Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv
|
|
- Olivia Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 5 Februar 2014 Dette er projektets sidste nyhedsbrev og samler op på projektets resultater i hhv. Vejle og Slagelse kommuner
2 Det gode BUM-samarbejde i Vejle Kommune nu med etik Vejle Kommune har i et samarbejde med Slagelse Kommune i projektet Et styrket samarbejde på det specialiserede socialområde taget fat på en af de største udfordringer på det specialiserede socialområde nemlig øget effektivitet uden at slække på service og kvalitet. Dette kræver en prioritering af ressourcerne, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte. I den forbindelse har den etiske BUM-model været en måde at anskue de enkelte etiske perspektiver i samarbejdet på. En etisk BUM-model Samarbejdet mellem myndighed og drift har siden kommunalreformen været udfordret af store kulturelle forskelle. Fordi driften tidligere selv havde ansvaret for at lave handleplanen sammen med borgeren. I dag er det myndighed, som bestiller opgaven hos udfører og sammen laver de den værdifulde handlingsplan. Det betyder, at myndighed og driften i langt højere grad end tidligere skal samarbejde. Det har været svært - og er det stadig. Myndighed Pligtetik Udfører Konsekvensetik Etiske principper: Integritet Sårbarhed Selvbestemmelse Værdighed Borgeren Nærhedsetik I Vejle Kommune tror vi på, at vejen til at imødekomme denne udfordring skal ske gennem en høj faglighed og motivation hos medarbejdere og ledere, innovation og udvikling - og ikke mindst en bedre koordination og samspil. På det specialiserede socialområde arbejder både udfører og myndighed derfor med det fælles mål at styrke BUM-samarbejdet og skabe et stærkt arbejdsfællesskab på tværs. Dette kræver kendskab til og respekt for hinandens faglige forudsætninger og opgaver. I projektet har vi derfor valgt at sætte fokus på BUM-samarbejdet i et etisk perspektiv. På den måde sikrer vi, at udfører og myndighed forstår hinanden og hinandens opfattelse af, hvad der er etisk forsvarligt, og hvad borgeren kan opnå. Modellen er en måde at anskue BUMsamarbejdet på og tager udgangspunkt i det etiske fundament, som ligger til grund for den etiske metode. Den etiske metode bygger på de tre etiske teorier og de fire principper. Modellen skal ikke forstås på den måde, at myndighed altid ser BUMsamarbejdet med pligtetikerens briller, men skal minde samarbejdspartnere om de forskellige etiske perspektiver. At vi har valgt etikken som omdrejningspunkt skyldes også, at vi gerne vil blive bedre til at samarbejde, lære af hinanden mv. Vi tror på, at vi bliver dygtigere og kan forbedre vores arbejde med borgerne, hvis vi har etikken med i vores målsætninger, indsatser og refleksioner sammen med borgeren, så vi 2
3 sammen kan udarbejde den værdifulde handle- og indsatsplan. ETISK Dialogforum Lederne skal gå forrest For at kunne nå målet skal lederne understøtte det gode samarbejde, og målet skal forankres i ledelsen. Projektdeltagerne har derfor lavet nogle opmærksomhedspunkter, som tager afsæt i de erfaringer, som de selv har gjort i forbindelse med BUM-projektet, og som kan være til inspiration for andre: Opmærksomhedspunkter 1. Vi arbejder med fastlagte dialogmøder mellem lederne i drift og myndighed. Det gør vi, fordi: vi vil sikre et gensidigt kendskab til hinanden vi vil afhjælpe mytedannelser vi i fællesskab vil geare organisationerne til fremtidens udfordringer 2. Vi har en fælles etisk referenceramme, som skal sikre: At vi har rum for fælles faglige og etiske refleksioner At vi har fokus på, at vi kan forbedre os At vi bliver bedre til at udfordre hinanden 3. Vi er bevidste om hinandens roller og opgaver. Det betyder: At vi respekterer, at vi er specialister på hvert vores felt At vi respekterer hinandens faglighed Vi vil bakke hinanden op og motivere hinanden til at yde vores allerbedste Som en del af projektet, er der også lavet et etisk forum, hvor medarbejdere i Velfærdsforvaltningen kan få drøfte etiske dilemmaer og udfordringer af et uvildigt forum. Det etiske dialogforum er inspireret af de etiske kommiteer, som man kender fra hospitalsverdenen. I Vejle Kommunes etiske dialogforum sidder medarbejdere fra forskellige områder i Velfærdsforvaltningen. Derudover har medarbejdere fra Familie og Forbyggelse og Jobcenteret også været inviteret med. Etisk sagsbehandling Det etiske dialogforum skal ses som en del af et etisk beredskab, som skal sikre, at det etiske perspektiv bliver en integreret del af praksis. I myndighed skal vi være klædt på til at handle etisk i mødet med borgerne. I særligt komplekse og dilemmafyldte sager, kan vi med fordel få det etiske dialogforums syn på dilemmaet. Det giver en sikkerhed for, at vi kommer omkring de etiske perspektiver, inden vi træffer en beslutning, fortæller myndighedschef Henrik Juul Kjær. 3
4 I 2013 var der fire møder, hvor der er behandlet dilemmaer fra hele velfærdsområdet. Projektleder Lotte Mikkelsen fortæller, at dilemmaerne ofte har kredset om borgernes ret til selvbestemmelse kontra de pårørende og medarbejderes bekymring for borgerens trivsel. Evaluering Tilbagemeldingerne og evalueringen har været, at forummets etiske overvejelser og refleksioner er gode, men kan blive endnu bedre med få justeringer. Bl.a. giver det bedst mening, hvis dilemmaerne bliver behandlet, mens de er helt aktuelle. Det er også et stort ønske, at dilemmaholderen deltager på forummets møder - for at forstå, hvad der ligger bag den skriftlige tilbagemelding, som dilemmaholderen får. Derfor inviterer vi nu dilemmaholderen med til vores møder, og vi kigger i øjeblikket på, om forummet kan træde sammen i akutte tilfælde, så vi kan behandle de aktuelle etiske dilemmaer, når en personalegruppe er kørt fast, siger Mette Møller Johannesen, socialfaglig konsulent og tovholder i Etisk Dialogforum. Etisk Dialogforum fortsætter i 2014 Det ligger fast, at Etisk Dialogforum kører videre - i første omgang i Velfærdsforvaltningen, og måske senere i andre dele af kommunen. Der er planlagt 4 møder i Etisk Dialogforum går filmens vej Der er i øjeblikket ved at blive lavet en film om Etisk Dialogforum. Filmen vises på en gallapremiere for ledere i Velfærdsforvaltning, hvor projektet formelt afsluttes. Derudover skal filmen sendes til andre kommuner som inspiration. Vejen til god velfærdsledelse i Slagelse Kommune Ambitionen med projekt Styrket samarbejde mellem Borger, Udførende virksomheder og Myndighed er at tage fat på en af de største udfordringer på det specialiserede socialområde, nemlig: at sikre prioriteringen af resurser, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte fra systemet hverken mere eller mindre! Opgaveløsningen på det specialiserede socialområde foregår i dag i et komplekst samspil mellem borgerne, udførende virksomheder og myndighed. Projektets udgangspunkt er det spændingsfelt, der opstår i samarbejdet mellem myndighedsrådgiveren og den daglige ledelse på udførende virksomheder, når en borger skal visiteres og tildeles et individuelt forløb. Spændingsfeltet opstår, da myndighedsrådgiveren og den daglige leder på udførende virksomhed har hver deres faglige udgangspunkter og perspektiver på borgeren. Eksempelvis er myndighedsrådgiveren underlagt hensynet til lovgivningen og kommunens økonomi, mens den daglige leder er underlagt en pædagogisk antagelse om målgruppens behov og virksomhedens rammebetingelser. Selvom de to faggrupper vil borgen det bedste, kan der være betydelige forskelle i vurderingen af, hvad borgeren har behov for. Støj i det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledelse på udførende virksomhed er vigtig at komme til livs. Det er nemlig i dette tværgående samarbejde, at der træffes beslutning om niveauet for den støtte og hjælp, borgeren skal have tildelt. Men det er også i her, at den overordnede prioritering af resurser- 4
5 ne foregår. Udfordringen for fremtidens velfærdsledelse består derfor i at koordinere de mange hensyn og afbalancere de forskellige interesser og værdier, som hver part i samarbejdet repræsenterer. Projektet sætter spot på to problemstillinger på det specialiserede socialområde: 1. Hvordan det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledelse på tilbuddet kan styrkes. 2. Hvordan ledelsen kan mestre de mange modsatrettede interesser, hensyn og værdier, der opstår i samspillet mellem borgere, teamledere og myndighedsrådgivere. I projektet er der udviklet en række nye metoder, som indarbejder etikken og styrker dialogen og de tværgående samarbejdsrelationer inden for rammerne af den modificerede BUM-model. Som et bidrag til debatten om fremtidens velfærdsledelse har projektet videreudviklet den modificerede BUM-model med et etisk og relationelt perspektiv. Modellen Den etiske BUM-model har til formål at ruste fremtidens velfærdsledelse til at prioritere resurserne, så alle borgere får relevant og rettidig støtte fra systemet. Den etiske BUM-model præsenteres i slutningen af nyhedsbrevet. Projektets resultater I det følgende præsenteres projektets mål og resultater i Slagelse Kommune. Projektets metoder er beskrevet i faktaboksen på s. 3. Mål 1. Den etiske BUM-model har styrket samarbejdet mellem myndighed og udførende virksomheder. Slagelse Kommune har realiseret målet om implementering af den Sociale Værkstøjskasse, hvor dialogen mellem myndighed og udførende virksomheder om og med borgeren bygger på et fælles sprog. Implementeringen af den Sociale Værkstøjskasse har gjort op med tidligere tiders ofte mange forskellige tilgange til udredningen af borgerne. (Tidligere havde virksomhederne deres egne udredningssystemer, som var tilrettet tilbuddets målgruppe, og myndighederne deres. Med den sociale værktøjskasse er der indført et system, hvor drøftelserne om og med borgerne hviler på et fælles sprog og med en tydelig kompetencefordeling mellem myndighed og udførernes roller. Myndighed har den fulde kompetence for resursetildelingen, mens udredningsdelen er et delt samarbejde mellem myndighed, borger og udfører. Den Sociale Værktøjskasse har skabt rammebetingelserne for et godt og velfungerende tværgående samarbejde mellem myndighed, udførende virksomheder og borger. Men der er tale om et komplekst værktøj, som i høj grad griber ind i kulturen, holdningerne og rutinerne på området. Ligesom der er tale om et værktøj, som fortsat er under udvikling i forhold til at gøre det sprogligt mere forståeligt for borgerne, samt sikre borgerne en korrekt og ensartet resursetildeling. Effekten af den Sociale Værkstøjskasse er slået positivt igennem på myndighedsniveau, hvorimod der tegner sig et mere diffust billede på udførerniveau. Systemets kompleksitet og intervenerende karakter taget i betragtning, vurderer Slagelse Kommune imid- 5
6 lertid, at målet om et styrket tværgående samarbejde mellem myndighed og udførende virksomheder er realiseret. Over tid vil den positive effekt af den Sociale Værktøjskasse slå tydeligere igennem, når kulturen, holdningerne og rutinerne har tilpasset sig sproget, metoden og kompetencefordeling mellem myndighed og de udførende virksomheder. Mål 2. Udviklingen og tydeliggørelsen af ledelsesprofiler og perspektiver har klædt lederne bedre på til at gå i front som rollemodel og kommunikator i styrkelsen af det tværgående samarbejde mellem udfører og Myndighed. Konsulentfirmaet Gitte Haslebo har gennemført et kursus i relationel etik for virksomhedslederne og den øverste administrative ledelse. Uddannelsen har skabt et solidt grundlag for den fortsatte lederudvikling i Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. I projektperioden har virksomhedslederne og den administrative ledelse mødtes cirka en gang om måneden i Lederforum, hvor de har drøftet ledelse ud fra forskellige vinkler. I særlig grad har der været fokus på ledelse gennem relationer, fortællinger og etikken. Effekten af lederuddannelsen og lederudviklingen i Lederforum har primært vist sig i ledernes relationer til hinanden. Hvorimod effekten på medarbejderniveau endnu ikke er slået igennem. Det tager tid, da ledelse gennem relationel etik kræver en ny tilgang til ledelsesopgaven, som kun kan opnås gennem øvelse i praksis, refleksion og sparring. I den kommende tid er der derfor fokus på at opbygge et refleksivt rum i Lederforum, hvor ledelsesdilemmaer og ledelsesmæssige problemstillinger søges afklaret ud fra en etisk ledelsesmodel. Formålet er at træne lederne i at træffe den gode beslutning ud fra flere valgmuligheder. Mål 3. Etisk Dialogforum har sat det etiske perspektiv i system i behandlingen af særlig komplekse borgersager og har styrket den etiske kvalitet i dialogerne, i beslutninger og handlinger samt den relationelle koordinering mellem aktørerne. Den etiske model, som er udviklet af konsulentfirmaet Etikos, er både implementeret på udfører- og myndighedsniveau samt i Etisk Dialogforum. Implementeringen af modellen har derved vundet langt større organisatorisk udbredelse end forudsat i projektets oprindelige mål, som kun vedrørte Etisk Dialogforum. Det samme gør sig gældende med typen af sager til drøftelse i Etisk Dialogforum. Disse er udvidet fra komplekse borgersager til også at omfatte politiske temaer. Frontpersonalets direkte arbejde med borgerne hviler ligeledes på refleksioner og drøftelser ud fra den etiske model. Målet om at sætte etikken i system er således realiseret. Arbejdet med den etiske model er imidlertid en kompetence, som det tager lang tid at tilegne sig. Her er ikke tale om et praktisk værktøj fx et økonomistyringssystem hvor læringen primært er faktuel. Etikken stiller derimod høje krav til den enkelte medarbejders evne til refleksion og analyse. At arbejde ud fra et etisk afsæt til styrkelse af den etiske kvalitet og tillid mellem aktørerne er således et fortløbende arbejde, hvor målet om etisk kvalitet altid vil være aktuelt. Den etiske kompetence udvikles over hele livet og består af en kombination af livsklogskab og teoretisk viden om de forskellige etiske perspektiver. 6
7 Udfører Bestiller Projektets tre spor i Slagelse Projektets metoder er opdelt i tre spor, der retter sig mod forskellige niveauer i organisationen: 1. spor: Den Sociale Værktøjskasse I samarbejde med konsulentfirmaet ISU+ har projektet udviklet metoden Den sociale værktøjskasse, som bygger sig på den internationale anerkendte funktionsudredningsmetode ICF. Den etiske BUM-model Den etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificere BUM-model, hvis fokus primært hviler på visitation, styring af ressourcer og kvalitetssikring i opgaveløsningen. Den modificerede BUM-model Den sociale værktøjskasse består af en række værktøjer, som sikrer den røde tråd fra den politiske beslutning om serviceniveauer til myndighedsrådgiverens afgørelse om den ydelse, borgeren kan få tildelt. Det skaber fuld gennemsigtighed i sammenhængen mellem ydelse og pris samt dokumentation for effekten af indsatsen. Dialog Modtager af ydelsen Samtidig skal værktøjskassen tilvejebringe et fælles sprog, som skal styrke samarbejdet og tilliden mellem myndighedsrådgiverne og teamlederne i udredningen af borgeren. Dialogen og samarbejdet om borgeren foregår således ud på en på forhånd defineret ramme, hvor fokus er på borgerens resurser. 2. spor: Relationel etik Det øverste ledelseslag har gennemført en uddannelse i relationel etik. Tanken bag lederuddannelsen er, at ledelsen nødvendigvis på gå foran ved større forandringsprocesser. I forhold til projektet er der fokus på at styrke det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og de daglige ledere på udførende virksomheder. Den relationelle etik har fokus på relationerne i samarbejdet mere end på selve opgaveløsningen. Uddannelsen tager afsæt i en etisk blomst med 5 blade, som tydeliggør betydningen af social ansvarlighed, dialog, positionering, solidarisk refleksivitet og det at mødes som moralske aktører. Effekten af lederuddannelsen er en øget opmærksomhed blandt Den lederne etiske på etikken BUM-model og relationerne såvel i den ledelsesmæssige praksis som i arbejdet med og om borgerne. Den Etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificerede BUM-model, hvis fokus 3. spor: Etisk Dialogforum primært hviler på visitation, styring af ressourcer og kvalitetssikring opgaveløsnin- Etableringen af et Etisk Dialogforum i Slagelse Kommune har til formål at skabe et refleksivt rum, hvor en borgersag eller gen. et politisk tema analyseres ud fra et etisk perspektiv. Grundlaget for analysen er en etisk model, som er udviklet af konsulentfirmaet Etikos. Modellen bygger på tre forskellige etiske teorier og fire etiske principper. Etisk dialogforum skal sikre borgerne en kvalificeret behandling af sagerne ud fra et etisk perspektiv, før der træffes en politisk beslutning, en myndighedsafgørelse eller en pædagogisk handling. Som figuren viser, er myndighedsfunktionen i den modificerede BUM- model skarpt adskilt fra udførerdelen. Men i en erkendelse af, at flere målgrupper er karakteriseret ved behovet for specialiseret viden i det sagsforberedende arbejde, har man i den modificerede udgave valgt at inddrage udførers specialviden, se modellens stiplede linje dialog mellem bestiller og udfører. En svaghed ved den modificerede BUMmodel er, at den ikke tager højde for, at der mellem bestiller og udfører, kan være betydelige forskelle eller ligefrem modsætninger i deres vurdering af borgerens behov. De to organisatoriske enheder har nemlig forskellige faglige tilgange og er underlagt forskellige hensyn. Det øger risikoen for uenighed i samarbejdet eller ligefrem en tillidskløft, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden. I den etiske BUM-model suppleres modellens fokus på opgaveløsning med et relationelt og etisk perspektiv i dialogen mellem bestiller og udfører. Det vil sige at det er selve dialogen mellem bestiller og udfører der er central i den etiske BUM-model, se nedenstående figur Den etiske BUMmodel. 7
8 Figuren illustrerer dialogen mellem parterne i visitationen af borgeren. En væsentlig forudsætning for at dialogen forløber optimalt er at der er opbygget en relation mellem parterne, som hviler på anerkendelse, respekt og tillid. Etikken skaber det nødvendige refleksive rum som fungerer samlende for dialogen mellem bestiller og udfører. Således er det ikke udelukkende økonomi, jura og pædagogikken, som sætter rammerne for dialogen med og om borgeren. Dialogen løftes til at se borgeren ud fra et humanistisk værdisæt. omkring borgerens situation ud fra tre etiske teorier (nærheds-, pligt- og konsekvensetik) opbygger en argumentation for valget af den bedst mulige indsats i praksis. Den etiske BUM-model kvalificerer dialogen mellem bestiller og udfører i visitationen af borgeren ved at tilføre den modificerede BUM-model en humanistisk vinkel. Således betragtes borgeren ikke udelukkende fra en økonomisk, juridisk eller pædagogisk faglighed, men også ud fra en menneskelig synsvinkel. Den etiske BUM-model Den bedst mulige indsats Etisk BUM-model 4 etiske principper Mulige indsatser De dobbeltrettede pile mellem den bedst mulige handling, etiske principper og mulige handlinger i praksis illustrerer dialogprocessen mellem bestiller og udfører. Med afsæt i visitationen drøfter parterne de mulige indsatser (handlinger) overfor borgeren. Efterfølgende vurderes indsatserne i forhold til fire etiske principper, som handler om integritet, selvbestemmelse, værdighed og sårbarhed. Hvordan vælger man så den bedst mulige indsats for borgeren ud fra et etisk perspektiv? Bestiller og udførers fælles refleksion 8
9 Case på den Etiske BUM-model: Borgeren uden bolig-? Myndighed og udfører kan ikke umiddelbart finde en løsning på en 68-årig handicappet borgers boligsituation. Han er svær at placere i forhold til ældreområdets aktuelle botilbud både på grund af en afvigende adfærd og sit alkoholmisbrug. Han havde tidligere boet på forskellige forsorgshjem. Efter en større operation var han imidlertid blevet kørestolsbruger, og forsorgshjemmene var derfor ikke længere i stand til at have ham boende. Han er midlertidigt blevet placeret på et socialpsykiatrisk botilbud, men udtrykker selv ønske om at bo på gaden. Sagen kompliceres af, at borgeren i myndighedsrådgiverens øjne har en urealistisk forestilling om, hvordan han vil håndtere sit eget liv og den situation, han er kommet i. Hvilke muligheder har myndighed og udførende virksomheder for at tilbyde borgeren den rette indsats, som både tager højde for borgerens situation og borgerens eget ønske? Ved anvendelsen af den etiske BUM-model kan myndighedsrådgiveren i samarbejde med udførende virksomheder og borgeren afdække mulige indsatser. I en dialog opridses mulige indsatser. Disse sættes overfor de 4 etiske principper om integritet, værdighed, selvbestemmelse og sårbarhed samt de tre etiske teorier. Formålet er at få et overblik over de afledte konsekvenser af hver indsats for såvel borgeren som de økonomiske resurser. Valget af den bedste indsats sker ud fra en afvejning af færrest mulige konsekvenser for såvel borger som de økonomiske resurser. På baggrund af analysen af mulige indsatser og deres afledte konsekvenser træffer myndighedsrådgiveren til sidst den gode afgørelse om den bedst mulige indsats. 9
Videnscenter for Velfærdsledelse Netværksmøde d. 22. oktober 2013
Videnscenter for Velfærdsledelse Netværksmøde d. 22. oktober 2013 Videnscenter for Velfærdsledelse har tildelt Slagelse og Vejle Kommuner 1,3 millioner kroner til projekt: Styrket samarbejde mellem borgeren,
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 1 August 2012 Hvorfor al den snak om etik - det ved vi jo godt Vi kender alle sammen avishistorierne om borgere, der nærmest gror til i meterhøje
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 4 Juni 2013 Borgeren skal med! Ellers kan vi ligeså godt lade være I Vejle Kommune arbejder myndighed og drift med det fælles mål at styrke
Læs mereLedelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup
Ledelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Overblik - Fra sammenhængsreform til kommunal virkelighed - Sammenhængende indsatser erfaringer fra forskning
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereJob- og personprofil for leder af Forsikrede ledige
Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET
SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element
Læs mereResultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang
MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereStrategi: Organisering, ledelse og kommunikation
Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereHjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs mereTværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup
Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Der findes ikke komplekse borgere kompleksiteten opstår i mødet mellem borgernes
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereCenter for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. Udviklingsaftale for. Centre for Handicappede,Sindslidende og udsatte borgere
Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Udviklingsaftale for Centre for Handicappede,Sindslidende og udsatte borgere 2014-2015 Centre for handicappede, sindslidende og udsatte borgere Udviklingsaftale
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereJob- og personprofil for leder af Tilbudsservice
Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til Tilbudsservice. Borgere, virksomheder, eksterne og interne samarbejdspartnere skal opleve et Jobcenter
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mere1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6
Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs merePrincipper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov
Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereTværfaglighed & koordineret indsats
Åben Dialog Åben Dialog er en tilgang til samspillet mellem medarbejdere og borgere og baseres på Empowerment. Tilgangen handler om at arbejde samskabende, relationelt og inkluderende med aktiv inddragelse
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereSAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereUdvidet job- og personprofil. Stillingen
Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mere