Trafikudvalget L 35 - Bilag 9 Offentligt. Havne med ønske om at deltage i det udvidede forsøg med modulvogntog (Jumbolastbiler)

Transkript

1 Trafikudvalget L 35 - Bilag 9 Offentligt Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Telefax Giro nr NOTAT Ref TEC tec@danskehavne.dk Dir oktober 2006 Havne med ønske om at deltage i det udvidede forsøg med modulvogntog (Jumbolastbiler) Danske Havne har bedt medlemshavne tilkendegive, om de ønsker at deltage i et udvidet forsøg med modulvogntog. 13 havne har bekræftet ønsket og gennemgås i det følgende. Havnene er samtidig bedt om at dokumentere adgangsveje og forhold, der kan vanskeliggøre kørsel med modulvogntog. For alle 13 havne gælder, at de er godkendte til møllevingetransporter (47 meter) og vejene har den fornødne bæreevne. Desuden har havnene været i kontakt med politiet, amtskommunernes vejafdelinger eller kommunernes vejkontor for at få bekræftet adgangsvejenes anvendelighed og behov for anlægsændringer. Sejldybde til havnene er tilføjet (garanteret dybgang). Sammenfatning Havnene og deres kunder forventer meget stor udbredelse af modulvogntog, hvis de tillades på motorvejsnettet. Derfor er det også afgørende, at kørsel på det primære vejnet bliver muligt på strækninger mellem motorvejsnettet og havnene. Ellers forrykkes godstransporten afgørende over på motorvejsnettet. Foruden anlægsinvesteringer forudsættes en række andre virkemidler taget i brug for at sikre særlig de bløde trafikanter, eksempelvis afvikling af cyklister før højresvingende biler kører frem og at modulvogntog er forsynet med nyeste bremse- og antikollisionsteknologi. Det fremgår af havnegennemgangen, at 10 havne vil kunne deltage i den udvidede forsøgsordning ved modificeringer på tilkørselsvejene for ca. 5 mio. kr. Dertil skal lægges omkostninger til praktisk trafikregulering,

2 prioriteret forret til cyklister og gående, tydelig cykelstimarkering og lignende, måske 3-5 mio. kr. For havnene Kalundborg, Helsingør og Køge vil kræves vejanlæg og renovering, men havnene selv og vognmænd, der benytter havnene, mener adgangsvejene kan anvendes med de hensyn chauffører i øvrigt skal tage ved særlige vejforhold. For Kalundborg vil det i givet fald være udgifter i størrelsesordenen kr. Anlæg og etablering af faciliteter på havnens område er havnene indstillede på selv at finansiere. Esbjerg Havn Esbjerg Havn er i dag Danmarks største Ro/Ro havn og oplever en årlig vækst i uniterede godsmængder på procent. Den 1. april 2006 indstillede Raillion godstrafikken på bl.a. Esbjerg Havn, hvorfor der nu er flyttet yderligere enheder fra jernbane til landevej. Faciliteterne til brug af modulvogntog er intakte på havnen og Esbjerg Havn har i dag en markedsandel på 40% af de vindmøller, der transporteres via søvejen og håndterer dagligt transporter op til 60 m længde. Afstanden fra E20 til Esbjerg Havn er ca. 3 km. Der kræves ingen ændringer for, at modulvogntogene kan køre der. Kommunen har anlagt rundkørslerne således, at de lange transporter uhindret kan passere. Desuden er vejforbindelsen lokaliseret i et erhvervsområde med spredt bebyggelse uden bløde trafikanter. Økonomi: Ingen modificeringer nødvendige. Esbjerg Havn ændrer selv svingningsbanen formentlig i indeværende år. Dybgang: 9,5 meter. Hirtshals Havn Hirtshals Havn har en stærk strategisk placering som drejeskive i Nordeuropa og som en del af de Nord-Syd gående korridorer med Syd- og Vestnorge og Centraleuropa. Hirtshals Havn har for indeværende færgeforbindelse på fem destinationer i Norge, samt Færøerne og Skotland. Hirtshals Havn har fordoblet overførslen af lastbilenheder på 5 år til nu enheder. Hirtshals Havn dimensionerer alle fremtidige infrastrukturanlæg på havnens areal for trafik med modulvogntog, herunder væsentlige infrastrukturinvesteringer i

3 Adgangsvejen til trafikhavn og færgeterminal er fra motorvejen E39 til Hirtshals. E39 har endepunkt i en 2-sporet rundkørsel umiddelbart uden for Hirtshals. Dybgang: 9 meter. Aalborg Havn Aalborg Havn og Nordjysk Transport Center er et integreret transportcenter, der både betjener Aalborg by, regionen og Aalborg Havn. Det er afgørende for dansk infrastruktur, at Aalborg Havn kommer med ikke mindst af hensyn til den internationale trafik i området. Faciliteterne for modulvogntog er tilstede, og havn og transportcenter ligger tæt på motorvej. Aalborg Havn er logistisk en af Danmarks knudepunkter, hvor der er behov for at få store mængder gods omsat hver dag. Blandt andet Danske Fragtmænd som dagligt har over 200 lastvognstog, Grønlandshavnen som dagligt får store mængder gods til pakning til Grønland samt et større antal speditører i nærområdet. Aalborg Kommune har vurderet adgangsveje fra motorvej til havn og transportcenter, og mener modulvogntog kan køre i området med ganske få modificeringer på vejnettet. Økonomi: Omkostninger til modificeringer anslås af Aalborg Kommune til 1.5 mio. kr. Dybgang: 9,3 meter. Frederikshavn Havn Frederikshavn Havn er en af Nordjyllands store godstrafikhavne og har en meget stor andel af international Ro-Ro trafik med flere forbindelser til Norge og Sverige. I alt transporteres lastvognsenheder (2005). Frederikshavn er med i udvidelsen af forsøget pr. 1. juli 2006, hvor modulvogntog må modtages og returneres på havneområdet. Adgangsvejen er en kort primær 4-sporet vej fra motorvej til havn og ingen forhindringer. 3

4 Dybgang: 8 meter. Århus Havn Århus Havn er Danmarks største containerhavn og har også omfattende roro trafik via Århus-Kalundborg ruten. Desuden er havn og virksomheder på havnen et af Danmarks største logistikcentre, og de intermodale transportcenterfunktioner er til stede. Adgang mellem motorvej E45, og Århus Havn sker ad 2 hovedindfaldsveje. Den nordlige indfaldsvej fra afkørsel Århus N på E45 ad Søftenvej, Randersvej og Nørreport. Den sydlige indfaldsvej ad Sydmotorvejen, der grener fra E45 videre ad Åhavevej og Marselis Boulevard. For begge indfaldsveje gælder, at der efter frakørsel fra motorvejen køres ad brede veje og der skal ikke foretages højre- eller venstresving i de signalregulerede kryds der gennemkøres på vej mod havnen. Ved afkørsel på E45 fra nord kan en rundkørsel skabe problemer og vil kræve omlægning. Økonomi: Modificering af rundkørsel anslås til 1 mio. kr. Dybgang: 14 meter. Grenaa Havn Grenaa havn A/S er beliggende tæt på dybvands ruterne i Kattegat, og betjener Grenaa Varberg Ruten, som besejles af Stena Line, og er i den forbindelse med i udvidelsen af forsøget pr. 1. Juli 2006, hvor modulvogntog kan modtages og returneres på havneområdet. Der er desuden en fragtrute til/fra Norge der bruger Grenaa havn A/S Desuden betjener Grenaa havn A/S en lang række store kunder, der ser frem til at kunne benytte modulvogntog. En del af disse kunder har valgt Grenaa havn A/S, ud fra den logistiske placering i midten af landet. Grenaa havn A/S omsatte i 2005 over 1,1 mio. tons over kajerne. Adgangsvejene mellem motorvej E45 og Grenaa havn A/S er to veje, henholdsvis A15 fra Århus og A16 fra Randers, hvor der Århus Amtskommunes Vejafdeling kun skal foretages mindre omlægninger, så modulvogntog kan komme til og fra uden hindringer. Økonomi: Anslåede udgifter til modificeringer er ikke over 2 mio. Kr. Dybgang: 10,5 meter 4

5 ADP, Fredericia Havn Fredericia er Danmarks største erhvervshavn og ligger tæt ved det overordnede vejnet E20 og E45. Fredericia Havn er tæt knyttet til Taulov Transportcenter, og der eksisterer i området nogle meget integrerede logistikløsninger, som vil lide stor skade, hvis ADP ikke kommer med i det udvidede forsøg. Igangværende forsøg med modulvogntog i Baltikum kan have afgørende betydning for ADP i forhold til Ro-Ro forbindelse til Klaipeda. Adgangsvejen fra E20 og E45 til Fredericia Havn er en 4-sporet primærvej uden rundkørsler og med trafikregulering. Separat cykelsti og med støjafskærmning mod beboelse. Svingbaner til og fra motorveje er forberedt til at kunne håndtere modulvogntog. Dybgang: 14 meter. Kolding Havn Kolding Havns placering med den direkte forbindelse (nabo) til den internationale banetrafik samt de gode trafikforbindelser til motorvejsnettet har gjort det muligt for operatørerne inden for stykgods at opbygge mere end kvm transitterminaler. Kolding Havn er en intermodal havn, hvor havnen som knudepunkt med terminalløsninger og en infrastruktur med omladningspladser sikrer sammenhæng mellem tre trafikformer. Den samlede godsomsætning til og fra havnen fordelt på transportformer andrager 3,4 mill. ton, heraf skibsandel 1,1 mill. ton. Adgangsvejen fra motorvej til havn nord og vest fra er en 4,0 km 4 sporet primærvej til havnen. Vejsystemet gennem havneområdet er udlagt med cykelsti. Fra syd og vest er der 4, 2 km primær vej af samme kvalitet. Vejene til havnen er godkendt til tungvognstransporter af amtskommunen, Kolding Kommune og politiet. Dybgang: 6,8 meter. Aabenraa Havn Aabenraa Havn er en mellemstor havn med en årlig godsomsætning på mere end 1,6 mio. ton samt en regelmæssig Ro-Ro forbindelse til Klaipeda i 5

6 Litauen. Med baggrund i havnens omsætning og geografiske placering samt de logistiske gevinster ved, at Danmark også syd for trekantsområdet er konkurrencedygtig i forhold til Tyskerne bør det overvejes at medtage Aabenraa Havn i forsøgsordningen. Adgangsvejen fra motorvejen til havnen anvendes til mange daglige tunge transporter og politiet i Aabenraa ser ingen problemer i at køre med modulvogntog på strækningen. Dybgang: 10,8 meter. Odense Havn, Lindøterminalen Odense Havn er Danmark 7. største havn og dermed en væsentlig del af den regionale infrastruktur. Havnen har netop færdiggjort en udvidelse til knap 100 mil. kr. og dermed fordoblet sine faciliteter, alene med henblik på forsat at kunne tilbyde optimale forhold for erhvervsvirksomheder på hele Fyn. Det er i den forbindelse af vital betydning, at modulvogntog sikres adgang til havnen. Sammen med Odense Kommunes erhvervsområde "Tietgenbyen", som er beliggende direkte ved E20 og med direkte vejforbindelse videre til Lindøterminalen med modulvogntog, udgør Lindøterminalen et logistikknudepunkt af markant betydning. Ifølge Fyns Amtskommunes Vejkontor kan modulvogntog køre via den fynske motorvej/svendborgmotorvejen og Lindøalléen, samt køre via ring 3, Kertemindevej og Kystvejen uden, at der er behov for ændringer og anlægsinvesteringer. Dybgang: 9,8 meter. Kalundborg Havn Kalundborg Havn er med sine lastvognsenheder årligt en af Danmarks betydeligste overfartshavne og det reelle alternativ til Storebæltsforbindelsen for godstransporter. En betydelig del af godset kommer via Helsingør/Helsingborg ruten eller Øresundsbroen, og Kalundborg Århus ruten er den mest oplagte mulighed for at aflaste Storebæltsbroen og trængslerne på motorvejene ved Trekantsområdet. 6

7 Tilkørselsvej til Kalundborg er motor-trafikvejen Ny-Skovvejen, og farbarheden er generelt god. En kort strækning før Kalundborg har givet anledning til betænkeligheder i Vejdirektoratet, og planlagte rundkørsler skal tilpasses i form. Økonomi: Det skønnes at mindre anlægsinvesteringer kan gøre det muligt for Kalundborg at blive omfattet af forsøgsordningen med det samme. Investeringsbehovet anslås af Carl Bro til kr., men den forventede beskedne anlægsinvestering skal også ses i forhold til robustheden i øst-vest godstransport, og de meget store investeringer trængslerne på motorvejsnettet over Fyn og Trekantsområdet medfører. Dybgang: 15 meter og 12 meter ved kajerne i Sydhavnen. Helsingør Havn Helsingør Havn er med både den kommunale selvstyrehavn og Scandlineshavnen oplagt som havn, der bør medtages i forsøgsordningen. Der overføres lastbilenheder, og Øresundsbroen bliver ved de mindste begrænsninger på Helsingør-Helsingborg overfarten det eneste alternativ over Øresund. At Øresundsbroen pt. giver rabat til modulvogntog gør blot konkurrenceforvridningen endnu tydeligere. Helsingør Havn og Scandlineshavnen er med i udvidelsen af forsøget pr. 1. juli 2006, hvor modulvogntog må modtages og returneres på havneområdet. Der skal etableres en dispensationsordning for det stykke af Kongevejen (ca. 5 km), som er til- og frakørsel til motorvejen. Det er nødvendigt, at de trafikale foranstaltninger i forbindelse med kørsel med modulvogntog medtages i den planlagte ombygning af Kongevejen. Økonomi: er ikke skønnet. Dybgang: 7,3 meter. Køge Havn Køge Havns unikke beliggenhed i forhold til Hovedstadsområdet og det overordnede europæiske motorvejsnet bør føre til, at Køge Havn kommer med i forsøgsordningen. Ikke mindst har havnen investeret massivt i en omfattende infrastruktur i området og har Skandinavisk Transport Center, Netto, LMG, DBK m.fl., som efterspørger lange lastbiler. Endvidere er alle service- og supportfunktioner tilstede på transportcenteret og havnen. 7

8 Vejdirektoratet har påpeget, at der kan være et problem i forhold til motorvejsbroen ved Lyngvej i Køge. Alle andre til- og frakørselsforhold til havnen er optimale i forhold til modulvogntog og de potentielle kunder. Økonomi: Er ikke skønnet. Forstærkning af motorvejsbro mellem transportcenter og havn kan måske fremskyndes som led i de igangværende renoveringer af motorvejsbroer. Dybgang: 6,7 meter, snart 8,5 meter. 8