National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser"

Transkript

1 National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling af en evalueringskultur... 2 Evalueringsteori... 3 Målbaseret evaluering... 3 Evalueringens fire trin... 5 Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen... 5 Planlæg og gennemfør evaluering af øvelsen... 5 Udarbejd en handleplan for implementering af læringen Delagtiggør alle relevant modtagere i læringen Hensyntagen til øvelsestypen Gode råd Skabeloner

3 1. Hvorfor evaluerer vi øvelser? Organisationer bør øve regelmæssigt for at afprøve, udvikle og træne medarbejderes evne til at håndtere krisesituationer. Evaluering er det redskab, der sikrer at erfaringer og læring opsamles og nyttiggøres i organisationen. Evaluering kan foretages på mange måder, afhængig af ressourcer og kompetencer i organisationen. National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser er skrevet som inspiration og hjælp til arbejdet med systematisk evaluering af øvelser og indeholder: Introduktion til arbejdet med evaluering af øvelser. Trin-for-trin guide. Skabeloner (konkrete værktøjer, f.eks. en guide til gennemførelse af en debriefing). På findes råd og vejledning til øvelser, herunder også evalueringsdelen. Siden indeholder desuden kontaktoplysninger til Det centrale øvelsesforum/øvelsessekretariatet, hvor der er mulighed for yderligere bistand. Vejledningen ligger i forlængelse af National øvelsesvejledning generel øvelsesvejledning og bygger på dennes grundlæggende beskrivelser og definitioner af øvelser Hvad er evaluering af øvelser? Øvelser bør gennemføres med det formål at bibeholde eller øge kvaliteten af en specifik indsats. Uafhængig af om øvelsens fokus er rettet mod at afprøve kompetencer, samarbejdsrelationer eller kommunikation, kan evaluering bruges til at undersøge resultaterne af indsatsen under en øvelse. På den baggrund er evaluering: En målrettet, systematisk og transparent vurdering af indsatsen under en øvelse samt den effekt som er resultatet af indsatsen. Evalueringen bør tilvejebringe viden, der kan nyttiggøres fremadrettet i opgavevaretagelsen samt bidrage til planlægning af nye øvelsesaktiviteter. Når organisationer gennemfører evalueringer, bør fokus være på at lære frem for at beskrive. I en god evaluering reflekteres over de konkrete handlinger (hvem gjorde hvad, hvornår, hvordan og med hvilken effekt) frem for at gengive øvelsens enkelte trin. Evaluering af øvelser i fire trin: 1. Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen. 2. Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen 3. Udarbejd en handleplan for implementering af læringen. 4. Delagtiggør relevante modtagere i læringen og implementeringen. Boks 1: De enkelte trin i planlægning og gennemførelse af evaluering. Disse vil enkeltvist blive uddybet i afsnit

4 2. Introduktion til arbejdet med evaluering af øvelser Øvelsens læringspotentiale hænger bl.a. sammen med viljen/evnen til systematisk evaluering. Opgaven bør derfor beskrives i øvelsesdirektivet og tildeles selvstændige ressourcer, afhængig af type og omfang. I tilrettelæggelsen af øvelser, skal organisationen tage stilling til fire grundlæggende spørgsmål: Hvad vil organisationen øve? Hvem vil organisationen øve? Hvordan vil organisationen øve? Hvordan vil organisationen evaluere øvelsen? Evaluering kan metodisk set gøres på mange måder. Denne vejledning bygger på målbaseret evaluering, hvor fokus er rettet mod forudbestemt(e) mål for øvelsen. Herudover kan en evaluering planlægges, gennemføres og afrapporteres på mange måder. Evaluering af en øvelse forudsætter, at der sker erfaringsopsamling under øvelsen, f.eks. ved fysisk observation eller gennemgang af situationsbilleder, logs eller . Opsamlingen skal sikre, at øvelsesledelsen og øvelsestagerne efterfølgende har mulighed for at gennemgå øvelsen og drøfte de enkelte skridt og læringspunkter. Evalueringen bør munde ud i en fremadrettet handleplan for implementering af de læringspunkter. Omsætningen i konkrete initiativer er vigtige for, at erfaringerne fra øvelsen integreres i beredskabsarbejdet Udvikling af en evalueringskultur Øvelser er en mulighed for at træne organisationen og dens medarbejdere inden en skarp hændelse. Øvelser bør derfor sigte på at afprøve nye tiltag, der kan udvikle og forbedre beredskabet. Hvis man kun øver det, man allerede er god til, risikerer øvelsen at blive en showcase med begrænset læring. Øvelsesplanlæggerne bør sigte efter at lægge det faglige niveau så tilpas højt, at deltagerne bliver udfordret under øvelsen og opnår læring. Håndteringen af uvante situationer kan flytte kompetenceniveauet, og øvelsen kan bidrage til, at deltagerne har ændrede/bedre handlemuligheder ved næste skarpe hændelse. Håndteringen af ukendte situationer vil naturligt føre til uhensigtsmæssige handlinger og beslutninger. Det handler derfor om at opsamle erfaringer og læring, så evt. fejl kan genoprettes og forebygges. Evalueringen bør derfor fokusere ligeligt på det, som fungerede godt og det, som fungerede mindre godt. 2

5 3. Evalueringsteori Systematisk erfaringsopsamling kræver en teoretisk og praktisk ramme. I denne vejledning opereres med målbaseret evaluering som teoretisk ramme for alle øvelser. Modellen understøtter evaluering af øvelsens mål, den tiltænkte nytte og de opnåede resultater. Beredskabsstyrelsen afholdte en mindre intern krisestyringsøvelse. Dele af beredskabsplanen skulle afprøves for at forbedre en række interne procedurer, blandt andet vedrørende håndtering af informationer om krisen. Med udgangspunkt i øvelsens formål og mål formulerede øvelsesledelsen en række evalueringsspørgsmål, hvor svarene skulle afdække, om øvelsens mål var opfyldt, f.eks.: Hvordan sikres videndeling mellem de relevante enheder? En indikator (tegn på målopfyldelse) var, at situationsbilledet var opdateret og sendt til stabens medlemmer. Indikatorerne blev udarbejdet med udgangspunkt i retningslinjerne i den interne beredskabsplan samt i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Erfaringsopsamlingen fra øvelsen var baseret på øvelsesledelsens observationer, en mundtlig debriefing efter øvelsen samt øvelsestagernes skriftlige tilbagemeldinger på konkrete evalueringsspørgsmål. Boks 2: Eksempel på målbaseret evaluering i Beredskabsstyrelsen 3.1. Målbaseret evaluering Målbaseret evaluering er den mest almindelige evalueringsmodel. Den er ikke orienteret mod at evaluere den praktiske ramme for øvelsen (øvelsesteknik), men mod det læringsmæssige udbytte. Modellen kan bruges til at vurdere de forhold, som øvelsen skal afprøve eller udvikle, f.eks. beredskabsplaner eller procedurer. Det gøres konkret ved at opstille en række evalueringsspørgsmål, der relaterer sig til øvelsens formål og mål. Formuleringen af evalueringsspørgsmål vil afhænge af den enkelte øvelse og om fokus er på beredskabsplaner, kompetencer, procedurer, materiel, teknologi eller samarbejdsrelationer. Eksempler på evalueringsspørgsmål kan være: Hvilke planer havde staben for aktivering? Blev planerne for aktivering benyttet? For at besvare evalueringsspørgsmålene skal øvelsesplanlæggerne tage stilling til, hvornår deltagerne i øvelsen har levet op til målet. Det kan f.eks. relativt nemt måles, om en person er i stand til at betjene en særlig type materiel, mens forhold som krisestyring eller samarbejdsrelationer ikke er eksakte. Svarene på evalueringsspørgsmålene og dermed vurderingen om målsætningen for øvelsen er nået - skal baseres på indikatorer (tegn på målopfyldelse). Indikatorerne kan hentes i f.eks. beredskabsplanen, forventninger til medarbejderes kompetencer, Retningslinjer for indsatsledelse eller i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. 3

6 Formål/mål Udarbejdelse af evalueringsspørgsmål Bestemmelse af indikatorer/tegn på målopfyldelse Metode for erfaringsopsamling Boks 3: Organisationens arbejde med målbaseret evaluering. Modellen illustrerer de metodiske skridt i en evaluering samt det faktum, at øvelsens formål og mål sætter rammen for de øvrige skridt. Når evalueringsspørgsmål og indikatorer er opstillet, skal øvelsesledelsen bruge erfaringerne fra øvelsen til at besvare evalueringsspørgsmålene. Der er forskellige muligheder for erfaringsopsamling, f.eks. brug af øvelsesdommere, aktivering af øvelsestagerne eller gennemgang af skriftligt materiale (f.eks. s). Formål Mål Evalueringsspørgsmål Indikatorer At afprøve dele af beredskabsplanen Målet er at forbedre interne procedurer Opsamling af relevant viden mellem stabsmøder Hvorledes sikrede staben sig overblik over situationen? Enhed nedsat til at opdatere situationsbillede Logføring Hvorledes sikrede staben opdatering af mediebilledet? Medieovervågning Samarbejde etableres på tværs af sektorerne Opdatering af hjemmeside Var opdateringen relevant? Nyheden cleares med relevante samarbejdspartnere Var opdateringen effektiv? Opdateringen læses af berørte borgere Kommunikationsenheden forstærkes Budskaberne prioriteres Boks 4: Eksempel på målbaseret evaluering. 4

7 4. Evalueringens fire trin Systematisk evaluering af øvelser kan planlægges, gennemføres og afrapporteres i fire trin: 1. Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen. 2. Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen 3. Udarbejd en handleplan for implementering af læringen. 4. Delagtiggør relevante modtagere i læringen og implementeringen Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen Øvelsesledelsen bør i planlægningsfasen udpege en person, der er ansvarlig for evalueringsdelen og som indgår i øvelsesledelsen. Dette skal blandt andet sikre, at evalueringen hænger sammen med øvelsens formål og mål. Evaluering af øvelser med deltagelse af flere beredskabsaktører vil typisk være et parallelt forløb, hvor de enkelte organisationer evaluerer egen indsats samtidigt med en tværgående evaluering. I de tilfælde bør de enkelte organisationer udpege hver deres evalueringsansvarlige, der referer til en overordnet ansvarlig for den tværgående evaluering. Øvelsesledelsen har mulighed for at benytte sig af en intern og/eller en ekstern evalueringsansvarlig: Intern evaluering Kendskab til organisationen. Fagligt kendskab. Sikre opfølgning på øvelsen. Ekstern evaluering Kendskab til evaluering. Fagligt kendskab ved brug af ressourcer fra lignende organisation. Mulighed for beskrive læringen fra øvelsen ud fra en anden/ny vinkel. Mulighed for objektivt at afklare organisationens behov for implementering af læring fra øvelsen. Mulighed for at bidrage med proceskonsulentstøtte ved erfaringsopsamling af øvelsen samt opfølgning på øvelsen, f.eks. ved at gennemføre debriefing. Boks 5: Fordele ved henholdsvis intern/ekstern evaluering Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen Evalueringen bør tildeles ressourcer svarende til omfanget af øvelsen. Store fuldskalaøvelser med deltagelse af flere aktører vil naturligt kræve flere ressourcer til planlægning, gennemførelse og afrapportering end en dilemmaøvelse med få deltagere. Den evalueringsansvarlige skal planlægge ud fra følgende: Afsæt i øvelsens formål/mål. Formulering af evalueringsspørgsmål samt fastlæggelse af indikatorer. Metode for erfaringsopsamling fra øvelsen. Analyse af viden og læring fra øvelsen. Afrapportering. 5

8 Afsæt i øvelsens formål og mål Formål og mål kan være bestemt af politiske krav, lovkrav eller konkrete beredskabsfaglige udfordringer, f.eks. afprøvning af nyt materiel eller håndtering af krisestyringens kerneopgaver. Ved øvelser med flere deltagende beredskabsaktører bør der opstilles delmål for de enkelte organisationer. Øvelsens formål er en kort og præcis beskrivelse af, hvorfor øvelsen skal gennemføres. F.eks.: Formålet med øvelsen er at afprøve møde- og alarmeringsplanen samt afprøve deltagernes indsats under realistiske forhold. Målet beskriver den ønskede effekt af øvelsen. Hvad vil organisationen opnå med øvelsen og hvad skal den konkret resultere i? F.eks. Målet er at skabe klarhed over roller og ansvar i krisestyringen. Målet bør være specifikt og konkret, da det vil lette arbejdet med at evaluere øvelsen. Hertil bør målbeskrivelsen indeholde elementer af kontrol og/eller læring i målbeskrivelsen, jf. mandatet for øvelsen. Hertil kan målet deles op i en række delmål. F.eks. Målet er at skabe klarhed over roller og ansvar i krisestyringen ved at afprøve: - Aktivering og fremsendelse af udkald. - Tildeling af skadestedssæt. - Samarbejde mellem ledelsen på skadesstedet. - Etablering af KST og drift af denne. Boks 6: Øvelsens formål og mål Formulering af evalueringsspørgsmål og fastlæggelse af indikatorer Et godt evalueringsspørgsmål hænger sammen med øvelsens formål og mål, og det skal være muligt at besvare spørgsmålet på baggrund af øvelsen. Det nytter ikke at opstille evalueringsspørgsmål vedr. teknik eller faglighed, som ikke er en del af øvelsen, eller ikke tager hensyn til deltagernes faglige og uddannelsesmæssige niveau. Evalueringsspørgsmål bør være få og præcist formuleret. Hvis der er fokus på tværgående krisekommunikation bør spørgsmålene formuleres sådan, at kommunikationsindsatsen belyses. Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene kræver, at organisationen opstiller indikatorer eller tegn på målopfyldelse. Arbejdet med at opstille indikatorer bør som udgangspunkt ske inden den konkrete øvelse, men da øvelsen kan udvikle sig anderledes end planlagt, vil der være tilfælde, hvor indikatorerne opstilles efter øvelsen. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at vurdere effekten af en indsats, f.eks. om de forventede aktiviteter er gennemført. Indikatorer kan hentes fra f.eks. organisationens beredskabsplan, Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Retningslinjer for indsatsledelse, krav til uddannelse eller andre standarder for, hvornår målet er nået. Indikatorer kan være både kvantitative og kvalitative afhængig af, hvad øvelsens mål er. Ved en alarmeringsøvelse gælder det om, at alle mødes ved samlingsstedet. En indikator er her kvantitativ, da det gælder om at tælle de fremmødte. Ved samarbejdsøvelser vil indikatorerne i højere grad være kvalitative, da det er vanskeligt at måle eller tælle samarbejde. Det er her vigtigt, at man i organisationen tager nogle drøftelser omkring, 6

9 hvornår samarbejde er godt og effektivt i forhold til at håndtere en ekstraordinær situation. Disse drøftelser kan tage udgangspunkt i organisationens opgave, i egne og/eller andres erfaringer samt i beredskabsplanen. Formålet med øvelsen er at afprøve organisationens eksterne kommunikation. Målet med øvelsen er at undersøge om beredskabsplanens afsnit om krisekommunikation understøtter, at organisationen kan reagere med en hurtig og præcis kommunikation ved pludseligt opstået informationsefterspørgsel. I den forbindelse opstilles en række evalueringsspørgsmål, der skal belyse, om målet nås gennem øvelsen, herunder: - Hvordan fungerede den interne organisering af kommunikationsopgaven? - Hvordan fungerede den tværgående organisering af kommunikationsopgaven? - Blev de rigtige mennesker informeret? - Var informationen relevant? Eksempler på indikatorer er blandt andet, at kommunikationsenheden forstærkes, at der udpeges talsmænd, at hjemmesiden løbendes opdateres samt at kommunikationsindsatsen koordineres med relevante aktører. Boks 7: Eksempel på evalueringsspørgsmål og indikatorer i forbindelse med dilemmaøvelse vedr. krisekommunikation Metode for erfaringsopsamling fra øvelsen Erfaringerne fra øvelsen skal bruges til at besvare evalueringsspørgsmålene, og derfor bør erfaringsopsamling planlægges i forhold til den konkrete øvelse. Der bør være adgang til den faglige ekspertise, der er nødvendig for at vurdere effekten af indsatsen under øvelsen. Hvis øvelsesledelsen ønsker at sætte fokus på forhold, hvor den ikke er til stede internt, er der mulighed for at trække på eksterne kapaciteter, f.eks. som øvelsesdommere. Ved planlægning af erfaringsopsamling er der forskellige parametre, som skal overvejes: Øvelsens type og omfang. Tidsperspektivet hvor hurtigt skal resultaterne foreligge? Fordele ved henholdsvis intern/ekstern forankring. Om der skal fokus på kontrol og/eller læring. Nedenfor er beskrevet en række muligheder for erfaringsopsamling. Der er mulighed for at kombinere forskellige metoder, afhængig af den konkrete øvelse. Observation Øvelsesdommere/kontrollanter indhenter erfaringer ved fysisk observation. Typisk vil en øvelsesdommer være beredskabsfagligt funderet og have mulighed for at nuancere de faglige aspekter af øvelsesvirket. Metoden vil ofte have et element af kontrol. Dette kan nedtones, hvis øvelsesdommerne indtager en rådgivende/støttende rolle under øvelsen. Time-out På signal fra øvelsesledelsen eller øvelsesdommere kan øvelsen afbrydes for at sætte fokus på konkrete dele af øvelsen. Her kan være fokus på både kontrol og/eller læring. Det bør på forhånd aftales, hvornår og hvordan time-out benyttes. 7

10 Virtuel observation/gennemgang af skriftligt materiale Skriftlige materialer, f.eks. s, logs, situationsbilleder eller mødereferater, bør gemmes og indgå i evalueringen. Gennemgangen kan foregå både under og efter øvelsen. Typisk vil de evalueringsansvarlige bruge materialet i afrapporteringen, men en anden mulighed er, at øvelsestagerne selv gennemgår materialet. Det giver mulighed for at lære af handlinger, der kan være foregået under pres. Virtuel observation/gennemgang af skriftligt materiale vil ofte have et element af kontrol. Brug af videomateriale Video kan dokumentere enkelte handlinger. Det kan f.eks. være test af materiel eller gennemgang af stabsmøder og interviews til pressen. Erfaringsopsamling via video kan bidrage med læring, da de involverede får mulighed at gennemgå egne handlinger. Debriefing Efter øvelsen samles deltagerne for at drøfte helheden og/eller enkelte dele. Det giver mulighed for at tale om konkrete erfaringer, refleksioner og læringspunkter på tværs af organisationer og niveauer. Debriefing bør være forberedt og faciliteres [facilitere: at få en gruppe til at fungere, så det svære bliver let] af en proceskonsulent (se skabelon 7.1 for forslag til debriefing). Seminar/gruppedrøftelser Et par uger efter øvelsen gennemføres et sektorspecifikt eller tværgående seminar, gerne som en faciliteret proces. Øvelsen vil endnu være frisk i erindringen, samtidig med at foreløbige resultater fra evalueringen kan inddrages. Seminaret kan være en god anledning til at drøfte refleksioner på baggrund af udvalgte emner. Udsendelse af spørgeskemaer Spørgeskemaer kan have flere formål, herunder indsamling af supplerende information eller som et middel til selvevaluering. Spørgeskemaer er oftest eksakte og vil primært bidrage til kontrol. Personlige interviews Personlige interviews kan understøtte det øvrige evalueringsarbejde via individuelle informationer. Disse kan bidrage til både kontrol og læring Analyse af viden og læring fra øvelsen Erfaringerne fra øvelsen bør opsamles i en analyse, hvor formålet/målet sammenstilles med de konkrete handlinger. Der bør fokuseres ligeligt på det, som fungerede godt og/eller mindre godt under øvelsen. De evalueringsansvarlige kan f.eks. tage udgangspunkt i følgende diskussionspunkter: Hvad er det overordnede indtryk af øvelsen? Nåede deltagerne det overordnede mål med øvelsen? Hvordan fungerede øvelsens enkelte dele (delmål)? Vidste deltagerne, hvad de skulle gøre under øvelsen? Var alle deltagerne i stand til at udføre deres opgaver? Kendte deltagerne til de relevante planer og procedurer? Understøttede planer og procedurer øvelsen? Hvordan forløb det tværgående samarbejde (f.eks. niveauer, organisationer, sektorer)? Hvad er de overordnede læringspunkter fra øvelsen? Hvilke styrker blev identificeret under øvelsen? Hvilke forbedringsmuligheder blev identificeret under øvelsen? 8

11 Analysen kan inddrage både kontrol og læring. Ved kontrol kan der f.eks. være fokus på deltagernes viden om en bestemt type materiel. Hertil kan øvelsen bruges til at opnå læring; det vil sige nye handlemuligheder og/eller nye kompetencer hos øvelsestagerne. Ændrede handlemuligheder kan dreje sig om forbedring af manuelle færdigheder samt ny viden og ændrede holdninger. En fødevaregion ønskede at styrke samarbejdet mellem myndigheder og erhvervet ved udbrud af en smitsom husdyrsygdom. Derfor blev en fælles krisestyringsøvelse, der havde til formål at øge kendskabet til organisationerne og deres kommunikations- og kommandoveje, iværksat. Målet med øvelsen var i fællesskab at klarlægge og forbedre en række procedurer og kommunikationsveje. Under øvelsen prøvede deltagerne kræfter med en række nye opgaver, der stillede ændrede og/eller nye krav til kompetencerne. På grund af de nye udfordringer agerede deltagerne ikke optimalt i alle situationer. Efter øvelsen gennemførte de øvelsesansvarlige en debriefing med det formål at evaluere øvelsen og opsamle viden og læring. Den systematiske gennemgang af deltagernes handlinger skærpede bevidstheden om konsekvenserne af krisestyringen, og øgede dermed muligheden for at agere mere hensigtsmæssigt ved næste skarpe hændelse. Boks 8: Eksempel på læring i forbindelse med en øvelse. Som en del af evalueringskulturen, bør der være en positiv tilgang til opsamling af viden og læring fra øvelsen. Organisationerne skal fokusere på løbende udvikling med mulighed for, at deltagerne kan lære af deres erfaringer. Hertil kræver læring parathed af deltagerne: Ikke-accept: Det vedrører ikke mig Forsvar: Det er vist ikke rigtigt Forklar: Jo, men.. Forstå: Lytte og bearbejde Forandring: Et personligt valg Boks 9: Feed-back-modellen Afrapportering Forandringsprocessen hos de involverede personer og organisationer afhænger af, hvordan øvelsen afrapporteres og formidles til deltagerne. Der er forskellige muligheder i forhold til øvelsens formål, type og omfang. Debriefing Ved mindre øvelser, eller ved korte tidsfrister, kan der gennemføres en debriefing for at få erfaringerne synliggjort umiddelbart efter øvelsen. Denne model kræver, at debriefing betragtes som en refleksions-proces, der planlægges på forhånd evt. med ekstern proceskonsulentstøtte. Debriefingen bør afsluttes med afrapportering (se skabelon 7.1 for forslag til gennemførelse af debriefing). Seminar Seminaret er en god mulighed for at samle deltagerne og drøfte erfaringerne fra øvelsen. Seminaret kan planlægges med udgangspunkt i en foreløbig analyse, og en facilitator kan tilrettelægge en proces med udgangspunkt i diskussionspunkterne i afsnit Seminaret bør afsluttes med en skriftlig afrapportering. 9

12 Rapport Ved større, ressourcetunge og/eller komplekse øvelser vil der oftest være krav om, at læringen fastholdes i en rapport. Ved deltagelse af flere organisationer vil der typisk blive udarbejdet rapporter på organisationsniveau samt en tværgående afrapportering. Fordelen ved rapporterne er, at et håndgribeligt produkt kan overdrages til vigtige interessenter, f.eks. beslutningstagere. Ulempen er, at udarbejdelsen af rapporterne er ressourcetungt og at de ofte vil ende ulæst i en bogreol. Derfor bør udarbejdelsen af rapporten suppleres af f.eks. mundtlige oplæg eller faktaark om øvelsen (se skabelon 7.2 for forslag til disposition for evalueringsrapport) Udarbejd en handleplan for implementering af læringen Erfaringsopsamlingen og analysen bør munde ud i en handleplan for implementering af læring og forbedring af organisationen. Handleplanen kan præsenteres for de væsentlige interessenter i egen organisation/tværgående niveau. Ledelsen bør betragtes som en selvstændig interessent, da denne er overordnet ansvarlig for implementering og ressourcetildeling. Omsætningen i konkrete initiativer er vigtige for, at erfaringerne fra øvelsen implementeres i det fremtidige beredskabsarbejde. Læringspunkt Anbefaling (hvad) Ansvarlig Aktivitet (hvordan) Opmærksomhedspunkt Ekstern krisekommunikation ikke koordineret Skærpet fokus på ansvar for koordinering af ekstern krisekommunikation Seminar vedr. krisekommunikation Leder af den lokale beredskabsstab Afholdelse af dilemmaøvelse vedr. krisekommunikation Kommunikationsansvarlig Inddragelse af hele ledelsesniveuaet Kræver ekstern bistand Boks 9: Eksempel på implementeringsskema Delagtiggør alle relevante modtagere i læringen Det er vigtigt, at øvelsesledelsen identificerer alle aktører og personer, der kunne have gavn af erfaringerne fra øvelsen. Disse kan med fordel peges ud allerede i planlægningsfasen. Beredskabsaktører gennemfører jævnligt øvelser for at forbedre egen praksis. Læringen vil naturligvis have betydning for øvelsesplanlæggerne og øvelsestagerne. Hertil kan forskellige elementer af evalueringen havde betydning for andre dele af organisationen og for andre beredskabsaktører. Dette kan gøres ved formel/uformel erfaringsudveksling, ved foredrag eller ved at bruge til at formidle erfaringerne fra øvelsen. 10

13 5. Hensyntagen til øvelsestypen Ovenfor fremgik det, at evalueringen af forskellige øvelser langt hen af vejen kan planlægges på samme måde, og at målbaseret evaluering kan bruges, uanset hvilken øvelse organisationen gennemfører. Den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringen er dog forbundet til den konkrete øvelsestype: Procedureøvelse Dilemmaøvelse Krisestyringsøvelse Fuldskalaøvelse Formål Afprøve, træne eller udvikle deltagerne i brug af procedurer Udvikle bestemte færdigheder gennem diskussion Afprøve, træne eller udvikle evnen til at håndtere praktiske forhold vedr. krisestyring Træne og udvikle kompetencer gennem fysisk indsats, f.eks. på skadessted Karakteristika Kontrol Læring, kontrol Læring, kontrol Læring, kontrol Mindre ressourcekrævende Mindre ressourcekrævende Komplekse, ressourcetunge Komplekse, ressourcetunge Metode for erfaringsopsamling Observation ved øvelsesdommere Facilitering ved proceskonsulenter Time-out Debriefing Video Observation ved øvelsesdommere Gennemgang af skriftligt materiale Inddragelse af deltagerne ved f.eks. interviews, gruppedrøftelser eller spørgeskema Observation ved øvelsesdommere Video Gennemgang af skriftligt materiale Inddragelse af deltagerne ved f.eks. interviews, gruppedrøftelser eller spørgeskema Afrapportering Debriefing Debriefing Seminar Debriefing Seminar Debriefing Seminar Rapport Rapport Boks 10: Forslag til evaluering efter øvelsestype. 11

14 6. Gode råd En evaluering er væsentlig for at opsamle læring fra øvelsen, og bør fra start planlægges som en del af øvelsen. Evalueringen hænger sammen med øvelsens forskellige dele, og har især relation til formålet og målet for øvelsen. Afsæt de nødvendige (særskilte) ressourcer til evalueringen i planlægningen af øvelsen. Planlæg evalueringen i forhold til øvelsens omfang og niveau. Der er forskel på kontrol og læring. Kontrol er rettet mod konkrete færdigheder, f.eks. brugen af udstyr, mens læring i højere grad drejer sig om generelle færdigheder, f.eks. et ændret kompetenceniveau og/eller nye handlemuligheder. Øvelsen bør have et klart formål og mål. Målbaseret evaluering understøtter undersøgelsen af øvelsens mål med udgangspunkt i de resultater, der er opnået under øvelsen. Hvis øvelsen ikke har et klart formål/mål, er der stor risiko for, at evalueringen bliver upræcis. Planlæggerne bør opstille klare indikatorer (tegn på målopfyldelse) for at vurdere, om deltagerne i øvelsen har opnået tilfredsstillende resultater. Indikatorer kan hentes i beredskabsplanen, forventninger til medarbejderes kompetencer, Helhedsorienteret beredskabsplanlægning eller Retningslinjer for indsatsledelse. En indikator kan være, at en medarbejder kan betjene sit udstyr som påkrævet eller at opdatering og fordeling af situationsbilledet fungerer hensigtsmæssigt for at forbedre den samlede krisestyringsorganisation. Der bør være en klar rollefordeling i evalueringen. Der er forskel på at indgå i evalueringen som leder, planlægger, observatør eller facilitator. Inddrag altid den øverste ledelse som en væsentlig samarbejdspartner. Den øverste ledelse er ansvarlig for centrale forhold som tildeling af ressourcer og forankring af læringspunkter i organisationen. De ansvarlige for øvelsen og for evalueringen bør afklare, hvem der er potentielle modtagere af øvelsens og evalueringens resultater. Det kan f.eks. dreje sig om medarbejdere inden for egen organisation eller hos andre beredskabsaktører. Forskellige modtagere kan være interesserede i forskellige dele af evalueringen. 12

15 7. Skabeloner 7.1. Model for struktureret debriefing Øvelse: Deltagere: Programpunkt Hvordan? Praktiske råd Introduktion (5 minutter) Debriefingens form: 1. At reflektere over øvelsen 2. At identificere personlige erfaringer 3. At drøfte erfaringer med henblik på at skabe: - personlig læring - input til organisationens håndtering af kriser Skriv målet ned Fortæl om programmet Synliggør rollerne Forklar reglerne Forklar, at der er plads til forskellige synspunkter Fokus på åbenhed og læring Fælles tilbageblik (5 minutter) Gennemgang af øvelsens faser (evt. diagram) Gør øvelsen visuel Individuelle overvejelser (10 minutter) Hvad gik mindre godt under øvelsen? Hvad gik godt under øvelsen? Bed deltagerne om at skrive ned Skriv spørgsmål op Bed om ro til øvelsen Tjek forståelsen Kontroller tiden Drøftelser i plenum (1 time) Fælles opsamling (2 minutter) Faciliteret erfaringsopsamling ud fra erfaringer Facilitatoren opsummerer de centrale punkter Nu til fælles udveksling Tag udgangspunkt i øvelsens mål, kerneopgaver, mv. Tale på skift Først negative i fokus, derefter positive Alle har samme taleret Saml op med nøgleord Brug åbne/ledende/ faciliterende spørgsmål Vær neutral Opfordr til fælles drøftelser Hold tiden Vær tro overfor drøftelser Fælles drøftelser lukkes Ingen taleret Individuelt tilbageblik (6 minutter) Hvad har jeg lært af øvelsen? Hvad ville jeg gøre anderledes næste gang? Sidste del af erfaringsopsamling Skriv de to spørgsmål op Kontroller forståelse Hold tiden Fælles drøftelse (10 minutter) Faciliteret erfaringsopsamling. Hvad har vi lært? Lyt ingen drøftelser Alle har taleret Undgå uddybning af synspunkter 13

16 Afslutning (2 minutter) Tak for i dag Fortæl, hvordan du vil bruge input videre Opfordr til efterfølgende videndeling Grundlæggende om debriefing: Planlægning og rollefordeling Planlægning: Formål: Deltagerne: Fortrolighed: Tid: Sted: Hjælpemidler: Hvilken del af øvelsen skal drøftes, og hvad er formålet? Hvad er deltagernes erfaring med debriefing, og hvordan vil de agere? Er deltagerne repræsentative for øvelsen? Vil der være ekstern (f.eks. ledelse) tilstedeværelse, og hvad er forventningerne til fortrolighed? Hvilken tid er der til rådighed, og hvornår skal debriefingen være gennemført? Hvor er det mest optimalt (og muligt) at gennemføre debrifingen? Hvad (f.eks. kort, foto, rapporter, mv.) bør deltagerne have adgang til før/under debriefingen? Rollefordeling: Initiativtager: Planlægger: Leder: Deltagerne: Igangsætter debriefingen og er overordnet ansvarlig. Strukturerer debriefingen ud fra centrale områder og spørgsmål. Faciliterer debriefingen. Er bevidste om formål og præmis. 14

17 7.2. Disposition for evalueringsrapport En evalueringsrapport kan udfærdiges på forskellige måder afhængig af behovet. På findes eksempler på færdige rapporter. Til inspiration for arbejdet med evalueringsrapporten findes nedenfor et forslag til en disposition for en rapport. Forslag til disposition for evalueringsrapport: Forside/titelblad Øvelsens navn og dato for gennemførelse Sammenfatning Konklusioner Anbefalinger Indledning med baggrund for øvelsen Opgaven og mandat Øvelsens formål og mål Organisering (ansvar for øvelse samt evaluering) Deltagere i øvelsen (aktører) Øvelsens type, scenarie og faser Ramme for evaluering af øvelsen (evalueringsspørgsmål, indikatorer, metode for erfaringsopsamling) Resultater af øvelsen Gennemgang af øvelsens faser med udgangspunkt i formål/mål, evalueringsspørgsmål og indikatorer Analyse af viden og læring fra øvelsen Gennemgang af læringspunkter (med udgangspunkt i diskussionspunkterne i afsnit 4.2.4) Konklusion Afrapportering Resultat af øvelsen, f.eks. nye kompetencer eller ændrede handlemuligheder, jf. formål/mål. Formidling af konklusioner og læringspunkter Handleplan Plan for implementering af læring (hvem kan have nytte af den nye viden og hvordan?) Bilag F.eks.: Skitse over markeringer F.eks.: Oversigt over anvendte forkortelser 15

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse er som tango - rytme, bevægelse og udstråling skal være synkroniseret I mange organisationer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Evaluering af KRISØV 2011

Evaluering af KRISØV 2011 Evaluering af KRISØV 2011 Udarbejdet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Offentliggjort februar 2011 Forsidefoto: Situationsbillede

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Guide til bedre beredskabsstyring. April 2015

Guide til bedre beredskabsstyring. April 2015 Guide til bedre beredskabsstyring April 2015 Guide til bedre beredskabsstyring Udgivet april 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere