Udsætningsplan for Storå Distrikt 24 - vandsystem 01. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Storå Distrikt 24 - vandsystem 01 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Storå. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 17. juli 17. august 2006 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Holstebro og Omegns Sportsfiskerforening, Vemb Lystfiskerforening, Vinding Vind Lystfiskerforening samt Ørre Sinding Lystfiskerforening. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Udsætningerne i Storå-systemet bliver varetaget af ovennævnte foreninger. Metode Udsætningsplanen er består af 4 afsnit samt et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. I teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe der skal udsættes. Afsnit III giver anvisninger om regler og udsætningstidspunkter for de forskellige aldersgrupper, samt en oversigt over det samlede antal udsætningsfisk. I afsnit IV findes udsætningsskemaer med anvisninger på hvor de enkelte udsætninger skal foregå. Feltundersøgelserne på de enkelte stationer består enten af en besigtigelse, eller en kvalitativ og kvantitativ bestandsanalyse. Tætheden af ørredbestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre ørred. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 188 stationer. På 73 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 115 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel (på undersøgelsestidspunktet ½-års ørred) er 50 stk./100 m 2 eller derover, må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20 stk./100 m 2 anses for tilfredsstillende, og 1

2 drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7 stk./100 m 2 og derover være tilfredsstillende. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Storå Sammenlignet med resultaterne fra den sidste bestandsundersøgelse i 1998 er der fremgang i forekomsten af yngel på de befiskede stationer i Storå-systemet. I denne undersøgelse blev der registreret naturlig reproduktion på 41 % af de befiskede stationer, hvilket er en fremgang i forhold til 1998, hvor der tilsvarende blev fundet yngel på 28 % af stationerne. For ældre ørred er der ikke sket samme udvikling. Der er som i 1998 ældre ørred på 56 % af de befiskede stationer. År Antal befiskede Stationer med ½-års Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) ligeledes øget sammenlignet med 1998 selv om der denne gang er elfisket færre stationer. Den gennemsnitlige tæthed af naturlig produceret yngel på de elfiskede stationer er øget fra gennemsnitlig 13 stk./100 m 2 i 1998 til 15 stk./100 m 2 i denne undersøgelse. Tilsvarende er der sket et fald i den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred, fra 9 stk./100 m 2 i 1998 til nu 5 stk./100 m 2. Der er i modsætning til tidligere registreret en mindre bestand af naturligt reproduceret lakseyngel i Frøjk Bæk, Vegen Å og Råsted Lilleå. Der er samtidig sket en påfaldende nedgang i forekomsten af ørred i tilløbene til Vegen Å (Tarbæk, Grønbæk, Lundbæk og tilløbet nord for Sørvad). 2

3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er der konstateret hindringer for den frie vandring af fisk og anden fauna: Rørlægningen af Skave Å i Skave, samt en opstemning af sten og plasticsække bag ejendommen på Brohusvej nr.8 i Bærkær Bæk. Vedligeholdelse For at kunne opretholde en selvreproducerende ørredbestand er det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at vedligeholdelsen ikke fjerner skjul, sten og gydebund. Under udarbejdning af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse flere steder i Storåen. Det drejer sig især om Kølbæk, Malmkær Bæk, Bredvig Bæk, Hallundbæk, Lilleå (st.43-44), øvre Savstrup Å, Skave Å ved Skave, øvre Lægård Bæk (st.65), Ellebæk (Naur Bæk), Torp Bæk, Sikær Bæk, Hammerum Å (øvre Herningsholm Å), Hammerum Bæk, Tvis Å, Lundby Bæk og Gryde Å (st.152). Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold, såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender, samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul, standpladser og gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er mangel på sten og gydegrus i den øvre del af Storåen omkring vejbroen på Hollingholtvej (st.7) og ved Linå Bro (st.9) og på Sejlsigvej (st.10 og 11), i Røjen Bæk nedstrøms Sammelstedvej (st.37), Lægård Bæk nedstrøms Ringvejen (st.67), Ørbæk, Herningsholm Å (st.89 og 90), og Halgård Bæk (st.126). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer eller hårdhændet vedligeholdelse. Etableres der sandfang er det vigtigt at dimensionen er rigtigt, og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning af disse. Der er konstateret stor sandvandring i Sunds Nørreå, Bredvig Bæk, Lilleå (st.45-46), nedre Skave Å, Ørbæk, Hammerum Bæk, Fonvad Bæk, Lækmose Bæk, Løven Å, Lundby Bæk, Vegen Å (st.135), Vejvad Bæk (st.139 og 140), tilløb til Vegen Å nord for Sørvad, Ramskov Bæk (st.147), 3

4 Gryde Å (st.151), Pilkmose Bæk, Hestbjerg Bæk, Idom Å, Råsted Lilleå (st.172), tilløb til Fuglkær Å, Gilbjerg Bæk og Bavnbæk. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Følgende vandløb var meget tilgroede på undersøgelsestidspunktet: Savstrup Å, nedre Skave Å, Albæk omkring Sønder Savstrupvej (st.64), Lægård Bæk (st.65), Ellebæk (Naur Bæk), Løven Å, Tvis Å, Lundby Bæk og Gryde Å. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. 4

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Storå (1-2) (3-4) (5-6) (7-9) Storåen udspringer vest for Gludsted Plantage og er ned mod Ikast ganske okkerpåvirket. Strækningen fra Højris Bro og videre forbi Tulstrup Bro er reguleret og mangler variation. Vandløbet er fortsat okkerpåvirket, men har rimelige forhold for ældre ørred. Lgd.: 14,3 km, gbr.: 4,0 m, Dybde: cm. Ved Ringstrup Bro og længere nedstrøms i Gudum Kær er der foretaget vandløbsforbedring med udlægning af gydegrus og større sten. På de restaurerede strækninger er der stort fald og fine gydemuligheder. Der blev ikke registreret ørred, men de forbedrede forhold gør at der nu forsøges med udsætning. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 4,0 m, Dybde: 5-70 cm. Strækningen fra Skinderholm og ned forbi Vrå forløber som en reguleret kanal uden den store variation. Der er dog enkelte skjul ved underskårne brinker. Ved Sundsvej blev der fundet et enkelt stk. ørredyngel. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 4,5 m, Dybde: cm. Fra Hollingholtvej til Linå Bro er Storåen reguleret. Strømmen er jævn/god og vedligeholdelsen er skånsom. Ørredbestanden er fortsat meget lille, men de fysiske forhold er flere steder egnet til udsætning af 1-års og ældre ørred. Ved vejbroen på Hollingholtvej er der udmærkede forhold for ørred. Her er der dybe stræk afløst af lavvandede stryg med sten og gruspartier, men ingen ørred. Der kan udlægges gydegrus umiddelbart nedstrøms vejbroen, og over en ca. 30 m lang strækning 100 m nedstrøms. Omkring Kølbækvej er vandløbet reguleret og mangler derfor variation. Der blev kun fundet en enkelt ældre ørred stk. 1-års stk. 1-års stk. 1-års 5

6 Storå (7-9) fortsat (10-11) Nedstrøms Linå Bro er der gode fysiske forhold. Bunden består af sten og grus. Her, og i indsnævringen opstrøms, er der egnede stræk til udlægning af gydemateriale. Lgd.: 6,5 km, gbr.: 5,2 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: Ved de to stationer på Sejlsigvej er der stort fald og stenstryg. I strygene er der gode skjul ved underskårne brinker og større sten. Der forekommer nu, i modsætning til undersøgelsen i 1998, naturlig produceret yngel på begge stationer. Tætheden af årets yngel og ældre ørred er dog fortsat under det forventede. Gydematerialet er begge steder meget groft og derfor bør man supplere med mere gydegrus. Lgd.: 3,6 km, gbr.: 6,0 m, Dybde: cm stk. 1-års 250 stk. Put&Take stk. 1-års (12-16) Ved Nybro tiltager Storå i både bredde og dybde, hvilket gør elfiskeri ved vadning umulig. Det regulerede forløb ophører omkring Hallundbæk Bro. Herefter har åen et meget flot naturligt slynget forløb. Lgd.: 35,5 km, gbr.: 12,5 m, Dybde:? Her kan udsættes: (17-18) Den nederste del af Storå, fra omløbsstryget ved vandkraftværket til udløbet i Feldsted Kog, er et meget stort og varieret vandløb med gode forhold for store ørred og laks. Lgd.: 31,1 km, gbr.: 21 m, Dybde:? Mundingsudsætning: stk. Put&Take stk. laks stk. smolt 6

7 Kølbæk (19-20) Malmkær Bæk (21-24) Tilløb til Malmkær Bæk (25-26) Midtergrøften (27) Kjeldsig Grøft (Møllebæk) (28-31) Sunds Nørreå (32-34) Tilløb til Storå, højre side Den øverste del sommerudtørrer, og længere nedstrøms er Kølbæk en hårdt vedligeholdt sandet kanal uden variation. Lgd.: 6,7 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 20 cm. Vandløbet var tørlagt ned forbi Ilsskovvej. Den resterende del til udløbet i Sunds Sø er en hårdhændet reguleret okkerpåvirket kanal. Strømmen er svag og bunden blød. Lgd.: 12,5 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 2-20 cm. Dette tilløb til Malmkær Bæk har ringe fald og blød bund. Der er stor forekomst af okker. Lgd.: 6,6 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 30 cm. Delvist rørlagt og udtørret. Lgd.: 3,2 km. Fra udspring til udløb i Sunds Sø er Kjeldsig Grøft en nedgravet kanal med svag strøm. Den nederste del benævnes Møllebæk og er kraftigt okkerbelastet. Lgd.: 11,9 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-40 cm. Generelt er der mangel på gydemuligheder i Sunds Nørreå. Bunden er overvejende blød og sandet, og sandvandringen stor. Der blev kun fundet ganske få ørreder på de befiskede stationer. Lgd.: 10,3 km, gbr.: 3,8 m, Dybde: cm stk. 1-års 7

8 Røjen Bæk (35-36) (37) Stalmosegrøft (38) Malmkær Bæk (39) Bredvig Bæk (40) Hallundbæk (41-42) Fra Ilskov og ned til sammenløbet med Malmkær Bæk er okkerpåvirkningen meget stor. Opstrøms Skivevej er der opført sandfang, og nedstrøms løber bækken gennem en nydannet sø. De fysiske forhold er stadig for dårlige for ørred. Lgd.: 10,1 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Den nederste del af Røjen Bæk har fine forhold for ørred. Der er skjul ved udlagte sten og lidt underskårne brinker. Vandløbet vedligeholdes skånsomt og er så småt ved at gendanne et snoet forløb. Ved Sammelstedvej er der mulighed for at udlægge gydegrus nedstrøms vejbroen. Der blev fundet naturlig produceret yngel samt ældre ørred, men der er fortsat udsætningsbehov. Lgd.: 5,7 km, gbr.: 5,0 m, Dybde: cm. Udtørret grøft. Udtørret grøft. Bredvig Bæk har gode strømforhold, men er fortsat meget okkerpåvirket. Hvis vandløbet skal kunne anvendes som levested for ørred må vedligeholdelsen foregå mere skånsomt. Der vil desuden være behov for at opføre sand- og okkerudfældningsbassiner. Ikke ørredvand i nuværende tilstand. Lgd.: 6,3 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm. Reguleret bæk, hvor den øverste strækning i perioder udtørrer. Længere nedstrøms ved Hallundbækvej er der godt fald og overvejende sandbund. Vedligeholdelsen er hårdhændet og okkerbelastningen meget stor. Lgd.: 7,4 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: cm. 500 stk. 1-års 8

9 Lilleå (43-44) (45-46) (47-49) Tusbæk (50) Savstrup Å (51-52) Den lange strækning fra udspringet i Skåphus Mark og ned forbi Halkær Huse er en hårdhændet vedligeholdt og reguleret kanal. Okkerbelastningen er stor og bunden blød og sandet. Der blev ikke fundet ørred. Ikke udsætningsvand. Lgd.: 11,7 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. Forholdene bliver noget bedre ned mod Feldborgvej. Lilleå er fortsat en reguleret kanal, men har fast bund og små områder med grus. Etablering af sandfang og udlægning af gydegrus og sten vil kunne forbedre gydemulighederne og give øget variationen. Vandløbet er fortsat ganske okkerpåvirket. Lgd.: 3,4 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. Den nedre del af Lilleå forløber som en nedgravet kanal uden variation. Bunden består af sand og der er stor okkerpåvirkning. Ved Hodsagervej findes de bedste forhold i åen. Her er der godt fald og områder med sten og grusbund. Ørredbestanden er fortsat meget lille på alle undersøgte stationer. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 2,9 m, Dybde: cm. Blødbundet og meget okkerpåvirket grøft. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 30 cm. Den øverste del ned mod okkerudfældningsanlægget vest for Hogager forløber som en maskinopgravet okkerbelastet afvandingskanal. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. 200 stk. 1-års 800 stk. 1-års 9

10 Savstrup Å (53-56) Skave Å (57-58) (59-60) Floubæk (61) Albæk (62-64) Restaureringen af Savstrup Å har ikke resulteret i en forbedring af ørredbestanden. De fysiske forhold er rimelige, men kun ved Sønder Savstrupvej er der fundet få ørredyngel. Da udsætningerne ikke har givet resultater reduceres udsætningsmængden. Generelt var vandspejlet hævet pga. meget stor grødevækst på hele forløbet fra Sønder Hessel til udløbet i Storåen. Lgd.: 9,2 km, gbr.: 4,4 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: Fra udspringet i Stendis og ned mod Skave kan der forekomme sommerudtørring. Vandløbet er rørlagt i Skave by og nedstrøms rørlægningen er vedligeholdelsen hård og bunden er dækket af bakteriebelægninger. Lgd.: 5,3 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 3-15 cm. Den nederste del af Skave Å ved Sønder Hessel har egnede forhold for ørred. Her er der områder med sten og grus, men der blev ikke registreret ørred. Stykket før udløbet i Savstrup Å er tilgroet med pindsvineknop og har stor sandvandring, samt mangel på variation. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: cm. Den nederste del af Floubæk er omdannet til et stort okkerudfældningsbassin. Strækningen opstrøms er ganske okkerbelastet og blødbundet. Lgd.: 2,1 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 40 cm Albæk er generelt et meget fint lille vandløb med stort fald og fysisk variation. Bunden består overvejende af grus og der er gode skjul ved underskårne brinker. Den øvre del ned mod Viborgvej kan udtørre. Tætheden af yngel er gået meget tilbage siden sidste undersøgelse stk. 1-års 100 stk. Put&Take 300 stk. 1-års 10

11 Albæk (62-64) fortsat Lægård Bæk (65) (66-67) Frøjk Bæk (68-69) Der er kraftig vækst af vandplanter nederst i bækken ved Sønder Savstrupvej. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 3-25 cm. På den øverste del er bunden blød og strømmen ringe. Strækningen er hårdt vedligeholdt og tilgroet. Lgd.: 4,2 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 5-20 cm. Den nederste del af Lægård Bæk har generelt glimrende forhold for ørred. Faldet er stort og bunden består af grus og sten. Dog er bækken reguleret og kedelig over en strækning nedstrøms Lægårdvej. Nedstrøms Ringvejen er faldet fortsat stort og der er utallige skjul ved store sten. Her er det muligt at udlægge gydegrus. I anlægget er der passage gennem en bassintrappe. Trods de gode fysiske forhold er ørredbestanden fortsat meget ringe. De tidligere udsætninger af yngel ændres til ½-års. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: 5-40 cm. Ned mod okkerudfældningsanlægget er der ringe forhold for ørred. Nedstrøms dette er Frøjk Bæk fysisk meget varieret med stort fald. Der blev ikke fundet ørred. Okkerbelastningen er reduceret, men vandløbet er fortsat påvirket af spildevand ved stor vandføring. Ved Spangen er der nærmest perfekte forhold for alle størrelsesgrupper af ørred. Bunden er stenet og gruset og der er utallige skjul ved store sten, underskårne brinker og nedfaldne grene. Bestanden af yngel og ældre ørred er dog langt under det forventede. Der har været gydning af laks i Frøjk Bæk. Der blev fundet et enkelt stk. lakseyngel samt en 1- års laks, der ikke var finneklippet. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 2,6 m, Dybde: 5-40 cm stk. yngel stk. ½-års stk. ½-års 11

12 Ellebæk (Naur Bæk) (70-73) Torp Bæk (74) Ørbæk (75-76) Gedmosegrøft (77-78) (79-80) Ellebæk (Naur Bæk) er på hele forløbet hårdhændet vedligeholdt. Faldet er ringe og bundforholdene dårlige. Flere strækninger er stærk tilgroet. Der er planer om at nedlægge dambrugene ved Vembvej. Det fald der således bliver frigivet vil være med til fremover at give øget strømhastighed og dermed bedre leveforhold for ørred. Ingen udsætning. Lgd.: 8,6 km, gbr.: 2,7 m, Dybde: cm. Torp Bæk løber til Ellebæk og har på en kortere strækning opstrøms Torpvej stort fald og områder med grusbund. Stykket nedstrøms er hårdt vedligeholdt og bækken udvider sig her til en bred kanal. Lgd.: 0,9 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Der er etableret okkeranlæg på den øverste del af vandløbet, som er reguleret og mangler variation. Der er enkelte områder med grusbund. Ørbæk får et mere naturligt forløb på den nederste del, men også her er der stor sandvandring. Ved sidste undersøgelse var der en lille naturlig bestand af yngel, samt en del ældre ørred. Denne undersøgelse fandt ingen ørred og der er brug for sandfang, udlægning af større sten og gydemateriale for at forbedre levevilkårene. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-30 cm. Trods opførelse af okkeranlæg er den øvre del ned til Burvej fortsat en kraftigt okkerpåvirket og nedgravet grøft uden variation. Lgd.: 4,9 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 2-15 cm. Okkerbelastningen aftager gradvist på den sidste del til udløbet i Storå. I den nederste del af Gedmose Grøft er der udlagt gydegrus i 2004, og på denne nye station blev der fundet en stor 500 stk. yngel 600 stk. ½-års 12

13 Gedmosegrøft (79-80) fortsat Nybo Bæk (81-82) Sikær Bæk (83-84) Hammerum Å (øvre Herningsholm Å) (85-86) Herningsholm Å (87-89) bestand af naturlig yngel. Også nedstrøms Burvej er der nu naturlig yngel. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 0,8 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-20 cm. Tilløb til Storå, venstre side Stillestående okkerbelastet grøft. Ikke ørredvand Lgd.: 7,6 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 2-20 cm. Generelt har Sikær Bæk ikke egnede forhold for ørred. Vandløbet er okkerbelastet, hårdt vedligeholdt og blødbundet. Dog er der rimelige forhold over det udlagte gydegrus opstrøms Rosmosevej, hvor der blev fundet et enkelt stk. naturlig yngel. Lgd.: 4,2 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: 2-25 cm. Herningsholm Å starter efter sammenløbet af Hammerum Å og Hammerum Bæk. Hele strækningen ned mod Gullestrup forløber som en kedelig okkerpåvirket og blødbundet kanal. Strømmen er svag og vedligeholdelsen hårdhændet. Lgd.: 8,4 km, gbr.: 3,5 m, Dybde: cm. Nedstrøms Viborgvej syd for Gullestrup er der en kortere strækning med stenstryg, hvor der er egnede forhold for ørred. Stykket fra Holstebrovej i Herning og ned mod Gødstrup Sø har gennemgået en omfattende restaurering i Vandløbet er genslynget over en lang strækning og der er udlagt sten og gydegrus. Okkerpåvirkningen er reduceret, men der er en del grønne trådalger. Trods de gode forhold blev der ikke fundet ørred. Omkring 150 stk. ½-års 13

14 Herningsholm Å (87-89) fortsat vejbroen på Vildbjergvej er der mangel på gydegrus. Lgd.: 9,5 km, gbr.: 5,3 m, Dybde: cm stk. 1-års (90-91) Den nederste strækning fra Kvindvad Bro til udløb i Storå er et stort vandløb med udmærkede forhold for store ørreder. Især stryget nedstrøms Kvindvad Bro har særdeles gode fysiske forhold, men her er der mangel på gydegrus. Lgd.: 10,3 km, gbr.: 6,4 m, Dybde: cm. Her kan udsættes: 800 stk. Put&Take Hammerum Bæk (92-94) Smalbæk (95) Tyvkær Bæk (96) Fonvad Bæk (97-98) Hammerum Bæk er et fint lille gyde- og opvækstvand ned mod Hammerum. Ved Hammerum Bro er der sket en forringelse af de fysiske forhold. Strækningen opstrøms er restaureret, men sandvandringen er så stor at gydegruset er dækket. Nedstrøms broen foregår vedligeholdelsen ved maskinopgravning. Kun på den øverste station blev der fundet en lille selvreproduktion. Der er brug for sandfang og en mere skånsom vedligeholdelse for igen at opnå en tilfredsstillende naturlig yngelproduktion. Lgd.: 8,0 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 2-40 cm. Smalbæk er en blødbundet kanal. Lgd.: 3,3 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 10 cm. De fysiske forhold er fortsat ringe. Bækken er en okkerpåvirket nedgravet kanal. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 5-10 cm. Bækken udspringer ved Helligkilde og er på øverste del omkring Fonvadgård et lille reguleret vandløb med sten og grusbund. Der blev ikke fundet ørred, hvilket muligvis skyldes den ekstremt lave sommervandføring stk. yngel 14

15 Fonvad Bæk (97-98) fortsat Lækmose Bæk (99-100) Tilløb til Herningsholm Å (101) Løven Å ( ) ( ) Nederst i vandløbet er der udlagt store sten for at gendanne et snoet forløb. Bundet er her ganske blød og der er stor sandvandring. Fangsten bestod udelukkende af ældre ørred, som formodentlig stammer fra udsætning. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 1-50 cm. Opstrøms Herningvej er bækken næsten overvokset af brinkerne. Nedstrøms er vandløbet mere åbent og der er områder med grusbund. Den nederste af Lækmose Bæk forløber som en okkerpåvirket lige kanal uden variation, hvor sandvandring er stor. Der bliver ikke udsat ørred i vandløbet, men forholdene er nu rimelige ved den øverste station, hvor der forsøges med en mindre udsætning af ½-års. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-40 cm. Lille nedgravet grøft, der er stærkt okkerbelastet. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Vandløbet udspringer ved Kilde og er på strækningen nedstrøms et fint lille gyde- og opvækstvand. Trods dette blev der ikke fundet ørred. Lgd.: 2,6 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 2-15 cm. Omkring Videbækvej er der stor vækst af pindsvineknop samt aflejringer af sand og dynd. I strømrenderne er der dog striber med grus. Ved vandværket på Troelstrupvej er der fine områder med gydebund, og i modsætning til tidligere blev der fundet en god tæthed af naturlig yngel. Hele strækningen er reguleret og påvirket af sandvandring. Lgd.: 3,1 km, gbr.: 2,9 m, Dybde: cm stk. yngel 300 stk. 1-års 150 stk. ½-års stk. yngel 500 stk. 1-års 15

16 Løven Å ( ) Tilløb til Løven Å fra Sønderbæk (108) Tilløb til Løven Å fra Mosegård (109) Tilløb til Løven Å fra Flaskeng (110) Skjerk Bæk (øvre Tvis Å) (111) Tvis Å ( ) Ved Ljørring er Løven Å reguleret og i perioder opstuvet pga. stor forekomst af pindsvineknop. Dette bevirker at der aflejret ganske meget sand og fint materiale. Ved Ørre by har åen et mere naturligt snoet forløb, der veksler mellem stryg og høller. Restaureringen har bevirket at der ned gennem Ørre er en høj tæthed af yngel over de etablerede gydebanker. Der er dog også her en del sandvandring. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 3,7 m, Dybde: cm. Lille bæk med god strøm og store områder med ren gydebund. Der er fine skjul ved underskårne brinker. Trods årlige udsætninger af yngel blev der ikke fundet ørred. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Vandløbet er blødbundet og meget okkerpåvirket. Nedstrøms Ljørringvej er der etableret et stort okkerudfældningsbassin. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 30 cm. Okkerbelastet og blødbundet kanal. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 30 cm. Den øverste del af Tvis Å ned til sammenløbet med Lundby Bæk benævnes Skjerk Bæk. Vandløbet er meget okkerbelastet og har ringe strøm og bundforhold. Lgd.: 4,7 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 20 cm. Stykket fra Lergrav til Gedbo er reguleret og hårdt vedligeholdt. Der er derfor mangel på variation og egnede gydeområder. Vandløbet har tendens til at gro efter i især pindsvineknop stk. 1-års 700 stk. yngel 16

17 Tvis Å ( ) fortsat ( ) Skjerk Nordre Bæk (119) Lundby Bæk ( ) Tilløb til Lundby Bæk (122) Bestanden af ørred er yderst ringe. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 3,9 m, Dybde: cm. Strækningen fra Tvislund og videre ned mod Tvis Mølle har gode forhold for ældre ørred. Åen er dyb med naturlige slyngninger og jævn strøm. På de fiskede strækninger blev der fundet enkelte yngel og ældre ørred. Bunden består overvejende af sand, men der er spredte strækninger med gydegrus. Den største tæthed af naturlig yngel i Tvis Å optræder på den restaurerede strækning ved Tvis Mølle. Lgd.: 8,0 km, gbr.: 4,2 m, Dybde: 30->120 cm. Her kan udsættes: Okkerpåvirket sandet kanal uden skjul. Ikke ørredvand Lgd.: 1,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5 cm. Lundby Bæk har generelt dårlige fysiske forhold for ørred. Opstrøms Lergravvej, i den østlige del af Aulum, er vandløbet opstuvet pga. stor forekomst af vandpest. Der er enkelte strømrender med grus og der forsøges med en mindre ½-års udsætning. Hvis Lundby Bæk skal have en naturlig ørredbestand, er der behov for sandfang og en mere nænsom vedligeholdelse samt udlægning af gydegrus og store sten. Lgd.: 5,8 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 5-40 cm. Kraftigt okkerbelastet kanal. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-15 cm stk. 1-års 450 stk. Put&Take 400 stk. ½-års 17

18 Morre Bæk ( ) Halgård Bæk ( ) Vognstrup Bæk (øvre Vegen Å) ( ) Vegen Å ( ) Den øverste del af Morre Bæk er noget okkerpåvirket, men har godt med fald og en god selvreproduktion. Ved Lille Uhrlundvej vil udlægning af store sten kunne give et mere varieret forløb. Der er opført en stor okkerudfældningssø ved Morrevej. Nedstrøms denne er der lavet en flot restaurering med grus, sten og genslyngning af vandløbet. Dette har bevirket at denne strækning, fra nærmest ingen selvreproduktion ved sidste undersøgelse, nu har den højeste tæthed af naturlig yngel af samtlige befiskede stationer i Storå-systemet. Intet udsætningsbehov. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 2,3 m, Dybde: 2-40 cm. Der er sket en betydelig forbedring af de fysiske forhold i Halgård Bæk. Faldet er stort og vandløbet er restaureret ved Halgårdvej, hvor der dog nedstrøms er mangel på gydegrus. Der blev fundet enkelte ældre ørred, og de forbedrede forhold gør at der fremover kan udsættes yngel. Lgd.: 6,3 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-30 cm. Vegen Å benævnes på den øverste del Vognstrup Bæk og udspringer ved vildtreservatet syd for Vognstrup. Der er glimrende fysiske forhold og stort fald i vandløbet. Øverst ved Vognstrup er der en god tæthed af naturlig yngel, men længere nedstrøms ved den restaurerede strækning på Vognstrupvej ved Tegager blev der kun fundet få ældre ørred. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-30 cm. Ned mod Korsbæk Bro er der god strøm og overvejende grusbund. Dambruget i Sørvad er nedlagt og strækningen er restaureret. Der er udlagt store mængder grus i foråret, og der er allerede naturlig yngel over dette stk. yngel 500 stk. ½-års 18

19 Vegen Å ( ) fortsat Skjul findes ved sten, underskårne brinker og under ranunkler og vandstjerne. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: 5-50 cm. 900 stk. ½-års ( ) Strækningen fra Vinding Kirke og ned til Munkbro Dambrug, der er det eneste tilbageværende dambrug i Vegen Å, har gode forhold for ældre ørred. Åen har et naturligt snoet forløb med mange skjul. Ved Munkbro Dambrug er der etableret et flot omløbsstryg med perfekte forhold for ørred. Stryget anvendes til gydning og der er en god tæthed af yngel og ældre ørred. HOS har i efteråret 2006 udlagt yderligere 60 m³ gydegrus i den nedre del af stryget. Lgd.: 8,7 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: cm. ( ) Fra Munkbro Dambrug og ned til udløbet i Storå er der fortsat fine leveforhold for ørred. Stykket ved det nedlagte Krogsdal Dambrug er genslynget og der er udlagt gydegrus, der dog delvist er dækket af sandaflejringer. Den nederste station i Vegen Å er flyttet op på den restaurerede strækning ved Vegen Mølle. Strækningen er meget varieret med stort fald og egnede gydeområder. Der blev fundet en fin tæthed af årets yngel og ældre ørred. Der blev desuden fundet en mindre bestand af naturlig lakseyngel. Lgd.: 6,6 km, gbr.: 5,7 m, Dybde: cm. 700 stk. 1-års stk. laks Tarbæk ( ) Tarbæk er et yderst fint lille yngelvandløb. Strømmen er god og bunden består af ren gydegrus. Der blev ikke fundet ørred, hvilket kan undre, da der ved den tidligere undersøgelse i 1998 blev der fundet en stor naturlig bestand. Lgd.: 2,7 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 2-40 cm stk. yngel 19

20 Vejvad Bæk ( ) Tilløb til Vejvad Bæk (142) Stokvad Bæk (143) Grønbæk (144) Vandløbet har stort fald og gode skjul. Vedligeholdelsen er skånsom, og bunden veksler mellem sand og grusstrækninger. Der er dog en del sandvandring. De to nederste stationer har nu så stor tæthed af ørred så der her ikke længere er behov for supplerende udsætning. Lgd.: 5,6 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 5-50 cm. Lille gydebæk med godt fald og mange skjul. Der blev trods dette ikke fundet ørred. Lgd.: 1,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. De fysiske forhold er dårlige omkring stationen ved Grønbækvej. Bækken er en sandet, tilgroet og sumpet grøft med ringe strøm. Ikke udsætningsvand. Lgd.: 3,2 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. Grønbæk er et lille tilløb til Stokvad Bæk med gode strøm- og opvækstforhold for yngel. Vedligeholdelsen er nænsom, og der er fin gydebund med mange skjul. Tidligere er der fundet en god bestand af især ældre fisk, men nu er der ikke længere ørred på den undersøgte station. Lgd.: 1,3 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 5-20 cm. 700 stk. yngel stk. yngel stk. yngel Lundbæk (145) Lille fysisk varieret gydevand med stort fald og talrige skjul. Lundbæk havde tidligere en fin bestand af yngel, men som i Grønbæk er der ved denne undersøgelse ikke registreret ørred. Lgd.: 2,7 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-20 cm stk. yngel 20

21 Tilløb til Vegen Å nord for Sørvad (146) Ramskov Bæk (147) Felding Bæk ( ) Gryde Å ( ) Lille bæk, hvor der tidligere ikke var behov for supplerende udsætninger. Ved denne undersøgelse blev der ikke fundet ørred. Sandvandring efter store mængder nedbør har dækket sten og grusbund. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: cm. Ved sidste undersøgelse var den naturlige produktion af ørred meget stor i Ramskov Bæk. De fysiske forhold er fine, men der er store sandaflejringer i den nederste del af bækken og vanskelige udsætningsforhold, da bredderne gror efter i pilekrat. Der blev kun fundet et enkelt stk. yngel, hvilket gør at der fremover er behov for supplerende udsætning. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-20 cm. Der er sket en forbedring af de fysiske forhold i Felding Bæk. Trods et reguleret forløb er der mange strækninger med gydebund. Der er underskårne brinker og strømrender mellem vandranunkel og vandstjerne. Der er fortsat mangel på ørred i den øvre del, men stor fremgang i forekomsten af både yngel og ældre ørred ved Sørvadvej. Lgd.: 2,9 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 2-20 cm. Gryde Å udspringer ved Vind Plantage og er på den øverste del en lille sandet og overvokset grøft, hvor sommervandføringen må være kritisk. Ved Ølgryde er der en del sandvandring, men også nedstrøms Skjernvej områder med sten og grusbund.. Ørredbedstanden er ringe og strækningen er noget okkerpåvirket. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 5-20 cm. 600 stk. ½-års 400 stk. ½-års stk. yngel stk. yngel 21

22 Gryde Å ( ) Stykket fra Sognstrupvej til Hestbjergvej, nord for Simonstrup, varierer meget i kvalitet. Ved Sognstrupvej er vandløbet maskinopgravet, men inde på øvelsesområdet er der stedvis flotte gyde- og opvækstforhold. Vedligeholdelsen er skånsom og der er nu en mindre bestand af naturlig yngel. Ved Hestbjergvej var Gryde Å så opstuvet og overgroet af vegetation at vadefiskeri ikke var muligt. Lgd.: 6,5 km, gbr.: 3,9 m, Dybde: ? cm stk. 1-års ( ) Det videre forløb fra Nagstrup Bro til Storåen har et naturligt slynget forløb med gode strømforhold. Ved Gryde Å Dambrug er der opført stryg med udlagte gydebanker. Her blev der fundet få yngel og en stor bestand af store bækørreder. Den nederste strækning af Gryde Å har stor dybde og virkelig gode forhold for laks og ørred, men der er meget dårlige tilkørselsforhold. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 4,3 m, Dybde: ? cm stk. laks Pilkmose Bæk ( ) Hestbjerg Bæk ( ) Den øverste del af Pilkmose Bæk har sandbund og er næsten stillestående og nedgravet. Nede i øvelsesterrænet ved grusvejen til Hestbjergvej er faldet langt bedre og der er områder med grusbund. Der blev fundet en lille bestand af naturlig yngel. Her vil et sandfang være kunne forbedre gyde og opvækstforholdene. Ingen udsætning. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 2-10 cm. Den øverste strækning omkring Vindgab er uegnet som ørredvand pga. stor okkerbelastning. Ved Bækkelund er okkerpåvirkningen mindre, men der er stor sandtransport. Der er grusbund under sandaflejringerne, og en god bestand af både yngel og ældre ørred. Hvis sandvandringen blev begrænset og der blev skabt større fysisk 22

23 Hestbjerg Bæk ( ) fortsat Idom Å ( ) ( ) ( ) Hulbæk ( ) variation kunne Hestbjerg Bæk producere en hel del flere ørred. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 5,6 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Idom Å udspringer i den østlige ende af Vind Hede og er ned mod Skelvad et ganske okkerpåvirket og overgroet lille vandløb. Trods årlige udsætninger af ½-års ørred blev der ikke fundet ørred i denne del af vandløbet. Okkerbelastningen og sandvandringen bør mindskes før udsætningerne kan genoptages. Ingen udsætning. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 5-25 cm. Ved Ormstrup er sandvandringen fortsat stor, men vandløbet er mindre okkerpåvirket. Ned mod Idom bliver de fysiske forhold gradvist bedre. Der er områder med grusbund og mange gode skjul under brinker og ved grødeøer. Ørredbestanden er fortsat langt under det forventede. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 2,5 m, Dybde: cm. De bedste forhold i Idom Å findes ved Burvej i Idom Kirkeby, hvor der som det eneste sted er en god bestand af yngel og ældre ørred. Variationen er stor og trods en del sandvandring er der er mange områder med grus. Ved Estrup Bro er vandløbet mere kedeligt og tilgroet. Den nederste station kort før udløbet i Storå udgår pga. umulige tilkørselsforhold. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 3,7 m, Dybde: cm. Den øvre del af Hulbæk ved Theuts Plantage var tørlagt på undersøgelsestidspunktet. Strækningen ved Stenumvej er et utroligt flot yngelvand med stort fald og gydebund. Ørredbestanden er stk. ½-års stk. laks stk. 1-års 23

24 Hulbæk ( ) fortsat Råsted Lilleå (Terkildsbæk- Fuglkær Å) ( ) Råsted Lilleå (Fuglkær Å) ( ) Råsted Lilleå ( ) helt i bund, hvilket betyder at der fremover er behov for supplerende udsætning. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. Råsted Lilleå udspringer i den sydlige ende af Røddinglund Plantage og benævnes her Terkildsbæk. Strækningen ved Store Saltbjerg er et fint lille gydevand med meget fald og stor yngeltæthed. Bunden er gruset og der er udlagt skjulesten. Ned mod Gulbjerg er der fortsat områder med grus, men ganske stor sandvandring. Der er planer om i nærmeste fremtid at forbedre passageforholdene for vandrefiskene ved en række dambrug langs åen (ved Brohus, Sandfærd og Nymølle Dambrug). Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: 5-25 cm. Råsted Lilleå ændrer ned mod Præstbjerg Bro navn til Fuglkær Å. Forløbet ned mod tilløbet af Bærkær Bæk har overvejende sandbund og en meget ringe ørredbestand. Ved Halkærvej er der grusbund under sandaflejringerne. Lgd.: 8,7 km, gbr.: 3,7 m, Dybde: cm. Omkring Fuglsang er åen dyb, bred og med gode forhold for store ørred. Videre ned mod Gosmer Bro i Blåbjerg Plantage bliver de fysiske forhold bedre. Her er der både dybe høller og mere lavvandede partier. Her blev der registreret en rimelig bestand af ørredyngel, samt en lille naturlig forekomst af lakseyngel. Ved Nymølle Dambrug er der i forbindelse med omlægningen til recirkuleret anlæg planer om at føre vandløbet tilbage i naturlige slyngninger. Lgd.: 22,0 km, gbr.: 6,3 m, Dybde: 40-? cm stk. yngel stk. 1-års stk. laks 24

25 Tilløb til Fuglkær Å (181) Gilbjerg Bæk (182) Bærkær Bæk ( ) Bæk i Kirkedal (185) Smalhals Bæk (186) Bavnbæk ( ) Lille bæk med udmærkede forhold. Der er områder med grusbund, men en del sandvandring. De tidligere yngeludsætninger har ikke skabt en ørredbestand. Der forsøges fremover med udsætning af ½-års. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. Gilbjerg Bæk har gode strømforhold og en ganske fin bestand af yngel og ældre ørred. Der er dog stor sandvandring, der delvist dækker gydebunden. Udlægning af skjulesten vil kunne give vandløbet større variation. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 2,8 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-20 cm. Strækningen omkring Holstebrovej og ned gennem Vind har stedvis egnede forhold for yngel. Der blev ikke fundet ørred, og nederst i vandløbet bag ejendommen på Brohusvej nr. 8 blev der fundet en ulovlig spærring i form af en opstemning af plasticsække og sten. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 3-20 cm. Lille bæk med ganske lille vandføring og blød eller sandet bund. Lgd.: 1,2 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: cm. Smalhals Bæk er okkerbelastet og har ringe bundforhold. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Opstrøms Holstebrovej er Bavnbæk en reguleret blødbundet kanal uden skjul. Nedstrøms er der mere fald og strækninger med sten og grusbund. Ned forbi Hvolbyvej fortsætter det regulerede forløb og her blev der fundet en så stor tæthed af årets yngel og ældre ørred, at der ikke længere 400 stk. ½-års stk. yngel 25

26 Bavnbæk ( ) fortsat er udsætningsbehov. Der er mulighed for at øge ørredbestanden i Bavnbæk ved at reducere sandvandringen og samtidig udlægge gydemateriale og store sten. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. 26

27 III. På baggrund af undersøgelsen skulle det samlede udsætningsbehov i Storåen kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Yngel ½-års 1-Års Mundingsudsætning Put&Take Laks stk stk stk stk stk stk. Put&Take er efter egen økonomi. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. ts fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Put&Take fisk foretages i juni-august Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig og have opbrugt blommesækken, samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års ørred og laks Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Store Udsætningsplanen omfatter ikke som tidligere "store" ørred (2-års). Undersøgelser har vist, at udbyttet af disse udsætninger er meget begrænset. Såfremt man ønsker at udsætte ørreder mindre end 30 cm kan mængden øges i forhold til det under Put & Take angivne antal, efter forudgående aftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Put&Take Udsætningsplanen angiver den mængde Put&Take ørreder (større end 30 cm), som kan udsættes ved de anviste udsætningspositioner. Det er en forudsætning for et godt resultat, at fiskene spredes videst muligt omkring udsætningsstationen. 27

28 Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 15 cm, ca. 35 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , vejle@fvst.dk. Silkeborg, april 2007 Biologoverassistent Hans-Jørn A. Christensen 28

29 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Yngel Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Albæk Omkring markvejsbro ved Albækhus på Sønder Savstrupvej Albæk Omkring vejbro på Sønder Savstrupvej Torp Bæk Opstrøms Torpvej Hammerum Bæk Omkring Bjerregårdsvej Hammerum Bæk Omkring Silkeborgvej Hammerum Bæk Opstrøms K. Møllersvej Fonvad Bæk Omkring Fonvadvej Løven Å Omkring Spegbjergvej Løven Å Omkring Kildevej (markvej) Tilløb til Løven Å fra Sønderbæk Omkring Kildevej (markvej) Halgård Bæk Nedstrøms Smedegårdvej Halgård Bæk Omkring Halgårdvej Tarbæk Omkring Sigvej Tarbæk Omkring vejen Møllevej Vejvad Bæk Omkring Aulumvej Tilløb til Vejvad Bæk Omkring Aulumvej Grønbæk Omkring Grønbækvej Lundbæk Omkring Baunevej Felding Bæk Omkring Nr. Felding Kirkevej Gryde Å Omkring Skjernvej Hulbæk Omkring Stenumvej Bærkær Bæk Omkring Holstebrovej Bærkær Bæk Omkring Skovgårdvej I alt

30 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms ½-Års Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Lægård Bæk Omkring Lægårdvej Lægård Bæk Omkring Ringvejen Frøjk Bæk 68 0 Fra okkerbassin til jernbanen Frøjk Bæk Omkring Spangen Ørbæk Omkring Vembvej Ørbæk Sikær Bæk Omkring nederste skovvej syd for Meldbjerg Opstrøms Rosmosevej over gydegrus Lækmose Bæk Omkring Herningvej i Skibbild Lundby Bæk Omkring Lergravvej Vognstrup Bæk (Vegen Å) Vegen Å Omkring Vognstrupvej Omkring Korsbæk Bro på Løgagervej Vegen Å Nedstrøms Æ Fiskehus Tilløb til Vegen Å nord for Sørvad Omkring Præstevejen Ramskov Bæk Omkring Svenstrupvej Idom Å Omkring Ormstrupvej Tilløb til Fuglkær Å Omkring grusvejen Løgagervej I alt Års Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Storå 1 Højris Bro på Bordingvej Storå 2 Tulstrup Bro på Stenbjerg Allé Storå 3 Ringstrup Bro på Ringstrupvej Storå 4 Fra markvejsbro i Gudum Kær Storå 5 Fra vejbro på Sundsvej

31 24-01 Storå 6 Fra vejbro på Nybovej Storå 7 Fra vejbro på Hollingholtvej Storå 10 Fra vejbro på Sejlsigvej ved Skre Storå 11 Fra vejbro på Sejlsigvej øst for Ørre Sunds Nørreå 32 Fra vejbro på Krusbjergvej Sunds Nørreå 34 Fra markvejsbro ved Fælledgård Røjen Bæk 37 Fra vejbro ved Sammelstedvej Lilleå 45 Omkring vejbro på Hallundbækvej Lilleå 46 Fra vejbro på Feldborgvej Lilleå 47 Fra vejbro på Hestbjergvej Lilleå 48 Fra vejbro på Mølgårdvej Lilleå 49 Fra vejbro på Hodsagervej Savstrup Å 53 Fra vejbro på Hesselåvej Savstrup Å 54 Fra vejbro på Grønnevangvej Savstrup Å 55 Fra vejbro på Sønder Savstrupvej Skave Å 59 Fra markvejsbro ved Hesselåvej nr Herningsholm Å 87 Fra vejbro på Viborgvej Herningsholm Å 88 Nedstrøms Holstebrovej ved cykelsti Herningsholm Å 89 Fra vejbro på Vildbjergvej Fonvad Bæk 98 Fra vejbro på Vildbjergvej Løven Å 104 Fra vejbro på Videbækvej Løven Å 106 Fra vejbro på Ljørringvej Tvis Å 112 Fra vejbro på Lergravvej Tvis Å 113 Fra vejbro på Tvisvej Tvis Å 114 Fra vejbro på Gedbovej Vegen Å 132 Fra vejbro på Thusholtvej ved Vinding Kirke Gryde Å 152 Fra vejbro på Tusholtvej Gryde Å 153 Fra grusvejen Åhus i militærets øvelsesterræn Gryde Å 154 Fra vejbro på Hestbjergvej Idom Å 168 Fra Estrup Bro på Borrisvej Lilleå 173 Fra Præstebjerg Bro på Skjernvej Lilleå 174 Fra vejbro på Halkærvej I alt

32 Laks Distrikt Antal og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Storå Fordeles på strækningen nedstrøms vandkraftsøen i Holstebro til Bur Bro Vegen Å Fordeles på strækningen fra Munkbrovej til udløbet i Storå Gryde Å Fordeles på strækningen fra Nagstrup Bro til udløbet i Storå Idom Å Fordeles på strækningen fra Burvej i Idom Kirkeby til udløb i Storå Råsted Lilleå Fordeles på strækningen fra Fuglsangvej til udløb i Storå I alt Put&Take Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Storå 8 Fra vejbro på Kølbækvej Storå 9 Fra Linå Bro på Keldgårdsvej Storå 12 Fra Nybro på Avlumvej Storå 13 Fra Hallundbæk Bro på Hallundbækvej Storå 14 Fra Rotvig Bro på Rotvigvej Storå 15 Fra Yllebjerg Bro på Lindholtvej Savstrup Å 56 Fra vejbro på Hodsagervej Herningsholm Å 90 Fra Kvindvad Bro på Nøvlingholmvej Herningsholm Å 91 Fra Sinding Bro på Sinding Hovedgade Tvis Å 115 Fra vejbro på Brejnholtvej Tvis Å 116 Fra vejbro på Hingebjergvej Tvis Å 117 Fra vejbro på Bakgårdvej 150 I alt