ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN"

Transkript

1 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets organisering. Samtidigt er der kommet en tværministeriel rapport om takststyring. Den sidste rapport indeholder ikke mange konklusioner, mens hovedpointerne fra Kjeld Møller Pedersen udvalget er: 1. Sygehusene skal organiseres i amter, men amterne skal være større. Da kommunerne er for små til at organisere sygehusene, og staten er for langt fra den enkelte borger, bør sygehusene stadigvæk organiseres regionalt. Ud fra et lægefagligt synspunkt er amterne dog for små, da der ifølge udvalget skal være et befolkningsgrundlag på for at have det ønskede niveau for specialerne. Det Økonomiske Råd satte i deres rapport fra foråret 2002 spørgsmål ved amternes eksistensberettigelse. Indenrigsministeren har ikke kommenteret udvalgets forslag. 2. Sygehusene skal have større selvstændighed med hensyn til forvaltning af budgetterne. Større investeringer skal dog besluttes politisk. Der skal være en tydeligere adskillelse imellem politikerne, der skal varetage borgernes (patienternes) interesser, og sygehusene, der skal producere behandlingerne. Derfor skal sygehusene have større selvstændighed f.eks. til at foretage små investeringer, overføre overskud fra et år til et andet og lave lokale aftaler på sygehusene. Politikkerne skal dog fortsat fastsætte den overordnede kapacitet ved at styre større investeringer. AE er enig i, at rollerne indenfor sygehusvæsnet bør skilles mere ad. 3. En større del af sygehusenes budgetter skal aktivitetsfinansieres. Større selvstændighed for sygehusene betyder også, at der bør være en større grad af aktivitetsfinansiering, selvom det kan gøre det sværere at styre udgifterne til sygehusene. Ved rigtig fastlæggelse af taksterne kan produktionen og produktivitet på sygehusene øges ved aktivitetsfinansiering. AE mener, at en større grad af aktivitetsfinansiering vil være effektivitetsfremmende og dermed hensigtsmæssig. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\sygehus-av.doc

2 2 ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN Anbefalinger angående sundhedsvæsnets organisering blev i januar offentliggjort af Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget. AE er generelt meget enig i mange af rapportens konklusioner. De tre hovedkonklusioner fra Kjeld Møller Pedersen udvalget er: Sygehusene skal fortsat organiseres i amter, men amterne skal være større. Sygehusene skal have større selvstændighed med hensyn til, hvordan deres budgetter forvaltes. Større investeringer skal dog besluttes politisk. En større del af sygehusenes budgetter skal aktivitetsfinansieres. Det første emne tages også op af strukturkommissionen, som vurderer fremtidens kommunalstruktur og kommer med en rapport ved udgangen af året. Det sidste emne behandles også af en tværministeriel arbejdsgruppe, som i januar offentliggjorde en rapport om takststyring på sygehusområdet. Denne rapport indeholder dog ikke mange politiske konklusioner, men er mest baggrundsviden i forhold til takstfinansiering. I dette notat vil vi se nærmere på det rådgivende udvalgs anbefalinger og sætte det i forhold til, hvad andre (inklusive AE) har sagt om emnerne. Større amter I rapporten vurderes tre forskellige organiseringsformer for sygehusene; en kommunal, en amtslig og en statslig. Alle modellerne har fordele og ulemper, bl.a. konkluderer udvalget, at mange danske kommuner er for små til, at sygehusene kan organiseres via dem. Den statslige organisering forkastes bl.a. udfra den betragtning, at beslutningerne vil blive taget for langt fra borgerne således, at der ikke tages hensyn til regionale forskelle i befolkningens ønsker. En statslig organisering med regioner, der fastsætter serviceniveauet, har den ulempe, at det politiske og økonomiske ansvar ikke hænger sammen ligesom ved bydelseksperimentet i København. Ved bydelseksperimentet løb man ind i problemer, fordi det administrerende niveau (bydelsrådene) ikke også var det skatteudskrivende, finansierende niveau (borgerrepræsentationen). Der blev derfor brugt en del kræfter på at diskutere, om bydelsrådet fik nok penge af den samlede pulje, og hvem der skulle betale, når bydelsrådet ikke kunne løfte sine opgaver.

3 3 Tilbage står så, at udvalget på trods af visse ulemper foretrækker en amtslig organisering. Dog med modifikationer i forhold til i dag: Regionerne skal være større, sygehusene skal være mere uafhængige og beføjelserne fra den centrale myndighed skal styrkes for at sikre ensartethed i behandlingerne. Argumenterne i rapporten for og imod amtslig organisering fremgår af boks 1. Boks 1. Argumenter for og imod en amtslig organisering af sygehusene Fordele: Et bedre grundlag for at koordinere og planlægge fagligt bæredygtige sygehusfunktioner og specialefordeling og dermed sikre den faglige kvalitet. Et fortsat decentraliseret sundhedsvæsen med sammenfald mellem politisk, økonomisk og driftsmæssigt ansvar. Muligvis produktivitetsforbedring pga. forbedrede planlægningsmuligheder. Bedre mulighed for samarbejde mellem mere ligeværdige regioner. Øgede muligheder for at sikre gennemførelse af nationale initiativer, bl.a. på grund af øgede beføjelser til de centrale myndigheder. Mindre budgetusikkerhed for regionen i forbindelse med frit valg. Lavere administrationsomkostninger. Ulemper: I nogle regioner større afstand mellem borgerne og det politiske niveau. Fortsat mulighed for kassetænkning i forholdet region kommune. Muligheden for at prioritere mellem udgiftsområder begrænses af, at sundhedsvæsnet udgør den største andel af regionens samlede udgifter. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering boks 10.1 Det Økonomiske Råd behandlede i deres rapport fra foråret 2002 opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner, og satte i den anledning spørgsmålstegn ved amternes eksistensberettigelse. Argumentet var, at den tiltagende detailstyring fra centralt hold og det frie sygehusvalg efterhånden har fjernet forskellene i serviceniveauerne imellem amterne. Med andre ord er det amtskommunale selvstyre langt hen ad vejen sat ud af kraft. Argumentet støttes for så vidt af Kjeld Møller Pedersen udvalget, der også peger på et større behov for central styring og koordinering mellem amterne på grund af det frie sygehusvalg og det politiske ønske om, at patienter skal behandles ens anset hvor de kommer fra. Alligevel mener udvalget, at der på nogle områder fortsat er plads til forskelle mellem forskellige dele af landet. Udfra et demokratisk synspunkt bør beslutningerne desuden tages så tæt på borgerne så muligt, så det resulterer altså i, at sygehusene anbefales organiseret regionalt.

4 4 Dog mener udvalget, at en del af de danske amter har for få borgere til at fastholde et forsvarligt, lægefagligt niveau indenfor de forskellige specialer. Den teknologiske udvikling og den øgede specialisering trækker i retning af større organisatoriske enheder, hvor amter med mellem 400 og indbyggere har den optimale størrelse. Størrelsen skal dog afhænge af geografiske forhold således, at Københavns-området godt kan have en større organisatorisk enhed. I tabel 1 ses hvor mange indbyggere, amterne og HS har i dag. Det ses, at ingen af de organisatoriske enheder har indbyggere, men at en stor del af dem har under Hvis størrelsen af de organisatoriske enheder skal ligge omkring indbyggere, skal antallet af amter inkl. HS reduceres fra 15 til en 7-8 stykker. Tabel 1. Befolkningstal per 1. januar 2003, 1000 personer Århus amt 649 Københavns amt 618 København og Frederiksberg 593 Nordjyllands amt 496 Fyns amt 473 Frederiksborg amt 372 Vejle amt 353 Vestsjællands amt 301 Ringkøbing amt 275 Storstrøms amt 261 Sønderjyllands amt 253 Roskilde amt 236 Viborg amt 234 Ribe amt 224 Bornholm 44 Kilde: Danmarks Statistiskbank Større selvstændighed til sygehusene Politikernes rolle som varetager af borgernes interesser bør ifølge udvalget fremhæves ved at formindske politikernes indflydelse på driften af sygehusene. I dag kan man ifølge udvalget til tider være i tvivl om, hvorvidt politikerne varetager patienternes eller sygehusenes interesser. Politikernes opgave bliver at fastsætte kvalitet og mængde af behandlingerne, og sygehusene skal udføre dem. Derfor bør sygehusene have større selvstændighed. Der er i dag stor forskel på hvilke frihedsgrader, amterne giver deres sygehuse, men i fremtiden bør de alle have de frihedsgrader, der fremgår af boks 2. Disse

5 5 friheder betyder, at driften af et sygehus i højere grad kommer til at ligne en privat virksomhed, der betales efter produktion, akkumulerer over/underskud og selv kan disponere over sine tjente penge. Det sætter selvfølgelig også krav til ledelsen af sygehusene. Boks 2. Forslag til større dispositionsfrihed til sygehusene Mulighed for akkumulering af over/underskud i en årrække. Overskud skal frit kunne disponeres. Mulighed for optagelse af små lån mio. kroner til små investeringer (ikke til likviditetsunderskud). Frihed til at beslutte in- og outsourcing af aktiviteter. Kapacitetstilpasninger vedrørende antal senge, ambulatorier m.m. indenfor rammerne af sygehusplanen. Større frihed til lokale løn- og ansættelsesaftaler. Virksomhedsoverenskomster. Mere aktivitetsfinansiering. Mere aktiv information om det enkelte sygehus. Anm.: Punkterne er forkortet i forhold til rapporten. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering boks 5.4. Selvom udvalget foreslår større selvstændighed til sygehusene, er de ikke tilhængere af mange private og selvejende sygehuse. Det skyldes, at der stadig skal være en overordnet styring af kapaciteten på sygehusene, som skal ske via den politiske regulering af investeringerne. Politikerne kan således ikke beslutte hvilke og hvor store investeringer, private og selvejende sygehuse skal foretage. Figur 1. Forudsætninger for (pris) konkurrence i sygehussektoren Mængde og kvalitet er definér- og kontrollérbar Mange udbydere: Små kapitalomkostninger Stort patientgrundlag Ingen øvrige stordriftsfordele Reel lukningstrussel Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering figur 4.2 og 4.3.

6 6 Desuden argumenter udvalget for, at det kun er en beskeden andel af produktionen på sygehusene, hvor man kan få reel (pris)konkurrence og at det kun er indenfor denne del af produktionen, at brugen af private sygehuse er relevant. I figur 1 er vist, hvad forudsætningerne for (pris) konkurrence er indenfor sygehusvæsnet. For det første skal mængde og kvalitet være definér- og kontrollérbar; det vil sige, at en køber skal kunne tjekke, om han har fået den vare, han har betalt for. For det andet skal der være mange udbydere. Det vil sige, at det skal være (forholdsvist) billigt at gå ind på markedet og der skal være et stort marked. For det tredje skal konkurrencen ske på markedsvilkår, det vil sige, at der være en reel trussel om, at virksomheden kan lukke. Udvalget konkluderer herudfra, at reel (pris)konkurrence kun kan opnås indenfor de planlagte operationer, der kan klares uden for stort kapitalapparat. I tabel 2 ses fordelingen af, hvordan driftsmidlerne til sygehusene er fordelt. Det ses, at 5,9 mia. kroner blev brugt til planlagte kirurgiske indgreb, svarende til knap 13 procent af de samlede driftsomkostninger. Tabel 2. Driftsudgifterne i sygehusvæsnet, 2001 Kirurgisk Medicinsk I alt Mia. kroner Akut 4,2 13,4 17,6 Planlagt 5,9 9,7 15,6 Øvrigt 13,2 Samlede 46,4 Anm.: Øvrigt dækker bl.a. over psykiatri og langtidsmedicin. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 4.1 Kjeld Møller Pedersen udvalgets tanker om større opsplitning mellem driften af sygehusene og den politiske prioritering ligger tæt op af AE s tanker om bestiller-udfører model i sygehusvæsnet. Udvalget er da også selv inde på tankerne om en bestiller-udfører model. Udvalget beskriver to grunde til at indføre en bestiller-udfører model. 1. Større konkurrence mellem sygehusene. 2. Større adskillelse mellem politikere og den daglige drift. Det første argument holder ifølge udvalget ikke vand jf. ovenstående analyse af, hvor stor (eller rettere hvor lille) en del af sygehusdriften, der kan praktisere reel konkurrence.

7 7 Det andet argument som er AE s primære argument for en BU model er udvalget enig i, da de anbefaler det samme. På trods af enighed om målet, anbefaler udvalget dog ikke en bestiller-udfører model. Det skyldes, at en bestiller-udfører model ikke kan implementeres effektivt, når der er frit sygehusvalg for den enkelte borger. De aftaler, bestilleren og udføreren laver med hinanden, er ikke meget værd, når kunderne alligevel går hen, hvor de har lyst. Udvalget tager altså det frie sygehusvalg som en forudsætning, der skal opfyldes i fremtidens sygehusvæsen. Mere aktivitetsfinansiering Takstfinansiering på forskellige niveauer Den tredje af Kjeld Møller Pedersen udvalgets konklusioner er, at mere aktivitetsfinansiering vil øge produktionen i sygehussektoren. Aktivitetsfinansiering også kaldet takststyring er også behandlet i et tværministerielt embedsmandsudvalg. Rapporten fra det tværministerielle takststyringsudvalg og Kjeld Møller Pedersen udvalget er stort set enige om fordele og problemer ved takststyring. Takststyring kan foregå på mange niveauer, hvilket er illustreret i figur 2. Bevillingerne mellem stat og den administrative enhed (i øjeblikket amterne) kan både være grundbevillinger og takstfinansiering. Traditionelt har bevillingerne været grundbevillinger i form af bloktilskud. Med bevillingen af de 1½ mia. kroner til sygehusene på finansloven 2002, er der dog introduceret aktivitetsfinansiering, da amterne ikke får del i pengene, med mindre de kan dokumentere øget aktivitet. Desuden er der afregning mellem amterne, der bl.a. består af betaling for fritvalgs patienter, der vælger behandling i et andet amt, og betaling for patienter, der skal have specialiseret behandling i et andet amt. Denne afregning er aktivitetsfinansieret og baseret på DRG takstsystemet. På det næste niveau er der amternes afregning med de enkelte sygehuse, som traditionelt har været rammestyring altså uden aktivitetsfinansiering. Efterhånden er der dog kommet noget aktivitetsfinansiering, da hele eller dele af betalingen fra fritvalgs patienter og betalingen for specialbehandling typisk kanaliseres videre til sygehusene. Det er takstfinansiering på dette

8 8 niveau, Kjeld Møller Pedersen udvalget og takststyringsudvalget fokuserer på. Det sidste niveau i systemet er finansieringen indenfor sygehusene altså om f.eks. personalet aflønnes ekstra ved ekstra produktion. Dette ser udvalgene ikke nærmere på, men Kjeld Møller Pedersen udvalget offentliggjorde sidste år en rapport (den såkaldte 100 dages rapport), hvori de konkluderer, at der ikke er betydelige hindringer i form af overenskomster m.v. for at organisere arbejdet på sygehusene anderledes. Mere aktivitetsfinansiering indenfor den enkelte sygehus kræver dog i nogen tilfælde større dispositionsfrihed til sygehusene, jf. tidligere i dette notat. Figur 2. Aktivitetsfinansiering på mange niveauer. Kilde: Inspireret af Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, figur 2.1. Aktivitetsfinansieringen fra amterne til egne sygehuse er meget begrænset i øjeblikket, hvilket er illustreret i tabel 3. Kun 1,3 procent af de danske sygehuses nettodriftsbudget kommer fra takstbaseret afregning fra borgere i samme amt. Samlet er 14,7 procent af finansieringen takstbaseret. Tabel 3. Takstbaseret afregning, 2001 Egne borgere på Fritvalgspatienter Højt specialiserede I alt amtets egne sygehuse patienter Andel af nettodriftsbudgettet, procent 1,3 5,0 8,5 14,7 Anm.: Fritvalgspatienter vedrører patienter, der vælger et sygehus i et andet amt. Kilde: Uddrag af Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 5.1, side 79.

9 9 Den meget lille andel af takstfinansiering af patienter fra eget amt dækker dog over nogen geografisk forskel. Nordjyllands amt ligger i toppen med 4,7 procent af finansieringen herfra, mens Viborg og Bornholms amt slet ikke har takstfinansiering i forbindelse med egne borgere. Fordele og ulemper ved takstfinansiering Fordelen ved takstfinansiering er, at med den rigtige takst har sygehusene incitamenter til at producere mere og reducere deres omkostninger. En politisk op- eller nedprioritering af et behandlingsområde kan gennemføres via ændrede takster, og de økonomiske incitamenter på sygehusene sørger for at regulere produktionen af den pågældende behandling. Ulempen ved takstfinansiering er, at hvis systemet er for effektivt og sygehusene øger aktiviteten meget, løber udgifterne til sygehusvæsnet løbsk. Man har altså ikke samme kontrol over udgifterne som ved rammestyring. Det findes der dog forskellige måder at kompensere for. For det første kan man lave en kombination af ramme og takststyring, så sygehusene binder sig til at foretage et vist antal behandlinger og det kun er behandlinger udover dette antal, der udløser ekstra penge. For det andet kan man lade taksterne knække altså blive mindre efter et vist antal behandlinger. På den måde bliver behandlinger over et vist antal mindre økonomisk attraktive at foretage. For det tredje kan man helt lægge loft på antallet af behandlinger, et sygehus må foretage. I tabel 4 er fordele og ulemper ved takstfinansiering opgjort. Tabel 4. Fordele og ulemper ved takststyring Fordele Ulemper Kan indebære en økonomisk tilskyndelse til at sikre en høj aktivitet og kan sikre, at øgede udgifter modsvares af øget aktivitet. Kan medvirke til at øge omkostningsproduktiviteten, idet fokus på omkostningerne øges. Kan svække styringen af de samlede udgifter. Kan svække omkostningsproduktiviteten især hvis der opstår lønpres på grund af et stramt arbejdsmarked. Kan give mulighed for at foretage prioriteringer af bestemte behandlinger via den lægefaglige prioritering som følge af Kan føre til en utilsigtet skævvridning af justeringer af taksterne. utilsigtede skævheder i takststrukturen. Kilde: Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, boks Et andet og måske større problem er, at takststyring ikke nødvendigvis sænker udgifterne per behandling. For mens der i nogen tilfælde og ved én takst er incitament til at øge omkostningsproduktiviteten, kan udfaldet i an-

10 10 dre tilfælde og ved andre takster være, at omkostningerne per behandling stiger. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis taksten for en behandling er meget (og måske for) høj. Så vil en del af de ekstra indtægter måske gå til stigninger i lønningerne som er højere end stigningen i produktionen kan retfærdiggøre. Øget omkostningsproduktivitet ved øget takstfinansiering er altså ikke en selvfølgelighed. Det afhænger i høj grad af hvilken takst, der vælges jf. næste afsnit. Indføres takstfinansiering på en måde, så det fungerer efter hensigten altså med øget effektivitet og produktion til følge skal man være opmærksom på de geografiske følger. En grundbevilling til sygehusene vil sikre et minimum af behandlinger de forskellige steder, men ideen med takstfinansiering er netop at producere, hvor det er bedst og billigst, så man skal gøre sig klart, at antallet af behandlinger vil falde på de mindst effektive sygehuse. Fastsættelse af taksten Udvalgene opererer med fire forskellige teoretiske takster, som er opgjort i tabel 5. Generelt anbefaler begge udvalg, at bevillinger til sygehusene gennemføres som en kombination af grundbevillinger og takstfinansiering. Grundbevillingen skal bl.a. dække investeringer i kapital altså i udbygningen af de fysiske rammer og materiel til behandling. På den måde beholder politikerne kontrollen med den overordnede kapacitet. Grundbevillingen kan også dække andre faste udgifter som f.eks. et fast beredskab på skadestuerne og bevilling til et aftalt minimumsantal af behandlinger. Når dele af sygehusenes udgifter dækkes af faste bevillinger, skal taksterne selvfølgelig ikke også dække disse udgifter. Derfor skal taksterne være lavere end de samlede gennemsnitlige udgifter. Den eneste undtagelse fra dette er afregningstaksterne til de private sygehuse, som også skal have udgifterne til kapitalapparatet dækket. Her kan det dog også ske via en grundbevilling og en takst per behandling. Spørgsmålet er så, hvad den rigtige takst for en ekstra behandling er? Udnyttes kapaciteten på sygehuset ikke fuldt ud, kan personalet (evt. ved omorganisering) behandle flere patienter på den samme tid. Så er den eneste ekstra udgift per behandling de materialer, der bruges f.eks. i form af medicin. I dette tilfælde skal der ikke en særlig høj takst for at producere mere.

11 11 Denne situation er nok mere teoretisk, end den er reel nogen steder på de danske sygehuse. Er den personalemæssige kapacitet derimod fuldt udnyttet, skal taksterne som minimum også dække de ekstra personaleudgifter ved øget produktion. Tabel 5. Forskellige udgifter til takstfastsættelse Kjeld Møller Pedersen udvalget Takststyrings- Udvalget Forklaring Marginale marginale omkostninger Marginale omkostninger ekskl. løn Materialeomkostninger ved en ekstra behandling i form af medicin, forbindinger etc. Samlede marginale omkostninger Omkostning ved en ekstra behandling inkl. ekstraudgifterne til løn. Marginalomkostninger Gennemsnitlige variable omkostninger Gennemsnitlige variable omkostninger De samlede variable omkostninger per behandling. Gennemsnitlige totale omkostninger Gennemsnitlige totale omkostninger De samlede omkostninger per behandling inkluderer bl.a. kapitalapparat og fast beredskab. Kilde: Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, kapitel 4 og Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 5.1 side 94. DRG taksterne svarer nogenlunde til de (historiske) gennemsnitlige variable omkostninger plus lidt mere til at dække en del af kapitalomkostningerne. DRG taksten er den afregningstakst, der bruges imellem amterne for fritvalgs patienter. Men da det er usandsynligt, at de gennemsnitlige historiske omkostninger svarer til marginalomkostningen ved en ekstra behandling, er dette sandsynligvis ikke den rette takst at bruge. Kjeld Møller Pedersen udvalget anbefaler dog, at man af praktiske årsager bruger de gennemsnitlige variable omkostninger ved fastsættelse af taksterne, da den sande marginale omkostning er svær at fastsætte. Takststyringsudvalget anbefaler, at man starter med forholdsvist lave takster, og at taksterne i hvert fald skal være lavere en DRG taksterne, f.eks. 80 procent af dem. Udvalget gør også opmærksom på, at sygehusene bør have samme takst for samme type behandling uanset om patienten kommer fra eget eller et andet amt. Hvis sygehusene får 80 procent af DRG taksten for behandling af en patient, skal amtet altså lægge de sidste 20 procent i den fælles kasse, hvis patienten kommer fra et andet amt.

12 12 Samlet set bliver man ikke meget klogere af de teoretiske betragtninger om taksterne rigtige størrelse. Den bedste anbefaling fra takststyringsudvalget er således, at man bør starte med lave takster på nogle områder og langsomt prøve sig frem.

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

$%" &!! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ !$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" $-!-. " ###" 82(!"

$% &!! -.2!1! 0 $'-!-.$-. 1! !!$'!$-!$ !$-! ))!, -!!,!$1!*+,!! $-!-.  ### 82(! $%" &!! '(!)&!" ###" *"+,!"' -./"("."!/" )"-"-".!$! /"01()"$/"%1!"$'-! -.2!1! 0 $'-!-."$-. 1!" "!"!$'!$-!$ /"$)%,","2,(!"!!$-! ))!"," -!!,!$1!*"+,!"!" )"/"%$(!$')! -!-."$/"-. $-!-. " -!1"$'-."$0-. /"'!3!$"$/"$0&

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen

Afregning af fritvalgspatienter. Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen Afregning af fritvalgspatienter Rapport fra Frivalgsarbejdsgruppen 2 1. Baggrund...3 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium...4 1. 2. Arbejdsgruppens medlemmer...4 2. Indledning og sammenfatning...4 2.1 Patienter

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Region Midtjylland. Organisering af det urologiske speciale i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 2. maj 2007. Punkt nr.

Region Midtjylland. Organisering af det urologiske speciale i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 2. maj 2007. Punkt nr. Region Midtjylland Organisering af det urologiske speciale i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 9 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE VEDR. ESWL BE- HANDLING I REGION MIDTJYLLAND

Læs mere

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger i regionerne I forbindelse med oprettelsen af regionerne i 2007 blev der udviklet et særligt regionalt budget- og regnskabssystem. Det regionale budget-

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Institutionsprofil for Center for Døve

Institutionsprofil for Center for Døve Institutionsprofil for Center for Døve September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Døve...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...9 4. Venteliste...10

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere