Et undervisningsmateriale fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et undervisningsmateriale fra"

Transkript

1 Et undervisningsmateriale fra 1

2 En filmserie om mobning, hashrygning, forældre, frihed og rammer. Filmserien OPDRAGELSE er syv korte personlige dokumentarfilm om unges forhold til mobning, hashrygning, forældre, frihed og rammer. Syv unge i alderen 16 til 24 år med helt forskellige baggrunde og opvækstbetingelser er blevet udstyret med et videokamera. Med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er god opførsel? Hvad er dårlig opførsel? Hvorfor er jeg, som jeg er? Hvad kommer jeg af? Hvad er opdragelse? Hvem opdrager hvem? Hvad er vigtigt for mig? har de unge søgt svar i deres eget liv. Det er der kommet syv meget stærke, gribende og personlige film ud af. Vi er bl.a. med, når Christoffer tager tilbage til barndommens land i fiskerbyen Hirtshals, hvor farens gemyt og byens puls overgår hinanden i besindighed, når Adam tager temperaturen på god og dårlig opførsel på Nørrebros gader, når Luisa, der stadig har mareridt over den mobning hun blev udsat for i folkeskolen, beslutter sig for at opsøge pigerne fra hendes klasse, og når Mia gør op med barndommens løgne og stiller faren spørgsmålet: Hvem er mest forælder for hvem? De unge skildrer en verden som er både kompleks, smertelig og fyldt med opgør og valg, men også en verden der ligger for fødderne af den, der tør gribe livet. Mens de unge søger svarene på deres spørgsmål, bliver vi, publikum klogere på livet og vores egen opdragelse. Om materialet Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og ungdomsuddannelserne. Det kan bruges i fagene dansk og mediefag. Materialets overskrift er ligesom filmenes OPDRA- GELSE. Det består primært af interviews med de syv unge instruktører om deres film. Samtidig indeholder det citater om opdragelse, et afsnit om filmanalyse og til sidst skal eleverne forholde sig til deres egen opdragelse og hvordan de bedst kan fortælle om den. Rigtig god fornøjelse INSTRUKTØRER Luisa Miopoli, Mia Lis Qvist, Christoffer Østergaard, Cécile Anna-Camille Zimmermann, Adam Alsubeihi, Filip Lynard Poulsen og Anna Cæcilie Sørensen REDAKTION Camilla Magid og Ilan Scheftelowitz COACH OG UNDERVISNING Camilla Magid KLIPPER Esra G. Pertan TONEMESTER Bobby Hess, CosmoTone COLORGRADING Kong Gulerod Film GRAFIK Gitte Thrane PR Kathrine Saxild PRODUCER Ilan Scheftelowitz PRODUCENT Henrik Hartmann UNDERVISNINGSMATERIALE Anders Thrue Djurslev og Kathrine Saxild LAYOUT Gitte Thrane DISTRIBUTION C:NTAT/medie Indhold s.2 Filmserien Opdragelse s.3 Sagt om omdragelse s. 5 # 1 Luisa: Pigerne i min klasse s. 8 # 2 Mia: Mig og min far s. 11 # 3 Christoffer: Far vs. søn s. 14 # 4 Cécile: Dengang jeg blev smidt ud s. 17 # 5 Adam: Hvem opfører sig pænest på gaden? s. 19 # 6 Filip: Filips verden s. 22 # 7 Anna Cæcilie: Sådan er jeg altså s. 24 Filmanalyse s. 25 Din opdragelse C:NTACT er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe film-, radio- og teaterproduktioner baseret på deres egne historier. Læs mere om C:NTACT på 2

3 Al opdragelse er hæmninger, der er blevet os påført, og hurra for nogle af de hæmninger. - Helle Gotved, dansk gymnastikpædagog og forfatter ( ) Børn har aldrig været særligt gode til at lytte efter de voksne, men de har aldrig forsømt at imitere dem. James Arthur Baldwin, amerikansk forfatter, essayist, dramatiker, digter og social kritiker ( ) Børn skal ikke opdrages. Hvis vi holdt fingrene væk, så ville de alligevel lære at gå og tale. Der ville ske det samme uanset hvad forældrene gør. Johnny Madsen, dansk musiker, sangskriver og kunstmaler (1951-) God opdragelse består i, at man skjuler hvor højt man sætter sig selv, og hvor lavt man sætter andre. Jean Cocteau, fransk digter, forfatter og filminstruktør ( ) Hvis du vil civilisere en mand, så begynd med hans bedstemor. Victor Hugo, fransk forfatter ( ) At råbe efter sine børn for at få dem til at lystre er lige som at styre en bil ved hjælp af hornet og resultatet vil stort set være det samme. Burton Hillis, pseudonym for den amerikanske forfatter og klummeskribent William E. Vaughan ( Børn behøver mere et forbillede end kritik. Joseph Joubert, fransk essayist ( ) Det er en fejl, at der ikke findes et bad, som kan kurere dårlige manerer men drukning vil hjælpe. Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter ( ) En god opdragelse har også en skrækkelig ulempe: den udelukker en fra de mange. Oscar Wilde, irsk forfatter ( ) Fra skolens side må man også kunne sige til forældrene, at hvis lærerne skal yde deres bedste, skal forældrene også tage sig sammen med hensyn til opdragelsen. Gitte Bech, dansk politiker fra Venstre og tidligere forsvarsminister Her i livet lærer mennesket først at gå og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund. Marcel Pagnol, fransk forfatter, dramatiker og filminstruktør ( ) Hvor vover man at overlade hele opdragelsen af den næste generation til forældre, der ikke ejer nogen anden påviselig kvalifikation hertil end et velgennemført samleje? Eva Moberg, svensk forfatter og dramatiker ( ) 3

4 Korrektion gør meget, men opmuntring gør mere. Johann Wolfgang von Goethe, tysk forfatter, videnskabsmand og filosof ( ) Vær ikke bekymret, fordi dine børn aldrig lytter til dig. Vær bekymret, fordi de altid betragter dig. Robert Fulghum (1937-) Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem. Astrid Lindgren, svensk forfatter ( ) Mange mænd føler sig invalideret af alle de normer, som de er blevet påduttet af kvindelige pædagoger. Georg Lylle Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter. Ukendt Opdragelse er de voksnes organiserede forsvar mod ungdommen. Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter ( ) Man må huske at fortælle sine børn en masse vrøvl, mens de er små, ellers risikerer man, at de reagere uforstående over for vrøvl fra voksne. Michael Rode, dansk kunstner Det er en dårlig elev, som ikke overgår sin læremester. Leonardo da Vinci, italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom ( ) Det er lettere at regere en nation end at opdrage tre børn. Winston Churchill, britisk politiker og statsmand ( ) Først da jeg oplevede min egen mangel på kompetence som far, begyndte jeg langsomt at lære, hvor jeg før kun havde uddannet mig. Jesper Juul, dansk forfatter og familieterapeut (1948-) Jeg har lært tavshed fra de snakkesalige, tolerance fra de intolerante, venlighed fra de uvenlige. Men besynderligt nok er jeg utaknemlig over for mine lærere. Kahlil Gibran, libanesisk-amerikansk forfatter og digter ( ) Alt for mange børn er forkælede. De er prinser og prinsesser. Det tager tid, før de vænner sig til at tage hensyn til andre. Den dressur begynder i børnehaveklasserne, og det er svært, men nødvendigt. Bertel Haard, dansk politiker fra Venstre og tidligere minister (1944-) Mennesker fødes ikke, de dannes. Erasmus af Rotterdam, nederlandsk teolog, filosof og humanist ( ) Arbejdsspørgsmål Sæt jer i grupper, og del citaterne i mellem jer. Diskutér hvad de hver især betyder. Hvilke syn på opdragelse repræsenterer citaterne? Hvilke er I enige i? Hvilke er I uenige i? Kig på de citeredes nationalitet, profession og levetid. Har det nogen betydning for citaternes indhold? 4

5 1 Af Kathrine Saxild Hvad laver du når du ikke laver film på C:NTACT Jeg læser film- og medievidenskab på 2. semester. Prøv at beskriv forløbet med at lave filmen.? Opgaven var at lave en film om opdragelse, så det var rimeligt frit. Vi skulle fortolke begrebet, så det blev vores eget forhold til det. Vi havde et slags kursus over et par dage, hvor vi mødtes med Ilan og Camilla fra C:NTACT. De spurgte ind til, hvad vi havde tænkt om begrebet opdragelse. Efterfølgende styrede Camilla nogle workshops, hvor det var meningen at vi lavede nogle andre øvelser, som var lidt mere konkrete i forhold til det emne vi gerne ville lave en film om. Camilla sagde fx at vi skulle finde på 10 spørgsmål til den person vi havde tænkt os at møde i vores film. Vi havde også mange snakke, hvor hun spurgte: Hvordan var det, hvordan føltes det og hvad skete der så? Vi fik ligesom snakket om det hele. Hvornår fandt du ud af hvad det var din film skulle handle om? Ret tidligt, egentligt. Vi havde fået en mail om at projektet skulle handle om opdragelse. Inden jeg kom til det første møde, havde jeg skrevet ned, noget om opdragelse og hvad jeg tænkte om det, hvor der kom en masse frem. Og så syntes jeg, at hvis jeg skulle tage udgangspunkt i mig selv og i mit eget liv, så var det mest oplagt at tage udgangspunkt i folkeskolen og hvad der skete den gang for det var det mest markante jeg kunne komme i tanke om. Der var mest på spil i det med folkeskolen. Hvad handler din film om? Den handler om piger i folkeskolealderen; om hvordan der er forskellige opfattelser af, hvad der foregår. Den handler om at jeg selv var med i en meget dominerende gruppe. Jeg opsøger tre af pigerne fra folkeskolen og hører om, hvad de tænker om det, der foregik den gang; hvordan de havde det dengang, og hvad de tænker om det nu. Det lykkedes mig at få kontakt med to af dem. Jeg laver en videodagbog, hvor jeg fortæller om det, og hvordan jeg har det i dag med det. Jeg har fx stadig mareridt om det nogle gange. Hvorfor blev det lige den film du lavede? Det var det første, der poppede op når jeg ligesom tænkte over begrebet opdragelse at det nok har været den tid, der har været mest definerende for min opdragelse, og for hvordan jeg er i dag og hvordan det har påvirket mig og sådan. Hvordan jeg udviklede mig. Så dit forhold til opdragelse handler altså ikke kun om noget om din mor og far? Nej det kan være mange ting. Det er ikke kun det, der foregår i folkeskolen, men det var bare lige det, der 5

6 var centralt for mig. Men det kunne også være noget lidt mere abstrakt, fx hvordan de krav samfundet stiller til folk påvirker os. Altså, vi er alle sammen lidt styret af en eller anden fortælling om, hvad der er den rigtige måde at leve på og hvad der er rigtigt at gøre, og hvad der er sejt og sådan noget. Hvad der er oppe i tiden. Opdragelse kan også være mere abstrakt eller en ide eller bare noget man fornemmer ud fra andre nogle forventninger og eller sådan. Hvilke udfordringer var der i at få fortalt den historie, som du nu endte med at fortælle på film? Den største udfordring var, at jeg ikke rigtig helt præcist vidste hvad min pointe var eller hvad mit budskab var. Der var en masse materiale, og jeg havde snakket meget og havde tænkt meget over det. Jeg havde opsøgt de her piger og havde fået en masse materiale, men jeg kunne ikke helt finde ud af hvad min historie var. Det var pludseligt blevet meget stort og meget bredt. Men så syntes jeg Camilla og Bobby, som klippede filmen var meget gode til at klippe det ned til det centrale. Det tror jeg lidt de gjorde for mig. Du havde lidt besvær med at finde ud af, hvor filmen skulle hen men har du en ide om nu hvad du endte med at fortælle med filmen og hvad du håber publikum får ud af at se filmen? Efter at havde set det endelig resultat, hvor det hele er klippet sammen, syntes jeg det er meget klart hvad projektet er i filmen, hvor budskabet nok er blevet, at det handler om at være bevidst om, hvad det er for nogle mekanismer uden for en selv, der styrer eller kan styre en ligesom prøve at finde ud af, hvor man selv står i det og lære at sige fra og sætte grænser. Og så håber jeg, hvis der er nogle piger i folkeskolealderen, der ser filmen, at de ligesom kan bruge det, hvis de selv føler, de er domineret af andre. stå indenfor, men bare gjorde fordi man var bange for at blive holdt udenfor. Det var også lidt særligt at jeg har gået i folkeskolen med dem fra børnehaveklasse til 9. klasse; jeg har leget med dem engang og holdt af da dem da jeg var lille også møde dem igen. Man kender lidt hinanden på en anden måde, selvom man ikke har snakket sammen de sidste ja, 7 år eller sådan noget! Hvorfor var den vigtig for dig at lave? Det var vigtig for mig at opsøge de der piger, fordi jeg det gav rigtig meget, synes jeg. For jeg havde tænkt meget over det; hvad de tænkte om det i dag. Den ene pige har jeg, sammen med en anden, selv været med til holde ret meget udenfor, og jeg har gået og båret nag i mange år. Så spurgte jeg hende om, hvordan hun tænkte om det i dag og hun kunne slet ikke huske det. Hun sagde, at hun på ingen måde bar nag eller noget. Hun var kommet helt videre. Det var bare rart at få en forløsning, også med den anden. I folkeskolen betragtede vi hinanden som fjender eller modstandere. Det er meget rart nu at vide, at der ikke er noget og man sagtens kan forstå, at man måske gjorde nogle ting dengang, som man ikke kunne 6

7 Hvad har det så betyder for dig at lave den film? Det betyder, jeg har fået nogle svar i forhold til min folkeskoletid og på en eller anden måde fået bearbejdet, tænkt det igennem og fået ansvar for, hvordan jeg havde det ved at opsøge dem igen. Hvad har du kunne bruge det til? Det har givet meget mere ro og gjort det lidt mere klart for mig. Før havde jeg mareridt det har jeg stadig lidt, men slet ikke så meget. Jeg ved heller ikke, om de vil forsvinde bare af at man ligesom tager emnet op og konfrontere sin fortid. Men jeg føler lidt det er et emne, der nu er blevet lagt låg på og så er det ikke er noget, jeg tænker så meget over mere. Selvfølgelig ved jeg, at det er sket og det har påvirket mig på forskellige måder, og det har været med til at udvikle mig. Jeg ser det ikke som der længere er nogle ting jeg skal have løst eller have færdiggjort. Det er ligesom afsluttet. Så på en eller anden måde har du fundet mere ro og er blevet mere afklaret? Ja og jeg har fået et mere nuanceret billede på det. Før kunne jeg se en af pigerne som meget dominerende og ondskabsfuld, og jeg hadede hende. Men nu tror jeg, når jeg har fået et mere nuanceret blik på det; at hun nok har haft sine grunde til at være som hun nu engang var, og jeg har haft lidt ondt af hende. Der er kommet nogle mere nuancerede følelser ind Arbejdsspørgsmål Skriv scenerne i Luisas film ned i stikordsform, så I kan huske, hvad der sker undervejs. Diskutér, hvad folkeskolen og de venner man får der betyder for ens personlighed. Hvordan tror I det kan være, at veninderne ikke har samme oplevelse af situationen som Luisa? Hvordan virker det, at Luisa direkte konfronterer sine folkeskoleveninder? I hvilke af de andre film konfronterer de andre instruktører også nogen venner eller forældre? Ligesom flere af de andre instruktører, har Luisa følelsen af, at processen med at lave filmen har lukket konflikten. Hvordan kommer den historie igennem i filmen? Hvordan mærkes udviklingen? Luisa siger i interviewet, at hun håber folkeskolepiger kan identificere sig med problematikken i filmen, og få mere selvtillid ved at se den. Hvor generel er Luisas fortælling? Tror I konflikten med grupperingerne blandt piger er meget typisk? Kan I genkende den? 1. opdragelse? Hvad siger filmen om temaet opdragelse? 7

8 2 Af Kathrine Saxild Hvad laver du, når du ikke laver film på C:NTACT? Jeg er arbejdsløs lige nu. Jeg skal tjene værnepligt her til august, så det går jeg og venter på nu. Jeg skal i militæret i 4 måneder, for at se om det er noget for mig; om det er noget jeg kunne tænke mig at forsætte med i fremtiden. Prøv at fortæl om forløbet omkring filmen hvordan kom du i gang? Min bedstemor er sådan en natteravn og hun får ofte tilbud til nogle unge. Så fik hun det her tilbud fra C:NTACT, som hun sendte til mig og sagde at hun syntes jeg skulle undersøge hvordan mit liv havde været. Og så gik jeg så i gang med det. Hvordan var opstarten med filmforløbet så? Jeg skrev en mail til Ilan og Camilla. Jeg kom ind til C:NTACT en lørdag og så sad vi og snakkede om hvad der skulle foregå og hvordan kunne vi tænke os at lave den her film. Hvad skulle den handle om: Nutid, fremtid eller fortid. Vi mødtes en gang om ugen, hvor vi arbejdede på vores emne og hvordan man betjente et kamera, og hvordan laver man de bedste scener man kan og hvem skulle være med i scenerne. Hvornår besluttede du dig for hvad din film skulle handle om? Det besluttede jeg mig rimelig hurtig for fordi jeg ikke havde kendt hele sandheden om min fortid, men havde fået en masse at vide af forskellige personer, der modsagde hinanden. Jeg besluttede mig for at det simpelthen skulle handle om min far og forholdet til min far og opdragelse, da han ikke har opdraget os. Jeg undrede mig over at han altid har været mere som en ven end som en far. Og hvorfor han ikke har været mere med i vores opdragelse og ikke opførte sig som en far bør opføre sig. Hvorfor var det lige den film du fandt på? Fordi det er noget der har optaget mig meget lige siden jeg var helt lille. At finde ud af hvem min familie er og var. Hvorfor de er som de er. Jeg ville gerne vide hvorfor jeg endte hos en plejefamilie, når jeg nu havde en far, som jeg troede skulle tage sig af mig. Jeg følte mig lidt forrådt og ville gerne vide hvad der var sket. Nej, ikke forrådt.. Jeg følte mig forladt! Så du havde en ambition med at lave den film? Hvad var ideen? Det var at kende sandheden om mit liv og finde ud af hvordan tingene fungerer. Det var min ambition at lære mig selv bedre at kende og kende min fortid. Opnåede du det du ønskede? Det syntes jeg jeg fik rigtig mange ting at vide. Og det var rigtig godt. Det er rigtig godt at kende til det, så 8

9 gerne vise at systemet greb meget sent ind og det måske kan være en øjenåbner til at man skal være mere opmærksom på dem omkring en, og ens venner. Så man kan hjælpe og gribe ind, hvis man har mistanke om noget ikke er som det skal være. Det kan jo være der forgår noget, der ikke skal foregå. Derudover, ville jeg også selv gerne vide noget om mit liv. Var det en film, som var vigtig for dig at lave? Det synes jeg. Den kom på et tidspunkt, hvor jeg stod i en skillevej. Det var vigtigt for mig at lave også for at gennemføre det. man ikke skal gå og spekulere på det og spørge en masse folk, som så siger noget forskelligt. Det er rart at have en forklaring nu og ikke flere forskellige. Det giver noget ro. Hvilke udfordringer var der i at få fortalt den historie du gerne ville have ud? Der var rigtig mange. For det første skulle man jo have at vide hvem der kunne være med i filmen og hvor mange. Om de havde lyst til det. Det skulle handle om min far men også min fortid med min far. Og der er jo flere personer ind over. Der er både mine søskende, min bedste der kunne fortælle om det og hvem skulle jeg have med? Ud over det var der også den udfordring, at man skulle åbne sig og tanken om, at der var nogle der skulle lære dig at kende, som du ikke kender det var også en udfordring. Hvorfor blev den vigtig for dig? Fordi det har været et rigtig svært emne at snakke om med min familie. Jeg har aldrig kunne få dem til at sige det som det var. Det er vigtigt at oplyse andre og vigtigt at oplyse en selv også. Og det er svære at komme frem i livet, hvis man ikke kender sin fortid. Det har betydet meget for mig. Jeg er blevet udfordret omkring grænser. Jeg har prøvet at skubbe til de grænser jeg troede jeg havde. Og jeg har lært nogle nye ting og at håndtere ting også. Hvordan har oplevelsen været alt i alt? Det har været en rigtig følsom oplevelse. Jeg har ikke lavet filmen for at udstille nogen, jeg har lavet den for at få sandheden frem og måske også få min far til at se at der er brug for nogle gange at man tager lidt mere fat om den rolle man har i livet; tage et ansvar. Det har været rigtig følsomt, det har været svært, men det har været det hele værd. Stødte du på nogle problemer undervejs? En af mine søskende ville ikke nævnes overhovedet, for det ville simpelthen være for følsomt. Og så havde jeg nogle andre søskende, der ikke havde imod at der blev fortalt om det, men ikke vidste helt hvordan de skulle håndterer det, hvis andre så dem. Så var der min far og min bedste og min far er ikke stolt af, at han ikke kunne være der for mig og mine søskende, da vi var mindre. Det var også en udfordring at få ham til at fortælle om det flere gange, når det skulle filmes. Havde du en ide om hvad du gerne ville fortælle med filmen? Jeg ville fortælle to ting. Jeg ville gerne fortælle, hvad der sker bag lukkede døre. At der kan være vold i alle slags familier. Også selv om man virker helt normal. Også vil jeg 9

10 Jeg ville fortælle to ting. Jeg ville gerne fortælle, hvad der sker bag lukkede døre. At der kan være vold i alle slags familier. Også selv om man virker helt normal Arbejdsspørgsmål Skriv scenerne i Mias film ned i stikordsform, så I kan huske, hvad der sker undervejs. Mia fortæller, at arbejdet med filmen har været en undersøgelse af, hvad sandheden omkring hendes fortid er. Hvordan er det at følge med i en så personlig søgen? Hvordan udvikler filmen sig? Hvordan får hun mere at vide og hvordan kommer det til udtryk? Mia beskriver oplevelsen med filmen som en tagen fat i den rolle man har i livet, og at tage ansvar. Diskutér, hvordan den personlige filmfortælling kan være et instrument i den forbindelse. Tænk på de andre instruktører, som også taler om dette. Mia beskriver sin far som mere en ven end en far. Beskriv forholdet som I synes hun præsenterer det i filmen. Diskutér, hvad I tror det betyder for en ikke at kende sin fortid og få forskellige ting at vide om sin baggrund, ligesom Mia? Hvordan konfronterer Mia det? Hvad siger filmen om temaet opdragelse? 10

11 3 Af Kathrine Saxild Hvad laver du, når du ikke laver film hos C:NTACT? Jeg studerer på Film- og Medievidenskab. Jeg har læst 2½ år på engelsk på Københavns Universitet, så jeg er i gang med overbygningen nu. Jeg har også en masse jobs ved siden af. Jeg er bl.a. filmanmelder for Onfilm. dk, jeg er journalist for et firma i Italien, som dækker alle de store filmfestivaler i verden, og jeg dækker så dem i Danmark. Jeg har også lige været produktionsassistent på en film og skal nu til at være producerassistent på to afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Jeg er resumeskriver på et medieovervågningsbureau som hedder InfoPack, og så er jeg studentermedhjælper på et oversættelsescenter. Prøv at beskrive forløbet med at lave din film. Vi startede med at lave en brainstorming med ideer i selskab med C:NTACT. Altså Ilan og Camilla og sammen med tre andre instruktører. Jeg har egentlig altid godt kunne tænke mig at lave en hyldest til Hirtshals, hvor jeg kommer fra, men det skulle jo også pejles ind på det emne med opdragelse, så jeg tror det var lidt om at finde et fokus på en eller anden måde. Jeg syntes egentlig, at min far var et oplagt valg, for han er nok sådan lidt et mysterium for mig. Jeg tænkte, at jeg god kunne tænke mig at greje de beslutninger, der har gjort at han er endt der hvor han er, og så finde ud af hvorfor jeg er endt et helt andet sted end han er. Det syntes jeg kunne være meget interessant. Hvis du skulle sige lidt mere om hvordan I kom i gang med at lave filmen Hvad var det så der skete? Efter vi havde lavet vores workshops, fandt jeg så ud af at jeg ville lave en film, hvor min far og jeg skulle være hovedpersonerne. Og så var det jo, at det krævede lidt planlægning, hvor jeg skulle tage hjem til Hirtshals for at filme der. Det krævede også noget planlægning at skulle filme i både København og Hirtshals. Det var sådan presset når man kom hjem, for man havde den der lille korte periode til at få alle de lokaliteter filmet, som jeg gerne ville have med. Det var lidt besværligt, men det var stadigvæk overkommeligt. Der var også et lille problem undervejs, hvor jeg mistede et bånd, hvor der var en masse optagelser på fra København, som jeg måtte genskab det igen. Og det var lidt af et helvede, men... Det var fint nok og jeg kunne også låne kameraet nok til lige at kunne få fixet det. Så havde vi også sådan en ekstra optagelse senere hen, under min flytning fra Amager til Nørrebro, hvor mine forældre skulle komme over og hjælpe mig. Så kunne jeg også lige optage lidt der. Hvad handler din film om? Måske forskellen mellem og ligheden mellem mig og min far. Også fordi at jeg egentligt altid har gået og tænkt over Hold da op, hvor vi er godt nok forskellige os to! Jeg har lavet noget helt andet og han har en helt anden livsstil, sådan meget spartansk levevis, men 11

12 jeg er sådan lidt mere... Jeg skal bare opleve noget, suge indtryk til mig nærmest. Det er nok også derfor jeg flyttede herover. Det tror jeg er emnet. Så du havde et ønske om at blive klogere på din far? Ja, uden tvivl. For mig har han altid gået rundt og været sådan et mysterium. Og jeg har aldrig rigtig fået spurgt ham om, hvorfor han er, hvor han er! Og hvad der har ledt til at han selvom vi har haft nogenlunde samme opdragelse, at han har valgt at blive i det samme miljø og ikke rigtig søgt udenfor den lille boble han nærmest lever i. Hvorfor blev det lige den film du lavede? Det er et godt spørgsmål. Det virkede meget oplagt, for han har haft en stor indflydelse på min barndom og min opdragelse. Man kunne også sige, at det ligeså godt kunne være min mor men hende forstår jeg bedre. Og jeg kan se mig selv lidt mere i hende. Der er lighederne meget mere tydelige end hos mig og min far. Der er jo mange vinkler man kunne tage på emnet. Det kunne jo også være venskaber i folkeskolen, som jeg også overvejede i et stykke tid, men det gik jeg fra igen, da jeg ikke kunne se, hvordan den lige skulle linkes over på opdragelse. Så du fik denne her ide om at det skulle handle om din far og du ønskede at blive klogere på din far. Nu sagde du lidt om det tidligere, men hvilke udfordringer var der så i at få den plan og de tanker du havde om hvad du gerne ville, på film? Det handlede lidt om at prøve på at sidde hjemme og så gøre op med mig selv hvad mit mål var. Og det var jo at blive klogere på ham. Udfordringerne... Det var nok også været lidt at få. Han har faktisk været meget åben for at snakke, hvilke egentlig overraskede mig ret meget. Jeg tænkte: Hold da op, han kan godt finde ud af at snakke og komme ind på emnet, selvom vi aldrig har snakket om det før. Det havde jeg troet havde været det sværeste, men det var det slet ikke. Men det var mere tidspresset der hang over mit hoved da jeg skulle hjem, for jeg havde tre dage at skyde i. Så det var om at ligge en plan og få det overstået. Og jeg skulle sørge for at holde styr på båndene så jeg ikke mistede dem. 12

13 forhold. Vi har været gode venner. Vi har selvfølgelig haft vores små skænderier, men det har aldrig været alvorligt. Vi har altid været tætte, men distancen nu gør jo det lidt sværere. Jeg har dog fået et bedre kendskab til hvem han er og ser ham ligesom på en ny måde. Hvad var det du gerne ville fortælle med filmen? Og hvad håber du på publikum får ud af den? På den ene side håber jeg at man ser, at uanset hvor forskellige man tror man er, så har man altid noget til fælles med sine forældre. Selvom man siger: Ej ej ej! så har man! Min film er relativt konfliktfri for jeg har ikke haft en barndom hvor jeg har haft store konflikter, hvor jeg nu skulle undersøge, hvad der var der var sket. Der er ikke rigtig været nogen sammenstød. Måske vil publikum undre sig over hvad den har at sige. Den har jo ikke noget den som sådan skal have løst. Det der skal løses det var vel at egentlig, for mig, at finde ud af hvem han er og hvorfor vi er så forskellige. Så det har betydet noget for dig og dit syn på ham og dit ønske om at lære ham bedre at kende? Ja og jeg tror måske også det har lært ham noget om hvordan jeg er. For jeg tror han har haft virkelig svært ved at forså hvorfor jeg har det sådan som jeg har det med at skrive, hvad det er jeg får ud af det og sådan, fordi det at skrive, er det jeg allerhelst vil. Men jeg tror ikke han kan se det, for han læser ikke engang en skønlitterær bog. Så der er lidt et paradoks. Men jeg tror det har givet ham en forståelse for hvad det er jeg har gang i; hvad det er jeg får ud af det. Han har altid bare sagt: Gør det du vil og så længe du er tilfreds er jeg tilfreds. 1 Arbejdsspørgsmål Skriv scenerne i Christoffers film ned i stikordsform, så I kan huske, hvad der sker undervejs. Var det en vigtig film for dig at lave? Blev det en film, som er kommet til at betyde noget for dig? Ja jeg syntes det har været meget interessant at få at vide, hvordan forholdet var mellem min far og min farfar var. Han døde vist nok to år før jeg blev født. Så jeg har aldrig kendt ham. Jeg ville egentlig også gerne ind på hvordan hans valg havde formet sig, ud fra hvordan han var blevet opdraget. Og det var virkelig fantastisk at få noget mere at vide om for det var et område jeg aldrig før havde fået belyst. Det var rigtig spændende og lærerigt. Hvad har det så betydet for dig at lave den her film? Det har givet mig et bedre kendskab til min far. Nogle gange har det været svært for mig at forstå, hvorfor det var, at han var så optaget af sit arbejde, som han var. Det syntes jeg egentlig jeg har fået lidt bedre indblik i og så alligevel ikke! For han har virkelig været sådan en arbejdsnarkoman og han har virkelig elsket sit job. Og det jeg er i gang med er Ja, jeg er jo også sådan en arbejdsnarkoman, og det havde jeg ikke lige forudset. Så den har betydet noget for at forstå hans motiver og motivation til hvordan han er endt hvor han er. Har det fået en betydning for jeres forhold? Nej ikke rigtigt. For jeg syntes altid vi har et stille og roligt Christoffers film er fyldt med modsætningspar: Far og søn, Hirtshals og København, fiskeri og skriveri. Hvordan kommer de til udtryk i filmen? Hvordan præsenterer Christoffer dem? I interviewet kigger han også på lighederne (frem for forskellene) på ham og hans far. Hvordan bliver lighederne præsenteret? Ligesom flere af de andre film, forholder Christoffers sig en forælder. Hvad er forskellen på hans og de andres film? Diskutér, hvordan det se en så personlig fortælling på film. Hvordan gør Christoffer den relevant for publikum? Han siger i interviewet, at han håber folk vil indrømme, at man arver noget fra sine forældre, selvom det kan være svært at se. Beskriv udviklingen i Christoffers film. Ændrer han sit syn på faren undervejs? Hvad siger filmen om temaet opdragelse? 13

14 4 Af Kathrine Saxild Hvad laver du, når du ikke laver film? Jeg studerer film og medievidenskab på Københavns Universitet på andet semester. Det var på en mailingliste for film og medieskabsstuderende, at jeg så opslaget og sådan jeg kom ind i projektet, men jeg har længe været interesseret lige fra jeg havde mediefag på gymnasiet. Prøv at beskrive forløbet med at lave filmen. Hvad blev I ført igennem og hvad var opgaven for jer? Det var en meget åben opgave, og vi fik lov til selv at bestemme, hvordan vi ville fortolke emnet opdragelse. Det kunne både være hvordan vi er nu og hvordan vores barndom var, fx. Camilla Magid hjalp os og vi havde tre dage allerførst i processen, hvor vi havde et kursus, hvor vi så en masse dokumentarer og snakkede om dem og videreudviklede vores historie i samarbejde med de andre og interviewede hinanden i en gruppe på fire. Men hele processen var meget emotionel; det er jo ens eget liv. Spændende, men også hårdt. Så fik I et kamera i hænderne, og så var det bare med at komme i gang med at filme dit liv eller hvordan greb du det an? Vi havde det lille kursus i starten over en weekend. Så fik vi et kamera, og filmede i to uger. Undervejs havde vi også kontakt til Camilla, og vi mødtes i løbet af de to uger og snakkede med hende individuelt, for lige at se hvor langt vi var nået og hvordan vi kunne komme videre derfra. Hvad handler din film om? Det handler om dengang jeg blev smidt ud af min far, og min kamp for at blive anerkendt som voksen og som mig selv. Hvornår besluttede du dig for at det var den historie, du ville fortælle? Allerede i løbet af det første kursus snakkede vi om at indkredse historien, fordi filmen kun skulle vare ti minutter. Vi bestemte hvilket fokus vi ville have og begyndte at tænke over, hvordan vi kunne fortælle det bedst. En konflikt er god, og sådan nogle basale ting og så begyndte det at tage form. Hvorfor var det lige den film, du ville lave? Jeg startede med at ville lave en film om min tid i folkeskolen, hvor jeg var anderledes og ikke gad være med i en gruppe. Der var mange grupper. Mit budskab Jeg havde meget tidligt et budskab, som jeg ville ud med til folkeskolen og til dem, der skulle se filmen: nemlig at være sig selv, tro på sig selv og hvile i sig selv, og ikke være så bange for, hvad alle tænker og hele tiden at skulle gør som andre. Så tænkte jeg bare at denne her konflikt med min far var mere konkret, stærk og også 14

15 interessant for mig selv at få bearbejdet. Men budskabet er det samme, tænker jeg; at man skal være sig selv og tro på sig selv. Det synes jeg er vigtigt for teenagere at huske. Hvilke udfordringer var der i at få fortalt din historie på film? Det var meget svært at tænke visuelt omkring min historie, fordi den handler om noget, der skete for lang tid siden. Jeg kunne jo ikke vise det der skete. I starten blev det meget snak, hvor jeg snakkede om det og snakkede med min far om det og min mor om det, men det blev ikke billedligt og visuelt. Så blev man nødt til at arbejde ud fra det, og så filmede jeg mere rejsen mod at finde en eller anden forståelse med ham, filmede at jeg gik, og på den måde få det visuelle ind. Men det er udfordrende. Hvad ville du gerne fortælle med filmen og hvad håber du at publikum får ud af den? Igen tror jeg budskabet er noget med at tro på sig selv, og så tænker jeg at emnet er meget genkendeligt for mange teenagere; at deres forældre er skilt og så får en ny kone. Jeg håber at folk vil kunne spejle sig i min historie og se at det gik godt. At det er en positiv historie. Jeg synes ikke, man skal have ondt af mig overhovedet. Det, jeg håber folk forstår, er What doesn t kill you makes you stronger: at livet ikke er så hårdt nødvendigvis. Erfaringer og udfordringer skaber en. Jeg synes ikke det er negativt med konflikter jeg synes det er sundt. Hvorfor var den vigtig for dig at lave? Og hvorfor endte det med at blive den film du ønskede at lave? Jeg tror, det var fordi det ikke rigtig var en konflikt, der var helt løst med min far. Vi havde skrevet en masse mails, men vi havde ikke rigtig snakket om det, så det var lige som noget, der skulle lukkes. Jeg havde brug for noget closure, så jeg tror, det er derfor, det endte med at være den. Det var terapeutisk for mig faktisk. Du søgte efter anerkendelse fra din far Synes du, du fik det? Ja, så meget som han nu kan give. Han er jo min far. Men jeg synes, jeg opnåede en bedre forståelse for hvem, jeg er og han ser mig som selvstændig mere, hvor før, der så han mig som min mors barn, som tænkte gennem hende. Nu føler jeg, at han ser mig for hvem jeg er. Og det er stort, synes jeg. Så hvad fik du ud af at lave den film? Jeg fik fred og en tro på at jeg kan have en fremtidig relation som ikke skal være så kompliceret, fordi det andet var så rodet. Der var en masse løse ender. Jeg har fået et bedre forhold til min far, simpelthen. 15

16 Det, jeg håber folk forstår, er What doesn t kill you makes you stronger: at livet ikke er så hårdt nødvendigvis Arbejdsspørgsmål Skriv scenerne i Céciles film ned i stikordsform, så I kan huske, hvad der sker undervejs. Céciles forældres skilsmisse fylder meget i filmen. Hvordan påvirker det seeren? Kan man genkende noget, hvis man som seer har skilte forældre? Cécile håber selv, at teenagere med skilte forældre vil spejle sig i hendes historie. Hvordan kan film være med til at bearbejde sådan noget? Cécile vil med filmen gerne anerkendes som voksen. Hvilke af de andre film behandler denne udvikling fra barn til voksen? Hvorfor er den grænse så central når man taler om opdragelse? 5 Hvordan er arbejdet med filmen med til at udvikle forholdet mellem datter og far og hvordan kan det være terapeutisk at lave en personlig film? 6 7 I interviewet siger Cécile, at man ikke skal se konflikter som noget negativt, men som en udfordring. Diskutér, hvad det har med opdragelse at gøre. Hvad mere siger filmen om temaet opdragelse?? 16

17 5 Af Anders Thrue Djurslev Hvad laver du når du ikke laver film på C:NTACT? Jeg har et fritidsjob, og så går jeg i skole. Som fritidsjob træner jeg unge i thaiboksning, og jeg går i 9. klasse. Prøv at beskrive forløbet med at lave filmen? Jeg kom ind via min far, som laver flere projekter på teatret. Jeg kom ind i det, og jeg synes det var rigtig fedt, fordi vi lærte alt muligt om kameraet; hvordan man styrer det osv. Og jeg fik lov til at lave min egen film, hvilket jeg synes var rigtig fedt. Hvad handler din film om? Den handler om mig, som går på gaden på Nørrebro. Jeg skal se, om der er forskel på indvandrere og danskere. Fx om danskere ville rykke sig, hvis jeg gik imod dem. Hvis de som gruppe ville rykke sig; om de ville rykke sig til den ene side, så der var plads til mig, eller om de ikke ville. Og det samme gjorde jeg med indvandrere. Jeg prøvede det med begge grupper. Det så ud til, at begge grupper rykkede sig. Så spurgte jeg dem, hvem de troede opførte sig pænest på gaden. Der svarede danskerne indvandrere, og indvandrerne danskere. Hvorfor var det lige præcis dén film du lavede? Fordi jeg synes, det er et godt budskab. Jeg ville prøve at se, om der var forskel, eller om indvandrerne var integrerede i samfundet. Og der var ingen forskel. Hvilke udfordringer var der i at få fortalt den historie? Der var måske to-tre stykker, der ikke gad at blive interviewet, og så skulle man jo ud og finde nogle nye. Det var lidt svært. Men ellers var det helt fint. Det var også lidt længe, at jeg skulle gå rundt Og så var det også lidt grænseoverskridende at skulle spørge fremmede folk på gaden. Hvad vil du gerne fortælle med filmen? Hvad håber du publikum får ud af den? Jeg vil gerne fortælle, til dem der har den holdning, at det er danskere der opfører sig pænest, og til dem, der mener indvandrere opfører sig pænest, at folk opfører sig lige pænt. Så opfører folk sig pænt på gaden. Hvorfor var det vigtigt for dig? Fordi jeg selv ikke vidste det i starten. Og der er nok mange flere, som ikke ved noget om, hvordan folk opfører sig på gaden. Hvis der er mange der fx tror det er danskerne, så får de med min film at vide, at danskerne mener det er indvandrerne, og omvendt. Så det står egentlig meget lige! Hvad har det betydet for dig at lave filmen? I starten troede jeg, at det var danskere, der opførte sig pænest på gaden, for at være helt ærlig. Men efter 17

18 jeg har lavet den her film, så ved jeg, at den står lige. Selvom det kun er en del, jeg har spurgt, synes jeg det står lige. Så jeg har ændret opfattelse efter at have lavet filmen. Jeg vidste slet ikke, at danskerne ville sige, at det indvandrerne og omvendt. 1 Arbejdsspørgsmål Skriv scenerne i Adams film ned i stikordsform, så I kan huske, hvad der sker undervejs. 2 Hvem synes I opfører sig pænest på gaden? Er I enige i Adams konklusion? 3 Tænker I over, hvordan I opfører jer på gaden? Har det noget med jeres opdragelse at gøre? 4 Adam har filmet på Nørrebro, bl.a. på den røde plads på Ydre Nørrebro. Diskutér i klassen, hvad omgivelserne betyder for filmen, og hvordan de små klip mellem interviewsekvenserne, som viser dagligdagen virker. 5 Hvis I selv skulle undersøge noget på gaden, hvordan ville I så gøre? Adam fortæller, at det ikke er alle der vil medvirke i interviews. Hvilke udfordringer tror I der kan være når man laver sådan en film? 6 7 Adams film er det man kalder en vox pop, hvor tilfældige mennesker interviewes på gaden. Hvad er fordelene og ulemperne ved den form? Hvad siger filmen om temaet opdragelse? 18

19 6 Af Kathrine Saxild Hvad laver du når du ikke laver film på C:NTACT Så går jeg på rollespilsefterskole i Hobro. Prøv at beskrive forløbet med at lave filmen, hvordan kom I i gang? Vi startede med at komme over på Edison-teatret. Der snakkede vi om hvad det vil sige at lave en dokumentarfilm. Vi skulle gøre os en masse tanker om, hvad det vil sige at lave en dokumentarfilm, og måske ville det ikke blive helt lige som dét vi snakkede om, men så havde vi et mål at gå efter. Var det svært at finde ud af hvad det var din film skulle handle om? Jeg fandt ud af, at det var bredere det med opdragelse, end jeg lige havde regnet med. Jeg havde faktisk regnet med at vi alle sammen ville lave det samme, men jeg fandt ud af at man kunne gøre det på mange måder og fokusere på mange forskellige ting. Jeg valgte at lave en film om hvordan man opfører sig forskelligt forskellige steder. Man bliver både opdraget af samfundet, miljøet og så også derhjemme. Kammerater og skolen betyder også noget for ens opdragelse. Man opfører sig forskelligt, så jeg lavede en film om hvordan man opfører sig forskelligt. Det blev alligevel ikke helt som jeg havde planlagt. Det var svært at nå det hele. Jeg kunne godt have brugt et par uger mere. Det betød også, at der var mange optagelser med min far på Skype. Vi havde ikke lige mulighed for at ses, fordi jeg går på efterskole, så det blev et langt klip med min far over Skype. Så var jeg lidt hos min mor og så ellers hvad jeg laver oppe på efterskolen med mine kammerater korte klip, men mest en samtale med min far. Hvad handler din film om? Den handler om min opdragelse, om mig og mit liv og de forskellige roller, jeg har i mit liv. Hvorfor blev det lige den film, du valgte at lave? I bund og grund tror jeg det er fordi det er spændende det der med hvordan man opfører sig i forskellige sammenhænge. Jeg har altid kunne klinge med dem, jeg nu er sammen med og hurtigt kunne læse situationer og indordne mig og det synes jeg var spændende. Jeg synes også det var spændende at se hvor meget rav, jeg kunne lave i den uden dem omkring mig lige opdagede det. Jeg kan også bare godt lide at lave film, hvor jeg selv spiller med også på efterskolen handler det om at sætte sig ind i nogle roller. Efterfølgende, da jeg var halvvejs færdig med min udredning, sagde de, at jeg havde en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Så der var også noget dér og som betyder at jeg kan komme langt rundt i for- 19

20 skellige personligheder. Når jeg tænker over det, så er det jo også en del af ens opdragelse at man har udviklet en eller anden spøjs diagnose. Hvad var der af udfordringer i at få din historie ned på film? Jeg har aldrig prøvet at lave dokumentarfilm før, så det var også det, jeg synes var spændende. Jeg brugte noget tid derhjemme på at se dokumentarfilm, bare for at få et billede af, hvad det egentlig var for noget. Jeg havde en idé om hvad jeg ville lave, da vi skulle i gang, men så fik jeg skrevet en masse nye idéer. Det endte faktisk med at blive noget helt andet, også fordi jeg ikke fik nået det jeg troede jeg kunne nå at filme. Men jeg synes det er fedt at lave historier og få en film ud af det, men dokumentaren er svær fordi man skal filme sig selv meget, og det er ikke altid man lige orker. Man skal have hele sin hverdag med, så man skal også slæbe rundt på udstyr og alt muligt, og det var ikke altid der lige var nogle kammerater, der var interesseret i at blive filmet fordi det skulle bruges til undervisning. Det var en udfordring. Men jeg synes resultatet er blevet ret fedt, også selvom det ikke blev til det, jeg havde regnet med. tænkt så langt under processen. Jeg tænkte egentlig bare, at det var mest for min egen skyld, også fordi det gav mig nogle tanker og det gjorde mig klogere på mig selv. Jeg tror egentlig mest jeg havde fokus på mig selv, da jeg lavede den film. Hvad var dét, du blev klogere på? Jeg fik erfaringer med at lave dokumentarfilm, men også det med at se sig selv på en skærm. Jeg fik afspejlet mig selv, og det gjorde mig klogere på mig selv. De interviews jeg lavede i filmen med mine kammerater og med min far Jeg ser lidt anderledes på mig selv nu. Det har også været fedt at lave noget sammen med min far; det har givet nogle stærkere bånd. Hvad vil du gerne fortælle med filmen og hvad håber du publikum kan få ud af den? Det ved jeg sgu egentlig ikke, jeg havde egentlig ikke 20

Et undervisningsmateriale fra

Et undervisningsmateriale fra 1 2 3 4 5 6 7 Et undervisningsmateriale fra 1 En filmserie om mobning, hashrygning, forældre, frihed og rammer. Filmserien OPDRAGELSE er syv korte personlige dokumentarfilm om unges forhold til mobning,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere