BvB BYGGETEKNIK REVIDERET UDGAVE BvB BYGGETEKNIK. byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

Transkript

1 BvB BYGGETEKNIK REVIDERET UDGAVE 2004 BvB BYGGETEKNIK byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering

2 Denne publikation sammenfatter nogle af BvB s vigtigste byggetekniske erfaringer og anbefalinger. På vores hjemmeside findes et mere omfattende og løbende ajourført materiale om byggeteknik på renoveringsområdet. Brug til at blive opdateret, gå yderligere i dybden eller downloade aktuelle byggetekniske publikationer.

3 BvB BYGGETEKNIK revideret 2004 byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering 1

4 BvB BYGGETEKNIK revideret 2004 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: BvB Illustrationer: Sven Müller Tryk: From & Co Oplag: ISBN: Gengivelse af materiale er tilladt med angivelse af kilde. BvB december

5 INDHOLD Introduktion... 5 BYGNING logbog... 6 her går det især galt... 8 TAG introduktion typiske svigt svigt i undertag registrering projektvalg løsninger dokumentation KÆLDER introduktion typiske svigt registrering projektvalg løsninger dokumentation FACADER introduktion typiske svigt løsninger VÅDRUM introduktion typiske svigt registrering projektvalg løsninger dokumentation Checkliste med oversigt over typiske svigt er indlagt bagest i publikationen. INSTALLATIONER introduktion typiske svigt projektvalg løsninger dokumentation

6 4 Foto: Jens V. Nielsen

7 INTRODUKTION BvB BYGGETEKNIK revideret 2004 Dette er 6. udgave af BvB s formidling af byggetekniske erfaringer og anbefalinger på byfornyelsesområdet. BvB har nu gennemført mere end eftersyn. Erfaringerne fra disse sager viser, at det fortsat er de samme bygningsdele, der har de største problemer med svigt og skader. Hovedparten af de byggetekniske problemer er således knyttet til: tage, kælder (grundfugt), vådrum og installationer. Erfaringerne fra de sidste år viser samtidig, at der på en række områder sker en positiv udvikling. Bedre løsninger bliver gradvis til almindelig praksis der udføres f.eks. et meget begrænset antal lette vådrum og et stigende antal faste undertage i dag i forhold til tidligere. BvB BYGGETEKNIK er opbygget efter en struktur, hvor hvert bygningsemne behandles under overskrifterne: introduktion typiske svigt registrering projektvalg løsninger dokumentation. Der er tilstræbt en systematik, som er let at gå til, som kan udbygges hen ad vejen, og som samtidig har tæt sammenhæng med BvB s hjemmeside BvB s mål er ikke at etablere et konkurrerende alternativ til de byggetekniske databaser, som i forvejen findes på området. BvB BYGGETEKNIK er en prioriteret og dermed afgrænset erfaringsopsamling med det formål at sætte fokus på de særligt kritiske områder. Det er BvB s håb, at BvB BYGGETEKNIK kan give bygherrer og rådgivere et sammenhængende redskab til at træffe de rigtige valg, og dermed sikre en højere kvalitet i byfornyelsen. BvB december

8 BYGNING logbog Kravene til kvalitetssikring og dokumentation i byfornyel ses ombygninger kan virke uoverskuelige. Mange bygherrer og rådgivere har svært ved at afgøre, hvilket materiale der skal afleveres til BvB, og hvilken udformning det skal have. I mange tilfælde opleves papirarbejdet både forvirrende og meget ressourcebelastende. Forenklet dokumentation Logbog er en forenklet metode til dokumentation i byforny elsessager. Metoden giver bygherrer og rådgivere i byforny elsen en lille og overskuelig model for udarbejdelse og aflevering af kvalitetssikringsmateriale. Tanken bag er at lette papirarbejdet og samtidig styrke kvalitetssikringen på de erfaringsmæssigt kritiske områder i byfornyelsen. Med logbogen kan byggesagens aktiviteter beskrives og opdateres i et gen nemgående system fra start til aflevering. Metoden vil være velegnet til at honorere kravene i bekendtgørelsen om kva li tetssikring. Hovedprincippet i metoden er, at der til BvB afleveres langt færre papirer end ellers, men at disse papirer til gen gæld ud arbejdes efter en ensartet sy stematik. I stedet for de nuvæ ren de forskellige typer af dokumenter og papirer afleveres med logbogsmetoden kun 15 faste dokumenter ( 3+5+7) til BvB. Logbogsmetoden er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af BvB og en række rådgivere. Metoden anbefales anvendt ved alle byfornyelsessager af blandt andre Københavns, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg kommuner. Vejledning med CD-rom og ringbind Logbogsmetoden er beskrevet i en kortfattet vejledning. Til vejledningen hø rer en CD-rom med elektroniske paradigmer i forskel li ge formater til de dokumenter, som indgår i logbogen. Der er til logbogen udarbejdet et ringbind med skilleblade, så der er styr på dokumenterne både i ombygningsforløbet og ved afleveringen til BvB. Ringbindet kan rekvireres gratis hos BvB af bygherrer, der skal i gang med en byfornyelsessag. BvB Logbog Publikation med vejledning i BvB s Logbog kan ses, downloades eller bestilles fra Vejledning i driftsplanlægning Som supplement til logbogen findes en vejledning i udarbej delse af driftsplaner. Også denne kan ses, downloades eller bestilles fra www. bvb.dk. 6

9 BYGNING logbog Traditionel dokumentation Byfornyelsesbeslutning Bygherreprogram Det materiale, som bygherren helt eller delvist afleverer til BvB uden brug af Logbog systemet. Rådgivningsaftale Adresseliste Bygherremødereferater Ejendomsforsikring Førregistrering Ejendomsdata Fotoregistreringer Bygningsopmåling Undersøgelsesrapporter Prissat projektforslag Tegninger Beregninger Beskrivelser Godkendelsesnotater Projektrevision Udbudskontrolplan Myndighedsgodkendelser Fællesbetingelser Udbudsgrundlag Rettelsesblade Tilbudslister Licitationsresultat Støttetilsagn Byggetilladelse Godkendelsesskrivelse Projektmødereferater Entrepriseaftaler Tilsynsplan KS kontrolplan Aftalesedler Tilsynsnotater Byggemødereferater Mertilsagn Mangelliste Afleveringsprotokol Byggeregnskab Driftsplan Ibrugtagningstilladelse BvB Logbog Rådgiveraftale Det begrænsede materiale, Førregistrering Entrepriseaftaler som bygherren afleverer til BvB ved brug af Logbog systemet. Adresseoversigt Dokumentoversigt Fotoregistreringer + Kontrolplan + Beskrivelser Beregninger Bygningsdelsoversigt Mangelliste Tegninger Afleveringsprotokol Undersøgelser Driftsplan 7

10 BYGNING her går det især galt SVIGTENES TOP 20 De væsentligste svigt og skader, der ofte forekommer i byfornyelsen Tag manglende ventilation af tagrum og isolerede tagkonstruktioner for store åbninger i tagdækning med vingetegl fejl ved undertages tilslutning til tilstødende bygningsdele ukorrekt og ustabil opretning af spær utætte inddækninger og tagrender med bagfald Kælder utilstrækkelig sikring mod kritisk opfugtning af grundmurede kældervægge opfugtning af træbjælkelag Facader sætningsrevner fra bygningsændringer altaner med bagfald afvanding ind på facaden Vådrum svigt i flisefuger i vådzone manglende fald på gulv overflader uden korrekt vandtætning i hele vådzonen Installationer ingen mulighed for inspektion af skjulte rørsamlinger utætheder og sammenblanding af forskellige materialer i installationer forkerte gennemføringer ved rør i vådrum og etageadskillelser funktionssvigt på tekniske anlæg manglende ventilation af boligen Generelt manglende eller utilstrækkelig dokumentation for lukkede konstruktioner (kvalitetssikring) brandkrav er ikke opfyldt Det er ikke alle de opstillede svigt og skader, der hidrører fra det udførte arbejde under byfornyelsen. Der ses mange svigt på grund af manglende tiltag, der enten er udgået under arbejdets udførelse eller som ikke var med i projektet eller driftsplanen. Nogle svigt kan være skæmmende på bygningen eller til gene for brugerne, uden at der er tale om egentlige skader, der dækkes af BvB. 8

11 udvalgte bygningsdele Foto: sbs 9

12 TAG 10

13 TAG introduktion Ældre ejendomme er traditionelt forsynet med et tagværk af fuldtømmer og en tagdækning af tegl eller skifer. Tagfladerne er ofte karakteriseret ved komplicerede former, gennembrudt af brandkamme, skorstene, installationsgennemføringer, kviste og trappehuse. Tagetagerne er i et vist omfang udnyttet til beboelse. Mange tagkonstruktioner har været i stand til at holde i mere end 100 år. Forklaringen på det er især, at de relativt åbne tagdækninger har sikret en god udluftning, og at de ubeboede og uisolerede tagrum har givet god adgang for opsyn og vedligehold. Men hvor vedligeholdelsen har været forsømt i en årrække ses råd- og svampeskader med nedbrydning af tagværket som resultat. Efter renovering stilles større krav I forbindelse med isolering og indretning af tagetagen til boligformål lukkes konstruktionerne inde. Herved fjernes mulighederne for let adgang til konstruktionerne indefra, og der stilles derfor skærpede krav til tagets tæthed. Det er derfor blevet almindelig byggeskik at forsyne tagopbygningen med et vandafvisende undertag. Undertaget stiller imidlertid særlige krav til omhyggelig udførelse ved oplægningen, samt krav om tæt tilslutning ved tilstødende bygningsdele, som brandkamme og kviste. Indbygning af tætte membraner i konstruktionen (undertag og dampspærre) stiller særlige krav til ventilering af såvel tagopbygning som tagrum og tagboliger. Øget opmærksomhed på undertagene Det er BvB s erfaring, at der fortsat registreres et meget stort antal svigt i tagene som følge af mangelfuld projektering eller fejlagtig udførelse. Korrekt udførelse af tagopbygninger og specielt undertage er således fortsat et af BvB s højest prioriterede områder. BvB har samtidig noteret sig, at forskellige branchforeninger, institutter og organisationer gør opmærksom på, at det er vigtigt med et robust undertag. Dette ligger i forlængelse af BvB s anbefalinger. 11

14 TAG typiske svigt Problemer og svigt i tage Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med tage. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest. Tagdækning med utilstrækkelige overlæg som følge af stor lægteafstand. Dette medfører øget påvirkning på taget af sol og vand. Når inddækninger mangler eller har svigt kan vand trænge ind og opfugte træværket. Utæthed er her forsøgt repareret med korttidsholdbar fugemasse. 12

15 TAG typiske svigt Omfattende opfugtning af træværk på grund af utæt tagdækning eller inddækning. Dampspærre i tagets skrå tagflader har utætte samlinger. Dette medfører risiko for skadelige kondensdannelser i tagkonstruktionen. Kraftig opfugtning på grund af kondens. Fugten stammer i dette tilfælde fra en defekt udluftning. Efterisolering opsat med utætte samlinger. Dette forringer isoleringsevnen og medfører risiko for synlige sortsværtninger på indvendige overflader ved kuldebroer. 13

16 TAG svigt i undertag Svigt i lette undertage Tagopbygninger renoveret med såkaldte lette undertage uden underlag viser ved BvB s eftersyn et meget stort antal svigt i projektering og udførelse. Svigtene viser sig, hvor der anvendes produkter, som er for svage til at modstå håndværkernes håndtering under udførelsen. Hvor går det galt De største problemer vedrører: Utætheder fra ukorrekte samlinger mellem baner og ved tilstødende bygningsdele gavle, skorstene, ovenlys osv. Huller i forbindelse med udførelsen. Huller i undertag fra tagbindere. Huller i undertag langs taglægter. Skimmelvækst på undertage på grund af mangelfuld ventilation. Hvorfor går det galt Årsagerne til det store antal svigt skal efter BvB s opfattelse især søges i: Materialet er for svagt til at modstå de almindelige belastninger ved udførelsen manglende robusthed ved håndværkernes håndtering. Materialet mangler styrke, hvor vinden får undertaget til at blafre mod lægter og tagbindere. Undertaget er ikke tilstrækeligt bygbart. Det er vanskeligt at stramme banerne ensartet op, og de hænger derfor med åbninger i overlæggene. Producenternes anvisninger er ofte utilstrækkelige, når det gælder undertagets tæthed ved samlinger med tilstødende bygningsdele. Taget er blevet åbnet for en særlig undersøgelse af undertaget. Undersøgelsen viser et stort antal perforeringer i det lette undertag - ved tagbindere og langs taglægternes over- og underkanter. 14

17 TAG registrering Førregistrering Det er et krav, at der udføres en såkaldt førregistrering af de byggetekniske forhold før en ombygning. Førregistreringen anvendes som grundlag for udarbejdelse af projektforslag og tilsagn, og kan senere i BvB danne grundlag for sammenligning af forholdene før og efter ombygningen. Grundlaget for en korrekt projektbeslutning er præcise informationer om konstruktioner og materialers tilstand. De bygningsdele, som befinder sig skjult i konstruktionerne, udgør et særligt problem. Registreringen bør som minimum omfatte en undersøgelse af: Træværkets dimensioner samlinger og forankringer. Evt. svækkelser pga. råd, svamp. Svækkelser i murværk, gesimser, brandkamme, skorstene og gavle. Tagdækninger og inddækninger. Brandkrav. Statistik om tage I forbindelse med eftersyn af ejendomme opsamler BvB statistiske oplysninger om svigt på de forskellige bygningsdele. På denne baggrund udarbejdede BvB i maj 2004 en folder med statistiske oplysninger om udviklingen i svigt på tage og i anvendelsen af undertagsmaterialer mv. Folderen kan ses, downloades eller bestilles fra BvB s hjemmeside. Nogle hovedkonklusioner fra materialet er: at vingetegl er den primære tagdækning (51 %) på byfornyede ejendomme at der er svigt og skader i ca. 34 % af tage med vinge- og økonomitegl, primært på grund af fejl i oplægningen og fastholdelsen at undertaget er det bygningselement på taget, der har flest svigt og skader, nemlig 71 % at der er svigt og skader i % af undertage af banevarer, men kun i 32 % af de faste undertage at anvendelsen af undertage af banevarer er reduceret markant fra 84 til 56 % i perioden; medens faste undertage i samme periode tilsvarende er øget fra 3 til 31 % at det største problem ved faste undertage er mangelfuld ventilation over isolering (14 %). Høje svigtprocenter på tage Diagram 1. Svigt og skader på tage (i % af 674 ombygninger ) Registreringen bør derudover omfatte en vurdering af : Tagrummets fremtidige anvendelse. Følgevirkninger ved efterisoleringer. Krav til udluftning. Behov for dampspærre. Adgangsmulighed for opsyn og vedligehold. Behov for statiske beregninger års eftersyn 1-års eftersyn Undersøgelser for svampeangreb kræver en særlig systematik og analyser de udføres af konsulenter fra special Svigt og skader Udbedres Risiko Dækningsberettiget firmaer. 15

18 TAG projektvalg Byggetekniske forudsætninger Valget af tagløsninger afhænger i vid udstrækning af de konkrete forudsætninger: Ejendommens geografiske beliggenhed og højde stiller forskellige krav til tagets stabilitet og tæthed. Tagets form - komplicerede sammenskæringer og gennembrydninger i tagfladen stiller skærpede krav til sikre løsninger. Tagets hældning - en høj rejsning giver en bedre og mere sikker vandafvisning end en lav taghældning. Tagdækningstype - mindre tætte tagdækninger, som f.eks. økonomitegl, stiller større krav til undertagets robusthed. Hanebåndsspær Tagetagens fremtidige anvendelse En afgørende forudsætning for valg af tagløsninger er tagetagens fremtidige anvendelse. Der skelnes mellem: Uudnyttet tagetage (uopvarmet og uisoleret i tagfladen), hvor taget kan holdes under opsyn indefra. Udnyttet tagetage til beboelse (opvarmet og med isoleret tagflade). Her stilles større krav til tagfladens tæthed, til sikring af ventilering af tagopbygningen samt til udluftning af beboelsesrummene. Valg af hele løsninger Det er vigtigt, at projektvalg sker ud fra en helhedsbetragtning, som inddrager alle relevante forhold: stabilitet, tæthed, sikkerhed, udførelse, arbejdsgange, bygbarhed, byggepladsforhold, samt økonomi, drift og levetid. Der bør ligeledes foretages en vurdering af restlevetider på de bygningsdele, som ikke bliver omfattet af byggesagen. Paralleltag Adgang for opsyn og vedligehold Ved efterisolering skjules spærkonstruktionerne i de skrå tagflader. Ved hanebåndsspær skal der være adgang for opsyn via spidsloft og skunkrum. Ved paralleltage er der ingen mulighed for adgang. Lemme og døre skal være tætte, så der ikke sker kondensdannelser via indtrængning af luft fra tilstødende opvarmede rum. 16

19 TAG projektvalg Anvisninger og publikationer BYG-ERFA Har udgivet en række vigtige erfablade, der behandler undertage og tagopbygninger. Diffusionstæt undertag Krav til ventilation og udluftning Taget kræver flere former for udluftning. Der er forskellige krav til henholdsvis tagdækning, tagopbygning og tagrum. Se BYG-ERFA blad (27) Diffusionsåbent undertag Krav til forskellige undertage Et diffusionstæt undertag (a) kræver udluftning mellem undertag og isolering. Et diffusionsåbent undertag (b) kræver principielt ikke udluftning. Se BYG-ERFA blad (27) og MURO Tegl 36, august 1999, indeholder anvisning på oplægning af tegltage. En ny udgave er under udarbejdelse og den indeholder blandt andet revisioner omkring: afstandslister oplægningstæthed krav til undertag dimension på lægter DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Aps DUKO opdeler undertagsmaterialer i fire anvendelsesklasser. Hvilken klasse man skal vælge afhænger af det tag, som undertaget indgår i. Der er fem forhold, som afgør, hvilke krav man bør stille til undertaget: 1) Tagdækning 2) Taghældning 3) Kompleksitet 4) Tilgængelighed 5) Klimapåvirkning For hvert af de fem forhold beregner man et antal points (et såkaldt kravniveau). Det samlede antal points (det samlede kravniveau) afgør anvendelsesklassen. De fire anvendelsesklasser er: Lav, Middellav, Middelhøj og Høj. Der stilles de største krav til produkter i anvendelsesklasse Høj. Samlet kravniveau (points) Anvendelsesklasse L ML MH H DUKO Er etableret med det formål at skabe et klassifikationssystem for undertage. De første undertagsprodukter er klassificeret ultimo Der kan læses om DUKO på og på BvB s hjemmeside. TOR Har udgivet Vejledning 3, 4. udgave om fast undertag. BPS Publikation 103 Renovering af etageejendomme - tage indeholder praktiske erfaringer på byggeskik, tilstandsvurdering og anvisninger på renovering af traditionelle tage. 17

20 TAG løsninger Billigt kan blive dyrt Med udgangspunkt i de høje svigtprocenter på tag ved BvB s eftersyn er erfaringer og anbefalinger samlet i Billigt kan blive dyrt. To projekter med fast undertag og tung banevare blev udarbejdet og prissat. Konklusionen er, at det på langt sigt kan blive meget dyrt at vælge en billig, let banevare. BvB anbefaler: 1. At der vælges produkter med størst mulig parallel levetid. Det er uhensigtsmæssigt at have et undertag med kortere levetid end tagdækningen. Eksempel: Tegltag har en typisk levetid på år, et let undertag uden underlag måske kun det halve. 2. At der ikke anvendes nye ukendte produkter på et udokumenteret grundlag. 3. At der udføres tilstrækkelig indbygningshøjde, specielt ved ventilerede tagopbygninger. 4. At der ikke isoleres under eksisterende tagdækninger uden undertag, da dette umuliggør en efterfølgende vedligeholdelse. 5. At der i udnyttede tagetager udføres undertag under såvel tegl som skifertag (kitning af skiferplader kan undlades, hvorved den periodiske vedligeholdelse - herunder udskiftning af inddækninger - lettes). 6. At der i uudnyttede tagetager udføres undertag langs tagkant og andre steder, hvor der mangler adgang til opsyn og vedligeholdelse. 7. At vurdering af et undertags bygbarhed indgår ved valg af produkt. 8. At der er en forsvarlig dokumentation (kvalitetssikring) af skjult beliggende dele i tagopbygningen. Udførelse af sikkert undertag Undertaget er det mest kritiske element i tagopbygningen. Det traditionelle tags detaljer og samlinger stiller her særlige krav til både produkt og udførelse. I følge BYG-ERFA bladene (27) og (27) om undertage skal alle samlinger mellem undertag og tilstødende bygningsdele sikres med underlag af 18 mm tagkrydsfinér nedfældet mellem spærhoveder. Efter BvB s vurdering opnås det bedste resultat ved anvendelse af et fast undertag. Det faste undertag lægges over hele tagfladen som underlag for enten tagsten eller skiferdækning. Et fast undertag består f.eks. af brædder, krydsfinerplader eller anden godkendt plade med belægning af undertag. Udførelse af fast undertag Med et fast undertag opnås : Størst mulig sikkerhed for en vandtæt tagopbygning med tætte samlinger til tilstødende bygningsdele. Størst mulig sikkerhed i håndværkerudførelsen. Størst mulig sikkerhed mod skader i undertag ved vedligeholdelsesarbejder, som kræver adskillelser i tagdækningen. Statisk stivhed på grund af skivevirkning. Parallel levetid for hele tagopbygningen. Merudgiften ved at bruge et fast undertag modsvares endvidere af en bedre totaløkonomi. 18

21 TAG løsninger Gode Tage Projekt Gode Tage er et større formidlingsprojekt, der ved hjælp af blandt andet brochurer, mock-ups, multimedia cd-rom er og internettet vil sætte fokus på god byggeskik ved renovering af tage. Materialet er baseret på en viden om byggeskader indsamlet gennem mange år af BvB. Samlet forventes projektet at resultere i følgende produkter: Publikation med gode råd om valg af tagløsninger primært rettet mod bygherrer og tekniske rådgivere. Web-side + cd-rom med gode råd om planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring af de udvalgte tagløsninger, illustreret ved hjælp af 3D-illustrationer, fotos og videoklips suppleret med tekniske og administrative anvisninger/henvisninger. Web-siden + cdrom en er målrettet mod tekniske rådgivere og håndværkere, og kan fungere uafhængigt af publikationen, men denne udformes således, at cd-rom en kan indsættes som tillæg hertil. Mobil mock-up (demonstrationsmodel) af et udsnit af en af de udvalgte tagkonstruktioner med fast undertag. Mock-up en vil vise alle væsentlige byggetekniske detaljer, og vil kunne opstilles i et tidsrum forskellige steder i landet. En række illustrerede overheads i PowerPoint og en videofilm af mock-up ens udførelse, som vil kunne anvendes ved undervisning mv. Projektet udføres i samarbejde mellem blandt andre BvB, sbs, Fogh & Følner Arkitekter og Kvorning Design og støttes af Grundejernes Investeringsfond. Projektet forventes publiceret primo I projekt Gode Tage anvendes blandt andet demonstrationsmodel i skala 1:1 og 3D-illustrationer. Illustration: Fogh & Følner Arkitekter. 19

22 TAG dokumentation Krav til kvalitetetssikring Dokumentation af kvalitetskontrollen bør være specielt omhyggelig ved de forhold, som befinder sig skjult i konstruktioner. Ved store tagflader med helt lukkede konstruktioner, uden adgang for opsyn, skal der stilles skærpede krav til kontrol og dokumentation for korrekt udførelse, før konstruktionerne lukkes inde. I tilfælde af skade kan det blive nødvendigt at adskille store dele af tagopbygningen, før fejlen findes. De vigtigste forhold at få dokumenteret er: Førregistrering Tagværk tilstandsvurdering, eventuelle fugtkilder, råd, svamp, styrke og stabilitet i samlinger og forankringer, eventuelle statiske beregninger. Projekt Levetid for hele tagkonstruktionen, tagdækning og undertag. Materialer og detaljer, der er afpasset til tagets kompleksitet. Undertag med tilstrækkelig robusthed. Udførelse Tag- og inddækninger - tæthed og fastholdelse. Undertag - vandafledning, styrke og tæthed i samlinger og gennemføringer. Dampspærre - placering, tæthed i samlinger og gennemføringer. Udluftning - af tagdækning, tagopbygning og indeliggende rum. Afhjælpning af svampeangreb Ved afhjælpning af svampeangreb i tagkonstruktioner udskiftes de angrebne dele af træværket. Ofte befinder svampeangreb sig langs murkronen og i høje trempler - konstruktioner, som efter afhjælpning er skjult i murværk og etageadskillelser. BvB anbefaler, at der foreligger dokumentation for : Hvilke angreb, der er lokaliseret ved førregistrering eller eventuelt senere under arbejdernes gennemførelse - med præcis beskrivelse af lokalitet. Hvilke undersøgelsesmetoder (destruktiv eller non-destruktiv), der er anvendt. Hvilke svampeangreb, der er blevet artsbestemt ved laboratorieundersøgelse. Hvilke fugtkilder, der er lokaliseret og fjernet. Udbedringsarbejdernes omfang. Hvilke opfølgende kontrolopsyn, der er anvist i driftsplanen. Dokumentation ved aflevering Bygherren anbefales at stille krav til rådgiver og entreprenør om, at der ved manglende eller utilfredsstillende dokumentation for skjulte forhold på afleveringstidspunktet må søges tilvejebragt den nødvendige dokumentation ved åbning af konstruktionen. BvB anbefaler, at der ved afleveringen foreligger : Præcis opstilling af hvilke arbejder, der er omfattet af afleveringen. Revideret projektmateriale. Udførelseskontrol svarende til de arbejder, der afleveres. Skærpede krav til dokumentation af skjulte forhold i konstruktioner. Driftsplan. 20

23 TAG dokumentation 21

24 KÆLDER 22

25 KÆLDER introduktion Ældre ejendomme, traditionelt opført med grundmurede fundamenter og kældervægge, er ikke fugtbeskyttet mod jord. Det ubeskyttede murværk kan derfor ofte være fugtbelastet. Fugtkilden kan være grundvand, men overfladevand eller utætte forsynings- eller afløbsledninger i jord kan også forårsage opfugtning af fundamentet. Grundfugt kan have alvorlige følger Murværk er særligt modtageligt for fugtopstigning på grund af kapillarvirkningen (hårrørsvirkningen) i murstenenes porer. Under visse omstændigheder ses fugtopstigning i ydervægge helt op til 1. sal. Fugtopstigningen kan beskadige murværket i form af frostsprængninger på udvendige overflader eller forvitringer som følge af saltophobning og -udfældning i overfladen. Hvis grundfugten får mulighed for at opfugte tilstødende træværk, er der risiko for, at der opstår råd- og svampeskader, som kræver meget omfattende og dyre udbedringer. De fleste fugtmålinger udføres utilstrækkeligt BvB registrerer en del ejendomme med fugtbelastet murværk. Fugten viser sig i form af større eller mindre skjolder, afskalninger eller skruk i pudsede overflader i kældre og på facader over terrænhøjde. Der kan ofte måles høje fugtprocenter i tilstødende træværk (f.eks. etagedæk og kældertrapper). En gennemgang af den foreliggende dokumentation viser, at der ikke er udført grundige registreringer af grundfugtens udbredelse før ombygningen. Undersøgelserne begrænses som regel til en visuel vurdering af fugtforholdene i murværket ( der ses fugtopstigning i den eller den væg ) og er sjældent suppleret med en fugtmåling af tilgængeligt træværk. En fastlæggelse af fugtprofilen i murværket angives ikke. Selv om der er udført en omfattende renovering af de øvrige dele af ejendommen, er der i mange tilfælde ikke samtidig udført fugtstandsende arbejder. I andre tilfælde er de fugtstandsende arbejder ikke udført korrekt, eller er utilstrækkelige, og har derfor ikke haft den forventede effekt. Salt i murværk I gamle kældre uden vandrette og lodrette fugtspærrer kan man ofte se både udblomstringer og forvitringer, som er fremkaldt af salte. Saltene kan være indeholdt i den grundfugt som kan blive transporteret op i væggene, men kan også være tilført murværket af tøsalte sammen med nedsivende overfladevand. Saltudblomstringer har som oftest kun betydning for udseendet, men hvis fuger eller mursten er forvitrede kan det være nødvendigt at udskifte de skadede sten og fuge om. 23

26 KÆLDER typiske svigt Problemer og svigt i kældre Billederne viser nogle af de mest almindelige problemer, som BvB registrerer i forbindelse med kældre. En samlet oversigt over typiske svigt findes i den checkliste, som er indlagt bagest. På grundmurede kældervægge ses tydelige afslag på berappede overflader som følge af fugt i murværket. Vægoverflade med afskallet puds og maling på grund af krystalliseret salt. Hvis opfugtningen går op i træbjælkelaget over kælderen, er der risiko for angreb af råd og svamp. 24

27 KÆLDER registrering Krav om fugtregistrering Det er et krav, at der foreligger en registrering af eventuelle fugtproblemer og deres udbredelse (By- og Boligministeriets Bekendtgørelse nr af 17. december 1997). Fugt Fugtundersøgelser kan udføres på to niveauer: a) En simpel undersøgelse - der kan udføres af den lokale rådgiver og projektansvarlige - med simpelt måleudstyr for fastlæggelse af, om der er fugtproblemer, som kræver en særlig undersøgelse. b) En særlig undersøgelse udført af en specialist på området. Undersøgelsen skal dokumentere fugtens udbredelse i murværket (yder- og indervægge) og i tilstødende træværk og fugtkilden. Målemetoder og måleinstrumenter De måleinstrumenter, der typisk anvendes ved fugtregistrering, er kapacitive fugtmålere og stikbensmålere til træ. Instrumenterne har den fordel, at de er nemme at håndtere og giver svar på målinger med det samme. Man skal være opmærksom på, at begge instrumenttyper kan blive påvirket og forstyrret af blandt andet salte, herunder imprægneringsmidler, ledende materialer mv., så måleresultaterne i mange tilfælde kan være misvisende. Desuden vil overfladefugt give et stort udslag på den kapacitive fugtmåler, så det kan tolkes som om der er et stort fugtindhold i konstruktionen. En anden metode til fugtmåling er at placere et stykke isoleret træ i konstruktionen, hvor træet ikke har berøring med vægge i det udhuggede hul. Når træet efter flere dage er kommet i ligevægt med omgivelserne, kan man bestemme dets fugtindhold. Den mest nøjagtige metode er veje-tørre -metoden, hvor der udtages en prøve, og hvor fugtindholdet beregnes ud fra vægten af henholdsvis det fugtige og det tørre materale.målemetoden tager dog op til flere dage. Fugtmålinger med neutronkilde anses ligeledes for at være sikker, men instrumentet må kun anvendes af personer med specialuddanelse. Som supplement til fugtmålinger er det altid værdifuldt at iagttage, hvordan kælderen i øvrigt ser ud: er kælderen eksempelvis ventileret, opvarmet, eller lugter den af fugt? ses der fugtskjolder eller pudsafskalninger? er overfladerne behandlet med diffusionstætte materialer? er utætheder repareret? er overgang mellem terræn og kælder rimelig tæt? er der fugtspærrende belægning på kældergulv? fungerer tag- og rensebrønde? er der fald på terrænnet væk fra bygningen (min 1:50)? er der oplysninger om omfangsdræn? Årsagen til opfugtninger kan mange gange findes ved simple visuelle registreringer. 25