NY TEKNOLOGI I ÆL- DREPLEJEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY TEKNOLOGI I ÆL- DREPLEJEN"

Transkript

1 NY TEKNOLOGI I ÆL- DREPLEJEN HVAD BETYDER DET FOR ARBEJDSFORHOLD, FAGLIGHED, KVALITET OG ETIK? FIRE SCENARIER TIL ET PROJEKT I TEKNO- LOGIRÅDET Forfattere: Jakob Erle og Marie Louise Jørgensen 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Teknologi i ældreplejen hvad betyder det for arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik?... 3 Teknologi i udvikling... 3 Ældreplejen - en sektor i forandring... 4 Scenariemanchetter... 6 Scenario 1: Faste rammer og tryghed... 6 Scenario 2: Frihed er det bedste guld... 6 Scenario 3: Det gode, sunde og lange liv... 7 Scenario 4: Fællesskab og selvforvaltning... 7 Scenarier... 8 År 2022, Scenario 1: Faste rammer og tryghed... 8 År 2022, Scenario 2: Frihed er det bedste guld...11 År 2022, Scenario 3: Det gode, sunde og lange liv...14 År 2022, Scenario 4: Fællesskab og selvforvaltning

3 Introduktion Teknologi i ældreplejen hvad betyder det for arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik? Her præsenteres fire scenarier for mulige udviklinger indenfor hjemmeplejen om femten år, i år Scenarierne fokuserer på udfordringer og valgmuligheder ved brugen og udformningen af teknologien. Indenfor de seneste år er der indført små håndholdte computere (PDA er) som hjælpemiddel til ældreplejen i en række kommuner. Hjemmeplejere har hver deres PDA, som rummer informationer om opgaver, borgere m.m., og som giver mulighed for opsamling af oplysninger om arbejdets udførelse, som videregives til kommunernes informationssystemer til videre brug. Indførelsen af denne teknologi har information og kommunikation om arbejdets planlægning og udførelse som formål. Vi formoder, at udviklingen af teknologierne og udviklingen i ældreplejen i de kommende år vil åbne en lang række nye muligheder. Det bliver afgørende, hvilken måde man vælger at bruge de nye muligheder på. Det vil have stor indflydelse på organisationen, medarbejdernes hverdag og de ældres liv. Allerede nu er der stærkt delte meninger om PDA en og dens betydning for arbejdsvilkår, kommunikation, etik, indflydelse mm.. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er PDA en i sig selv, som deler vandene, men hvordan man vælger at bruge den ledelsesmæssigt, organisationsmæssigt og i det daglige arbejde. Dertil kommer at teknologien kan udvikles og forbedres i fremtiden, når brugerne stiller andre krav. Teknologi i udvikling De demografiske og kulturelle forandringer i Danmark vil sammen med teknologiudviklingen skabe en anderledes kompleksitet i ældreplejen. Kommunikation, adgang til viden, dokumentation og styring af informationsstrømme får en stærkt øget betydning og det kommer til at give nye muligheder. Indførelsen af PDA er i hjemmeplejen i starten af det 21. århundrede som avanceret kalender er blot begyndelsen. Vi kan se en ny virkelighed udfolde sig med sensorer og information indlejret i vore omgivelser. Små identifikationschips er på vej i vore pas allerede nu, og de vil ses i mange produkter som tøj, fødevarer, køkkenredskaber etc. Det er allerede teknisk og økonomisk muligt at få sensorer til at måle temperatur, luftfugtighed, støv og kimtal mv. i hjemmet og styre dette via Internet. Det næste udviklingstrin er muligheden for gennem biosensorer at følge kroppens reaktioner, som blodtryk, puls, blodets sammensætning, online. En lang række opgaver er allerede ved at kunne robotiseres. De første robotstøvsugere findes på markedet ligesom de første robotter til knæoperationer. Fjernassistance og samarbejde over video og dataforbindelser er i brug og under stadig udvikling. Internet skaber nye forbindelser mellem brugere af offentlige systemer som f.eks., når psykiatriske patienter selvdiagnosticerer, ofte gennem samarbejde med andre patienter, inden de kontakter ekspertisen. Der synes næsten ikke at være grænser 3

4 for de tekniske muligheder. På samme måde må det forventes at grupper af fremtidens ældre og hjemmehjælpere vil være aktive brugere af teknologierne og fremme brugen heraf. Den måde disse muligheder bruges på eller ikke bruges på vil være bestemmende for ældreplejen. Det centrale felt bliver den måde, information og kommunikation organiseres på. Derfor vores fokus på ledelsessiden af teknologianvendelsen. Ældreplejen - en sektor i forandring Der sker store ændringer i hjemmeplejen, og der er særligt fire store udfordringer, der skal tages stilling til og handles på. I takt med ændringerne i hjemmeplejen er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan man kan og vil sikre ordentlige arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik. Det er ikke nye problemstillinger, men håndteringen af dem får stor betydning for fremtidens ældrepleje. Det er derfor vigtigt, at vi beslutter, hvordan vi vil forholde os til disse udfordringer. Der er store udfordringer i fremtiden. Gruppen af personer over 65 år vil stige, og alene det vil medføre et ændret pres på arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik. I år 2022 vil gruppen af 65+-årige vokse med ca. 45 %, og antallet af 80+-årige vil vokse med ca. 37 % fra til Og antallet af ældre vil fortsætte med at stige de følgende 20 år. Det er en meget stor stigning, der alt andet lige vil betyde en stigning i efterspørgslen på hjemmepleje. Det lyder som opskriften på et større problem. Men de stadig flere ældre giver dog ikke automatisk højere udgifter til sundhed og omsorg. Det afhænger af flere faktorer, blandt andet af hvor funktionsdygtige, svækkede eller syge de ældre vil være, deres selvforsørgelsesgrad, serviceniveauet, mulighederne for egenbetaling, samt organiseringen. Ligeledes vil den teknologiske udvikling, økonomisk vækst, produktivitetsudvikling og effektiviseringer af administration og arbejdsgange få betydning for udgiftsniveauet. Det stigende antal ældre vil betyde at behovet for arbejdskraft til sektoren som minimum må forudses at blive på sit nuværende niveau. Det er dog mere sandsynligt at behovet for arbejdskraft vil vokse. Problemerne skærpes af at den samlede arbejdsstyrke er faldende. Ældreplejen har derfor den udfordring at skulle skaffe sig en større andel af den samlede arbejdsstyrke i fremtiden end i dag. Det vil formentlig blive en af de største udfordringer i ældreplejen, allerede i dag melder man flere steder om problemer med at fastholde og rekruttere personale, i særdeleshed uddannet personale. Ældreplejen står således over for en stor udfordring med fastholdelse og rekruttering, og dermed med diskussioner om løn og arbejdsforhold. En stor del af medarbejderne i ældreplejen overvejer i dag at søge væk til andre jobområder på grund af dårlig løn, dårlig ledelse, mistillid, hårdt fysisk og psykisk arbejde, samt manglende indflydelse på arbejdet. Disse arbejdsvilkår gør det sammen med den overvejende negative omtale i medierne af forhold i ældreplejen svært at rekruttere nye medarbejdere. Men det er ikke givet, at der skal være dårlige arbejdsforhold i ældreplejen. Det er værd at huske på, at medarbejdere i hjemmeplejen generelt finder deres arbejde meget meningsfyldt, det skal man tage alvorligt og søge at holde fast i. 4

5 Det er ikke kun gennem fortsat rekruttering, at man kan øge antallet af hænder i ældreplejen. En bedre brug af de medarbejdere, som man allerede har i ældreplejen, vil kunne skaffe det, der svarer til 4000 ekstra medarbejdere. Det drejer sig om en nedbringelse af sygefraværet, at lade de deltidsansatte som ønsker at arbejde fuldtid gøre det, samt indførelse af seniorordninger, der motiverer de ældre medarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækning med et halvt år. Fagligheden vil også komme under pres. Der har i hjemmeplejen været en udvikling fra en husmoder faglighed til en anden form for professionalisme. Gennem tiden har medarbejderne fået en mere sundhedsfaglig profil, men samtidig er mulighederne for udnyttelse og udvikling af fagligheden flere steder blevet indskrænket af standardiseringer og kontrol. Ligeledes har manglen på medarbejdere medført, at der arbejder mange ufaglærte i branchen. Det er derfor relevant at diskutere, hvilken form for faglighed vi vil have, og hvilken form for faglighed vi får brug for, samt hvordan det skal/vil påvirke uddannelserne. Fagligheden kan udvikle sig i mange forskellige retninger, men vi må tage stilling til hvad vi ønsker, for at få indflydelse på det. Man kan ligeledes forvente, at der vil være nye krav til kvaliteten og mulighederne for ældrepleje. Opfattelsen af kvalitet er meget varieret, da der er forskellige udgangspunkter for hvad man vurderer som god kvalitet. Hvad nogle opfatter som god kvalitet, vil andre opfatte som begrænsende. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad kvalitet er, samt hvordan den defineres, for at kunne diskutere hvordan kvaliteten sikres. I 2022 vil de ældre tilhøre generationer, hvor man har været vant til at stille store krav til sin omverden. Der vil være mange, der har ønsker om en stor variation i tilbuddene, som ikke uden videre accepterer et standardtilbud. Desuden vil mange af de nye ældre være vant til at fremføre deres behov og krav på en tydelig måde. Den teknologiske udvikling vil have frembragt en lang række muligheder for yderligere ydelser, diversificering og specialisering, som kan skabe grundlag for at differentiere mere mht. prioritering af måder at opfylde behovene på, det er også noget man må tage stilling til. Udviklingen indenfor ældreplejen afhænger af, hvordan man vælger at tackle de udfordringer man får mht. arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik. Det handler derfor i høj grad om, hvordan det gribes an ledelsesmæssigt, hvordan medarbejderne og deres ressourcer inddrages, det er derfor muligt at påvirke udviklingen. I det følgende vil vi give 4 eksempler på, hvordan man kan vælge at indrette hjemmeplejen. Det skal understreges, at der er tale om mulige fremtidsbilleder, som bygger på tendenser, som vi ser nu. Scenarierne er ikke forsøg på forudsigelser. Scenarierne tager ikke udgangspunkt i den eksisterende lovgivning det er ikke svært at forestille sig, at der vil ske ændringer i lovgivningen i mellemtiden. Det er ikke meningen, at man skal vælge et scenario frem for et andet. Læsere og deltagere i scenarieværkstedet kan bruge scenarierne som udgangspunkt for eller inspiration til at diskutere: hvilke krav vi som medarbejdere og ledere, som ældre, som myndigheder og som samfundsborgere kan stille til udvikling og anvendelse af teknologi i fremtidens ældrepleje hvordan de store udfordringer på ældreplejeområdet kan håndteres: hvilke tiltag og løsningsmuligheder man kan få øje på og hvem der skal gøre noget ved det. 5

6 Scenariemanchetter Scenario 1: Faste rammer og tryghed Ældreplejen er en del af et centralt styret offentligt system med politisk fastsatte ydelser, som de ældre modtager efter objektive kriterier. Kvalitetsmål fastsættes centralt efter kriterier som bakterier i omgivelserne, tidsforbrug på samtaler, antal leverede timer etc. Arbejdsforholdene er præget af optimering og registrering af tidsforbruget for hver enkelt arbejdsgang og robotisering af så mange opgaver som muligt. Fagligheden er præget af specialiserede funktioner, løbende ændring af arbejdsprocesserne og registrering og kommunikation med centrale systemer. Etik i ældreplejen fastsættes som centrale normer - og udbredes til hjælperne som detaljerede adfærdsnormer. Hjælperne er ansat i den kommunale ældrepleje, nogen er SOSU uddannet, nogen har korte specialiserede efteruddannelser, og nogen er ufaglærte. Brugerne ved præcis, hvad de har krav på i forhold til deres situation. Der er elektronisk overvågning, som sikrer hurtig reaktion ved sygdom m.m. Scenario 2: Frihed er det bedste guld I ældreplejen finansieres kun faste minimumsydelser over skatten - og de leveres sammen med frit valgte tilkøb på markedsvilkår af mange leverandører. Kvalitet er først og fremmest det, den enkelte ældre vil have. Kvalitet måles på den tilfredshed, den enkelte ældre udtrykker. Arbejdsforholdene er meget forskellige og aftales på den enkelte virksomhed. Arbejdet er meget varieret, ofte selvstændigt og involverer ofte salg. Fagligheden defineres af den enkelte virksomhed - og af de statsligt fastsatte og overvågede minimumsnormer for de faste minimumsydelser. Etik fastsættes af den enkelte virksomhed - og etik er ofte en markedsføringsparameter overfor de ældre og deres pårørende. Hjælperne er ansat i små og store private virksomheder, og de har yderst varierede baggrunde. Lønningerne er forskellige og ofte med bonusordninger. Brugerne har stor indflydelse, de vælger selv deres leverandører, og de vælger selv, hvad de vil have. En stor del af ydelserne betales af brugerne selv. 6

7 Scenario 3: Det gode, sunde og lange liv Ældreplejen er en del af et offentligt sundhedsfagligt system, lægefagligt og gerontologisk styret, med vægt på forebyggelse og rehabilitering. Kvalitet måles først og fremmest på sundhedstilstanden hos den enkelte ældre - på om man er i stand til at leve et aktivt liv, og gøre hvad man vil. Arbejdsforholdene er præget af opdeling mellem forskellige faggrupper og kommunikation og koordinering med udgangspunkt i patientjournalen. Fagligheden er centreret om lægefaglig og gerontologisk ekspertise. Der er stærke beslutningshierarkier og mange specialiserede ekspertfunktioner. Etikken tager udgangspunkt i samfundets pligt til at sikre, at alle har lige muligheder for at udfolde sig gennem sikring af fysisk og mental sundhed. Hjælperne er underordnede led i et sundhedsfagligt system. Der er krav om at udføre funktionerne rigtigt - og mulighed for at lære nye funktioner. Brugerne oplever på den ene side, at de er i en god sundhedstilstand højt op i alderen - men på den anden side et stærkt pres for at leve sundt. Scenario 4: Fællesskab og selvforvaltning Ældreplejen er i høj grad offentligt finansieret - men styres i høj grad af selv organiserede grupper af brugere og hjælpere. Der er megen gensidig hjælp. Kvalitet drejer sig om det liv, de ældre har sammen - og om hvilket bidrag, den enkelte ældre kan give til det fælles liv. Arbejdsforholdene er præget af stor variation pga. de forskellige grupper af ældre, men rummer også stor mulighed for indflydelse. Fagligheden stiller krav om mange kompetencer, herunder ikke mindst evnen til at forstå og tale med andre. Etikken tager udgangspunkt i retten til forskellighed, såvel for de ældre som for hjælperne - og i alles pligt til at yde det, de kan. Hjælperne er ansat af de ældre selv, og de er i meget høj grad selvforvaltende. De planlægger selv deres arbejde i samarbejde med de ældre. Brugerne har opdelt sig i en lang række selvorganiserede grupper efter interesser og præferencer. 7

8 Scenarier År 2022, Scenario 1: Faste rammer og tryghed Karens arbejdsdag starter klokken 7 om morgenen, når hun logger sig på PDA en derhjemme, mens hun drikker sin morgenkaffe. Hun får først 2 påmindelser. Den ene handler om, at hun skal huske at indtaste sine rådighedsdage og ønsker om arbejdstider inden den 15. i måneden, så systemet kan udarbejde vagtplaner for de kommende 2 måneder. Den anden minder om den månedlige medarbejdersamtale med afdelingslederen, Susanne, senere på dagen. Karen beder PDA en om at hente dagens køreliste. Omsorgssystemet kører hele tiden en opdatering på hvilke ældre, der har behov for hjælp. Systemet sørger for fordelingen af tiden til borgerne udfra automatiske målinger hjemme hos de ældre, samt indberetninger fra de foregående hjemmeplejere. På den baggrund lægger systemet en rækkefølge og en rute for dagens besøg. Karen tjekker kørelisten for hvilke borgere, hun skal besøge. Som oftest er det de samme borgere, hun besøger, men det hele afhænger af hvad systemet vurderer som den mest effektive rute. Kørelisten ser fin ud bortset fra at den stadig ikke kan finde ud af, at cykler godt kan trækkes under banen. Så Karen må selv bytte om på besøgene hos Jim Olsen og Elna Hansen. Derefter godkender hun ruten, og omsorgssystemet ringer automatisk op til alle borgere og fortæller, hvornår de kan forvente besøg. Karen finder cyklen frem og tilslutter GPS navigatøren, så hun kan blive guidet frem til den første borger. Dagens første besøg er hos Elna Hansen, som for nylig er fyldt 89 år. Da Karen træder ind ad døren registrerer PDA en, at hun nu begynder på opgaverne hos Elna. Elna sig klarer hovedsagligt uden hjælp. Hun kan stadig selv overkomme at købe ind og vaske tøj. Hun får dog lidt rengøringshjælp, for det er jo så nemt med robotterne, når hjemmeplejen alligevel skal kigge forbi for at hjælpe med medicinen. I dag skal Karen også hjælpe hende med at vaske hår, for hun har så svært ved at få armene op over hovedet. Det er som regel Karen, der tager sig af Elna, for Elna bor kun 300 m fra Karen, så hun er som oftest med på Karens rute. Karen tjekker opgaverne på PDA en. Hver enkelt opgave er forbundet til sensorer i hjemmene, som registrerer støv i luften, bakterier, blodsukker, iltning af blodet og andre vigtige indikatorer for rammerne om de ældres liv og deres sundhedstilstand. Programmet i PDA en prioriterer ud fra disse informationer og de beslutninger, der er taget i forbindelse med visitering, og fordeler opgaver og tid. Det skal skabe sikkerhed og dokumentation og det aflaster en del af ledelses- og planlægningsarbejdet. Omsorgssystemet har allerede opmålt antallet af støvpartikler pr. cm 3, og PDA en viser, at der er lidt for mange støvpartikler i soveværelset. Karen aktiverer rengøringsrobotterne i køkkenet og soveværelset. Robotten i soveværelset går straks i stå, og da Karen undersøger den, opdager hun et klistret chokoladepapir på luftindtaget. Hun fjerner det og kører testprogrammet. Robotten melder klar og går i gang igen. Karen undrer sig, for Elna plejer ellers ikke selv at starte robotten, men det må hun jo have gjort. Banana Liqueur Truffles, Maxego for self-esteem deficiency, står der på papiret. Elna har fået en æske berigede chokolader af sin nevø fra USA. Der står på pakken, at de lækkert udseende chokolader hjælper på forskellige problemer som f.eks. manglende selvtillid eller depressioner. Karen lægger mærke til, at Elna er lidt 8

9 anderledes end sædvanlig, og hun snakker derfor med hende om det nu også er en god ide at spise flere af chokoladerne, for hun bliver da helt rundt på gulvet af dem. Derefter noterer hun diskret i PDA en, at bivirkninger og kombinationsvirkninger med Elnas medicin skal kontrolleres. Da Karen har overstået dagens opgaver hos Elna, beder hun PDA en om en ny statusrapport for støv, kim osv., så hun kan se om kvaliteten er acceptabel. Karen aftaler med Elna, at der skal komme en besøgsven fra Røde Kors tre gange mellem d. 10. september og d. 13. oktober, mens Elnas datter er på forretningsrejse, så Elna ikke er alt for ensom. Da Karen forlader Elna registrerer PDA en, at besøget er slut, og den justerer kørelisten efter den brugte tid. Tre besøg senere kommer Karen otte minutter forsinket til den daglige frokostpause med kollegerne. De andre er gået i gang med at spise, og snakken går om oplevelser med de ældre og sidste nyt fra hjemmefronten. De er en broget flok. Der er nogle, der ligesom Karen er uddannede som SOSU-hjælpere, andre har den længere uddannelse som SOSU-assistenter. Og så er der de uuddannede, det har blandt andet været nødvendigt at få fem studerende til at dele to jobs. Efter frokost skal Karen til den månedlige medarbejdersamtale hos Susanne. Karen er generelt tilfreds med arbejdet i hjemmeplejen. Lønnen er ikke den bedste, men sikkerheden i ansættelsen er stor. Og når man har fri, så har man virkelig fri, hvis man da ellers kan lade være med at tage konflikter og problemer med hjem. Karen er også meget glad for kontakten til de ældre, selvom hun synes, at der mangler tid til at tale med dem. Susanne gør meget ud af at holde kontakt med sine medarbejdere og høre på deres oplevelser med de ældre borgere. Samtidig interesserer hun sig også for hvordan medarbejderne ellers har det. Den løbende samtale om arbejdet med de ældre og balancen mellem arbejdsliv og familieliv er blevet en afgørende betingelse for at fastholde medarbejdere, men der er alligevel store problemer med at få folk til at blive i deres arbejde i længere tid. Mange starter i hjemmeplejen som ufaglærte, men Susanne så helst, at alle hendes medarbejdere havde en uddannelse, så hun opfordrer dem alle til at uddanne sig. Blandt andet fordi det kræver en vis viden at kunne forstå og aflæse alle de informationer som PDA en viser, men det er også et lovkrav, at man som minimum har en uddannelse som social - og sundhedshjælper for at få adgang til informationerne i PDA en. Susanne opfordrer Karen til at videreuddanne sig, men Karen er lidt forbeholden, hun har ikke så meget lyst til at sidde på skolebænken, og vil helst bare passe sit arbejde. Men hun kunne godt tænke sig lidt større indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen i hverdagen, selvom Susanne har forklaret hende, at systemets opbygning gør det svært. Systemet skal sikre kvalitet, gennemsigtighed og dokumentation af ydelserne, og at man ved, at ingen bliver glemt, og at de, som behøver hjælp, får det, som de er visiteret til, og derfor bliver man nødt til at lade systemet styre. Susanne har sagt, at hvis hun vil have større indflydelse på hverdagen, må hun melde sig til et af de udviklingsseminarer om systemet, som kommunen arrangerer i samarbejde med en række ingeniører og systemudviklere. Efter mødet tilslutter Karen igen GPS navigatøren, og hun bliver guidet hen til dagens næste besøg hos Mohammed Abi. Karen synes, det går stadig dårligere for Mohammed. Hun har bedt Susanne om en bevilling af mere tid til motion og sundhedsfremme. Det har været drøftet i kommunens sundhedsudvalg. Karen henter beslutningen til PDA en, og læser den op for Mohammed. Et afslag. Karen forstår ikke hvor- 9

10 for, for det må da være mere økonomisk at hjælpe de ældre med at holde sig i god form, ellers kommer udgifterne jo dobbelt igen på hospitalet. Karen og Mohammed snakker om, at de skal prøve at få beslutningen ændret, men at han også selv må sørge for at komme i gang. Karen videresender sundhedsudvalgets beslutning til Mohammeds datter, og opfordrer hende til at få sin far lidt mere ud og bevæge sig. Da Karen er på vej til sit sidste besøg får hun en meddelelse om, at den svært demente Fru Olsen er stukket af. På vagtcentralen har de på GPS systemet kunne følge Fru Olsens færden, og Karen er den medarbejder, der er tættest på. Karen accepterer at tage sig af hende, og kørelisten justeres igen. GPS navigatøren guider hende frem til Fru Olsen, som Karen følger sikkert hjem til Hr. Olsen. Det var dagens sidste opgave. Det er dejligt, at systemet altid tager højde for, om hun kan nå sine opgaver inden hun har fri. Karen tilslutter igen GPS navigatøren, som guider hende sikkert hjem 10

11 År 2022, Scenario 2: Frihed er det bedste guld Trine har sit eget hjemmeservicefirma. Hun står som regel op omkring klokken 06.15, så kan hun lige nå et bad og lidt morgenmad inden hendes medarbejdere møder klokken 7. Selve arbejdsdagen starter klokken 06.45, hvor hun checker dagens opgaver. Trines kunder kan ændre deres service via nettet op til 3 timer før, den begynder. Der er ikke kommet de store ændringer siden i går, bortset fra at Fru Hansen har ændret sin bestilling fra brusebad til karbad, og Hr. Sørensen som beder om, at dagens service leveres af Charlotte i stedet for Nadja pga. personlige uoverensstemmelser, desuden vil han i dag først vækkes klokken Trine godkender dagens kørelister, og klokken 7 kommer dagens medarbejdere ind. En af dem, Charlotte, har allerede været på arbejde i et par timer, da nogle af de ældre, som skal have hjælp til at komme ud af sengen og til morgentoilettet, gerne vil tidligt op. Trine har 4 fuldtidsansatte og 3 medarbejdere, som hun deler med et andet firma. Det er en meget god ordning synes hun, for de ældres ønsker og efterspørgsel svinger noget, så nogle dage har hun behov for 7 medarbejdere og andre dage kun 3. Det kræver store koordineringsevner og et fleksibelt personale, men alle ved jo, at sådan er vilkårene, og det handler bare om at få flere kunder, så flere kan nøjes med at arbejde et sted. I starten synes hun, at det var stressende aldrig at vide præcist hvad næste dags opgaver var, men nu er hun blevet bedre til at tackle det, og det er også lidt sjovt at have en varieret hverdag. I dag har hun kaldt 4 medarbejdere på arbejde. De får udleveret deres PDA er, og henter deres kørelister ned. Trine fortæller, hvad de skal være særligt opmærksomme på mht. visse personer, og så beder hun dem alle om at gøre lidt reklame for firmaets nyeste tilbud: Drømmemaskinen. Den fungerer således, at man, når man går i seng, sætter et slags plaster med en ledning i på hver side af panden, man indstiller hvilken drømmetype, man foretrækker, og hvor stærk følelsesmæssig intensitet, den skal have. Så sørger Drømmemaskinen for, at man får den dejligste dybe søvn. Klokken 8 aktiverer Trine telefonen. Hun er spændt på, hvor travlt der bliver i dag. Hun vil gerne have en rolig morgen, så hun kan nå at se den nye brochure igennem, så den kan blive sendt til trykkeriet. Det har været en rimelig stille morgen indtil videre. Det første opkald er fra Bente Jacobsen. Bente er utilfreds med den kommunale hjemmepleje, fordi de ikke kan tage sig tid til at beskære hendes roser, plante nye blomsterløg mm. Hendes søn har foreslået hende at prøve et privat firma, og hun har forhørt sig hos venner og bekendte om deres leverandører. Hun ønsker nu at flytte alle sine ydelser over til Trines Kan & Vil Hjemmeservice, eller i det mindste få et tilbud på det. Trine beder Bente om at trykke på ID knappen på telefonen, og på Trines væg kommer et billede af Bente Jacobsen, et kort over hvor hun bor, plantegning over hjemmet, samt oplysninger om hvor stor en ydelse Bente Jacobsen har krav på, plus hvilke delydelser der er obligatoriske. Trine forklarer, at der ikke er plads til ret meget i den offentlige ydelse, men foreslår, at hun kommer forbi, så hun kan se Bente Jacobsens hjem, og de kan tale om, hvilke ydelser Bente Jacobsen kunne tænke sig at købe. Klokken kommer medarbejderne tilbage til frokost, Trine har ind i mellem telefonopkaldene nået at lave mad og dække bord. De snakker lidt om dagens besøg, og Trine spørger, om der er nogen, der er blevet fristet til at prøve drømmemaskinen. Charlotte fortæller, at Ulla Nielsen virkede meget interesseret i maskinen. Charlotte var forbi Ulla Nielsen, fordi der var nogle problemer med rengøringen. Hendes 11

12 rengøringsrobot havde fået virus, og skulle derfor renses. Charlotte skulle derfor forbi og aflevere den nye rengøringsrobot, og slutte den til lejlighedens net, så den kunne hente planen over lejlighedens rum og sensordata, så den er i stand til at starte det rigtige sted. Ulla havde set, at der i denne måned var tilbud på samtale til halv pris, og hun stod derfor klar med kaffe, da Charlotte kom, så de rigtig kunne få snakket. Ulla fortalte bl.a., at hun var lidt nervøs for ikke at være frisk nok til sin 85 års fødselsdag den efterfølgende uge. Charlotte gennemgik planen for fødselsdagen sammen med Ulla og tilbød, at firmaet kunne finde to skole-piger til at servere og gå til hånde. Charlotte foreslog Ulla, at hun kunne prøve Drømmemaskinen gratis. Ulla er ikke helt sikker på Drømmemaskinen, men de har aftalt, at Charlotte skal kigge forbi den følgende dag og demonstrere, hvordan maskinen virker. Efter frokost bliver Trine afløst ved telefonen af sin mand, da hun både skal besøge nogle af de ældre og til møde på kommunen. Trine skal først besøge Bente Jacobsen, som forhåbentlig er ny kunde hos Kan & Vil. Bente har ikke helt råd til alt det, hun godt kunne tænke sig. Så Trine forklarer om de forskellige muligheder, der er for finansiering. De gennemgår sammen de forskellige muligheder på husets meget gamle computer. De snakker blandt andet om muligheden for at bruge friværdien i Bentes hus eller hendes ægtefællepension. Bente blev enke for et par år siden, og hun modtager enkepension. Bente overvejer mulighederne, men hun vil også gerne have, at der er noget at arve for børn og børnebørnene. Hun prøver at huske på, hvad tilbuddet fra den anden leverandør lød på. Nogle af ydelserne var vist lidt billigere, men der var heller ikke samme muligheder for samtale og karbad, og Bente kan godt lide profilerne på Trines medarbejdere, specielt hende Charlotte kunne hun godt tænke sig at drikke kaffe med en gang imellem, og man skal jo også tænke på det sociale. Trine siger, at der jo også er den mulighed at realisere værdien i huset og flytte til Rosenborgen et ombygget slot, som Kan & Vil har anskaffet og renoveret i Hviderusland. Her slår pengene langt bedre til, og der er muntert samvær med andre ældre danskere med mod på livet. Bente har hørt, at det mest er de meget plejekrævende, især demente, der bor på plejecentrene i Ukraine og Hviderusland. Trine forklarer, at sådan er det nogen steder, men at Rosenborgen gør meget ud af at funktionsteste de ældre inden de kommer, så de er sikre på, at de er friske. Trine gør opmærksom på, at Rosenborgen er godkendt af de danske sundhedsmyndigheder. Trine nævner også mulighederne for social- og sundhedshjemmene på Lolland og i Nordjylland, hvor hviderussiske og ukrainske studerende får uddannelse, kost, logi og lommepenge mod at arbejde på hjemmene for demente og plejekrævende ældre. De er også forholdsvis billige, og så er det jo stadig tæt på familien. Klokken 15 er der leverandørmøde på kommunalforvaltningen hos Hanne Bjerg, som er ansvarlig for samarbejdet med kommunens leverandører indenfor ældreplejen. Alle leverandører skal godkendes af den statslige kvalitetskontrol, og der er løbende kontrol af, om leverandørerne lever op til det, de lover. Alle de godkendte leverandører er der. Først evaluerer de på samarbejdet og kommunikationen mellem kommunen og leverandørerne, og gennemgår eventuelle problemer med udstyr, netadgang mv.. En af leverandørerne har blandt andet haft problemer med at få adgang til personoplysninger efter de har fået nyt udstyr. Hanne er opmærksom på problemet, og hun har kontaktet systemleverandøren. Hanne henleder opmærksomheden på problemer med, at nogle leverandører afviser de meget plejekrævende ældre, som ikke har råd til tilkøbsydelser. Derefter gennemgår Hanne forvaltningens forslag til næste års budget, herunder rammerne for de obligatoriske ydelser i hjemmeplejen, forslaget for 2023 er stort set en 12

13 uændret videreførelse i forhold til Hanne Berg slutter af med at minde om, at alle leverandørernes medarbejdere skal sikkerhedsgodkendes på kommunen som følge af den nye lov om beskyttelse af personoplysninger. Efter mødet har Trine fri, hun skal bare lige have ringet til Iben, som er tilkaldevagt i nat, og fortælle hende om Drømmemaskinen i tilfælde af, at nogle af de ældre har problemer med at sove i nat. 13

14 År 2022, Scenario 3: Det gode, sunde og lange liv Kommunen har samlet en lang række sundheds- og socialfaglige ekspertiser i et fælles sundhedscenter, så man bedre kan tage vare på det hele menneske, og samarbejde på tværs af faggrænser. Hjemmeplejeenheden er selvfølgelig også placeret i sundhedscenteret. Det er her Carina møder kl. 7 om morgenen. Efter at have skænket sig en kop kaffe tjekker hun status for blodtryk, blodprocent, funktionalitet, støv osv., og opdaterer sig i den elektroniske fællesjournal for tilstanden på de 15 ældre, som er tilknyttet teamet. De er 6 medarbejdere i teamet. Der lader ikke til at være nogle akutte forhold, hun skal tage stilling til. Hr. Andersen er stadig på hospitalet, men der ligger en besked fra hans sygeplejerske om en anmodning om videokonference, så de kan diskutere, hvilke hensyn og tiltag der er relevante, når Hr. Andersen bliver udskrevet. Carina forstår slet ikke, hvordan man tidligere har kunnet undvære disse videokonferencer. Hun ville da slet ikke føle sig rustet til at varetage den videre efterbehandling og genoptræning af Hr. Andersen, hvis hun ikke havde haft mulighed for at diskutere hans situation med de, der havde behandlet ham. Der er også en meddelelse fra kommunen om, at Carinas team er blevet tildelt endnu en ældre borger gennem det automatiske fordelingssystem. Carina skal derfor arrangere, at en fra teamet, aftaler et besøg med borgeren, så han kan blive visiteret. Når en borger fylder 75, bliver han eller hun automatisk kædet til et af hjemmeplejens teams, som derefter sender en medarbejder ud til en samtale om sundhed, behov og ønsker. Medarbejderen sørger samtidig for, at borgerens hjem bliver koblet på sundhedscenterets sensorer, så de kan følge sundhedstilstanden. Det betyder dog ikke, at borgeren af den grund automatisk modtager hjælp eller pleje, men blot at deres sundheds- og funktionstilstand følges, så man kan gribe ind, hvis og når det skulle blive nødvendigt. Carina skriver en besked til Iben, som møder kl. halv tolv, om, at hun skal ringe og aftale besøg med den nye ældre. Derefter kortlægger hun dagens opgaver, og laver kørelister til sig selv og Iben. Dagens første besøg er hos Peter Thomsen. Peter skal have hjælp til at komme ud af sengen om morgenen. Carina låser sig selv ind, sætter kaffen over, og går stille og roligt ind i soveværelset, hvor Peter så småt er ved at vågne, hun vækker ham stille og roligt, og da han er vågen, kobler hun ham på løfteselerne, og starter maskinen, langsomt kan han sætte sig op. Maskinen reagerer på at Peter selv forsøger at rejse sig, så han træner sine muskler undervejs. Carina hjælper ham med at svinge benene ud over sengekanten, og hun starter maskinen igen, og så er han på gulvet. Carina hjælper ham ud på toilettet, hun programmer samtidig toilettet til at lave en test, så hun kan se om Peters kost er blevet forbedret, som diætisten har anbefalet. Da Peter har været på toilettet gør hun bademaskinen klar til ham. Det er blevet så nemt med den automatiske bademaskine, og med lidt øvelse burde Peter selv kunne betjene den, eller hans kone for den sags skyld. Men Carina kan godt forstå, at hans kone synes det er rart, at der kommer en anden og hjælper til, særligt med morgentoilettet. Efter Peters funktionsnedsættelse er han blevet mere og mere vanskelig at være sammen med, han skælder ud på alle og enhver, men først og fremmest på sin kone, og det er særligt slemt om morgenen. Carina har snakket med sundhedscentrets psykolog om det, og han har lovet at kigge forbi Peter til en konsultation. Efter badet hjælper Carina Peter i tøjet i samarbejde med hans kone, derefter spiser de morgenmad sammen. Carina tjekker PDA en men kan ikke umiddelbart se nogle oplysninger om pårørende eller nære venner, som man kunne forestille sig kunne aflaste Peters kone. Carina åbner op for muligheden for, at Peter kan komme ned på sundhedscenteret 14

15 engang imellem, der er udover sociale aktiviteter også mulighed for træning under ledelse af centerets fagpersonale, så Peter kan fastholde det funktionsniveau han har nu, og måske endda lave små forbedringer. Dagens næste besøg er hos Lone Hansen. Lone har indtil sidste år klaret sig rigtigt godt selv. Hun er livskraftig dame på 92, og hun har 3 børn, 8 børnebørn og 3 oldebørn. Hun har altid været meget aktiv og gået til vinterbadning og tango og været besøgsven, og så har hun altid stået på spring for at hjælpe til med børnebørn og oldebørn. Men en dag væltede hun på cyklen og brækkede armen og hoften, og siden da har hun ikke været den samme. Hun har stadig smerter i hoften, og hun fik sig en ordentlig forskrækkelse, da hun væltede, så hun er blevet lidt bange for at cykle, og i det hele taget bevæge sig i trafikken. Hun er ligesom gået i stå, og sidder i sin lænestol og ser fjernsyn det meste af dagen, hun kommer ikke længere i aktivitetscenteret, og hun er holdt op som besøgsven. Selv når børnebørnene kommer, beder hun dem om ikke at blive for længe, fordi det trætter hende. De har gentagne gange diskuteret Lones sag grundigt igennem på sundhedscenterets månedlige strategimøder, hvor der foruden SOSU erne i teamet deltager en læge, en sygeplejerske, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en diætist og en psykolog. På mødet taler man om enkelte udvalgte borgere, og gennemgår deres samlede sundheds- og funktions- og livstilstand, hvorefter man diskuterer muligheder og praktiske tiltag overfor borgeren. Hver borger tilknyttet teamet skal diskuteres igennem på et sådant møde mindst een gang om året. I Lones tilfælde lægger man op til en samlet indsats for at hjælpe Lone tilbage til det liv, hun havde før ulykken. Carina er glad for, at de inddrager så mange aspekter, når de diskuterer borgerens situation. Og det er dejligt at have et arbejde, hvor man hele tiden udvikler sig og får nye udfordringer. Men der medfølger også et kæmpe ansvar for at koordinere og udføre den indsats, der skal hjælpe Lone tilbage til et aktivt liv. Nogle gange synes Carina, at de i teamet står lidt for meget alene med den koordinerende rolle. Fysioterapeuten, Jesper, har siden mødet udarbejdet en træningsplan, som Lone skal følge. Carina skal hjælpe Lone med øvelserne, inden de går i gang ser de først en videointroduktion til dagens øvelser, som Jesper har lavet specielt til Lone. Han mener, at hun efter en træningsindsats vil være i stand til at gøre alt det, hun kunne før. Lone skal lave øvelser alle ugens dage, så der kommer en medarbejder ud til Lone hver dag, når Carina er på arbejde, er det som regel hende, der besøger Lone. Carina laver en lille film, hvor Lone laver øvelserne, så Jesper kan rette til alt efter Lones bevægelsesfunktionalitet. Bagefter snakker Carina med Lone om, hvordan det ellers går. Lone skal stadig have hjælp til at komme i bad, men hun er efterhånden blevet god til selv at gå på toilettet, så hun oplever, at der er små sejre undervejs, og det hjælper lidt på hendes humør. Klokken 17 afholdes det halvårlige forebyggelsesmøde på sundhedscenteret. Alle borgere i kommunen inviteres til forebyggelsesmøder hvert halve år på deres lokale sundhedscenter. I dag er der kun 41 der er mødt op. Carina forstår ikke, hvorfor de ikke prioriterer møderne mere, udover de gode råd lærer de jo også en masse mennesker at kende. Men de fleste synes vel, at de i forvejen har en sund livsstil, så måske er det derfor. Denne gang er der, udover den sædvanlige gennemgang af gode råd om kost- og motion, særlig fokus på, hvor vigtigt det er at pleje sit netværk, og på gode råd til at skabe nye kontakter. 15

16 Bagefter snakker Carina med sin afdelingsleder om arbejdet. Carina kunne godt tænke sig, at teamet kom på et efteruddannelseskursus i, hvordan man opdager og tackler depressioner hos de ældre. For teamets ældre er generelt blevet mere svækkede og flere af dem virker som om, de er blevet lidt depressive, og Carina og resten af hendes team føler ikke, at de er godt nok rustet til at tackle det på nuværende tidspunkt. Det var i hvert fald, hvad der blev givet udtryk for på sidste teammøde, hvor de som sædvanlig gennemgik sundhedstilstanden for hver enkelt borger tilknyttet teamet, og justerede pleje og rehabiliteringsstrategier for den enkelte. Men også havde mulighed for at snakke om, om de følte sig godt nok rustede til at tage sig af de ældres ændrede sundhedstilstande. Bagefter er Carina et smut forbi en af sundhedscenterets fysioterapeuter til lidt massage og afspænding. Det er rart, at man som medarbejder altid kan gøre brug af sundhedscenterets ydelser. Klokken 19 har Carina fri, hun synes, at det er en lang dag, men til gengæld arbejder hun kun 3 dage om ugen og kun hver 4. weekend. Så hun føler, at hun har masser af fritid. Carina er også glad for, at hun kommer til at kende sine borgere utroligt godt, og de hende, for det er med meget få undtagelser kun en fra teamet, der tager sig af dem. Det er også rart, at de i teamet har fået arbejdsplanerne til at gå op, så fx Yasmin, som har 3 små børn, arbejder lidt færre timer, og så hovedsageligt i weekenden og enkelte formiddage. Det passer Yasmin bedre, Carina ville nu ikke selv have lyst til det, men hun er glad for, at de har kunne finde ud af det, og så giver det jo også Carina større mulighed for at holde fri i weekenderne. Der er også kommet lidt mere luft i budgettet, fordi de selv går ind og dækker hinanden ved sygdom og ferier, så de sparer en masse udgifter på dyre vikarer, men det er nu også blevet nemmere, for sygefraværet er faldet en del siden de kom i teams, så der er ikke lige så mange vagter, der skal dækkes ind.. 16

17 År 2022, Scenario 4: Fællesskab og selvforvaltning Julie starter arbejdsdagen med et morgenmøde i Fælleshuset kl Inden da har hun afleveret sine 2 små poder i Fælleshusets børnepasning. Julie er ansat som hjemmeplejer af Fælleshuset, som er en forening med lidt over 300 medlemmer i alle aldre. Fælleshuset organiserer hjemmepleje for dets medlemmer, det vil sige, at det står for visitering, ansættelser og personaleledelse i forbindelse med dets medlemmers hjemmepleje. Fælleshuset er dog mere end blot en forening, der organiserer hjemmeservice. Foreningen arrangerer også fællesspisning, foredrag, studiegrupper, udflugter, børnepasning, lektiehjælp, eventyrfortælling med mere. Desuden har de også en stor skare af reservebedsteforældre, aflastningsfamilier og besøgsvenner. Det meste arbejde i Fælleshuset er frivilligt og arrangeres af medlemmerne selv, eneste undtagelse er Fælleshusets hjemmepleje, morgenvagten i børnepasningen og foreningens revisor. Ældreplejen fungerer på den måde, at det kommunale sundheds- og omsorgssystem udregner, hvilken ydelse man har ret til. Det gør den ud fra kriterier som alder, civilstatus, sundhedstilstand, sociale forhold, økonomi osv.. Pengene bliver så automatisk indsat på ens NemKonto, hvorefter man selv skal sørge for at administrere pengene. Det kan ske ved, at man tilmelder sig en af kommunens ældreenheder, et af de private hjemmeplejefirmaer, ved selv at ansætte en medarbejder, ved at danne en selvorganiseret brugergruppe og i fællesskab ansætter 2-3 medarbejdere, eller at man melder sig ind i en af andelsforeningerne, som fx Fælleshuset. Man skal så som borger huske at meddele kommunen, hvordan man ønsker sin omsorg organiseret, og hvem der må få adgang til ens oplysninger i den elektroniske personjournal, som indeholder alle oplysninger om sundhedstilstand, civilstatus, uddannelse, netværk, arbejdsliv, økonomi osv.. Det er selvfølgelig muligt at lave begrænsninger i forhold til, hvilke oplysninger man ønsker, at ens omsorgspersonale skal have adgang til. Julies leder, Ibrahim, udleverer PDA erne og oplyser, hvilke borgere de hver har ansvaret for at tage sig af i dag, derefter får de lidt tid til selv at planlægge dagen. Julie brokker sig lidt over, at hun igen skal tage sig af Hans Nielsen, som lider af fremskreden demens. Julies første besøg er hos Karen Andersen. Karen er 85 år, og hun blev alene for et par år siden. Karen er rimelig selvhjulpen her om morgenen, hun skal bare have hjælp til at få støttestrømperne på. Da Julie alligevel er der, tjekker hun lige badeværelset. Karen har fået det nye selvrensende badeværelse i julegave af sine børn, og det er enormt smart. Det er programmeret således, at det kører et rengøringsprogram hver 2. dag, hvor blandt andet hele badeværelset sprøjtes med et desinfektionsmiddel, spules og tørres, derudover renses toilettet selvfølgelig også. Til at starte med var Karen lidt nervøs for, om det pludselig kunne gå i gang, mens hun var derinde. Men hendes søn siger, at det ikke er muligt. Julen inden fik hun et flot nyt køkkenbord med nanooverflade, så brødkrummer og bakterier bliver tilintetgjort, når hun tænder for det ultraviolette lys. Hun er skam meget glad for det, men hun havde nu håbet på, at hun denne jul fik noget lidt mere personligt. Karen gerne vil ned i Fælleshuset og spise frokost, så de aftaler, at Julie kommer tilbage senere og hjælper hende med at sætte hår, og giver hende et lift derned. 17

18 Dagens næste besøg er hos Hans Nielsen, og Julie føler sig næsten allerede nervøs, da hun går op ad trappen. Hun skal til at låse sig ind med sit fingeraftryk, da hun kommer i tanke om, at Hans kone, Anna, ikke bryder sig om, at hun låser sig selv ind, så hun ringer på dørklokken i stedet. Hans Nielsen er 70 år og lider af fremskreden demens, han bor sammen med sin kone Anna, som ligeledes er 70. Anna anmodede for et par måneder siden Fælleshuset om, at de ville hjælpe Hans med toiletbesøg, bad, tandbørstning og anden personlig hygiejne. Julie forstår godt, hvorfor Anna ikke selv magter det mere. Hans bliver ofte meget aggressiv og udadrettet, når man skal hjælpe ham med den personlige hygiejne eller pleje. Ligesom i dag hvor han pludselig begynder at græde meget hysterisk, da hun skal hjælpe ham med at børste tænder. Så begynder han at kaste med hvad han nu kan få fat i og slår også ud efter Julie. Julie bliver altid overrumplet, og hun føler sig så magtesløs, og nogle gange rammer han hende, og så gør det ondt. Med Annas hjælp får hun ham omsider beroliget, men tandbørstningen og badet opgives. Julie forstår ikke, hvad hun gør forkert, men hun synes, at det er for hårdt, og hun bliver altid så påvirket af det, og hun har da også overvejet at skifte job, men det er vel det samme alle steder. Julie har gentagne gange snakket med Ibrahim om det, og han har da også foreslået, at de kontakter kommunen og beder om assistance fra det gerontopsykiatriske team, så de kan få hjælp med at løse problemerne og lave en handlingsplan, som kan minimere risikoen for voldsom adfærd fra Hans Nielsens side. Han bliver bare nødt til at vente til næste fællesmøde, så han kan få bevilliget penge til det fra Fælleshusets kasse. Men Julie synes, at det godt må gå lidt hurtigere med at få hjælp. Julie når to besøg mere, inden hun skal tilbage til Karen og hjælpe hende med at se præsentabel ud til frokosten i Fælleshuset. Julie kan godt lide Karen, hun er så munter og kan en masse gode historier, så Julie besøger hende også som frivillig besøgsven en gang om ugen. Nu er det tid til Julies frokostpause. Hun plejer altid at mødes med Lars, som hun gik på social- og sundhedsskolen med. Lars er ansat af en gruppe selvorganiserede ældre. I aften skal han til det månedlige møde i sin ældregruppe. Her skal de blandt andet snakke om ressourceforbruget, ønsker om ydelser og om nogle ansøgninger fra ældre, der gerne vil være en del af deres selvorganiseringsgruppe. Det er vigtigt, at det er de rigtige personer, man får med i gruppen. Det handler jo om at finde nogle med de samme interesser og ønsker. For man ansætter jo også medarbejderne, så de passer til gruppens profil. I Lars s gruppe er de fx naturelskere, og de ansatte Lars, fordi han havde suppleret sin uddannelse med et kursus i naturvejledning, og så forventes de selvfølgelig også, at han forstår at indrette sit arbejde, så der også bliver plads til små udflugter i naturen for gruppen. Lars er glad for arbejdet, og han er glad for, at han har ordentlige forhold. Han kender andre, der ligesom ham er ansat af en selvorganiseret gruppe, som ikke har ordentlige arbejdsforhold. De har blandt andet problemer med at få løn ved sygdom og barsel, manglende pensionsordning, manglende overtidsbetaling osv.. Lars ville ikke have fundet sig i sådan nogle vilkår, men det krævede da også, at Lars var stædig, da de forhandlede hans kontrakt, for der var da ingen tvivl om, at hans gruppe hellere ville have sluppet billigere. Men det kan stadig godt være vanskeligt, når de ældre både er arbejdsgivere og modtagere af hjælpen. Lars har da i hvert fald nogen gange diskussioner med dem, hvor de vil have at han gør anderle- 18

19 des end hans faglige tilgang siger. Og det er jo dem der er arbejdsgiverne, så det er som oftest Lars, der må bøje sig. Lars frygter lidt den dag en af dem bliver dement, for den demente er jo stadig hans arbejdsgiver. Efter frokost har Julie 4 besøg inden hun har fri klokken tre. Da hun får fri og skal aflevere PDA en, fortæller hun Ibrahim, om dagens episode med Hans Nielsen. Ibrahim lover, hun nok skal slippe for ham de næste par vagter, og så gør han opmærksom på, at han har fået det sat på mødedagsordnen for det næste Fællesmøde. Så henter Julie børnene i børnepasningen, og så skal de hjem. 19

Ny teknologi i ældreplejen

Ny teknologi i ældreplejen Ny teknologi i ældreplejen Hvad betyder det for arbejdsforhold, faglighed, kvalitet og etik? Fire scenarier til et projekt i Teknologirådet Teknologirådet Ny teknologi i ældreplejen Hvad betyder det for

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Trivselsskærmen careplan

Trivselsskærmen careplan Trivselsskærmen careplan Trivselsskærmen careplan Trivselsskærmen careplan er en tablet-løsning målrettet ældreplejen, der kan skabe stor værdi for borgere og personale i ældreplejen. careplan er skalerbar

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Dagsrytme for Unge / voksenhuset.

Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Dagsrytme for Unge / voksenhuset. Velkommen i unge / voksenhuset Vi glæder os til samarbejdet, og beder dig læse følgende: Som vikar / ny kollega i Unge / Voksenhuset forventer vi, at du har haft 3 introduktionsvagter

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

1. Hjælpens lovgrundlag. 71, 74 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker

1. Hjælpens lovgrundlag. 71, 74 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker 1. Hjælpens lovgrundlag 71, 74 og 75 i lov om social service 2. Behov, som hjælpen dækker Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. Formålet med hjælpen At renholde boligen i samarbejde

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED

Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Med et sensorapparat i hjemmet kan hjælpen være lige i nærheden TILBUD OM MERE TRYGHED Knud og Gerda bor i eget hus. De vægter den personlige frihed til at gøre, hvad de hver især har lyst til. Gerda kommer

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Inspiration til dig som bruger

Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer Inspiration til dig som bruger 1 Olivia Danmark Inspiration til dig som bruger Personalehåndbog & retningslinjer En personalehåndbog kan være et godt sted at beskrive

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere