Punkt 3 Orientering: status ift. optag

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College fra møde i Uddannelsesudvalget Læreruddannelsen i VIA Mødested Campus Silkeborg Lokale A129 Mødetidspunkt Kl Deltagere Huno Jensen,, Dennis Møller Hansen, Eva Silberschmidt Viala, Hans Vangsgaard Hansen, Simon Møberg, Pia Weedfald Hansen, Preben Huus, Dorthe Ryom Fisker, Nina Hauge Jensen, Anja Madsen Kvols, Preben Birkbak, Majbritt Breum Nielsen, Jesper Ilsøe, Isabella Mulberg Næsgaard, Rasmus Kammer Bach Skovsgaard, Poul Erik Philipsen. Tilforordnet Elsebeth Jensen, Hanna Mølgaard Afbud Simon Møberg Torp, Eva Silberschmidt Viala, Huno Jensen, Jesper Ilsøe, Rasmus Kammer Bach Skovsgaard DAGSORDEN INDKALDELSE Mødeleder: Elsebeth Jensen Referent: HMO Dato: J.nr.: U Ref.:ANPE 1/7 Punkt 1 - Godkendelse af dagsorden, opfølgning på referatet fra sidste møde Dagsorden godkendt. Punkt 2 Præsentation af det nye uddannelsesudvalg, konstituering Elsebeth Jensen Det er første møde i det nye uddannelsesudvalg. Udvalgets medlemmer præsenteres. Udvalgets kommissorium og opgaver gennemgås. Der vælges en formand, Huno Jensen modtager genvalg.

2 Medlemmerne af uddannelsesudvalget præsenterede sig. Dennis Møller Hansen: Sektionsleder, Aarhus Kommune, formand for studierådet i Aarhus Anja Madsen Kvols: Underviser, Læreruddannelsen i Silkeborg Pia Veedfald Hansen: Afdelingsleder for skole-dagtilbud, Struer Kommune, medlem af studierådet i Nissum Isabella Mulberg Næsgaard, 3.årgs studerende, Nr. Nissum, medlem af studierådet i Nr. Nissum Preben Huus: Næstformand i Danmarks Lærerforenings kreds 122 ( Ringkøbing/Skjern Kommune) Nina Hauge Jensen: Underviser, Læreruddannelsen i Aarhus Maybritt Breum Nielsen: Underviser, Læreruddannelsen i Nissum Preben Birkbak, Underviser, Læreruddannelsen i Skive Dorthe Ryum Fisker, næstformand, Aarhus Lærerforening Poul Erik Philipsen: Områdechef for Pædagogik, Børn og unge, Videreuddannelse og kompetenceudvikling, VIA Elsebeth Jensen: Uddannelseschef for læreruddannelsen og HF i VIA Hanna Mølgaard: Chefkonsulent, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, faglig sekretær for uddannelsesudvalget 2/7 Konstituering: skolechef Huno Jensen genvalgt som formand for udvalget Elsebeth gennemgik vedtægterne og forretningsordenen for Uddannelsesudvalget. Forretningsordenen opdateres, så den passer til læreruddannelsen i VIA. Udvalget indstiller høringssvar til direktør Erik Hygum. Udvalget har tidligere indgivet svar ift. spørgsmål om uddannelsessteder og studieordning. Udvalget skal primært have fokus på uddannelsens kvalitet og relevans, og det er et vigtigt forum i forhold til de mange samarbejdsflader. Hhv. studerende og undervisere i udvalget skal afgøre, hvem af dem der er medlem af udvalget og har stemmeret. Der kan være 2 undervisere og 2 studerende som medlemmer, men alle fire uddannelsessteder ønskes repræsenteret i udvalget. Det betyder, at de øvrige medarbejderrepræsentanter og studerende tilforordnes udvalget. Studerende: Jesper, Isabella, Rasmus. Der mangler pt et navn på en studerende. Elsebeth fortalte, at uddannelsesudvalget tidligere har haft temadrøftelser, fx med Ove Kaj Pedersen. Det kan udvalget gøre igen, hvis det ønskes. Alle i udvalget kan indmelde temaer og punkter til drøftelse i udvalget. Dennis anbefalede, at det fremover fremgår af deltagerlisten på dagsordenen, hvor medlemmerne kommer fra. Pia opfordrede til, at møderne holdes forskellige steder, og hertil sagde Elsebeth, at møderne holdes på de forskellige læreruddannelsessteder i VIA, når det er praktisk muligt. Punkt 3 Orientering: status ift. optag

3 Elsebeth Jensen 3/7 Elsebeth orienterede om optag 2014 samt øvrige faktuelle forhold vedr. læreruddannelsen(se vedlagte slides). Som supplement hertil blev det nævnt, at der har været et vinteroptag (jan, 2014) i Nissum på 27 studerende. Karaktergennemsnittet for optagne studerende er steget de sidste tre år (fra 6,2 6,9). Frafaldet er for stort (19%) i læreruddannelsen. Det kan med fordel tages op som et tema på et kommende møde. Kompetenceudvikling af folkeskolelærere og FoUaktiviteter har betydet, at det ikke har været nødvendigt at afskedige undervisere i læreruddannelsen. Orienteringen blev taget til efterretning, og Isabella anbefalede, at de mindre steder markedsføres på deres særlige profiler, fx Teaching Lab i Nissum. Punkt 4 Gensidig orientering om kompetenceudvikling af folkeskolens lærere Elsebeth Jensen : VIA har gennemført en række kompetenceafklaringssamtaler og undervisningen er flere steder i gang med henblik på kompetencemål prøver i undervisningsfag. Der gives en kort orientering herom. De repræsenterede kommuner orienterer om øvrige kompetenceudviklings initiativer. Elsebeth indledte punktet med, at det er vigtigt med dialog og erfaringsudveksling om opgaven med kompetenceudvikling af folkeskolens lærere, da der er mange perspektiver at forholde sig til, og at de mange perspektiver med fordel kan belyses og diskuteres i uddannelsesudvalget. Herefter gav Poul Erik en kort orientering om kommunernes indsats for at hæve folkeskolelærernes undervisningskompetencer. Der er gennemført 518 kompetenceafklaringssamtaler med lærere før sommerferien, og der er igangsat 3 hold i Ringkøbing/Skjern, 1 hold i Horsens, 13 hold i Aarhus og 3 hold i Silkeborg. Det er igangsat forløb indenfor dansk, eng, kristendom, natur/ teknik, engelsk og matematik. Dialog med øvrige kommuner om ønsker og forløb er i gang. VIA har et stort ønske om dialog, samarbejde med kommunerene om tidlig planlægning af, hvilke fag, der skal gennemføres de kommende år. Anja sagde, at underviserne oplever det som en kompleks opgave med mange udfordringer, og Majbritt supplerede med, at opgaven er med til at fastholde kompetente kolleger i læreruddannelsen, og at det giver underviserne energi og mulighed for faglig fordybelse. Preben H nævnte vigtigheden af forventningsafstemning mellem de mange parter og nævnte, at det er vigtigt, at samtaleinterviewerne anbefaler fremfor at konkludere, hvor mange moduler en lærer skal have for at kunne gå til prøve ift udmelding til lærerne efter samtalerne.

4 Poul Erik nævnte vigtigheden af, at der bruges tid på at designe forløb, og at der afholdes kurser for underviserne for at klæde dem på til opgaven. 4/7 Dorthe fortalte, at Kopra i Aarhus fylder rigtig meget. Lærerne er frustrerede, men de er tilfredse med VIAs kvalitet. Der sker meget kommunikativt, når et så stort projekt sættes i gang så hurtigt, fx hvad fylder ECTSpoint, udfordringen med uddannelsesplaner med mange litteraturhenvisninger samtidig med undervisningslektioner i skolen, mv. Lærerforeningen bakker op om kompetenceudviklingen, og at lærerne får papir på deres kompetenceløft. Det er en fælles målsætning. Spørgsmålet er, om Kopraslangen kan tæmmes? Pia synes, det var godt at høre, at kompetenceudviklingsopgaven opleves positivt i læreruddannelsen, og sagde, at den tættere kobling til praksis måske kan mindske frafaldet i læreruddannelsen på sigt grundet åbning af arbejdet med teori/ praksis forholdet i læreruddannelsen. Elsebeth sagde, at det er noget grundlæggende fagligt, der efteruddannes i, og det vil medføre et fagligt løft i skolen. Hans stillede spørgsmål om, hvordan læreruddannelsen sikrer, at det er forskningsbaseret efteruddannelse. Hertil svarede Elsebeth, at designet for, hvordan man efteruddanner bygger på forskningsresultater (Transfer v/ Bjarne Wahlgreen og Quest.- projektet). Desuden er der mange undervisere involveret i forskning, bl.a. Frascati-programmer om naturfagsdidaktik, sprog, læsning og læring, inklusion, mv, og der er nationale faggrupper, der udarbejder litteraturoversigter over ny og relevant viden inden for fagområderne. På et kommende møde kan der præsenteres konkrete eksempler på forskningsprojekter. Punkt 5 Temadrøftelse: folkeskolereformen og læreruddannelsen udviklingsbehov og initiativer, Oplæg ved Huno Jensen og Elsebeth Jensen Folkeskolereformen fordrer udvikling af såvel folkeskole som læreruddannelse. Hvilke behov og hvilke muligheder er der? Hvad kræver det af fremtidens lærere i skolen og undervisere på professionshøjskolerne? Hvilke kompetenceudviklingsbehov ser vi? Pkt. 5 Elsebeth introducerede punktet som et drøftelsespunkt og gav ordet til Dennis, der gav et oplæg om folkeskolereformen udfordringer og initiativer (jf. vedlagte slides). Dennis fortalte bl.a., at vi skal tænke nyt om vores roller i hhv. uddannelse og i praksis, herunder påtage os et medansvar for hinandens områder. Der er et større effektfokus end tidligere. Hvad skal ledere og lærere lære, når børnene i skolen skal blive så dygtige, de kan? I Aarhus Kommune skal lærere efteruddannes -det bliver en stor opgave for læreruddannelsen de kommende år. Desuden omtalte Dennis, at de ikke kognitive kompetencer skal medtænkes og at de sociale forskelle stadig er en meget stor udfordring. Han henviste

5 endvidere til Dansk Clearinghouse undersøgelse af vigtige lærerkompetencer, som skal udvikles samtidig med de fagfaglige kompetencer. Endelig fortalte han om vigtigheden af samskabelse, herunder at alle skoler skal stilles til rådighed for uddannelsen og omvendt. 5/7 Oplægget gav anledning til en drøftelse af, hvad kompetencer på undervisningsfagsniveau eller tilsvarende kompetencer betyder, herunder hvorvidt erfaringsgrundlag og kurser kan korrelere formel kompetenceudvikling. Det blev præciseret, at man skal vurderes ift kompetencemålene i LU13. Anja fortalte, at tid/ ny arbejdstidsaftale opleves at stå i vejen for uddannelsens praksistilknytning og ønsket om, at det bliver løst op. Dennis sagde, at det også er i kommunens interesse, og at praksischokket kan minimeres, hvis vi har mere samskabelse om praksisudvikling. Studerende må gerne komme ud og arbejde med udfordringerne i skolereformen. Elsebeth gav oplæg om sammenhængen mellem folkeskolereformen og ny læreruddannelse, herunder at læreruddannelsesbekendtgørelsen bliver justeres ift folkeskolereformen (se vedlagte slides). Det er samme projektgruppe, som står bag revisionen af fælles mål i skolereformen, der står bag justeringen af bekendtgørelsen for læreruddannelsen. Alle fag i læreruddannelsen skal gennemgås ift folkeskolereformen, og resultatet skal fremlægges før jul for forligskredsen. Elsebeth lagde herefter op til en drøftelse af udviklingsbehov og initiativer: Hvordan kommer vi fra fælles mål til kompetencemål? Dorthe reflekterede over, hvordan man kan videndele og udarbejde platforme med eksemplariske undervisningsforløb, når lærere har mindre tid til forberedelse, herunder hvilken betydning læringscentralerne får. Hvordan kan studerende i læreruddannelsen lære at samarbejde om udvikling og videreudvikling af forløb fremfor at udarbejde det hele selv? Hvordan kan vi gøre nogle ting smartere end tidligere? Pia supplerede med, at forpligtende fællesskaber er en farbar vej at gå (jf. inspiration for Norge), og herunder at samarbejde på tværs af kommuner bør medtænkes. Man skal udvikle eksemplariske læringsforløb, som fortløbende kan videreudvikles. Som forvaltning skal man skabe en kultur for, hvad og hvordan man mødes, og hvad man tager med fra møderne Elsebeth sagde, at vi har en hurtel med, at der er en tradition for at det er finest at lave det hele selv, og endvidere at man skal holde en balance mellem målstyring og den enkelte elevs forudsætning, behov og trivsel. Dorthe ønsker læringscentre bemandet med vejledere og opdaterede undervisningsforløb, herunder undervisningsforløb, der skaber kobling til kultur og fritidslivet. Målet er at højne elevernes faglige niveau og trivsel og aflaste lærerne. Poul Erik nævnte, at der er brug for at arbejde med holdninger og ændring af tilgange til genbrug, herunder at eksemplariske forløb fint kan udvikles af forskere (jf. Ontario - Rubrics), som man som lærer selv kan bygge videre på.

6 Pia sagde, at fokus skal være på børnene i skolen. Professionalitet udvikles i et kollegialt fælleskab, hvor der tages afsæt i behov og mål med undervisningen. Inspiration at hente på Parskolen i Struer, der en af de bedst præsterende skoler. Godt at udvikle learnings labs. 6/7 Anja anbefalede mere åbenhed om udviklingsbegrebet og foreslog et temamøde med Svend Brinckman, som har skrevet en ny bog med titlen: Stå fast. Opgør ved tidens udviklingstrang. Bogen indeholder 7 punkter til selvhjælp, og SB bedriver gæk med selvhjælpsfilosofien. Hans nævnte betydningen af samspillet mellem skoleledelse og lærere, Lærerne skal opleve sig som medledere, og det må gerne være dem, der kommer med forslag, fx: Kunne vi spare noget forberedelse, hvis vi gjorde sådan og sådan? Det kunne være godt med fokus på eksperimenter med skoleledelse de kommende år. Dorthe gav et eksempel på en skole, hvor ledelse og lærere arbejder sammen og ser sig selv som gensidig afhængige. Det er på den slags skoler, at tingene lykkes. Preben H nævnte, at der, hvor det ikke fungerer, er der, hvor der er problemer med ledelsen. Det er vigtigt med respekt for hinandens roller som ledelse og lærere. Det blev foreslået, at et kommende tema til drøftelse fint kunne være: Skoleledelse og samarbejde. Punkt 6 Evaluering af studieaktivitetsmodellen på 1. årgang 2013 Hanna Mølgaard Bilag Bilag 5 Evalueringsrapport vedlagt Der er gennemført en evaluering af studieaktivitetsmodellens brug på 1. årgang. Resultaterne har været drøftet i ledelsesteamet og der er udpeget nogle indsatsområder i det kommende år. Der gives et kort referat af evalueringen og anbefalingerne drøftes og kommenteres. Hanna gav oplæg om evalueringen af arbejdet med studieaktivitetsmodellen på årgang jf. vedlagte slides. Oplægget gav anledning til følgende kommentarer og spørgsmål. Preben B: Det bliver spændende at se, hvad der sker med de studerende efter to år. Bliver de mere studerende? Nina supplerede med, at arbejdet med studieaktivitetsmodellen er blevet rammesat, og at det er spændende at se, hvilken betydning det får for de studerende. Majbritt: erfaringer med studiegrupper viser, at der ofte er mindst en studiegruppe, der ikke fungerer og som har brug for supplerende vej-

7 ledning/ støtte. Hertil sagde Isabella, at det er rigtig vigtigt med forventningsafstemning mellem studerende, da nogle studerende næsten ingen tid bruger på studiet, mens andre studerende bruger hele deres liv på studiet 7/7 Pia sagde, at det er en fantastisk øvebane for de studerende ift professionen, hvor det er vigtigt, at man kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med kolleger (jf. K3 og K4). Hans stillede spørgsmål ved, om der er en modsætning i modellen ift formativ evaluering i kvadranterne, og Poul Erik rejste spørgsmål til ledelsesopgaven ift den videre implementering af modellen. Elsebeth sagde hertil, at eksemplerne og kvadranterne i modellen skal ses som et kontinuum i en helhed, der er rammesat af uddannelsens overordnede formål, og at det er et løbende arbejde at implementere og videreudvikle modellen. Punkt 6 Eventuelt Alle Den 28.januar 2015 afholdes der konference, som opfølgning på den regionale strategi for velfærdsuddannelserne i Midtjylland. Nærmere invitation følger.