National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National øvelsesvejledning. Evaluering af øvelser"

Transkript

1 National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor evaluerer vi øvelser?... 1 Hvad er evaluering af øvelser?... 1 Introduktion til arbejder med evaluering af øvelser... 2 Udvikling af en evalueringskultur... 2 Evalueringsteori... 3 Målbaseret evaluering... 3 Evalueringens fire trin... 5 Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen... 5 Planlæg og gennemfør evaluering af øvelsen... 5 Udarbejd en handleplan for implementering af læringen Delagtiggør alle relevant modtagere i læringen Hensyntagen til øvelsestypen Gode råd Skabeloner

3 1. Hvorfor evaluerer vi øvelser? Organisationer bør øve regelmæssigt for at afprøve, udvikle og træne medarbejderes evne til at håndtere krisesituationer. Evaluering er det redskab, der sikrer at erfaringer og læring opsamles og nyttiggøres i organisationen. Evaluering kan foretages på mange måder, afhængig af ressourcer og kompetencer i organisationen. National øvelsesvejledning Evaluering af øvelser er skrevet som inspiration og hjælp til arbejdet med systematisk evaluering af øvelser og indeholder: Introduktion til arbejdet med evaluering af øvelser. Trin-for-trin guide. Skabeloner (konkrete værktøjer, f.eks. en guide til gennemførelse af en debriefing). På findes råd og vejledning til øvelser, herunder også evalueringsdelen. Siden indeholder desuden kontaktoplysninger til Det centrale øvelsesforum/øvelsessekretariatet, hvor der er mulighed for yderligere bistand. Vejledningen ligger i forlængelse af National øvelsesvejledning generel øvelsesvejledning og bygger på dennes grundlæggende beskrivelser og definitioner af øvelser Hvad er evaluering af øvelser? Øvelser bør gennemføres med det formål at bibeholde eller øge kvaliteten af en specifik indsats. Uafhængig af om øvelsens fokus er rettet mod at afprøve kompetencer, samarbejdsrelationer eller kommunikation, kan evaluering bruges til at undersøge resultaterne af indsatsen under en øvelse. På den baggrund er evaluering: En målrettet, systematisk og transparent vurdering af indsatsen under en øvelse samt den effekt som er resultatet af indsatsen. Evalueringen bør tilvejebringe viden, der kan nyttiggøres fremadrettet i opgavevaretagelsen samt bidrage til planlægning af nye øvelsesaktiviteter. Når organisationer gennemfører evalueringer, bør fokus være på at lære frem for at beskrive. I en god evaluering reflekteres over de konkrete handlinger (hvem gjorde hvad, hvornår, hvordan og med hvilken effekt) frem for at gengive øvelsens enkelte trin. Evaluering af øvelser i fire trin: 1. Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen. 2. Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen 3. Udarbejd en handleplan for implementering af læringen. 4. Delagtiggør relevante modtagere i læringen og implementeringen. Boks 1: De enkelte trin i planlægning og gennemførelse af evaluering. Disse vil enkeltvist blive uddybet i afsnit

4 2. Introduktion til arbejdet med evaluering af øvelser Øvelsens læringspotentiale hænger bl.a. sammen med viljen/evnen til systematisk evaluering. Opgaven bør derfor beskrives i øvelsesdirektivet og tildeles selvstændige ressourcer, afhængig af type og omfang. I tilrettelæggelsen af øvelser, skal organisationen tage stilling til fire grundlæggende spørgsmål: Hvad vil organisationen øve? Hvem vil organisationen øve? Hvordan vil organisationen øve? Hvordan vil organisationen evaluere øvelsen? Evaluering kan metodisk set gøres på mange måder. Denne vejledning bygger på målbaseret evaluering, hvor fokus er rettet mod forudbestemt(e) mål for øvelsen. Herudover kan en evaluering planlægges, gennemføres og afrapporteres på mange måder. Evaluering af en øvelse forudsætter, at der sker erfaringsopsamling under øvelsen, f.eks. ved fysisk observation eller gennemgang af situationsbilleder, logs eller . Opsamlingen skal sikre, at øvelsesledelsen og øvelsestagerne efterfølgende har mulighed for at gennemgå øvelsen og drøfte de enkelte skridt og læringspunkter. Evalueringen bør munde ud i en fremadrettet handleplan for implementering af de læringspunkter. Omsætningen i konkrete initiativer er vigtige for, at erfaringerne fra øvelsen integreres i beredskabsarbejdet Udvikling af en evalueringskultur Øvelser er en mulighed for at træne organisationen og dens medarbejdere inden en skarp hændelse. Øvelser bør derfor sigte på at afprøve nye tiltag, der kan udvikle og forbedre beredskabet. Hvis man kun øver det, man allerede er god til, risikerer øvelsen at blive en showcase med begrænset læring. Øvelsesplanlæggerne bør sigte efter at lægge det faglige niveau så tilpas højt, at deltagerne bliver udfordret under øvelsen og opnår læring. Håndteringen af uvante situationer kan flytte kompetenceniveauet, og øvelsen kan bidrage til, at deltagerne har ændrede/bedre handlemuligheder ved næste skarpe hændelse. Håndteringen af ukendte situationer vil naturligt føre til uhensigtsmæssige handlinger og beslutninger. Det handler derfor om at opsamle erfaringer og læring, så evt. fejl kan genoprettes og forebygges. Evalueringen bør derfor fokusere ligeligt på det, som fungerede godt og det, som fungerede mindre godt. 2

5 3. Evalueringsteori Systematisk erfaringsopsamling kræver en teoretisk og praktisk ramme. I denne vejledning opereres med målbaseret evaluering som teoretisk ramme for alle øvelser. Modellen understøtter evaluering af øvelsens mål, den tiltænkte nytte og de opnåede resultater. Beredskabsstyrelsen afholdte en mindre intern krisestyringsøvelse. Dele af beredskabsplanen skulle afprøves for at forbedre en række interne procedurer, blandt andet vedrørende håndtering af informationer om krisen. Med udgangspunkt i øvelsens formål og mål formulerede øvelsesledelsen en række evalueringsspørgsmål, hvor svarene skulle afdække, om øvelsens mål var opfyldt, f.eks.: Hvordan sikres videndeling mellem de relevante enheder? En indikator (tegn på målopfyldelse) var, at situationsbilledet var opdateret og sendt til stabens medlemmer. Indikatorerne blev udarbejdet med udgangspunkt i retningslinjerne i den interne beredskabsplan samt i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Erfaringsopsamlingen fra øvelsen var baseret på øvelsesledelsens observationer, en mundtlig debriefing efter øvelsen samt øvelsestagernes skriftlige tilbagemeldinger på konkrete evalueringsspørgsmål. Boks 2: Eksempel på målbaseret evaluering i Beredskabsstyrelsen 3.1. Målbaseret evaluering Målbaseret evaluering er den mest almindelige evalueringsmodel. Den er ikke orienteret mod at evaluere den praktiske ramme for øvelsen (øvelsesteknik), men mod det læringsmæssige udbytte. Modellen kan bruges til at vurdere de forhold, som øvelsen skal afprøve eller udvikle, f.eks. beredskabsplaner eller procedurer. Det gøres konkret ved at opstille en række evalueringsspørgsmål, der relaterer sig til øvelsens formål og mål. Formuleringen af evalueringsspørgsmål vil afhænge af den enkelte øvelse og om fokus er på beredskabsplaner, kompetencer, procedurer, materiel, teknologi eller samarbejdsrelationer. Eksempler på evalueringsspørgsmål kan være: Hvilke planer havde staben for aktivering? Blev planerne for aktivering benyttet? For at besvare evalueringsspørgsmålene skal øvelsesplanlæggerne tage stilling til, hvornår deltagerne i øvelsen har levet op til målet. Det kan f.eks. relativt nemt måles, om en person er i stand til at betjene en særlig type materiel, mens forhold som krisestyring eller samarbejdsrelationer ikke er eksakte. Svarene på evalueringsspørgsmålene og dermed vurderingen om målsætningen for øvelsen er nået - skal baseres på indikatorer (tegn på målopfyldelse). Indikatorerne kan hentes i f.eks. beredskabsplanen, forventninger til medarbejderes kompetencer, Retningslinjer for indsatsledelse eller i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. 3

6 Formål/mål Udarbejdelse af evalueringsspørgsmål Bestemmelse af indikatorer/tegn på målopfyldelse Metode for erfaringsopsamling Boks 3: Organisationens arbejde med målbaseret evaluering. Modellen illustrerer de metodiske skridt i en evaluering samt det faktum, at øvelsens formål og mål sætter rammen for de øvrige skridt. Når evalueringsspørgsmål og indikatorer er opstillet, skal øvelsesledelsen bruge erfaringerne fra øvelsen til at besvare evalueringsspørgsmålene. Der er forskellige muligheder for erfaringsopsamling, f.eks. brug af øvelsesdommere, aktivering af øvelsestagerne eller gennemgang af skriftligt materiale (f.eks. s). Formål Mål Evalueringsspørgsmål Indikatorer At afprøve dele af beredskabsplanen Målet er at forbedre interne procedurer Opsamling af relevant viden mellem stabsmøder Hvorledes sikrede staben sig overblik over situationen? Enhed nedsat til at opdatere situationsbillede Logføring Hvorledes sikrede staben opdatering af mediebilledet? Medieovervågning Samarbejde etableres på tværs af sektorerne Opdatering af hjemmeside Var opdateringen relevant? Nyheden cleares med relevante samarbejdspartnere Var opdateringen effektiv? Opdateringen læses af berørte borgere Kommunikationsenheden forstærkes Budskaberne prioriteres Boks 4: Eksempel på målbaseret evaluering. 4

7 4. Evalueringens fire trin Systematisk evaluering af øvelser kan planlægges, gennemføres og afrapporteres i fire trin: 1. Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen. 2. Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen 3. Udarbejd en handleplan for implementering af læringen. 4. Delagtiggør relevante modtagere i læringen og implementeringen Udpeg en ansvarlig for evaluering af øvelsen Øvelsesledelsen bør i planlægningsfasen udpege en person, der er ansvarlig for evalueringsdelen og som indgår i øvelsesledelsen. Dette skal blandt andet sikre, at evalueringen hænger sammen med øvelsens formål og mål. Evaluering af øvelser med deltagelse af flere beredskabsaktører vil typisk være et parallelt forløb, hvor de enkelte organisationer evaluerer egen indsats samtidigt med en tværgående evaluering. I de tilfælde bør de enkelte organisationer udpege hver deres evalueringsansvarlige, der referer til en overordnet ansvarlig for den tværgående evaluering. Øvelsesledelsen har mulighed for at benytte sig af en intern og/eller en ekstern evalueringsansvarlig: Intern evaluering Kendskab til organisationen. Fagligt kendskab. Sikre opfølgning på øvelsen. Ekstern evaluering Kendskab til evaluering. Fagligt kendskab ved brug af ressourcer fra lignende organisation. Mulighed for beskrive læringen fra øvelsen ud fra en anden/ny vinkel. Mulighed for objektivt at afklare organisationens behov for implementering af læring fra øvelsen. Mulighed for at bidrage med proceskonsulentstøtte ved erfaringsopsamling af øvelsen samt opfølgning på øvelsen, f.eks. ved at gennemføre debriefing. Boks 5: Fordele ved henholdsvis intern/ekstern evaluering Planlæg og gennemfør evalueringen af øvelsen Evalueringen bør tildeles ressourcer svarende til omfanget af øvelsen. Store fuldskalaøvelser med deltagelse af flere aktører vil naturligt kræve flere ressourcer til planlægning, gennemførelse og afrapportering end en dilemmaøvelse med få deltagere. Den evalueringsansvarlige skal planlægge ud fra følgende: Afsæt i øvelsens formål/mål. Formulering af evalueringsspørgsmål samt fastlæggelse af indikatorer. Metode for erfaringsopsamling fra øvelsen. Analyse af viden og læring fra øvelsen. Afrapportering. 5

8 Afsæt i øvelsens formål og mål Formål og mål kan være bestemt af politiske krav, lovkrav eller konkrete beredskabsfaglige udfordringer, f.eks. afprøvning af nyt materiel eller håndtering af krisestyringens kerneopgaver. Ved øvelser med flere deltagende beredskabsaktører bør der opstilles delmål for de enkelte organisationer. Øvelsens formål er en kort og præcis beskrivelse af, hvorfor øvelsen skal gennemføres. F.eks.: Formålet med øvelsen er at afprøve møde- og alarmeringsplanen samt afprøve deltagernes indsats under realistiske forhold. Målet beskriver den ønskede effekt af øvelsen. Hvad vil organisationen opnå med øvelsen og hvad skal den konkret resultere i? F.eks. Målet er at skabe klarhed over roller og ansvar i krisestyringen. Målet bør være specifikt og konkret, da det vil lette arbejdet med at evaluere øvelsen. Hertil bør målbeskrivelsen indeholde elementer af kontrol og/eller læring i målbeskrivelsen, jf. mandatet for øvelsen. Hertil kan målet deles op i en række delmål. F.eks. Målet er at skabe klarhed over roller og ansvar i krisestyringen ved at afprøve: - Aktivering og fremsendelse af udkald. - Tildeling af skadestedssæt. - Samarbejde mellem ledelsen på skadesstedet. - Etablering af KST og drift af denne. Boks 6: Øvelsens formål og mål Formulering af evalueringsspørgsmål og fastlæggelse af indikatorer Et godt evalueringsspørgsmål hænger sammen med øvelsens formål og mål, og det skal være muligt at besvare spørgsmålet på baggrund af øvelsen. Det nytter ikke at opstille evalueringsspørgsmål vedr. teknik eller faglighed, som ikke er en del af øvelsen, eller ikke tager hensyn til deltagernes faglige og uddannelsesmæssige niveau. Evalueringsspørgsmål bør være få og præcist formuleret. Hvis der er fokus på tværgående krisekommunikation bør spørgsmålene formuleres sådan, at kommunikationsindsatsen belyses. Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene kræver, at organisationen opstiller indikatorer eller tegn på målopfyldelse. Arbejdet med at opstille indikatorer bør som udgangspunkt ske inden den konkrete øvelse, men da øvelsen kan udvikle sig anderledes end planlagt, vil der være tilfælde, hvor indikatorerne opstilles efter øvelsen. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at vurdere effekten af en indsats, f.eks. om de forventede aktiviteter er gennemført. Indikatorer kan hentes fra f.eks. organisationens beredskabsplan, Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Retningslinjer for indsatsledelse, krav til uddannelse eller andre standarder for, hvornår målet er nået. Indikatorer kan være både kvantitative og kvalitative afhængig af, hvad øvelsens mål er. Ved en alarmeringsøvelse gælder det om, at alle mødes ved samlingsstedet. En indikator er her kvantitativ, da det gælder om at tælle de fremmødte. Ved samarbejdsøvelser vil indikatorerne i højere grad være kvalitative, da det er vanskeligt at måle eller tælle samarbejde. Det er her vigtigt, at man i organisationen tager nogle drøftelser omkring, 6

9 hvornår samarbejde er godt og effektivt i forhold til at håndtere en ekstraordinær situation. Disse drøftelser kan tage udgangspunkt i organisationens opgave, i egne og/eller andres erfaringer samt i beredskabsplanen. Formålet med øvelsen er at afprøve organisationens eksterne kommunikation. Målet med øvelsen er at undersøge om beredskabsplanens afsnit om krisekommunikation understøtter, at organisationen kan reagere med en hurtig og præcis kommunikation ved pludseligt opstået informationsefterspørgsel. I den forbindelse opstilles en række evalueringsspørgsmål, der skal belyse, om målet nås gennem øvelsen, herunder: - Hvordan fungerede den interne organisering af kommunikationsopgaven? - Hvordan fungerede den tværgående organisering af kommunikationsopgaven? - Blev de rigtige mennesker informeret? - Var informationen relevant? Eksempler på indikatorer er blandt andet, at kommunikationsenheden forstærkes, at der udpeges talsmænd, at hjemmesiden løbendes opdateres samt at kommunikationsindsatsen koordineres med relevante aktører. Boks 7: Eksempel på evalueringsspørgsmål og indikatorer i forbindelse med dilemmaøvelse vedr. krisekommunikation Metode for erfaringsopsamling fra øvelsen Erfaringerne fra øvelsen skal bruges til at besvare evalueringsspørgsmålene, og derfor bør erfaringsopsamling planlægges i forhold til den konkrete øvelse. Der bør være adgang til den faglige ekspertise, der er nødvendig for at vurdere effekten af indsatsen under øvelsen. Hvis øvelsesledelsen ønsker at sætte fokus på forhold, hvor den ikke er til stede internt, er der mulighed for at trække på eksterne kapaciteter, f.eks. som øvelsesdommere. Ved planlægning af erfaringsopsamling er der forskellige parametre, som skal overvejes: Øvelsens type og omfang. Tidsperspektivet hvor hurtigt skal resultaterne foreligge? Fordele ved henholdsvis intern/ekstern forankring. Om der skal fokus på kontrol og/eller læring. Nedenfor er beskrevet en række muligheder for erfaringsopsamling. Der er mulighed for at kombinere forskellige metoder, afhængig af den konkrete øvelse. Observation Øvelsesdommere/kontrollanter indhenter erfaringer ved fysisk observation. Typisk vil en øvelsesdommer være beredskabsfagligt funderet og have mulighed for at nuancere de faglige aspekter af øvelsesvirket. Metoden vil ofte have et element af kontrol. Dette kan nedtones, hvis øvelsesdommerne indtager en rådgivende/støttende rolle under øvelsen. Time-out På signal fra øvelsesledelsen eller øvelsesdommere kan øvelsen afbrydes for at sætte fokus på konkrete dele af øvelsen. Her kan være fokus på både kontrol og/eller læring. Det bør på forhånd aftales, hvornår og hvordan time-out benyttes. 7

10 Virtuel observation/gennemgang af skriftligt materiale Skriftlige materialer, f.eks. s, logs, situationsbilleder eller mødereferater, bør gemmes og indgå i evalueringen. Gennemgangen kan foregå både under og efter øvelsen. Typisk vil de evalueringsansvarlige bruge materialet i afrapporteringen, men en anden mulighed er, at øvelsestagerne selv gennemgår materialet. Det giver mulighed for at lære af handlinger, der kan være foregået under pres. Virtuel observation/gennemgang af skriftligt materiale vil ofte have et element af kontrol. Brug af videomateriale Video kan dokumentere enkelte handlinger. Det kan f.eks. være test af materiel eller gennemgang af stabsmøder og interviews til pressen. Erfaringsopsamling via video kan bidrage med læring, da de involverede får mulighed at gennemgå egne handlinger. Debriefing Efter øvelsen samles deltagerne for at drøfte helheden og/eller enkelte dele. Det giver mulighed for at tale om konkrete erfaringer, refleksioner og læringspunkter på tværs af organisationer og niveauer. Debriefing bør være forberedt og faciliteres [facilitere: at få en gruppe til at fungere, så det svære bliver let] af en proceskonsulent (se skabelon 7.1 for forslag til debriefing). Seminar/gruppedrøftelser Et par uger efter øvelsen gennemføres et sektorspecifikt eller tværgående seminar, gerne som en faciliteret proces. Øvelsen vil endnu være frisk i erindringen, samtidig med at foreløbige resultater fra evalueringen kan inddrages. Seminaret kan være en god anledning til at drøfte refleksioner på baggrund af udvalgte emner. Udsendelse af spørgeskemaer Spørgeskemaer kan have flere formål, herunder indsamling af supplerende information eller som et middel til selvevaluering. Spørgeskemaer er oftest eksakte og vil primært bidrage til kontrol. Personlige interviews Personlige interviews kan understøtte det øvrige evalueringsarbejde via individuelle informationer. Disse kan bidrage til både kontrol og læring Analyse af viden og læring fra øvelsen Erfaringerne fra øvelsen bør opsamles i en analyse, hvor formålet/målet sammenstilles med de konkrete handlinger. Der bør fokuseres ligeligt på det, som fungerede godt og/eller mindre godt under øvelsen. De evalueringsansvarlige kan f.eks. tage udgangspunkt i følgende diskussionspunkter: Hvad er det overordnede indtryk af øvelsen? Nåede deltagerne det overordnede mål med øvelsen? Hvordan fungerede øvelsens enkelte dele (delmål)? Vidste deltagerne, hvad de skulle gøre under øvelsen? Var alle deltagerne i stand til at udføre deres opgaver? Kendte deltagerne til de relevante planer og procedurer? Understøttede planer og procedurer øvelsen? Hvordan forløb det tværgående samarbejde (f.eks. niveauer, organisationer, sektorer)? Hvad er de overordnede læringspunkter fra øvelsen? Hvilke styrker blev identificeret under øvelsen? Hvilke forbedringsmuligheder blev identificeret under øvelsen? 8

11 Analysen kan inddrage både kontrol og læring. Ved kontrol kan der f.eks. være fokus på deltagernes viden om en bestemt type materiel. Hertil kan øvelsen bruges til at opnå læring; det vil sige nye handlemuligheder og/eller nye kompetencer hos øvelsestagerne. Ændrede handlemuligheder kan dreje sig om forbedring af manuelle færdigheder samt ny viden og ændrede holdninger. En fødevaregion ønskede at styrke samarbejdet mellem myndigheder og erhvervet ved udbrud af en smitsom husdyrsygdom. Derfor blev en fælles krisestyringsøvelse, der havde til formål at øge kendskabet til organisationerne og deres kommunikations- og kommandoveje, iværksat. Målet med øvelsen var i fællesskab at klarlægge og forbedre en række procedurer og kommunikationsveje. Under øvelsen prøvede deltagerne kræfter med en række nye opgaver, der stillede ændrede og/eller nye krav til kompetencerne. På grund af de nye udfordringer agerede deltagerne ikke optimalt i alle situationer. Efter øvelsen gennemførte de øvelsesansvarlige en debriefing med det formål at evaluere øvelsen og opsamle viden og læring. Den systematiske gennemgang af deltagernes handlinger skærpede bevidstheden om konsekvenserne af krisestyringen, og øgede dermed muligheden for at agere mere hensigtsmæssigt ved næste skarpe hændelse. Boks 8: Eksempel på læring i forbindelse med en øvelse. Som en del af evalueringskulturen, bør der være en positiv tilgang til opsamling af viden og læring fra øvelsen. Organisationerne skal fokusere på løbende udvikling med mulighed for, at deltagerne kan lære af deres erfaringer. Hertil kræver læring parathed af deltagerne: Ikke-accept: Det vedrører ikke mig Forsvar: Det er vist ikke rigtigt Forklar: Jo, men.. Forstå: Lytte og bearbejde Forandring: Et personligt valg Boks 9: Feed-back-modellen Afrapportering Forandringsprocessen hos de involverede personer og organisationer afhænger af, hvordan øvelsen afrapporteres og formidles til deltagerne. Der er forskellige muligheder i forhold til øvelsens formål, type og omfang. Debriefing Ved mindre øvelser, eller ved korte tidsfrister, kan der gennemføres en debriefing for at få erfaringerne synliggjort umiddelbart efter øvelsen. Denne model kræver, at debriefing betragtes som en refleksions-proces, der planlægges på forhånd evt. med ekstern proceskonsulentstøtte. Debriefingen bør afsluttes med afrapportering (se skabelon 7.1 for forslag til gennemførelse af debriefing). Seminar Seminaret er en god mulighed for at samle deltagerne og drøfte erfaringerne fra øvelsen. Seminaret kan planlægges med udgangspunkt i en foreløbig analyse, og en facilitator kan tilrettelægge en proces med udgangspunkt i diskussionspunkterne i afsnit Seminaret bør afsluttes med en skriftlig afrapportering. 9

12 Rapport Ved større, ressourcetunge og/eller komplekse øvelser vil der oftest være krav om, at læringen fastholdes i en rapport. Ved deltagelse af flere organisationer vil der typisk blive udarbejdet rapporter på organisationsniveau samt en tværgående afrapportering. Fordelen ved rapporterne er, at et håndgribeligt produkt kan overdrages til vigtige interessenter, f.eks. beslutningstagere. Ulempen er, at udarbejdelsen af rapporterne er ressourcetungt og at de ofte vil ende ulæst i en bogreol. Derfor bør udarbejdelsen af rapporten suppleres af f.eks. mundtlige oplæg eller faktaark om øvelsen (se skabelon 7.2 for forslag til disposition for evalueringsrapport) Udarbejd en handleplan for implementering af læringen Erfaringsopsamlingen og analysen bør munde ud i en handleplan for implementering af læring og forbedring af organisationen. Handleplanen kan præsenteres for de væsentlige interessenter i egen organisation/tværgående niveau. Ledelsen bør betragtes som en selvstændig interessent, da denne er overordnet ansvarlig for implementering og ressourcetildeling. Omsætningen i konkrete initiativer er vigtige for, at erfaringerne fra øvelsen implementeres i det fremtidige beredskabsarbejde. Læringspunkt Anbefaling (hvad) Ansvarlig Aktivitet (hvordan) Opmærksomhedspunkt Ekstern krisekommunikation ikke koordineret Skærpet fokus på ansvar for koordinering af ekstern krisekommunikation Seminar vedr. krisekommunikation Leder af den lokale beredskabsstab Afholdelse af dilemmaøvelse vedr. krisekommunikation Kommunikationsansvarlig Inddragelse af hele ledelsesniveuaet Kræver ekstern bistand Boks 9: Eksempel på implementeringsskema Delagtiggør alle relevante modtagere i læringen Det er vigtigt, at øvelsesledelsen identificerer alle aktører og personer, der kunne have gavn af erfaringerne fra øvelsen. Disse kan med fordel peges ud allerede i planlægningsfasen. Beredskabsaktører gennemfører jævnligt øvelser for at forbedre egen praksis. Læringen vil naturligvis have betydning for øvelsesplanlæggerne og øvelsestagerne. Hertil kan forskellige elementer af evalueringen havde betydning for andre dele af organisationen og for andre beredskabsaktører. Dette kan gøres ved formel/uformel erfaringsudveksling, ved foredrag eller ved at bruge til at formidle erfaringerne fra øvelsen. 10

13 5. Hensyntagen til øvelsestypen Ovenfor fremgik det, at evalueringen af forskellige øvelser langt hen af vejen kan planlægges på samme måde, og at målbaseret evaluering kan bruges, uanset hvilken øvelse organisationen gennemfører. Den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringen er dog forbundet til den konkrete øvelsestype: Procedureøvelse Dilemmaøvelse Krisestyringsøvelse Fuldskalaøvelse Formål Afprøve, træne eller udvikle deltagerne i brug af procedurer Udvikle bestemte færdigheder gennem diskussion Afprøve, træne eller udvikle evnen til at håndtere praktiske forhold vedr. krisestyring Træne og udvikle kompetencer gennem fysisk indsats, f.eks. på skadessted Karakteristika Kontrol Læring, kontrol Læring, kontrol Læring, kontrol Mindre ressourcekrævende Mindre ressourcekrævende Komplekse, ressourcetunge Komplekse, ressourcetunge Metode for erfaringsopsamling Observation ved øvelsesdommere Facilitering ved proceskonsulenter Time-out Debriefing Video Observation ved øvelsesdommere Gennemgang af skriftligt materiale Inddragelse af deltagerne ved f.eks. interviews, gruppedrøftelser eller spørgeskema Observation ved øvelsesdommere Video Gennemgang af skriftligt materiale Inddragelse af deltagerne ved f.eks. interviews, gruppedrøftelser eller spørgeskema Afrapportering Debriefing Debriefing Seminar Debriefing Seminar Debriefing Seminar Rapport Rapport Boks 10: Forslag til evaluering efter øvelsestype. 11

14 6. Gode råd En evaluering er væsentlig for at opsamle læring fra øvelsen, og bør fra start planlægges som en del af øvelsen. Evalueringen hænger sammen med øvelsens forskellige dele, og har især relation til formålet og målet for øvelsen. Afsæt de nødvendige (særskilte) ressourcer til evalueringen i planlægningen af øvelsen. Planlæg evalueringen i forhold til øvelsens omfang og niveau. Der er forskel på kontrol og læring. Kontrol er rettet mod konkrete færdigheder, f.eks. brugen af udstyr, mens læring i højere grad drejer sig om generelle færdigheder, f.eks. et ændret kompetenceniveau og/eller nye handlemuligheder. Øvelsen bør have et klart formål og mål. Målbaseret evaluering understøtter undersøgelsen af øvelsens mål med udgangspunkt i de resultater, der er opnået under øvelsen. Hvis øvelsen ikke har et klart formål/mål, er der stor risiko for, at evalueringen bliver upræcis. Planlæggerne bør opstille klare indikatorer (tegn på målopfyldelse) for at vurdere, om deltagerne i øvelsen har opnået tilfredsstillende resultater. Indikatorer kan hentes i beredskabsplanen, forventninger til medarbejderes kompetencer, Helhedsorienteret beredskabsplanlægning eller Retningslinjer for indsatsledelse. En indikator kan være, at en medarbejder kan betjene sit udstyr som påkrævet eller at opdatering og fordeling af situationsbilledet fungerer hensigtsmæssigt for at forbedre den samlede krisestyringsorganisation. Der bør være en klar rollefordeling i evalueringen. Der er forskel på at indgå i evalueringen som leder, planlægger, observatør eller facilitator. Inddrag altid den øverste ledelse som en væsentlig samarbejdspartner. Den øverste ledelse er ansvarlig for centrale forhold som tildeling af ressourcer og forankring af læringspunkter i organisationen. De ansvarlige for øvelsen og for evalueringen bør afklare, hvem der er potentielle modtagere af øvelsens og evalueringens resultater. Det kan f.eks. dreje sig om medarbejdere inden for egen organisation eller hos andre beredskabsaktører. Forskellige modtagere kan være interesserede i forskellige dele af evalueringen. 12

15 7. Skabeloner 7.1. Model for struktureret debriefing Øvelse: Deltagere: Programpunkt Hvordan? Praktiske råd Introduktion (5 minutter) Debriefingens form: 1. At reflektere over øvelsen 2. At identificere personlige erfaringer 3. At drøfte erfaringer med henblik på at skabe: - personlig læring - input til organisationens håndtering af kriser Skriv målet ned Fortæl om programmet Synliggør rollerne Forklar reglerne Forklar, at der er plads til forskellige synspunkter Fokus på åbenhed og læring Fælles tilbageblik (5 minutter) Gennemgang af øvelsens faser (evt. diagram) Gør øvelsen visuel Individuelle overvejelser (10 minutter) Hvad gik mindre godt under øvelsen? Hvad gik godt under øvelsen? Bed deltagerne om at skrive ned Skriv spørgsmål op Bed om ro til øvelsen Tjek forståelsen Kontroller tiden Drøftelser i plenum (1 time) Fælles opsamling (2 minutter) Faciliteret erfaringsopsamling ud fra erfaringer Facilitatoren opsummerer de centrale punkter Nu til fælles udveksling Tag udgangspunkt i øvelsens mål, kerneopgaver, mv. Tale på skift Først negative i fokus, derefter positive Alle har samme taleret Saml op med nøgleord Brug åbne/ledende/ faciliterende spørgsmål Vær neutral Opfordr til fælles drøftelser Hold tiden Vær tro overfor drøftelser Fælles drøftelser lukkes Ingen taleret Individuelt tilbageblik (6 minutter) Hvad har jeg lært af øvelsen? Hvad ville jeg gøre anderledes næste gang? Sidste del af erfaringsopsamling Skriv de to spørgsmål op Kontroller forståelse Hold tiden Fælles drøftelse (10 minutter) Faciliteret erfaringsopsamling. Hvad har vi lært? Lyt ingen drøftelser Alle har taleret Undgå uddybning af synspunkter 13

16 Afslutning (2 minutter) Tak for i dag Fortæl, hvordan du vil bruge input videre Opfordr til efterfølgende videndeling Grundlæggende om debriefing: Planlægning og rollefordeling Planlægning: Formål: Deltagerne: Fortrolighed: Tid: Sted: Hjælpemidler: Hvilken del af øvelsen skal drøftes, og hvad er formålet? Hvad er deltagernes erfaring med debriefing, og hvordan vil de agere? Er deltagerne repræsentative for øvelsen? Vil der være ekstern (f.eks. ledelse) tilstedeværelse, og hvad er forventningerne til fortrolighed? Hvilken tid er der til rådighed, og hvornår skal debriefingen være gennemført? Hvor er det mest optimalt (og muligt) at gennemføre debrifingen? Hvad (f.eks. kort, foto, rapporter, mv.) bør deltagerne have adgang til før/under debriefingen? Rollefordeling: Initiativtager: Planlægger: Leder: Deltagerne: Igangsætter debriefingen og er overordnet ansvarlig. Strukturerer debriefingen ud fra centrale områder og spørgsmål. Faciliterer debriefingen. Er bevidste om formål og præmis. 14

17 7.2. Disposition for evalueringsrapport En evalueringsrapport kan udfærdiges på forskellige måder afhængig af behovet. På findes eksempler på færdige rapporter. Til inspiration for arbejdet med evalueringsrapporten findes nedenfor et forslag til en disposition for en rapport. Forslag til disposition for evalueringsrapport: Forside/titelblad Øvelsens navn og dato for gennemførelse Sammenfatning Konklusioner Anbefalinger Indledning med baggrund for øvelsen Opgaven og mandat Øvelsens formål og mål Organisering (ansvar for øvelse samt evaluering) Deltagere i øvelsen (aktører) Øvelsens type, scenarie og faser Ramme for evaluering af øvelsen (evalueringsspørgsmål, indikatorer, metode for erfaringsopsamling) Resultater af øvelsen Gennemgang af øvelsens faser med udgangspunkt i formål/mål, evalueringsspørgsmål og indikatorer Analyse af viden og læring fra øvelsen Gennemgang af læringspunkter (med udgangspunkt i diskussionspunkterne i afsnit 4.2.4) Konklusion Afrapportering Resultat af øvelsen, f.eks. nye kompetencer eller ændrede handlemuligheder, jf. formål/mål. Formidling af konklusioner og læringspunkter Handleplan Plan for implementering af læring (hvem kan have nytte af den nye viden og hvordan?) Bilag F.eks.: Skitse over markeringer F.eks.: Oversigt over anvendte forkortelser 15

National øvelsesvejledning

National øvelsesvejledning National øvelsesvejledning 1 National øvelsesvejledning Indholdsfortegnelse National øvelsesvejledning 1. Introduktion 3 1.1. Øvelsestyper 4 2. Øvelsens opdrag 9 3. Organisering af øvelsen 12 4. Planlægning

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Guide til dilemmaøvelse

Guide til dilemmaøvelse Nuklear ulykke Guide til dilemmaøvelse 1 Guide til dilemmaøvelse Indledning En dilemmaøvelse har til formål at undersøge opgaver, roller og ansvar i forbindelse med håndteringen af ekstraordinære hændelser.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering

KRISØV2011. Planlægning, gennemførelse og evaluering KRISØV2011 Planlægning, gennemførelse og evaluering Indhold Om KRISØV 2011 Øvelsestekniske observationer og overvejelser Planlægning Gennemførelse Evaluering Side 2 Om KRISØV 2011 Formål og fokus KRISØV

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Implementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse

Implementering. - udfordringer og muligheder. ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse Implementering - udfordringer og muligheder ved Jesper Høg og Paw Feilbo Myrndorff Center for Uddannelse Den første gode nyhed Alle kommunale redningsberedskaber anvender en eller anden form for evaluering

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser. Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Fra Nationalt Risikobillede til nukleare øvelser Mads Ecklon, kontorchef Ulrik Keller, souschef Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring Agenda Udvikling af KRISØV 2015 Nuklear dilemmaøvelse klar

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur? Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes

Duo-ledelse. Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse Duo-ledelse er som tango Der skal to til og dansen er svær, men fascinerende, når det lykkes Duo-ledelse er som tango - rytme, bevægelse og udstråling skal være synkroniseret I mange organisationer

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: 27. Juni 2014 Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: 27. Juni 2014 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende procedurebeskrivelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere