udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 udviklingsredegørelser for 2015 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Anlægsgartnerfaget Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,71 0,70 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,18 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,68 0,67 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn M 0,69 K 0,65 M 0,69 K 0,62 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Nøgletallene for 2013 viser, at der ikke er de store ændringer at spore i forbindelse med de igangværende uddannelsesaftaler og indgåede uddannelsesaftaler set i forhold til år 2011 og Tendensen viser dog, at elever optaget i skolepraktik fortsat er stigende i 2013, hvilket hænger sammen med at Anlægsgartnerfaget fortsat har problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Det stigende antal elever i skolepraktik, både igangværende og optagne kan også skyldes det stigende brug af korte uddannelsesaftaler i modsætning til ordinære uddannelsesaftaler, hvilket betyder, at flere elever kommer omkring skolepraktikken enten i en periode mellem to eller flere korte aftaler. Som nævnt sidste år, er der er fortsat stor fokus på klimaændringerne. Forbrugeren er blevet mere bevidst omkring sikring af huse og udenoms arealer for at undgå de store skader, som store mængder nedbør som følge af klimaforandringerne kan medføre. Anlægsgartnerbranchen har derfor større fokus på anlæggelse af flere grønne tage, nye former for belægninger og udvikling af flere løsninger, hvorpå vandet afledes fra husene. På det offentlige område vil de mange og store offentlige anlægsarbejder i de kommende år helt afgjort betyde øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. En særlig udfordring ved de store offentlige opgaver er, at de løses af flere internationale virksomheder og udenlandske medarbejdere. Det faglige udvalg støtter stærkt op om sociale klausuler og kædeansvar, således at alle firmaer deres ansvar ift. uddannelsesopgaverne I Regeringens grønne vækstplan lægges der op til en markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. I vækstplanen er der lagt op til, at pesticidforbruget skal reduceres væsentligt da pesticidforbruget er steget de senere år. En af fremgangsmåderne er at gøre pesticidafgiften større og dyrere i indkøb. Branchen er opmærksom på pesticiders skadevirkning, og afventer Miljøministeriets tilbagemelding om eventuelle ændringer i forbindelse med sprøjtecertifikatprøverne, som ligger i uddannelsen. Året har været præget af at få etableret de nye praktikcentre på skolerne, så de organisatorisk og indholdsmæssigt opleves som stærke alternativer til regulære uddannelsesaftaler. Det er udvalgets oplevelse, at skolerne og de lokale uddannelsesudvalg har klaret etableringsopgaven fint. Det faglige udvalg ser en ændring af virksomhedernes måde at have elever i praktik. Her vælger flere af de virksomheder, der ellers har haft tradition for at gennemføre ordinære uddannelsesaftaler at vælge kortere aftaletyper, som standard delaftaler, virksomhedsforlagt undervisning og korte uddannelsesaftaler. På sigt vil det betyde et større ansvar for erhvervsskolerne, som bliver tovholdere på elevernes forløb i højere grad end praktikvirksomhederne.

3 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Det faglige Udvalg forventer ikke de store ændringsbehov på hovedforløbet i forbindelse med reformarbejdet. Dog kan der som konsekvens af det nye grundforløb ske nye fag sammensætninger på hovedforløbet. Det faglige Udvalg overvejer at kikke på uddannelsens praktikmål i forbindelse med at elevplan bliver elektronisk til efteråret. Det faglige Udvalg overvejer, at foretage små justeringer i svendeprøven i løbet af efteråret. På trin 1 er det ønskværdigt, at de elever der afslutter på trin 1 får tildelt 3 dage mere til brug ved den afsluttende prøve på trin 1. Anlægsgartneruddannelsen har fortsat stor succes med at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Fremgangsmåden er, at ufaglærte på baggrund af en række AMU-forløb indgår i et GVU forløb og efterfølgende afslutter uddannelsen med svendeprøve i EUD. Udvalget håber fortsat, at denne metode kan anvendes når EUV erstatter GVU ordningen august Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Såfremt der skal foretages justeringer i forbindelse med svendeprøven kræver dette en bekendtgørelsesændring dog uden økonomiske konsekvenser, i forhold til nuværende. I forbindelse med de ønskede 3 dage til udførelse af den afsluttende prøve på trin 1, vil dette kræve en bekendtgørelsesændring. Udvalget er af den opfattelse, at dette ikke vil give større økonomiske konsekvenser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det faglige Udvalg har ikke behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det faglige Udvalg har ikke behov for nedlæggelse af uddannelser.

4 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Kvalitetssikringen vil foregå som tidligere år. I den del af uddannelsen, hvor eleverne oplæres og indgår i driften i deres praktikvirksomheder og/eller skolepraktik er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken. Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er elevens praktiklogbog, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse. Praktiklogbogen drøftes på skolen og i det lokale uddannelsesudvalg. I fald praktiklogbogen viser manglende udvikling eller praktikmål, der ikke dækkes tilstrækkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforløb. For skolepraktikelever anvendes praktiklogbogen ligeledes som kvalitetssikring og styring. Her behandles de i et samarbejde mellem skole og lokalt uddannelsesudvalg. Det faglige udvalg forventer, at praktiklogbogen allerede fra efteråret 2014 indgår elektronisk i Elevplan, hvilket vil betyde at dialogen mellem skole, praktikvirksomhed og elev bliver styrket og forbedret. Praktiklogbogen kan ses og downloades på Feltko De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til bedømmelseskonferencer. Her gennemgås og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprøver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemføres for at sikre en ensartet bedømmelse. Det faglige udvalg har fortsat en god dialog omkring uddannelsen med praktikvirksomhederne via de lokale besigtigere, som godkender praktikvirksomhederne. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen.

5 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. I lighed med sidste år er det fortsat udfordringer med at modsvare behovet for praktikpladser. Det faglige udvalg forventer derfor ikke en væsentlig stigning af praktikpladser i år 2015 og i de følgende år. Det lokale uddannelsesudvalg på Selandia, Center for Erhverv har fået tilskud fra AUB til aktiviteten Parat til en praktikplads parat til elever. Det forventede resultat af aktiviteten er 25 ekstra uddannelsesaftaler. Det lokale uddannelsesudvalg på Kold College, Odense har fået tilskud fra AUB til aktiviteten Øget antal praktikpladser til nedbringelse af antallet der starter i skolepraktik. Der forventede resultat af aktiviteten er 20 ekstra uddannelsesaftaler. Det faglige udvalg har søgt AUB tilskud til aktiviteten Flere anlægsgartnerelever i større boligselskaber, Metro og større byggeprojekter men desværre fået afslag 2 gange til trods for, at udvalget vurderer, at der kan etableres en del praktikpladser netop inden for dette område. De lokale uddannelsesudvalg gør en stor indsats for at skabe flere praktikpladser. Det samme gør sig gældende for det team af besigtigelsesfolk, som godkender praktikvirksomhederne samt finder nye praktikvirksomheder, som er velegnet til elever. Derfor vil det faglige udvalg styrke samarbejdet med LUU på dette område. Der er udarbejdet nye administrative procedurer for praktikgodkendelser, således at praktikvirksomhederne fremover kan søge elektronisk på udvalgets hjemmeside, og derved begrænser ventetiden på praktikgodkendelsen. Udvalgets konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse udmønter sig primært i dialog på de lokale uddannelsesmøder og afholdelse af konferencer, hvorpå praktikpladssituationen følges op. Det skal bemærkes, at Anlægsgartneruddannelsen hører under samme faglige udvalg som Greenkeeperuddannelsen. Det faglige Udvalg benytter ofte samme procedurer omkring kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tiltag på uddannelserne. Derfor kan der forekomme enslydende tekster i begge udviklingsredegørelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

6 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Jordbrugets Uddannelser 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,62 0,59 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,15 0,15 0,19 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,03 0,03 0,02 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

7 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Jordbrugets Uddannelser har, jf. udviklingsredegørelsen for 2014, kontaktet elever, der i 2009 og 2010 blev uddannet dyrepasser med speciale heste. Undersøgelsen har vist, at kun en meget lille del af de færdiguddannede har beskæftigelse inden for hestebranchen. Udvalget har bl.a. på den baggrund konkluderet, at der er behov for en revision af uddannelsens hestespeciale med henblik på en bedre sammenhæng mellem elevernes kompetencer efter endt uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Antallet af elever med uddannelsesaftale er faldende og antallet af praktikpladssøgende elever er steget. Der ses endvidere en tendens til, at elever i skolepraktik på trin 1 ikke opnår en uddannelsesaftale for trin 2 og dermed er nødt til at afslutte uddannelsen efter trin 1, hvor der ikke er optimale beskæftigelsesmuligheder. På baggrund af ovenstående overvejer udvalget ændringer af dyrepasseruddannelsen inklusiv en evt. nedlæggelse af trin 1. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget arbejder fortsat på udvikling og evt. ny struktur på dyrepasseruddannelsens speciale heste samt evt. behov for yderligere kompetencer i uddannelsen inden for erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere). Jf. udviklingsredegørelsen For at øge mulighederne for beskæftigelse efter endt uddannelse, vil udvalget se på mulighederne for i højere grad at give elever med hestespeciale kompetencer inden for ridning og træning af heste. Kompetencer inden for dyrehandel er på nuværende tidspunkt placeret på trin 1 i dyrepasseruddannelsen. Udvalget vil undersøge muligheden og relevansen af udvikling af et speciale/trin 2 inden for dyrehandel, som bl.a. vil betyde mulighed for flere fag omkring kunderådgivning ved salg af dyr. Udvalget vil samtidig se på mulighederne for en evt. nedlæggelse af trin 1, evt. i forhold til enkelte specialer i uddannelsen. Mange elever starter således på dyrepasseruddannelsen i håb om senere på uddannelsen at få en praktikplads inden for især speciale dyr i zoologiske anlæg, eleverne erkender desværre først efter de første 2 år på uddannelsen at dette er umuligt og må derfor afslutte uddannelsen efter trin 1 og står her uden beskæftigelse.

8 Der er desuden et behov for at elever, der har opnået uddannelsesbevis for dyrepasseruddannelsen får adgang til Landbrugets Lederuddannelse med henblik på uddannelse som produktions- og virksomhedsledere. Justitsministeriets bekendtgørelse om kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr er ændret. Ændringer i denne bekendtgørelse kan betyde, at der er behov for revision af enkelte fag på forsøgsdyrsspecialet samt evt. flytning af fag vedr. forsøgsdyr fra trin 2 til trin 1. Udvalget vil endvidere se på mulighederne for talentspor og voksenspor i en revideret dyrepasseruddannelse. En evt. omlægning af uddannelsen vil betyde ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordning. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Udvalget ser ikke et behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget ser ikke et behov for nedlæggelse af uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Jordbrugets Uddannelser har nedsat et selvstændigt uddannelsesudvalg for dyrepasseruddannelsen. Dyrepasserudvalget vil løbende drøfte uddannelsens indhold. Hovedforløbsskolerne er tilforordnede i udvalget og deltager og bidrager aktivt i at kvalitetssikre uddannelsen, herunder både uddannelsens praktikdel og skolepraktik. Derudover er udvalget i løbende kontakt med skolerne omkring kvalitetssikring af uddannelsen. Kontakten til skoler sker først og fremmest til ledelsen, vejledere og undervisere på skolerne, men også i nogen grad til det lokale udvalg. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. AUB- projekter om flere praktikpladser sker i tæt samarbejde med skolerne. Udvalget forventer et fortsat stort behov for flere praktikpladser. Udvalget gennemfører AUB-aktiviteter i tæt samarbejde med

9 skolerne, som udbyder grundforløbet for uddannelser i indgangen dyr, planter og natur. Erfaringer fra tidligere AUB-projekter viser stadig, at den opsøgende kontakt til mulige praktikvirksomheder er den mest effektive i arbejdet med at finde flere praktikpladser. Udvalget og skolerne arbejder på nuværende tidspunkt med et AUB projekt Forøgelse af dyrepasserelevers faglige mobilitet. Der er behov for at øge dyrepasserelevernes faglige mobilitet i retning af især landbrugsuddannelsen, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. De mange grundforløbselever der ønsker især dyrepasseruddannelsen med speciale dyr i zoologiske anlæg har ofte et meget begrænset kendskab til, hvilke typer virksomheder og arbejdsopgaver, der reelt er inden for branchen. Der er derfor behov for styrket information til de mange grundforløbselever om realistiske praktikpladsmuligheder i dyrepasseruddannelsen samt oplysning om landbrugsuddannelsen med bedre muligheder for praktikplads og efterfølgende beskæftigelse. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

10 Udviklingsredegørelser for 2015 Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Greenkeeper og Groundsman Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,88 0,77 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,86 0,76 M 0,87 K 0 M 0,77 K 0

11 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Nøgletallene for 2013 viser, at der ikke er de store ændringer at spore i forbindelse med de igangværende uddannelsesaftaler og indgåede uddannelsesaftaler set i forhold til år 2011 og Branchen har fortsat problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Som nævnt sidste år, er der fortsat stor bevågenhed omkring reduktion af pesticiders skadevirkninger og har fokus på greenkeeperområdet. I vækstplanen er der lagt op til, at pesticidforbruget skal reduceres væsentligt da pesticidforbruget er steget de senere år. En af fremgangsmåderne er at gøre pesticidafgiften større og dyrere i indkøb. Branchen er opmærksom på pesticiders skadevirkning, og afventer Miljøministeriets tilbagemelding om eventuelle ændringer i forbindelse med sprøjtecertifikatprøverne. Det faglige udvalg ser en ændring af virksomhedernes måde at have elever i praktik. Her vælger flere af de virksomheder, der ellers har haft tradition for at gennemføre ordinære uddannelsesaftaler at vælge kortere aftaletyper, som standard delaftaler, virksomhedsforlagt undervisning og korte uddannelsesaftaler. På sigt vil det betyde et større ansvar for erhvervsskolerne, som bliver tovholdere på elevernes forløb i højere grad end praktikvirksomhederne. Greenkeeperuddannelsen har fortsat stor succes med at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Fremgangsmåden er, at ufaglærte på baggrund af en række AMU-forløb kan indgå i et GVU forløb og efterfølgende afslutter uddannelsen med svendeprøve i EUD. Det faglige Udvalg har derfor et stort ønske om, at GVU aftaler indgår i uddannelsesstatistikker. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Det faglige Udvalg forventer ikke store ændringsbehov på hovedforløbet i forbindelse med reformarbejdet. Dog kan der som konsekvens af det nye grundforløb ske nye fag sammensætninger på hovedforløbet. Det faglige Udvalg overvejer at kikke på uddannelsens praktikmål i forbindelse med at elevplan bliver elektronisk til efteråret. Det faglige Udvalg overvejer, at foretage små justeringer i svendeprøven i løbet af efteråret. På trin 1 er det ønskværdigt, at de elever der afslutter på trin 1 får tildelt 3 dage mere til brug ved den afsluttende prøve på trin 1.

12 Greenkeeperuddannelsen har fortsat stor succes med at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Fremgangsmåden er, at ufaglærte på baggrund af en række AMU-forløb indgår i et GVU forløb og efterfølgende afslutter uddannelsen med svendeprøve i EUD. Udvalget håber fortsat, at denne metode kan anvendes når EUV erstatter GVU ordningen august Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Såfremt der skal foretages justeringer i forbindelse med svendeprøven kræver dette en bekendtgørelsesændring dog uden økonomiske konsekvenser, i forhold til nuværende. I forbindelse med de ønskede 3 dage til udførelse af den afsluttende prøve på trin 1, vil kræve en bekendtgørelsesændring. Udvalget er af den opfattelse, at dette ikke vil give større økonomiske konsekvenser. - Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg har ikke behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg har ikke behov for nedlæggelse af uddannelser. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Kvalitetssikringen vil foregå som tidligere år. I den del af uddannelsen, hvor eleverne oplæres og indgår i produktion i deres praktikvirksomheder er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken. Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er elevens praktiklogbog, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse. Praktiklogbogen drøftes på skolen og i det lokale uddannelsesudvalg. I fald praktiklogbogen viser manglende udvikling eller praktikmål, der ikke dækkes tilstrækkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforløb. Det faglige udvalg forventer, at praktiklogbogen allerede fra efteråret 2014 indgår elektronisk i Elevplan, hvilket vil betyde at dialogen mellem skole, praktikvirksomhed og elev bliver styrket og forbedret. Praktiklogbogen kan ses og downloades på

13 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser I lighed med sidste år er det fortsat svært at skaffe praktikpladser. Det faglige udvalg forventer derfor ikke en væsentlig stigning af praktikpladser i år 2015 og i de følgende år. I perioden har Det faglige udvalg i samarbejde med de to hovedskoler der udbyder uddannelsen, Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde) og AMU Nordjylland (Sandmosen), fået bevilliget AUB midler til praktikpladsopsøgende arbejde. Resultatet af denne aktivitet var 24 uddannelsesaftaler. Det er det faglige Udvalgs mål, at samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg skal styrkes endnu bedre fremadrettet. Der er udarbejdet nye administrative procedurer for praktikgodkendelser, således at praktikvirksomhederne fremover kan søge elektronisk på udvalgets hjemmeside, og derved begrænser ventetiden på praktikgodkendelsen. Udvalgets konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse udmønter sig primært i dialog på de lokale uddannelsesmøder og afholdelse af konferencer, hvorpå praktikpladssituationen følges op. Det skal bemærkes, at Anlægsgartneruddannelsen hører under samme faglige udvalg som Greenkeeperuddannelsen. Det faglige Udvalg benytter ofte samme procedurer omkring kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tiltag på uddannelserne. Derfor kan der forekomme enslydende tekster i begge udviklingsredegørelser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

14 Udviklingsredegørelse for 2015 for Landbrugsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,77 0,76 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,2 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,07 0,18 på etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt på køn 0,08 0,07 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

15 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Jordbrugets strukturudvikling med færre og større produktionsenheder, internationalisering og øget konkurrence udgør en stor udfordring for virksomhederne. Miljøet og miljøpolitikken bliver mere og mere central for produktionen og de detaljerede regler er en konkret faktor i planlægning af landbrugsproduktionen. Udvikling og produktion af højværdiprodukter kan være vejen til en bedre indtjening. Udfordringen for medarbejderne er viden om og håndtering af den produktbevidsthed, kvalitet og sporbarhed i produktionen som efterspørges. Betjening af computerstyrede maskiner og anlæg udgør en større og større del af hverdagen. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Den internationale konkurrence betyder, at den enkelte virksomhed skal have kompetencer indenfor international handel og finansiering. Som medarbejder er det primært kompetencer i engelsk og interkulturel forståelse der er nødvendige. Uddannelse, praktik i udlandet og samarbejde med kolleger eller samarbejdspartnere fra andre lande udvikler sig positivt. Skolerne arbejder alle med at sikre et internationalt perspektiv, udveksling af viden og medarbejdere på tværs af lande, der kan inspirere og udvikle eleverne. Der skal dog fortsat arbejdes med at udbrede PIU som en del af uddannelsen og udvalget støtter op om dette. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling giver en større og bedre produktivitet pr. medarbejder. Teknologien benyttes på alle områder for at gavne produktion, sporbarhed, miljø. Nye maskiner udvikles med højteknologi, der er afpasset den enkelte maskine eller den enkelte produktion. Dette betyder, at den enkelte elev ikke kan oplæres i alt, men skal præsenteres for udvalgte brede teknologikompetencer, mens oplæringen til den enkelte maskine( funktion ) skal ske på den enkelte arbejdsplads. Dette er en udvikling der gør det nødvendigt, at den enkelte medarbejder får informationer om, men også har indsigt og færdigheder indenfor generel it, teknologi og databehandling. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Øget politisk fokus på natur og naturpleje, samt myndighedskrav med henblik på at sikre både landbrugsproduktion, natur og miljø giver udfordringer og udvider undervisningen i et andet perspektiv og fokus på mere end, en egentlig landbrugsproduktion. Større produktionsenheder er et resultat af konkurrencevilkårene, men giver også bedre muligheder for at imødekomme myndighedskravene og forståelsen for disse. Samtidig er der fra forbrugernes side større fokus på sporbarhed og økologi. Et stigende antal landbrug forsøger at skabe andre indtjeningsmuligheder med aktiviteter indenfor oplevelsesøkonomi, jagt og turisme. Der vil opstå nye samarbejdsrelationer mellem landbruget og relaterede erhverv, turisme og kommuner. Ændringerne i klimaet, med større og koncentrerede nedbørsmængder gør det aktuelt at vandafledning som kompetence indgår i den fremtidige uddannelse til jordbrugsmaskinføreruddannelsen. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Med etableringen af større enheder, er der øget efterspørgsel af faglærte medarbejdere til at betjene de mere komplicerede produktionssystemer. Desuden er der brug for medarbejdere som har tværgående viden og kompetencer indenfor samspillet mellem natur og produktion. Udviklingen af projekter indenfor Grøn Vækst, biobrændsel og andet påvirker også efterspørgslen af medarbejdere med faglærte kompetencer.

16 - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Som følge af gode praktikmuligheder oplever landbrugsuddannelsen, at nye og svagere grupper af unge søger uddannelsen, som i højere grad har en urban tilknytning end den traditionelle landbrugselev der er opvokset på landet. De nye grupper af elever betyder, at der er kommet en øget aktivitet med vejledning og etablering af særlige tiltag. Sammenholdt med at kvaliteten i erhvervsuddannelserne generelt skal hæves, bliver de grupper der har det svært større og kræver flere ressourcer. Skolerne gør en stor indsat for at fastholde disse elever via individuelle uddannelsesforløb eller eventuelt via produktionsskoler over i andre uddannelser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Landbruget har under den økonomiske krise kunnet opretholde en næsten uændret beskæftigelse, det lille fald i indgående aftaler, kan skyldes nedsættelse af tilskud, men også at den enkelte aftale er blevet af længere varighed. Udvalget finder derfor beskæftigelsestallene fortsat er tilfredsstillende. Udvalget finder at udviklingen vedr. etnicitet er relateret til, at der er uddannet et forholdsvis stort antal elever fra de nye EU lande. Disse har ikke alle kunnet finde beskæftigelse efter afslutningen af deres uddannelse. Udvalget vil se på årsagernene hertil. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Skolerne skal i langt højere grad arbejde med optag og uddannelsesplaner for den enkelte elev. Kravene er blevet større og der vil være flere elever der ikke kan blive optaget og flere elever skal have en målrettet uddannelsesplan for at kunne gennemføre uddannelsen. I forbindelse med undervisningen skal der ansættes lærere med andre kvalifikationer end hidtil, hvor de fagfaglige kvaliteter har været vigtigere end de almene fagkvalifikationer. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udfordringen for skolerne er at få mest muligt ud af det nye grundforløb 1, idet de flere institutioner kun har landbrugsuddannelsen som hovedspor. Det betyder et begrænset antal elever, men en stor økonomisk udfordring med at tiltrække de nødvendige lærerkræfter for at bevare den enkelte elevs mulighed for at skifte uddannelsesretning. I grundforløbets 2. del er erhvervsretningen en fordel for både undervisningen og den enkelte elev. Flytning af elementer fra 1. Hovedforløb til 2. del af grundforløbet stiller også større krav til elever og undervisning. Naturfag er udfordringer der skal tages højde for i en tilretning/revision af uddannelsen. - Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget har ikke aktuelle planer om udvikling af nye uddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det er ikke udvalgets opfattelse at der er behov for nedlæggelse af uddannelsen eller specialer. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik i landbrugsuddannelsen.

17 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Opgaven med at sikre et tilstrækkeligt og kvalificeret antal praktikpladser er i 2013/2014 omlagt. Det er fortsat Det faglige udvalgs ansvar, men der er etableret 9 regionale udvalg der høres før en konkret praktikplads godkendes. Skolerne har det opsøgende arbejde, hvilket opleves som et godt element i uddannelsen. På trods af bortfald af tilskud til ansættelse af elever har landbruget fortsat et tilstrækkeligt antal praktikpladser og de elever der er fagligt og geografisk mobile kan opnå en praktikplads. Udvalget oplever at flere tidligere praktikpladser igen søger om godkendelse til elever. Efter implementereingen af reformen og den deraf følgende beskrivelse af praktikken, vil der blive udarbejdet støttematerialer til lærermester og elever med henblik på en fastholdelse af fokus på den faglige oplæring i praktiktiden og relationen til den teoretiske indlæring på skolerne. Et område hvor samarbejdet mellem skoler, regionale udvalg og det faglige udvalg kan udvikles. Der kan også være behov for at styrke bevist heden om vekseluddannelsesprincippet og de øgede faglige krav i uddannelsesforløbet. I 2013 gennemførte udvalget en spørgeundersøgelse blandt eleverne gående på deres tilfredshed med indholdet af deres praktik. Undersøgelsens konklusion var at eleverne generelt er godt tilfredse med indhold og kvalitet i praktikperioderne, men at der bør arbejdes mere med bevidsthed om den enkelte opgaves betydning og uddannelsesplanen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

18 Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse - ULL 19. september 2014 Udviklingsredegørelse 2015 for erhvervsuddannelsen til Landbrugets Lederuddannelse - Trin 3, 4 og 5 i bilag 5 i Dyr, planter og natur indgangen Nøgletal Fuldførte * Trin 3 - Produktionsleder Trin 4 - Virksomhedsleder Trin 5 - Agrarøkonom Fuldførelsesprocent ** Trin 3 - Produktionsleder Trin 4 - Virksomhedsleder Trin 5 - Agrarøkonom pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.

19 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder I 2012 var der knap bedrifter med en samlet beskæftigelse på omkring personer. Dette antal indeholder både ejere og medarbejdere i jordbruget. Erhvervet gennemgår en strukturudvikling, hvor bedrifterne bliver færre, større og mere effektive. Beskæftigelsesmæssigt sker der en reduktion af de selvstændige bedriftsejere, mens den samlede medarbejderstab fastholdes. Udviklingen er desuden karakteriseret ved en specialisering i planter, kvæg, svin, pelsdyr mv. Hovedparten af bedrifterne er i selveje, og resten er drevet i selskabsform. Betydningen af interessentskaber og selskaber er større, når de vurderes i forhold til produktionen. Interessentskaber er især udbredt i mælke- og svineproduktionen. Efter liberalisering af landbrugsloven i 2010 er der åbnet mulighed for selskaber med eksterne investorer, hvor der tilføres ny kapital og viden til den enkelte bedrift. Som nedenstående tabel viser, vurderes det, at den nuværende strukturudvikling vil fortsætte med en årlig tilbagegang i antallet af bedrifter på 2½-3 pct. Antallet af heltidsbrug er skønnet til bedrifter i 2022, og for alle tre hoveddriftsgrene er der nedgang. Bedrifterne vil fortsat blive større og hver især have flere medarbejdere. Det kræver en udvidet tilgang til rekruttering og personaleledelse, som lederuddannelsen med den nye struktur og vægtning har taget højde for. Fremskrivning af strukturudviklingen, antal landbrugsbedrifter * 2022* Landbrugsbedrifter i alt Deltidsbedrifter i alt Heltidsbedrifter i alt heraf - kvægbrug svinebrug plantebrug Malkekøer pr. mælkeproducent Slagtesvin pr. slagtesvineproducent Søer pr. smågriseproducent Ha pr. plantebrug Kilde: Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer - * prognoser Økonomisk er der som udløber af finanskrisen fortsat problemer med - via kreditinstitutter og banker - at få finansieret generationsskifte, køb af ejendom i fri handel og udvidelser af eksisterende bedrifter. Der arbejdes på at sikre erhvervet fortsatte finansieringsmuligheder for unge landmænd via bl.a. Vækstfondens aktiviteter, Landbrugets Finansieringsbank, EU-etableringsordning og pensionsmidler. De økonomiske udsving i markedspriser må forventes fortsat at være der i en internationaliseret verden og erhvervsbranche. Man skal som fremtidig ejer, leder og medarbejder være i stand til at træffe de rigtige og nødvendige beslutninger - på bedriften og rådgivningscentret, i forhandling med kreditinstitut og bank, i handlen med forsynings- og forarbejdningsvirksomhed mv. Internationalisering Landbrugssektoren eksporter mere end to tredjedele af produktionen i form af forarbejdede fødevarer, der sælges på det globale marked. Den internationale konkurrence betyder, at den enkelte bedrift skal have kompetencer indenfor sprog, international handel, finansiering og samarbejde med kolleger eller

20 samarbejdspartnere i ind- og udland. Skolerne arbejder alle med at udbygge det internationale perspektiv, der kan inspirere og udvikle eleverne og lærerne. Teknologiudvikling Den teknologiske udvikling afføder en større og bedre produktivitet pr. medarbejder og produceret enhed. Teknologien benyttes på alle områder for at gavne fødevarernes kvalitet, sporbarhed, sikkerhed og sundhed, bæredygtighed og arbejdsprocesserne for alle medarbejdere. En udvikling, der gør det nødvendigt, at den enkelte leder og medarbejder har indsigt og færdigheder indenfor innovation, teknologi og IT. Virksomhedernes udvikling Myndighedskravene er voksende med henblik på at balancere og fastholde landbrugsproduktionen uden belastning af natur og miljø. Større bedriftsenheder er et resultat af konkurrencevilkårene, som giver bedre muligheder for at imødekomme myndigheds-, forbruger- og markedskravene. Andre tendenser i landbruget Økologien er i fortsat forbrugsvækst på hjemme- og eksportmarkedet trods en stagnation i det økologiske areal. I 2013 blev mere end ha dyrket efter de økologiske metoder, der svarer til 7 pct. af det samlede landbrugsareal. Der var godt økologiske bedrifter, hvilket også udgør 7 pct. af alle bedrifter. Det gennemsnitlige produktionsareal pr. økologisk bedrift var på godt 70 ha. Økologien er fortsat stærkest i mejerisektoren, hvor knap 400 økologiske kvægbedrifter leverede 10 pct. af mejeriernes indvejning i Regeringen har set på Økologisk Handlingsplan 2020 for evt. at iværksætte og justere initiativer, som skal fremme udviklingen med bl.a. en fordobling af økologiarealet frem til 2020, mere økologi i de offentlige køkkener og øget fokus på økologieksport. Den øgede opmærksomhed på naturforvaltning og -pleje giver øget behov for at skabe aktiviteter i de omfattede naturområder i form af jagt, turisme, oplevelser og samarbejde med kommuner. Regeringens Natur- og Landbrugskommission er kommet med en række anbefalinger, der samlet set sikrer en balance mellem hensyn til erhverv, vækst, miljø, klima og natur. På uddannelsesområdet peges der på, at kravene til den enkelte landbrugsbedrifts professionelle håndtering af biologiske, agrotekniske, teknologiske, juridiske, administrative, økonomiske og ledelsesmæssige problemstillinger fortsat vil stige. Derfor må der være fokus på nye og kommende produktionsformer og -betingelser, nye indtjeningsmuligheder, naturpleje, herunder også sideeffekter ved produktionen og dermed samspillet med natur og miljø. Der er også behov for fortsat fokus på driftsledelse, herunder økonomi. Der skal også fortsat udvikles en tværgående forståelse og sammenhængskraft mellem de forskellige uddannelser. Bæredygtighed, ressourceeffektivitet, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet skal være solidt og fælles forankret på tværs af jordbrugs- og fødevareuddannelserne. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen Jordbrugsteknologuddannelsen er en 2 årig KVU-uddannelse, der med et årligt tiltag på omkring 150 studerende supplerer landbrugets lederuddannelse. Adgangskravet er landbrugsuddannelsen eller gymnasial uddannelse. Der er meritadgang mellem leder- og teknologuddannelsen. I 2012 startede den ny godkendte jordbrugs-professionsbachelor, der er en 1½-årig overbygning på jordbrugsteknologuddannelse. De nyuddannede jordbrugsbachelorer vil som jordbrugsteknologerne

21 typisk finde job og beskæftigelse inden for landbrugets rådgivningscentre, uddannelsesinstitutioner, følgevirksomheder, natur- og miljøcentre mv. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene Landbrug & Fødevarers analyse af udviklingen i det fremtidige behov for ledere og ejere i erhvervet viser et behov for ca. 400 nye lederuddannede, idet der årligt er brug for ca. 200 nye selvejere, ca. 130 driftsledere til de større bedrifter og ca. 70 til landbrugets følgevirksomheder eller i et karriereskift til andre erhverv. I årene 2011, 2012, 2013 og 2014 startede hhv. næsten 360, 325, 300 og 275 faglærte landmænd som produktionsleder studerende. Heraf fortsatte omkring 200, 190, 150 og 165 af de studerende i de samme 4 år til virksomhedsleder, og tilsvarende har godt 150, 140, 135 og 100 gennemført hele uddannelsen og afsluttet som agrarøkonom. Der har dermed de seneste 4 år med lederuddannelsen som helhed været mindre søgning og vigende overensstemmelse mellem optag og behov, når man sammenholder de færdiguddannede studerende med den efterspørgsel efter ledere og ejere, som erhvervets strukturudvikling og behovsanalyse indikerer. Gennemførelsesprocenten i landbrugets lederuddannelse på mellem for de enkelte trin er meget høj. Beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvensen kendes ikke præcist, men der er meget lav ledighed for de færdiguddannede, som finder beskæftigelse både i landbruget og dets følgevirksomheder mv. 2. Ændringsbehov med afsæt i erhvervsuddannelsesreformen Landbrugets lederuddannelse giver de studerende faglige, økonomiske, personlige og erhvervsrettede ledelsesværktøjer inden for bl.a. ressource- og økonomistyring, produktions- og markedsføringsstrategi, netværksdannelse og personaleledelse, nationale og internationale rammevilkår. - Reformens behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har det seneste år gennemført et servicetjek af lederuddannelsen, der fik den nuværende struktur, varighed og profil i Det er sket i sammenhæng med både Erhvervsuddannelsesreformen og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at sikre, at uddannelser og rådgivning lever op til de fremtidige kompetencebehov i erhvervet. Udvalget har derfor analyseret, hvordan uddannelsen bør revideres som følge af udviklingen i erhvervet og de øvrige uddannelser. Det er sket via konferencer, workshops, temadage mv. Servicetjek af lederuddannelsen På bagrund af en analyse af lederuddannelsen og den nye erhvervsuddannelseslov indstiller Udvalget til følgende tilpasninger af landbrugets lederuddannelse: Lederuddannelsens struktur Udvalget anbefaler, at lederuddannelsen styrkes ved at omlægge uddannelse til en struktur med to trin, hvor det første fortsat er et 20 ugers uændret produktionsleder trin, og det andet er et samlet 40 ugers agrarøkonom trin, der også rummer det hidtidige 20 ugers virksomhedsleder trin. Baggrunde for den forslåede justering af strukturen er, at lederuddannelsen, i højere grad vil afspejle de karriereveje/jobprofiler, der er i erhvervet og den efterspørgsel efter ledere og ejere, der er fra erhvervets side. En ny struktur vil give uddannelsen et yderligere kvalitetsløft og matche erhvervets nuværende og fremtidige udvikling og krav.