Indholdsfortegnelse. Temaartikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Temaartikler"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 3 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Brigadegeneral Agner Rokos 4 NATO s Land Component Command det højeste landmilitære niveau Generalmajor Carsten Svensson Danske Divisions fremtidige opgaver Oberst L. R. Møller 32 Organisationsudvikling i den amerikanske hær Oberstløjtnant Jens Riis Vestergaard 45 Specialoperationsstyrker en rivende udvikling Oberstløjtnant Henrik Højris Friis 54 Udvikling af dansk hærdoktrin Oberstløjtnant Michael Lollesgaard 64 Netværksbaserede Operationer i Hæren Oberstløjtnant Kim Nielsen 70 Kamptropperne i udvikling Oberst Eigil Schjønning 87 Expeditionary Logistics Oberst C.M. Schmidt og oberst P.K. Pedersen Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 1 2

2 Indholdsfortegnelse Hærens Reaktionsstyrke og Missionsorienterede Uddannelse Oberst Peter H. Lund 101 Artikler uden for tema Anmeldelse af: Niels Barfoed: En kriger. Portræt af Ole Lippmann Anmeldt af Kontorchef Lars Bærentzen Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i krig Anmeldt af Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø Erling Bjøl: Da verden gik amok politik og kulturhistorie Anmeldt af kommandør Poul Grooss Lawrence X. Clifford: Tukhachevsky and Blitzkrieg Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen John Lewis Gaddis: The Cold War Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Arne Gammelgaard: På Hitlers befaling, tyske flygtninge i Danmark Søren Peder Sørensen: De ungarske soldater. En glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig Anmeldt af kommandør Poul Grooss Rolf Hobson: Imperialism at Sea. Naval Strategic Thought, the Ideology of Sea Power and the Tirpitz Plan, Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Per Herholdt Jensen: Atlantsejlerne Flådens inspektionsskibe i 100 år Anmeldt af kommandør Poul Grooss Kurt Villads Jensen: Politikens bog om korstogene Anmeldt af kommandør Poul Grooss Nicholas A. Lambert: Sir John Fisher s Naval Revolution Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Chris Mackey and Greg Miller: The Interrogators: Inside the Secret War Against Al Qaeda Anmeldt af major Erik C. Gjerstad Vojtech Mastny and Malcolm Byrne (eds.): A Cardboard Castle? An Inside History of the Warsaw Pact, Anmeldt af seniorforsker Erik Beukel David J. Rothkopf: Running the World Anmeldt af kommandør Asger G. Bagge Kjeld Søderlund: Søforklaringer Den maritime Opslagsbog Anmeldt af kommandør Poul Grooss

3 Indholdsfortegnelse Generalforsamling i Det Krigsvidenskabelige Selskab 148 3

4 Forord Som den trofaste læser af Militært Tidsskrift måske kan huske, har vi tidligere haft temanumre omhandlende Sea og Air Power. I dette nummer sættes der fokus på Hæroperationer. Hæren bidrager i skrivende stund med ca mand til Forsvarets internationale engagement, hvilket stiller meget store krav til strukturen en struktur der vel at bemærke er under kraftig forandring fra en værnepligtshær til en hær baseret på professionelle soldater. Temaet forsøger at behandle hæroperationer bredt, således at en række emner inden for hvert element af kredsløbet organisation, doktrin og teknologi inddrages. Enkelte vil måske kunne finde huller i dækningen, men redaktionskomiteen har forsøgt at se lidt tilbage, således at emner, som har været behandlet inden for de seneste par år, ikke gentages i dette nummer, med mindre forudsætningerne helt er ændret. Nummeret indledes med en artikel af brigadegeneral Agner Rokos, som sætter rammen for temaet. I artiklen behandles betingelser for indsættelse af landmilitære enheder, det fremtidige operationsmiljø og de heraf afledte mulige krav til uddannelse og struktur også set i perspektiv ud over den igangværende forligsimplementering. Artiklen følges op af fire artikler inden for organisations søjlen. NATO råder over to faste Land Component Commands i kommandostrukturen, og det diskuteres ofte, hvorvidt der er behov for disse, når korpsene i styrkestrukturen kan løse tilsvarende opgaver. Generalmajor Carsten Svensson argumenterer for en fastholdelse af niveauet. Herefter giver oberst Lars Møller en status over udviklingen af Danske Divisions struktur, og han skitserer udfordringerne i forbindelse med den mulige opgave som Land Component Command i rammen af NATO Response Force. Endelig behandler oberstløjtnant Jens Riis Vestergaard udviklingen af den amerikanske hær, og specialoperationsstyrker beskrives af oberstløjtnant Henrik Friis. Inden for doktrinområdet behandles udviklingen af hærdoktrinen som beskrevet i Feltreglement I af oberstløjtnant Michael Lollesgaard og netværksbaserede operationer af oberstløjtnant Kim Nielsen. Som repræsentanter for det sidste ben i trekanten, teknologi, har vi valgt at beskrive udviklingen inden for specifikt kamptropperne og logistikken. Oberst Eigil Schjønning s og oberst Christian Schmidt/oberst Peter Pedersen s artikler om de to emner dækker bredere end de rent teknologiske elementer. Temaet afsluttes med en artikel af oberst P.H. Lund om Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og forberedelse af hærenheder til internationale operationer. God læselyst. Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 3

5 Forord Kartni Winther Chefredaktør Temaredaktører: Michael Lollesgaard 4

6 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Af brigadegeneral Agner Rokos, Chef for 1. Brigade Fremtiden kommer af sig selv, udvikling ikke. Ukendt Med ovenstående citat beskrives behovet for at forholde sig undersøgende til fremtiden. I samme ånd vil jeg i det følgende give et bud på, hvad hæren kan forvente på kort og mellemlangt sigt i form af internationale opgaver og operationsmiljøer samt dertil knyttede opgaver og vilkår for indsatte enheder. Med det nuværende forlig er hæren i gang med at styrke en række nøje udvalgte deployérbare operative kapaciteter. Hertil kommer den overordnede centralisering af støttestrukturen, som også får stor betydning for den fremtidige operative struktur. Den samlede struktur er således midt i en udvikling, der er maksimalt orienteret mod fremtidige udfordringer, men da transformationen forløber frem til 2010, er der endnu kun yderst sparsomme erfaringer med resultatet af den operative fokusering, som er den endelige målsætning. Erfaringsgrundlaget for at vurdere den operative strukturs tilstrækkelighed og betydningen af omlægningen af støttestrukturen vil imidlertid ikke være afgørende bedre hen imod slutningen af perioden, fordi de valgte operative kapaciteter og den nye støttestruktur først rigtigt vil være på plads ved forligets udløb. Derfor er det ikke præmaturt allerede nu, mens alt er under forandring, at overveje fremtidige krav. Det faglige grundlag kan ret beset ikke forventes at ville være væsentligt bedre, når politiske overvejelser om eventuelle fremtidige tilpasninger skal finde sted, bortset fra den øgede sikkerhed der alt andet lige ligger i, at prognoserne tidsmæssigt vil være noget tættere på. Internationale opgaver på kort og mellemlangt sigt Fællesnævnere for militær opgaveløsning Helt overordnet set forudsætter enhver succesfuld opgaveløsning viljen til at løse opgaven og evnen til at gøre det. Forsvaret, og med det hæren, er et sikkerhedspolitisk middel, og opgaverne pålægges fra politisk hold. Det er også en politisk beslutning, hvilket handleberedskab i form af konkrete kapaciteter der ønskes investeret i for at kunne agere i forhold til fremtidige endnu Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 4 23

7 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder ukendte behov. De militærfaglige overvejelser bør derfor tage udgangspunkt i, at hvor der politisk opfattes at være et behov for at handle med militære midler, dér vil forsvaret og hæren have en opgave, med de kapaciteter der nu engang er til rådighed. Den politiske dagsorden kan betyde, at det er vigtigt i sig selv at være med, men fagligt er det afgørende samtidigt at gøre en forskel, for ellers giver indsatsen ingen reel mening for enhederne og personellet. Overordnet set bør forsvarets struktur derfor kunne tilbyde relevante kapaciteter i de situationer, der kan forventes eller forudses at kunne opstå. De seneste tiår har budt på en udvikling, hvor det militært relaterede sikkerhedsbegreb lidt efter lidt er blevet udvidet, og der er ingen grund til at tro, at denne udvikling vender. Et sikkerhedsbegreb, der stadig udvides, betyder naturligvis også, at opfattelsen af trusler mod sikkerheden bliver mere talrige, med deraf følgende behov for at kunne agere i stadig nye sammenhænge. Fremtiden vil derfor formentlig fortsat byde på opgaver for forsvaret, og dermed hæren, der aktuelt ikke kan forudses. Opgaverne har over de forløbne femten år bevæget sig fra et direkte eksistensforsvar over afspændende og tillidsskabende sikkerhedssamarbejde til fremskudt konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Hertil er der senest kommet fokus på andre opgaver, så som bidrag til imødegåelse af terrorisme og afhjælpning af følgerne af natur og menneskeskabte katastrofer. Det opgavekompleks, der tegner sig for de kommende tiår, vil formentlig dels være en videreførelse af nuværende opgavetyper, dels indeholde helt nye elementer. Set bagud er det muligt at sætte forholdsvis entydige overskrifter på indsatserne i forskellige tidsperioder, men situationen vil fremover være en anden. Konfliktspektret kan i den anskuede tidsperiode forudses at blive aktuelt i hele sin bredde med deraf følgende behov for at kunne løse opgaver inden for det fulde opgavespektrum. Der kan blive tale om kampoperationer i forhold til en regulær militær modstander, stabiliseringsoperationer i et blandet operationsmiljø med såvel symmetriske som asymmetriske trusler samt støtteoperationer i et benignt operationsmiljø. Den aktuelle udvikling peger derfor på et markant øget behov for et kunne håndtere såkaldte fuldspektrumoperationer, der samtidig eller adskilt i tid og rum indeholder elementer af alle tre overordnede operationstyper. Med et øget politisk fokus på de bagvedliggende årsager til usikkerhed og konflikt, som for eksempel fattigdom, ressourceknaphed eller undertrykkelse og manglende selvbestemmelse, kan anvendelsen af militære styrker ses som et middel, der i en bred vifte af situationer kan bidrage til at skabe forudsætning for at kunne gå ind med andre midler for at opnå en varig løsning. Dette betyder imidlertid ikke, at de mere traditionelle opgaver, så som 5

8 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder indsættelse i tilslutning til væbnede konflikter, hører fortiden til. Tværtimod synes det at vedblive at være tilfældet, at konfliktpotentialer har en konkret sikkerhedsdimension i militær forstand. Et overraskende eksempel på dette er følgerne af oversvømmelserne i New Orleans i efteråret 2005, hvor usikkerheden selv i et veludviklet og velreguleret samfund som det amerikanske meget uventet førte til lovløshed og anarki i en grad, der førte til beslutningen om at indsætte militæret for at stabilisere situationen med henblik på at kunne genetablere lov og orden. Tilsvarende var der i forbindelse med hjælpearbejdet efter tsunamien i det sydlige Asien i december 2004 mulighed for en konkret militær dimension, fordi katastrofeområdet lappede ind over landområder med igangværende væbnede konflikter. Heldigvis kom dette ikke til udtryk, men perspektivet var der. Disse to eksempler er begge forbundet med katastrofesituationer, men det kan ses som en fællesnævner, at menneskelig desperation indebærer en markant sandsynlighed for eskalation til vold, uanset om desperationen er forårsaget af håbløshed i kølvandet på en voldsom naturkatastrofe, oplevelsen af manglende mulighed for at forbedre egne vilkår grundet et undertrykkende regime, eller den skyldes andre forhold. Kriterier for valg af militæret som middel Forsvaret kan dermed bredt ses som et samfundsberedskab i relation til et meget vidt spektrum af opgaver. Dette omfatter såvel mere traditionelle militære opgaver som i forhold til andre områder, så som imødegåelse af sammenbrud af lov og orden, afhjælpning af miljø og naturkatastrofer, støtte til fredelig overgang til demokratiske styreformer og så videre. Hertil kommer som nævnt de opgaver, der aktuelt ikke kan forudses. På trods af den meget brede vifte af scenarier synes der alligevel at være en række fællesnævnere for situationer, hvor forsvaret fra politisk hold får en opgave. Selv om grundlaget for at opstille forventninger til opgaver, der ikke kan forudses, er spinkelt, kan det på baggrund af den hidtidige udvikling og i mangel af bedre grundlag antages, at fællesnævnerne også vil gælde for disse situationer. Det første kriterium er en aktuel eller latent sikkerhedsmæssig dimension som eksemplificeret ved situationen fra New Orleans og Sydasien. Væsentligt mere udtalt er den egentligt militære sikkerhedsmæssige dimension kommet til udtryk i forbindelse med de internationale operationer på Balkan samt i Irak, Afghanistan og Sudan, for blot at nævne et par af de tidligere og igangværende indsatser på området. Et andet kriterium er opgaveløsningens akutte karakter. I mange situationer vil andre midler også og måske endda i sidste ende bedre kunne løse opgaverne, men de er ikke umiddelbart til rådighed. Der synes heller ikke 6

9 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder at være politisk vilje til, og formentlig er det ikke samfundsmæssigt overkommeligt, at etablere disponible kapaciteter på områderne. Ofte er det politiske krav, at noget må gøres. Handlekraft er politisk valuta, og her tilbyder forsvaret evnen til forholdsvis hurtigt til at kunne gå ind og indlede opgaveløsningen, som minimum indtil andre midler kan stilles til rådighed. Et tredje kriterium er behovet for kapaciteter, der kan operere helt eller delvist uafhængigt af traditionel samfundsmæssig infrastruktur. Denne kapacitet er i varierende grad en del af militære strukturer, fordi de i modsætning til civile organisationer er designet til at operere i områder, hvor infrastruktur samt samfærdsels og kommunikationsmidler er ødelagt som følge af kamphandlinger og ophøret af almindelige samfundsfunktioner. En yderligere analyse af emnet vil formentlig kunne afdække flere fællesnævnere, men i bund og grund er den helt overordnede faktor, om brugen af militære midler, i forhold til øvrige midler, samlet anses som mest relevant i situationen. Dette rationalitets og lønsomhedsprincip bliver lejlighedsvist kritiseret, og der ønskes fra forskelligt hold en mere principiel opgavefordeling, f.eks. i relation til humanitære operationer eller det humanitære aspekt af sammensatte opgaver. Dette synes dog ikke aktuelt at være et reelt alternativ. Tværtimod kan samtænkningsinitiativet ses som et forsøg på at forene flere overordnede samfundsmæssige hensyn, parallelt med at der opnås øget effekt af indsatsen. Hvorfor vælge et landmilitært styrkebidrag? Et yderligere interessant aspekt i forhold til emnet for denne artikel er, i hvilke sammenhænge enheder fra hæren kan forventes indsat frem for andre mulige styrkebidrag fra forsvaret. Enheder fra alle tre værn kan generere en militær effekt ind i et givet område, men kun enheder fra hæren kan interagere med lokalbefolkningen som en naturlig del af opgaveløsningen. Det må derfor antages, at såfremt der er et sådant behov, og intet andet taler afgørende imod, som for eksempel at undgå at danske soldater involveres for dybt i en eventuel stadig pågående konflikt, så vil et landmilitært styrkebidrag oftest være mest relevant. De seneste årtiers konflikter har som et generelt kendetegn især været karakteriseret ved, at omdrejningspunktet har været lokalbefolkningen. De rent militære konflikter har været en kamp om, mod eller blandt dele af befolkningen, men også andre operationstyper har haft lokalbefolkningen i fokus. Dette har naturligt medført, at enheder fra hæren ofte har været udsendt som det første valg, og i de situationer, hvor danske hærenheder ikke indledningsvis har været involveret, så er de senere kommet på banen som led i det længere træk frem mod opgavens endelige løsning. Der synes altid at være 7

10 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder et behov for før eller siden at arbejde frem mod en endelig løsning i tæt samspil med lokalbefolkningen. Intet tyder på, at dette vil forandres i fremtiden, snarere tværtimod. Dette betyder imidlertid ikke, at styrkebidrag fra de øvrige værn kan forventes at blive irrelevante; de besidder inden for deres felt evnen til en unik opgaveløsning, som ikke kan erstattes ved en øget indsats af landmilitære enheder. Værnenes karakteristika kan således give politikerne en bredere vifte af relevante og nyttige optioner at vælge blandt. Opgaver i geografisk perspektiv Fremtidige opgaver kan også anskues i et geografisk perspektiv. Opgaveløsningen har gradvist bevæget sig længere og længere væk fra Danmark og dermed til geografiske og klimatiske egne, der har meget lidt til fælles med vilkårene i Danmark. Denne udvikling må også forventes at ville fortsætte, og hæren er som nævnt allerede i færd med at indrette sig til det. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i 2005 udgaven af den åbne risikovurdering, at konflikter, der indirekte vil kunne true den vestlige verdens sikkerhed, overvejende vil finde sted i et bælte, der strækker sig fra Nordafrika over Mellemøsten til Sydøstasien, stort set sammenfaldende med den islamiske verden, samt i Afrika syd for Sahara. Sidstnævnte anses dog ikke at have samme strategiske betydning. Set i geografisk perspektiv synes Afrika dog alligevel at kunne blive et kommende indsatsområde for forsvaret i større stil. Konfliktpotentialet i Afrika er enormt, og med den øgede globalisering er behovet uomgængeligt. Det synes derfor utænkeligt, at de konkrete og latente behov vil blive ignoreret i det uendelige. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår opgaven vil blive indledt, ud over de hidtidigt gennemførte og igangværende spæde indsatser, samt hvordan og i hvilken takt den vil udvikles. Konfliktpotentialerne i Afrika er i hovedsagen landbaserede, hvilket i de konkrete situationer vil gøre overvejelser om landmilitære styrkebidrag uundgåelige, selv om personelrisikoen vil være en væsentlig faktor, og de logistiske udfordringer, i forhold til styrkebidrag fra de øvrige værn, vil være betydelige. Krav afledt af geografi og klima har både materiel og uddannelsesmæssige konsekvenser. Fælles for disse områder er nødvendigheden for forudgående investeringer i uddannelse og materiel for at kunne operere effektivt og med kort varsel, når behovet for indsats opstår. Opgaver i kulturmæssigt perspektiv Den kulturelle udfordring, forstået som soldaternes evne til at optræde hensigtsmæssigt under væsentligt anderledes kulturelle vilkår, har været 8

11 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder stadig stigende de seneste år. Den kulturelle kompleksitet vil yderligere øges i den kommende periode, hvorfor dette bør være et område, der også fremover gives betydelig uddannelsesmæssig opmærksomhed Den aktuelt kulturelle fællesnævner for indsættelsesområderne, den islamiske verden, er i sig selv yderst kompleks og tillige varierende fra område til område, herunder ikke mindst grundet indflydelsen af meget forskellige nationale samt stamme og klankulturer inden for rammerne af den islamiske fællesforståelse. Hertil kommer potentielt et for forsvaret endnu stort set uudforsket kulturmønster i Afrika syd for Sahara. Da kulturforståelse og kommunikation går hånd i hånd, vil sproguddannelse også i fremtiden være en essentiel forudsætning for hærens internationale opgaveløsning. Opgaver i tidsmæssigt perspektiv Tiden er også et opgavemæssigt perspektiv. Ofte er der som allerede nævnt både et politisk ønske om, og et konkret behov for, at handle hurtigt. Hertil kommer, at stort set al hidtidig erfaring viser, at militære indsatser som regel ender med at blive langvarige. Beredskab, dvs. evnen til at mobilisere en effekt forholdsvis hurtigt, er et traditionelt karakteristika for militære enheder, og dette byder sig selvfølgelig til, når mulighederne for at handle hurtigt i konkrete situationer skal overvejes. Hertil kommer udholdenhedsaspektet, der selv om udholdenheden for hærens vedkommende hidtil overvejende har været knyttet til geografisk nærhed til Danmark også er en fast bestanddel af beredskabsplanlægningen. Det væsentlige aspekt i relation til tiden er derfor i forhold til hærenheder især forbundet med afstanden fra Danmark, som den kommer til udtryk i forbindelse med deployering, genforsyning og kommunikation, samt behovet for at kunne vedligeholde den indsatte styrke ved uddannelse og rotation af friske enheder. Den igangværende debat om udsendelsesperiodens længde er blot ét udtryk for konsekvenserne af de langvarige missioner. Opgaver i typemæssigt perspektiv Et sidste perspektiv er typen af operationer, hvilket delvist følger af de anførte kriterier for valg af militæret som det, i hvert fald indledningsvist, foretrukne middel. Det, der især adskiller militæret fra samfundets øvrige midler, er imidlertid evnen til at løse opgaver i et decideret fjendtligt miljø, og dette særkende bør ikke fortabes gennem overdrevent fokus på evnen til at deltage i mindre krævende operationstyper. I sidste ende skal forsvaret, og dermed også hærens enheder, kunne kæmpe og vinde, og dette bør forblive målestokken for, hvordan enhederne organiseres, udrustes og uddannes. 9

12 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Den politiske dagsorden relaterer sig i stadig stigende grad til værdier, og forsvaret kan derfor forvente i stadig større grad at ville blive pålagt opgaver, der enten direkte eller indirekte er begrundet i at fremme internationalt anerkendte og af Danmark understøttede værdi og normsæt. Med andre ord opgaver, der ikke nødvendigvis udgør en konkret sikkerhedsudfordring for Danmark. Også i denne sammenhæng vil et landmilitært styrkebidrag kunne yde et unikt bidrag i kraft af interaktionen med lokalbefolkningen. Mens styrkebidrag fra de andre værn vil kunne demonstrere overordnet solidaritet med det styrende værdisæt, så kan konkrete værdier og normer bedst forankres i lokalbefolkningen ved et tæt, gensidigt samarbejde. Det værdibaserede element influerer hvad forsvaret skal gøre, men i lige så høj grad hvordan opgaverne forventes løst. Opgaveløsningen bevæger sig derved i sin udførelse potentielt ud over de hidtil forankrede regelsæt, der er fastsat i internationale konventioner og forordninger. Dette betyder et afledt fokus, der nok fremmer de styrende værdier, men som samtidig påvirker et mere snævert ønske om militær effektivitet. Det skal her erindres, at de eksisterende konventioner har til formål at beskytte krigens ofre, men at de samtidig sætter militær effektivitet i højsædet for så vidt angår begrebet militær nødvendighed. Med et udvidet værdigrundlag kan militær nødvendighed ikke længere ses som et i sig selv validt argument for valg af metode eller middel. Den værdistyrede udvikling kan blandt andet ses i debatten om Danmarks deltagelse i koalitionen i Irak og i den aktuelle sag om behandlingen af tilbageholdte irakere i Camp Eden i Sammenfatning af perspektiverne for fremtidige internationale opgaver Samlet kan det anføres, at udviklingen for så vidt angår de internationale opgaver, som hæren kan forventes pålagt, peger i retning af, at opgaveløsningen bevæger sig længere og længere væk fra Danmark, både i geografisk, klimatisk og ikke mindst kulturel forstand, samt at opgavespektret i form af formålet samtidig udvides betragteligt. Hertil kommer, at måden, opgaverne løses på, kan forventes at ville blive yderligere indbundet i et måske i nogle situationer diffust værdi og normsæt, men hvis nøje efterlevelse alligevel i sidste ende kan udgøre forskellen på strategisk og taktisk succes eller fiasko. Hærenheder vil som hidtil kunne forvente at blive anvendt i de situationer, hvor de i forhold til øvrige rådige midler er bedst egnet, men typen af opgaver er ikke i samme grad forudsigelig. På trods af den øgede bredde i opgavespekteret er der dog intet, der tyder på, at opgaverne ikke som hidtil især vil være knyttet til situationer, der rummer en konkret eller potentiel militær sikkerhedsdimension. Opgaverne må som nævnt forventes at skulle 10

13 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder løses i stadig større afstand fra Danmark og under geografisk, klimatisk og kulturelt meget anderledes betingelser. Disse betingelser kan i tilgift forventes at være meget varierende fra operation til operation. Dette stiller en lang række krav til organisering, udrustning og uddannelse af enhederne. Samtidig må der forventes et ønske om at kunne handle hurtigt, og dette over større afstand end hidtil, samt om at kunne vedligeholde indsatsen i en længere periode. Den igangværende omlægning af hærens struktur er rettet mod at styrke netop disse forhold, men det er relevant at overveje, om mere kan gøres. Operationsmiljøet for indsatte hærenheder Ud over ovennævnte vilkår for opgaveløsningen kommer den indflydelse, der udøves af selve operationsmiljøet. Dette må forventes karakteriseret ved en stadig øget kompleksitet og risiko. Endvidere vil opgaveløsningen for danske hærenheder finde sted i en multinational ramme på stadigt lavere organisatorisk niveau med deraf følgende behov for at tilpasse standarder, procedurer og teknikker til et fælles grundlag. Konkrete opgaver løses herudover ofte i samarbejde med og under bistand til lokale sikkerhedsstyrker. Såvel symmetriske som asymmetriske trusler kan være en faktor under opgaveløsningen. Mens det vil være forholdsvis let at fastlægge omfanget af en symmetrisk trussel i forbindelse med konkrete opgaver, betyder den generelle sikkerhedsmæssige situation, at asymmetriske trusler vil kunne manifestere sig under opgaveløsninger, selv hvor det ikke umiddelbart forventes. Den asymmetriske trussel i forhold til danske enheder er global og konstant alene af den grund, at Danmark er en international aktør og dermed underlagt truslen fra den nu globale terrorisme. Selv om Danmark for eksempel formelt er en uvildig tredjepart i forbindelse med en konkret konfliktløsningsopgave, betragtes Danmark samtidig som part i den globale kamp mod terror. Danske enheder vil derfor altid udgøre et potentielt, måske endda lønsomt, mål, idet sårbarheden alt andet lige vil øges under indsættelse i områder, der er karakteriseret ved svage eller ikke eksisterende nationale sikkerhedsstyrker, samt grundet en eventuel øget nærhed til de forskellige arnesteder eller støttemiljøer for international terrorisme. Heraf følger et stadig mere akut behov at have fingeren på pulsen i missionsområdet samt for at enhederne som standard under al operativ opgaveløsning besidder integrerede midler til selvbeskyttelse. Konfliktpotentialer og indsættelsesbehov må forventes at forekomme med øget hyppighed i underudviklede lande, med deraf følgende mindre udviklet eller ophørt regulering af lov og orden. Dette vil ofte være områder, der ud over en eventuel regulær militær trussel er karakteriseret ved udtalt 11

14 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder spredning af våben uden for regeringskontrol og et udvisket skel mellem militære kombattanter og bevæbnede civile, stammer, klaner, kriminelle grupper og så videre. Alt sammen forhold, der øger kompleksiteten i opgaveløsningen for enhederne og de enkelte soldater og aktualiserer behovet for at kunne deltage i fuldspektrumoperationer. Det vil være en grov forenkling at karakterisere alle potentielle modstandere som værende tilbagestående i militærteknologisk forstand, selv om truslen under for eksempel stabiliseringsoperationer i hovedsagen må forudses at være fra håndvåben, enkelte tungere våben og forskellige improviserede midler baseret på miner og sprængladninger. Erfaringer med vejsidebomber, for eksempel i Irak og til dels Afghanistan, viser, at selv mindre grupper må påregnes at kunne råde over, eller over tid forventes at få adgang til, forholdsvis sofistikerede systemer med deraf følgende konstant behov for de mest avancerede modmidler. Tilsvarende viser al hidtidig erfaring, at selv dårligt organiserede konventionelle eller ukonventionelle modstandere overraskende hurtigt viser sig i stand til at tilpasse sig og udvikle komplekse taktikker og teknikker for at kunne udnytte de indsatte enheders sårbarhed. Som hovedregel må hærens opgaveløsning forventes koncentreret om de befolkningstunge områder, selv i mindre urbaniserede lande. Sikkerhedsudfordringerne ligger ikke i øde ørken eller bjergområder, men i befolkningscentrene, og opgaverne for hærenheder uanset art og type vil især skulle løses i tilslutning til lokalbefolkningen. Heraf følger blandt andet den risiko, der ligger i, at irregulære styrker netop søger at drage fordel af den beskyttelse, som de opnår ved at blande sig med civile. Erfaringer fra Irak viser, at oprørerne er yderst sårbare over for højteknologiske opklaringsmidler og avanceret våbenvirkning, når de antræffes uden at kunne gemme sig blandt civilbefolkningen. Generelt må operationsmiljøet forventes karakteriseret ved ringe eller ødelagt infrastruktur, og den beskedne infrastruktur, der måtte være til rådighed, bør tilfalde den i forvejen nødlidende civilbefolkning. De indsatte enheder må derfor kunne operere uafhængigt af selv den mest basale infrastruktur. Forventede opgaver for indsatte hærenheder Fuldspektrumoperationer De forudseelige opgaver og dertil knyttede operationsmiljøer vil fortsat indebære behov for, at danske hærenheder kan deltage i det fulde spektrum af operationer. Indsatserne må forudses at indebære en stadig vekslen mellem, eller samtidig, taktisk opgaveløsning i relation til de tre overordnede kategorier, kampoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. I 12

15 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder den hårde ende af opgavespektrummet dvs. egentlige kampoperationer vil stabilisering og støtte spille en væsentlig rolle på grund af kombinationen af symmetriske og asymmetriske trusler samt behovet for bistand til lokalbefolkningen og andre aktører som følge af ødelagte samfundsstrukturer. I den modsatte ende af spektrummet, hvor opgavens formål overordnet set er at yde støtte, betyder nødvendigheden af i givet fald aktivt at kunne imødegå asymmetriske trusler og terroranslag, at muligheden for egentlig kamp ikke kan udelukkes. Dette forhindrer selvfølgelig ikke, at operationsformerne, især i den bløde ende af spektrum, kan finde sted i deres rendyrkede form, men dette kan ikke længere ses som det generelle princip. Behovet for at kunne kombinere væsensforskellige indsatser i rammen af den samme overordnede operation er ikke knyttet til de organisatoriske niveauer ved den indsatte styrke. Som oftest vil det være områdets størrelse eller karakteristika samt konfliktens karakter, der medfører behov for en samtidig eller vekslende opgaveløsning, og ikke enhedsstørrelse eller niveau. Udviklingen må således forventes at medføre, at disse karakteristika vil gøre sig gældende på stadig lavere og lavere organisatoriske niveauer og dermed også for mindre, taktiske enheder. Dette skyldes blandt andet, at udviklingen tilsiger, at enhederne grundet den teknologiske udvikling og det mindre antal styrker til rådighed får ansvar for stadig større landområder. Det er ikke usædvanligt, at en enhed af bataljonsstørrelse får ansvar for et landområde større end Jylland og med en betydelig større befolkning. Når dette kombineres med svage eller ikke eksisterende lokale administrationer, generelt fravær af lov og orden, udtalt våbenspredning, samfundsskadelig og destabiliserende kriminalitet i stor stil samt en generel tendens til vold og berigelse på bekostning af fællesskabet, så vil en sådan enhed allerede i udgangspunktet være mandskabsmæssigt presset til det yderste. Udviklingen mod bidrag i organisatorisk perspektiv med mindre danske enheder, der indpasses i en multinational ramme, har også den konsekvens, at enheder på lavere organisatoriske niveauer må kunne løse opgaver, der normalt varetages af foresatte enheder. Det gælder især opgaver, der har en unik national dimension. Dette omfatter ikke kun forvaltningsrelaterede og logistiske forhold, selv om dette volumenmæssigt vil udgøre hovedparten af disse opgaver, men blandt andet også varetagelse af det nationale ansvar, der er knyttet til de internationale konventioner, for eksempel opgaver i forbindelse med håndtering af tilbageholdte personer mv. Den kapacitetsbaserede tilgang, hvor danske styrkebidrag i fremtiden i højere grad må ventes at ville bestå af en eller flere udvalgte kapaciteter frem for et afrundet hele, betyder, at evnen til at veksle mellem flere opgaver bør tillægges øget vægt i uddannelsen. Kampstøtteenheder og støtteenheder vil 13

16 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder lige som kampenheder kunne forvente skiftende behov for opgaveløsning, herunder også behov for at kunne løse opgaver, der ligger uden for eventuelle specialer. Denne udvikling vil gøre det hensigtsmæssigt og i nogle situationer decideret nødvendigt at enhederne kan optræde i flere roller. Fælles for alle enheder uanset type vil være, at de skal kunne optræde i en kamprolle, selv om dette måske ikke er deres organisatoriske hovedopgave. I konventionelle indsatsmiljøer er sårbarhed især forbundet med en koncentration af egne styrker, mens det generelt forholder sig omvendt i ukonventionelle trusselsmiljøer. I forhold til ukonventionelle trusselsmiljøer medfører udviklingen herudover overordnet set det skisma, at mens truslen peger på behovet for en mere koncentreret indsættelse af enhederne, så giver den teknologiske udvikling, herunder den endnu spæde netværksbaserede tilgang, mulighed for spredt indsættelse af selv mindre enheder, men med øget sårbarhed til følge. Perspektivet for den netværksbaserede tilgang, herunder muligheden for på sigt i endnu højere grad at adskille tilstedeværelse og effekt, vil give mulighed for at løse dette problem, men dette er for landstyrkernes vedkommende endnu fremtidsmusik. Imod en sådan teknologisk løsning taler imidlertid det fortsatte behov for i rammen af stabiliseringsoperationer at kunne finde fælles løsninger på problemerne i snævert samarbejde med lokalbefolkningen. Det vil derfor være decideret uhensigtsmæssigt som generelt princip at følge udviklingen mod højteknologiske, men bemandingsmæssigt svage enheder, men det vil være lige så uhensigtsmæssigt ikke at udnytte den teknologiske udviklings muligheder, hvor dette er relevant. Der er med andre ord brug for en balanceret tilgang. Værdiaspektets indflydelse Den aktuelle fokus på værdier påvirker som nævnt såvel hvilke opgaver, der gives til forsvaret, som hvordan de forventes løst. Det gamle udtryk, vis mig hvem du omgås, så skal jeg fortælle dig, hvem du er, beskriver på glimrende vis rækkevidden af dette. Danske hærenheder vil formentlig udelukkende indgå i multinationale sammenhænge, og dette på stadigt lavere organisatorisk niveau i takt med at enhedsstørrelsen i hæren reduceres. Det må desuden forventes, at opgaverne indebærer, at der ofte vil skulle gennemføres operationer i nært samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker. Det er uomgængeligt, at danske enheder skal holdes ansvarlige for deres handlinger, men værdiaspektet udstrækker denne ansvarlighed til også at omfatte samarbejdspartnernes handlinger. Dette er generelt ikke et problem i forhold til koalitionspartnere, som vi deler værdier med, men det kan give vanskeligheder i forhold til muligheden for et effektivt samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker, der ofte vil være forankret i et 14

17 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder væsentligt anderledes værdigrundlag end det danske. Værdidebatten indebærer risiko for berøringsangst i forhold til de lokale strukturer, som netop gerne skulle engageres og styrkes med henblik på at kunne afslutte opgaveløsningen. Hvorvidt der er behov for en mere robust indstilling til emnet fra dansk side, vil jeg overlade til den enkelte at danne sig en mening om, men kombinationen af behovet for at kunne interagere med partnere, som efter dansk målestok måske ikke er helt fine i kanten, og ønsket om at bidrage til en generel menneskeliggørelse af deres metoder taler for, at muligheder, midler og metoder udvikles yderligere. Heri ligger der først og fremmest en uddannelsesopgave, men også et holdningsspørgsmål. Disse forhold kan synes banale med det nuværende engagement, men betydningen øges, når hæren med den kommende struktur bliver i stand til med kort varsel at bidrage med føringselementer på de højere taktiske niveauer som Land Component Command, division og brigade. Værdiaspektet har endnu en betydning. Med en betydelig del af de nuværende og forudseelige indsættelsesmiljøer karakteriseret ved et udtalt behov for stabiliseringsoperationer får vilkårene for den militære opgaveløsning en yderligere dimension. På mange områder vil der være tale om en form for international sanktioneret myndighedsudøvelse til støtte for det internationale samfund og de lokale myndigheder en form for politioperationer. Herved får det, der traditionelt opfattes som kamppladsen, ydermere karakter af et gerningssted med deraf følgende krav om at kunne håndtere bevisførelse, dokumentere lovovertrædelser samt kunne sondre mellem skyldige og uskyldige. Endvidere bliver behovet stadig mere udtalt for, at enheder og soldater i såvel ord som handling til stadighed optræder i nøje overensstemmelse med de værdimæssige forudsætninger samt det formelle lov og bestemmelsesgrundlag. Individuelle soldaters fejltrin kan således få strategiske konsekvenser. Manøvrekrigsførelse Den fremtidige formålsbaserede tilgang til opgaveløsningen, som i tilgift er værdistyret, betyder, at perceptionen ude som hjemme i højere grad må forventes at blive styrende for operationerne. Jeg omtalte tidligere betydningen af vilje og evne samt af værdiaspektet. Med et fremtidigt fokus, der i øget grad skifter fra at søge at ramme modstanderens vilje frem for evne samt påvirke hans værdier, er der behov for at udvikle den operative tænkning i den retning. Også dette er en uddannelsesopgave, men der vil være afledte konsekvenser i form af at sikre rådighed over egnede midler. Dette tankegods er forankret i konceptet om manøvrekrigsførelse (manoeuvre warfare) som modsætning til traditionel nedslidning (attrition). Manøvrekrigsførelse er 15

18 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder efterretningsbaseret, hvilket taler for et øget fokus på tilvejebringelse af egnede indhentningsmidler på alle niveauer. Det taktiske handlingskredsløb i relation til manøvrekrigsførelse er knyttet til cyklussen find fix strike exploit. Modstanderen skal lokaliseres, fastholdes og rammes, og den opnåede fordel skal kunne udnyttes. Ud over rådighed over egnede midler ligger der også et organisatorisk aspekt i denne mentale opgavedeling. Enhederne skal fast eller situationsbestemt råde over komponenter til varetagelse af alle fire delopgaver. Cyklussen forekommer umiddelbart især anvendelig i forbindelse med egentlige kampoperationer, men det forholder sig ikke kun sådan. Handlingskredsløbet er mindst lige så anvendeligt i forbindelse med udviklingen af for eksempel CIMIC projekter som under angreb fra bevægelse, blot får de enkelte termer en anderledes betydning. Manøvrekrigsførelsen er dermed brugbart som et fælles koncept inden for det fulde spektrum af opgaver. Ønsket om den mest effektive organisering af et styrkebidrag må fortsat forventes at udgøre et centralt element i forberedelserne. Imod dette taler hensynet til at drage nytte af de generelle forberedelser ved udnyttelse af eksisterende enheders organisatoriske struktur i videst muligt omfang. Enhver operation er unik, og der må i forbindelse med overvejelserne om hvert eneste styrkebidrag forventes at kunne opstilles velbegrundede behov for ekstra kapaciteter, som ikke er en fast del af den enhed, der i den givne situation er forudset som grundstamme for det samlede styrkebidrag. Modsat kan der også forudses at være elementer ved enheden, der måske kan udspares og dermed gøre indsatsen billigere. Ideen om at basere den generelle organisation af hærenhederne på et modulært værktøjskasse princip, hvorfra der situationsbestemt kan plukkes sammenhængende mindre enheder og kapaciteter, er formentlig det bedst opnåelige. Udfordringen ligger i at effektivisere denne proces gennem forudgående uddannelse af enhederne under udnyttelse af samme modularitet samt at respektere modulernes interne integritet på det fastsatte organisatoriske niveau. En styrkelse af grundlaget for at tilpasse den faste organisation til specifikke behov kan også findes ved at multi role sjældent udsendte, men ellers uundværlige specialkapaciteter til også at kunne løse mere generelle opgaver. Det vil sige en mere fleksibel anvendelse af de rådige kapaciteter. Krav til struktur og uddannelse Som nævnt er hæren i fuld gang med at styrke en række nøje udvalgte operative kapaciteter inden for rammen af forsvarets samlede økonomi og i overensstemmelse med den besluttede vægtning mellem de operative kapaciteter ved de tre værn. Denne udvikling er knap slået igennem endnu, 16

19 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder herunder ikke mindst etableringen af de stående, deployérbare landmilitære kapaciteter baseret på et reduceret divisionshovedkvarter med en stående brigade (1. Brigade), en tilnærmelsesvis stående brigadekadre (2. Brigade), der ud over at besidde en egen operativ kapacitet som uddannelsesbrigade producerer hovedparten af enhederne til det løbende engagement, og en række stående divisionstropper samt en operativ logistikstruktur. Omvendt opleves den igangsatte optimering af støttestrukturen allerede som belastende for de operative enheder, selv om dette formentlig er et overgangsfænomen. Transformationen blev indledt i januar 2005, og erfaringer med etableringen af de stående enheder er endnu ikke til stede i nævneværdig grad bortset fra den helt åbenbare, at det kun kan gå for langsomt. Der vil i perioden frem til 2010 være kritiske kapaciteter under etablering, der allerede er et akut behov for nu. Den igangværende forberedelse af et forøget bidrag til Afghanistan fra foråret 2006 er udtryk for dette. Opbygningstakten er imidlertid især økonomisk begrundet, idet der i strukturen og rekrutteringspotentialet er afsæt til en væsentlig hurtigere enhedsopbygning. 2. Brigade varetager den nye firemåneders værnepligtsuddannelse, herunder produktionen til det nationale totalforsvarsbehov samt tilvejebringelse af rekrutteringsgrundlaget for det løbende internationale engagement og hærens stående styrke, samt reaktionsstyrkeuddannelse og produktion til vedligeholdelse af størstedelen af enhedsbehovet i forbindelse med det løbende internationale engagement. Herudover udgør 2. Brigade i sig selv en delvis stående operativ kapacitet. Erfaringerne fra det første år lover godt; rekrutteringspotentialet dækker generelt behovet, og enhederne får en god og dækkende uddannelsen inden udsendelse. 2. Brigade har dermed potentiale til fremover at blive en solid krumtap i en produktion, der skal gøre det muligt for hæren at varetage et ganske betragteligt løbende internationalt engagement med en operativ kompleksitet, der kan tilgodeses af tiden til uddannelse i produktionscyklussen. På negativsiden er den foreløbige erfaring, at produktionen ved 2. Brigade ikke helt i forudset omfang hviler i sig selv. Den fortløbende produktion og udsendelse til det løbende engagement trækker med det aktuelle ambitionsniveau tunge veksler på den endnu beskedne stående operative struktur ved 1. Brigade og divisionstropperne. Dette skyldes især, at 2. Brigade aktuelt varetager hovedparten af enhedsproduktionen til to bataljonskampgrupper pr. halvår, hvor den reelt kun er dimensioneret til produktionen til én. Hovedproblemet er ikke antallet af soldater, men det forhold, at der er tale om produktion til flere missioner, der hver især forudsætter en førings, føringsstøtte og logistisk struktur med mange specialistfunktioner. 17

20 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Under alle omstændigheder så indebærer trækket på stående styrke risiko for at påvirke professionaliseringen og indsatsberedskabet ved de stående enheder i uacceptabel grad. Det samme gælder som nævnt de aktuelle konsekvenser af den igangsatte centralisering af støttestrukturen ved forsvaret som helhed. Denne belastning er imidlertid forudset som en midlertidig konsekvens af forligsimplementeringen, hvorfor det må antages, at de negative konsekvenser svinder, i takt med at de nye strukturer falder endeligt på plads. Belastningen er dermed formentlig knyttet til det aktuelt meget betydelige ambitionsniveau, set i forhold til hvor langt de nye strukturer reelt er nået opbygningsmæssigt kun godt ét år inde i den samlede femårige omlægningsperiode. Selv om der således formentlig er tale om en forbigående konsekvens, er den alligevel yderst uheldig, idet den nye stående operative struktur tidligt i udviklingsforløbet er meget skrøbelig. Det skal her erindres, at de stående operative enheder ikke kun skal gøre det muligt at handle med kort varsel, men også at løse skarpere opgaver og især operere i miljøer med betydelig øget kompleksitet og risiko. De aktuelle vilkår med en gradvis, økonomisk afpasset, forøgelse af bemandingen ved hærens stående enheder kombineret med behovet for afgivelser til det løbende engagement betyder, at etableringen af stående enheder i de kommende år nødvendigvis vil være meget snævert fokuseret på tilvejebringelse af forholdsvis få, højt prioriterede kapaciteter. Dette omfatter dels enheder til igangværende missioner som for eksempel Afghanistan, dels til NATO Response Force. Mens det isoleret set vil være hensigtsmæssigt at have et så konkret sigte med enhedsopbygningen, vil en meget snæver opbygning ikke være uden ulemper for den samlede stående struktur. Enheder uden den fornødne prioritet vil indtil den fornødne redundans er tilvejebragt opleve afgivelse af personel og materiel til højere prioriterede formål, hvilket i hvert fald på kort sigt modvirker professionaliseringen af strukturen som helhed. Aktuelt er bemandingen ved de stående enheder i hæren, grundet manglende rådighed over lønsummer, noget lavere end forudsat i implementeringsplanerne, hvilket forstærker de uheldige følger af de aktuelt markante behov for støtte til andre dele af strukturen. Målsætningen med et antal højt professionelle kapaciteter til opdukkende og særligt komplekse opgaver suppleret med en produktionsstruktur til det løbende engagement vurderes alligevel overordnet set strukturelt at kunne opfylde det fremadrettede behov, men som nævnt ovenfor er det væsentligt at undgå, at tilbagevendende behov for betydelig støtte til uddannelses og produktionsstrukturen samt støttestrukturen udhuler den stående komponent, samt at den endnu skrøbelige stående operative struktur gives mulighed for at vokse sig stærk. 18

21 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Der er i forsvarsforliget mulighed for at se på den ændrede værnepligt for så vidt angår varigheden og størrelsen af produktionen til totalforsvarsbehovet. De foreløbige erfaringer med den ændrede uddannelse peger på, at de unge er motiverede for at gennemføre reaktionsstyrkeuddannelsen i forlængelse af værnepligten og efterfølgende tage en tørn ved en af de igangværende missioner. Med den forholdsvis høje profil, som forsvarets internationale engagement har i den danske offentlighed, er der ingen grund til at forvente, at denne opbakning vil svinde. De muligheder, der måtte være for at optimere værnepligtsuddannelsen, bør derfor udnyttes for at bidrage til, at produktionsstrukturen i højere grad kommer til at hvile i sig selv for så vidt angår opstilling af enheder til varetagelse af det løbende engagement. Samtidig er det dog væsentligt at tilsikre, at den fortsatte positive effekt af værnepligten bevares, samt at behovet til totalforsvarsberedskabet opfyldes. Sammenfattende må det vurderes, at den struktur, der aktuelt er i støbeskeen, med ganske få justeringer vil kunne bringes til at tilgodese behovet for at kunne handle hurtigt og løse opgaver med en betydelig kompleksitet og risiko samt at kunne vedligeholde indsatsen i missionsområderne i en længere periode. Ud over den strukturelle balance som omtalt ovenfor er der imidlertid også en andre række forhold, der påkalder sig opmærksomhed, hvilket jeg kort vil beskrive i det følgende. Fuldspektrumoperationer og stabiliseringsoperationer Hærenhederne må kunne deltage i det fulde spektrum af operationer som en stadig vekslen mellem taktisk opgaveløsning i relation til kampoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Hvor overskriften for det internationale engagement i 1990 erne var fredsstøttende operationer, og overskriften aktuelt er mere robuste stabiliseringsoperationer, peger udviklingen og trusselsmiljøet som nævnt på, at det fremadrettet bliver evnen til at kunne deltage i fuldspektrumoperationer, der kommer i fokus. Dette kan for eksempel være i form af forholdsvis håndfaste stabiliseringsoperationer, som tidligt i missionens levetid potentielt kan indeholde et endda meget markant islæt af kampoperationer. Dette vil være et operationsmiljø, som i første omgang forudsætter indsættelse af fuldprofessionelle, stående enheder, der kan håndtere kompleksiteten og risikoen i operationsmiljøet, dvs. enheder fra specialoperationsstyrkerne, 1. Brigade og divisionstropperne. I takt med at opgaveløsningen skrider frem, må operationsmiljøet forventes at blive mere benignt med deraf følgende mulighed for at overgå til en vedligeholdende driftsfase, baseret på den løbende enhedsproduktion fra 2. Brigade. 19

22 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Fælles for indsatsen i begge faser er behovet for at kunne løse opgaver i samarbejde med og under prægning af lokale sikkerhedsstyrker. I begyndelsen vil behovet endvidere omfatte støtte til etablering, uddannelse og opbygning af disse sikkerhedsstyrker. Instruktør og vejlederrollen er en del af de militære enheder, hvorfor disse aspekter ikke er en markant ny udfordring, men effektiv uddannelsesbistand forudsætter kulturforståelse i forhold til de lokale miljøer, hvori opgaven løses. Behovet for kulturforståelse er som allerede nævnt også implicit i det forhold, at opgaverne for hærenheder uanset art og type især vil skulle løses i tilslutning til lokalbefolkningen. På samme måde som CIMICfunktionen er blevet udviklet over det seneste tiår, kan en yderligere fokusering på en ekstern uddannelses og mentorrolle føre til en mere målrettet og effektiv indsats på området. Fra dansk side viges aktuelt tilbage fra at tilknytte deciderede rådgivningsteams til lokale sikkerhedsstyrker på det lave taktiske niveau. Dette er for eksempel tilfældet i Irak og Afghanistan, fordi det som udgangspunkt ikke kan tilsikres, at operationerne altid lever fuldt op til vestlig standard. Begrænsningen skyldes formentlig, at vi ikke anser os selv for robuste nok til at håndtere eventuelle situationer, hvor dette ikke skulle være tilfældet. Konsekvensen er selvfølgelig, at vi risikerer at spille os muligheden af hænde for effektivt at præge de lokale sikkerhedsstyrkers udvikling og adfærd. Betydningen af at kunne kombinere væsensforskellige indsatser i rammen af den samme overordnede operation vil stadig øges. Kampstøtteenheder og støtteenheder må lige som kampenheder kunne løse deciderede kampopgaver, blandt andet fordi deres egen overlevelse tilsiger dette. Konsekvensen er som nævnt ovenfor et øget uddannelsesbehov, men mulighederne for at kampstøtteenheder og støtteenheder kan skifte rolle bør herudover undersøges yderligere. Kampstøtteenheder og støtteenheder bør uddannes og udrustes til også at kunne optræde i en infanterirolle og som sådan, ud over varetagelse af egenbeskyttelsen, også løse bevogtningsopgaver og almindeligt forekommende sikringsopgaver i et tildelt ansvarsområde. Dette er allerede en del af målsætningen med den igangværende udvikling af de stående operative kapaciteter. Andre konkrete rollemuligheder bør imidlertid også undersøges. Dette kunne omfatte artillerienheder i en CIMIC rolle, ingeniørenheder som udførende i forhold til CIMIC projekter og alle enhedstyper, f.eks. et infanterikompagni eller et haubitsbatteri, i en uddannelses og mentorrolle. Underafdelingen kan som force multiplier støtte og rådgive i forbindelse med etableringen af en lokal sikkerhedsenhed på afdelingsniveau. Hærens førerpersonel uddannes to niveauer op i forhold til den funktion, de aktuelt besidder. Dette føringsmæssige overskud er essentielt for at kunne forstå 20

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet Flyvertaktisk Kommando Ledelsessekretariatet Herningvej 30 7490 Karup Produceret i 2013 Formål Denne folder informerer om Flyvevåbnets mission, vision og værdier.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

'First-in'-kapacitet og dansk forsvar

'First-in'-kapacitet og dansk forsvar DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 38 'First-in'-kapacitet og dansk forsvar Orlogskaptajn Dan B. Termansen Bach. scient.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Åbent samråd Armadillo

Åbent samråd Armadillo Det Udenrigspolitiske Nævn 2009-10 UPN alm. del Bilag 116 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Åbent samråd Armadillo Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere de danske soldaters optræden, som den fremgår af

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.]

[Redegørelse for samarbejdet mellem den danske styrke i Irak og den irakiske regeringshær.] Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 43 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Talepunkt til brug for Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A, Forsvarsudvalget, den 19. november 2015

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden

Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden Samarbejde og kultur oplæg for Københavns Vestegns politi temadag d. 27 maj 2009, Oslobåden Sociolog, lektor, KU www.wattboolsen.dk 1 Oplægget ligger i forlængelse af kortlægning og vurdering af det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere