LSU Sundhedsuddannelserne Mandag den 21. november 2011 kl I lokale D1.05

Transkript

1 Mødeleder: JERA Referent: CAGH Deltagere: LEDP, LENO, JERA, BEMA, JYAF, CAGH, MAGO og GIST Deltager afbud: HABA, TOBO og ULRM der er til ansættelse af studievejlederkoordinator. 1. Fraværsstatistik for UCL for 1. halvår 2011 Motivering: Fraværsstatistik for UCL for 1. halvår har været behandlet på HSU møde den 12. september HSU besluttede, at statistikken skulle sendes til kommentering i LSU erne med tilbagemelding til HSU. Behandlingen skal især have lokalt fokus på: Muligheden for at nedbringe langtidssygefravær: Politikkerne ligger godkendt og vedtaget i HSU og MAGO orienterede om at fraværs statistikken har været til behandling i LAU, hver leder har begrundet deres uddannelses fravær og materialet er samlet sendt til HAU. Identificering af særlige forhold, som der skal fokus på, for at nedbringe sygefraværet. Hver af sundhedsuddannelsernes ledere orienterede om, hvad de havde meldt ind fra uddannelserne. Der var generelt set ikke meget at bemærke i og med at sundhedsuddannelserne ligger meget lavt i sygefravær og følger sygefraværspolitikken, hvis der ses bort fra langtidssygfravær og socialt kapitel. Dog kommenterede MAGO at radiografuddannelsen ligger højt, hvis vi medtager de 3 medarbejdere der har været langtidssygemeldt og er overgået til flexordning. For Bioanalytikeruddannelsen kunne LENO orientere om de udfordringer, der er ved at være en meget lille uddannelse og derfor skal der meget lidt til før procenten samlet set bliver høj. JERA orienterede at Ergoterapeutuddannelsen har et lavt sygefravær, der alene beror på influenza, lungebetændelse, snue ect. BEMA kunne beskrive det samme for Fysioterapeutuddannelsen. GIST havde en bekymring fra HSU, der gik på om tallene er reelle eller om de giver et forvrænget billede, fordi undervisere selv om de er syge ikke giver sig tid til restituering og halvsløje løser de opgaver der foreligger. Desuden bemærkedes at sygefraværet for TAP eleverne var højt, det er der ifølge JERA fokus på fra den elevansvarlige Marlene Lyngbo Møller. TAP`erne er ifølge fraværs statistikken generelt mere syge, hvilket måske kan forklares med, at de har en fast arbejdstid med en lavere grad af fleksibilitet, frem for undervisere der kører efter årsværk og derfor bedre kan flytte opgaverne. JERA oplever fraværs statistikken som værende reel, da der på Ergoterapeutuddannelsen er en ramme, hvor det er mulighed for at justere årsværk ved sygdom. JYAF tilføjelse at man lokalt hos Fysioterapeuterne følger op med en samtale med det formål, at sikre at den enkelte medarbejder efter længerevarende sygdom kan vende langsomt tilbage, derefter følges der op hver 14. dag indtil vedkomne er fuldstændig rask. Dette har haft en positiv effekt og anbefales som metode til HSU.

2 LENO konstaterer at UCLs sygefraværspolitik går meget på, hvordan man håndterer sygeperioden og ikke så meget på, hvordan man vender tilbage til sit arbejde igen og sikre at man ikke bliver syg igen. Identificering af særlige forhold, som der skal fokuseres på. For at nedbringe sygefraværet. BEMA vendte tilbage til ovenstående og konstaterede at vi har et meget forskelligartet job, der har varierende grad af kompleksitet, som er vigtig at holde sig for øje, og om den enkelte er i stand til at sige fra i forhold til dette. Bioanalytikerne oplever det meget stressende med de forstyrrelser, der fremkommer pg.a. uddannelsens placering på en mellemgang mellem receptionen og de studerendes undervisningslokale. MAGO havde et konkret forslag om at genoverveje at rykke Bioanalytikerne på C. gangen, hvilket de tidligere er blevet tilbudt. LENO hvordan kan vi blive bedre til at spotte dem med stress, hvornår er medarbejderen klar til at modtage hjælp? Lene har et ønske om evt. at få redskaber til, hvordan man håndtere det. BEMA konstaterede at det er svært at spotte dem med stress, dels fordi det er skamfuldt og dels fordi det kræver et overblik, som den der er ramt sjældent har. CAGH konstaterede at de stressorer der er tale om tit ikke nødvendigvis er arbejdsrelaterede, men skyldes også andre forhold i vedkomnes liv. JYAF sagde at vi alle som gode kolleger skal være opmærksom på, at tage vedkomne i hånden og gå ind og snakke med lederen, sådan at de bliver opmærksomme på problemet. Da Stress tit er forbundet med skam, skal vi være bedre til at fremlægge vedkomnes rettigheder. LENO ønskede at der blev en generel opmærksomhed på det dilemma, der er i hvornår skal man som medarbejder gå til lederen, når man ser stress signalerne hos en kollega. MAGO gjorde opmærksom på vigtigheden af at bruge den interkollegiale relation. Niels Grønbæk fra læreruddannelsen har udpeget en stress coache. Der er også andre i UCL der er uddannet til at håndteret Stress som uddannelserne måske kan trække på. Alle var enige om at det er vigtigt at italesætte det og sætte fokus på stress og dermed arbejdsmiljø. I den forbindelse sagde GIST at der er en udfordring i at arbejdsmiljø repræsentanten skal have føling med mange destinationer, uddannelser og derfor nødvendigvis ikke ser det. Uddannelserne der ikke har deres egen arbejdsmiljørepræsentant, har svært ved ikke at have en direkte konneksion. MAGO vil tage det med tager denne problemstilling med til LAU. Sammenfatning og identificering af særlige forhold som der skal fokuseres på, for at nedbringe sygefraværet er følgende sendt til Lene Synnøve: Undervisernes forskellige kompetencer til at mestre komplekse job, der skal være fokus på muligheden for at justere kompleksiteten i forhold til den enkelte medarbejder.

3 Fokus på hvordan medarbejderen kommer tilbage til arbejdet efter sygdom, opfølgende samtaler hver 14. dag. Italesætte stress så det ikke opleves skamfulgt af den enkelte, dette skal foregå på ledelsesplan, TR, arbejdsmiljørepræsentanter og blandt kolleger Tydelig ledelse i forhold til bl.a. eleverne Opmærksomhed på arbejdspladsernes placering og forstyrrelse fra omgivelserne Viden om hvordan vi kan observere signaler om begyndende stress, hvordan skal leder, TR og kolleger reagere og hvornår Se på den enkeltes hele liv i en sammenhæng, privatliv og arbejdsliv påvirker hinanden. Brug af stress coaches i UCL som alle kan trække på. Den gode kollega tager hånd om hinanden Drøftelse af, hvorvidt det giver særlige udfordringer at have en relativ stor andel af medarbejdere under Socialt Kapitel i en afdeling. Radiografuddannelsen er den eneste uddannelse der pt. har en andel af medarbejdere under det sociale kapitel. MAGO kunne konstatere den største udfordring er at få det på plads med de aktører der skal spille ind, det er vigtigt at have den mulighed, men det er ikke uproblematisk, da det er en balanceakt mellem den enkeltes værdighed og integritet og fællesskabets interesser og forståelse for situationen. LEPD kunne fortælle at der er stor forskel på om det er en intern tidligere medarbejder eller det er en der er kommet til udefra. BEMA mente det kunne være rart at få en uddybning af, hvad det er for hjælp løn og personaleafdelingen kan tilbyde. LEPD orienterer om at flexordningen ophører ved 65 år, hvorefter den ansattes løn skal dækkes helt af institutionen. 2. PhD-studerende v/jyaf Motivering: Udtænke og drøfte strategier: Der henvises til Ph.d strategi for UCL. Hvordan skabe bedre sammenhæng og samarbejde mellem Grunduddannelsen og grunduddannelsens Ph.dstuderende? Hvordan skabe større mulighed for at Ph.d studerende bliver en frugtbar og inspirerende del af grunduddannelsens undervisergruppe. Først og fremmest til gavn for det produkt vi sammen skal levere. Hvordan kan vi løbende implementere den Ph.d -studerendes forskningsviden i grunduddannelsen? Hvad er de Ph. d-studerendes muligheder for ansættelse efter endt uddannelse.

4 Grunden til at JYAF rejser dette pkt. er, at de på fysioterapeutuddannelsen nu har 2 Ph. D studerende, som ikke selv oplever at blive brugt, I det omfang de selv ønsker det. Desuden er der et element af, hvordan kollegerne opfatter dem som en del af institutionen. JYAF ønskede at diskussionen skulle være på det overordnede plan som en gensidig inspiration til hinanden. En af Ph.d` erne mener at det kunne være ønskværdigt, om der kunne blive inddraget mere forskning i praksis. MAGO synes at hun ser radiografuddannelsens Ph.d studerende for lidt til trods for, at de har beskrevet hvad der er af relevante uddannelsesrelaterede opgaver, der skal løses. Hun tænker at det kan være fint at få fuldt op årligt og evt. inddrage de radiografstuderende mere i hendes projekter. Ph.d studerende har rigtig meget brug for at have kontakten til uddannelsen i starten, dog oplever MAGO at den Ph.d studerende er ved at socialisere sig ind i en anden kontekst på SDU altså ud af uddannelsen. Fysioterapeutuddannelsen har 2 Ph.d studerende en på en ¼ ansættelse (4 årig) den anden er på Ph.d orlov da hun nu er fuldtidsstuderende for at få gjort sit speciale færdigt. BEMA Hvad kan vi stille af krav og hvad er rammerne, hvis forskningsområderne er meget smalt og derfor en udfordring at flette det ind i uddannelsen. Der har dog været både sygeplejerske- og fysioterapeutstuderende ind over projektet. På fysioterapeutuddannelsen tænker man Ph. Dèrne ind som kommende udviklingskonsulenter og undervisere i videnskabelig metode mm. Ergoterapeutuddannelsen er først ved at opkvalificere en af underviserne, da reglerne nedsat af universitetet nu stiller krav om at vedkomne er kandidat frem for master. JERA mener det er vigtigt at få en diskussion om, hvor mange Ph.d er vi skal have i UCL. Vi skal passe på ikke at få et A og B hold af undervisere, sådan at man med en fremtidig Ph.d kan få lov at undervise i det, som man tidligere kunne som lektor. Det er vigtigt at forholde sig til, hvor de kan gøre en forskel ikke bare for efter/videre uddannelse, men også i grunduddannelsen. MAGO fandt at det er en god ide at Ph.dèrne knyttes mere ind i uddannelserne. Muligvis kunne en Ph.dèr blive leder af radiografuddannelsens videncenter CONRAD. JYAF var af den opfattelse, at de skulle mere en bare at undervise udfordringen kommer til at være hvordan bliver det attraktivt for dem at blive hos os. Skal flere og flere være Ph.d i udlandet er det sådan. Hvad med dem der har en akademisk teoretisk Ph.d? BEMA tænkte at det er vigtigt at Ph.dèr er med til at hente forskningsprojekter hjem og dermed skabe synlighed, desuden var hun enig med JERA i at det er vigtigt at forholde sig til om vi i fremtiden skal have et A og B hold af undervisere.

5 JERA Professionshøjskolerne ser ifølge deres satsning og politik Ph.dèrne skal være med til at professionsfremme og skabe vækst. Det er vigtigt at Ph.dèr har tæt konneksion til praksis. MAGO har en lidt anden tilgang, der handler om hvordan forskningen kommer til gavn for den enkelte underviser på grunduddannelsen Vi skal klart kæmpe for retten til at forske i eget felt. Styrken må komme når det er vores egne phdèr der uddanner. GIST ser det som en situation der bedst kan sammenlignes med det der skete, da alle undervisere skulle have et niveau højere end det der uddannes til og derfor skulle have en master eller kandidatuddannelse. Dengang stillede vi de samme spørgsmål som vi stiller ved Ph.d niveauet. GIST ser det som en naturlig udvikling. Alle blev enige om at punktet er svært pt. at samle op på og derfor lader vi det være en indledende en menings udveksling, som senere skal tages op igen om ca. 1 år under kompetenceudvikling. Her vil vi tydeliggøre, hvad det så er vi skal i dybden med. Punkter til beslutning: 3. Årshjul Motivering: Årshjul behandles jf. LSU s Årshjul. Punktet behandles med henblik på drøftelse af videreførelse eller justering af årshjulet. Det blev besluttet at årshjulet fortsætter uden nævneværdige ændringer. Dog var der et klart ønske om at Ph.d sættes fast på under kompetenceudvikling.. 4. Punkter til orientering a. Miljøtiltag: Orientering om Husudvalgets behandling af rapport fra miljøudvalget v/mago MAGO orienterede om at der var bl.a. forslag om en storskærm, der visualisere miljøforbrug samt, at vi skal være mere opmærksom på slukning af lys og lukning af døre. Desuden skal der være 2 skraldespande på hvert kontor til affaldssortering af papiraffald fra andet. Som de ansatte selv tømmer centralt i hver uddannelse. JYAF kunne huske at der blev beskrevet nogen kortsigtede og langsigtede mål, det fremgår dog ikke helt klart af referatet fra HUS udvalget, hvem der tager initiativ. Vi kunne ved fælles hjælp huske at et langsigtet mål kunne være at besparelsen udmøntes konkret i støtte til børn i 3. verdens lande eller til skærme til de studerendes grupperum. GIST foreslog at der skal iværksættes en kampagne, der bl.a. kunne forpligte alle undervisere til at indlede deres undervisning en pågældende dag med orientering om evt. miljøtiltag i det nære eller en konkret miljørelateret handling. JYAF Vigtigt at det promoveres i form af klistermærker osv. så det bliver synligt at vi har et grønt initiativ i gang på Blangstedgård.

6 BEMA havde et forslag om bolde i et rør der kan illustrere besparelsen, målbart i stedet for en energislugende skærm. JYAF gjorde opmærksom på at det var vigtigt at koordinere med ULRM og Tom, der står for den konkrete udmøntning. b. Orientering om Husudvalg/Campusudvalg v/cagh Husudvalget CAGH havde ikke meget at berette ud over det der fremgik af referatet fra Husudvalget. Campusudvalg Alle var enige om, at det havde klædt campus udvalget, at have taget kontakt til dem, der var kommet med forslag til projekter, frem for at bare foretage en selektering uden egentlig begrundelse. F.eks ønskede man ikke et reelt litteraturstudie som fysioterapeuterne var kommet med. (se Jyttes mail) GIST man kan godt undre sig over, at der ikke bliver arbejdet mere med fælles kontorer. MAGO kunne oplyse at der bliver arbejdet med det konkret på radiografuddannelsen og det første møde med signal arkitekterne er d. 25 november, hvor arkitekterne kommer og motiverer en gruppe undervisere der skal kikke på de konkrete forhold. GIST savnede et konkret litteratur studie, der påviser effekten af de forskellige former for kontor. Da det er alle i udvalget bekendt at fremtidens campus er under pres rent kvadratmetermæssigt. c. Flowdiagram over status for LSU arbejdet Der bemærkes at Grønne uddannelser nedsat energiforbrug er overgået til husudvalgets videre opfølgning. Dette bedes ført ind i diagrammet. d. Mødekalender 2012 Forslag: Faste datoer fremover. Det lykkes ikke at finde faste datoer for Der opfordres til at møderne holdes mandag pga TR har afsat den til mødeaktivitet. Følgende datoer er valgt for 2012: Tirsdag den 31. januar 2012 Tirsdag den 24. april 2012 Mandag d. 24.september 2012

7 Mandag d. 26. november HABA indkalder til møderne. LSU Sundhedsuddannelserne 5) HSU/orientering Kort orientering ved GIST om budget 2012, hun finder det interessant at den interne buffer kan bruges til udvikling og omstilling. Det er ikke intention at der skal være et så stort overskud og henlæggelser. En god egenkapital gør det lettere at drive UCL. Niveauet for egenkapital skal undersøges, men det var ikke tydeligt hvor Kommunikation strategi 2015: Nyt en anden strategi, nu vil man brande sig mere på UCL`s enkelte uddannelser ect. og styrke de forskellige satsningsområder, stjerneprojekter ect. Der var tanker om at droppe Ajour, og lave en netavis i stedet med aktuelle nyheder, hvert uddannelse skal mere på beatet. Det blev fra flere sider konstateret, at det havde været svært at få ejerskab til Ajour, da det der bringes der skal have almen interesse, hvilket kan være svært at forholde sig til i de enkelte uddannelser. For yderligere se referatet fra HSU.