og abstraktionsniveau. CAMP U- grundlaget for at kunne handle Kardinalpunktet i NNS: vi kan selv og vi skal selv: Handling frem for ord er et dogme vi i høj grad kan tilslutte os. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke bare taler om forandringen, men rent faktisk kan omsætte det i praksis. Her indgår uddannelsesklyngen CAMP U som en vigtig ressourceramme for en hurtig realisering af NNSnetværkets forandringsaktiviteter og udviklingspotentialer. CAMP U, som uddannelsesklynge er blevet skabt som et fristed og et mulighedsrum, der udfyldes af de medvirkende, der hver dag præger og tilfører klyngen vækst, udvikling og liv. Det er i det frirum Rising Ungdomsskole i fællesskab med UCL, SAF, UUO har sin daglige drift, og hvor der er grobund for faglig 2

3 vekselvirkning. Formålene som ligger til grund for udviklingen af CAMP U ligger klart i tråd med NNStænkningen, idet CAMP U som et attraktivt ungecenter skal sætte fokus på unges motivation og lyst til læring, udvikling og uddannelse. Samtidig har CAMP U det formål at være et: tiltrækkende uddannelsesog udviklingsmiljø, hvor forskning, viden, faglig opkvalificering, kompetenceudvikling og uddannelse er i fokus et miljø som skaber liv i Vollsmose Centrum, og som er meningsfuldt for uddannelses- og forskningsinstitutioner og skoler at indgå i på grund af stærke faglige fordele og muligheder for at eksperimentere og samarbejde på tværs. Disse CAMP U-formål understøtter således især NNS-manifestpunkterne 3,4, 7, 8, hvor man netop har fokus på: ( ) nysgerrighed og lyst til at lære ( ), at ( ) nå målet og fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning ( ) at ( ) Arbejde systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle( ), at ( )udvikle af rum og læringsmiljøer( ) ( S.10 Ny Nordisk Skole folder- Manifest). Da hovedsigtet med CAMP U netop er at samle forskellige aktører på unge- og uddannelsesområdet under ét tag så de i fællesskab kan udvikle samlede, helhedsorienterede og individuelle lærings- og uddannelsestilbud til ungemålgruppen, udgør CAMP U den ideelle ressourceramme. Udover at være en ressourceramme for aktivering af NNS-netværket kan CAMP U også have en brobyggende funktion både i forhold til samspillet mellem allerede etablerede fællesskaber i CAMP U dvs. Rising Ungdomsskole, UCL, UUO, SAF, men også i forhold til os H.C. Andersen Skolen, - som udgør én af de eksterne formelle samarbejdspartnere. CAMP U udgør således med sin placering i hjertet af Vollsmose et samlingspunkt og en kreativ legeplads for udvikling og afprøvning af tværfaglige NNS-metoder i Distrikt Øst. Samtidig vil den igangsatte proces i og omkring CAMP U vedr. etableringen af et videncenter for ungemiljøer og ungepædagogik danne grobund for udviklingen af et systematisk evaluerings- og udviklingsarbejde med henblik på at foretage følgeforskning og indhente evidensbaseret viden om forandringsprocessens samlede effekt og virkning, når det drejer sig om at skabe et sammenhængende uddannelsesflow og derved fremme processen mod opnåelse af 95%-målsætningen i Distrikt Øst. Udfordringen og forandringsprocessen 3

4 Hvilke(n) udfordring vi I løse med Ny Nordisk Skole? Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle på jeres institution? Hovedudfordring: - Hovedudfordringen, som vi vil imødekomme gennem NNS, er at fremme sammenhæng og uddannelsesflow i det enkelte barns og den enkelte unges uddannelsesliv, der ellers er opbrudt i overgange. Sub-udfordringer: - At sikre at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere stimuleres. De skal erfare, at det nytter noget at anstrenge sig. Ovenstående NNS-dogme betragter vi som én af grundstenene, men også en af de væsentlige udfordringer i det pædagogiske og didaktiske udviklingsarbejde. - At nytænke forældresamarbejde. Forældreinddragelse er en gammel udfordring, men stadig yderst aktuel. Vi ved, hvor stor en indflydelse forældrene har på deres børns uddannelsesliv, og at det derfor er afgørende at involvere forældrene på alle uddannelsesniveauer: folkeskole, ungdomsskole, ungdomsuddannelse, - men der er brug for en nytænkning af dialogiske værktøjer til hvordan forældreopbakning fremmes. - At sikre tværfaglig og tværinstitutionel indsigt i og kendskab til samarbejdspartnernes praksisser på medarbejderniveau for ad den vej at kunne skabe den nødvendige synergi i udviklingsarbejdet. Forandringsprocessen et lærende perspektiv Forandringsprocessen vil blive foretaget ud fra et lærende perspektiv, idet samarbejdet netop er funderet på en lyst til udvikling. Styrken ved NNS-samarbejdet er netop muligheden for at kunne udfordre og forholde sig nysgerrigt til hinandens praksisser uden forbehold. De drøftelser og diskussioner, som frit kan udspille sig i et trygt læringsrum, giver anledning til udviklingstænkningen: tese- antitese syntese. Sammen gennem det multifacetterede perspektiv, som NNS-netværket tilbyder, kan vi kontinuerligt blive bedre til at løse de komplekse opgaver, som netop kræver flere perspektiver for at kunne blive løst mest hensigtsmæssigt. Konkrete mål for jeres årlige Ny Nordisk Skole-projekt / Forandring 4

5 Præsenter jeres konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer, samt hvordan disse konkrete mål kan relateres til Ny Nordisk Skole. Mål: - At der gennem NNS-netværket- og samarbejdet er skabt flere overlappende processer, hvor overgangene er mindsket og hvor grundlaget for et sammenhængende uddannelsesflow er etableret. - At nytænke forældreinddragelse, således at forældreopbakning i højere grad sikres. - At NNS-samarbejdet aktiveres gennem iværksættelse af konkrete sammenbindende aktiviteter, forløb og projekter på tværs samtidig med at de tænkes ind i en evaluerings- og forskningssammenhæng. - At skabe et læringsrum for videndeling og fælles praksisudvikling gennem NNS-netværket både på ledelsesniveau og medarbejderniveau. - At kvalificere den øvrige drift gennem NNS-netværkets resultater og praksiserfaringer. Ovenstående mål ligger således klart i tråd med de tre NNS- mål, eftersom vi gennem udviklingen af overlappende helhedsorienterede processer har særligt fokus på mål 1, idet hensigtsmæssige overlap netop forudsætter, at vi udfordrer alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan. Samtidig vil vi gennem et nytænkt og intensivt forældresamarbejde stræbe mod at opfylde mål 2 og derigennem mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Endelig bliver mål 3 også et særligt fokusområde i vores målopfyldelse, fordi vi gennem NNS-netværket, hvor vi skaber tværfaglige læringsrum for videndeling, netop arbejder på at styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Lokal og Kommunal opbakning (afkrydsningspunkt) Jeres lokale Ny Nordisk Skole-netværk Angiv navne og adresser og evt. institutionsnummer på de institutioner, som I indgår i netværk med. 5

6 Nyttiggørelse af netværket - Beskriv, hvad I får ud af at arbejde på tværs i netværket - Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? Når det drejer sig om at fremme overlappende processer og øge uddannelsesflow er det grundtanken, at NNS- netværket skal bringes i et tværfagligt samspil i forhold til følgende fokusområder: - Etablering af et NNS-dialogforum med mulig tilknytning til CAMP U- videncenter. - Nytænkning af forældresamarbejde - Opprioritering af UEA-vejledning - Brobygning Etablering af et NNS-dialogforum: Det er tanken, at et NNS-dialogforum etableres som et læringsrum eller videncenter for tværfaglig idegenerering og praksisudvikling. Forummet funderes på dogme 6, idet vi i vores samarbejde vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. Vi står over for en fælles udfordring vedr. unges manglende uddannelsesparathed og derfor betragter vi udsagnet: Vi vil arbejde på at gøre hinanden bedre som en grundpræmis for NNS-netværkets samarbejde. Det er i dialogforummet, at medarbejdere som praksisudøvere og NNS-kulturbærere inddrages i tværfaglige teams/arbejdsgrupper og omsætter ord til handling. Dialogforummet som læringsrum gør det således muligt at tænke helhedsorienteret, i kompleksiteter og i vekselvirkninger gennem en medarbejderdreven forandrings- og udviklingsproces. Forældresamarbejde: Der er en klar enighed blandt samarbejdsparterne i NNS-netværket, at forældresamarbejdet er et afgørende fokuspunkt, når det drejer sig om børn og unges kendskab til og forestillinger om et uddannelsesliv. De medvirkende samarbejdspartnere har i deres individuelle praksisser allerede fokus på forældreinddragelse, men har samtidig opfattelsen af, at det er en vanskelig proces, og at det kan gøres bedre dvs. det er tid til at erfaringsudveksle, nytænke og metodeudvikle det nuværende forældresamarbejde i et tværfagligt NNS-samarbejde mellem parterne i NNS-Netværket. I den sammenhæng vil UCL kunne spille en særlig facilitatorrolle både, når det gælder ressourcer til metodeudvikling og eventuel følgeforskning på området. Opprioritering af UEA-Undervisning Endnu et fokusområde er opprioriteringen af UEA-undervisning i folkeskolerne. En opprioritering af UEAundervisnigen giver en særlig mulighed for at iværksætte en tidlig indsats allerede i 4. klasse, som vil kunne øge børnenes grundkendskab til uddannelse og arbejdsmarked væsentligt. Det er vigtigt tidligt at introducere børnene til den meget brede pallet af muligheder ikke mindst gennem praksisorienterede forløb. På den måde får de en fornemmelse af, hvad en jobfunktion rent faktisk går ud på, hvilket giver dem en nødvendig platform for kunne udvikle drømme om fremtiden. Platformen for at kunne drømme om fremtiden er navnlig vigtig for den store gruppe af børn og unge i øst, 6

7 hvis forældre ikke er uddannelsesvante. Det er i denne sammenhæng, at Ungeenheden under SAF vil kunne indgå som en vigtig sparringspartner med henblik på at kunne plante en konkret forestilling i de unges bevidsthed om deres vej fra ungdomsuddannelsen til arbejdsmarkedet. På den måde vil man kunne øge de unges incitament til at gennemføre og fastholdes i en given ungdomsuddannelse og derved være medvirkende til at reducere frafaldsprocenten. I den forbindelse vil H.C. Andersen Skolen og Rising Ungdomsskole især med sine 10.klasser kunne indgå i et frugtbart sammenspil med UUO, som bistår skolernes UEA-undervisning og Tietgen Erhverv som vil kunne stille relevante ressourcer til rådighed i forbindelse med mulige projektforløb. Samtidig vil UCL kunne inddrages i metodeudvikling vedrørende praksisorienterede pædagogik- og didaktiktilgange samt eventuel følgeforskning. Brobygning Brobygning er én af hovednøglerne til at øge de unges kendskab til ungdomsuddannelserne. I denne sammenhæng bliver det det især vigtigt at synliggøre, at der ikke kun findes en vej dvs.- gymnasievejen, men at erhvervsskolevejen også er en attraktiv uddannelsesmulighed! Børn og unge i øst vil gennem et tværfagligt udviklingssamarbejde mellem H.C. Andersen Skolen, Rising Ungdomsskole, UUO og SAF netop kunne øge deres kendskab til ungdomsuddannelserne, og ikke mindst øge deres kendskab til, hvordan en ungdomsuddannelse vil kunne styrke dem i det fremtidige arbejdsliv. Udviklingssamarbejdet vi fx kunne realiseres gennem konkrete aktiviteter som: Projektforløb, uddannelsesmesser, brobygningsforløb, praksisorienterede undervisningsforløb. Samtidig vil UCL kunne inddrages i metodeudvikling vedrørende praksisorienterede pædagogik- og didaktiktilgange samt eventuel følgeforskning. Arbejdet med fokusområderne skal hvile på NNS-dogme 2, idet vi gennem NNS-netværket vil bestræbe os på at være ambitiøse, sætte krævende mål og bruge dem. Gennem vores multifacetterede og helhedsorienterede perspektiv vil vi samtidig arbejde på at alle børn og unge mødes med udfordringer, så de kan lære mest uanset forudsætninger. 7

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune

Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune Udvikling af unge- og campusmiljø i Høje-Taastrup Kommune Sagstype: Åben Type: 17.4 UTA-udvalg Sagsnr.: 16/6952 Baggrund Høje-Taastrup Kommune ønsker at arbejde målrettet på at få flere unge til at gennemføre

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE

VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere