Dokumentation i det små. - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation i det små. - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud"

Transkript

1 - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud

2 Socialpædagogernes Landsforbund, Socialfaglig Afdeling KL, Afdeling for Velværd og Service

3 Indholdsfortegnelse: Hvad skal vi med en pjece om dokumentation? Hvilken form for dokumentation interesserer vi os for i pjecen Hvorfor sætte fokus på dokumentation? Del I - En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation En dokumentationsguide Pejlemærker til hvordan man arbejder med dokumentation Del II - Anbefalinger for opstilling af mål og målopfyldelse Fokus på hvad et kan føre til - ikke kun på hvad vi gør Eksempler på måling Del III - Præsentation af fire indsamlingsmetoder Valg af indsamlingsmetoder Observation Eksempel på observation Sagsgennemgang Eksempel på sagsgennemgang Spørgeskema Eksempel på spørgeskema Registrering, som udfyldes over en begrænset periode Eksempel på registreringsskema Værd at vide Den sociale kvalitetsdatabase God Social Praksis Center for kvalitetsudvikling Litteraturliste... 19

4

5 Hvad skal vi med en pjece om dokumentation? I dag har vi, både som social myndighed og medarbejder på socialpædagogiske tilbud, en forpligtelse til at blive klogere på, om det, vi gør, har en positiv effekt. Medarbejdere vil vide, om deres indsats hjælper og kommunerne vil vide mere om, hvad de får for pengene. Dokumentation kan dermed være med til at opbygge viden og skabe synlighed om den socialpædagogiske indsats og dens resultater. Inden for de senere år er dokumentationsarbejdet vedrørende den socialpædagogiske indsats styrket, fx er der kommet mere praksisforskning, bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelse og bedre it-understøttelse i planlægningen. Erfaringerne fra dette udviklingsarbejde viser, at dokumentationsarbejdet har afgørende betydning, når kvaliteten i indsatsen skal sikres og udvikles. Erfaringer viser også, at dokumentationsarbejdet skal tilpasses de muligheder og ressourcer, der findes i de enkelte socialpædagogiske tilbud. Dette indebærer, at man altså sagtens kan arbejde med dokumentation, uden at dette indebærer omfattende registreringer i store og avancerede dokumentationssystemer. Hensigten med denne pjece er derfor at fortælle om, hvordan man på en overkommelig måde kan bygge videre på det dokumentationsarbejde, der allerede er godt i gang derude. Dokumentation Dokumentation forstås i denne pjece som arbejdet med at fastholde og synliggøre den socialpædagogiske praksis for at vise, at man lever op til sine målsætninger, samt at formidle denne viden - internt og eksternt. Den socialpædagogiske indsats Den socialpædagogiske indsats kan karakteriseres som kompensation og støtte til den enkelte person med henblik på, at denne får mulighed for at realisere sine rettigheder som borger i det danske samfund og dermed få oplevelsen af at leve et værdigt liv gennem selvbestemmelse, indflydelse, aktivitet og deltagelse. Hvilken form for dokumentation interesserer vi os for i pjecen? I denne pjece retter vi fokus mod læring og udvikling mellem medarbejder og ledelse. Med andre ord interesserer vi os særligt for den form for dokumentation, der kan være med til at kvalificere og udvikle den socialpædagogiske indsats for den enkelte borger. Målgruppen for pjecen er derfor ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud for voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (fx misbrug og hjemløshed). Børn og unge med funktionsnedsættelser og udsatte børn og unge er ikke medtaget. Derimod har vi mindre fokus på det, som handler om lokal ledelsesinformation på forvaltningsniveau, der bruges til at foretage strategiske lokale beslutninger med. Ligeledes afholder vi os også fra at beskrive den form for forskningsbaseret dokumentationarbejde, der knytter sig til at evaluere, hvilke pædagogiske metoder, der virker bedre end andre. 5

6 Pjecen indeholder tre dele: 1) En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation 2) En række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med måling af sin indsats 3) En gennemgang af fire datainformationsmetoder med præsentation af eksempler Dataindsamlingsmetoder Grundlaget for dokumentationsarbejdet er indsamling af data. Der findes forskellige dataindsamlingsmetoder, som alle kan give viden om den socialpædagogiske indsats over for brugerne. Der kan både bruges kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, så som observationer, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Hver metode har fordele og ulemper, og valg af metode(r) bør afhænge af målgruppe og hvad man ønsker at dokumentere. Dokumentationsmodeller Dokumentationsmodeller kan karakteriseres som modeller, der ideelt set sikrer grundighed, systematik, struktur og sammenlignelighed på tværs af tilbud. Der findes en række velbeskrevne dokumentationsmodeller på det socialpædagogiske område, som det anbefales, at dokumentationsarbejdet tager udgangspunkt i. Eksempler på sådanne modeller er den logiske model, den fælles kvalitetsmodel på det sociale område, KUBI Kvalitetsudvikling gennem BrugerIndflydelse, BIKVA-modellen og Gennembrudsmetoden. Du kan læse mere om de mest udbredte dokumentationsmodeller på voksen-handicapområdet i Sørensen og Thorning 2007, se litteraturliste. a a a a Hvorfor sætte fokus på dokumentation? Hvorfor er det i dag nødvendigt at sætte fokus på dokumentation og målbare resultater? For det første har vi behov for at vide mere om, hvordan indsatsen virker. Med andre ord har vi brug for at styrke den socialpædagogiske indsats med fokus på effekt af indsatsen. En større undersøgelse blandt lederne i Socialpædagogernes Landsforbund har vist, at der i dag i de fleste socialpædagogiske tilbud for voksne er iværksat forskellige former for udviklingsarbejde, men under halvdelen af tilbudene har igangsat måling af effekten af den socialpædagogiske indsats. For det andet er det svært at foretage god kvalificeret, strategisk ledelse uden at bygge det på dokumentation. Hvilke mål sætter vi som ledere for tilbudets udvikling og for den enkelte medarbejder? Hvilke handlinger skal udføres for at nå disse mål, og nåede vi dem? Ledelsen skal sikre, at der skabes en evalueringskultur, som både bruges til at styre den daglige planlægning og til at følge op på indsatserne. Dokumentationsarbejdet kan dermed være et nyttigt bidrag til at understøtte denne proces. For det tredje er dokumentation en forudsætning for at udvikle og kvalificere den socialpædagogiske indsats. Dokumentation skaber overblik, systematik og refleksion over indsatsen og skaber dermed grobund for læring og større arbejdsglæde. Gør vi faktisk det, vi tror, vi gør? For det fjerde styrker dokumentation politikernes beslutningsgrundlag. I dag ligger der for lidt systematisk viden til grund for ændringer i politikkerne på voksen-handicapområdet. Der er med andre ord brug for at gøre socialpolitikken mere vidensbaseret. Som tidligere nævnt sætter vi dog alene i denne pjece fokus på den form for dokumentation, der handler om, hvordan man ude i tilbuddene på en overkommelig måde kan blive bedre til at dokumentere den daglige indsats. 6

7 Del I - En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation En dokumentationsguide Vil man i gang med dokumentation kan følgende guide anbefales : Trin 1) Vælge 1-2 medarbejdere, afhængig af arbejdspladsens størrelse, til at være dokumentationsmedarbejderne. Husk, at resultaterne bliver bedre, hvis ansvaret for at gennemføre dokumentationsarbejdet placeres på skuldrene af nogle enkelte medarbejdere. Trin 2) Drøft målet med dokumentationen. Hvad skal rette sig mod læringsmål undervejs (hvordan er vores metoder, hvilke aktiviteter igangsætter vi), og hvad skal rette sig mod resultatsmål (hvad virker og hvad virker ikke). Trin 3) Husk at afsætte tid til dokumentationsarbejdet. Dokumentation er et nødvendigt arbejde, der vil kræve ekstra ressourcer i hverdagen. En mulighed er at indsætte dokumentation som en udgiftspost på budgettet som fx uddannelse, vikar mv. for at synliggøre vigtigheden af dokumentationsarbejdet over for såvel kommunen som medarbejdere Trin 4) I processen bør fastsættes: Hvad er målet balance mellem læring og resultatmål Hvilke modeller/metoder skal vælges til at dokumentere det, der skal måles på Hvem skal omfattes Hvordan bearbejdningen skal foregå Hvordan resultaterne skal formidles Den videre proces At arbejde med dokumentation kræver, at man følger en række systematiske retningslinjer for at sikre, at data bliver så pålidelige som muligt (se definitioner på valide og reliable) Definition af validitet og reliabilitet Begrebet validitet siger noget om sikkerheden af vores måling. Måler vi det, vi tror, vi gør? Har vi fx brugt den rigtige metode til at måle det, vi ønsker. Begrebet reliabilitet siger noget om, hvorvidt vi ville få de samme resultater, hvis vi indsamlede dato uanset fx person og tid. Ville fx to forskellige socialpædagoger, der arbejder med den samme bruger, nå frem til samme vurdering af brugerens ændringer i adfærd og holdninger? 7

8 Pejlemærker til, hvordan man arbejder med dokumentation Følgende fem pejlemærker anbefales Vælg nogle få medarbejde, der er hovedansvarlige for dokumentationen. Medarbejderne skal naturligvis være motiverede og samtidig vil det være nødvendigt at bruge ressourcer på at uddanne disse. Inddrag medarbejdere og brugere fra start. Dokumentationsprojektet må ikke blive lederens projekt alene - medarbejdernes indsats er afgørende for om målene nås. Husk, det skal være en læringsproces for både medarbejdere og ledelse, som kommer brugerne til gode Keep it simple. Fokuser på kerneindsatserne og udvælg nogle få oplysninger ikke alt skal dokumenteres, kun det centrale. Praksis er kompleks, men må gerne forenkles Anvend i videst muligt omfang informationer, som allerede findes om indsatsen på tilbudet dokumentation må ikke føre til mere registrering og papirarbejde, end det, der allerede foretages Dokumentation, der handler om registrering, skal aftales og tænkes ind i hverdagens arbejdsrutiner. Aftal en række naturlige tidspunkter at arbejde med dokumentation på mellem ledelse og medarbejder, så det ikke opleves som tid, der tages fra borgeren - men tid, der også kommer borgeren til gavn. 8

9 Del II Anbefalinger for opstilling af mål og målopfyldelse Fokus på hvad det føre til ikke kun på hvad vi gør. Et vigtigt budskab i denne pjece er, at det er vigtigt at måle på, hvad vi opnår (resultater) og ikke kun på hvad vi gør (aktiviteter). At måle på resultater handler om sammenhæng mellem input (ressourcer), output (aktivitet) og outcome (resultat af aktivitet). Groft sagt kan man sige, at hvis deltagerne gennemfører aktiviteten, men ikke oplever en forbedring som følge af aktiviteten, er målet ikke nået. MÅL MÅL Aktivitet MÅL Resultat Hvad vil vi opnå? Hvad gør vi? Hvad er konsekvenserne af det vi gør Opstilling af succeskriterier og indikatorer At måle på indsatsen kan ske på både tilbudsniveau og individniveau. Resultater på tilbudsniveau kan fx have fokus på kvalitetsudvikling af tilbuddets generelle serviceniveau. Måling på individniveau kan fx have fokus på sammenhængen med borgerens handleplan, og/eller den konkrete indsats, der tilbydes borgeren i tilbudet i fx den pædagogiske plan 1. Det er denne pjeces holdning, at der ALTID bør fokuseres på, hvad vi opnår gennem vores konkrete indsats på individniveau, mens det er et valg, om dette også skal ske på tilbudsniveau. Dette indebærer, at der både i myndighedernes handleplaner og tilbuddenes pædagogiske planer altid bør være fokus på, hvad vi opnår ved vores indsats, og at det er muligt i praksis at måle på dette. 1 I denne pjece dækker den pædagogiske plan over den plan der udarbejdes af tilbuddene i tilknytning til støtten i hverdagen, da Socialministeriets vejledning på området anvender dette udtryk 9

10 Eksempler på måling En god måde at arbejde med fokus på resultater er at opstille succeskriterier (ønsket effekt) og indikatorer (det man måler på) til at følge op på succeskriterier. Her kan anbefales den såkaldte SMART-metode. SMART-metoden er en nyttig metode, der knytter sig til måling, og som handler om, at disse skal være kendetegnet ved at være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles Målbare der skal kunne måles på indsatsen Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles Realistiske det skal muligt at måle det, man vil måle? Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår man afslutter Ofte vil opstilling af succeskriterier og indikatorer kunne indgå som en del af en handleplan og/eller den pædagogiske plan. Eksempler på måling på individniveau ved SMART-metoden: Succeskriterium Borger A (fx svært udviklingshæmmet) får bedre indflydelse på sine måltider Aktivitet Der registres over en to ugers periode, hvad personer spiser med udgangspunkt i forskellige typer retter Måle-indikator Borger A spiser de retter, der serveres ved måltiderne og udtrykker glæde ved måltidet. Målingen foregår over en måned Succeskriterium Borger B drikker mindre alkohol under forsorgsopholdet Aktivitet Der snakkes på terapimøde samt til de ugentlig statusmøder om at ændre alkoholindtaget Måle-indikator Borger B drikker ikke længere guldøl, men almindelig øl. Måling opgøres efter en måned ved almindelig observation til måltider, aktiviteter og ved samtaler 10

11 Eksempler på måling på tilbudsniveau ved SMART-metoden: Succeskriterium Brugerne deltager mere i tilbudsviften af fritidssaktiviter Aktivitet Der nedsættes en fritidsaktivitetsgruppe, der kommer med forslag til nye aktiviteter og forbedringer af de gamle Måle-indikator Der måles på, at antallet af tilbud udvides med 25 %, og at brugerne benytter sig af tilbudsaktiviteterne med en tilslutning på 20 % mere end tidligere (før/eftermåling) Registrering sker over tre måneder Succeskriterium Borgeren lever et sundere liv under opholdet Aktivitet Der tilbydes 4 gange om ugen et motionstilbud fx kanoroning, gåtur og fodbold Måleindikator Hver bruger deltager 2 gange om ugen i et sundhedstilbud. Registrering sker over to måneder Indikatoren vil her være en pejling på det man ønsker at måle på, men vil naturligvis ikke være udtryk for hele sandheden. Indikatorerne vil samtidig kunne måles på kort sigt og på langt sigt. Over jo længere tid, man kan vise en virkning, des bedre men ofte er dette ikke muligt. Hvis beboeren fx forlader tilbudet, vil der ofte ikke være mulighed for at følge op på, hvad der så sker siden hen. At måle på resultater bør ske inden for en afgrænset periode, hvorefter der opstilles nye målinger. Ofte kan der være brug for at opstille delmål. Delmålene indeholder en mere snæver formulering af, hvad vi ønsker med vores indsats. Delmålene skal derfor være en præcisering af det overordnede mål og kan derfor formuleres i retning af det betyder, at.. Ligeledes kan det være en god idé at angive ressourcer tilknyttet succeskriteriet. Det kan dels dreje sig om, hvad der er nødvendigt at tilvejebringe for at gennemføre nye aktiviteter (personale, økonomiske midler mv.) og dels, hvilke allerede eksisterende ressourcer, vi skal trække på, fx fysiske rammer, der skal være tilstede, kompetencer hos personalet. Overordnet mål Beboeren skal blive mere selvhjuppen ved daglige gøremål Delmål 1 Beboeren skal blive bedre til at tage tøj på Aktiviteter Vi lægger tøj frem om morgenen i rækkefølge Vi giver vejledning og støtte undervejs Ressourcer: Det forventes, at der bruges 10 minutter mere pr. dag på opgaven Måleindikator: Efter tre uger måles i en uges tid på, om borgeren selv kan tage tøj på Kan man samtidig opstille succeskriterier, der angiver, hvor man er nu, og hvor man gerne vil hen, vil man kunne komme endnu tættere på at måle effekter. Fx kan udgangspunktet være, at beboerne i dag har en brugerindflydelse på 50 % af de fritidsaktiviteter, der tilbydes, mens målet er, at vi gerne vil have det bliver 80 % fremover. 11

12 DEL III - Præsentation af fire indsamlingsmetoder Valg af indsamlingsmetoder I denne pjece har vi valgt at fokusere på fire dataindsamlingsmetoder som inspiration. Valget af metoder skal vurderes ud fra overvejelser om målgruppe for indsatsen, fokusområder og hvad, man skal bruge dokumentationsarbejdet til. Registrering og spørgeskema, hvor der kan foretages udtræk. Validiteten (måler vi det, vi tror, vi måler) afhænger af data, der er standardiseret, dvs. alle forstår det samme ved afgivelse af oplysninger. Observation og sagsgennemgang. Validiteten vil her afhænge af brug af interviewmetode, og interwierens /observatørens evne til at tolke på resultater, uafhængig af sin egen virkelighed. Ofte vil pålideligheden af dokumentationsarbejdet blive bedre, når der anvendes en kombination af dataindsamlingsmetoder. Observation Observation er en anerkendt metode inden for det samfundsvidenskabelige felt og er en meget udbredt metode i den socialpædagogiske praksis. Observation kan både være aktiv deltagelse i den sociale praksis, forskellige former for deltagelse eller ingen deltagelse. Ligeledes kan observation gennemføres løst struktureret og struktureret. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange til observation. Vælger man løst strukturerede observationer, kan man risikere at få meget store mængder af datamateriale, som det efterfølgende kan være meget tidskrævende at strukturere, kode og behandle, mens observation på baggrund af en struktureret guide kan gøre det lettere at kode observationerne og dermed mindre tidskrævende at analysere resultaterne. Observatøren skal observere samspillet mellem bruger og medarbejder. Der kan i denne metode både anvendes en ekstern observatør og en intern observatør. Fordelen ved at vælge en intern observatør er, at de kender de vilkår og ofte de personer, der er involveret, og derved vil tilliden mellem den observerede og medarbejderen lettere opstå. Samtidig vil den viden, der opsamles i forbindelse med arbejdet, forblive inden for tilbuddets rammer. Omvendt er fordelen ved en ekstern observatør, dvs. en, der ikke er direkte involveret i hverdagen, at vedkommende bedre kan forblive neutral i forhold til at gennemskue fordele og ulemper ved de daglige rutiner og ritualer, da vedkommende ikke kender disse på forhånd. 12

13 Eksempel på observation I botilbudet Skovlunden et botilbud for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, har man fået kontakt med en studerende fra Master-uddannelsen i socialpædagogik. Den studerende skal observere hverdagen på tilbudet i en to-ugers periode. Medarbejderne og beboere er blevet orienteret om den studerendes tilstedeværelse. I undersøgelsen er valgt at fokusere på to læringsaspekter: 1) Hvor gode er medarbejderne til at vidensdele i hverdagen? 2) Hvor gode er medarbejderne til at håndtere konfliktløsninger mellem brugerne? Efter opholdet udarbejder den studerende en kort rapport, som bla. indeholder en række situationsbeskrivelser. Den studerende redegør for indholdet i rapporten på et fælles møde mellem medarbejdere og beboere. På mødet orienteres om, at vidensdelingen, især mellem skift af medarbejder i hverdagen, ikke vurderes at være god nok. En vurdering, som såvel medarbejdere og beboere kan tilslutte sig. Til gengæld er medarbejderne bedre rustet til at håndtere konflikter mellem beboerne end forventet, hvilke er fint, da en del medarbejdere gennem længere tid har været usikre på, om de håndterer situationen godt nok. Det aftales derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på forslag til bedre vidensdeling, herunder hvordan der kan opstilles mål for, hvordan man kan se på, om vidensdelingen rent faktisk er blevet bedre. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Klare aftaler med den, der skal observere, hvordan data behandles (fx fortrolige), hvilke situationer, der skal observeres i og hvordan der kan skabes tillid til medarbejderne og beboerne om arbejdet Orienter medarbejderne og beboere og evt. pårørende grundigt om, at de skal observeres, hvad informationerne skal bruges til og om tidsplanen Inddrag medarbejderne og beboere og evt. pårørende i opfølgningen, så der er mulighed for at få deres vurderinger af forløbet At der skal være fortrolighed/tillid mellem den, der observerer og medarbejdere og beboere 13

14 Sagsgennemgang Sagsgennemgang vil ofte handle om at gennemgå opfølgning på beboernes pædagogiske planer og kan indgå som et naturligt tema i forbindelse med statusmøder. Derfor er det vigtig at være opmærksom på, at sagsgennemgang, i forbindelse med dokumentationsarbejdet, ofte vil adskille sig fra denne proces ved at have et klart sæt af kriterier for, hvad der bør være i fokus for dokumentationen. Eksempel på sagsgennemgang På værestedet Skibhøj for mennesker med sindslidende, gennemgår man brugernes status og deres behov hver fredag på et morgenmøde. Gennemgangen er dog altid præget af, at det er lidt tilfældigt, hvad der drøftes og hvad der dermed bliver sat fokus på. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe bestående af leder, medarbejder og brugere, hvor 10 sager gennemgås mere detaljeret med henblik på at finde ud af følgende: - Overholder vi generelt de tidsfrister, vi har sat os for aktiviteter? - Overholder vi de retslige forpligtigelser i følge lovgivningen? - Er den skabelon, vi bruger til opfølgning på beboernes pædagogiske planer anvendelig? - Gennemføres de opstillede mål i praksis? Der afsættes i alt 10 timer til opgaven fordelt på to timer om ugen i fem uger. Efter sagsgennemgangen nedskrives resultaterne i et kort notat og dette gennemgås efterfølgende på et fællesmøde mellem medarbejdere og brugere. Resultatet fra sagsgennemgangen er, at det har været meget nyttige øvelser, som efterlader flere spørgsmål end svar. Der er ingen tvivl om, at den skriftlige disciplin i mange sager bør strammes betydeligt op. Der er heller ingen tvivl om, at den skriftlige disciplin er personafhængig. I de få sager, hvor der foreligger tilstrækkeligt materiale, er det indtrykket, at tilbudet stort set altid overskrider de tidsfrister, man har sat sig for aktiviteter. Til gengæld overholdes de retslige forpligtelser altid i forbindelse med fx magtanvendelse. Skabelonen for opfølgning på beboernes pædagogiske planer vurderes overordnet at være i orden med et par enkelte rettelser problemet synes derimod at være at konkretisere og realisere opfølgningen i hverdagen. Der besluttes derfor, at der nedsættes et tilsynshold, der løbende vil gennemgå sagerne med henblik på at kontrollere dem. Såvel medarbejdere som beboere indvilger i denne fremgangsmåde, da der er generel enighed om, at der skal strammes op. Der afsættes en time om ugen til opgaven i tre måneder. Det besluttes ligeledes at gentage samme øvelse med sagsgennemgangen, med henblik på at finde ud af, om opmærksomheden har forbedret det skriftlige materiale for at få et større dokumentationsgrundlag at foretage sin vurdering på. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Klargøre ansvar for, hvem der tager sig af hvad i processen Organiser processen, således at medarbejder- og brugerinddragelse sikres Have en klar tidsplan Opfølgning 14

15 Spørgeskema Spørgeskemaer er en helt almindelig og anerkendt samfundsvidenskabelig metode, der benyttes til dataindsamling. Spørgeskemaer kan såvel gå i bredden på et tema/emne som i dybden. De kan være mere eller mindre strukturerede. De kan være udformet med lukkede spørgsmål, dvs. at der kun er mulighed for at sætte kryds ved en foruddefineret svarkategori. Men de kan også være udformet med åbne spørgsmål, hvor svarmuligheder overlades til den enkelte informants fantasi, viden mv. Spørgeskemaer kan i mange tilfælde være gode til at afdække brugere og pårørendes opfattelse af den socialpædagogiske indsats fx omkring medarbejdertilfredshed, men ofte vil det være en god ide at supplere spørgeskemaet med en række af de andre undersøgelsesmetoder, fx sagsgennemgang. Omkostningen ved en spørgeskemaundersøgelse vil afhænge af, hvor omfattende skemaet er, hvor mange, der skal udfylde skemaet, hvordan svarene skal indsamles og hvor lang tid den statistiske databehandling tager. Svar på standardspørgsmål giver en høj grad af konsistens i svarene, og dataindsamleren har begrænset mulighed for at påvirke resultatet. Hvis brugeren ikke selv kan skrive eller læse eller ikke har et verbalt sprog, kan man få personalet til udfylde spørgeskemaet i samarbejde med brugeren. Kan man blive enig med andre sammenlignelige tilbud om at benytte sig af samme spørgeskemaer, vil det gøre det muligt at sammenligne sig på tværs af tilbud, og resultatet vil blive endnu mere interessant. Eksempel på spørgeskema I X-købing Kommune har man besluttet at igangsætte et udviklingsprojekt i seks botilbud for mennesker uden verbalt sprog. Udviklingsprojektet skal have fokus på styrkelse og udvikling af botilbudenes metoder til at kommunikere med beboerne på, med henblik på at øge beboernes mulighed for at få indflydelse på eget liv. For at få afdækket projektets problemstillinger og udfordringer, gennemføres en spørgeskemaundersøgelse mellem ledere, medarbejdere, talsmænd for brugerne og deres pårørende om brugen af kommunikationsmetoder i hverdagen. Kommunen udarbejder resultaterne i et almindeligt excel-regneark, og kommunens projektmedarbejder drøfter resultaterne mellem botilbuddenes ledere og udpegede projektmedarbejdere. Undersøgelsen viser, at de anvendte kommunikationsformer er meget forskellige i de forskellige botilbud og meget traditionelle og ofte med udgangspunkt i det talte sprog. Vidensgrundlaget om alternative kommunikationsformer, fx brugen af piktogrammer, board-maker, tegn-til-tale, er begrænset og meget personafhængigt. På den baggrund drøftes det at supplere projektets aktiviteter med medarbejderudveksling på tværs af botilbudene, og at det skal forsøges at få positivt samtykke fra nogle af botilbudenes beboere til at komme på udvekslingsbesøg i de andre tilbud. Forslagene forelægges talsmænd for brugerne og deres pårørende til drøftelse, hvor forslaget bliver modtaget positivt. Derudover besluttes det at gentage brugerundersøgelsen i nogenlunde samme form efter udvekslingsaktiviteterne og i forbindelse med projektets endelige evaluering. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Orienter brugerne og deres pårørende i god tid om brugerundersøgelsen og vigtigheden af, at de udfylder skemaet af hensyn til en høj svarprocent Inddrage både medarbejdere og pårørende i opfølgningen af spørgeskemaet, så der er mulighed for at drøfte fortolkningen af undersøgelsen 15

16 Registrering, som udfyldes over en begrænset periode At registrere på mål vil kræve en del forarbejde i forhold til, hvad der skal måles på, og hvordan der kan sikres en klar definition ved afkrydsning. En registrering skal samtidig kunne udfyldes på meget kort tid af de socialpædagoger, der har den daglige kontakt med brugerne, for at det er muligt at nå registreringen uden det går ud over øvrige vigtige aktiviteter. Det kan derfor være en god idé, at registreringsarbejdet indgår som led i opfølgningen på brugernes handleplan og/eller pædagogiske planer. Som udgangspunkt bør fast registrering være it-understøttet. Der findes i dag på leverandørsiden flere veludviklede systemer (Bosted System, NeoEKJ, BB-journal, Winpas, I-meta,) og de kommunale EOJ-leverandører er også en mulig leverandør af it-understøttelse til tilbudene, men udbredelsen i dag er begrænset. Det vil være nødvendigt at undersøge relevante og mulige it-løsninger og om disse kan imødegå det aktuelle behov for en registrering i det konkrete dokumentationsprojekt. Hvis dette vurderes ikke at være muligt, kan det være nødvendigt at foretage registrering med afsæt i en manuel løsning, inden de eksisterende it-løsninger er mere udbredt. Eksempel på registreringsskema Tilbudet Sporskiftet for hjemløse har i samarbejde med regionen besluttet, at tilbudet i højere grad skal kunne levere dokumentation omkring, hvad kommunen får for pengene, dvs. hvad der er kerneydelsen og hvilken støtte/hjælp brugerne får til at få et mere værdigt liv. Tilbudet vælger derfor at opstille en række indikatorer, der indfanger de aktiviteter, der bliver iværksat over for brugerne, og som indfanger de forandringer, som aktiviteterne medfører. Dermed søger man at skabe overblik over, hvad man gør og effekten af indsatsen. Der opstilles indikatorer, som er relevante for såvel brugerne, for medarbejderne og for betalingskommunerne. Det er en lang proces at sælge dokumentationsprojektet til personalegruppen I dag har både beboere og ansatte dog vænnet sig til, at tingene samtidig skal skrives ned og faktisk har det også betydet noget positivt for beboerne. Arbejde med dokumentation har også samtidig betydet øget respekt for faget i andre kredse. Husk: Løbende registrering kan være med til at holde fokus på alle brugere, så ingen bliver glemt Registrering bør især have fokus på effekterne hvad får kommunen for pengene og i hvilken grad understøtter indsatsen, at brugerne får et mere værdigt liv 16

17 Det følgende eksempel på et registeringsskema er hentet med inspiration fra Rambøll managements publikation om dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer (se litteraturliste). Eksempel på skema over udvalgte oplysninger for mennesker med misbrugsproblemer, fx narkomisbrug. Skemaet udarbejdes ved indskrivningen, periodevis under opholdet og ved udskrivning. Hvad måles Beskrivelse Type dokumentation Uge 1 Baggrunds information Afklaring Indskrivning Udskrivning Genganger Afviste Problemidentifikation 1: Stort problem 2: Problem 3: Lille problem 4: Intet problem Registreret dato Registreret dato Antal/tid siden sidste indskrivning Antal Afkrydsning (fra 1-4),: Stofmisbrug Alkoholmisbrug Boligproblemer Økonomiske problemer Andre problemer Kontaktperson Kontaktperson tildelt/hvornår Kontaktperson brugt/hvornår Afslutning/ opfølgning Opholdsplan Handleplan Stofmisbrug Alkoholmisbrug Bolig Økonomi Udflytning Til hvad Brugerens vurdering af opholdsstedet Udarbejdelse Opstillet mål (registrering af, om de udføres) Kvalitetsvurdering Brugerens vurdering Udarbejdelse Opstillet mål (registrering af, om de udføres) Kvalitetsvurdering Brugerens vurdering Påvirkethed Behandlingsbehov Påbegyndt behandling Regelmæssighed i behandling Gennemført behandling Påvirkethed Behandlingsbehov Påbegyndt behandling Regelmæssighed i behandling Gennemført behandling Afklaring af fremtidig bolig Afklaring af økonomi Planlagt/dato Panik/dato Død Boform Sociale tilbud Opfølgning på behandling Kvaliteten af opholdet Hjælp til løsning af problemer Hvad skulle være gjort anderledes 17

18 Værd at vide Den sociale kvalitetsdatabase Den sociale kvalitetsdatabase opsamler, registrerer og dokumenterer kvalitetsarbejdet på det socialpædagogiske arbejde. Databasen indeholder over 200 igangværende og afsluttede projekter herunder metodeprojekter, evalueringer og andet kvalitetsarbejde fra den socialpædagogiske praksis. Læs mere på God Social Praksis God Social Praksis er en database, der samler kommunernes bedste eksempler på god praksis, lige til at bruge, når man skal løse en kommunal opgave. I alt findes 80 eksempler, som er opbygget efter det sociale hjul, der indeholder temaerne politik, forvaltningsledelse, sagsbehandling, leverandørledelse og evaluering. Læs mere på Center for kvalitetsudvikling Centret har på det seneste udviklet en ny måde at tænke dokumentation på - kaldet research light. Det er undersøgelser, som kan gennemføres på 5-10 arbejdsdage, hvor resultaterne leveres på en halv eller en hel temadag. Research Light er en af vejene til vidensbaseret arbejde og tænkt som et redskab for mennesker, der er tæt på praksis, fx lokale udviklingskonsulenter, afdelingsledere, sikkerhedsrepræsentanter mv. Yderligere information om metoden kan ses på Direkte henvendelse kan ske til 18

19 Litteraturhenvisninger Bojsen, Daniel Schwartz (år): Effektmåling og dokumentation af socialt arbejde implementering af dokumentationssystemer, Kompendium 3 Madsen, Sven H. (2000): Og hvad kan vi så lære af det. Resultatmåling som bidrag til læring og kvalitetsudvikling i socialpædagogisk arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund Madsen, Sven H. og Lone Broe (2002): Pædagogisk resultatmåling, Socialpædagogernes Landsforbund Mandag Morgen (2004): Virker velfærden? et debatoplæg om evidens og velfærd. Nielsen, Jens (2007): Kvalitetskonference: Farvel til kinabogen, Socialpædagogen nr. 6, 23. marts 2007 Rambøll Management (2006): Dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer. Sammenfatning og videre arbejde, Socialministeriet Socialpædagogernes Landsforbund (2006): Kvalitet, dokumentation og vidensbaseret praksis Socialpædagogernes Landsforbund (2000): SL-papir om kvalitetsarbejde på det socialpædagogiske arbejdsområde Sørensen, Ditte og Mads Rieck Thorning (2007): Rapport, Dokumentation og måling af den socialpædagogiske indsats på voksen-handicapområdet, Socialpædagogernes Landsforbund 19

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16 Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere