STUDIEORDNING for. Datalogi. Psykologi CA D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for. Datalogi. Psykologi CA D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Datalogi og Psykologi CA D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FællesregLer at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprotil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskniterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannetsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Datalogi udgør fag i og Psykologi udgør fag Formå[ Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for softwareudvikling suppleret med de særlige forudsætninger som psykologi for at arbejde i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer. Uddannelsen giver de studerende en teoretisk og praktisk relateret forståelse af socialpsykologiske, herunder pædagogisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og menneske-teknologi interaktionsmæssige betydning i hverdags- og arbejdslivet i en samfundsmæssig kontekst. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for it-branchen som softwareudvikler, programmør eller it-arkitekt især hvor socialpsykologisk indsigt er væsentlig. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud danne Is e. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret viden om teknikker og teorier til analyse, design og konstruktion af softwaresystemer; herunder software engineering metoder og principper, computer- og systemarkitektur, algoritmer og data repræsentation, designprincipper for menneske-maskine grænseflader. Avanceret viden om udvalgte specialiserede datalogiske områder, såsom robotter, kunstig intelligens, programmeringssprog, webteknologier, parallel beregning, mobile computere, som er baseret på højeste internationale forskningsniveau. Skal kunne identificere videnskabelige problemstilliner, i relation til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer. Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber, teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer. Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter i samfundet og i relation til menneskers arbejds- og hverdagsliv Færdigheder: Skal kritisk kunne forholde sig til, vælge og anvende metoder og teknikker til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer Skal kunne programmere avancerede softwareløsninger med brug at hensigtsmæssige, state-of-the-art programmeringssprog, biblioteker, udvik[ingsværktøj og udstyr Skal kunne teste, validere og evaluere softwaresystemer Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om datalogi og diskutere professionelle datalogiske problemstillinger på et videnskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister. Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse at problemstillinger at socialpsyko[ogisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers arbejds- og hverdags[iv i en samfundsmæssig kontekst 3

4 dentificering og håndtering at etiske problemstillinger knyttet tit videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger et socialpsykologisk perspektiv. Kompetencer: Skal kunne arbejde med datalogiske problemstillinger både selvstændigt og i teams. Skal kunne tilrettelægge, planlægge og styre et softwareudviklingsprojekt, der er komplekst og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre datalogisk udviklingsarbejde med tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal kunne systematisk og kritisk sætte sig ind i nye datalogiske fagområder og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre psykologisindsatser med de medier der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Kan rådgive institutioners, virksomheders og organisationers [edelser om den nødvendige Opstilling af nye løsningsmodeller på socialpsykologiske og datalogiske problemstillinger i arbejds- og hverdagslivet på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel at indsatser i arbejds- og hverdagslivet inkluderende et datalogisk perspektiv Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for datalogi og/eller det socialpsykologiske område, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, feks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannelse 1.3 Hovedområdetitknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelsese[ementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Datalogi og Psykologi er en 2årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titet cand.scient. i Datalogi og Psykologi Master of Science (MSc) in Computer Science and Psychology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Datalogi og Informatik. 1.7 Censorkorpstitknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de fonhåndsmeniterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de torhåndsmeniterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forh åndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorenteret praktikfor.ob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfor[øb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktiktorløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 studier projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesfortøb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciate. I speciatet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabetige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, fagtig og relevant probtemstitting. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vætge og forholde sig kritisk tit kilder, titteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med speciatet skat den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse tit fagfætter samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt FAG 2 I5ECTS FAG 2 30 ECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage tit sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd tit studieptantægning, anbefales følgende studiefortøb: 1. semester - DataLogi Kursus i datalogisk kerneområder (10 ECTS) Vatgfrit kursus i datalogi (5 ETCS) Projektportfotio i datatogi (15 ECTS) 2. semester - Psykotogi Kursus i Arbejds- og organisationspsykotogi (5 ECTS) Kursus i Pædagogisk psykotogi (5 ECTS) Kursus i TeknoLogi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykotogien i relation tit arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 3. semester: 3 vatgfri kurser på datatogi (3*5 ECTS) Projekt på Psykotogi: Udvikling af teori og praksis i retation tit menneskers samfundsmæssige tiv (15 ECTS) 4. semester: Speciate, 30 ECTS 6

7 5. Uddannelsen semester Fo rmå I 1. semester har til formål at den studerende skat tilegne sig mere dybtgående viden inden for en række kerneområder inden for Datalogi: maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Datalogisk Kerneområde (10 ECTS) Vatgfrit kursus i datalogi (5 ECTS) Projektportfolio i datalogi (15 ECTS) Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Datalogiske kerneområder ( Mandatory Core Topics -Computer Science) (DataLogi) Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om centrale teorier inden for kernefagområderne. Viden om kernefagområdernes teknikker til design og konstruktion at softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse af de generelle principper bag de systemer af programmel og maskinel, som indgår i en moderne computer, og brugerens interaktion hermed. Færdigheder Vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion at softwaresystemer. Kompetencer Kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både selvstændigt og i teams. Kritisk og systematisk sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt menneske-maskin interaktion.... Kurset indeholder en præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at viden inden for centrale områder for hvert at disse emner. Det konkrete indhold fremgår altid at kursus.ruc.dk. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Forelæsning med øvelser eller holdundervisning mm. Mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 min inkl. votering. Individuel Alle 7-trins-skalaen 7

8 Censur Ekstern Titel. Va[gfrie kurser i datalogi (E[ective course) (DataLogi) Undervisningssprog Type Engelsk Va[gkurser ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for Datalogi. Viden om områdets teknikker til design og konstruktion af softwaresystemer, som tilfredsstiller specificerede krav. Et samlet overblik over og forståelse at de generelle principper bag områdets teori, metoder og teknologiske løsninger. Færdigheder Læringsudbytte/ Færdigheder i at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder og bedømmelseskriterier teknikker fra fagområdet til analyse, design og konstruktion af pålidelige og brugervenlige softwaresystemer. Kompetencer Kompetence til at kunne arbejde med datalogiske problemstillinger, både se[vstændigt og i teams. Kompetence til kritisk og systematisk at sætte sig ind i nye tilgange inden for fagområdet og herved selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Med et valgfrit kursus har den studerende muligheder for at specialisere sig inden for et specifikt emneområde, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at kunne omsætte teorier, metoder og.... løsningsideer til egen praksis i relation til softwareudvikling. Et valgfrit kursus kan være: Robotter, Kunstig intelligens, Web-teknologier, Programmeringssprog, Parallel beregning og Mobile computere mf. Normalt holdundervisning, dvs, en blanding at læreroplæg, studenteroplæg og praktisk arbejde med konkrete opgaver. Forelæsning med øvelser. Fremgår at beskrivelsen i kursus.ruc.dk. Mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamen har en varighed at 20 min. inkl.votering Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier ProjektportfoLio (Project portfolio - Computer Science) (DataLogi) Engelsk Projektportfolio 15 ECTS Viden Dyberegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske muligheder og problemer, der knytter sig til softwareudvikling med anvendelse at specifikke modeller fra kerneområderne eller valgfrit emne. Færdigheder 8

9 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. I at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvor en kompleks problemstilling behandles under anvendelse af relevante løsningsmodeller. Ii at definere og motivere en udvalgt løsningsmodel samt selvstændigt planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på højt fagligt niveau. I at beherske begreber, teori og metode baseret på litteratur og kan anvende disse på reflekteret vis til løsning af konkrete datalogiske problemer. Kompetencer Beherske datalogiske udviklingssituationer, der er komplekse, og som forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende udvikler i grupper å 2-6 studerende sin egen praksis portfolio. Emnerne herfor skal ligge inden for kerneområderne. Kerneområder inden for Datalogi udgøres af emnerne maskinarkitektur og operativsystemer, distribuerede systemer, databaser samt merineske-maskin interaktion. En projektportfolio er en samling af arbejder (tekster, programkode, modeller af data, arkitektur) på forskellige abstraktionslag knyttet til praktisk værkstedsorienteret eller øvelsesarbejde. Projektportefolien skal endvidere indeholde et ref[ektionsdokument, som går på tværs af kerneområderne. Refteksionsdokumentet er på 5 normalsider å 2400 anslag (inkl mellemrum)pr. studerende i gruppen og knytter praktiske erfaringer sammen med relevant teori fra datalogisk kerneområde. Portefolien skal i øvrigt... indeholde forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Projektportfo[ien udføres normalt i en gruppe med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder portefolien alene. Emnet for portefoliearbejdet vælges af de studerende inden for kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer, som Studienævnet har fastsat. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Projektportfolio. Under prøven afsættes op til 5 minutter per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles portfolioarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles arbejde og for vise Prøveform deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern semester Formål 9

10 - Arbejds- - Pædagogisk - Teknologi-psykologi - Arbejdslivets - Hverdagslivets - Teknologi, studier familieliv, 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, tæring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation til arbejde, tæring og institutioner Projekt: Psykologien i relation til arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 15 ECTS Kurser Der skat vælges 2 af følgende 3 kurser eller alle 3 kurser: og organisationspsykologi (5 ECTS) psykologi (5 ECTS) - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Såfremt der vælges 2 kurser skal der efterfølgende vælges 1 af følgende 3 kurser psykologiske dimensioner (5 ECTS) psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Titel Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (PsykoLogi) Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet tit den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fæltesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation til arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg af den anvendte litteratur.... Belysning at en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling at en arbejds- og organisationspsykologisk og/ eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og anatysetilgange. Gennemfersel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte teoretiske tilgange tit arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. 10

11 Overordnet indhold Kompetencer Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt inden for arbejds og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring af et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig tit udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave. Vejledning grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refteksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til oppo nentgru p pen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skat vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evatuering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. 1 og maks. 2 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl,, mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvaretse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter 11

12 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Overordnet indhold. Arbejds- og organisationspsykologi (Psykologi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske forståelser at arbejdslivet. Viden om udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykologien. Færdigheder Identificering at forskelle og tigheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter at arbejds- og organisationspsykologiske forståelser at arbejdslivet. Analyse at arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdsllvet og opstilling at nye løsningsmodeller i forhold til analyseresultater.. Demonstration at fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling at forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden tor området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer at læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer at problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte,,... artikuleringer og svar pa problemstillinger og opgaver, bla. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset tra forskellige epistemiologiske ståsteder kort ntroducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøtorskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på a rb ejds livet: 12

13 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Magt og subjektivering Interesser, Ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som det af livssammerihænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøveformen er todett: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstiltinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes behreskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Pædagogisk psykol.ogi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om. videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske, psykologis forstaelse af læring. Viden om udviklingen at pædagogisk psykologi som praksisfelt. 13

14 Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske imphkationer forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om læ ring. Færdigheder Identificering af forskelle og Ugheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse af læringsmæssige problemstillinger og opstilling at nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at den pædagogiske psykologis forståelse at læring. Formidling at forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden tor området med både fagtæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer at læringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse at læring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skittende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforleb. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringstorløb. Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling at den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle torståelse at de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages at såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af [æring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne Overordnet indhold, forskelle i grundantagelser far konsekvenser for torstaelsen at læring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationstormer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Preveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Prøveform, Begge dele skal være bestaet tør prøven er bestaet. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmede ved 80% at undervisningen. 14

15 Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuet prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Teknotogi-psyko[ogi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Læringsudbytte/ Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i bedømmelseskriterier hverdagslivet. Diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage tit løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. 15

16 betingelser, i Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståe[ser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer Undervisnings- og arbejdsform. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoptæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig tit den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays at i normalside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til4 personer. Portetøljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. 16

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL Type ECTS-normering Arbejdstivets psykologiske dimensioner (PsykoLogi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejds[ivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling af nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiske Læringsudbytte/.... dimensioner i arbejds- og organisationslivet med fagfæller savel, som bedømmelseskriterier. med personer som ikke har specialviden pa omradet. Kritisk analyse af metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige [æringstorløb inden for arbejds- og organisations[ivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse at indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. De centrale temaer er: Globalisering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Overordnet indhold Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-ledelse og coach ing Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer, herunder læring, modstand og torsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende tår i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer teedback og diskussioner. 17

18 familieliv, Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemsbllinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteL Type ECTS-normering Hverdagslivets psykologiske dimensioner - (PsykoLogi) Valgkursus 5 ECTS køn og skole Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets rutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider at hverdagslivet herunder betydningen at konteksten. Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige problemstillinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning af hverdagslivet. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier Analyse at praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Diskussion af problemstillinger i relation til de socialpsykologiske dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker. Professionelt ansvar for at opstille nye løsningsmodeller i forhold til problemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. 18

19 Selvstændig styring af samarbejder om komplekse, udviklingsfokuserede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold tit. problemstilunger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Overordnet indhold Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner at hverdagslivet. Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspifl.er sig. klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende tår i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal være på 3-5 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprove være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Teknologi, Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS su bjektivitet og hverdagsliv (Psykologi) 19

20 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Viden Viden med inddragelse at den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi i hverdagslivet.... Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af psykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvor teknologiske problemstillinger er i centrum. Opstilling at løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger at socia[psykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering at indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstiltinger med en socialpsyko[ogisk relevans er i centrum. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet til forståelser af teknologi, subjektivitet og hverdagsliv. I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige teknologipraksisser. De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknologier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet hverdags- og arbejdsliv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse at teknologiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer mv. og at de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. F.eks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer at teknologi giver nye muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs af disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvelse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke blokerende for at mennesker subjektivt reflekterer over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen at samspillet mellem tekno[ogier og hverdagslivets praksis og subjektivitet. Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og anvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- og arbejdsllvets praksis og psykologi. 20

21 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoptæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normatsider Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Datalogi og Psykologi. Formål 3. semester har til formål at udbygge den studerendes viden inden for datalogi og psykologi. Gennem kursusarbejdet på datalogi understøttes den studerendes specialisering. Psykologis andel at semesteret udgøres at et projekt eller et projektorienteret praktikforløb. Projektet kan inddrage aspekter fra begge fag i problemstillingen. Hvis et projektorienteret praktikforløb vælges bliver det muligt for de studerende at gennemføre 15 ECTS praktik hvori de faglige krav fra begge fag kan tilgodeses. Den studerende skal 21

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier

STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier STUDIEORDNING for Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Psykologi og Socialvidenskab CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

for Psykologi Infornatik STUDIEORDNING CAN D.SCI ENT. ROSKILDE U1iVER5ITET

for Psykologi Infornatik STUDIEORDNING CAN D.SCI ENT. ROSKILDE U1iVER5ITET STUDIEORDNING Infornatik og Psykologi for CAN D.SCI ENT. I ROSKILDE U1iVER5ITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

STUDIEORDNING for Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier STUDIEORDNING for Psykologi og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor-

Læs mere

Uddannelse. Psykologi. Aktivitetstype. kandidatkursus. Undervisningssprog. Dansk. Tilmelding

Uddannelse. Psykologi. Aktivitetstype. kandidatkursus. Undervisningssprog. Dansk. Tilmelding K1: Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Psykologi kandidatkursus

Læs mere

Fagmodul i Psykologi (Engelsk)

Fagmodul i Psykologi (Engelsk) Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi CAND.MAG. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr.

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier

STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier STUDIEORDNING for Psykologi og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi

STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi STUDIEORDNING for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. Version: 1 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

Pædagogik & Uddannelsesstudiér

Pædagogik & Uddannelsesstudiér CAN D.MAG. ROSKILDE UNVERSITET Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudiér STUDIEORDNING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandjdatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi

STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 2. kand/3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis

Læs mere

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Psykologi CAND.SOC. Version: 2 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15.

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Fagprojekt (1-2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Plan by og proces kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften.

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på din specifikke kombination. Det fag 1 er kendetegnet ved at stå først i overskriften.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projektorienteret et Praktikforløb (15 ECTS) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi praktik Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Psykologi

STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Psykologi STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1.

Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Sundhedsfremme Nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb for netop din kombination. Det første fag, som er nævnt, er fag 1. Kursusgange:

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

STUDIEORDNING for Matematik og Datalogi

STUDIEORDNING for Matematik og Datalogi STUDIEORDNING for Matematik og Datalogi CAND.SCIENT. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker

Læs mere

Virksomhedsstudier og

Virksomhedsstudier og STUDIEORDN ING for Virksomhedsstudier og Psykologi CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Sundhed i kontekst og sundhedspolitik Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer omkring aktiviteten

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt - Sundhedsfremme emme i teori og praksis Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor

Læs mere

Pædagogik & Uddannelsesstudier

Pædagogik & Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykblogi STUDIEORDNING for Denne studieordning udstedes i henhow bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bacheor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og

Læs mere

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier

STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier STUDIEORDNING for Arbejdslivsstudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor-

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere