Mødereferat J.nr.: U Ref.: HMO Dato:

Transkript

1 Mødereferat J.nr.: U Ref.: HMO Dato: Mødeforum: Uddannelsesudvalget ved Læreruddannelsen i VIA Dato: 4. juni 2014 Tid: Sted: Mødeleder: Deltagere: Campus Silkeborg, lokale B128 Huno Jensen Skolechef Huno Jensen, Silkeborg Kommune Rektor Hans Vangsgaard Hansen, Holstebro Gymnasium og HF Lektor Lotte Rahbek Schou, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Lærer Preben Huus, Danmarks Lærerforening Næstformand Dorthe Ryom Fisker, Danmarks Lærerforening Lektor Simon Møberg Torp, Syddansk Universitet NN, Lemvig Kommune (Gunnar Nordestgaard er gået på pension) Underviser Raffaele Brahe-Orlandi, Læreruddannelsen i Aarhus Underviser Anne Søndberg, Læreruddannelsen i Silkeborg Underviser Thomas Thorning, Læreruddannelsen i Skive Underviser Lise Sommer, Læreruddannelsen i Nr. Nissum Studerende Mads Korup Petersen, Læreruddannelsen i Silkeborg Studerende Allan Rakesh Meineche, Læreruddannelsen i Skive Studerende Rasmus Kammer Bach Skovsgaard, Læreruddannelsen i Aarhus Chefkonsulent Hanna Mølgaard, Læreruddannelsen i VIA Tilforordnet: Elsebeth Jensen Afbud: Dorthe Ryom Fisker, Simon Møberg Torp, Lise Sommer, Raffaele Brahe- Orlandi, Anne Søndberg, Mads Korup Petersen Referent: Hanna Mølgaard Dagsorden: Punkt 1 Aktuel status læreruddannelsen/elsebeth Herunder: - Optag, vinteroptag i Nr. Nissum, kvote 2 og 1

2 sommeroptaget - Frafald på 1. årgang - Evaluering af optagelsessamtaler i læreruddannelsen - Justering af bekendtgørelse for læreruddannelsen som følge af folkeskolereformen. - Kvalitetsrapport for læreruddannelsen - Orientering v/ EJ: Der er optaget 27 studerende på vinteroptag i Nr. Nissum Pr 15.marts 2014 var der følgende antal ansøgere (1.prioritet): Nissum: 35 (33 i 2013) Skive: 40 (36 i 2013) Silkeborg: 91 (95 i 2013) Aarhus: 259 (309 i 2013) Samlet set en tilbagegang i kvote 2 ansøgningerne. Spændende at se sommeroptaget og sædvanligvis er der et efteroptag i aug. Karaktergennemsnittet er steget med det nye optagelsessystem (fra 6,2 i 2012 til 6,6 i 2013). Højeste karakterer i Aarhus og Nissum. Frafaldet på den ny 1. årg. er opgjort den 28.april, og det viser et samlet fald på 12% (i 2013 var frafaldet på 19%). Mange faktorer spiller ind på frafaldet, jf. EVA undersøgelse. Det tyder på, at optagelsessamtalerne har en positiv effekt ift mindre frafald. Frafaldstallene registreres 4 gange årligt og bruges sammen med studentertilfredshedsundersøgelserne til ledelsesinformation og intern evaluering ift studiemiljø, uddannelsens tilrettelæggelse, praktik, studiebelastning, mv. Evalueringen af optagelsessamtaler viser bl.a., at samtalernes indhold er relevant, og at den største frasortering sker før optagelsessamtalerne, hvor ca. 1/5 ansøgere ikke mødte frem. Evalueringen udvides i 2014 til at omfatte ansøgernes oplevelse og vurdering af optagelsessamtalerne. I efteråret justeres bekendtgørelsen for læreruddannelsen som konsekvens af ændringerne i folkeskolereformen, bl. a. nye fag, tidligere start på sprogfagene, mv. Læreruddannelsen har arbejdet med kvalitetsrapporter. Fra 2015 skal VIA institutionsakkrediteres, og det er et led heri. 2

3 Temadrøftelse Punkt 2 Læreruddannelsen har generelt fået fin tilbagemelding, men har røde bemærkninger ved gennemførelse, studentertilfredshed og undervisningsevaluering, hvilket der arbejdes videre med. Folkeskolereformen og kompetenceløft til skolens lærere/huno/elsebeth Huno fortæller om arbejdet i Silkeborg kommunemed folkeskolereformen, temaer og problemstillinger. Elsebeth fortæller om arbejdet med kompetenceafklaringssamtaler og efteruddannelse af skolens lærere i regionen. Hvad er en kompetent lærer i fremtidens folkeskole? Hvad er de store udfordringer og hvordan arbejder vi med dem? Drøftelse hvor udvalgets medlemmer bidrager fra deres perspektiver, indkredsning af udfordringer og muligheder. Huno fokuserede på kompetenceløft af lærerne, som er en kæmpe opgave. Det er skolelederne, der afgør, om en lærer er kompetent til at undervise i fagene i skolen. I Silkeborg satser man på kompetenceløft i dansk, matematik og engelsk, og i det kommende skoleår omhandler det 80 lærere. Kompetenceløft er en fælles udfordring i relation til folkeskolereformen. Der er store kommunale vikarudgifter forbundet med kompetenceudviklingen, men det er positivt med kompetenceløft i skolen. Elsebeth orienterede om en fælles skrivelse fra KL, UVM og UCerne, hvori det anbefales, at man anvender det materiale, der er udviklet til kompetenceafklaringssamtaler. Samtalen tager afsæt i undervisningsmateriale eller elevtekster og vurderes ud fra kompetencemålene. Point tastes ind undervejs, og der gives en afsluttende feedback til læreren om kompetenceudviklingsområder. På baggrund af samtalerne udvikles særlige kompetenceudviklingsmoduler, typisk indenfor nyere faglige områder, fx literacy. Preben H orienterede om, at der er mange tilmeldte til kompetenceløft i Ringkøbing-Skjern kommune, og at lærere uden kompetenceløft hurtigt kan blive dårligere stillet Lotte R spurgte til, om det er en snæver eller bredere faglighedsforståelse, der tages afsæt i, hvortil Elsebeth kunne fortælle, at der tages afsæt i kompetenceområderne og målene. 3

4 Punkt 3 Hans V opfordrede til, at modulerne kan tages på nettet, så det kan foregå inden for den udvidede arbejdstid på skolen. Hertil svarede Elsebeth, at kurserne skræddersys til kommunerne, og at de sammentænkes med praksis, fx Kopra-modellen, og at netbaserede forløb medtænkes. Det er en spændende opgave, som kan give et godt tilbageløb i uddannelsen. Preben H orienterede om at Ringkøbing-Skjern har lavet en uddannelsesplan og anvender Kopra-modellen, netbasering, mv. Huno afsluttede drøftelsen og nævnte at det er nødvendigt med nytænkning i forhold til organisering, antal undervisningsuger, kvalitet i lærerarbejdet og på en arbejdsplads, mv. Første erfaringer med prøven i praktik/britta Riishede m.fl. Vi har i år gennemført de første praktikforløb i den ny læreruddannelse og for første gang nogensinde prøver i faget praktik med deltagelse af undervisere fra læreruddannelsen og praktiklærere fra skolen. Der gives eksempler på, hvordan dette er forløbet på læreruddannelsen i Silkeborg. Drøftelse, udveksling af erfaringer, kvalificering af det videre arbejde med praktikprøverne i læreruddannelsen. Britta Riishede orienterede om rammerne for prøven i praktik, og lektor Johannes Fibiger fortalte om de første erfaringer med praktikken i LU13 set fra et underviserperspektiv. Se vedlagte PPP. Efterfølgende fortalte Nicolai Høgh om sine positive oplevelser og erfaringer med praktikprøven, herunder om betydningen af at have fået god stilladsering og vejledning gennem forløbet, om den superfede fornemmelse, det havde været at koble teori og praksis og god oplevelse med gruppeprøve. Huno spurgte til, hvordan studerende oplever at kunne bidrage kritisk/konstruktivt til kvalificering af skolens arbejde. Nicolai H reflekterede over spørgsmålet og fortalte om dilemmaet mellem at please en censor og samtidig være kritisk. Allan supplerede med, at man som studerende gerne vil have job, så det opleves som en balancegang. Der var enighed om, at man i skolen må kunne håndtere kritik-konstruktiv vurdering af egen praksis. Nicolai H afsluttede punktet med at fortælle om, hvordan der er 4

5 arbejdet videre med mobiloptagelser fra praktikken i modulerne: Lærer i skolen og Elevens lærings og udvikling, hvilket har været rigtig godt. Punkt 4 Aftagerundersøgelse tilbagemeldinger fra Studierådene/Hanna Bilag 4 - Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen i VIA, 2013 Der er gennemført en kvalitativ aftagerundersøgelse i læreruddannelsen i december Analysen viser, at der generelt er stor tilfredshed med de nye læreres faglige og didaktiske kompetencer, og at der fortsat er et udviklingsbehov i forhold til skolereformen. Udviklingsområder er: klasseledelse, relationskompetence, it, forældresamarbejde, arbejdet med læringsmål og evaluering, innovation, bachelorprojekter. Der ønskes en drøftelse af, hvad aftagerundersøgelsen giver anledning til af refleksioner og der ønskes 2-3 prioriterede forslag til. hvilke initiativer, uddannelsesudvalget vil anbefale, der igangsættes. Hanna fremlagde pointer, problemstillinger og anbefalinger fra aftagerundersøgelsen. Se PPP. Huno nævnte betydningen af, at underviserne i læreruddannelsen er rollemodeller i relation til, hvad der præger konstitueringen af læreridentiteter, og samtidig gjorde han opmærksom på, hvor svært det er at ændre praksis (jf. den udbredte brug af PPP). Allan kommenterede udsagnet om, at der ikke kommer nye lærere ud fra læreruddannelsen, der tænker anderledes med, at man som ny lærer gerne vil have job og derfor tilpasser sig skolen. Hertil svarede Huno, at det er vigtigt, at man bliver inviteret inden for på skolen som kritiker for at kunne bidrage til at kvalificere skolens arbejde. Lotte fandt, at aftagerundersøgelsen var vanskelig at læse og at mønsteret ikke fremgår tydeligt nok grundet det metodiske greb. Hun anbefalede, at den blev fulgt op med en form for optælling af, hvor mange af respondenter, der forhold sig hhv. positivt eller kritisk til læreruddannelsen, hvilket vil styrke undersøgelsen. Afsættet for undersøgelsen har været at indsamle respondenternes forskellige vurderinger, og de har overvejende været meget positive overfor læreruddannelsen. Samtidig er de kritiske stemmer en god anledning til refleksion ift videreudvikling af læreruddannelsen. Det vil være muligt at lave 5

6 Punkt 5 en optælling af, hvor mange respondenter, der forholder sig hhv positivt/ negativt til de forskellige delområder i undersøgelsen ud fra det empiriske materiale. Elsebeth nævnte, at undersøgelsen matcher svar fra dimittendundersøgelser, mv., og at det generelt er klasseledelse, relationskompetence og skole-hjem samarbejde, der er de største udfordringer for nye lærere. Hun foreslog, at undersøgelsen suppleres med et aftagerpanel, der løbende kan rådgive i forhold til læreruddannelsen. Desuden nævnte hun behovet for træning, fx i skole-hjem samtaler, og træning kan fint foregå i forlængelse af undervisningen og indgå i studiet som fuldtidsstudium. Rasmus bakkede op om forslaget og sagde, at mange studerende har behov for, at træning rammesættes og følges op af underviserne. Hans V fortalte om gymnasiets erfaringer med pædagogikum, herunder sammensætning af yngre og ældre undervisere for at opnå en kritisk masse. Sammenfattende var der opbakning til forslaget om etablering af et aftagerpanel og til studierådenes anbefalinger, herunder at træningselementet rammesættes og styrkes som led i de studerendes selvstændige studier. Vedtægter og konstituering af uddannelsesudvalg/huno/elsebeth/hanna Bilag 5 Bek. om standardvedtægt for professionshøjskoler for videregående udd. Der skal ske en ny-konstituering af Uddannelsesudvalget. Vi gennemgår vedtægterne og aftaler den videre proces. Elsebeth orienterede om sammensætningen af uddannelsesudvalget, som fremover består af 3 repræsentanter fra KKR (Huno J, Pia Weedfald Hansen er pt udpeget) 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelserne (Hans V er udpeget af rektorforsamlingen). Uddannelsesudvalget anbefalede, at VUC får tilbud om en plads, alternativt HTX eller Handelsskolen. 1 repræsentant fra Regionen (hvis de ønsker en plads) 2 repræsentanter fra DLF (Preben og Dorthe?) 2 repræsentanter fra universiteterne (Lotte? Simon?) 6

7 1 repræsentant fra Videreuddannelse og kompetenceudvikling 2 medarbejderrepræsentanter (skal afklares internt mellem underviserne) 2 studerende Udover uddannelsesudvalgets medlemmer var der enighed i uddannelsesudvalget om at tilforordne yderligere 2 studerende og 2 undervisere mere, så alle fire uddannelsessteder er repræsenteret i udvalget. Elsebeth J og Hanna M er endvidere tilforordnet uddannelsesudvalget. Kommunikation: Punkt 6 Kommunikation: Udvalgets opgaver drøftes på første møde i efteråret 2014 Udvalget indkaldes til 2 møder i efteråret 2014 og 2 møder i foråret 2015 Evt. Bevilgede ansøgninger til Mærsk-fonden sættes på et kommende møde i uddannelsesudvalget, herunder evt. ansøgning inden for naturfag fra Holstebro Gymnasium, mfl. 7