Dokumentation i det små. - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation i det små. - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud"

Transkript

1 - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud

2 Socialpædagogernes Landsforbund, Socialfaglig Afdeling KL, Afdeling for Velværd og Service

3 Indholdsfortegnelse: Hvad skal vi med en pjece om dokumentation? Hvilken form for dokumentation interesserer vi os for i pjecen Hvorfor sætte fokus på dokumentation? Del I - En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation En dokumentationsguide Pejlemærker til hvordan man arbejder med dokumentation Del II - Anbefalinger for opstilling af mål og målopfyldelse Fokus på hvad et kan føre til - ikke kun på hvad vi gør Eksempler på måling Del III - Præsentation af fire indsamlingsmetoder Valg af indsamlingsmetoder Observation Eksempel på observation Sagsgennemgang Eksempel på sagsgennemgang Spørgeskema Eksempel på spørgeskema Registrering, som udfyldes over en begrænset periode Eksempel på registreringsskema Værd at vide Den sociale kvalitetsdatabase God Social Praksis Center for kvalitetsudvikling Litteraturliste... 19

4

5 Hvad skal vi med en pjece om dokumentation? I dag har vi, både som social myndighed og medarbejder på socialpædagogiske tilbud, en forpligtelse til at blive klogere på, om det, vi gør, har en positiv effekt. Medarbejdere vil vide, om deres indsats hjælper og kommunerne vil vide mere om, hvad de får for pengene. Dokumentation kan dermed være med til at opbygge viden og skabe synlighed om den socialpædagogiske indsats og dens resultater. Inden for de senere år er dokumentationsarbejdet vedrørende den socialpædagogiske indsats styrket, fx er der kommet mere praksisforskning, bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelse og bedre it-understøttelse i planlægningen. Erfaringerne fra dette udviklingsarbejde viser, at dokumentationsarbejdet har afgørende betydning, når kvaliteten i indsatsen skal sikres og udvikles. Erfaringer viser også, at dokumentationsarbejdet skal tilpasses de muligheder og ressourcer, der findes i de enkelte socialpædagogiske tilbud. Dette indebærer, at man altså sagtens kan arbejde med dokumentation, uden at dette indebærer omfattende registreringer i store og avancerede dokumentationssystemer. Hensigten med denne pjece er derfor at fortælle om, hvordan man på en overkommelig måde kan bygge videre på det dokumentationsarbejde, der allerede er godt i gang derude. Dokumentation Dokumentation forstås i denne pjece som arbejdet med at fastholde og synliggøre den socialpædagogiske praksis for at vise, at man lever op til sine målsætninger, samt at formidle denne viden - internt og eksternt. Den socialpædagogiske indsats Den socialpædagogiske indsats kan karakteriseres som kompensation og støtte til den enkelte person med henblik på, at denne får mulighed for at realisere sine rettigheder som borger i det danske samfund og dermed få oplevelsen af at leve et værdigt liv gennem selvbestemmelse, indflydelse, aktivitet og deltagelse. Hvilken form for dokumentation interesserer vi os for i pjecen? I denne pjece retter vi fokus mod læring og udvikling mellem medarbejder og ledelse. Med andre ord interesserer vi os særligt for den form for dokumentation, der kan være med til at kvalificere og udvikle den socialpædagogiske indsats for den enkelte borger. Målgruppen for pjecen er derfor ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud for voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (fx misbrug og hjemløshed). Børn og unge med funktionsnedsættelser og udsatte børn og unge er ikke medtaget. Derimod har vi mindre fokus på det, som handler om lokal ledelsesinformation på forvaltningsniveau, der bruges til at foretage strategiske lokale beslutninger med. Ligeledes afholder vi os også fra at beskrive den form for forskningsbaseret dokumentationarbejde, der knytter sig til at evaluere, hvilke pædagogiske metoder, der virker bedre end andre. 5

6 Pjecen indeholder tre dele: 1) En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation 2) En række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med måling af sin indsats 3) En gennemgang af fire datainformationsmetoder med præsentation af eksempler Dataindsamlingsmetoder Grundlaget for dokumentationsarbejdet er indsamling af data. Der findes forskellige dataindsamlingsmetoder, som alle kan give viden om den socialpædagogiske indsats over for brugerne. Der kan både bruges kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, så som observationer, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Hver metode har fordele og ulemper, og valg af metode(r) bør afhænge af målgruppe og hvad man ønsker at dokumentere. Dokumentationsmodeller Dokumentationsmodeller kan karakteriseres som modeller, der ideelt set sikrer grundighed, systematik, struktur og sammenlignelighed på tværs af tilbud. Der findes en række velbeskrevne dokumentationsmodeller på det socialpædagogiske område, som det anbefales, at dokumentationsarbejdet tager udgangspunkt i. Eksempler på sådanne modeller er den logiske model, den fælles kvalitetsmodel på det sociale område, KUBI Kvalitetsudvikling gennem BrugerIndflydelse, BIKVA-modellen og Gennembrudsmetoden. Du kan læse mere om de mest udbredte dokumentationsmodeller på voksen-handicapområdet i Sørensen og Thorning 2007, se litteraturliste. a a a a Hvorfor sætte fokus på dokumentation? Hvorfor er det i dag nødvendigt at sætte fokus på dokumentation og målbare resultater? For det første har vi behov for at vide mere om, hvordan indsatsen virker. Med andre ord har vi brug for at styrke den socialpædagogiske indsats med fokus på effekt af indsatsen. En større undersøgelse blandt lederne i Socialpædagogernes Landsforbund har vist, at der i dag i de fleste socialpædagogiske tilbud for voksne er iværksat forskellige former for udviklingsarbejde, men under halvdelen af tilbudene har igangsat måling af effekten af den socialpædagogiske indsats. For det andet er det svært at foretage god kvalificeret, strategisk ledelse uden at bygge det på dokumentation. Hvilke mål sætter vi som ledere for tilbudets udvikling og for den enkelte medarbejder? Hvilke handlinger skal udføres for at nå disse mål, og nåede vi dem? Ledelsen skal sikre, at der skabes en evalueringskultur, som både bruges til at styre den daglige planlægning og til at følge op på indsatserne. Dokumentationsarbejdet kan dermed være et nyttigt bidrag til at understøtte denne proces. For det tredje er dokumentation en forudsætning for at udvikle og kvalificere den socialpædagogiske indsats. Dokumentation skaber overblik, systematik og refleksion over indsatsen og skaber dermed grobund for læring og større arbejdsglæde. Gør vi faktisk det, vi tror, vi gør? For det fjerde styrker dokumentation politikernes beslutningsgrundlag. I dag ligger der for lidt systematisk viden til grund for ændringer i politikkerne på voksen-handicapområdet. Der er med andre ord brug for at gøre socialpolitikken mere vidensbaseret. Som tidligere nævnt sætter vi dog alene i denne pjece fokus på den form for dokumentation, der handler om, hvordan man ude i tilbuddene på en overkommelig måde kan blive bedre til at dokumentere den daglige indsats. 6

7 Del I - En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation En dokumentationsguide Vil man i gang med dokumentation kan følgende guide anbefales : Trin 1) Vælge 1-2 medarbejdere, afhængig af arbejdspladsens størrelse, til at være dokumentationsmedarbejderne. Husk, at resultaterne bliver bedre, hvis ansvaret for at gennemføre dokumentationsarbejdet placeres på skuldrene af nogle enkelte medarbejdere. Trin 2) Drøft målet med dokumentationen. Hvad skal rette sig mod læringsmål undervejs (hvordan er vores metoder, hvilke aktiviteter igangsætter vi), og hvad skal rette sig mod resultatsmål (hvad virker og hvad virker ikke). Trin 3) Husk at afsætte tid til dokumentationsarbejdet. Dokumentation er et nødvendigt arbejde, der vil kræve ekstra ressourcer i hverdagen. En mulighed er at indsætte dokumentation som en udgiftspost på budgettet som fx uddannelse, vikar mv. for at synliggøre vigtigheden af dokumentationsarbejdet over for såvel kommunen som medarbejdere Trin 4) I processen bør fastsættes: Hvad er målet balance mellem læring og resultatmål Hvilke modeller/metoder skal vælges til at dokumentere det, der skal måles på Hvem skal omfattes Hvordan bearbejdningen skal foregå Hvordan resultaterne skal formidles Den videre proces At arbejde med dokumentation kræver, at man følger en række systematiske retningslinjer for at sikre, at data bliver så pålidelige som muligt (se definitioner på valide og reliable) Definition af validitet og reliabilitet Begrebet validitet siger noget om sikkerheden af vores måling. Måler vi det, vi tror, vi gør? Har vi fx brugt den rigtige metode til at måle det, vi ønsker. Begrebet reliabilitet siger noget om, hvorvidt vi ville få de samme resultater, hvis vi indsamlede dato uanset fx person og tid. Ville fx to forskellige socialpædagoger, der arbejder med den samme bruger, nå frem til samme vurdering af brugerens ændringer i adfærd og holdninger? 7

8 Pejlemærker til, hvordan man arbejder med dokumentation Følgende fem pejlemærker anbefales Vælg nogle få medarbejde, der er hovedansvarlige for dokumentationen. Medarbejderne skal naturligvis være motiverede og samtidig vil det være nødvendigt at bruge ressourcer på at uddanne disse. Inddrag medarbejdere og brugere fra start. Dokumentationsprojektet må ikke blive lederens projekt alene - medarbejdernes indsats er afgørende for om målene nås. Husk, det skal være en læringsproces for både medarbejdere og ledelse, som kommer brugerne til gode Keep it simple. Fokuser på kerneindsatserne og udvælg nogle få oplysninger ikke alt skal dokumenteres, kun det centrale. Praksis er kompleks, men må gerne forenkles Anvend i videst muligt omfang informationer, som allerede findes om indsatsen på tilbudet dokumentation må ikke føre til mere registrering og papirarbejde, end det, der allerede foretages Dokumentation, der handler om registrering, skal aftales og tænkes ind i hverdagens arbejdsrutiner. Aftal en række naturlige tidspunkter at arbejde med dokumentation på mellem ledelse og medarbejder, så det ikke opleves som tid, der tages fra borgeren - men tid, der også kommer borgeren til gavn. 8

9 Del II Anbefalinger for opstilling af mål og målopfyldelse Fokus på hvad det føre til ikke kun på hvad vi gør. Et vigtigt budskab i denne pjece er, at det er vigtigt at måle på, hvad vi opnår (resultater) og ikke kun på hvad vi gør (aktiviteter). At måle på resultater handler om sammenhæng mellem input (ressourcer), output (aktivitet) og outcome (resultat af aktivitet). Groft sagt kan man sige, at hvis deltagerne gennemfører aktiviteten, men ikke oplever en forbedring som følge af aktiviteten, er målet ikke nået. MÅL MÅL Aktivitet MÅL Resultat Hvad vil vi opnå? Hvad gør vi? Hvad er konsekvenserne af det vi gør Opstilling af succeskriterier og indikatorer At måle på indsatsen kan ske på både tilbudsniveau og individniveau. Resultater på tilbudsniveau kan fx have fokus på kvalitetsudvikling af tilbuddets generelle serviceniveau. Måling på individniveau kan fx have fokus på sammenhængen med borgerens handleplan, og/eller den konkrete indsats, der tilbydes borgeren i tilbudet i fx den pædagogiske plan 1. Det er denne pjeces holdning, at der ALTID bør fokuseres på, hvad vi opnår gennem vores konkrete indsats på individniveau, mens det er et valg, om dette også skal ske på tilbudsniveau. Dette indebærer, at der både i myndighedernes handleplaner og tilbuddenes pædagogiske planer altid bør være fokus på, hvad vi opnår ved vores indsats, og at det er muligt i praksis at måle på dette. 1 I denne pjece dækker den pædagogiske plan over den plan der udarbejdes af tilbuddene i tilknytning til støtten i hverdagen, da Socialministeriets vejledning på området anvender dette udtryk 9

10 Eksempler på måling En god måde at arbejde med fokus på resultater er at opstille succeskriterier (ønsket effekt) og indikatorer (det man måler på) til at følge op på succeskriterier. Her kan anbefales den såkaldte SMART-metode. SMART-metoden er en nyttig metode, der knytter sig til måling, og som handler om, at disse skal være kendetegnet ved at være: Specifikke det skal være klart, hvad der måles Målbare der skal kunne måles på indsatsen Acceptable alle skal være enige om, hvad der måles Realistiske det skal muligt at måle det, man vil måle? Tidsafgrænsede der skal være fastsat et tidspunkt for, hvornår man afslutter Ofte vil opstilling af succeskriterier og indikatorer kunne indgå som en del af en handleplan og/eller den pædagogiske plan. Eksempler på måling på individniveau ved SMART-metoden: Succeskriterium Borger A (fx svært udviklingshæmmet) får bedre indflydelse på sine måltider Aktivitet Der registres over en to ugers periode, hvad personer spiser med udgangspunkt i forskellige typer retter Måle-indikator Borger A spiser de retter, der serveres ved måltiderne og udtrykker glæde ved måltidet. Målingen foregår over en måned Succeskriterium Borger B drikker mindre alkohol under forsorgsopholdet Aktivitet Der snakkes på terapimøde samt til de ugentlig statusmøder om at ændre alkoholindtaget Måle-indikator Borger B drikker ikke længere guldøl, men almindelig øl. Måling opgøres efter en måned ved almindelig observation til måltider, aktiviteter og ved samtaler 10

11 Eksempler på måling på tilbudsniveau ved SMART-metoden: Succeskriterium Brugerne deltager mere i tilbudsviften af fritidssaktiviter Aktivitet Der nedsættes en fritidsaktivitetsgruppe, der kommer med forslag til nye aktiviteter og forbedringer af de gamle Måle-indikator Der måles på, at antallet af tilbud udvides med 25 %, og at brugerne benytter sig af tilbudsaktiviteterne med en tilslutning på 20 % mere end tidligere (før/eftermåling) Registrering sker over tre måneder Succeskriterium Borgeren lever et sundere liv under opholdet Aktivitet Der tilbydes 4 gange om ugen et motionstilbud fx kanoroning, gåtur og fodbold Måleindikator Hver bruger deltager 2 gange om ugen i et sundhedstilbud. Registrering sker over to måneder Indikatoren vil her være en pejling på det man ønsker at måle på, men vil naturligvis ikke være udtryk for hele sandheden. Indikatorerne vil samtidig kunne måles på kort sigt og på langt sigt. Over jo længere tid, man kan vise en virkning, des bedre men ofte er dette ikke muligt. Hvis beboeren fx forlader tilbudet, vil der ofte ikke være mulighed for at følge op på, hvad der så sker siden hen. At måle på resultater bør ske inden for en afgrænset periode, hvorefter der opstilles nye målinger. Ofte kan der være brug for at opstille delmål. Delmålene indeholder en mere snæver formulering af, hvad vi ønsker med vores indsats. Delmålene skal derfor være en præcisering af det overordnede mål og kan derfor formuleres i retning af det betyder, at.. Ligeledes kan det være en god idé at angive ressourcer tilknyttet succeskriteriet. Det kan dels dreje sig om, hvad der er nødvendigt at tilvejebringe for at gennemføre nye aktiviteter (personale, økonomiske midler mv.) og dels, hvilke allerede eksisterende ressourcer, vi skal trække på, fx fysiske rammer, der skal være tilstede, kompetencer hos personalet. Overordnet mål Beboeren skal blive mere selvhjuppen ved daglige gøremål Delmål 1 Beboeren skal blive bedre til at tage tøj på Aktiviteter Vi lægger tøj frem om morgenen i rækkefølge Vi giver vejledning og støtte undervejs Ressourcer: Det forventes, at der bruges 10 minutter mere pr. dag på opgaven Måleindikator: Efter tre uger måles i en uges tid på, om borgeren selv kan tage tøj på Kan man samtidig opstille succeskriterier, der angiver, hvor man er nu, og hvor man gerne vil hen, vil man kunne komme endnu tættere på at måle effekter. Fx kan udgangspunktet være, at beboerne i dag har en brugerindflydelse på 50 % af de fritidsaktiviteter, der tilbydes, mens målet er, at vi gerne vil have det bliver 80 % fremover. 11

12 DEL III - Præsentation af fire indsamlingsmetoder Valg af indsamlingsmetoder I denne pjece har vi valgt at fokusere på fire dataindsamlingsmetoder som inspiration. Valget af metoder skal vurderes ud fra overvejelser om målgruppe for indsatsen, fokusområder og hvad, man skal bruge dokumentationsarbejdet til. Registrering og spørgeskema, hvor der kan foretages udtræk. Validiteten (måler vi det, vi tror, vi måler) afhænger af data, der er standardiseret, dvs. alle forstår det samme ved afgivelse af oplysninger. Observation og sagsgennemgang. Validiteten vil her afhænge af brug af interviewmetode, og interwierens /observatørens evne til at tolke på resultater, uafhængig af sin egen virkelighed. Ofte vil pålideligheden af dokumentationsarbejdet blive bedre, når der anvendes en kombination af dataindsamlingsmetoder. Observation Observation er en anerkendt metode inden for det samfundsvidenskabelige felt og er en meget udbredt metode i den socialpædagogiske praksis. Observation kan både være aktiv deltagelse i den sociale praksis, forskellige former for deltagelse eller ingen deltagelse. Ligeledes kan observation gennemføres løst struktureret og struktureret. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange til observation. Vælger man løst strukturerede observationer, kan man risikere at få meget store mængder af datamateriale, som det efterfølgende kan være meget tidskrævende at strukturere, kode og behandle, mens observation på baggrund af en struktureret guide kan gøre det lettere at kode observationerne og dermed mindre tidskrævende at analysere resultaterne. Observatøren skal observere samspillet mellem bruger og medarbejder. Der kan i denne metode både anvendes en ekstern observatør og en intern observatør. Fordelen ved at vælge en intern observatør er, at de kender de vilkår og ofte de personer, der er involveret, og derved vil tilliden mellem den observerede og medarbejderen lettere opstå. Samtidig vil den viden, der opsamles i forbindelse med arbejdet, forblive inden for tilbuddets rammer. Omvendt er fordelen ved en ekstern observatør, dvs. en, der ikke er direkte involveret i hverdagen, at vedkommende bedre kan forblive neutral i forhold til at gennemskue fordele og ulemper ved de daglige rutiner og ritualer, da vedkommende ikke kender disse på forhånd. 12

13 Eksempel på observation I botilbudet Skovlunden et botilbud for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, har man fået kontakt med en studerende fra Master-uddannelsen i socialpædagogik. Den studerende skal observere hverdagen på tilbudet i en to-ugers periode. Medarbejderne og beboere er blevet orienteret om den studerendes tilstedeværelse. I undersøgelsen er valgt at fokusere på to læringsaspekter: 1) Hvor gode er medarbejderne til at vidensdele i hverdagen? 2) Hvor gode er medarbejderne til at håndtere konfliktløsninger mellem brugerne? Efter opholdet udarbejder den studerende en kort rapport, som bla. indeholder en række situationsbeskrivelser. Den studerende redegør for indholdet i rapporten på et fælles møde mellem medarbejdere og beboere. På mødet orienteres om, at vidensdelingen, især mellem skift af medarbejder i hverdagen, ikke vurderes at være god nok. En vurdering, som såvel medarbejdere og beboere kan tilslutte sig. Til gengæld er medarbejderne bedre rustet til at håndtere konflikter mellem beboerne end forventet, hvilke er fint, da en del medarbejdere gennem længere tid har været usikre på, om de håndterer situationen godt nok. Det aftales derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på forslag til bedre vidensdeling, herunder hvordan der kan opstilles mål for, hvordan man kan se på, om vidensdelingen rent faktisk er blevet bedre. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Klare aftaler med den, der skal observere, hvordan data behandles (fx fortrolige), hvilke situationer, der skal observeres i og hvordan der kan skabes tillid til medarbejderne og beboerne om arbejdet Orienter medarbejderne og beboere og evt. pårørende grundigt om, at de skal observeres, hvad informationerne skal bruges til og om tidsplanen Inddrag medarbejderne og beboere og evt. pårørende i opfølgningen, så der er mulighed for at få deres vurderinger af forløbet At der skal være fortrolighed/tillid mellem den, der observerer og medarbejdere og beboere 13

14 Sagsgennemgang Sagsgennemgang vil ofte handle om at gennemgå opfølgning på beboernes pædagogiske planer og kan indgå som et naturligt tema i forbindelse med statusmøder. Derfor er det vigtig at være opmærksom på, at sagsgennemgang, i forbindelse med dokumentationsarbejdet, ofte vil adskille sig fra denne proces ved at have et klart sæt af kriterier for, hvad der bør være i fokus for dokumentationen. Eksempel på sagsgennemgang På værestedet Skibhøj for mennesker med sindslidende, gennemgår man brugernes status og deres behov hver fredag på et morgenmøde. Gennemgangen er dog altid præget af, at det er lidt tilfældigt, hvad der drøftes og hvad der dermed bliver sat fokus på. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe bestående af leder, medarbejder og brugere, hvor 10 sager gennemgås mere detaljeret med henblik på at finde ud af følgende: - Overholder vi generelt de tidsfrister, vi har sat os for aktiviteter? - Overholder vi de retslige forpligtigelser i følge lovgivningen? - Er den skabelon, vi bruger til opfølgning på beboernes pædagogiske planer anvendelig? - Gennemføres de opstillede mål i praksis? Der afsættes i alt 10 timer til opgaven fordelt på to timer om ugen i fem uger. Efter sagsgennemgangen nedskrives resultaterne i et kort notat og dette gennemgås efterfølgende på et fællesmøde mellem medarbejdere og brugere. Resultatet fra sagsgennemgangen er, at det har været meget nyttige øvelser, som efterlader flere spørgsmål end svar. Der er ingen tvivl om, at den skriftlige disciplin i mange sager bør strammes betydeligt op. Der er heller ingen tvivl om, at den skriftlige disciplin er personafhængig. I de få sager, hvor der foreligger tilstrækkeligt materiale, er det indtrykket, at tilbudet stort set altid overskrider de tidsfrister, man har sat sig for aktiviteter. Til gengæld overholdes de retslige forpligtelser altid i forbindelse med fx magtanvendelse. Skabelonen for opfølgning på beboernes pædagogiske planer vurderes overordnet at være i orden med et par enkelte rettelser problemet synes derimod at være at konkretisere og realisere opfølgningen i hverdagen. Der besluttes derfor, at der nedsættes et tilsynshold, der løbende vil gennemgå sagerne med henblik på at kontrollere dem. Såvel medarbejdere som beboere indvilger i denne fremgangsmåde, da der er generel enighed om, at der skal strammes op. Der afsættes en time om ugen til opgaven i tre måneder. Det besluttes ligeledes at gentage samme øvelse med sagsgennemgangen, med henblik på at finde ud af, om opmærksomheden har forbedret det skriftlige materiale for at få et større dokumentationsgrundlag at foretage sin vurdering på. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Klargøre ansvar for, hvem der tager sig af hvad i processen Organiser processen, således at medarbejder- og brugerinddragelse sikres Have en klar tidsplan Opfølgning 14

15 Spørgeskema Spørgeskemaer er en helt almindelig og anerkendt samfundsvidenskabelig metode, der benyttes til dataindsamling. Spørgeskemaer kan såvel gå i bredden på et tema/emne som i dybden. De kan være mere eller mindre strukturerede. De kan være udformet med lukkede spørgsmål, dvs. at der kun er mulighed for at sætte kryds ved en foruddefineret svarkategori. Men de kan også være udformet med åbne spørgsmål, hvor svarmuligheder overlades til den enkelte informants fantasi, viden mv. Spørgeskemaer kan i mange tilfælde være gode til at afdække brugere og pårørendes opfattelse af den socialpædagogiske indsats fx omkring medarbejdertilfredshed, men ofte vil det være en god ide at supplere spørgeskemaet med en række af de andre undersøgelsesmetoder, fx sagsgennemgang. Omkostningen ved en spørgeskemaundersøgelse vil afhænge af, hvor omfattende skemaet er, hvor mange, der skal udfylde skemaet, hvordan svarene skal indsamles og hvor lang tid den statistiske databehandling tager. Svar på standardspørgsmål giver en høj grad af konsistens i svarene, og dataindsamleren har begrænset mulighed for at påvirke resultatet. Hvis brugeren ikke selv kan skrive eller læse eller ikke har et verbalt sprog, kan man få personalet til udfylde spørgeskemaet i samarbejde med brugeren. Kan man blive enig med andre sammenlignelige tilbud om at benytte sig af samme spørgeskemaer, vil det gøre det muligt at sammenligne sig på tværs af tilbud, og resultatet vil blive endnu mere interessant. Eksempel på spørgeskema I X-købing Kommune har man besluttet at igangsætte et udviklingsprojekt i seks botilbud for mennesker uden verbalt sprog. Udviklingsprojektet skal have fokus på styrkelse og udvikling af botilbudenes metoder til at kommunikere med beboerne på, med henblik på at øge beboernes mulighed for at få indflydelse på eget liv. For at få afdækket projektets problemstillinger og udfordringer, gennemføres en spørgeskemaundersøgelse mellem ledere, medarbejdere, talsmænd for brugerne og deres pårørende om brugen af kommunikationsmetoder i hverdagen. Kommunen udarbejder resultaterne i et almindeligt excel-regneark, og kommunens projektmedarbejder drøfter resultaterne mellem botilbuddenes ledere og udpegede projektmedarbejdere. Undersøgelsen viser, at de anvendte kommunikationsformer er meget forskellige i de forskellige botilbud og meget traditionelle og ofte med udgangspunkt i det talte sprog. Vidensgrundlaget om alternative kommunikationsformer, fx brugen af piktogrammer, board-maker, tegn-til-tale, er begrænset og meget personafhængigt. På den baggrund drøftes det at supplere projektets aktiviteter med medarbejderudveksling på tværs af botilbudene, og at det skal forsøges at få positivt samtykke fra nogle af botilbudenes beboere til at komme på udvekslingsbesøg i de andre tilbud. Forslagene forelægges talsmænd for brugerne og deres pårørende til drøftelse, hvor forslaget bliver modtaget positivt. Derudover besluttes det at gentage brugerundersøgelsen i nogenlunde samme form efter udvekslingsaktiviteterne og i forbindelse med projektets endelige evaluering. Husk! Afsæt timer til at arbejde med dokumentation Orienter brugerne og deres pårørende i god tid om brugerundersøgelsen og vigtigheden af, at de udfylder skemaet af hensyn til en høj svarprocent Inddrage både medarbejdere og pårørende i opfølgningen af spørgeskemaet, så der er mulighed for at drøfte fortolkningen af undersøgelsen 15

16 Registrering, som udfyldes over en begrænset periode At registrere på mål vil kræve en del forarbejde i forhold til, hvad der skal måles på, og hvordan der kan sikres en klar definition ved afkrydsning. En registrering skal samtidig kunne udfyldes på meget kort tid af de socialpædagoger, der har den daglige kontakt med brugerne, for at det er muligt at nå registreringen uden det går ud over øvrige vigtige aktiviteter. Det kan derfor være en god idé, at registreringsarbejdet indgår som led i opfølgningen på brugernes handleplan og/eller pædagogiske planer. Som udgangspunkt bør fast registrering være it-understøttet. Der findes i dag på leverandørsiden flere veludviklede systemer (Bosted System, NeoEKJ, BB-journal, Winpas, I-meta,) og de kommunale EOJ-leverandører er også en mulig leverandør af it-understøttelse til tilbudene, men udbredelsen i dag er begrænset. Det vil være nødvendigt at undersøge relevante og mulige it-løsninger og om disse kan imødegå det aktuelle behov for en registrering i det konkrete dokumentationsprojekt. Hvis dette vurderes ikke at være muligt, kan det være nødvendigt at foretage registrering med afsæt i en manuel løsning, inden de eksisterende it-løsninger er mere udbredt. Eksempel på registreringsskema Tilbudet Sporskiftet for hjemløse har i samarbejde med regionen besluttet, at tilbudet i højere grad skal kunne levere dokumentation omkring, hvad kommunen får for pengene, dvs. hvad der er kerneydelsen og hvilken støtte/hjælp brugerne får til at få et mere værdigt liv. Tilbudet vælger derfor at opstille en række indikatorer, der indfanger de aktiviteter, der bliver iværksat over for brugerne, og som indfanger de forandringer, som aktiviteterne medfører. Dermed søger man at skabe overblik over, hvad man gør og effekten af indsatsen. Der opstilles indikatorer, som er relevante for såvel brugerne, for medarbejderne og for betalingskommunerne. Det er en lang proces at sælge dokumentationsprojektet til personalegruppen I dag har både beboere og ansatte dog vænnet sig til, at tingene samtidig skal skrives ned og faktisk har det også betydet noget positivt for beboerne. Arbejde med dokumentation har også samtidig betydet øget respekt for faget i andre kredse. Husk: Løbende registrering kan være med til at holde fokus på alle brugere, så ingen bliver glemt Registrering bør især have fokus på effekterne hvad får kommunen for pengene og i hvilken grad understøtter indsatsen, at brugerne får et mere værdigt liv 16

17 Det følgende eksempel på et registeringsskema er hentet med inspiration fra Rambøll managements publikation om dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer (se litteraturliste). Eksempel på skema over udvalgte oplysninger for mennesker med misbrugsproblemer, fx narkomisbrug. Skemaet udarbejdes ved indskrivningen, periodevis under opholdet og ved udskrivning. Hvad måles Beskrivelse Type dokumentation Uge 1 Baggrunds information Afklaring Indskrivning Udskrivning Genganger Afviste Problemidentifikation 1: Stort problem 2: Problem 3: Lille problem 4: Intet problem Registreret dato Registreret dato Antal/tid siden sidste indskrivning Antal Afkrydsning (fra 1-4),: Stofmisbrug Alkoholmisbrug Boligproblemer Økonomiske problemer Andre problemer Kontaktperson Kontaktperson tildelt/hvornår Kontaktperson brugt/hvornår Afslutning/ opfølgning Opholdsplan Handleplan Stofmisbrug Alkoholmisbrug Bolig Økonomi Udflytning Til hvad Brugerens vurdering af opholdsstedet Udarbejdelse Opstillet mål (registrering af, om de udføres) Kvalitetsvurdering Brugerens vurdering Udarbejdelse Opstillet mål (registrering af, om de udføres) Kvalitetsvurdering Brugerens vurdering Påvirkethed Behandlingsbehov Påbegyndt behandling Regelmæssighed i behandling Gennemført behandling Påvirkethed Behandlingsbehov Påbegyndt behandling Regelmæssighed i behandling Gennemført behandling Afklaring af fremtidig bolig Afklaring af økonomi Planlagt/dato Panik/dato Død Boform Sociale tilbud Opfølgning på behandling Kvaliteten af opholdet Hjælp til løsning af problemer Hvad skulle være gjort anderledes 17

18 Værd at vide Den sociale kvalitetsdatabase Den sociale kvalitetsdatabase opsamler, registrerer og dokumenterer kvalitetsarbejdet på det socialpædagogiske arbejde. Databasen indeholder over 200 igangværende og afsluttede projekter herunder metodeprojekter, evalueringer og andet kvalitetsarbejde fra den socialpædagogiske praksis. Læs mere på God Social Praksis God Social Praksis er en database, der samler kommunernes bedste eksempler på god praksis, lige til at bruge, når man skal løse en kommunal opgave. I alt findes 80 eksempler, som er opbygget efter det sociale hjul, der indeholder temaerne politik, forvaltningsledelse, sagsbehandling, leverandørledelse og evaluering. Læs mere på Center for kvalitetsudvikling Centret har på det seneste udviklet en ny måde at tænke dokumentation på - kaldet research light. Det er undersøgelser, som kan gennemføres på 5-10 arbejdsdage, hvor resultaterne leveres på en halv eller en hel temadag. Research Light er en af vejene til vidensbaseret arbejde og tænkt som et redskab for mennesker, der er tæt på praksis, fx lokale udviklingskonsulenter, afdelingsledere, sikkerhedsrepræsentanter mv. Yderligere information om metoden kan ses på Direkte henvendelse kan ske til 18

19 Litteraturhenvisninger Bojsen, Daniel Schwartz (år): Effektmåling og dokumentation af socialt arbejde implementering af dokumentationssystemer, Kompendium 3 Madsen, Sven H. (2000): Og hvad kan vi så lære af det. Resultatmåling som bidrag til læring og kvalitetsudvikling i socialpædagogisk arbejde, Socialpædagogernes Landsforbund Madsen, Sven H. og Lone Broe (2002): Pædagogisk resultatmåling, Socialpædagogernes Landsforbund Mandag Morgen (2004): Virker velfærden? et debatoplæg om evidens og velfærd. Nielsen, Jens (2007): Kvalitetskonference: Farvel til kinabogen, Socialpædagogen nr. 6, 23. marts 2007 Rambøll Management (2006): Dokumentation af det sociale arbejde på 94-boformer. Sammenfatning og videre arbejde, Socialministeriet Socialpædagogernes Landsforbund (2006): Kvalitet, dokumentation og vidensbaseret praksis Socialpædagogernes Landsforbund (2000): SL-papir om kvalitetsarbejde på det socialpædagogiske arbejdsområde Sørensen, Ditte og Mads Rieck Thorning (2007): Rapport, Dokumentation og måling af den socialpædagogiske indsats på voksen-handicapområdet, Socialpædagogernes Landsforbund 19

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen

Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dokumenttype: Regional retningslinje med lokal tilføjelse Titel: Instruks for: - Hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner

Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Helle Berg Arvesen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området.

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Pjece om metoden Februar 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning Center for Specialundervisning Skovledet 14, 3400 Hillerød Lov om Social Service 36 og 104 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Visitering... 3 Fritidsordningens rammer...

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere