ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN"

Transkript

1 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets organisering. Samtidigt er der kommet en tværministeriel rapport om takststyring. Den sidste rapport indeholder ikke mange konklusioner, mens hovedpointerne fra Kjeld Møller Pedersen udvalget er: 1. Sygehusene skal organiseres i amter, men amterne skal være større. Da kommunerne er for små til at organisere sygehusene, og staten er for langt fra den enkelte borger, bør sygehusene stadigvæk organiseres regionalt. Ud fra et lægefagligt synspunkt er amterne dog for små, da der ifølge udvalget skal være et befolkningsgrundlag på for at have det ønskede niveau for specialerne. Det Økonomiske Råd satte i deres rapport fra foråret 2002 spørgsmål ved amternes eksistensberettigelse. Indenrigsministeren har ikke kommenteret udvalgets forslag. 2. Sygehusene skal have større selvstændighed med hensyn til forvaltning af budgetterne. Større investeringer skal dog besluttes politisk. Der skal være en tydeligere adskillelse imellem politikerne, der skal varetage borgernes (patienternes) interesser, og sygehusene, der skal producere behandlingerne. Derfor skal sygehusene have større selvstændighed f.eks. til at foretage små investeringer, overføre overskud fra et år til et andet og lave lokale aftaler på sygehusene. Politikkerne skal dog fortsat fastsætte den overordnede kapacitet ved at styre større investeringer. AE er enig i, at rollerne indenfor sygehusvæsnet bør skilles mere ad. 3. En større del af sygehusenes budgetter skal aktivitetsfinansieres. Større selvstændighed for sygehusene betyder også, at der bør være en større grad af aktivitetsfinansiering, selvom det kan gøre det sværere at styre udgifterne til sygehusene. Ved rigtig fastlæggelse af taksterne kan produktionen og produktivitet på sygehusene øges ved aktivitetsfinansiering. AE mener, at en større grad af aktivitetsfinansiering vil være effektivitetsfremmende og dermed hensigtsmæssig. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\sygehus-av.doc

2 2 ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN Anbefalinger angående sundhedsvæsnets organisering blev i januar offentliggjort af Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget. AE er generelt meget enig i mange af rapportens konklusioner. De tre hovedkonklusioner fra Kjeld Møller Pedersen udvalget er: Sygehusene skal fortsat organiseres i amter, men amterne skal være større. Sygehusene skal have større selvstændighed med hensyn til, hvordan deres budgetter forvaltes. Større investeringer skal dog besluttes politisk. En større del af sygehusenes budgetter skal aktivitetsfinansieres. Det første emne tages også op af strukturkommissionen, som vurderer fremtidens kommunalstruktur og kommer med en rapport ved udgangen af året. Det sidste emne behandles også af en tværministeriel arbejdsgruppe, som i januar offentliggjorde en rapport om takststyring på sygehusområdet. Denne rapport indeholder dog ikke mange politiske konklusioner, men er mest baggrundsviden i forhold til takstfinansiering. I dette notat vil vi se nærmere på det rådgivende udvalgs anbefalinger og sætte det i forhold til, hvad andre (inklusive AE) har sagt om emnerne. Større amter I rapporten vurderes tre forskellige organiseringsformer for sygehusene; en kommunal, en amtslig og en statslig. Alle modellerne har fordele og ulemper, bl.a. konkluderer udvalget, at mange danske kommuner er for små til, at sygehusene kan organiseres via dem. Den statslige organisering forkastes bl.a. udfra den betragtning, at beslutningerne vil blive taget for langt fra borgerne således, at der ikke tages hensyn til regionale forskelle i befolkningens ønsker. En statslig organisering med regioner, der fastsætter serviceniveauet, har den ulempe, at det politiske og økonomiske ansvar ikke hænger sammen ligesom ved bydelseksperimentet i København. Ved bydelseksperimentet løb man ind i problemer, fordi det administrerende niveau (bydelsrådene) ikke også var det skatteudskrivende, finansierende niveau (borgerrepræsentationen). Der blev derfor brugt en del kræfter på at diskutere, om bydelsrådet fik nok penge af den samlede pulje, og hvem der skulle betale, når bydelsrådet ikke kunne løfte sine opgaver.

3 3 Tilbage står så, at udvalget på trods af visse ulemper foretrækker en amtslig organisering. Dog med modifikationer i forhold til i dag: Regionerne skal være større, sygehusene skal være mere uafhængige og beføjelserne fra den centrale myndighed skal styrkes for at sikre ensartethed i behandlingerne. Argumenterne i rapporten for og imod amtslig organisering fremgår af boks 1. Boks 1. Argumenter for og imod en amtslig organisering af sygehusene Fordele: Et bedre grundlag for at koordinere og planlægge fagligt bæredygtige sygehusfunktioner og specialefordeling og dermed sikre den faglige kvalitet. Et fortsat decentraliseret sundhedsvæsen med sammenfald mellem politisk, økonomisk og driftsmæssigt ansvar. Muligvis produktivitetsforbedring pga. forbedrede planlægningsmuligheder. Bedre mulighed for samarbejde mellem mere ligeværdige regioner. Øgede muligheder for at sikre gennemførelse af nationale initiativer, bl.a. på grund af øgede beføjelser til de centrale myndigheder. Mindre budgetusikkerhed for regionen i forbindelse med frit valg. Lavere administrationsomkostninger. Ulemper: I nogle regioner større afstand mellem borgerne og det politiske niveau. Fortsat mulighed for kassetænkning i forholdet region kommune. Muligheden for at prioritere mellem udgiftsområder begrænses af, at sundhedsvæsnet udgør den største andel af regionens samlede udgifter. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering boks 10.1 Det Økonomiske Råd behandlede i deres rapport fra foråret 2002 opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner, og satte i den anledning spørgsmålstegn ved amternes eksistensberettigelse. Argumentet var, at den tiltagende detailstyring fra centralt hold og det frie sygehusvalg efterhånden har fjernet forskellene i serviceniveauerne imellem amterne. Med andre ord er det amtskommunale selvstyre langt hen ad vejen sat ud af kraft. Argumentet støttes for så vidt af Kjeld Møller Pedersen udvalget, der også peger på et større behov for central styring og koordinering mellem amterne på grund af det frie sygehusvalg og det politiske ønske om, at patienter skal behandles ens anset hvor de kommer fra. Alligevel mener udvalget, at der på nogle områder fortsat er plads til forskelle mellem forskellige dele af landet. Udfra et demokratisk synspunkt bør beslutningerne desuden tages så tæt på borgerne så muligt, så det resulterer altså i, at sygehusene anbefales organiseret regionalt.

4 4 Dog mener udvalget, at en del af de danske amter har for få borgere til at fastholde et forsvarligt, lægefagligt niveau indenfor de forskellige specialer. Den teknologiske udvikling og den øgede specialisering trækker i retning af større organisatoriske enheder, hvor amter med mellem 400 og indbyggere har den optimale størrelse. Størrelsen skal dog afhænge af geografiske forhold således, at Københavns-området godt kan have en større organisatorisk enhed. I tabel 1 ses hvor mange indbyggere, amterne og HS har i dag. Det ses, at ingen af de organisatoriske enheder har indbyggere, men at en stor del af dem har under Hvis størrelsen af de organisatoriske enheder skal ligge omkring indbyggere, skal antallet af amter inkl. HS reduceres fra 15 til en 7-8 stykker. Tabel 1. Befolkningstal per 1. januar 2003, 1000 personer Århus amt 649 Københavns amt 618 København og Frederiksberg 593 Nordjyllands amt 496 Fyns amt 473 Frederiksborg amt 372 Vejle amt 353 Vestsjællands amt 301 Ringkøbing amt 275 Storstrøms amt 261 Sønderjyllands amt 253 Roskilde amt 236 Viborg amt 234 Ribe amt 224 Bornholm 44 Kilde: Danmarks Statistiskbank Større selvstændighed til sygehusene Politikernes rolle som varetager af borgernes interesser bør ifølge udvalget fremhæves ved at formindske politikernes indflydelse på driften af sygehusene. I dag kan man ifølge udvalget til tider være i tvivl om, hvorvidt politikerne varetager patienternes eller sygehusenes interesser. Politikernes opgave bliver at fastsætte kvalitet og mængde af behandlingerne, og sygehusene skal udføre dem. Derfor bør sygehusene have større selvstændighed. Der er i dag stor forskel på hvilke frihedsgrader, amterne giver deres sygehuse, men i fremtiden bør de alle have de frihedsgrader, der fremgår af boks 2. Disse

5 5 friheder betyder, at driften af et sygehus i højere grad kommer til at ligne en privat virksomhed, der betales efter produktion, akkumulerer over/underskud og selv kan disponere over sine tjente penge. Det sætter selvfølgelig også krav til ledelsen af sygehusene. Boks 2. Forslag til større dispositionsfrihed til sygehusene Mulighed for akkumulering af over/underskud i en årrække. Overskud skal frit kunne disponeres. Mulighed for optagelse af små lån mio. kroner til små investeringer (ikke til likviditetsunderskud). Frihed til at beslutte in- og outsourcing af aktiviteter. Kapacitetstilpasninger vedrørende antal senge, ambulatorier m.m. indenfor rammerne af sygehusplanen. Større frihed til lokale løn- og ansættelsesaftaler. Virksomhedsoverenskomster. Mere aktivitetsfinansiering. Mere aktiv information om det enkelte sygehus. Anm.: Punkterne er forkortet i forhold til rapporten. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering boks 5.4. Selvom udvalget foreslår større selvstændighed til sygehusene, er de ikke tilhængere af mange private og selvejende sygehuse. Det skyldes, at der stadig skal være en overordnet styring af kapaciteten på sygehusene, som skal ske via den politiske regulering af investeringerne. Politikerne kan således ikke beslutte hvilke og hvor store investeringer, private og selvejende sygehuse skal foretage. Figur 1. Forudsætninger for (pris) konkurrence i sygehussektoren Mængde og kvalitet er definér- og kontrollérbar Mange udbydere: Små kapitalomkostninger Stort patientgrundlag Ingen øvrige stordriftsfordele Reel lukningstrussel Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering figur 4.2 og 4.3.

6 6 Desuden argumenter udvalget for, at det kun er en beskeden andel af produktionen på sygehusene, hvor man kan få reel (pris)konkurrence og at det kun er indenfor denne del af produktionen, at brugen af private sygehuse er relevant. I figur 1 er vist, hvad forudsætningerne for (pris) konkurrence er indenfor sygehusvæsnet. For det første skal mængde og kvalitet være definér- og kontrollérbar; det vil sige, at en køber skal kunne tjekke, om han har fået den vare, han har betalt for. For det andet skal der være mange udbydere. Det vil sige, at det skal være (forholdsvist) billigt at gå ind på markedet og der skal være et stort marked. For det tredje skal konkurrencen ske på markedsvilkår, det vil sige, at der være en reel trussel om, at virksomheden kan lukke. Udvalget konkluderer herudfra, at reel (pris)konkurrence kun kan opnås indenfor de planlagte operationer, der kan klares uden for stort kapitalapparat. I tabel 2 ses fordelingen af, hvordan driftsmidlerne til sygehusene er fordelt. Det ses, at 5,9 mia. kroner blev brugt til planlagte kirurgiske indgreb, svarende til knap 13 procent af de samlede driftsomkostninger. Tabel 2. Driftsudgifterne i sygehusvæsnet, 2001 Kirurgisk Medicinsk I alt Mia. kroner Akut 4,2 13,4 17,6 Planlagt 5,9 9,7 15,6 Øvrigt 13,2 Samlede 46,4 Anm.: Øvrigt dækker bl.a. over psykiatri og langtidsmedicin. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 4.1 Kjeld Møller Pedersen udvalgets tanker om større opsplitning mellem driften af sygehusene og den politiske prioritering ligger tæt op af AE s tanker om bestiller-udfører model i sygehusvæsnet. Udvalget er da også selv inde på tankerne om en bestiller-udfører model. Udvalget beskriver to grunde til at indføre en bestiller-udfører model. 1. Større konkurrence mellem sygehusene. 2. Større adskillelse mellem politikere og den daglige drift. Det første argument holder ifølge udvalget ikke vand jf. ovenstående analyse af, hvor stor (eller rettere hvor lille) en del af sygehusdriften, der kan praktisere reel konkurrence.

7 7 Det andet argument som er AE s primære argument for en BU model er udvalget enig i, da de anbefaler det samme. På trods af enighed om målet, anbefaler udvalget dog ikke en bestiller-udfører model. Det skyldes, at en bestiller-udfører model ikke kan implementeres effektivt, når der er frit sygehusvalg for den enkelte borger. De aftaler, bestilleren og udføreren laver med hinanden, er ikke meget værd, når kunderne alligevel går hen, hvor de har lyst. Udvalget tager altså det frie sygehusvalg som en forudsætning, der skal opfyldes i fremtidens sygehusvæsen. Mere aktivitetsfinansiering Takstfinansiering på forskellige niveauer Den tredje af Kjeld Møller Pedersen udvalgets konklusioner er, at mere aktivitetsfinansiering vil øge produktionen i sygehussektoren. Aktivitetsfinansiering også kaldet takststyring er også behandlet i et tværministerielt embedsmandsudvalg. Rapporten fra det tværministerielle takststyringsudvalg og Kjeld Møller Pedersen udvalget er stort set enige om fordele og problemer ved takststyring. Takststyring kan foregå på mange niveauer, hvilket er illustreret i figur 2. Bevillingerne mellem stat og den administrative enhed (i øjeblikket amterne) kan både være grundbevillinger og takstfinansiering. Traditionelt har bevillingerne været grundbevillinger i form af bloktilskud. Med bevillingen af de 1½ mia. kroner til sygehusene på finansloven 2002, er der dog introduceret aktivitetsfinansiering, da amterne ikke får del i pengene, med mindre de kan dokumentere øget aktivitet. Desuden er der afregning mellem amterne, der bl.a. består af betaling for fritvalgs patienter, der vælger behandling i et andet amt, og betaling for patienter, der skal have specialiseret behandling i et andet amt. Denne afregning er aktivitetsfinansieret og baseret på DRG takstsystemet. På det næste niveau er der amternes afregning med de enkelte sygehuse, som traditionelt har været rammestyring altså uden aktivitetsfinansiering. Efterhånden er der dog kommet noget aktivitetsfinansiering, da hele eller dele af betalingen fra fritvalgs patienter og betalingen for specialbehandling typisk kanaliseres videre til sygehusene. Det er takstfinansiering på dette

8 8 niveau, Kjeld Møller Pedersen udvalget og takststyringsudvalget fokuserer på. Det sidste niveau i systemet er finansieringen indenfor sygehusene altså om f.eks. personalet aflønnes ekstra ved ekstra produktion. Dette ser udvalgene ikke nærmere på, men Kjeld Møller Pedersen udvalget offentliggjorde sidste år en rapport (den såkaldte 100 dages rapport), hvori de konkluderer, at der ikke er betydelige hindringer i form af overenskomster m.v. for at organisere arbejdet på sygehusene anderledes. Mere aktivitetsfinansiering indenfor den enkelte sygehus kræver dog i nogen tilfælde større dispositionsfrihed til sygehusene, jf. tidligere i dette notat. Figur 2. Aktivitetsfinansiering på mange niveauer. Kilde: Inspireret af Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, figur 2.1. Aktivitetsfinansieringen fra amterne til egne sygehuse er meget begrænset i øjeblikket, hvilket er illustreret i tabel 3. Kun 1,3 procent af de danske sygehuses nettodriftsbudget kommer fra takstbaseret afregning fra borgere i samme amt. Samlet er 14,7 procent af finansieringen takstbaseret. Tabel 3. Takstbaseret afregning, 2001 Egne borgere på Fritvalgspatienter Højt specialiserede I alt amtets egne sygehuse patienter Andel af nettodriftsbudgettet, procent 1,3 5,0 8,5 14,7 Anm.: Fritvalgspatienter vedrører patienter, der vælger et sygehus i et andet amt. Kilde: Uddrag af Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 5.1, side 79.

9 9 Den meget lille andel af takstfinansiering af patienter fra eget amt dækker dog over nogen geografisk forskel. Nordjyllands amt ligger i toppen med 4,7 procent af finansieringen herfra, mens Viborg og Bornholms amt slet ikke har takstfinansiering i forbindelse med egne borgere. Fordele og ulemper ved takstfinansiering Fordelen ved takstfinansiering er, at med den rigtige takst har sygehusene incitamenter til at producere mere og reducere deres omkostninger. En politisk op- eller nedprioritering af et behandlingsområde kan gennemføres via ændrede takster, og de økonomiske incitamenter på sygehusene sørger for at regulere produktionen af den pågældende behandling. Ulempen ved takstfinansiering er, at hvis systemet er for effektivt og sygehusene øger aktiviteten meget, løber udgifterne til sygehusvæsnet løbsk. Man har altså ikke samme kontrol over udgifterne som ved rammestyring. Det findes der dog forskellige måder at kompensere for. For det første kan man lave en kombination af ramme og takststyring, så sygehusene binder sig til at foretage et vist antal behandlinger og det kun er behandlinger udover dette antal, der udløser ekstra penge. For det andet kan man lade taksterne knække altså blive mindre efter et vist antal behandlinger. På den måde bliver behandlinger over et vist antal mindre økonomisk attraktive at foretage. For det tredje kan man helt lægge loft på antallet af behandlinger, et sygehus må foretage. I tabel 4 er fordele og ulemper ved takstfinansiering opgjort. Tabel 4. Fordele og ulemper ved takststyring Fordele Ulemper Kan indebære en økonomisk tilskyndelse til at sikre en høj aktivitet og kan sikre, at øgede udgifter modsvares af øget aktivitet. Kan medvirke til at øge omkostningsproduktiviteten, idet fokus på omkostningerne øges. Kan svække styringen af de samlede udgifter. Kan svække omkostningsproduktiviteten især hvis der opstår lønpres på grund af et stramt arbejdsmarked. Kan give mulighed for at foretage prioriteringer af bestemte behandlinger via den lægefaglige prioritering som følge af Kan føre til en utilsigtet skævvridning af justeringer af taksterne. utilsigtede skævheder i takststrukturen. Kilde: Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, boks Et andet og måske større problem er, at takststyring ikke nødvendigvis sænker udgifterne per behandling. For mens der i nogen tilfælde og ved én takst er incitament til at øge omkostningsproduktiviteten, kan udfaldet i an-

10 10 dre tilfælde og ved andre takster være, at omkostningerne per behandling stiger. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis taksten for en behandling er meget (og måske for) høj. Så vil en del af de ekstra indtægter måske gå til stigninger i lønningerne som er højere end stigningen i produktionen kan retfærdiggøre. Øget omkostningsproduktivitet ved øget takstfinansiering er altså ikke en selvfølgelighed. Det afhænger i høj grad af hvilken takst, der vælges jf. næste afsnit. Indføres takstfinansiering på en måde, så det fungerer efter hensigten altså med øget effektivitet og produktion til følge skal man være opmærksom på de geografiske følger. En grundbevilling til sygehusene vil sikre et minimum af behandlinger de forskellige steder, men ideen med takstfinansiering er netop at producere, hvor det er bedst og billigst, så man skal gøre sig klart, at antallet af behandlinger vil falde på de mindst effektive sygehuse. Fastsættelse af taksten Udvalgene opererer med fire forskellige teoretiske takster, som er opgjort i tabel 5. Generelt anbefaler begge udvalg, at bevillinger til sygehusene gennemføres som en kombination af grundbevillinger og takstfinansiering. Grundbevillingen skal bl.a. dække investeringer i kapital altså i udbygningen af de fysiske rammer og materiel til behandling. På den måde beholder politikerne kontrollen med den overordnede kapacitet. Grundbevillingen kan også dække andre faste udgifter som f.eks. et fast beredskab på skadestuerne og bevilling til et aftalt minimumsantal af behandlinger. Når dele af sygehusenes udgifter dækkes af faste bevillinger, skal taksterne selvfølgelig ikke også dække disse udgifter. Derfor skal taksterne være lavere end de samlede gennemsnitlige udgifter. Den eneste undtagelse fra dette er afregningstaksterne til de private sygehuse, som også skal have udgifterne til kapitalapparatet dækket. Her kan det dog også ske via en grundbevilling og en takst per behandling. Spørgsmålet er så, hvad den rigtige takst for en ekstra behandling er? Udnyttes kapaciteten på sygehuset ikke fuldt ud, kan personalet (evt. ved omorganisering) behandle flere patienter på den samme tid. Så er den eneste ekstra udgift per behandling de materialer, der bruges f.eks. i form af medicin. I dette tilfælde skal der ikke en særlig høj takst for at producere mere.

11 11 Denne situation er nok mere teoretisk, end den er reel nogen steder på de danske sygehuse. Er den personalemæssige kapacitet derimod fuldt udnyttet, skal taksterne som minimum også dække de ekstra personaleudgifter ved øget produktion. Tabel 5. Forskellige udgifter til takstfastsættelse Kjeld Møller Pedersen udvalget Takststyrings- Udvalget Forklaring Marginale marginale omkostninger Marginale omkostninger ekskl. løn Materialeomkostninger ved en ekstra behandling i form af medicin, forbindinger etc. Samlede marginale omkostninger Omkostning ved en ekstra behandling inkl. ekstraudgifterne til løn. Marginalomkostninger Gennemsnitlige variable omkostninger Gennemsnitlige variable omkostninger De samlede variable omkostninger per behandling. Gennemsnitlige totale omkostninger Gennemsnitlige totale omkostninger De samlede omkostninger per behandling inkluderer bl.a. kapitalapparat og fast beredskab. Kilde: Takststyring på sygehusområdet, Den tværministerielle arbejdsgruppe, kapitel 4 og Indenrigs- og sundhedsministeriets rådgivende udvalg Sundhedsvæsnets organisering tabel 5.1 side 94. DRG taksterne svarer nogenlunde til de (historiske) gennemsnitlige variable omkostninger plus lidt mere til at dække en del af kapitalomkostningerne. DRG taksten er den afregningstakst, der bruges imellem amterne for fritvalgs patienter. Men da det er usandsynligt, at de gennemsnitlige historiske omkostninger svarer til marginalomkostningen ved en ekstra behandling, er dette sandsynligvis ikke den rette takst at bruge. Kjeld Møller Pedersen udvalget anbefaler dog, at man af praktiske årsager bruger de gennemsnitlige variable omkostninger ved fastsættelse af taksterne, da den sande marginale omkostning er svær at fastsætte. Takststyringsudvalget anbefaler, at man starter med forholdsvist lave takster, og at taksterne i hvert fald skal være lavere en DRG taksterne, f.eks. 80 procent af dem. Udvalget gør også opmærksom på, at sygehusene bør have samme takst for samme type behandling uanset om patienten kommer fra eget eller et andet amt. Hvis sygehusene får 80 procent af DRG taksten for behandling af en patient, skal amtet altså lægge de sidste 20 procent i den fælles kasse, hvis patienten kommer fra et andet amt.

12 12 Samlet set bliver man ikke meget klogere af de teoretiske betragtninger om taksterne rigtige størrelse. Den bedste anbefaling fra takststyringsudvalget er således, at man bør starte med lave takster på nogle områder og langsomt prøve sig frem.

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde

Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde Rapport fra Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur og regionalt samarbejde Medlemmer af arbejdsgruppen Villy Dall, DJ, Troels Gadegaard, DJ, Susanne Møller Pedersen, KS, Christina Hjortshøj, KS, Marianne

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Sundhedsvæsenets organisering

Sundhedsvæsenets organisering I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R E N S R Å D G I V E N D E U D V A L G J A N U A R 2 0 0 3 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alter nativer Indenrigs-

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors

Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 Bevilling OBS. Tekst med kursiv angiver konti på et lavere niveau end budgetområder. Hovedkonto 1: Indkøbsfunktionen på Oringe

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens Ny formand for Campingrådet Som det kan læses andetsteds i Campingrådet Informere stopper Jørn Rindum den 1. januar 2003 som formand for Campingrådet. Campingrådet vil hermed gerne takke Jørn Rindum for

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere