Udgivelse: December 2012, 1. oplag, 1. udgivelse Foto: Rune Luk Layout: Gabriel Dzieslaw / Random Formation Research, udarbejdelse og redaktion:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivelse: December 2012, 1. oplag, 1. udgivelse Foto: Rune Luk Layout: Gabriel Dzieslaw / Random Formation Research, udarbejdelse og redaktion:"

Transkript

1

2 Udgivelse: December 2012, 1. oplag, 1. udgivelse Foto: Rune Luk Layout: Gabriel Dzieslaw / Random Formation Research, udarbejdelse og redaktion: URBAN//GOODS Udgivet af Innovaction (Århus Købmandsskole, Egaa Gymnasium, Århus Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Aarhus Tech)

3 Indholdsfortegnelse 1: INTRO Forord: Tankerne bag Innovaction v/ Jesper Nørskov Indledning: Hvad er Innovaction? Hvad kan du bruge publikationen til? Publikationens opbygning Skeptikeren og entusiasten Interview med lærer Oluf Lindberg-Nielsen Interview med vicerektor Lise Hansen Tidslinie : LÆREREVENTS Opstartsevent d. 29. april 2010 på Egaa Gymnasium Camp for lærere på Vægtergaarden i Femmøller 30. september 1. oktober Endags-seminar på Norsminde Kro d. 9. februar Auktionshuset, Mejlgade 45 d. 23. august Endagsevent på Egaa Gymnasium d. 18. januar Seminar for lærere på Koldkærgård Konferencecenter d. 23. august : TEMATIKKER Intro til tematikker Rum og rammer Lærerindsats: Din rolle som lærer i innovationsprocessen Gruppedynamik Forberedelse Tværfaglighed på tværs af fag og institutioner Fælles udgangspunkt og kompetencer Eksterne partnere og virksomhedssamarbejde : FASE 1 - TVÆRFAGLIG INSTITUTIONEL Introduktion til fase 1 og fasens cases Casesamling til fase Er vores sø en sø? Den intelligente montre Fremtidens Gellerup : FASE 2 - TVÆRINSTITUTIONEL FAGLIG Introduktion til fase 2 og fasens cases Casesamling til fase Aarhus bag facaden Innobar hva be har Fremtidens avis : FASE 3 - TVÆRFAGLIG TVÆRINSTITUTIONEL Introduktion til fase 3 og fasens cases Casesamling til fase Krydstogtskibe (på Toldboden) De bynære havnearealer Elevcamp BIG BANG: Det Gode Liv : OUTRO Epilog Afsæt til videre arbejde v/ Povl Henningsen Kontaktinformationer...77 Side 4 Innovaction Side 5 Innovaction

4 1: INTRO 1.1 Forord: Tankerne bag Innovaction v/ Jesper Nørskov Jesper Nørskov er lektor på Erhvervsakademi Aarhus og har været en af idémændene bag Innovaction samt fungeret som konsulent på projektet. Jeg har ofte tænkt: Hvorfor mister nogle elever interessen for undervisningen, hvis de ikke umiddelbart kan se nytten af faget eller temaet? De stiller, helt naturligt, spørgsmål som: Hvorfor skal vi lære det? Hvad skal vi bruge det til?. Sådanne spørgsmål er blevet hverdag i mit job som underviser. Samtidig er der en kraftigt stigende efterspørgsel i samfundet på unge mennesker med et innovativt og entrepreneurielt mindset. Unge der får gode idéer hver for sig eller sammen med andre. Unge der tør handle på deres idéer. Unge, der kan arbejde som intrapreneurer i etablerede virksomheder og institutioner eller som entrepreneurer i egen virksomhed. Og unge, som har lyst til at starte egen virksomhed. I Innovactionprojektet ville vi arbejde med disse udfordringer - det var målet. Innovaction bygger på en grundlæggende tro på, at mennesker kan lære at blive mere handlingsorienterede, samtidig med at de lærer den teori og de metoder, som bekendtgørelser og studieordninger foreskriver. ter og undervisning lidt anderledes. Det er primært et spørgsmål om den pædagogik eller den tilgang, som underviserne tilrettelægger undervisningen ud fra. Her tænkes ikke på traditionelle tværfaglige projekter, hvor skillelinjerne mellem fagene er forholdsvis tydelig, men på projekter, hvor eleverne selv skal finde værktøjer fra de forskellige fag frem. Vi har arbejdet ud fra et par hovedkrav til projekterne, som kom med i Innovaction: De skal være handlingsorienterede, og de skal skabe værdi for nogen - det vil sige private og offentlige virksomheder, hjælpeorganisationer, institutioner af enhver art, græsrodsbevægelser, etc. Kravene til undervisningsforløbene / projekterne var formuleret således: 1 1. De skal repræsentere noget nyt for underviserne, for eleverne og for gymnasierne 2 2. Eksterne opdragsgivere skal tænkes ind 3 3. De skal være tværfaglige Forståelsen af, hvad forskellige fag og fagligheder kan bruges til i praksis, vil i denne type projekter træde væsentligt tydeligere frem. Samarbejdet om udvikling og gennemførelse af forløbene har efter vores vurdering bidraget til, at underviserne har fået en bredere forståelse af deres eget fagområdes plads i den større sammenhæng. Forankringen på gymnasierne er som udgangspunkt det vigtigste element i projektet. Kravet om, at projekterne skulle være tværfaglige og tværinstitutionelle medførte en række praktiske udfordringer både med hensyn til udviklingen og gennemførslen. Engagementet var ikke altid lige højt hos alle, hvilket smittede af på eleverne. Et meget vigtigt mål med projektet har været at bringe gymnasielærerne sammen for at forbedre mulighederne for at udvikle innovative undervisningsforløb. I flere sammenhænge har eleverne også været sat sammen på tværs af gymnasierne. Hvis elevernes mindset skal ændres, er det også nødvendigt at arbejde med undervisernes mindset - Som mester, så hans svende. Dette gælder også arbejde med innovation og entrepreneurship. Vi tror også på, at elever og studerende kan lære elementer fra flere fag på én gang ved at tænke projek Eleverne skal snakke med nogen, aktiveres, inddrage verden uden for gymnasiet. Side 6 Innovaction Side 7 Innovaction

5 1.2 Indledning: Hvad er Innovaction? Hvad kan du bruge publikationen til? Publikationens opbygning Pointen er, at vi godt kan have mange gode ideer, men uden handling eller at nogen foretager sig noget er det intet entrepreneurship, intet bliver sat i værk. Det er transformationen fra at have en god ide, til at kunne udføre den, der er kernen i entrepreneurship (Kirketerp, Anne & Korsgaard, Steffen: Hvordan man skaber foretagsomme entrepreneurer: SKUB metoden og effectuation logik, in Ledelse & Erhvervsøkonomi, (2/2007), p. 95). Innovaction handler om at kombinere kreativ og innovativ tænkning med entrepreneurship og på den måde sætte handling og virkelyst bag den gode idé. Dette er vigtigt at arbejde med allerede i gymnasiet for at sikre eleverne de bedste mulige vilkår på det fremtidige arbejdsmarked og for at styrke deres tankefrihed og handlekraft. Innovaction er et projekt, der over en treårig periode fra har haft som formål at udvikle en pædagogisk-didaktisk praksis for at facilitere kreativitet, innovation og handlekraft i undervisningen på fem gymnasiale uddannelser i Aarhus: HHX på Århus Købmandsskole, STX på Egaa Gymnasium, Langkær Gymnasium og Århus Statsgymnasium samt HTX på Aarhus Tech. En udvalgt klasse fra hvert gymnasium har i løbet af deres treårige uddannelse indgået i workshops, projekter og undervisningsforløb i forbindelse med Innovaction. Projektet er ved projektstart initieret af Aarhus Købmandsskole samt Erhvervsakademi Aarhus, der har bistået processen, og er støttet af Region Midtjylland. Innovaction har haft til hensigt at undersøge, hvordan vi udnytter forskellene mellem gymnasierne, og hvordan en tilpas forstyrrelse, som det at møde andre fagligheder, kan være med til at rykke ved vores eget perspektiv og skabe et bedre fundament for foretagsomhed, nye tanker og idéer. Målet har været at give elever og lærere et mindset, en måde at tænke på, som gør dem i stand til at række ud mod andre kompetencer og ud i verden for at forene uddannelse og erhvervsliv og i det krydsfelt at fostre den gode idé kombineret med virkelyst. Det handler om at give eleverne et (ud)dannelsesgrundlag, hvor det at iværksætte, innovere og tænke kreativt er intuitivt og en naturlig tilgang og arbejdsmetode, som de kan bruge indenfor deres øvrige fagområder. Projektet Innovaction har været et eksperiment både i forhold til at arbejde med innovation i gymnasiet, på tværs af fagligheder og på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det har ikke været uproblematisk og projektet har afledt en række erfaringer både i forhold til, hvad der fungerede, og hvad der bestemt ikke gjorde. Disse erfaringer vil vi gerne dele med dig i denne publikation. Du kan derfor i det følgende læse om initiativer i forbindelse med projektet. De forskellige cases og perspektiver er udvalgt, ikke fordi de nødvendigvis er best practice, men fordi de har genereret nogle erfaringer, som det er givtigt at bygge videre på, hvis man skal arbejde med innovation i gymnasiet. Publikationen er opbygget omkring syv dele. I den første og indledende del finder du afsnittet Skeptikeren og entusiasten, der er tænkt som et debatskabende indspark, som repræsenterer to forskellige perspektiver på det at arbejde med innovation og entrepreneurship i gymnasiet. Det er også i første del, at du finder en oversigt over progressionen i Innovactionforløbet og de forskellige initiativer, der er blevet gennemført i forbindelse med projektet. Del to giver dig en indsigt i de initiativer målrettet lærerne, der har været i forløbet, mens del tre præsenterer en række tematikker, som har vist sig relevante for arbejdet med at facilitere kreativitet, innovation og handlekraft i gymnasiet. Fjerde, femte og sjette del præsenterer de tre forskellige faser, som projektet Innovaction har været opbygget omkring: Den tværfaglige institutionelle; den enkeltfaglige tværinstitutionelle og den tværfaglige tværinstitutionelle. Her kan du læse om udvalgte cases og finde inspiration i casenes opbygning til din egen undervisning. Endelig kan du i del syv finde nogle afsluttende betragtninger og oplæg til det videre arbejde med innovation og entrepreneurship i gymnasiet. God læselyst! Side 8 Innovaction Side 9 Innovaction

6 1.3 Skeptikeren og entusiasten Er der behov for fornyelse i gymnasiet i forhold til at uddanne elever, der kan arbejde innovativt og omsætte teori til handling, eller skal gymnasiet holde fast i sine stærke enkeltfagligheder, hvor eleverne lærer at beskrive og analysere fænomener? Innovaction har været et forsøg på at arbejde på nye måder i gymnasiet på flere planer både i forhold til at integrere kreativitet, innovation og entrepreneurship som pædagogisk praksis og i forhold til at arbejde på tværs af gymnasiale uddannelser. Som så mange andre spæde eksperimenter har dette medført erfaringer både i forhold til styrker og svagheder. Med henblik på at starte en debat bliver stregerne i de følgende trukket op mellem de positive og negative konsekvenser af at arbejde med initiativer som Innovaction. Det sker gennem interviews med henholdsvis en skeptiker og en mere entusiastisk repræsentant fra gymnasierne Interview med lærer Oluf Lindberg- Nielsen Oluf underviser i filosofi og dansk på Århus Statsgymnasium. Hvorfor er det vigtigt med innovation og entrepreneurship i gymnasierne? Det ved jeg heller ikke, om det er. Vi er som gymnasielærere, måske bortset fra de kreative fag og idræt, en del af en beskrivende faglighed. De fleste lærere har en opfattelse af, at man er videnskabsmanden, som formidler, og det er man langt fra i et projekt som Innovaction. Gymnasiet er ikke en uddannelse, hvor man ændrer verden, men hvor man beskriver verden. Det er svært at lave om på den grundtanke. Der ligger noget meget smukt i den klassiske dannelsestanke, om at vi gør eleverne parate. Vi skaber en platform og hjælper med at beskrive verden, og så kan de efterfølgende gå ud og agere i den. At arbejde med innovation og entrepreneurship på den her måde er et grundlæggende paradigmeskifte i forhold til, hvad det vil sige at være et gymnasium. Som gymnasielærere leder vi efter, at alt skal funderes i en eller anden videnskabelighed, og det har der ikke været noget af i det her forløb. Der har været en begejstring, og det skal der være, men der er en tendens til at begreber som innovation og entrepreneurship i sig selv bliver fremstillet som plusord, og jeg er ikke blevet overbevidst intellektuelt om nødvendigheden af at arbejde på den måde i gymnasiet. Synes du, at arbejdet med innovation og entrepreneurship i Innovactionforløbet sker på bekostning af enkeltfagligheden? Inden for danskfaget kan man godt snakke om, at man kan være en innovativ tekstlæser, men sådan har det stort set altid været. Sigtet har dog primært været at arbejde beskrivende, men i Innovactionprojektet er sigtet, at eleverne skal finde på noget. Der har generelt indsneget sig en udbredt målrationalitet i uddannelsessystemet, hvor der nærmest skal skrives læreplaner for vuggestuebørn. Jeg er bange for at sådan en virksomhedsrationalitet bliver for styrende for undervisningen. Noget af det, vi er gode til i gymnasiet, er ikke at gennemtvinge et for hurtigt valg af livsbane for eleverne, men at lade dem snuse til videnskaberne, for på et oplyst grundlag at specialisere sig senere hen. Det er også demokratisk dannelse at forstå, i hvilken kontekst man senere skal virke. Det der med at drysse innovation og entrepreneurship ud over alle fag som en del af en pædagogisk praksis, bliver sådan lidt invaderende. Jeg oplever, at det er en faglighed i sig selv, som ikke er vores, men som vi skal have med ind over vores fag. Jeg oplever klart, at når der går dansktimer til det her projekt, så bliver det taget fra faget. Der er ikke plads til sådan en kernedanskfaglighed i Innovactionprojektet. Såfremt innovation skal indgå i gymnasiet, bør det være i form af et selvstændigt fag. Side 10 Innovaction Side 11 Innovaction

7 1.3.2 Interview med vicerektor Lise Hansen Lise er vicerektor på Egaa Gymnasium og underviser i samfundsfag. Hvorfor var det interessant for jer som gymnasium at gå ind i Innovactionprojektet? På Egaa Gymnasium har vi tradition for at arbejde med innovation i undervisningen. Umiddelbart inden Innovactionforløbet blev skudt i gang, havde vi afsluttet et andet projekt med innovative metoder som overskrift, derfor var Innovaction, for os, en naturlig fortsættelse. Det at inddrage innovation i gymnasiet er på mange måder en god motivationsfaktor for eleverne. Eksempelvis betyder mødet med en autentisk modtager, at det eleverne arbejder med, kan bringes videre og måske endda realiseres i et vist omfang. Når man benytter sig af innovation som en teknik i sin undervisning, bliver al teori brugt handlingsorienteret. Lad mig komme med et eksempel: Vi havde et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i problemstillinger omkring integration. Først vendte vi temaet på klassen, derefter tog vi ud i byen og ledte efter eksempler på disse problemstillinger. Herefter skulle eleverne ud fra en af overskrifterne: Fritid, Beskæftigelse og Beboelse komme med forslag til, hvordan man kan fremme integrationen i Gellerup. På den måde lærer eleverne flere ting. De skal tage udgangspunkt i eksisterende og aktuelle problemstillinger, de skal tilegne sig en faglig viden om området, indsamle informationer og gennemføre en innovationsproces, der munder ud i konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre vilkårene i Gellerup. Det er det, jeg mener med, at innovation kan betyde at bruge sin teori handlingsorienteret. I den forbindelse er det vigtigt, at lærerne bliver bevidste om skiftet i deres rolle: De går fra at være rene formidlere til samtidig at agere coaches og facilitatorer for en proces, som i langt højere grad ligger i elevernes hænder og det kræver tilvænning. Side 12 Innovaction Hvordan kan gymnasiet arbejde med innovation som pædagogisk praksis? Hos os på Egaa Gymnasium introduceres alle lærere for forskellige innovative processer som et pædagogisk greb, de kan bruge bredt i deres undervisning. Vi har særligt arbejdet med KIE-modellen, som går igen i mange af de forløb, hvor vi arbejder med innovation. På den måde bliver det også en naturlig del af elevernes undervisning. Vi kan se, at eleverne også bruger KIE-modellen i deres hverdag som arbejdsmetode i eksempelvis opgavestrukturering. Innovaction har også arbejdet ud fra KIE-modellen, hvilket har givet de deltagende skoler et nogenlunde fælles udgangspunkt. Side 13 Innovaction

8 1.4Tidslinie for Innovaction 23. AUGUST 2011: Lærercamp i Auktionshuset i Mejlgade: Præsentation af forårets arbejde samt planlægning af projekter i fase 2 LÆREREVENTS ELEVEVENTS 30. SEPTEMBER 1. OKTOBER 2010: Camp for lærere på Vægtergaarden i Femmøller: Optakt til planlægning af undervisningsforløb 22. NOVEMBER 2011: Fælles arrangement: Aarhus Stiftstidende Deltagere: 130 elever fra de fem gymnasier + deres lærere Location: Århus Statsgymnasium 18. JANUAR 2012: Kick off for lærere, afholdt på Egaa Gymnasium: Oplæg til forårets projekter og tema OKTOBER 2012: Elevcamp på Søhøjlandet, Gjern Bakker. Tema: Hvad er det gode liv, og hvordan får vi et endnu bedre liv - lokalt, nationalt, europæisk og globalt? 29. APRIL 2010: Opstartsevent på Egaa Gymnasium for lærere: introduktion til projektet 9. FEBRUAR 2011: Endags-seminar på Norsminde Kro for lærere: Opsamling på afholdte projekter med elever) 23. AUGUST 2012: Endags workshop for lærer på Koldkærgaard: Introduktion og optakt til elevcamp FASE 1: TVÆRFAGLIGE INSTITUTIONEL FASE 2: TVÆRINSTITUTIONEL FAGLIG FASE 3: TVÆRFAGLIG TVÆRINSTITUTIONEL OKTOBER 2010 MARTS 2011: 28. SEPTEMBER 2011: 12. APRIL 2012: AARHUS TECH: Tema 1: Affald - en ressource? Samarbejdspartner: Lisbjerg Forbrænding Fag: Samfundsfag, Teknologi og Teknikfag Tema 2: Er vores sø en sø? Samarbejdspartner: Aarhus kommune Fag: Biologi, Kemi, Matematik, Engelsk, Kommunikation/ it EGAA GYMNASIUM: Tema 1: Den intelligente montre Samarbejdspartner: Stenomuseet Fag: Fysik, Matematik, Kemi Tema 2: Historisk bevidsthed og klassebevidsthed Samarbejdspartnere: digitaldannelse.org og Fremtidslaboratoriet Fag: Matematik, Fysik, Kemi, Historie, Samfundsfag, Dansk, Engelsk, Biologi ÅRHUS KØBMANDSSKOLE: Tema: Fremtidsværksted Samarbejdspartner: Uncle Grey Fag: Afsætning, Virksomhedsøkonomi, Dansk, Samfundsfag, Engelsk, Matematik ÅRHUS STATSGYMNASIUM: Tema: Ølprojekt Lav et produkt som har værdi for Den gamle by Samarbejdspartner: Den Gamle By Fag: Historie, Dansk, Matematik, Fysik, Samfundsfag, Biologi LANGKÆR GYMNASIUM: Tema 1: Fremtidens Gellerup Samarbejdspartner: Gellerupsekretariatet Fag: Mediefag, Samfundsfag, Historie, Naturgeografi Tema 2: Hvad er god livsstil? - undersøgelse af danske og grønlandske unges livsstil Samarbejdspartner: Gymnasieklasse på GU Nuuk Midtgrønlands Gymnasiale Skole Fag: Samfundsfag, Biologi, Fysik og Idræt Tema: Aarhus bag facaden Samarbejdspartner: Stiften.dk Fag: Dansk Tema: Fem virtuelle byvandringer i det historiske Aarhus Samarbejdspartner: Visit Aarhus Fag: Historie og Teknologi Tema: Overgang fra folkeskole til gymnasiet i matematik Samarbejdspartner: Systime Fag: Matematik Tema: Mærk kroppen Samarbejdspartner: Tilst Skoles SFO Fag: Biologi og Idræt Tema: OL i London Samarbejdspartner: Danmarks Idræts- Forbund Fag: Engelsk Tema: Innobar - fødevareproduktion og optimering Samarbejdspartner: Danisco og EloPark Fag: Kemi, Fysik og Naturgeografi Tema: Ung i Aarhus Samarbejdspartner: Folketingspolitiker Jens Joel Fag: Samfundsfag, Økonomi og Teknologi Tema: Aarhus Havn: fortid, nutid og fremtid Samarbejdspartner: Arealudvikling Aarhus, De Bynære Havnearealer Tema: De Bynære Havnearealer og Fremtidens Aarhus Samarbejdspartner: Arealudvikling Aarhus, De Bynære Havnearealer Tema: Krydstogtskibe i Aarhus Samarbejdspartner: Visit Aarhus Tema: Aarhus Havn vision eller virkelighed? Samarbejdspartner: URBAN//GOODS Tema: Grundfos Kollegiet Samarbejdspartner: Sjælsø gruppen Tema: Aarhus Havn; Oplevelsesøkonomi og rolle i opfyldelsen af Aarhus' ønske om at blive kulturhovedstad i 2017 Samarbejdspartner: Ingen Side 14 Innovaction Side 15 Innovaction

9 2: LÆREREVENTS Som startskud til Innovaction blev alle involverede lærere inviteret til et opstartsevent, og løbende igennem hele Innovactionforløbet blev der afholdt separate samlinger for alle projektets deltagende lærere. Formålet med lærersamlingerne var at sætte scenen for et Innovactionfællesskab, at give deltagerne mulighed for at lære hinanden bedre at kende samt at drøfte fælles visioner, værdier og mål for projektet. Desuden skulle lærerne her møde omverdenen med henblik på inspiration, nye idéer og nye vinkler via inddragelse af en række eksterne aktører. Og det var her, der skulle planlægges, organiseres og drøftes nye idéer og nye projekter, som skulle gennemføres med eleverne på de fem gymnasier. De i alt fem fælles seancer har vist udfordringen ved samarbejde på tværs. Udfordringen med at forstå og bygge bro over forskelle i holdninger, kulturer og kommunikation. Udfordringen med at se muligheder, perspektiver, visioner og mål, der måske ikke ligger lige for i dagligdagen på det enkelte gymnasium. Det har været et langt forløb og lærerstaben er undervejs delvist blevet skiftet ud. Dem der startede er ikke nødvendigvis dem, der afsluttede projektet. De fælles lærerevents har hver for sig søgt at bidrage til at klæde deltagerne på til at gå i spidsen for forandringsprocesser. Deltagerne har taget gode, første skridt, men der er uden tvivl masser af plads til forbedringer og justeringer i de projekter, der måtte opstå i kølvandet af Innovaction. Her præsenteres de seks lærerevents. 2.1 Opstartsevent d. 29. april 2010 på Egaa Gymnasium Det første møde mellem Innovactions deltagere var dedikeret til at få præsenteret Innovactions mission, målsætning og omfang. De tre faser blev beskrevet, og deltagerne blev præsenteret for teknikker og et par oplæg. PROGRAM 29. SEPTEMBER 2010: Registrering og kaffe/rundstykke Velkomst v. / projektleder Anette Lind samt regionsrådsmedlem Gert Schou (A) Kunsten at synge i kor Hvad skal vi bruge det til? v./ Povl C. Henningsen Tanker bag Innovaction v./ Jesper Nørskov Frokost Speed Thinking v. HC Ralking Action Learning modul Mød en spændende person AGF træner Erik Rasmussen Evaluering over lidt vin/øl/vand + sandwichs Side 16 Innovaction Side 17 Innovaction

10 2.2 Camp for lærere på Vægtergaarden i Femmøller 30. september 1. oktober Endags-seminar på Norsminde Kro d. 9. februar 2011 Andet lærerevent fungerede som en arbejdscamp. Innovactions lærerstab blev sat i gang med en idégenerering over det første tværfaglige, institutionelle forløb. Her blev indholdet af fase 1 skabt. Kriterierne for fasen blev beskrevet og lærerne fik afprøvet de idéudviklingsteknikker, som deres elever senere skulle arbejde med. Kriterierne til undervisningsforløbene / projekterne var formuleret således: De skal repræsentere noget nyt for underviserne, for eleverne og for gymnasierne Ekstern opdragsgiver skal tænkes ind De skal være tværfaglige Eleverne skal snakke med nogen, aktiveres, inddrage verden uden for gymnasiet Her præsenterede lærerne resultaterne fra fase 1, som var foregået på de enkelte gymnasier. Desuden blev fase 2 introduceret, og lærerne skulle efterfølgende selv mødes og arbejde videre med idéer til fase 2, som skulle afvikles i løbet af foråret. PROGRAM 30. SEPTEMBER 2010: Ankomst og morgen mad og check ind Morgensang - Velkomst og præsentation af dagens program Projektpræsentation: Hvad skal vi og hvad forventes der af os? Nutidens og fremtidens unge og undervisningsinstitutionerne? v/ Anne Marie Dahl, Futuria efterfulgt af diskussion Frokost Præsentation af succeshistorier - 6 historier á 10 minutter Kaffe Gruppearbejde: Fremtidens undervisningsforløb Udvalgte præsentationer af det foreløbige arbejde Drøftelse på tværs Walk & Talk Middag med networking Det innovative kropssprog Et causeri ved skuespiller og foredragsholder Brian Hansen PROGRAM 1. OKTOBER 2010: Morgenmad Fortsat arbejde i grupper med undervisningsforløb Fornyelse set med biblioteksbriller v/knud Schultz, leder af Hovedbiblioteket i Aarhus Frokost, aftaler & farvel PROGRAM FOR 9. FEBRUAR 2011: Morgenmad Præsentation af dagens program Præsentation af gennemførte projekter 10 minutter pr. hold Langkær Gymnasium Egaa Gymnasium Århus Statsgymnasium Aarhus Tech Århus Købmandsskole Indledende refleksioner i grupperne over næste projekt i klassen Formiddagsgæster i studiet Projekt Next Stop Africa ved Jesper Nørskov Præsentation af Louis Nielsen projekt i Østafrika. v. konsulent Per Gjøde Efterfulgt af samtale om afrikanske perspektiver i undervisningen Frokost Eftermiddagsgæsten i studiet En samtale med Bo Terp, kommunikationschef i Bestseller Bestsellers strategiske udfordringer: En samtale om CSR, kommunikation, medier, kultur, salg, markedsføring Kaffe i grupperne Projektformulering & projektudvikling Afslutning Side 18 Innovaction Side 19 Innovaction

11 2.4 Auktionshuset, Mejlgade 45 d. 23. august 2011 Lærerne blev på denne workshop præsenteret for flere teknikker til idégenerering af Michael Breum Damsgaard fra firmaet Innobox. På baggrund af disse teknikker blev der arbejdet med at udvikle indhold og en passende form til elevprojekterne i fase 3. PROGRAM 23. AUGUST 2011: Velkomst og præsentation af efterårets program + dagens opgave Præsentation af forårets arbejde fra gymnasierne (i Innovaction regi) Metoder til udvikling af innovativ/anderledes pædagogik v. Michael Breum Damsgaard, Innobox Frokost i faggrupperne Dagens opgave og spørgsmål Gruppearbejde Kaffe & kage Gruppearbejde Aftaler for det videre arbejde Innovactionbuffet Side 20 Innovaction Side 21 Innovaction

12 2.5 Endagsevent på Egaa Gymnasium d. 18. januar Seminar for lærere på Koldkærgård Konferencecenter d. 23. august 2012 Fase 3 blev skudt i gang til et endagsevent på Egaa Gymnasium i vinteren Med oplæg fra Bjarne Mathiesen, Havnedirektør for Aarhus Havn, blev der sat fokus på spørgsmålet Hvad skal Aarhus leve af i fremtiden?. Oplægget var udgangspunkt for det videre arbejde med at planlægge elevevents til fase 3. Det afsluttende lærerseminar omhandlede den kommende og afsluttende elevcamp Big Bang. Formålet var at give alle lærere medindflydelse på campens tema. Desuden blev campformen som et pædagogisk værktøj præsenteret og forklaret. PROGRAM: Velkomst og præsentation af eftermiddagens program v. Jesper Nørskov og Povl Henningsen Urban//Goods: Status 2012, evaluering, dokumentation, de gode historier Indlæg om forårets tema Hvad skal Aarhus leve af, og hvilke muligheder giver Aarhus Havn for forretning, kultur, innovation osv.? Udvikling af fælles projekt til afvikling 12/ Turbococktails Programmet slutter PROGRAM 23. AUGUST 2012:T Morgen og velkomst Hvad er en camp? Hvorfor, hvordan og hvorledes? Gennemgang af campkonceptet ved Jesper Nørskov plus studerende Pause Erfaringsudveksling og hvordan skaber vi en afslutning på projektet, der giver genlyd? Gruppearbejde & plenum Frokost Oplæg ved Marie Elisabeth A. Franck Mortensen, forfatter til bogen Det kreative mellemrum - Hvordan bliver man et kreativt skabende menneske? Oplæg, Øvelse og Forsamlingshus Kaffe Kreativ brug af sociale medier Oplæg ved Greg McQueen Afslutning Side 22 Innovaction Side 23 Innovaction

13 3: TEMATIKKER 3.1 Intro til tematikker 3.2 Rum og rammer Tematikkerne er denne publikationens metarefleksioner og den del, der peger på de overordnede problematikker og løsninger i Innovactionprojektet. Her finder du fugleperspektivet på de værdier og faglige emner, som Innovaction har arbejdet med. Desuden er der mulighed for at finde gode råd og vejledning til, hvordan du selv kan arbejde videre med innovation og entrepreneurship i din undervisning. Hver tematik peger på konkrete nedslag i Innovactionprocessen, hvor tematikken har været i spil, således at metabeskrivelsen knyttes til noget helt konkret fra forløbet. I forlængelse af tematikkerne finder du henvisninger til artikler, websider eller faglitteratur som kan bringe dig et spadestik dybere i emnerne. Alle tematikker har følgende opbygning: 1. Præsentation af tematikken Direkte referencer til cases fra Innovaction Gode råd Deltagerperspektiv I løbet af Innovactionprojektet er det blevet tydeligt, hvilken betydning de fysiske rammer har for elevernes mulighed for at samarbejde og agere innovativt og entrepreneurielt. Et centralt udgangspunkt for Innovactionprojektet har været at skabe en kobling mellem undervisningens klasselokale og det virkelige liv repræsenteret af de eksterne samarbejdspartnere. Når undervisningen rykker ud i praksis som i flere tilfælde under Innovactionforløbet, bliver der mulighed for at arbejde med læring i en skala én til én, og det kan give eleverne en anden forståelsesramme for det stof, de arbejder med, end den vante undervisning i klasselokalet eller observationerne i gymnasiets laboratorium. Eksempelvis kan det at være on location være en inspirationskilde, der kan kickstarte nye idéer og præsentere nye vinkler på det stof, som eleverne behandler. Feltstudiet er en mulighed for at komme ud og observere, hvordan tingene fungerer i praksis, og er således et vigtigt supplement til elevernes teoretiske grundlag. Det er det, fordi det er afgørende for den entrepreneurielle proces, at løsningerne kan iværksættes og ikke alene fungerer på et teoretisk plan. At komme ud og se problemstillingerne med egne øjne er desuden en mulighed for at snakke med brugere eller afsendere, og få indsigt i flere perspektiver af problemstillingen, hvilket giver eleverne et bedre grundlag for at udarbejde kvalificerede løsningsforslag. Men indsamlingen af data uden for klasselokalet kræver en række redskaber og metoder såsom eksempelvis observations- og interviewteknikker for at sikre kvaliteten i elevernes udbytte. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt, at eleverne kommer ud i den relevante kontekst og får testet deres løsningsforslag f.eks. ved at lave en mock up eller en prototype. Innovationsprocesser som i Innovactionforløbet beror på, at eleverne får mulighed for at arbejde sammen om udviklingen af innovative tiltag. Derfor er det vigtigt at skabe rum og rammer, der giver plads til gruppearbejdet. Det lyder muligvis banalt, men flere gymnasier er bygget i en tid, hvor der ikke var fokus på og plads til gruppearbejdet. Innovationsprocessen kræver et miljø, hvor man kan tale sammen uden at forstyrre andre eller blive forstyrret. Det fordrer både en vis plads, men også en særlig akustik. Desuden kræver den entrepreneurielle fase, at der er plads til at handle og evt. skabe en form for produkt. Hvad enten det er en reportage, et power point eller en müslibar, er der behov for remedier og faciliteter, der imødekommer eller appellerer til elevernes kreativitet. Ud over selve produktet er det ofte givtigt for grupperne at arbejde med visualiseringer af deres idéer, så idéen er synlig for hele gruppen, og så diskussionen kan forholde sig til visualiseringen i stedet for personen, der fremsætter idéen. Det kræver ligeledes de rette remedier og tilstrækkelig plads. Side 24 Innovaction Side 25 Innovaction

14 CASE #1: AARHUS BAG FACADEN Innovation handler om at ændre måden, man går til verden på og i første omgang at udfordre sine traditionelle tankemønstre flytte sit perspektiv. Til at understøtte denne proces kan det derfor være givtigt simpelthen at flytte sig fysisk. I projektet Aarhus bag facaden mødtes elever på tværs af de fem gymnasier på toppen af ARoS i Olafur Eliassons regnbue for bogstavelig talt at give eleverne et nyt perspektiv på byen. Omgivelserne var med til at rammesætte præsentationen af dagens opgave for eleverne: At gå på jagt efter det usete, det oversete og det gemte Aarhus og formidle byens alternative stemningsbillede på Aarhus Stiftstidendes hjemmeside. Læs mere om Aarhus bag facaden i afsnit CASE #2: DE BYNÆRE HAVNEAREALER OG FREMTIDENS AARHUS Erfaringerne fra Innovaction viser, at det har været givtigt for processen og produktet at besøge de organisationer eller områder, som elevernes opgaver/projekter tager udgangspunkt i. Eksempelvis var eleverne fra de fem gymnasier i forbindelse med projektet Hvad skal Aarhus leve af? De Bynære Havnearealer og Fremtidens Aarhus på rundvisning på Aarhus Havn med stabsleder Lotte Pape. Eleverne fik dermed syn for sagen og det gav mulighed for et unikt indblik i havnens udvikling. Læs mere om projektet i afsnit Gode råd 01 Hjælp eleverne med at få adgang til relevante faciliteter og rekvisitter i forhold til at kunne arbejde med løbende visualiseringer af deres idéer og udarbejde et produkt f.eks. er post-its et let redskab til at visualisere idéer. 02 Tag ud med eleverne eller opfordr dem til at tage ud og observere problemstillingen f.eks. ved at tage på besøg på den virksomhed eller det sted, som er omdrejningspunkt for den opgave, eleverne stilles. 03 Giv eleverne redskaber til at indsamle informationer og data, der kan supplere deres teori f.eks. i form af interviewteknikker, observationsskemaer, vox pops, foto eller videooptagelser. 03 CASE #3: FREMTIDENS GELLERUP De observationer og den erfaring, som eleverne får ved at komme ud i felten, kan være et givtigt afsæt for det videre analysearbejde og undersøgelser. Men det kræver, at eleverne er blevet præsenteret for nogle værktøjer i forhold til at indsamle og bruge data f.eks. via målinger, video- eller fotodokumentation, interviews eller feltstudieobservationer. Et godt eksempel på dette er Langkærs Gymnasiums projekt Fremtidens Gellerup. Eleverne skulle on location lave undersøgelser i Gellerupområdet i form af interviews, videooptagelse, foto. Læs mere i afsnit Skab plads til gruppesamarbejdet f.eks. ved at lade eleverne arbejde i mindre grupper fordelt i forskellige lokaler, så de ikke forstyrrer hinanden, når de diskuterer eller afprøver deres idéer. Side 26 Innovaction Side 27 Innovaction

15 Deltagerperspektiv Torben Hamborg, lærer på Langkær Gymnasium 3.3 Lærerindsats: Din rolle som lærer i innovationsprocessen Hvordan skaber man et kreativt og innovativt miljø? Det skal ikke foregå på skolen, for så er man for meget i det vante rum. Det er godt, at man tager ud i nogle uvante omgivelser f.eks. er det godt, at den problemstilling, man arbejder med, også er den, man er i, så dem, man har som målgruppe, er nogen, man kan gå ud og snakke med. Derfor betyder det også super meget, hvilken problemstilling man vælger. Når målgruppen f.eks. er børn og ældre, så skal man måske være der, hvor de er, i stedet for at sidde isoleret i et elfenbenstårn på gymnasiet. Det kan selvfølgelig være svært at kombinere med en hverdag på gymnasiet, men en løsning kan være at indlægge projektdage eller koble det til ATforløb. Lærerne? De står bare ovre i hjørnet og drikker kaffe! At være underviser i en innovativ eller entrepreneuriel proces kræver noget andet end almindelig klasseundervisning. Det kræver også noget andet end almindelig projektarbejde. Derfor kan man let fare vild i den entrepreneurielle jungle, og pludselige kan man føle sig sat ud af spil forvirret om sin rolle, og om hvilke kompetencer, man har til at smide i puljen, når eleverne arbejder. - Så hvordan undgår du at blive en kaffedrikkende beskuer, mens dine elever forsøger at finde løsningen på verdens problemer? Underviserrollen i innovation og entrepreneurship flytter sig fra eksperten med den faglige baggrund over i facilitatoren med den praktiske baggrund. Det betyder en anden indstilling til, hvad underviseren kan både hos vedkommende selv og hos eleverne. Det kræver, at scenen er sat fra start, at man som underviser har gjort eleverne bevidste om, at Jacob Brath Vinge, elevrådsformand på Langkær Gymnasium Hvad skal der til, for at du synes, der er et godt miljø til at arbejde innovativt og kreativt? Omgivelserne skal være inspirerende - men også hverdagsagtige, for det er de idéer, der opstår i hverdagen, som afspejler det største behov, så det at kunne se sig omkring og blive inspireret er vigtigt. Samtidig sker der jo også nogle ting, hvis man er et sted, man aldrig har været før. Da vi var på havnen, mærkede vi atmosfæren og suset vi kunne blive en del af det, der skete dernede, og kom med vores idéer til, hvad der kunne gøre havnen god. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Kirsten Hastrup: Det antropologiske projekt, København, Gyldendal 1992 Steiner Kvale: Interview Introduktion til et håndværk, København, Hans Reitzels Forlag, 2008/2010, 2. udgave, 3. oplag Jean Lave og Etienne Wenger: Situated Learning Legitimate peripheral participation, Cambridge, University of Cambridge Press, 1991 Side 28 Innovaction Side 29 Innovaction

16 Deltagerperspektiv man ikke ved meget mere, end de gør, men at man gerne vil bidrage i samme grad som dem, og at man gerne vil hjælpe dem med at finde den rigtige vej gennem det projekt, de arbejder med. At turde fraskrive sig sin faglige overlegenhed og stadig stole på sin egen nytte i processen kræver en høj grad af praktisk erfaring. Derfor er det afgørende, at man som underviser selv har stået i de situationer, man kaster sine elever ud i. Man skal være vant til at turde handle og selv have mærket både nervøsiteten ved at bevæge sig ud på vippende grund og suset ved at lykkes med det. For at få et solidt greb om rollen som facilitator, kan det være godt at tænke sig selv mere som coach end som lærer. Dette flytter fokus fra at give de rigtige svar til i stedet at stille de rigtige spørgsmål. På den måde bliver underviserens vigtigste funktion at sikre, at eleverne konstant drives videre på baggrund af beslutninger, de selv tager, og som de derfor også må tage ansvaret (og belønningen) for. Projektet Innovaction tog sin start med en række lærerevents, der havde til formål at give underviserne en mulighed for at afprøve de metoder, de senere skulle udsætte eleverne for. Disse events gennemgik innovationsværktøjer og værktøjer til kreative processer. På denne vis forsøgte projektet at ruste lærerne med en parathed, som klædte dem på til at give den nødvendige lærerindsats. Gode råd 01 Tænk klassen eller gruppen som en reel projektgruppe, hvor alle indgår på samme vilkår også dig som underviser. Fralæg dig en del af din autoritet og lad eleverne vide, at I er sammen om projektet, og at alle har både kompetencerne til og ansvar for, at I sammen når et mål. 02 Lad eleverne vide, at du ikke har svaret. Du kender ikke den rigtige vej, du kender ikke den rigtige løsning, men du vil gerne bidrage til at finde den, med de kompetencer, du har. 03 Tag eleverne seriøst! Tro oprigtigt på, at deres idéer er reelle bud på en løsning. Vær åben over for idéerne og forsøg at forfølge dem, også selvom de virker useriøse og fjollede af og til er det de fjollede og måske provokerende idéer, som afføder de geniale. CASE #1: FREMTIDENS AVIS Innovation handler om at ændre måden, man går til verden på og i første omgang at udfordre sine traditionelle tankemønstre flytte sit perspektiv. Til at understøtte denne proces kan det derfor være givtigt simpelthen at flytte sig fysisk. I projektet Aarhus bag facaden mødtes elever på tværs af de fem gymnasier på toppen af ARoS i Olafur Eliassons regnbue for bogstavelig talt at give eleverne et nyt perspektiv på byen. Omgivelserne var med til at rammesætte præsentationen af dagens opgave for eleverne: At gå på jagt efter det usete, det oversete og det gemte Aarhus og formidle byens alternative stemningsbillede på Aarhus Stiftstidendes hjemmeside. Læs mere om Aarhus bag facaden i afsnit Simone Krogh Lasborg, elev på Århus Statsgymnasium Hvordan synes du at lærerne bedst hjælper jer med at arbejde innovativt og iværksættende? Nogle af lærerne er rigtig gode til at komme rundt og give konstruktiv kritik. KIE-modellen har været en god teknik, som lærerne bruger i det arbejde. Men nogle gange tager det lidt overhånd, og så føler jeg mig talt ned til. Det bliver for pædagogisk. Når de på den ene side skal have den der ja-hat på og ikke må give kritik. Det bliver lidt for skånende i forhold til almindelig undervisning, hvor der er noget der er rigtigt, og noget, der er forkert. Det virker lidt for opstillet, at de f.eks. i går kollektivt afstraffede os det var også kunstigt og havde den modsatte effekt. Hvordan oplever du, at lærerne er i Innovactionprojektet i forhold til den normale undervisning? I projektarbejde er det svært at sige, hvad der er rigtigt og forkert, men de vil ikke bremse idéprocessen, og derfor kan de ikke agere, som de plejer. Og som elev kan det godt resultere i en lidt tom fornemmelse, når man ikke får den kritik og feedback, man er vant til derhjemmefra. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Anne Kirketerp og Steffen Korsgaard: Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik in Ledelse og Erhvervsøkonomi, 2007, bind 71, hæfte 2. Side 30 Innovaction Side 31 Innovaction

17 3.4 Gruppedynamik Gruppearbejde optur eller nedtur? Konceptet har bestemt potentialet til at gå begge veje. Innovactions succes har i høj grad ligget i hænderne på netop de grupper af elever, der har arbejdet sig igennem de mere eller mindre definerede cases eller udfordringer og resultaterne har mildest talt været svingende. For når man sætter elever sammen på tværs af klasser, fag og uddannelser, kan det i bedste fald give nogle helt fantastiske processer, hvor fagligheder supplerer hinanden, men det kan også ende i konflikter, hvor ingen i gruppen tør tage ansvar, eller hvor man ikke lytter til hinanden, fordi man ikke forstår hinanden, eller hvor dele af gruppen mener, at det gælder om at blive hurtigst muligt færdig, og den anden del holder fast i, at det er processen, der er det vigtigste. En dårlig gruppedynamik kan ødelægge meget, især i en proces så gruppebåret som Innovaction. Elevernes faglighed og idérigdom kan først rigtigt udfolde sig, når gruppen er i nogenlunde harmoni. Undervejs i forløbet har eleverne været i mange forskellige gruppekonstellationer. Nogle for et par timer, andre flere dage. De har arbejdet med deadlines med - for nogle - uinteressante og endda uforståelige problematikker og med virksomheder eller organisationer, der har forventet et resultat. Alt sammen under en overskrift der hed Innovaction, som for mange af eleverne aldrig rigtig blev en del af deres hverdag. Det har sat eleverne under pres og det kan give både positive og negative resultater. For hvad gør man så som lærer, når man får øje på disse konflikter, og når der opstår frustrationer i gruppen? Som det første er det vigtigt at have en føling med, hvad der sker i de forskellige grupper. Bliver frustrationerne løst af sig selv, eller udvikler det sig blot til negativ energi? For frustration er ikke nødvendigvis en dårlig ting. For det andet er det godt givet ud at lade gruppen bruge noget tid på at lære hinanden at kende. Hvad interesserer de sig for? Hvad har de af holdninger? Hvad er de gode til? CASE #1: DET GODE LIV På den to dages lange elevcamp blev eleverne fordelt i grupper, som de udover at skulle arbejde med også skulle spise og sove sammen med. Desuden var der alverdens fristelser/gode tilbud på Søhøjlandet, hvor campen blev holdt, såsom badeland, hoppeborg, søde dyr og flot natur. Nogle grupper gik nærmest i opløsning ved campens start, da eleverne fandt det meget svært at skulle dele seng med fremmede. Andre grupper havde svært ved at styre den store frihed og kunne bedre se meningen i at være i badelandet end at sidde og arbejde med casen. Der var dog også de grupper, som netop formåede at få det bedste frem i hinanden og situationen. De tog kollektive inspirationspauser, hvor de sammen tog en tur i vandrutschebanen for bagefter at arbejde igennem hen imod deadlines. Læs mere om Det Gode Liv i afsnit Gode råd 01 Lav gruppeøvelser i starten så eleverne lærer hinanden at kende. 02 Tal med dem om gruppedynamik og det vigtige i at gå ind i en gruppe med positiv energi. 03 Vær opmærksom på konflikter og sørg for at eventuelle amputerede grupper (hvor nogen er taget tidligere hjem ) får sig hægtet på en anden gruppe eller på anden måde får gjort arbejdet færdig, så de standhaftige kan tage hjem med en god fornemmelse i maven. Deltagerperspektiv Sara Lange, elev på Århus Købmandsskole Hvordan fungerer det, at I som eleverne skal arbejde på tværs af institutioner og faggrænser? Her på Big Bang campen på Søhøjlandet har vi været helt væk fra skolerne og ude i naturen. Vi har fået talt os varme og udvidet på idéudviklingen og tematikken Det Gode Liv, og så har vi haft et pusterum, hvor vi kunne tage i badeland, hvor vi kunne tænke på noget helt andet og så komme tilbage igen. Vores gruppe her har alle gået meget op i at gøre det godt her på campen, og det har været meget federe end de andre forløb. Hvad mener du, der skal til for at skabe en god gruppedynamik og samarbejdskultur hos de unge? Alle elever skal være positivt stemte omkring projektet først og fremmest. Vi har alle haft dårlige oplevelser med Innovaction. Men man kommer med en holdning om, at måske det bliver bedre denne her gang, så bliver det jo bedre! DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Torben Hamborg, lærer på Langkær Gymnasium Hvordan fungerer det, at eleverne skal arbejde på tværs af institutioner og faggrænser? Jeg synes ikke det har fungeret særligt godt. Idéen er god, men på vores niveau er forskellen ikke særlig stor, så den der dynamik, der kunne komme af at kombinere forskellige fagligheder, er svær at opnå. Fremtidens Avis med Aarhus Stiftstidende var et godt eksempel på, at alle bare kommer med de samme idéer. Vi ligner hinanden for meget. Det bliver overskygget af den overvinding, det er for eleverne, når de ikke kender hinanden. Ejerskabet forsvinder, når de ikke kender hinanden. Vi bruger jo utroligt mange kræfter på de enkelte gymnasier på at tømre eleverne samme, og det gør en kæmpe forskel, men det er ikke en selvfølge, så det kan man selvfølgelige ikke skabe på et par dage. Muller, Michael J, 2002: Participatory design: The third space in HCI, The human-computer interaction handbook: fundamentals, evolving technologies and emerging applications. Lawrence Erlbaum Associates, Inc., Mahwah, NJ. Side 32 Innovaction Side 33 Innovaction

18 3.5 Forberedelse At undervise i entrepreneurship og innovation, som det er tænkt i Innovactionforløbet, kræver at man mestrer den svære balancegang mellem forberedelse og improvisation. Underviserrollen afløses af facilitatoren eller coachen, som i høj grad lader de rigtige svar og dermed også den rigtige handling være bestemt af eleverne selv. I den entrepreneurielle proces er det en nødvendighed, at man kan forfølge de gode idéer, og det kan af og til kræve, at man bryder rammerne. Får en gruppe elever eksempelvis en idé, som kræver, at de forlader det planlagte opholdssted, kan det være nødvendigt, at de kan få lov til dette. At rumme en sådan åbenhed stiller krav til både elever og undervisere. Eleverne skal kunne håndtere den seriøsitet og det ansvar, der ligger i selv at tage beslutningerne, og underviseren skal have tillid til, at eleverne kan dette. Derfor kan det være en god idé at tale med eleverne om dette inden forløbet. Gør det klart for dem, at de har frihed til at handle selvstændigt, men at det forventes, de ikke misbruger denne frihed. De frie rammer er ikke lig med ingen forberedelse tværtimod. For at eleverne skal kunne bruge deres handlingsfrihed, skal de omkringliggende rammer være styret i en særlig grad. Det vil sige, at programmet skal være tilrettelagt med klare deadlines, der skal være gode faciliteter og styr på alt det praktiske. Ofte er det de simple ting, som gør, at processen kan få et godt flow. I Innovactionforløbet har frokosten eksempelvis været et vigtigt element for både elever og lærere. En god frokost har betydet, at alle har taget arbejdet seriøst og har lyst til at bidrage en dårlig frokost det modsatte. For at du som underviser kan bevare overblikket over elevernes arbejde, kræver det 1) at eleverne ved, at de skal orientere om, hvordan deres proces skrider frem og 2) at du som underviser interesserer dig for elevernes proces og konstant er opmærksom på, hvor de bevæger sig hen. Dette kan gøres ved mindre deadlines som lægges ind som checkpoints i processen, eks. som sparringsrunder, hvor eleverne præsenterer deres arbejde for andre elever. Samtidig er det en god idé at bruge tid på at tale processen igennem, før I går i gang. Forklar eleverne, at de skal råbe op, hvis de møder udfordringer, at du dog ikke kender svaret på deres problemer, men gerne vil hjælpe dem med at finde en retning undervejs. Det har sat eleverne under pres og det kan give både positive og negative resultater. For hvad gør man så som lærer, når man får øje på disse konflikter, og når der opstår frustrationer i gruppen? Som det første er det vigtigt at have en føling med, hvad der sker i de forskellige grupper. Bliver frustrationerne løst af sig selv, eller udvikler det sig blot til negativ energi? For frustration er ikke nødvendigvis en dårlig ting. For det andet er det godt givet ud at lade gruppen bruge noget tid på at lære hinanden at kende. Hvad interesserer de sig for? Hvad har de af holdninger? Hvad er de gode til? Gode råd 01 CASE #1: LÆRERCAMP PÅ VÆGTERGA- ARDEN Tilbyd din hjælp. Spørg eleverne, hvordan det går hos dem, og om der er noget, du kan gøre for dem. Tag deres forslag seriøst, også selvom de ikke er det. Siger de: Ja du kan hente vores frokost, så indvilg i at gøre det med henvisning til, at de må være midt i en vigtig del af processen, som gør at de ikke har tid til at afbryde den. Humor skader sjældent den entrepreneurielle proces. 02 Forbered en pulje af mulige værktøjer. Hav idégenereringsmetoder eller templates til eksempelvis opgavelister eller budget klar, sådan at eleverne kan bruge dem, hvis de får behov for det. 03 Lad mening være guideline for forløbet og vær ikke bange for at behandle eleverne forskelligt. Tag alle forslag fra eleverne op til seriøs overvejelse, hvis det giver mening for deres proces, og lad dem forfølge idéen. 04 Tænk hellere på at nå et mål og ikke målet på denne måde lader du processen være åben for at forfølge de muligheder, som opstår uventet. Arbejdscampens form mindede meget om den proces, som eleverne senere skulle igennem, og gav lærerne mulighed for sammen at skabe indholdet til fase 1. Der var klare kriterier for fasen, men samtidig plads til, at den enkelte lærer kunne tænke sin faglighed ind i programmet. Projekterne i fase 1 har generelt fungeret godt måske fordi der var tid og rum til at få skabt et godt fundament, som eleverne kunne arbejde ud fra. Læs mere om lærerevents i del 2. Deltagerperspektiv Lærer fra Egaa Gymnasium Hvordan har det været at være med som lærer i Innovaction-forløbet? Vi var som lærere ikke med i planlægningen af dagen og havde ikke mulighed for at tænke det ind i undervisningen. Det betød også, at vi på dagen skulle finde ud af, hvad det her gik ud på, og hvad vores rolle i det egentlig skulle være. Og vi fik ikke bidraget ret meget fagligt. Der er stor forskel på de projekter, man selv er arkitekt på og dem, hvor man ikke har nogen styrende rolle. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Sara S. Sarasvathy: Causation and effectuation: Toward a Theoretical shift from Economic Inevitability to Entrepreneurial Contingency in The Academy of Management Review, USA, 2001, Bind 26, Hæfte 2. Side 34 Innovaction Side 35 Innovaction

19 3.6 Tværfaglighed på tværs af fag og institutioner Det er en grundidé i Innovaction, at der arbejdes på tværs fagligt, men også institutionelt. Tanken om tværfagligheden er interessant, fordi man i Innovaction har søgt at bryde med traditionelle, søjleopdelte undervisningsforløb og i højere grad har ønsket eksperimentet i at blande og udfordre de unges individuelle fagligheder. Dette forstærkes yderligere af, at projektet arbejder på tværs af institutioner og dermed på tværs af kulturer, konventioner og tankegange. Eksempelvis er fundamentet for en elev på et teknisk gymnasium og en elev på et alment gymnasium selvsagt forskelligt, men også traditionerne og kulturen på en given institution udfordres i mødet med en anden institutions traditioner. Det er i dette krydsfelt, at det uventede, nye og dermed innovative kan opstå. Det er ved at lade flere forskellige syn på verdenen mødes, at man opnår helt nye optikker og løsningsmuligheder på en problemstilling. Det er ved at lade forskellige fagligheder mødes, at nye synsvinkler på et forretningskoncept opstår; en vinkel som kan åbne op for den sidste brik i puslespillet. Projektet Innovaction peger på, at tværfaglighedens væsen er et af de elementer, der skal sikre en innovativ arbejdsstyrke i fremtidens Danmark. Det er givet, at det klæder eleverne på til at overkomme de fordomme og den forudindtagethed, vi som mennesker ofte møder verdenen med. Ved kontinuerligt at møde udfordringen - at skulle arbejde konstruktivt med andre institutioner og fagligheder - vil eleven, hvis denne er åben for udfordringen, gradvist opnå en indsigt i sig selv og andre, som giver et overblik over egne og andres kompetencer. Det betyder at innovationen kan ske hurtigere, da vi allerede inden vi indgår i samarbejdet, er et skridt foran - vi er forbi fordomme og myter. Derfor kan det være en fordel at arbejde målrettet med at klargøre undervisere, ledelse og elever på forhånd i kunsten at skulle samarbejde på tværs. For det vil ganske givet blive et kulturchok, og for ikke at lade dette blive en stopklods for samarbejdet, bør deltagerne fra starten klædes mentalt på til at se styrke i menneskers forskellige synspunkter og faglige kompetencer. CASE #1: FREMTIDENS GELLERUP Her viste tværfagligheden sig at være helt afgørende for at kunne løse opgaven, da eleverne kun ved at sætte flere af deres kompetencer i spil kunne gennemføre undersøgelser i Gellerupområdet i form af interview, videooptagelse, foto og indsamle materiale til baggrundstekst. Opgaver af denne karakter giver også eleverne en intuitiv tilgang til tværfagligheden - de er måske endda tværfaglige uden at vide det i øjeblikket, og fag, som ikke er attraktive i hverdagen, bliver sat i spil på nye og spændende måder. Læs mere i afsnit CASE #2: KRYDSTOGTSKIBE Denne case belyste de udfordringer, der ligger i at samle deltagere fra fem steder omkring én fælles opgave. Der er store logistiske og praktiske opgaver forbundet med at kombinere forskellige faglige og fysiske tilhørsforhold. Her lykkes det at sammensætte et dagsprogram og et fagligt grundlag, som lærere og elever kan mødes omkring, og den eksterne samarbejdspartner fra Visit Aarhus fik en række konkrete inspirationsideer med sig hjem. Læs mere i afsnit Gode råd 01 Det er ressourcekrævende at sætte dette samarbejde i system. Et grundigt forarbejde og planlægning er nødvendigt for at disse institutioner kan indgå i den nødvendige organisatoriske fleksibilitet og omstillingsparathed der kræves. 02 At arbejde systematisk med tværfaglighed giver eleverne en større sans for at danne sig et overblik over deres individuelle og fælles kompetencer. Giv eleverne muligheden for at sætte deres forskellige fagligheder og kompetencer i spil - evt. via cafémodellen - se mere her: media/60537/2008_06_c.pdf Nye synergier skal opstå i elevernes møde med andre elevers spidskompetencer, men i lige så høj grad i elevernes forståelse for, at deres personlige viden og forskellige evner indenfor en lang række fag kan supplere hinanden. Det er når faglighedernes grænseflader mødes, at nye, overraskende og uforudsete resultater fremkommer. CASE #3: ER VORES SØ EN SØ? Dette er et eksempel, hvor rigtig mange forskellige fag kom i brug - eksempelvis kommunikation, engelsk, matematik, kemi og biologi. I dette tilfælde er synergien med stedet og omgivelserne heller ikke uvæsentlig. For netop den geografiske virkelighed omkring en sø, kræver at man tænker tværfagligt for at kunne gribe opgaven korrekt an. Læs mere i afsnit Side 36 Innovaction Side 37 Innovaction

20 Deltagerperspektiv Jacob Brath Vinge, elev og elevrådsformand på Langkjær Gymnasium 3.7 Fælles udgangspunkt og kompetencer Hvordan fungerer det, at eleverne skal arbejde på tværs af institutioner og faggrænser? Blandingen af faggrænser har været vildt fedt. Når man arbejder med to fag, begynder man at se en mening med det, man har lært hjemme på sit eget gymnasium. At se at det, man har lært, kan bruges til noget ude i virkeligheden. Særligt Gellerupprojektet var virkelig fedt. Vi plukkede alt det bedste fra fem forskellige fag. Fag som jeg ikke nødvendigvis synes er spændende, blev brugbare på en helt anden måde. Vi fokuserede egentlig ikke på, at nu skulle vi bruge dansk eller historie, men vi brugte statistikker om befolkningssammensætninger, vi filmede, brugte interviewteknikker, og det hele blev meget mere identificerbart, end når man får et eksempel fra en lærebog. I forhold til at arbejde på tværs af skolerne, der bliver det mest spændende i de sammenhænge, hvor vi mødes i de fag, hvor vi virkelig er forskellige fagligt. Når markedsføring møder sprognørden. Arne Rasmussen, økonomi- og administrationschef på Langkær Gymnasium Hvordan fungerer det, at eleverne skal arbejde på tværs af institutioner og faggrænser? Når man overvinder de mange lavpraktiske forhindringer og møder det med åbent sind, fungerer det godt. Men der skal ikke være mange nejhatte i gruppen (både blandt elever og lærere), før det ikke fungerer. Det er selvfølgelig en mere sårbar konstellation. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Frans Johansson: Medici effekten, Kolding, Birmar, 2006 Hvad skal man være opmærksom på, når man sætter forskellige udgangspunkter i stævne i samme proces, eksempelvis når forskellige gymnasiekulturer mødes? Et fællesskab er ikke noget, man kan tvinge frem, der skal findes en parathed og åbenhed for fællesskabet i individerne for at opnå denne gruppesammenhæng. Paradokset i at mødet mellem elever og lærer med forskellige tilgange til innovation, kreativitet og entrepreneurship både er den absolutte styrke, men også projektets største udfordring, stiller store krav til forarbejdet. Forskellene på tværs skal ikke være hæmmende, det skal være til gavn for helheden. Forskellene er i denne sammenhæng netop grunden til at have et fællesskab. Det er vores mange forskellige syn på verden og forskellige tilgange til opgaveløsning, der kan gøre os stærke i fællesskab. Det er derfor positivt for processen, hvis man skaber et fælles fundament og en fælles forståelse for projektet, inden man går til værks. I Innovaction blev der introduceret et fælles metodeapparat, som eleverne og lærerne på tværs af institutioner kunne mødes omkring. Men derudover er man også nødt til at oparbejde en parathed overfor mødet med andres måder at se verdenen på. Dette mindset skal være appreciativt. Begrebet appreciativ kan oversættes til anerkendende og værdsættende. Det betyder, at man anerkender de aktører, man involverer sig med: Man anerkender deres oplevelser og deres syn på tingene. Samtidig værdsætter man dem, idet man bruger disse synspunkter og oplevelser konstruk- tivt og fremadrettet og ikke bare vender det døve øre til. Det er én måde at gå til udfordringen i at arbejde sammen med forskellige udgangspunkter. Har man en fælles vision og et ønske om at innovere, kan man i en anerkendende samtale identificere og undersøge de bedste oplevelser og erfaringer i gruppen. Man skal dele visioner i gruppen for, hvor man hver især ønsker, at man skal bevæge sig hen. På baggrund heraf, skal man samskabe et fælles billede af et realistisk resultat og sammen skabe dette. Det ligger i Innovactions DNA, at videndeling og evnen til at kombinere forskellige kompetencer er kimen til innovation. Kigger man på en virksomhed eller en organisation, så består den af mennesker, og dens evne til at udvikle sig og overleve afhænger derfor af evnen til at udnytte menneskelige ressourcer og viden. Hvad vi ved, definerer også, hvad vi som organisation kan udrette. Side 38 Innovaction Side 39 Innovaction

21 CASE #1: BIG BANG CAMP DET GODE LIV Et intensivt og kompakt forløb, hvor konceptet omkring arrangementet gør, at alle deltagere får samme præmisser og vilkår for at arbejde. Dette er derfor et bud på, hvordan man som facilitator kan rammesætte et fælles udgangspunkt, som giver plads til deltagernes forskellige kompetencer. Læs mere i afsnit Deltagerperspektiv Arne Rasmussen, økonomi- og administrationscchef på Langkær Gymnasium Hvorfor er det interessant for jer som gymnasium at indgå i tværfaglige samarbejder? Man oplever også forskellige skolekulturer, og her kunne man måske også ønske mere åbenhed og lyttende attitude over for hinanden [...] At mødes på tværs af fag og faglige kulturer mv. bør være berigende for unge menneskers personlige udvikling uanset om de selv lige kan se det i situationen. Sara Lange, elev på Århus Købmandsskole Hvorfor er det interessant at indgå i tværfaglige samarbejder? Vi giver og får inspiration til og fra hinanden. Vi kommer jo fra forskellige gymnasier og forskellige traditioner og fag og det giver forskellige måder at gøre tingene på. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Hornstrup & Loehr-Petersen: Appreciative Inquiry en konstruktiv metode til positive forandringer, København, Jurist- og Økonomforbundet, 2003, 2. udgave, 2. oplag. Gode råd 01 Det kan lyde banalt, men problemer er negativt ladet og begrænsende, muligheder er positivt ladet og fremadrettet. Det handler om at omformulere problemer til muligheder og udfordringer. Dette tankemønster er helt centralt for en innovativ proces. Det er mere sundt og livgivende at undersøge ønsker og drømme frem for at fordybe sig i alskens problemer. 02 Sørg for at processen har tid indregnet til at klæde deltagerne på til opgaven. Jo bedre man er forberedt på og åben for kulturforskellene, jo bedre for processen. 03 Giv de forskellige institutioner og fag nogle fælles overordnede begreber og procesværktøjer, således at deltagerne allerede før de mødes, har en fælles referenceramme. 3.8 Eksterne partnere og virksomhedssamarbejde I Danmark er der mange, der mener, at vi skal leve af innovation kombineret med handlekraft. Vi skal lære at arbejde sammen og bruge hinandens kompetencer og ressourcer, hvis dette skal lykkes og det samarbejde skal gerne opstå allerede i gymnasiet. En del af formålet med Innovaction er netop at få eleverne til at tænke på tværs af faggrænser og vende den læring, de har fået, til noget kreativt, analytisk og handlende, og dermed komme med bud på løsninger på udfordringer, som virksomheder eller institutioner står overfor. Innovaction supplerer den klassiske undervisning med et markedsaspekt. Der rækkes ud mod organisationer og virksomheder for at opdyrke et samarbejde mellem de to verdener, for at de indbyrdes kan inspirere og lære af hinanden. Formålet med projektet er at skabe en Innovactionkultur blandt eleverne, således at de opnår selvstændighed og handlekraft samt lysten, viljen og evnen til at handle. Eleverne kan i et velfungerende samarbejde med en ekstern virksomhed eller organisation blive mo- tiverede af en udfordring fra verden udenfor. De kan få følelsen af aktivt at gøre en forskel, de kommer til at arbejde med ansvar og projektstyring, og ikke mindst kan de se deres faglighed blive brugt på en helt ny måde. Ligeledes kan en virksomhed få indblik i en spændende målgruppe. I det gode samarbejde giver og modtager begge parter. Et samarbejde med en ekstern partner skal ikke nødvendigvis være et oplæg, hvor problemstillingen (og dermed løsningen) er kridtet alt for tydeligt op på forhånd. Man kan altså få nogle meget givtige samarbejder mellem gymnasier og virksomheder, hvor initiativet kommer fra eleverne selv. En vigtig del af Innovactionforløbet har været at gøre projekterne så virkelighedsnære som muligt. Samarbejdet mellem uddannelse og erhverv er en præmis for, at eleverne får en god og lærerig proces. Eleverne, som har været igennem forløbet, er alle enige om, at det virker motiverende og præstationsfremmende at have en virkelig modtager af deres overvejelser og koncepter. Her præsenteres to cases, hvor den eksterne samarbejdspartner på to forskellige måder satte sit aftryk på processen: Side 40 Innovaction Side 41 Innovaction

22 Deltagerperspektiv CASE #1: FREMTIDENS AVIS Den opgaveformulering som virksomheden og uddannelsesinstitutionerne sammen stiller, skal være konkret, men samtidig åben for forskellige løsningsmuligheder. På det store fælles arrangement i fase 2 var den eksterne samarbejdspartner Aarhus Stiftstidende. Alle gymnasier var samlet for i tværinstitutionelle grupper at løse en problemstilling, som avisen stillede. Casen blev præsenteret, som var der et mål, der var fastlagt på forhånd, hvilket betød, at de fleste grupper mere eller mindre kom frem til den samme løsning. Den snævre problemstilling gjorde det svært for eleverne at tænke ud af boksen. Læs mere i afsnit CASE #2: DEN INTELLIGENTE MONTRE Et mere vellykket samarbejde var mellem Steno Museet og Egaa Gymnasium omkring projektet Den Intelligente Montre. Eleverne samarbejdede med museet, idet museumspersonalet fungerede som vejledere. Dette samarbejde var innovativt, da nye produkter og tankegange fødtes. Elevernes produkter blev en del af Steno Museets udstilling, når filmene blev lagt ind i deres Intelligente montre. Læs mere i afsnit Gode råd 01 Opsøg de eksterne partnere i god tid, hvis de skal være med fra start. Søg eksempelvis efter eksterne partnere som i forvejen har fokus på værdien i videndeling, og som har en åbenhed og imødekommenhed. Men overvej samtidig om den eksterne partner skal være med fra start, eller om eleverne selv skal tage kontakt længere inde i processen. 02 Skab afklaring hvad får de forskellige parter ud af samarbejdet? Når man kontakter de eksterne partnere, så er et af argumenterne for samarbejdet den værdi, som eleverne kan tilbyde, men også den brandingværdi, der ligger i at virksomheden åbner sig op og hjælper de studerende med at udvikle sig. 03 Få styr på, hvad den eksterne partner realistisk kan tilbyde, og hvad de i sidste ende kan realisere. 04 Vælg en ekstern partner og tematik/ problemstilling, som eleverne kan spejle sig i enten fagligt eller interessemæssigt. Pia Møller Jensen, lærer og ansvarlig for talentarbejde på Science, Egaa Gymnasium Hvad definerer et godt virksomhedssamarbejde? Det er tit problematisk at tro, at en hel gymnasieklasse samlet kan gå ud og få en meningsfuld oplevelse. Det er svært at få et naturligt samarbejde med så mange på en gang. Det ender ud i projekter, hvor vi, hvis vi er heldige, får en repræsentant fra en virksomhed, som kommer og ser på en præsentation. Så tanken om, at en hel klasse skal løse noget for én virksomhed, er hul i hovedet. Eleverne skal i øvrigt lære, at hvis de har en idé, kan de faktisk flytte noget og ændre verden, og det behøver ikke at ende ved en powerpoint-præsentation. Samtidig skal eleverne forberede sig ordentligt, for kvaliteten højnes når eleverne selv har ansvaret for at tage kontakten til virksomheden frem for, at virksomheden er med fra start. På den måde kan man finde frem til nogle meget mere ideelle matchs. Malene Thorsager, elev på Egaa Gymnasium Hvordan har det været at arbejde sammen med virksomheder og forskellige organisationer udenfor din uddannelse? Det har været fint at arbejde med en rigtig modtager, men en skam at ingen af vores idéer så er blevet realiseret. Grundfosskollegiet var helt klart det bedste samarbejde. Det var en spændende og relevant case, fordi vi kunne se os selv som fremtidige beboere, og derfor kunne vi forholde os til det. Problemformuleringen talte direkte til os, og det tændte mig. Vi var inde og se kollegiet og fik klart meget inspiration af at være på det sted, som idégenereringen handlede om. DU KAN FINDE MERE INSPIRATION TIL TEMAET HER Kahane, Adam, 2007: Solving Tough Problems - An Open Way of Talking, Listening, and Creating New Realities. Berret-Koehler Publishers. Side 42 Innovaction Side 43 Innovaction

23 4: FASE 1 - TVÆRFAGLIG INSTITUTIONEL 4.1 Introduktion til fase 1 og fasens cases Projekterne i fase 1 var alle tværfaglige, men bevægede sig ikke på tværs af gymnasierne. Den enkelte uddannelsesinstitution havde her mulighed for at kombinere fag og samtidig holde projekterne under samme tag. Eleverne kendte hinanden i forvejen, og det nye bestod hovedsageligt i de tværfaglige kombinationer, samt de eksterne samarbejdspartnere. Det var overordnet en for lærerne rigtig god proces, og også eleverne er kommet med positive tilbagemeldinger. Fase 1 har været den fase, der har været lettest at styre, idet lærerne havde hinanden tæt på. Virksomhedssamarbejderne har været mere svingende. Mange elever oplevede, at de kunne agere i et rigtigt samarbejde med professionelle samarbejdspartnere. De udviklede et selvstændigt produkt baseret på at søge og anvende viden fra forskellige fag. Eleverne fik erfaringer med at arbejde selvstændigt, kreativt og innovativt, når de øvede sig på de forskellige faser i projektarbejdet. Mange lærere fandt det positivt pludseligt at have tiden til at fordybe sig i et enkelt projekt uden at blive forstyrret, da timerne var helliget udviklingen af fase 1. Den procesorienterede fase i forløbet gav dem mulighed for at afprøve samarbejdets muligheder og begrænsninger. I det følgende kan du læse om tre cases fra fase 1, der på forskellig vis arbejder med tværfaglighed. Case #1 Er vores sø en sø? er et rammende eksempel på, hvordan en opgave kan sætte en lang række fagligheder i spil. Biologien skal bruges til at undersøge planter og dyr; kemien skal fortælle os om søens forhold; matematikken som redskab til at måle og veje søen som rummelig størrelse; engelsk og Kommunikation/IT til formidlingsarbejdet. Case #2 Forløbet Den intelligente montre har udfordret elevernes kreativitet. Især i idéudviklingsfasen på Steno Museet har elevrollen drejet sig om først at modtage ny information om et flerfagligt område, om et nyt medie som produktform og anderledes og konkret informationssøgning. Derudfra har eleverne genereret idéer efter KIE-modellen og slutteligt valgt den bedste idé for deres forløb. Disse elevskabte idéer har formet indholdet i forløbet. For eksempel er mikrobølgeovnens fysik og de socioøkonomiske forhold i forbindelse med køleskabet blevet en del af klassens fysik- og historiepensum. Case #3 Fremtidens Gellerup. Projektet sætter alle involverede på en stor og udfordrende opgave: At opsøge og indsamle holdninger, meninger og snapshots af virkeligheden i et samfund, der er omgærdet af mange forestillinger og fordomme fra det omkringliggende samfund. Elevernes evner og kompetencer blev i høj grad sat i spil for at opnå disse udsagn fra borgerne og samtidigt bevare en troværdighed og autenticitet i materialet. Side 44 Innovaction Side 45 Innovaction

24 4.2 Casesamling til fase 1 Case: Er vores sø en sø? CASEINTRO Hvad kendetegner en sø? Er det et spørgsmål om vandmængde, dybde eller areal? Eller bestemmes det ud fra flora og fauna? Og hvad med vandets kemiske tilstand? Med baggrund i undersøgelser og opmålinger som Aarhus Techs elever havde foretaget tidligere på efteråret, skulle de i fællesskab fremstille en pjece, som informerer om søens størrelse og dens biologiske og kemiske tilstand. CASEDATA Fag: Biologi, kemi, matematik, engelsk, kommunikation/it Dato: Oktober 2010 og januar 2011 Location: Søen ved Aarhus Tech Gymnasium: Aarhus Tech Ekstern samarbejdspartner: Ingen Fagfokus for dagen: Arbejdsformer Kollektive og individuelle arbejdsformer Videnskab og vidensformer Videnskabelig metode inden for naturvidenskab og humaniora Formidling og formidlingsteori Sproglig bevidsthed Præsentationsformer og -teknikker OUTPUT Eleverne udarbejdede en pjece om søen, som informerer om søens størrelse og dens biologiske og kemiske tilstand. Eleverne har fået hands on erfaringer med at indsamle data i naturen, og har erfaret at det samme objekt (søen) kan anskues fra mange faglige perspektiver. Side 46 Innovaction Side 47 Innovaction

25 Case: Den intelligente montre CASEINTRO I samarbejde med Stenomuseet fik Egaa Gymnasiums elever mere eller mindre frit løb til at fortolke og gentænke museumsmontren. Forløbet udfordrede elevernes kreativitet. Eleverne genererede idéer efter KIE-modellen, og slutteligt valgte de den bedste idé for deres forløb. Disse elevskabte ideer har formet indholdet i forløbet, f.eks. er mikrobølgeovnens fysik og de socioøkonomiske forhold i forbindelse med køleskabet, blevet en del af klassens fysik- og historiepensum. CASEDATA Fag: Fysik, matematik, kemi Dato: December 2010 og januar 2011 Location: Stenomuseet, Hovedbiblioteket og Egaa Gymnasium Ekstern samarbejdspartner: Stenomuseet PROGRAM HVORNÅR? HVAD? HVEM? HVOR? FORBEREDELSE Mandag d. 6/ modul INTRO TIL PROJEKT Oplæg Ideudvikling. Grupper vælger et spor. Fremlæggelse af ideer for klasse og lærere+museet. 2.x TB, TS, CG Steno Museet Line og Hanne Steno Museet I udstillingen Den intelligente montre. Grupper arbejder i udstillingsrummet Mandag d. 6/12 MATERIALER SØGES 2.x Bibliotekspersonale Hovedbiblioteket i Århus 3.modul 8/12-1. modul 9/12-1.modul 10/12-1.modul 14/ modul ARBEJDE MED PROJEKT 2.x i læsegrupper Vejledere: TB, TS, CG Steno Museet Egaa Gymnasium Gruppen står for at aftale hjemmearbejde fra modul til modul. 15/ modul OPTAGE FILM 2.x Steno Museet Alt skal være klar! 16/12 4.modul 17/12 1.modul KLIPPE FILM 2.x CG/TS Egaa Gymnasium 11/1 efter frokost. FILMVISNINGER, feedback og diskussion. 2.x TB, TS, CG Steno Museet Steno Museet Filmen er sendt til Museet. Supplerende viden skal være kopieret og klar til de andre grupper. Periode på ca. 3 lektioner (1 i hvert fag) efter d. 11/1 UDVALGT FOKUS Faglig fordybelse i DA, FY, HI. Udvalgt materiale læses som pensum i hvert fag. Faglærerne Egaa Gymnasium OUTPUT En række to-minutters film om arbejdet med teknologi i forhold til både toilettet, medicinskabet, køleskabet og mikrobølgeovnen samt en undersøgelser af de socioøkonomiske følger af ny teknologi. Side 48 Innovaction Side 49 Innovaction

26 Case: Fremtidens Gellerup CASEINTRO I projektet lærte eleverne at søge professionelt efter materialer om Gellerupområdets nuværende og fremtidige udvikling. Eleverne skulle on location - lave undersøgelser i Gellerupområdet i form af interview, videooptagelse, foto og indsamle materiale til baggrundstekst. Produktet skulle være et digitalt produkt, som i samarbejde med forlaget Systime kunne indgå sammen med andre projekter som eksempler på AT-projekter. CASEDATA Fag: Mediefag, samfundsfag, historie, naturgeografi Dato: januar 2011 Location: Gellerup Museum, Gellerup Bibliotek Gymnasium: Langkær Gymnasium Ekstern samarbejdspartner: Systime PROGRAM Eleverne fik intro mandag d. 10. januar i 4. time og eleverne sagde ja til at gennemføre projektet. Dag 1 Dag 2 D. 19. januar mødes vi alle i kantinen på Gudrunsvej 78 kl og eleverne får en generel introduktion til Helhedsplanen mm. Helhedsplanssekretariatet ved Trine Kyed Jansen Afdeling 4. - Helle Hansen- Birger Agergaard - og Lokalhistorisk Arkiv suppleret med information fra biblioteket - Vibeke Hastberg, Svend Erik Christensen Dagen slutter kl D. 20. januar mødes vi alle i kantinen på Gudrunsvej 78, sætter taskerne i lektierummet på biblioteket og går ud og laver video, foto, interview osv. og om eftermiddagen Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6 th 1u på besøg på Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6 th se artikel ved Doron Haahr i JP Svaret på bolignøden - Dag 3 D. 21. januar mødes vi alle i kantinen på Gudrunsvej 78, sætter taskerne i lektierummet på biblioteket og går ud og laver video, foto, interview osv. Enkelte grupper har morgeninterview andet steds i dag fredag - vi andre mødes: Status, arkivering og planer - Kantinen ved Biblioteket Her reviderer grupperne de problemstillingers/fokuspunkter, som er blevet undersøgt, og hvad har vi fundet ud af, og hvad vi mangler. Læg en afsluttende plan for hvad der skal ske i dag, så vi sikrer os at alt datamaterialet er indsamlet, når vi slutter, fx skal fotogruppen - sikre at de har en god dækning af hele strøget fra bibliotek til Bazaren, Hvad tænkes forandret - hvad skal blive? I konferencen indskrives hvad de enkelte grupper har lavet - TJ har en PC med, men vi kan evt. også benytte bibliotekets PC ere ved indskrivning Afslutning på projektet - med fokus på hvad har vi lavet og hvad skal der så ske fremover Side 50 Innovaction Side 51 Innovaction

27 OUTPUT Fotoserier og videomontager der viser et detaljeret indblik i området omkring Gellerup og giver et indblik i borgernes tanker om fremtiden for Gellerup. Først vendte elever og lærerne temaet på klassen, herefter tog de ud i byen og ledte efter eksempler på disse. Ud fra denne dataindsamling skulle eleverne via overskrifterne Fritid, Beskæftigelse og Boliger, komme med forslag til, hvordan man kan fremme integrationen i Gellerup. Ideerne kan efterfølgende blive sendt ind til kommunen, som opfordres til at benytte sig af de løsningsforslag klassen er kommet med. Fotoserie: Fotoserie: Video: Side 52 Innovaction Side 53 Innovaction

28 5: FASE 2 - TVÆRINSTITUTIONEL FAGLIG 5.1 Introduktion til fase 2 og fasens cases Fase 2 fokuserede på at skabe rammerne for kreativitet, innovation og entrepreneurship indenfor en enkeltfaglig kontekst, men på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser. De fem gymnasier repræsenterer tilsammen tre forskellige gymnasieretninger: Det almene gymnasium (STX), Handelsgymnasiet (HHX) og Teknisk gymnasium (HTX), og det gav anledning til at undersøge både ligheder og forskelle mellem de tre gymnasiale uddannelser. Fase 2 satte i forhold fase 1 derfor større krav til koordineringen mellem lærerne fra de forskellige gymnasier i forhold til planlægningen af workshops. Fase 2 udfordrede ligeledes eleverne i at indgå i innovationsprocesser og gruppearbejde med elever, de ikke kendte i forvejen. Som en del af fase 2 blev der den 28. september 2011 arrangeret syv forskellige workshops rundt omkring i byen. De syv workshops blev arrangeret af faglærere på tværs af gymnasierne indenfor faglighederne: Dansk, historie/teknologi, matematik, biologi/idræt, engelsk, kemi/fysik/naturgeografi samt samfundsfag/økonomi/teknologi. Selvom fase 2 var tiltænkt at tage udgangspunkt i enkeltfaglige frem for tværfaglige emner, fordrede fagudbuddet på de tre forskellige gymnasiale uddannelser, at man kombinerede forskellige, men relaterede fag i workshoppen. Således tog fase 2 på nogle områder forskud på fokusområdet i fase 3, nemlig tværfaglighed. I det følgende kan du læse om tre cases fra fase 2, der på forskellig vis arbejder med det tværinstitutionelle samarbejde. Case #1 om Aarhus bag facaden er et eksempel på, hvordan danskfagligheden kommer på spil på tværs af gymnasierne. Casen er et godt eksempel på at flytte eleverne fysisk rundt i byen for at inspirere til nye perspektiver på byen, og dermed kickstarte den kreative proces og skifte perspektiv mentalt ved også at flytte sig rent fysisk. Desuden viser casen, hvordan man kan arbejde målrette mod et konkret produkt i form af samarbejdet med netavisen Stiften.dk. Case #2 Innobar hva be har tager udgangspunkt i fagene kemi, fysik og naturgeografi og er derfor et godt eksempel på, hvordan relaterede fag kan spille sammen om et naturvidenskabeligt område på tværs af gymnasiale uddannelser. Casen er også interessant i forhold til, hvordan virksomhederne Danisco og EloPark inddrages i forhold til at give eleverne en indsigt, der er relevant for deres innovationsproces og som et perspektiv for relevansen af elevernes arbejde. Casen er desuden en godt eksempel på, hvordan man kan stille en opgave, der med klare rammer til målsætning og produkt, alligevel giver eleverne mulighed for at skabe forskellige løsninger. Case #3 Fremtidens avis foregik som et samlet arrangement for alle deltagende elever fra de fem gymnasier. Workshoppen var et forsøg på med inspiration fra camp-formen at skabe et fælles udgangspunkt for alle elevernes innovationsprocesser i grupper på tværs af institutionerne. Workshoppen skete i samarbejde med Aarhus Stiftstidende og tog fat i en aktuel udfordring for den trykte avis som medie. Casen er dog også et eksempel på en snæver problemformulering, der ikke affødte stor variation i elevernes løsningsforslag. Side 54 Innovaction Side 55 Innovaction

29 5.2 Casesamling til fase 2 Case: Aarhus bag facaden CASEINTRO Med udgangspunkt i danskfagets metoder og redskaber skulle grupper af elever på tværs af alle fem gymnasiale uddannelser arbejde med temaet Aarhus bag facaden. Eleverne blev stillet overfor opgaven at udvælge to til tre nedslagspunkter i byen eksempelvis et sted, en person, en begivenhed eller en stemning, som de skulle opsøge og undersøge. Projektet var et samarbejde med Aarhus Stiftstidendes netavis Stiften.dk, og eleverne skulle formidle deres erfaringer fra mødet med Aarhus bag facaden i form af produktion af billeder, lyd og tekst til udgivelse på Stiften.dk. Dagen var arrangeret af dansklærer fra de forskellige deltagende gymnasier. CASEDATA Fag: Dansk Dato: 28. september 2011 Location: Scandinavian Congress Center, ARoS og rundt i Aarhus midtby Tema: Aarhus bag facaden Ekstern samarbejdspartner: Aarhus Stiftstidende, Stiften.dk PROGRAM Introduktion ptå Scandinavian Congress Center. Orientering og inddeling i grupper Besøg på ARoS. Tur op i Regnbuen på toppen af bygningen med henblik på at se Aarhus ovenfra : Eleverne på research i Aarhus by : Retur til Århus Statsgymnasium. Redigering, vejledning og oplæg med præsentation af produkt. OUTPUT Eleverne fik arbejdet med analyse, fortolkning og vurdering samt formidling i forhold til temaet Aarhus bag facaden. De fik erfaringer med at arbejde sammen på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser og fik sat deres faglighed i spil i forhold til at arbejde med tekst, billede og lyd til netavisen som medie og dens læsere som målgruppe. Fem forskellige elevgrupper fik produceret i alt seks reportager fra Aarhus bag facaden til offentliggørelse på Stiften.dk. Resultaterne kan ses her: Side 56 Innovaction Side 57 Innovaction

30 Case: Innobar hva be har CASEINTRO De fem deltagende gymnasier i Innovaction repræsenterer tre forskellige gymnasiale uddannelser (STX, HHX og HTX). Samarbejdet på tværs af gymnasierne betyder derfor også, at de forskellige faglige retninger varierer lidt indenfor de forskellige gymnasiale uddannelsesgrene. Fagene kemi, fysik og naturgeografi gik derfor sammen for at forsøge at skitsere et fælles fagområde, det tog udgangspunkt i udviklingen af en energiholdig müslibar. Eleverne skulle i grupper på tværs af gymnasierne fremstille en energibar og en æblejuice. Udfordringen var at skabe en smagfuld energibar med en høj energitæthed målrettet bjergbestigere samt udvikle en juiceproduktion, der sikrer mest muligt juice per æble. Som eksterne samarbejdspartnere bidrog Danisco og EloPark med oplæg til elevernes fødevareproduktion. Side 58 Innovaction Side 59 Innovaction

31 CASEDATA Fag: Kemi, Fysik, Naturgeografi Dato: 28. september 2011 Location: Tema: Århus Købmandsskole, HTX i Viby samt Elopak i Lystrup Fødevareproduktion og optimering Ekstern samarbejdspartner: Danisco og EloPark Forberedelse: Elever skulle hver medbringe to æbler. De skulle gennemse to videoer om henholdsvis hvordan en æblejuiceproduktion fungerer (http://www.youtube.com/watch?v=d1gpkm4rghy&feature=related) og udsendelsen DR Explorer på verdens tag om bjergbestigning. Til sidstnævnte skulle eleverne også som en del af forberedelse svarer på en række kontrolspørgsmål. Endelig skulle de læse to tekster om henholdsvis koncentrationen af vand i mad og i kroppen samt om hvordan man kan få større udbytte af juicen ved hjælp af integrering af enzymer. PROGRAM Velkommen og lær hinanden at kende 09:30 Besøg fra Danisco og oplæg om fødevareoptimering 10:35 Projekt arbejde planlægning af laboratoriearbejde Frokost Fremstilling af egne produkter i laboratoriet Busafgang Virksomhedsbesøg på Elopak i Lystrup. Oplæg om distributionsoptimering Pizza og præsentation af produkter OUTPUT Fire grupper med elever blandet på tværs af grupperne fik udviklet og produceret hver deres energibar målrettet bjergbestigere. I løbet af workshoppen blev, der udviklet en række præsentationsvideoer, hvor eleverne formidler udviklingen af deres egen energibar og fremviser produktet. Videoerne kan ses her: Side 60 Innovaction Side 61 Innovaction

32 Case: Fremtidens avis CASEINTRO Alle omtrent 130 elever fra de fem gymnasiale uddannelser, der deltog i Innovactionprojektet samt lærerne tilknyttet Innovactionprojektet var samlet på Århus Statsgymnasium til én stor workshop. Workshoppen var arrangeret af Erhvervsakademi Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende som ekstern partner og tog udgangspunkt i de udfordringer avisen står overfor som medie i en digital tidsalder, hvor læsertilslutningen af den trykte avis er svindende. Eleverne skulle i grupper på tværs af gymnasierne arbejde med forslag til, hvordan avisen imødekommer disse udfordringer. CASEDATA Dato: 22. november 2011 Location: Århus Statsgymnasium Deltagere: 130 elever fra de 5 deltagende gymnasier plus Aarhus Stiftstidende Tema: Stiften i fremtiden Ekstern samarbejdspartner: Aarhus Stiftstidende PROGRAM Ankomst. Eleverne deles i grupper Opvarmning v/ lektor ved Erhvervsakademi Aarhus, Jesper Nørskov Opgavestilling: Tre udfordringer for Aarhus Stiftstidende v/ chefredaktør Flemming Hvidfeldt Idegenerering Frokost Brænd igennem med jeres projekt effektiv kommunikation v/ lektor ved Erhvervsakademi Aarhus, Povl Henningsen Valg af løsning og forberedelse af præsentation Præsentation af løsningsforslag Dommervotering med efterfølgende kåring af det bedste løsningsforslag Programmet slutter OUTPUT Eleverne fik arbejdet med at forsøge at løse en presserende udfordring for avismediet i grupper på tværs af de forskellige gymnasiale retninger. Gruppernes idéer blev præsenteret gennem power point oplæg, og der blev kåret en vinder af den bedste forslag. Den generelle oplevelse fra dagens output var, at løsningsforslagene fra elevgrupperne til forveksling lignede hinanden. Flere peger på, at det kan skyldes et meget snævert formuleret oplæg fra den eksterne samarbejdspartner Stiften. Side 62 Innovaction Side 63 Innovaction

33 6: FASE 3 - TVÆRFAGLIG TVÆRINSTITUTIONEL 6.1 Introduktion til fase 3 og fasens cases Eleverne fra de fem gymnasier arbejdede i denne del af Innovaction på tværs af både uddannelsesinstitutioner og studieretninger. Fase 3 pirkede derfor til de udfordringer, der ligger i at samle deltagere fra fem steder omkring én fælles opgave. At krydse både faglighed og tilhørsforhold stiller høje krav til både planlægning og ansvar hos de medvirkende lærere, da koordinering nu ikke længere kan foregå lokalt på den vanlige arbejdsplads, men må klares ved hjælp af online løsninger eller møder ude af huset. Kombineret med den ekstra udfordring at skabe en ramme, hvor alle fagligheder kan ane et læringsperspektiv, kræver denne sammensætning en særlig grad af forståelse for andre fagligheder, stor fleksibilitet og ikke mindst motivation til at arbejde anderledes og på sidesporet af det sædvanlige pensum. Tre cases illustrerer samlet de udfordringer og det potentiale, der ligger i at arbejde tværfagligt og tværinstitutionelt. I casen Krydstogtskibe er der fokus på at arbejde on location, casen De bynærehavnearealer og Fremtidens Aarhus er et eksempel på, hvordan samarbejdet med eksterne aktører kan motivere eleverne til at arbejde engageret og seriøst med en problemstilling. Casen Big Bang: Det gode liv viser potentialet i at dyrke en intensiv, isoleret og komprimeret campform til at styrke elevernes fokus og ikke mindst selvstændighed og ansvar for opgaven. Side 64 Innovaction Side 65 Innovaction

34 6.2 Casesamling Case: Krydstogtskibe (på Toldboden) CASEINTRO I et samarbejde med Visit Aarhus som kastede denne gruppe elever og lærere sig over at undersøge, hvilken betydning krydstogtskibene har for Aarhus, hvordan tilstedeværelsen af både passagerer og personale påvirker byen og sammen kom de frem til fire nye tilbud til krydstogtgæsterne. Særligt for dagen var, at alt arbejde foregik on location på havnen i Aarhus. FORBEREDELSE Eleverne skal medbringe: Laptop, mobil (gerne med kamera/video, evt. selvstændigt video/kamera), praktisk tøj til gåtur i bymiljø, skriveværktøj til skitser/noter mm. Lærerne sørger for: Projektor, post-its, pap, papir, sakse, lim o.lign., internet i roklubben Forberedende links til: Port Aarhus, to artikler i JP Aarhus, wikipedia: hvad er et krydstogtskib?, aarhusportalen (hvad sker der i Århus, hvad er byens muligheder) Skolerne sponsorer frokost PROGRAM 08.45: Eleverne møder i Toldbodens Laugssal - Nordhavnsgade : Foredrag ved Vibeke Jørensen fra Visit Aarhus om Krydstogtskibene og Aarhus Havn : I dette tidsrum kan roklubbens lokaler på Hjortholmsvej 2, 8000 Aarhus C benyttes som base 15.00: præsentation af forslagene i Toldbodens Laugssal 16.00: Uddeling af præmie for den bedste case af dommerrepræsentant fra Visit Aarhus PRODUKTKRAV Klar målgruppe Billeddokumentation fra location Kort interview fra location med lokal om mulighederne Kort skriftligt produkt (Power point, planche eller lignende) Mundtlig præsentation på 4-5 min. LOCATION Lokaliteten for denne case var alle stedspecifikke og foregik i det område eleverne arbejdede med. Derved havde de nem adgang til empirisk materiale og eksterne kontaktpersoner og samtidig er direkte her & nu -inspiration til deres case. OUTPUT Eleverne kom frem med fire potentielle nye tilbud til krydstogtskibene i Aarhus havn:v 011) En kombineret tourguide og audioskattejagt for voksne og børn. 022) En særlig vandkants tour langs Aarhus kyst. 033) En tour med fokus på spændvidden i byens mange miljøer eks. Den gamle by >< Godsbanen><Gellerupparken. 044) CityCountrying: et koncept med fokus på værdien i land og by nærhed, med bytur og besøg hos en landmand. Alle havde de haft kontakt med eksterne ressourcepersoner, enten potentielle brugere eller samarbejdspartnere. De havde således handlet udenfor de trygge rammer og taget deres projekt ét skridt nærmere en realisering. Side 66 Innovaction Side 67 Innovaction

35 Case: De bynære havnearealer CASEINTRO I casen fik eleverne til opgave at udvikle et skriftligt og visuelt idékatalog med forslag til, hvorledes Den Centrale Havneplads, Jette Tikøbs Plads og Havnebassinet kan blive attraktive arealer for beboere, aarhusianere og turister - danske og udenlandske. Lotte Pape, Stabsleder ved Arealudvikling Aarhus, Teknik og Miljø deltog som opgavestiller og holdt oplæg på dagen samt gav evaluering og feedback på elevernes forslag. Side 68 Innovaction Side 69 Innovaction

36 Elevskitse 2 Elevskitse 1 PROGRAM 9.00: Eleverne møder i Pakhus 27, Nordhavnsgade : Eleverne præsenteres for og får udleveret program for dagen og vi præsenterer Lotte Pape og hendes rolle som ekstern relation og evaluator Oplæg ved Lotte Pape, stabsleder omkring De Bynære Havnearealer Eleverne får stillet opgaven af opdragsholderen: Lotte Pape Gruppeinddeling Elevskitse : Rundfart med bus i de bynære havnearealer med indlagte stop : Transport Med bus til Statsgymnasiet, Hasle : Frokost med indlagt oplæg om Den kreative værktøjskasse v/mikkel Ø. Andreasen : Projektarbejde i grupper : Korte oplæg 5 min., hvor grupperne præsenterer deres ideer FORBEREDELSE Inden projektdagen orienteres eleverne kort om projektets overordnede indhold og formål. Ligeledes får de til opgave at orientere sig om De Bynære Havnearealer LOCATION Dagen foregik delvis on og off location med en opstart og rundvisning på det stedsspecifikke område, som eleverne skulle arbejde med, mens selve arbejdet, præsentationerne og evalueringen foregik på et af de tilknyttede gymnasier. Side 70 Innovaction OUTPUT De tre skitser viser elevernes forskellige bud på, hvordan de bynære havnearealer kan tænkes som et spændende og inspirerende sted i Aarhus. Side 71 Innovaction

37 Case: Elevcamp BIG BANG: Det Gode Liv PROGRAM Mandag d. 8. oktober CASEINTRO Som afslutning på hele Innovactionforløbet blev fase 3 sluttet af med en to dages camp på Dayz Søhøjlandet ved Gjern Bakker væk fra vante rammer. Midt i mellem smuk natur, badeland, hoppepuder og efterårsblæst skulle alle de deltagende elever så vidt som muligt gennemgå endnu en kreativ proces, hvor tematikken var bred, men stadig målrettet de unge: Hvad er det gode liv, og hvordan får vi et endnu bedre liv - lokalt, nationalt, europæisk og globalt? Lød Deltagerne ankommer Power, Passion & Personality ved Vagn Egon Jørgensen Pause udfordringen. Campformen havde fokus på socialt samvær, konkurrence og sejhed. Programmet var hemmeligt for eleverne, og lærerne skulle forsøge at agere som procesledere, praktisk ledere samt gruppeguides. Gruppevis skulle eleverne på kryds af både fag og institutioner komme frem til deres bud. Fire grupper nåede finalen, og et dommerpanel bestående af selvstændige og et medlem af styregruppen valgte til slut vinderen Hvad er det gode liv og hvordan får vi et endnu bedre liv? 4 stemmer a 10 minutter Spørgsmål/svar og debat: ordstyrer Povl Henningsen Præsentation af camp + værktøjer ved Jesper Nørskov Frokost Idégenerering i hytterne Grupperne pitcher for hinanden i klyngerne Middag CASEDATA Dato: oktober 2012 Location: Søhøjlandet ved Gjern Bakker Deltagere: 130 elever fra de 5 deltagende gymnasier Tema: Det gode liv Videreudvikling af ideer i hytterne Pitch 1 ide over for guides Arbejdet fortsætter i hytterne Tirsdag d. 9. oktober Morgenaktivitet Morgenmad Præsentation af 1 idé for klyngen med henblik på valg af ide til plenum Frokost Præsentation af idé for dommerpanel/vinder udpeges/præmieoverrækkelse Campen slutter busafgang OUTPUT Fire vindergrupper blev til slut valgt ud (alle elever fik lov til at stemme på deres favorit) og fremlagde for dommerpanelet på campens sidste dag. De fire gruppers koncepter var: 01 En café med fokus på den gode samtale og hvor man altid skal komme i snak med en man ikke kender En sammensmeltning mellem ældreboliger og børnehave, så børn og ældre kan komme tættere på hinanden 04 En ændring af loven så man kan tage enkelte fag om og dermed gøre sit snit højere på ens studentereksamen Et busstoppested med indbygget lysterapi til de mørke morgener og aftener lyset produceres af de ventende selv, ved hjælp af en cykel der står ved siden af stoppestedet. Vindergruppen blev gruppe 3 (børn og ældre). Side 72 Innovaction Side 73 Innovaction

38 7: OUTRO 7.2 Afsæt til videre arbejde v/ Povl Henningsen 7.1 Epilog Innovaction har i sig selv været et entreprenant projekt, en handling, der skubbede til det velkendte for at afdække nye potentialer og løfte sløret for nye indsigter, som individet og fællesskabet ikke havde før. Projektet var i høj grad en udfordring i forhold til at arbejde sammen på tværs af flere store institutioner og forskellige gymnasiale retninger og i forhold til at holde fast i de særegne fagligheder. Dermed har det også været en øvelse i et dialektisk forhold mellem individet og fællesskabet. Uden individets særlige kompetencer, faglighed og forskellighed fra de andre er fællesskabet ikke mangfoldigt - uden mangfoldigheden er der ikke noget eller nogen at spille sin tanker og idéer op ad - og dermed ingen bevægelse, ingen innovation. Projektet Innovaction er et eksperiment, og derfor har det også mødt udfordringer undervejs. Alt er ikke gået efter planen, og mange elementer kunne være gjort anderledes. Men det er også innovationens grundpræmis. Der skal ofte flere gentagelser Side 74 Innovaction til, tilpasninger og testninger, før et eksperiment lykkes. Derfor betyder afslutningen af Innovactionprojektet ikke, at de fem deltagende gymnasier er færdige med at arbejde med kreativitet, innovation og handlekraft i undervisningen. Alle fem gymnasier havde inden projektforløbets start i mere eller mindre grad erfaringer med at arbejde med innovative og entrepreneurielle processer med eleverne. Innovaction har været et supplement, en forstyrrelse, der har givet nogle perspektiver på den eksisterende praksis og erfaringer omkring, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Povl Henningsen er lektor ved Erhvervsakademi Aarhus og har været tilknyttet Innovaction som konsulent og medarrangør af bl.a. camps og seminarer for lærer og elever. Drivkraften i Innovaction-forløbet har været at etablere en fælles scene for fem gymnasier med fokus på sammen at undersøge: Hvordan skaber vi et miljø, der inddrager alle og skaber grobund for nye tanker, idéer og projekter/produkter i gymnasiet? Innovaction har illustreret udfordringen ved en moderne globaliseret tilværelse. Mødet med andre - måske med andre visioner, værdier og adfærd. Et spørgsmål om kultur og evnen til at bygge bro over forskelle. At gøre disse møder inspirerende, engagerende og levende: det er opgaven. Helt almindelige, jordnær kommunikation kan være starten: et varmt håndtryk, øjenkontakt, et interesseret spørgsmål, et smil. Herefter kan alt ske. Projektet er således et afsæt, der kan kvalificere gymnasiernes videre arbejde. Som optakt til netop dette videre arbejde, kan du i det følgende afsnit læse om lektor ved Erhvervsakademi Aarhus og medarrangør af Innovaction, Povl Henningsens refleksioner og forslag til gymnasiernes videre arbejde med innovative processer. Side 75 Innovaction

39 7.3 Kontaktinformationer Det har været inspirerende, interessant og tankevækkende at stifte bekendtskab med fem forskellige gymnasiekulturer, og de sidste tre år har givet stof til eftertanke i forhold til både de muligheder, men også udfordringer som et projekt som Innovaction rummer. I forlængelse af projektet er opstået en række nøglespørgsmål, som kan være givtige for gymnasierne løbende at overveje og diskutere i det videre arbejde med innovation og entrepreneurship i undervisningen: 10 nøglespørgsmål Hvem sætter de nye, ambitiøse mål for innovation og entrepreneurship på gymnasier? Hvordan kan ny teknologi understøtte udvikling af nye ideer på tværs af gymnasier? Hvordan sikres hurtig afprøvning af gode idéer? Hvordan får lærere og elever plads til at tænke nyt? Hvordan minimeres bureaukrati og regler, der kan hæmme idégenerering? Hvordan fremmes lysten til at tænke nyt? Hvordan deles de gode historier? Det nye ved et projekt som Innovaction har netop været det tværinstitutionelle samarbejde omkring innovation og entrepreneurship i gymnasiet. Hovedtesen har i den forlængelse været, at vi kan få flere og bedre idéer, hvis vi tænker, udvikler idéer og handler sammen med andre, som kommer med en anden personlig, faglig eller kulturel baggrund. For at opretholde og videreudvikle dette samarbejde kunne man forestille sig følgende initiativer: En innovations task force bestående af to innovations-ildsjæle fra hvert gymnasium. Ildsjælene skal holde gryden i kog. De skal finde veje til at engagere, motivere og inspirere til mobilisering af den kollektive intelligens og kreativitet på tværs af gymnasier. Det skal være let at finde de andre dvs. inspirerende synliggørelse af kontaktdata på alle Innovaction-deltagere, der sikrer let adgang til konkrete kontakter på tværs, når det forekommer relevant. Et årlig topmøde dvs. et årligt Innovaction-træf, hvor gymnasierne præsenterer innovative projekter, udvikler nye idéer og dyrker det lokale fællesskab. EGAA STATSGYMNASIUM Mejlbyvej Egå Kontaktperson: Vicerektor Lise Hansen LANGKÆR GYMNASIUM Kileparken Tilst Kontaktperson: Økonomi- og adm. chef Arne Rasmussen AARHUS TECH Hasselager Allé Viby J Kontaktperson: Områdeleder Ivan Lauridsen ÅRHUS STATSGYMNASIUM Fenrisvej Aarhus V Kontaktperson: Vicerektor Anton Vinderslev ÅRHUS HANDELSGYMNASIUM Viemosevej Viby J Kontaktperson: Rektor Knud Vestergaard Lektor på Erhvervsakademi Aarhus, Jesper Nørskov: Lektor ved Erhvervsakademi Aarhus, Povl Henningsen: URBAN//GOODS Hvordan øges kvaliteten af nye idéer? Hvordan skabes energi, begejstring og engage-ment som nødvendigt brændstof for et innovativt mindset hos både lærere og elever? Hvordan udnyttes personlige, faglige og gymnasiekulturelle forskelle optimalt? Side 76 Innovaction Side 77 Innovaction

40

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Uddannelse i offentlig servicedesign

Uddannelse i offentlig servicedesign Uddannelse i offentlig servicedesign - For biblioteker i CB-område Midtjylland 2014 ... baseret på design thinking... anvender designmetoder og procesmodeller... anvendes til at udvikle og forbedre serviceydelser

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps,

NIKOLAJ. Inspirerende HYGEBJERG. foredrag og workshops DESIGNER. om design, idéudvikling, apps, NIKOLAJ Inspirerende HYGEBJERG foredrag og workshops DESIGNER om design, idéudvikling, apps, FORFATTER arkitekur, design thinking og innovation UNDERVISER & S Nikolaj Hygebjerg, er uddannet industriel

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX PÅ AARHUS UNIVERSITET Afprøv iværksætteri - og find ud af, om iværksætteri

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane

Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole. Lasse, Camilla og Jane Ny stuktur for 10 klasse på Øse Efterskole Lasse, Camilla og Jane En boglig Klasse Iværksætter Klasse Et helt almindeligt skema med fysik-kemi og tysk Faglige fantastiske fredage (som nu). Der vil være

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Coaching i en organisatorisk sammenhæng Coaching af ledere et træningsforløb Formål Det overordnede formål er at styrke konsulenternes evne til at gennemføre

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere