APPENDIKS OVERSIGT. Forsyning GIS

Transkript

1 APPENDIKS OVERSIGT På APPENDIKS-siderne uddybes - for hver at informationsgrupperne - kriterierne bag de opnåede opfyldningsgrader og hvilke forbedringer, som DFF EDB anbefaler udført. I forbindelse med datascreeningen kan der forekomme forhold, der også skal dokumenteres. Derfor må forudsættes, at dette dokument løbende opdateres. Den nyeste version af dokumentet kan hentes på følgende Internet-adresse: INDHOLD: Appendiks: Kodetabel, objektkoder Appendiks: Kodetabel, punktkoder Appendiks: Tidsaktuel grafisk registreret (Aktualiseringsf... Appendiks: Netværk Appendiks: Rørkatalog Appendiks: Hovedledningsregister, Ledningsbetegnelser Appendiks: Hovedledningsregister, Anlægsår Appendiks: Stikledningsregister, Ledningsbetegnelser Appendiks: Stikledningsregister, Anlægsår Appendiks: Identificerbare påskrifter Historik Første udgave medsendt de første datascreeninger Tilføjet: Ledningsegenskaber: Visuel kontrol på ikke-egenskabsregistrerede ledninger

2 Appendiks: Kodetabel, objektkoder HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Kodetabellens objekt- og punktkoder er grundstammen i ledningsregistreringen, da det er her de grundlæggende geografiske og driftstekniske oplysninger registreres. For at punktkodebetegnelserne skal være fuldstændig anvendelige, skal de således være entydige. Ligeledes vil anvendelsen af en hierarkisk strukturering skabe et bedre overblik for brugerne af dataene. Bemærk har at databrugerne også omfatter eksterne modtagere af ledningsdata. Hver objektkodes entydighed og identificerbarhed er grundlæggende forudsætninger for en vellykket datakonvertering. Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis der for alle objektkoder tydeligt fremgår oplysninger om: Driftstilstand (I drift, ude af drift, planlagt m.v.) Funktionsniveau (Transmissions-, hoved, fælles stik eller stikledning) Oprindelse eller nøjagtighed (GNSS, Mål, PLan m.v.) Endvidere skal andre objektkoder, der ikke relaterer sig til ovenstående, kunne identificeres i forhold til hvilken anden forsyningsart eller andre lednings- og kabeltyper. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis ovenstående betingelser ikke til fulde kan opnås, men der er højst 5%/10% der ikke kan direkte identificeres. Lav opfyldelsesgrad opnås hvis langt størstedelen - eller alle - objektkoder ikke opfylder ovenstående kriterier. HVORDAN UDFØRES KONTROL? Der er ingen automatisering, så kontrollen udføres visuelt i forhånd til DFF EDB's anbefaledes strukturering. DFF EDB's anbefaler en strukturering, der er hierarkisk opbygget og entydigt navngivet som beskrevet i denne instruks: INSTRUKS-REGISTRERING.pdf HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Der henvises til følgende kapitel i dette dokument: BILAG: Kodetabellen

3 Appendiks: Kodetabel, punktkoder HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Kodetabellens objekt- og punktkoder er grundstammen i ledningsregistreringen, da det er med disse koder, at de grundlæggende geografiske og driftstekniske oplysninger registreres. Hver punktkodes entydighed og identificerbarhed er grundlæggende forudsætninger for en vellykket datakonvertering. For at punktkodebetegnelserne skal være fuldstændig anvendelige, skal de således være entydige. Ligeledes vil anvendelsen af en hierarkisk strukturering skabe et bedre overblik for brugerne af dataene. Bemærk har at databrugerne også omfatter eksterne modtagere af ledningsdata. HVORDAN UDFØRES KONTROL? Der er ingen automatisering, så kontrollen udføres visuelt i forhånd til DFF EDB's anbefaledes strukturering. DFF EDB's anbefaler en strukturering, der er hierarkisk opbygget og entydigt navngivet som beskrevet i denne instruks: INSTRUKS-REGISTRERING.pdf HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Der henvises til følgende kapitel i dette dokument: BILAG: Kodetabellen Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle punktkoder er umiddelbare identificerbare for så vidt angår driftsstatus (Anlagt, Planlagt m.v.) Type/Anvendelse (afspærringsventil, forbrugertilslutningsskab m.v.) Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis over 90-95% af punktkoderne overholder de ovenstående kriterier. Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis under 90% overholder de ovenstående kriterier.

4 Appendiks: Tidsaktuel grafisk registreret (Aktualiseringsfejl) HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Grundlaget for al videre registrerings-, analyse- og præsentationsarbejde er, at ledningsnettet og -komponenterne er korrekt indtegnet mht. placering og koder. Aktualiseringsfejl kan typisk opdeles i følgende: Manglende indtegning af nye ledningsanlæg Manglende tilretning af ændrede ledningsanlæg Manglende fjernelse af opgravede ledningsanlæg I praksis bør udleverede ledningsoplysninger til graveaktører være digitalt indtegnet som det anlagte ledningsanlæg for at minimere risikoen for graveskader. HVORDAN UDFØRES KONTROL? Der findes ingen analytiske kontroller, der kan påvise manglende eller fejlkodede ledningsanlæg, så kontrollen må bero på et visuelt gennemsyn. Dog kan markering af forbrugere bidrage til det visuelle overblik over hvortil ledningsnettet som minimum skal være ført. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? For beskrivelser af tilføjelser og rettelser i ledningsgrafikken henvises til følgende kapitel i dette dokument: BILAG: Ledningsgrafik Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle fysisk etablerede ledningsanlæg er digitalt indtegnet og alle opgravede ledninger er slettet. Middel opfyldelsesgrad, opnås hvis størstedelen - men ikke alt - fysisk etablerede ledningsanlæg er digitalt indtegnet (skønnet til 1-5%). Lav opfyldelsesgrad opnås hvis større dele af det fysisk etablerede ledningsnet ikke er digitalt indtegnet (skønnet mere end 5 % af den samlede ledningslængde)

5 Appendiks: Netværk HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Et topologisk ledningsnetværk er forudsætning for at ledningsdokumentationen kan anvendes analytisk; enten til avancerede optællinger, afspærringsanalyser eller driftstekniske beregninger. Et topologisk ledningsnetværk er ligeledes grundlaget for statistiske indberetninger efter ledningstyper og anlægs-/renoveringsår. HVORDAN UDFØRES KONTROL? Kontrollen kan udføres visuelt og på listeform som beskrevet i følgende kapitel i dette dokument: BILAG: Netværksmodel HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? For beskrivelser af oprettelse og rettelser det topologiske ledningsnetværk henvises til følgende kapitel i dette dokument: BILAG: Netværksmodel Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis der er etableret et topologisk sammenhængende netværk på alle idriftværende hovedledningsstrækninger. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis ovenstående betingelser ikke til fulde er opfyldt, ved at der forekommer: relativ få huller i det topologiske netværk med manglende snap manglende ringforbindelser afbrudte strækninger at over halvdelen af de i driftværende hovedledninger ikke er medtaget i netværket Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis langt størstedelen af hovedledningsnettet (>50%) ikke er etableret som topologisk netværk. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis der enten overhovedet ikke er etableret netværk eller det er uanvendeligt som topologisk netværk.

6 Appendiks: Rørkatalog HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Et entydigt, velstruktureret og komplet Rørkatalog er forudsætning for en fuldt anvendeligt Ledningstyperegistrering. Hver ledningstypes entydighed og identificerbarhed er grundlæggende forudsætninger for en vellykket datakonvertering. Ligeledes skal ledningstypen kunne bestemmes ved tryk- og varmetabsberegninger og ved beregning af energisparepotentiale/udførte energibesparelser. HVORDAN UDFØRES KONTROL? Kontrollen kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Rørkatalog. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Tilretninger kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Rørkatalog. Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis der er oprettet og anvendt et entydigt og fyldestgørende Rørkatalog for alle Rørtyper. Følgende skal fremgå for hver rørtype: Udvendig diameter af medierør (Ø-værdien) eller handelsbetegnelsen (DNværdien) Kappens Ø-diameter (isoleringsklassen) Medierørets materiale (Fe, Al, PEX,...) Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis langt størstedelen af de oprettede Rørtyper overholder de ovenstående kriterier; højst 5% af de oprettede Rørtyper manglende eller fejlbehæftede værdier. Lav opfyldelsesgrad opnås hvis størstedelen - eller alle - rørtyper ikke opfylder ovenstående kriterier. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis der ikke er etableret et Rørkatalog.

7 Appendiks: Hovedledningsregister, Ledningsbetegnelser HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Ledningsbetegnelser i Hovedledningsregisteret anvendes til visuel præsentation, statistik og analytiske optællinger; herunder bl.a. renoveringsplanlægning og tryk-/varmetabsberegninger. HVORDAN UDFØRES KONTROLLEN? Kontrollen kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Tilretningerne kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. Forudsætning for højere score end 'Ingen opfyldelsesgrad' er at der er etableret et topologisk netværk! Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle netværksstrækningerne (100%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis størstedelen af netværksstrækningerne (>50%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis under halvdelen (<50%) af netværksstrækningerne er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis ingen af netværksstrækningerne (0%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser.

8 Appendiks: Hovedledningsregister, Anlægsår HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Anlægsår i Hovedledningsregisteret anvendes til visuel præsentation, statistik og analytiske optællinger; herunder bl.a. renoveringsplanlægning og tryk-/varmetabsberegninger. HVORDAN UDFØRES KONTROLLEN? Kontrollen kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Tilretningerne kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. Forudsætning for højere score end 'Ingen opfyldelsesgrad' er at der er etableret et topologisk netværk! Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle netværksstrækningerne (100%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis størstedelen af netværksstrækningerne (>50%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis under halvdelen (<50%) af netværksstrækningerne er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis ingen af netværksstrækningerne (0%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår.

9 Appendiks: Stikledningsregister, Ledningsbetegnelser HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Ledningsbetegnelser i Stikledningsregisteret anvendes til visuel præsentation, statistik og analytiske optællinger; herunder bl.a. renoveringsplanlægning. HVORDAN UDFØRES KONTROLLEN? Kontrollen kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Tilretningerne kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. Forudsætning for højere score end 'Ingen opfyldelsesgrad' er at der er etableret et topologisk netværk! Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle indtegnede, idriftværende stikledninger (100%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis størstedelen af indtegnede, idriftværende stikledninger (>50%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis under halvdelen (<50%) af indtegnede, idriftværende stikledninger er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis ingen af indtegnede, idriftværende stikledninger (0%) er registreret med specifikke ledningstypebetegnelser.

10 Appendiks: Stikledningsregister, Anlægsår HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Anlægsårene i Stikledningsregisteret anvendes til visuel præsentation, statistik og analytiske optællinger; herunder bl.a. renoveringsplanlægning. Endvidere indgår anlægs- eller seneste renoveringsåret i de statistiske indberetninger om ledningsnettets gennemsnitsalder. Efter al sandsynligvis vil aldersregistreringen være en nødvendig del af den fremtidige benchmark. HVORDAN UDFØRES KONTROLLEN? Kontrollen kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Tilretningerne kan udføres som nærmere beskrevet i kapitlet BILAG: Ledningsegenskaber. Forudsætning for højere score end 'Ingen opfyldelsesgrad' er at der er etableret et topologisk netværk! Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle indtegnede, idriftværende stikledninger (100%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis størstedelen af indtegnede, idriftværende stikledninger (>50%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Lav opfyldelsesgrad opnås, hvis under halvdelen (<50%) af indtegnede, idriftværende stikledninger er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis ingen af indtegnede, idriftværende stikledninger (0%) er registreret med anlægs- eller seneste renoveringsår.

11 Appendiks: Identificerbare påskrifter HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Såfremt enten Hoved- eller stikledningsregisteret ikke er anvendt til databaseregistrering af Rørtyper og anlægsår, kan disse vitale ledningsoplysninger i stedet ligge som grafiske punktinformationer kaldet 'Påskrifter'. Såfremt ledningsnettet oprettes som et topologisk netværk, kan disse påskrifter med en vis succesrate anvendes til en egentlig egenskabsregistrering på ledningsstrækningerne. Succesraten afhænger af hvor struktureret og fyldestgørende disse påskrifter er samt hvor velbeliggende i forhold til den relaterede ledningsstrækning. HVORDAN UDFØRES KONTROLLEN? Anvend menuen Tekster» Påskrifter på tabelform for at kontrollere: hvad påskrifter er anvendt til hvorvidt de er systematiseret efter lagnummer * HVORDAN UDFØRES TILRETNINGER? Flere ens tilretninger kan udføres i menuen Tekster» Påskrifter på tabelform som nærmere beskrevet i vejledningen 410: Tekster» Påskrifter på tabelform Høj opfyldelsesgrad opnås, hvis alle påskrifterne (100%) er lag-inddelt efter type (rørtypebetegnelse, anlægsår, anden anvendelse). Middel opfyldelsesgrad opnås, hvis langt størstedelen (>50%) af de oprettede ledningstyper overholder de ovenstående kriterier. Lav opfyldelsesgrad opnås hvis under halvdelen (<50%) af de oprettede ledningstyper overholder de ovenstående kriterier. Ingen opfyldelsesgrad opnås, hvis ingen (0%) af de oprettede ledningstyper overholder de ovenstående kriterier. Enkeltvis tilretning kan udføres i menuen Tekster» Påskrifter som nærmere beskrevet i vejledningen 404: Tekster» Påskrift *

12 BILAG OVERSIGT Her i BILAG er udvalgte programfaciliteters procedurebeskrivelser for kontroller og/eller korrektioner. Der henvises endvidere til: Programdokumentationen: HelpDesk/Download: INDHOLD: BILAG: Kodetabellen BILAG: Ledningsgrafik BILAG: Netværksmodellen BILAG: Rørkatalog BILAG: Ledningsegenskaber

13 Kontrol Korriger BILAG: Kodetabellen Oversigt over velegnede værktøjer til kontrol og tilretning af objekt- og punktkoder - + Diverse» Kodetabel Korrektionsværktøj til tilføjelser og ændringer af objekt- og punktkoder + - Ledninger» Stykliste Kontrolværktøj til optælling af uanvendte og fejlanvendte objekt- og punktkoder samt opsøgning af fejlbehæftede punktkoder. + - Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Vis elementer udenfor/indenfor knudestrækninger eller stikledningsregister Kontrolværktøj til optælling af uanvendte samt opsøgning af fejlanvendte objektkoder. Stykliste Oversigt Diverse» Kodetabel Identificer og Omdøb Indlæs DFF EDB Systematik

14 Kontrol Korriger BILAG: Ledningsgrafik Oversigt over velegnede værktøjer til kontrol og tilretning af ledningsgrafik + - Diverse» Opsøg sammenfaldende linie Kontrolværktøj til opsøgning af sammenfaldende linjer. + - Diverse» Opsøg sammenfaldende komponent Kontrolværktøj til opsøgning af sammenfaldende komponenter. + - Ledninger» Stykliste Kontrolværktøj for enkeltpunkter og linjer/punkter uden kode samt ubrugte objekt-/punktkoder. + - Ledninger» Knudeautomatik Dette værktøj tilbyder overblik over kode- og sammenhængsfejl på 'nye' ledningsnet uden eksisterende knudepunkter og egenskabsregistreringer. På ledningsnet med eksisterende netværk/egenskabsregistreringer anbefales forsigtighed med at anvende denne funktion direkte på originaldata, da det kan medføre oprettelse af mange utilsigtede netværkstrækninger til manuel oprydning. + + Ledninger» Digitaliser Kontrol- og korrektionsværktøj til manuel gennemgang af ledningsnettet fsa. kontrol for og korrektion af fejl i koder, snap, sammenhænge og tegningsretning. + + Ledninger» Redigering af ledningsdata Kontrolværktøj for enkeltpunkter, cirkelbuer og linjenummerfejl samt fejlbehæftede koter. Korrektionsværktøj til at omkode eller slette udvalgte linjer samt ændre tegningsretning. - + Diverse» Flyt enkeltpunkt ind på nærmeste linie Korrektionsværktøj til generel flytning af alle enkeltpunkter ind på nærmeste linje. - + Diverse» Sammenlægning af linier Korrektionsværktøj til generel sammenlægning af linjer med samme objektkode. - + Ledninger» Knudepunkter» Sammenlæg linier Korrektionsværktøj der manuelt sammenlægger valgte linjer. - + Diverse» Beregning af centerlinie Korrektionsværktøj til automatisk oprettelse af centerlinje hvor frem og retur er indtegnet. - + Diverse» Behandling af objekter og punkter uden kode Korrektionsværktøj til rettelse af objekter uden objekt-/punktkode. Anbefalet rækkefølge: Database-konsistens Opsøg og ret ledningsgrafik uden objektog/eller punktkode I Opsøg og ret ledningsgrafik uden objektog/eller punktkode II Oprydning Fjernelse af ikke-ledningsrelateret grafik Multilinjer: Diverse» Opsøg sammenfaldende ledninger Linjekontinuitet 1. Manglende snap 2. Afslutningsfejl 3. Fejlkodning 4. Fejltegnede ledningssammenhænge 5. Automatisk sammenlægning af linjer 6. Manuel sammenlægning af linjer 7. Oprettelse af centerlinje (frem og retur indtegnet) Komponenter Multipunkter: Diverse» Opsøg sammenfaldende komponenter Styklistens 'løse komponenter' uden forbindelse med ledningsnettet Omdanne tegnede komponenter til komponentpunkter Huller hvor der har været komponentsymboler Komponent-til-ledning-problemet Tegningsretning Forædling af komponenttype

15 501: Ledninger» Digitaliser 512: Ledninger» redigering af ledningsdata 504: Ledninger» Knudepunkter BILAG: Ledningsgrafik: Oversigt over primære grafiske programfaciliteter Oversigten til højre oplister muligheder (+) og begrænsninger (-) for hver af de primære grafiske programfaciliteter: Grafisk redigering af enkeltstrækninger 501: Ledninger» Digitaliser Grafisk redigering af multiple strækninger 512: Ledninger» Redigering af ledningsdata Redigering af knudepunkter 504: Ledninger» Knudepunkter Tilføj punkter (forlæng/omlæg ledning) Flyt punkter (forlæng/omlæg ledning) Slet punkter Omkod objektkoden (ledning) Omkod punktkoden (komponenter m.v.) Opsplit ledning i to dele Sammenlæg Vend tegningsretning Ændre kote

16 Ledningsgrafik: Fjernelse af ikke-ledningsrelateret grafik Er der (som vist i eksemplet til højre) indtegnet detailtegninger som en integreret del af ledningsdataene, skal disse fjernes som en del af ledningsnettet. 1. Vælg menupunktet Ledninger» Redigering af ledningsdata 2. Såfremt flere objekter skal markeres gennem én udpegning vælges menuknappen Udpeg polygon 1. Digitaliser en omfangspolygon omkring objekterne, der skal slettes 2. Vælg menuknappen Luk polygon og de objekter, der ligger helt indenfor polygonen markeres gule 3. Med menuknappen Udpeg polygon kan ledninger (af)markeres enkeltvis; dette kan udføres separat eller i forlængelse af menuknappen Udpeg polygon/luk polygon 4. Vælg menuknappen Oversigt for at se listen med udpegede punkter 5. Marker de linier, der ønskes slettet: SHIFT+KLIK markerer stribe af linjer CTRL+KLIK (af)markerer én linje 6. Vælg knappen Slet de markerede 7. Vælg knappen Ja for at acceptere sletningen 8. Vælg tasten ESC for at kalde gem-funktionen og afslutte funktionen 9. Vælg tasten Ja for at gemme ændringerne og forlade omkodnings-/slettefunktionen

17 Ledningsgrafik: Grafiske kontroller med Ledninger» Styklisten Faneblad 1: Stykliste Objektkoder Potentielt uanvendte objektkoder står med en samlet længde på 0. Efterfølgende kontrol udføres under Ledninger» Egenskabsdata» ret egenskabsdata» Vis elementer... Korrektion er at slette reelt uanvendte objektkoder under Diverse» Kodetabel. Objekter uden objektkode i ledningsdatabasen vil stå med koden Objekter uden kode. Korrektion udføres med Diverse» behandling af objekter og punkter uden kode. Punktkoder Uanvendte punktkoder står til et antal på 0. Korrektion er at slette disse uanvendte objektkoder under Diverse» Kodetabel. Punkter uden kode vil stå med koden Punkter uden kode. Korrektion udføres med Diverse» behandling af objekter og punkter uden kode. Faneblad 2: Komponenter med adresse Specifikt udvalgte punktkoder kan kontrolleres form: Deres geografiske placering gennem visning. Forbindelseskoden hvor enkeltpunkter har koden 0. Tilhørende knudepunkt i komponenter, der ikke må/skal have et sådant og manglende knudepunkt i komponenter, der skal have et sådant.

18 Ledningsgrafik: Ledninger» Rediger ledningsdata Vælg menupunktet Ledninger» Redigering af ledningsdata. Såfremt drop-down-listen fremkommer øverst forekommer én eller flere af følgende fejl/situationer: Flere forskellige linjer med samme linjenummer. Dette er en fejl, der vil få betydning når linjen registreres i Stikledningsregisteret, der anvender linjenummeret som registreringsnøgle. Flere punkter med samme koordinatsæt i samme linje (multipunkter). Dette er en uhensigtsmæssighed, der kan forøge datamængden unødig og kan komplicere editeringen. Flere end tre på hinanden følgende cirkelbuer i samme linje. Dette er en mulig uhensigtsmæssighed ved skærmudtegningen og DXF-eksporten, da beregning af cirkelforløbet kan kompliceres, når cirklen består af mere end tre punkter. Kontrol og korrektion på: Kolonnen Z (m) (punktets kote) Korriger de udpegede punkters Z-værdi (kote) med knappen Ret kote med tilhørende Ved eksport til DXF-formatet er der en del forbehold, når det vedrører hvorledes indtastningsfelt. objekterne er tegnet og kodet. Kolonnen Objektkode (linjens grafiske kode) Ét af disse forbehold er objektkodningen indenfor cirkelbuer. Korriger de udpegede punkters objektkode ved at vælge den nye objektkode i listen Ny objektkode Nedenfor er angivet situationer, der hhv. kan og ikke kan håndteres. og vælg knappen Start omkodning. Som vist i første og andet situation kan det håndteres hvis samme objektkode anvendes Kolonnen Punktkode (komponentens grafisk kode) indenfor tre-punktscirkler, der overgår til andre tre-punktscirkler. Korrektion udføres som for objektkoden. Som vist i situation 3 kan cirkelbueforløb indenfor to punkter ikke håndteres - her F.kode (forbindelseskoden for enkeltpunkt (0), ret linje (1), cirkelbue (3) og slut på linje (9)). anbefales det at indføre et tredje punkt i cirkelforløbet. Korrektionen skal udføres under menupunktet Ledninger» Digitaliser. DFF EDB MAP DXF-eksporteret resultat

19 Ledningsgrafik: Opsøg og fjern multilinjer med Diverse» Opsøg sammenfaldende ledninger Slette multilinjer Multilinjer betegner samme ledningsstrækning indtegnet flere gange sammenfaldende i samme koordinater. A. Kontrol-funktion 1. Aktiver menupunktet Diverse» Opsøg sammenfaldende ledninger 2. Start søgningen med knappen Start søgning 3. Udpeg en sammenfaldende linje i listen og vælg knappen Vis område B. Redigerings-funktion 1. Aktiver digitaliseringsmenuen med Ledninger» Digitaliser 2. Vælg menuknappen Udpeg 3. Udpeg ledningen, så denne hænger i markøren 4. Identificer ledningens udstrækning ved at naviger frem og tilbage SHIFT+MELLEMRUM flytter frem i linjeforløbet CTRL+MELLEMRUM flytter tilbage i linjeforløbet 5. Spring til den anden ledning med knappen Udpeg 6. Identificer den anden lednings udstrækning ved at naviger frem og tilbage SHIFT+MELLEMRUM flytter frem i linjeforløbet CTRL+MELLEMRUM flytter tilbage i linjeforløbet 7. Spring evt. til den første ledning med knappen Udpeg, hvis det er dén, der skal rettes/slettes 8. Vælg menuknappen Slet for hvert punkt, der skal slettes i den sammenfaldende linje 9. Såfremt ikke hele linjen skal slettes vælges menuknappen Afslut når ikke flere punkter skal slettes 10. Vælg tasten ESC når editeringen er endelig udført 11. Vælg knappen Gem alle ændringer for at gemme ændringerne

20 Ledningsgrafik: Om- og opkodning af ledninger Formålet med denne proces er at tildele linjerne enten den rette kode. 1. Vælg menupunktet Ledninger» Omkodning eller sletning af ledninger for at starte funktionen 2. Såfremt flere objekter skal markeres gennem én udpegning vælges menuknappen Udpeg polygon 1. Digitaliser en omfangspolygon omkring objekterne, der skal omkodes 2. Vælg menuknappen Luk polygon og de objekter, der ligger helt indenfor polygonen markeres gule 3. Med menuknappen Udpeg polygon kan ledninger (af)markeres enkeltvis; dette kan udføres separat eller i forlængelse af menuknappen Udpeg polygon/luk polygon 4. Vælg tasten ESC for at kalde gem-funktionen og afslutte funktionen 5. Vælg menuknappen Oversigt for at se listen med udpegede punkter 6. Marker de linier, der ønskes omkodet: 1. SHIFT+KLIK markerer stribe af linier 2. CTRL+KLIK (af)markerer én linie 7. Udpeg i kodetabellen dén objektkode de udvalgte linier skal omkodes til 1. Vælg knappen Start omkodning for at omkode de valgte punkter 2. Vælg knappen Ja for at acceptere omkodningen 8. Vælg tasten ESC for at kalde gem-funktionen og afslutte funktionen 9. Vælg tasten Ja for at gemme ændringerne og forlade omkodningsfunktionen

21 Ledningsgrafik: Omdanne tegnede komponenter til komponentpunkter Kontrol og opsøgning Kontrol for og opsøgning af tegnede komponeter udføres bedst gennem Ledninger» Knudeautomatik. Korrektion A. Regulær figur i ledningsforløbet med fast afstand. 1. Afstanden måles. 2. Udpeg den ene af ledningerne. 3. I Afstand-vinkel-boksen indtastes den halve afstand 4. Punktet omkodes. B. Regulær figur krydsende ledningsforløbet 1. Anvend værktøjsknappen Konstruktion til at udføre skæringsberegning C. Regulær figur i ledningsforløbet med variabel afstand. - Den tegnede komponents centerpunkt konstrueres. D. Regulær figur forskudt for ledningsforløbet. - Punktet med symbol føres hent og ind i linjeforløbet E. Irregulær figur. - Midtpunktet af den afbrudte linje definere punktet (komponentens) placering. Situation A.I Situation B Situation C Situation D Situation E

22 Ledningsgrafik: Fejltegnede ledningssammenhænge Opsplitning og samling af fejl-tegnede ledningsforløb Som illustreret på figuren til venstre ved at de to orange stikledninger er tegnet sammen med den mellemliggende hovedledning til ét langt ledningsforløb. I stedet skulle den lilla hovedledning være gennemgående med to seperate stikledninger påkoblet. A. Opsplit 1. Aktiver digitaliseringsmenuen med Ledninger» Digitaliser 2. Vælg menuknappen Udpeg 3. Udpeg ledningen 4. Naviger så ledningspunktet, der skal opsplittes, hænger i den gule elastiklinies faste punkt; ellers: 1. SHIFT+MELLEMRUM flytter frem i linieforløbet 2. CTRL+MELLEMRUM flytter tilbage i linieforløbet 5. Højre-klik og vælg musemenuen Opsplit linie i to dele 6. Vælg knappen Ja for at bekræfte 7. Vælg tasten ESC for at kalde gem-funktionen 8. Vælg knappen Gem alle ændringer for at gemme de udførte ændringer B. Samling 1. Aktiver knudepunktsmenuen med Ledninger» Knudepunkter 2. Højre-klik og vælg musemenuen Sammenlægning af to linier 3. Udpeg den ene ledningsstrækning så denne markeres gul 4. Udpeg ledningsstrækningen, denne skal sammenlægges med, og sammenlægningen er straks udført 5. Vælg tasten ESC for at forlade funktionen

23 Ledningsgrafik: Forædling af komponenttype Situation: Fra CAD-konverteringen anvendes et fælles komponentsymbol med tilhørende bogstavsbetegnelse som påskrift i stedet for ét samlet symbol tilknyttet en specifik punktkode. Kontrol og opsøgning: Bogstavsbetegnelserne kan opsøges gennem Tekster» Påskrift på tabelform. Korrektion: Det eksisterende symbol skal omkodes gennem Ledninger» Digitaliser. Efterfølgende skal påskriften slettes gennem Tekster» Påskrift. Situation A Skrevet bogstav (tegnsæt) Situation B Tegnet bogstav (tegning) A

24 Ledningsgrafik: Omkodning af I_-koder ÅRSAG I_-koder har sin oprindelse enten fra DFF EDB's GNSS-udstyr eller geodatafiler fra eksterne dataleverandører, der anvender DFF EDB's instrukser for dataudveksling. I_-koder er tænkt som 'Indmålings-' eller 'Importkoder', der efter indlæsningen skal efterbehandles til A_-kode (Aktiv-kode) med et højere detailniveau, men som aldrig er blevet udført. KONTROL 1. Menuen Ledninger» Stykliste 2. Knappen Start optælling 3. Fanebladet Komponenter med adresse 4. Udpeg punktkoder med I_-betegnelser med et antal større end 0 (nul). Hold CTRL-tasten nede hvis flere koder skal udpeges 5. Knappen Start optælling 6. Udpeg én på optællingslisten 7. Knappen Vis område TILRETNING De pågældende punktkoder skal omkodes og dette kan udføres gennem: Ledninger» Digitaliser for individuelt udpegede punkter Ledninger» Redigering af ledningsdata for redigering af flere punkter på udpegede strækninger Eksempler på relationen fra I_-koder til A_-koder: A_VENTIL-1H A_VENTIL-1V I_ventil A_VENTIL-2 A_OVERGANG-DIM A_OVERGANG-TYPE I_skift A_OVERGANG-F A_OVERGANG-h A_OVERGANG-Y

25 Kontrol Korriger BILAG: Netværksmodel Oversigt over velegnede værktøjer til kontrol og tilretning af netværksmodellen + - Medtages-menuerne Visuel kontrol på netværksmodellens sammenhænge op placering af knudepunkter. - + Ledninger» Knudepunkter Korrektionsværktøj til manuel oprettelse, flytning, sletning og omdøbning af knudepunkter. + + Ledninger» Knudeautomatik Kontrol- og korrektionsværktøj til automatisk oprettelse af knudepunkter. + - Forbrugere» Udskriv lukkeliste Kontrolværktøj til visning af afspærringsventiler, ledningssammenhænge, ikke-tilsluttede netværksstrækninger og ringforbindelser. + + Beregning» Beregning Kontrolværktøj for aktive komponenter, omløb, knudepunktsdata. + + Diverse» Kodetabel Indstillingsværktøj for aktive komponenter (afspærrings- og reduktionsventiler samt boosterpumper). - + Diverse» Opdatering af register med aktive komponenter Korrektionsværktøj til opdatering af register med aktive komponenter (afspærrings- og reduktionsventiler samt boosterpumper).

26 Netværksmodel: Visuel kontrol på netværksmodel Indstil følgende gennem Medtages-menuerne: 1. Grundkortet slukkes helt, så kun ledningsdata er medtaget 2. Ledningsdata medtages alt undtagen tekstlag, der ikke er relaterbar til rørtypebetegnelser 3. Medtages» Diverse medtages Knudepunkter og Tekster men alt øvrigt slukkes. Fejlbehæftet objektkodning hvor de viste knudepunkter er slutknuder for hovedledningsnettet (lilla streger) og stik (orange streg) skal ikke medtages i netværksmodellen jf. knudeautomatikkens indstillinger. Tilretningen omfatter omkodning af den fejlkodede strækning med tilretningsværktøjerne: - Ledninger» Digitaliser - Ledninger» Redigering af ledningsdata og evt.efterfølgende Fejlbehæftede strækningssammenhænge hvor de lilla strækninger er logisk set den primære hovedledning, men to sekundære hovedledninger er tegnet sammenhængende gennem en del af den primære hovedledning. Den fejltegnede ledningsgrafik rettes gennem Ledninger» Digitaliser hvor den fejltegnede ledningsstrækning udpeges og opsplittes. Derefter kan de korrekte strækningssammenhænge etableres gennem Ledninger» Knudepunkter» Sammenlæg to linier. Manglende sammenhæng på ensartet strækning er en ledning, der er blevet afsluttet og fortsættelsen er snappet på og ikke udpeget og tegnet videre. Tilretningen udføres gennem Ledninger» Knudepunkter» Sammenlæg to linier. Manglende grafiske sammenhænge hvor eksempelvis sidegrenen ikke er snappet helt ind til den primære hovedledning (K1) eller hvor der i CAD-tegningen er lavet hul til en komponent. Tilretningen udføres gennem Ledninger» Digitaliser eller for huller på samme strækning gennem Ledninger» Knudepunkter» Sammenlæg to linier. Situation A: Fejlkodet ledningsstrækning Situation B: Fejlbehæftede strækningssammenhænge K1 K1 K2 Situation C: Manglende sammenhæng på ensartet ledningsstrækning K1 Situation D: Manglende grafiske sammenhænge K2 K1 K2 K3

27 Netværksmodel: Flyt knudepunkt til fællespunkt Forudsætningen for at et knudepunkt kan koble to linjer sammen er, at begge linjer har et grafisk punkt i samme koordinat (næsten! - knudepunktsgabet tillader en vis toleranceafstand). Situation før: Set ovenfra I figuren er vist Situation før hvor alt ser ud til at hænge korrekt sammen, men det er kun sideledningen (turkis), der har et grafisk punkt hvor de to ledninger mødes; det svarer til at den turkise ledning slutter ude af niveau med den lilla ledning. Opgaven er således, at den lilla ledning får at grafisk punkt i samme koordinat som den turkise. Step I: Opret fællespunkt Ledninger» Digitaliser» Udpeg Aktiver Snap pkt. + Snap Ledn. Snap ledningsenden ind i ledningsforløbet Omkod evt. det nye fællespunkt. Step II: Flyt knudepunkt Ledninger» Knudepunkter Lokalmenuen Udpeg linie Udpeg den ledning, der netop har fået et nyt grafisk punkt Udpeg knudepunktet Tryk ENTER-tasten Set fra siden Situation efter: Set ovenfra K1 Set fra siden K1

28 Netværksmodel: Ledninger» Knudepunkter Start funktion Slet knudepunkt 1. Musemenuen Udpeg linie 2. Udpeg knudepunktet, så den markeres 3. Musemenuen Slet markeret knude 4. Gentag evt. 1-4 for hver linje knuden tilhører Omdøb knudepunkt 1. Musemenuen Knudepunktsoversigt 2. Find og udpeg knudepunktet 3. Klik én gang på den markerede knudes nuværende betegnelse 4. Navngiv knudepunktet 5. Afslut med RETURN-tasten Højre-KLIK Sammenlægning af 2 linjer 1. Musemenuen Sammenlægning af to linier 2. Udpeg den ene linje, så denne markeres 3. Udpeg den anden linje og sammenlægningen er udført Knudepunktsgab Liste over samme knudepunkt i forskellige koordinater Rettes ved - enten at flytte eksisterende knudepunkter* - eller slette de eksisterende og oprette helt nye Flyt knudepunkt 1. Musemenuen Udpeg linie 2. Udpeg knudepunktet så det markeres 3. Hold SHIFT eller CTRL-tasterne nede mens der klikkes med venstre musetaste Afslut funktionen * Se specifik vejledning i 'Flyt knudepunkt til fællespunkt'

29 Netværksmodel: Ledninger» Knudeautomatik Bemærk at Knudeautomatikken udføres på den samlede ledningsgrafik hvorfor følgende anbefales: 1. Udfør altid indledningsvis en backup af ledningsdata 2. Anvend kun til nye netværk og dermed ikke på supplering af eksisterende netværk. Start funktionen Afgrænsning på objektkoder Marker objektkoderne for idriftværende hovedledninger i rammen Hovedledninger Auto.punkter Marker punktkoden for usymboliseret punkt i listen Kode for ny afgrening Tvungne knudepunkter Undlad i de første kontroller for netværkets sammenhænge, at markere punktkode i listen Koder for dim.skift Valg af knudebetegnelse indenfor Energidistrikt, herunder fortløbende efter sidste nummer hvis der ikke markeres energidistrikter efter nærmeste husnummers vejkode Valg af cifferantal Angiv et tilstrækkeligt antal for netværkets størrelse - typisk 3 eller 4. Knappen Start Resultat Kolonne med ny-oprettede knudebetegnelser Total for Antal nye afgreninger Afslut funktionen Mulige kontroller på netværksmodellen: Visuel kontrol at 'umotiverede' knudepunkter typisk automatisk oprettet - fejlkodede ledningsstrækninger - grafisk huller/manglende snap til anden ledning Forbrugere» Udskriv lukkeliste der bl.a. kan vise: - Usammenhængende netværksstrækninger - Antal og placering af registrerede afspærringsventiler - Ringforbindelser bestående af 2 knudepunkter - Ringforbindelser; fejlregistrerede og manglende Ledninger» Knudepunkter der bl.a. kan vise: - Knudepunktsgab

30 Netværksmodel: Lukkelisten som kontrolfunktion Diagram for forskellige kontroller, der kan udføres med programfunktionen Lukkeliste. Orange felter angiver kontroloptællinger. De røde felter angiver korrektionsfaciliteter: Grafisk redigering af enkeltstrækninger 501: Ledninger» Digitaliser Grafisk redigering af multiple strækninger 512: Ledninger» Redigering af ledningsdata Redigering af knudepunkter 504: Ledninger» Knudepunkter Kontrol på afbrudte hovedledningsstrækninger Start funktion Forudsætninger Placering af hydrofor Placering af varmecentraler Åbn alle blinkende ventiler Kontrol på 2-knuders ringforbindelser Højre-KLIK Kontrol på manglende ringforbindelser Kontrol på antal og placering af registrerede afspærringsventiler Tilretning: 1. Diverse» Kodetabel: A.komp-kolonnen 2. Diverse» Opdater register med aktive komponenter Visuel kontrol på faktiske ringforbindelser, der ikke blinker Tilretning: Netværksreparation med Digitaliser og Knudepunktsmenuerne Opsøg fejlbehæftede ringforbindelser

31 Netværksmodel: Fejlsøgning på ikke-afspærringsbar afspærringsventil Fejlsøgning på ikke-afspærringsbar afspærringsventil Flowdiagram: I. For at sikre, at der er tale om en 'rigtig' afspærringsventil anbefales først at identificere punktkoden og tjekke, at den faktisk er en afspærrende ventil. Det gøres ved at: 1. Udpeg» Udpeg ledning 2. Peg på ventilen. 3. Aflæs den nøjagtige punktkode i dialogboksen. 4. Diverse» Kodetabel 5. Opsøg punktkoden og kontrollér at der i feltet 'A komp.' er angivet 'Afspærr.'; hvis der ikke er, skal enten dette felt angives hertil (og så bliver ALLE med pågældende punktkode til afspærringsventiler) eller også skal punktets punktkode ændres gennem Ledninger» Digitaliser. II. For dernæst at sikre, der ikke er 'rod' i det særlige ventilregister, bør køres en opdatering; det gøres ved at: 1. Diverse» Opdatering af register med aktive komponenter. 2. Bekræft og afvent funktionen er færdig (der kommer ingen dialogboks, men progressdialogen forsvinder). III. Prøv så at udføre afspærringen igen under Forbrugere» Udskriv lukkeliste. * Hvis dette ikke løser problemet må supporten kontaktes for intensiv fejlsøgning. Der konstateres at en forventelig afspærringsventil ikke kan afspærres Identificer den anvendte punktkode Konstatér i Kodetabellen om pågældende kode er registreret som afspærringsventil under Aktiv. komp. Udfør ændring Opdater registeret over aktive komponenter Kontrollér at afspærringsventilen kan anvendes

32 Kontrol Korriger BILAG: Rørkatalog Oversigt over velegnede værktøjer til kontrol og tilretning af Rørkataloget + + Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Lokalmenuen Rørkatalog Kontrol- og tilretningsværktøj der giver adgang direkte til Rørkataloget for nyoprettelser, omdøbning og editering samt sletning af rørtyper. + - Ledninger» Stykliste Kontrolværktøj, der sammenfatter anvendte Rørtypebetegnelser med tilhørende nøgleværdier.

33 Oprydning i Rørkataloget Backup Det anbefales at udføre en backup af ledningsdata før end der foretages ændringer i Rørkataloget. Kontrol før oprydning Anvend følgende funktioner til indledende kontrol: Ledninger» Styklisten for at konstatere hvorvidt de pågældende rørtyper er anvendt. Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Opsøg indenfor/udenfor... Se endvidere anden side for uddybende vejledning til disse funktioner. Slettet rørtype Er der i Rørkataloget slettet en rørtype, der er anvendt på én eller flere ledningsstrækninger, vil rørtype-betegnelsen stadig stå i alle registreringerne, men der er således ikke en relation til pågældende post i Rørkataloget.

34 Kontrol Korriger BILAG: Ledningsegenskaber Oversigt over velegnede værktøjer til kontrol og tilretning af ledningsegenskaber - + Ledninger» Knudepunkter Kontrol- og tilretningsværktøj. + + Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata Kontrol- og tilretningsværktøj. + - Ledninger» Egenskabsdata» Oversigt, egenskabsdata Kontrolværktøj vedr. manglende eller fejlregistrerede ledningsstrækninger. + - Ledninger» Stykliste Kontrolværktøj. + - Ledninger» Knudeautomatik Kontrolværktøj. - + Ledninger» Egenskabsdata via påskrifter Tilretningsværktøj der generelt på hele ledningsnettet (såvel netværk som ikke-netværk) kan registrere rørtypebetegnelser og anlægsår.

35 Ledningsegenskaber: Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Lokalmenuer KONTROLLER: Udføres under programmenuen Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Lokalmenuen Vis elementer udenfor/indenfor knudepunktsstrækninger eller stikledningsregister. Forudsætninger: ¹ Netværksstrækninger er som udgangspunkt linjer med de grafiske objektkoder for idriftværende hovedledninger (ID-HL- ), men kan ligeledes omfatte objektkoder for idriftværende Fælles stikledninger (ID-FL-..) og Transmissionsledninger (ID-TL-..) samt Planlagte ledningskoder (PL-HL-..). ² Objektkoderne for ude af drift er her valgt ikke at blive egenskabsregistrerede, således disse ikke medtælles i Styklisten m.v. Hvis egenskabsdata ønskes bevaret kan disse alternativt gemmes som påskrifter. KORREKTIONER: Grafiske fejl: Fejlkodede strækninger, der skal omkodes. 512: Ledninger» Redigering af ledningsdata 501: Ledninger» Digitaliser Topologiske fejl: Knudepunkter, der skal editeres (oprettes, flyttes eller slettes). 504: Ledninger» Knudepunkter Objektkoder for: Idriftværende netværksstrækninger¹ ID-HL-... Idriftværende stikledninger m.v.¹ ID-SL-... ID-IL-... ID-DK-... (ID-TL-...) (ID-FL-...) Ledninger ude af drift² UD-... Optælling af elementer Indenfor knudepunktsstrækninger Grafisk kodefejl omkod Topologisk fejl fjern knudepunkter Grafisk kodefejl omkod Topologisk fejl fjern knudepunkter Optælling af elementer udenfor Knudepunktsstrækninger Topologisk fejl påsæt knudepunkter Grafisk fejl omkod Optælling af elementer udenfor stikledningsregister Optælling af elementer indenfor stikledningsregister... Mangler data registrer Grafisk kodefejl Grafisk kodefejl - omkod Fjern data fra Stikregisteret Stikledninger m.v. ude af drift² Flyt eller fjern egenskabsdata Flyt eller fjern egenskabsdata

36 Ledningsegenskaber: Kontrol på stik tracé-længde I/II Med denne kontrol og tilretning opsøges og fjernes fejlbehæftede ledningsstrækninger, der registreret i både Hoved- og Stikledningsregisteret. Kontrol & Tilretning: 1. Vælg menupunktet Ledninger» Egenskabsdata» Ret egenskabsdata» Lokalmenuen Egenskabsdata for stikledninger. 2. Vælg knappen Oversigt. 3. Sæt flueben i Aktiver kontrol. 4. Vælg knappen Start optælling. 5. Marker alle linjer. 6. Vælg knappen Overfør markerede til foregående vindue. 7. Herved listes alle de valgte linjenumre i vinduet. Udfør følgende for hvert linjenummer: 1. Udpeg linjenummeret. 2. Vælg Knappen Fjern data. 3. Vælg knappen Ja til "Ønsker du virkelig egenskabsdata fjernet fra den viste stikledning?

37 Ledningsegenskaber: Kontrol på stik tracé-længde II/II Tracé-længden Mulig fejl Korrektionsværktøjer og -metoder Tracé > 0 Korrekt registreret i Stikledningsregisteret. - Trace = 0.0 Korrekt registreret i Stikledningsregisteret, men længden er mindre end 0.04 og rundes dermed ned til Tracé = -0 Tidligere stikledningsregistrering hvor hele ledningsstrækningen efterfølgende er pålagt knudepunkter. Kontroller først at det er korrekt, at strækningen skal være pålagt knudepunkter. Er dette ikke korrekt foretages korrektion af knudepunkternes placering - evt. fjernes knudepunkterne. Herved bliver linjelængde > 0. Er knudepunkter korrekt placeret slettes strækningens data med knappen Fjern data. Tracé = 'blank' Tidligere stikledningsregistrering, der peger på en stikledning, der ikke findes mere (er slettet). Slet data med Fjern data-knappen, da de evt. ellers kan fremkomme fejlagtigt på nye ledninger med samme, genbrugte linjenummer..

38 Ledningsegenskaber: Visuel kontrol på ikke-egenskabsregistrerede ledninger Med denne kontrol kan visualiseres hvilke ledningsstrækninger, der ikke er egenskabsregistreret. I. Indledende valg: Under Medtages» Grundkort slukkes alle grundkortselementer Under Medtages» Ledningslag slukkes de ledningslag, der ikke naturligt indgår i hoved- og stikledningsregisteret II. Kontrolprocedure: 1. Vælg menupunktet Ledninger» Egenskabsdata» Oversigt, egenskabsdata 2. Vælg øverst til venstre i dropdown-listen Hoved- og Stikledninger 3. Vælg knappen Start optælling 4. Marker den øverste linje i optællingslisten, hosl SHIFT-tasten nedtrykket og vælg ENDknappen; herved markeres alle linjer i listen 5. Vælg knappen Vis markerede strækninger 6. Afslut dialog-boksen Vælg Opslag» Udtegn hele byen De strækninger, der nu kan ses, er ikke egenskabsregistrerede. Når kuntrollen er udført slukkes visningen med knappen Sluk visning.