ISTEDGADE TRAFIKREGULERING OG BORGERINVOLVERING

Transkript

1 ISTEDGADE TRAFIKREGULERING OG BORGERINVOLVERING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS FORMÅL 4 HISTORIEN 5 GADENS IDENTITET 6 BYDELEN I DAG 7 ISTEDGADES FYSISKE KARAKTER 8 OVERORDNET TRAFIKFORDELING 9 UHELDSBELASTNING 10 BUSSER 11 BILER 12 CYKLER 13 FODGÆNGERE 14 LYS OG SKYGGE 15 TRAFIKFORSØG I ISTEDGADE 16 LØSNINGSOPLÆG 17 TRAFIK I DAG 18 TRAFIKPRINCIP BIBEHOLDES 19 FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER 20 P-ZONE 21 GADEPROFIL 23 MIDTERHELLER 24 UDVIDEDE ØER OG SNOET GADEFORLØB 25 BELYSNING OG AFSKÆRMNING 26 SIDDEMØBLER 27 PRINCIP / ISTEDGADE

3 - SIKRE DIALOG MELLEM VESTERBROBORGERE OG BORGERREPRÆSENTATIONEN - AFGIVE HØRRINGSSVAR - STILLE FORSLAG TIL POLITISKE UDVALG - IDENTITETSSKABENDE ARKITEKTUR - RUMLIGE OPLEVELSER OG BEGIVENHEDER - MIDLERTIDIG ARKITEKTUR - INVOLVERENDE PROCESSER - BÆREDYGTIGHED MEDARBEJDERE: JES VAGNBY, RANDI ELISABETH KNUDSEN, HANS BRUUN OLESEN OKTOBER 2009

4 PROJEKTETS FORMÅL - FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER - GRØNNERE MILJØ - INVOLVERENDE PROCESSER Oplægget fra Vesterbro Lokaludvalg til dette projekt indeholder tre overordnede punkter: Trafikdæmpende foranstaltninger skal nedsætte farten og mindske trafikgennemstrømningen for at øge sikkerheden for cyklende og gående. Et grønnere Istedgade skal bidrage til et mere indbydende miljø. Involverende processer vil styrke social bæredygtighed for at understøtte Istedgades forskelligartede aktiviteter og subkulturer. 4

5 HISTORIEN Set i et historisk perspektiv har Istedgade gennemgået en udvikling fra at være byens belastede bagside, med dårligt lys, forurenet luft og ringe boligforhold, til et af byens foretrukne miljøer, hvor det er blevet in at flytte til. Gennem tiden har litterære frontfigurer som Tove Ditlevsen og Tom Kristensen på forbilledlig vis beskrevet Istedgades særpræg. Trods de sidste 20 års sanering er det lykkedes at bibeholde det særpræg, der udgør Istedgades unikke og afslappede identitet. - FRA BAGSIDE TIL FORSIDE - ARBEJDERENS KVARTER - LITTERÆRT SPRINGBRÆT - 20 ÅRS BYSANERING 5

6 GADENS IDENTITET ØSTERBRO ISTEDGADE NØRREBRO Istedgades identitet beror på et fundament af åbenhed og accept af forskellighed. Sammenlignet med mange andre af Københavns bydele, står Istedgade i dag for et frit miljø med plads til alle. Østerbro har overvejende beboere med etnisk dansk baggrund, mens Nørrebro/Nordvest er præget af folk med anden etnisk baggrund end dansk. I Istedgade kan det siges, at det er lykkedes at opnå et mix af etniciteter/kulturer. At Istedgade er et af de få steder integrationen er ganske vellykket. SOCIALT ØKONOMISK KULTURELT MIX 6

7 BYDELEN I DAG Vesterbro er karakteriseret ved at være en tætbefolket bydel med karréstruktur, få rekreative arealer og stor trafikbelastning. Området afgrænses af banegraven, søerne samt Frederiksberg, og er i direkte forbindelse med hovedbanegården og Københavns centrum. Området er kendetegnet ved mange småerhverv og butikker, fortrinsvis i gadeplan. At bysaneringen i området er relativt vellykket, kan tilskrives, at gadernes autenticitet er bibeholdt, mens renoveringsindsatsen har været koncentreret om miljøforbedringer i karréernes bolig- og gårdrum. Blandingen af gode lejligheder og et kontrastfyldt, aktivt gadeliv har tiltrukket mange nye beboere. VESTERBROGADE TIVOLI HOVEDBANEN CARLSBERG ENGHAVEN ENGHAVE PLADS ISTEDGADE GASVÆRKSVEJ SØNDER BOULEVARD KØDBYEN ØKSNEHALLEN HALMTORVET DGI-BYEN INGERSLEVSGADE 7

8 ISTEDGADES FYSISKE KARAKTER HOVEDBANEN SMALLERE ISTEDGADE - HOTELDISTRIKT - MERE RÅT MILJØ - PASSIVE STUEETAGER - INTERNATIONALT ISLÆT GASVÆRKSVEJ ENGHAVEN ENGHAVE PLADS OEHLENSCHLÆGERSGADE BREDERE ISTEDGADE - INDTAGET AF BEBOERE - LIVLIG HANDEL - AKTIVE STUEETAGER - MANGE MØDER PÅ GADEN Istedgades lange, lige forløb fra hovedbanegården til Enghave Plads er omgivet af en konsekvent struktur af relativt kompakte karréer. Gaderummet har en stærk aksialitet på grund af den ubrudte gentagelse af karréer fra hovedbanegården til Enghave Plads. Her er en høj densitet og urban karakter. Istedgade kan inddeles i tre zoner, der adskiller sig på det fysiske, såvel som på måden gaden er indtaget af mennesker. 1. Det smallere Istedgade fra hovedbanegården til Gasværksvej karakteriseres primært som et klassisk hoteldistrikt. Turister indlogeres på byhotellerne og udenfor huserer en stor del af gadens folk. Miljøet er mere råt og stueetagerne er overvejende passive. 2. Det bredere Istedgade er aktivt indtaget af beboere. Der er en livlig handel, fortovscafeer mv. i de aktive, udadvendte stueetager. Gadebilledet er præget af dels at være et sted hvor folk mødes, dels at være en gennemfartsstrækning. Den urbane oplevelse er meget stærk her. 3. Enghaveområdet er en åben, grøn struktur, som bruges af mange forskellige grupper - fra sportsaktive børn og unge til hjemløse misbrugere. Enghave Plads kan karakteriseres som et alment bytorv med mange spontane og uformelle aktiviteter. Området er desuden et mindre tæt urbant område og et af Vesterbros få rekreative områder. ENGHAVEOMRÅDET - ÅBEN STRUKTUR - MANGE BRUGERGRUPPER - GRØNT MILJØ - MINDST URBANT 8

9 OVERORDNET TRAFIKFORDELING KØRETØJER CYKLER/KNAL. VESTERBROGADE GASVÆRKSVEJ 2 1 ISTEDGADE SØNDER BOULEVARD INGERSLEVSGADE VESTERBROGADE VESTERBROGADE ISTEDGADE INGERSLEVSGADE TRAFIKTAL: HVERDAGE 06-18, 2008 KILDE: TRAFIKTAL OG ANDRE FÆRDSELSUNDERSØGELSER , AF KØBENHAVNS KOMMUNE Af de fire store veje, der fører fra centrum mod vest, er Vesterbrogade den mest trafikerede. Særligt Vesterbrogade 2 (fra Gasværksvej mod vest) er belastet af trafik. Det er et faktum, der indikerer, at mange trafikanter bruger Gasværksvej intensivt for at komme til Vesterbrogade. Det belaster også Istedgade ved krydsende trafikanter via Gasværksvej. Der er desuden fra Vesterbro Lokaludvalgs side ønske om cykelstier langs Gasværksvej. Vesterbrogade er som hovedforbindelsesgade den mest benyttede af cyklister. Her er mere end dobbelt så mange cyklister som i Istedgade og Ingerslevsgade tilsammen - og næsten ligeså mange cyklister som biler. I Istedgade og Ingerslevsgade er der halvt så mange cyklister som biler. I Vesterbro Lokaludvalg er der ønske om at styrke sikkerheden for de bløde trafikanter i Istedgade. Som det kan ses på følgende side er uheldsfrekvensen steget i de sidste år. 9

10 UHELDSBELASTNING ANTAL CYKLISTUHELD * ** ISTEDGADE VESTERBROGADE [...] CYKELSTIER ØGER TRYGHEDEN OG FREMKOMMELIGHEDEN FOR CYKLISTER, MEN MINDSKER AGTPÅGIVENHEDEN. FARTEN ER DEN AFGØRENDE FAKTOR. CYKELSTIER I EN HANDELSGADE SOM ISTEDGADE MED MANGE PARKERINGER OG KRYDSNINGER ØGER DERFOR IKKE NØDVENDIGVIS TRAFIKSIKKERHEDEN. * * KILDE: VESTERBRO TRAFIK- OG BYRUMSPLAN, KØBENHAVNS KOMMUNE, **ANTAL KUN OPLYST SAMLET FOR IMPLICEREDE BLØDE TRAFIKANTER (FODGÆNGER OG CYKLIST) - ANTAGET FORDELING 50/50. KILDE: BERLINGSKE.DK, GRAFIK: DE 18 MEST UHELDSBELASTEDE STRÆKNINGER I KØBENHAVN, Istedgade har en uheldig placering på listen over uheld som den fjerde farligste gade i København - med mange cyklist uheld. De sidste ti år er antallet af cyklistuheld næsten fordoblet. Antallet af biler i gaden er faldet med tyve procent i samme periode (fra ). Det er et paradoks, som kan forklares ved: Det er ikke alene biltrafikmængden, der er afgørende for antallet af ulykker, men også antallet af kryds, oversigtsforhold og fodgængernes behov for at krydse gaderne. * Procentandelen af uheld, hvor cyklister er implicerede, er højere i Vesterbrogade end i Istedgade trods det, at der er cykelstier i Vesterbro gade. Der er altså brug for tiltag, der styrker overskueligheden og fodgængernes mulighed for at krydse gaden, samtidigt med at hastigheden reduceres. 10

11 DANNEBROGSGADE SAXOGADE BUSSER Der er to buslinjer som kører gennem Istedgade, henholdsvis linje 10 og natbussen 84N. I dagtimerne er busbelastningen i gennemsnit 18 busser i timen (begge retninger inklusiv). Af hensyn til busserne udelukkes etablering af vejbump, hvorfor alternative fartdæmpende foranstaltninger må findes. I nærværende forslag anses det som nødvendigt at beholde den offentlige trafik i Istedgade. HELGOLANDSGADE COLBJØRNSENSGADE HOVED- BANEN VIKTORIAGADE GASVÆRKSVEJ ESKILDSGADE ABSALONSGADE SKYDEBANEGADE ENGHAVEN ENGHAVE PLADS VALDEMARSGADE OEHLENSCHLÆGERSGADE STOPPESTED BUSLINJE 10 OG 84N BELASTNINGSGENNEMSNIT: DAGTIMER - 18 BUSSER/TIME 11

12 DANNEBROGSGADE BILER Trafikken i Istedgade har sine tydelige spidsbelastningstidspunkter om morgenen og sidst på eftermiddagen. Herimellem kan der forekomme stille perioder. Sidegaderne, som lægger asfalt til meget trafik ind og ud af Istedgade, er næsten alle underlagt ensretning. Stop og standsninger i Istedgade foregår i vejsiden i hele Istedgades udstrækning. Dertil kommer et antal afmærkede parkeringsbåse i de tilstødende sidegader. Der er i dag etableret alternative parkeringsmuligheder i P-hus i Rejsbygade. VIKTORIAGADE GASVÆRKSVEJ HELGOLANDSGADE COLBJØRNSENSGADE HOVED- BANEN ESKILDSGADE ABSALONSGADE SKYDEBANEGADE P ENGHAVEN ENGHAVE PLADS VALDEMARSGADE OEHLENSCHLÆGERSGADE SAXOGADE ENSRETTET VEJ BLIND VEJ VEJSIDE PARKERING 12

13 VALDEMARSGADE OEHLENSCHLÆGERSGADE DANNEBROGSGADE SAXOGADE CYKLER Istedgade er, ligesom resten af det københavnske gadebillede, indtaget af cykler - både af cykler som bliver kørt af ivrige cyklister og cykler som er parkeret mere eller mindre officielt. I dag findes kun cykelstativer i sidegaderne, mens en stor del af cyklerne parkeres langs facaderne på fortovet i Istedgade. Etablering af cykelsti i Istedgade har været debatteret i flere omgange. Dette kan ikke anbefales på grund af de mange sidegadeoverkørsler med dårlige oversigtsforhold for både cyklister og bilister. GASVÆRKSVEJ VIKTORIAGADE HELGOLANDSGADE COLBJØRNSENSGADE HOVED- BANEN ESKILDSGADE ABSALONSGADE SKYDEBANEGADE OFFICIEL CYKELPARKERING UOFFICIEL CYKELPARKERING 13

14 VALDEMARSGADE OEHLENSCHLÆGERSGADE DANNEBROGSGADE SAXOGADE FODGÆNGERE I Istedgade hersker en helt unik fodgængerkultur. En kultur, hvor gaden krydses hvor som helst og når som helst. Fodgængerne påkalder sig retten til at indtage kørebanen. Dette er en egenskab, som er med til at underbygge det specielle Istedgade miljø og som en trafikløsning bør tage hensyn til. HELGOLANDSGADE COLBJØRNSENSGADE HOVED- BANEN VIKTORIAGADE GASVÆRKSVEJ ESKILDSGADE ABSALONSGADE SKYDEBANEGADE FODGÆNGERFELT LYSREGULERING 14

15 LYS OG SKYGGE Istedgade har en udpræget solside og skyggeside, hvilket bevirker en naturlig fordeling af aktiviteter - solsiden egner sig bedst til ophold og skyggesiden bedst til butikshandel. SOLSIDE VINTER JÆVNDØGN SOMMER SKYGGESIDE KIG AD ISTEDGADE FRA ENGHAVE PLADS MOD BANEGÅRDEN 15

16 TRAFIKFORSØG I ISTEDGADE I 2002 og 2005 havde Istedgade miljøtrafikuger arrangeret af Vesterbro Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune. Her blev forsøg med udvidede fortovsarealer og gadehjørner, midterheller m.m. foretaget ved simple opstillinger i gaden. Hovedkonklusionerne indeholder ønsker om bedre krydsningsmuligheder, fartdæmpende foranstaltninger, flere cykelstativer og mere grønt. POSITIV RESPONS: - REDUCERET PARKERING - GRØNT MILJØ - FARTDÆMPNING NEGATIV RESPONS: - CYKELSTIER 16

17 LØSNINGSOPLÆG BEVARE KULTUREN FRIRUM TIL SUBKULTURER DÆMPE TRAFIK- HASTIGHEDEN STYRKE MØDET Med løsningsforslaget ønskes et Istedgade, hvor den eksisterende kultur bevares. Nye tiltag skal tage hensyn til et Vesterbroområde, der består af forskellige mennesker. Det skal samtidigt bygge på en eksisterende trafikkultur, hvor bilister er ekstra opmærksomme på bløde trafikanter. Trafikhastigheden skal dog reduceres. Gaden skal styrkes som et sted hvor Vesterbros borgere kan mødes. Der skal være plads til både caféer og almindelige opholdszoner, og der skal være plads til, at byens borgere selv kan være med til at definere aktiviteterne i gaderummet. Gaden skal bibeholdes som bredt favnende overfor alle grupper i samfundet for at opretholde Istedgades nuværende tolerante atmosfære. Gaderummet skal indeholde træer og buske og der skal være mere cykelparkering. Forslaget skal understøtte Istedgade som et identitetsmæssigt stærkt sted i København, eksempelvis gennem til gaden designet inventar og udformet trafikløsning. IDENTITETS- STYRKENDE TILTAG INVOLVERENDE PROCESSER GRØNT I GADEN CYKELPARKERING UDGANGSPUNKT: TIDLIGERE OG NUVÆRENDE ØNSKER SAMT VESTERBRO TRAFIK- OG BYRUMSPLAN. 17

18 TRAFIK I DAG P 3 2 FORTOV PARKERING 1 KØREBANE P Gaden er i dag inddelt i tre zoner - kørebanen, hvor hård trafik og cyklister færdes, parkerings-zonen med parkerede biler og busstoppesteder og slutteligt fortovet til gadens fodgængere. Det oplagte mulighedsrum for forandring er parkeringszonen. 18

19 TRAFIKPRINCIP BIBEHOLDES 3,4 M P Øer 2,3 M 1,8M / 0,6M / 1,2M 1,8M / 1,0M / 0,8M 4,2 M Det foreslås, at Istedgades overordnede fordelingsprincip bibeholdes. Det vil sige, at biler, busser og større køretøjer fortsat skal køre i samme bane som cyklisterne. Dette vurderes til at være mindst problematisk da cyklisterne har et råderum, der vurderes til at være acceptabelt. Etablering af cykelstier øger hastigheden for både cyklister og biler, samtidig med at de giver dårlige oversigtsforhold (ved bevaret parkeringszone). 19

20 FARTDÆMPENDE FORANSTALTNINGER FOKUSPUNKT Fodgængere har fortrinsret til kørebanen ved fodgængerfelter. Derfor foreslås et større antal brede fodgængerfelter fordelt i hele Istedgades udstrækning. For at styrke Istedgades særegne identitet tilføres fodgængerfelterne en kunstnerisk udformning på et rødt opmærksomhedsskabende underlag. Fodgængerfelterne kan placeres så de skaber adgang til vigtige fokuspunkter langs Istedgade, eksempelvis Gasværksvejens Skole og Skydebanehaven. 20

21 P-ZONE Ø BUSSTOP P Ø CYKEL P P Udgangspunktet fra Vesterbro Lokaludvalg er, at 50% af bilparkeringen i Istedgade fjernes. Dette gør plads til nye funktioner i parkeringszonen. Zonen skal udvikles med øer (udvidede fortove), der har tilkoblet cykelparkering (ca. 25 pladser pr. stk.). Zonen skal stadig indeholde bilparkering og busholdepladser. Den fjernede parkering henvises bl.a. til parkeringsanlægget i Rejsbygade. Den reducerede parkering øger oversigtsforholdende. 21

22 Ø-INDHOLD SIDDEMØBEL Ø UDESERVERING GRØNT P Ø CYKEL P P GRØNT HANDEL - UDESERVERING - SIDDEMØBLER - HANDEL - WORKSHOP OMRÅDE - CYKELVÆRKSTED - FRUGTBOD - TURIST-INFO - LOPPEMARKED - UDSTILLING - PISSOIR - BOGSKABE - GADEKØKKEN Gadens øer indeholder en eller flere funktioner, vegetation og tilkoblet cykelparkering. Øernes form udtrykker hensyn til cyklisterne i forhold til kørselsretningen. En blød konveks form møder cyklisten hvor øen begynder, mens en konkav form afslutter øen som indgang til cykelparkering. 22

23 GADEPROFIL BUTIK CAFÉ 3,4 M 3 2,3 M 8,4 M 2,3 M FORTOV CYKEL-P KØREBANE 3,4 M 3 PARKERING FORTOV CAFÉ BUTIK 3,4 M 3 2,3 M 8,4 M 2,3 M 3,4 M FORTOV OPHOLD KØREBANE HANDEL FORTOV Øerne bør indrettes så der tages hensyn til deres individuelle placering. Øer i solsiden kan passende bruges til ophold, mens øer i skyggesiden kan bruges eksempelvis til handel. 23

24 OEHLENSCHLÆGERSGADE MIDTERHELLER HOVEDBANEN ISTEDGADE HELLE HOVED- BANEN GASVÆRKSVEJ ENGHAVEN ENGHAVE PLADS HELLE VED ISTEDGADE/REVENTLOWSGADE GASVÆRKSVEJ FLENSBORG- GADE ISTEDGADE HELLE HELLE ISTEDGADE GASVÆRKSVEJENS SKOLE HELLE I ISTEDGADE VED LYSREGULERING ISTEDGADE/GASVÆRKSVEJ ENGHAVE PLADS HELLE VED ISTEDGADE/ENGHAVE PLADS 24

25 UDVIDEDE ØER OG SNOET GADEFORLØB Ø P P P Den udvidede ø er et supplerende bud på en fartdæmpende foranstaltning. Udvidelsen forårsager en forskydning af vejbanen, hvorved det snoede udtryk fremkommer. Det er en ulempe, at der i svingene kan opstå situationer, hvor hård og blød trafik må konkurrere om pladsen. Busserne vil skulle skære hjørner. Det kan også diskuteres om øerne bliver for store så gaden mister sin tætte urbane identitet. Generelt vil etableringen af denne størrelse øer have den konsekvens, at antallet af øer mindskes, da parkeringen i begge vejsider må fjernes. 25

26 BELYSNING OG AFSKÆRMNING Istedgades inventar skal understøtte stedets bymæssige karakter, være robust, funktionelt og unikt. 26

27 SIDDEMØBLER Istedgadebænken er et multianvendeligt siddemøbel, som kan fungere alene eller i grupper. Møblet tager udgangspunkt i mødet mellem mennesker. Istedgadebænken er med dens forskellige siddemuligheder et afslappet, uforfinet element i gadebilledet. Det robuste møbel er udført i indfarvet beton med siddeplade af træ og tænkes placeret på Istedgades opholdsøer. 27

28 PRINCIP / ISTEDGADE 2010 SKYDEBANEHAVEN SAXOGADE SAXOGADE DANNEBROGSGADE DANNEBROGSGADE SKYDEBANEGADE SKYDEBANEGADE LITAUENS PLADS Nærværende forslag til Istedgades udformning kan etableres med relativt få omkostninger, hvilket tillader at det testes i eksempelvis en toårig periode. Forslaget respekterer og styrker Istedgades nuværende kultur og identitet. Ø CYKEL PARKERING BIL PARKERING FODGÆNGERFELT 28

29 PRINCIP ISTEDGADE