Indholdsfortegnelse. Temaartikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Temaartikler"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 3 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Brigadegeneral Agner Rokos 4 NATO s Land Component Command det højeste landmilitære niveau Generalmajor Carsten Svensson Danske Divisions fremtidige opgaver Oberst L. R. Møller 32 Organisationsudvikling i den amerikanske hær Oberstløjtnant Jens Riis Vestergaard 45 Specialoperationsstyrker en rivende udvikling Oberstløjtnant Henrik Højris Friis 54 Udvikling af dansk hærdoktrin Oberstløjtnant Michael Lollesgaard 64 Netværksbaserede Operationer i Hæren Oberstløjtnant Kim Nielsen 70 Kamptropperne i udvikling Oberst Eigil Schjønning 87 Expeditionary Logistics Oberst C.M. Schmidt og oberst P.K. Pedersen Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 1 2

2 Indholdsfortegnelse Hærens Reaktionsstyrke og Missionsorienterede Uddannelse Oberst Peter H. Lund 101 Artikler uden for tema Anmeldelse af: Niels Barfoed: En kriger. Portræt af Ole Lippmann Anmeldt af Kontorchef Lars Bærentzen Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i krig Anmeldt af Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø Erling Bjøl: Da verden gik amok politik og kulturhistorie Anmeldt af kommandør Poul Grooss Lawrence X. Clifford: Tukhachevsky and Blitzkrieg Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen John Lewis Gaddis: The Cold War Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Arne Gammelgaard: På Hitlers befaling, tyske flygtninge i Danmark Søren Peder Sørensen: De ungarske soldater. En glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig Anmeldt af kommandør Poul Grooss Rolf Hobson: Imperialism at Sea. Naval Strategic Thought, the Ideology of Sea Power and the Tirpitz Plan, Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Per Herholdt Jensen: Atlantsejlerne Flådens inspektionsskibe i 100 år Anmeldt af kommandør Poul Grooss Kurt Villads Jensen: Politikens bog om korstogene Anmeldt af kommandør Poul Grooss Nicholas A. Lambert: Sir John Fisher s Naval Revolution Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Chris Mackey and Greg Miller: The Interrogators: Inside the Secret War Against Al Qaeda Anmeldt af major Erik C. Gjerstad Vojtech Mastny and Malcolm Byrne (eds.): A Cardboard Castle? An Inside History of the Warsaw Pact, Anmeldt af seniorforsker Erik Beukel David J. Rothkopf: Running the World Anmeldt af kommandør Asger G. Bagge Kjeld Søderlund: Søforklaringer Den maritime Opslagsbog Anmeldt af kommandør Poul Grooss

3 Indholdsfortegnelse Generalforsamling i Det Krigsvidenskabelige Selskab 148 3

4 Forord Som den trofaste læser af Militært Tidsskrift måske kan huske, har vi tidligere haft temanumre omhandlende Sea og Air Power. I dette nummer sættes der fokus på Hæroperationer. Hæren bidrager i skrivende stund med ca mand til Forsvarets internationale engagement, hvilket stiller meget store krav til strukturen en struktur der vel at bemærke er under kraftig forandring fra en værnepligtshær til en hær baseret på professionelle soldater. Temaet forsøger at behandle hæroperationer bredt, således at en række emner inden for hvert element af kredsløbet organisation, doktrin og teknologi inddrages. Enkelte vil måske kunne finde huller i dækningen, men redaktionskomiteen har forsøgt at se lidt tilbage, således at emner, som har været behandlet inden for de seneste par år, ikke gentages i dette nummer, med mindre forudsætningerne helt er ændret. Nummeret indledes med en artikel af brigadegeneral Agner Rokos, som sætter rammen for temaet. I artiklen behandles betingelser for indsættelse af landmilitære enheder, det fremtidige operationsmiljø og de heraf afledte mulige krav til uddannelse og struktur også set i perspektiv ud over den igangværende forligsimplementering. Artiklen følges op af fire artikler inden for organisations søjlen. NATO råder over to faste Land Component Commands i kommandostrukturen, og det diskuteres ofte, hvorvidt der er behov for disse, når korpsene i styrkestrukturen kan løse tilsvarende opgaver. Generalmajor Carsten Svensson argumenterer for en fastholdelse af niveauet. Herefter giver oberst Lars Møller en status over udviklingen af Danske Divisions struktur, og han skitserer udfordringerne i forbindelse med den mulige opgave som Land Component Command i rammen af NATO Response Force. Endelig behandler oberstløjtnant Jens Riis Vestergaard udviklingen af den amerikanske hær, og specialoperationsstyrker beskrives af oberstløjtnant Henrik Friis. Inden for doktrinområdet behandles udviklingen af hærdoktrinen som beskrevet i Feltreglement I af oberstløjtnant Michael Lollesgaard og netværksbaserede operationer af oberstløjtnant Kim Nielsen. Som repræsentanter for det sidste ben i trekanten, teknologi, har vi valgt at beskrive udviklingen inden for specifikt kamptropperne og logistikken. Oberst Eigil Schjønning s og oberst Christian Schmidt/oberst Peter Pedersen s artikler om de to emner dækker bredere end de rent teknologiske elementer. Temaet afsluttes med en artikel af oberst P.H. Lund om Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og forberedelse af hærenheder til internationale operationer. God læselyst. Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 3

5 Forord Kartni Winther Chefredaktør Temaredaktører: Michael Lollesgaard 4

6 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Af brigadegeneral Agner Rokos, Chef for 1. Brigade Fremtiden kommer af sig selv, udvikling ikke. Ukendt Med ovenstående citat beskrives behovet for at forholde sig undersøgende til fremtiden. I samme ånd vil jeg i det følgende give et bud på, hvad hæren kan forvente på kort og mellemlangt sigt i form af internationale opgaver og operationsmiljøer samt dertil knyttede opgaver og vilkår for indsatte enheder. Med det nuværende forlig er hæren i gang med at styrke en række nøje udvalgte deployérbare operative kapaciteter. Hertil kommer den overordnede centralisering af støttestrukturen, som også får stor betydning for den fremtidige operative struktur. Den samlede struktur er således midt i en udvikling, der er maksimalt orienteret mod fremtidige udfordringer, men da transformationen forløber frem til 2010, er der endnu kun yderst sparsomme erfaringer med resultatet af den operative fokusering, som er den endelige målsætning. Erfaringsgrundlaget for at vurdere den operative strukturs tilstrækkelighed og betydningen af omlægningen af støttestrukturen vil imidlertid ikke være afgørende bedre hen imod slutningen af perioden, fordi de valgte operative kapaciteter og den nye støttestruktur først rigtigt vil være på plads ved forligets udløb. Derfor er det ikke præmaturt allerede nu, mens alt er under forandring, at overveje fremtidige krav. Det faglige grundlag kan ret beset ikke forventes at ville være væsentligt bedre, når politiske overvejelser om eventuelle fremtidige tilpasninger skal finde sted, bortset fra den øgede sikkerhed der alt andet lige ligger i, at prognoserne tidsmæssigt vil være noget tættere på. Internationale opgaver på kort og mellemlangt sigt Fællesnævnere for militær opgaveløsning Helt overordnet set forudsætter enhver succesfuld opgaveløsning viljen til at løse opgaven og evnen til at gøre det. Forsvaret, og med det hæren, er et sikkerhedspolitisk middel, og opgaverne pålægges fra politisk hold. Det er også en politisk beslutning, hvilket handleberedskab i form af konkrete kapaciteter der ønskes investeret i for at kunne agere i forhold til fremtidige endnu Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 1 april 2006, s. 4 23

7 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder ukendte behov. De militærfaglige overvejelser bør derfor tage udgangspunkt i, at hvor der politisk opfattes at være et behov for at handle med militære midler, dér vil forsvaret og hæren have en opgave, med de kapaciteter der nu engang er til rådighed. Den politiske dagsorden kan betyde, at det er vigtigt i sig selv at være med, men fagligt er det afgørende samtidigt at gøre en forskel, for ellers giver indsatsen ingen reel mening for enhederne og personellet. Overordnet set bør forsvarets struktur derfor kunne tilbyde relevante kapaciteter i de situationer, der kan forventes eller forudses at kunne opstå. De seneste tiår har budt på en udvikling, hvor det militært relaterede sikkerhedsbegreb lidt efter lidt er blevet udvidet, og der er ingen grund til at tro, at denne udvikling vender. Et sikkerhedsbegreb, der stadig udvides, betyder naturligvis også, at opfattelsen af trusler mod sikkerheden bliver mere talrige, med deraf følgende behov for at kunne agere i stadig nye sammenhænge. Fremtiden vil derfor formentlig fortsat byde på opgaver for forsvaret, og dermed hæren, der aktuelt ikke kan forudses. Opgaverne har over de forløbne femten år bevæget sig fra et direkte eksistensforsvar over afspændende og tillidsskabende sikkerhedssamarbejde til fremskudt konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Hertil er der senest kommet fokus på andre opgaver, så som bidrag til imødegåelse af terrorisme og afhjælpning af følgerne af natur og menneskeskabte katastrofer. Det opgavekompleks, der tegner sig for de kommende tiår, vil formentlig dels være en videreførelse af nuværende opgavetyper, dels indeholde helt nye elementer. Set bagud er det muligt at sætte forholdsvis entydige overskrifter på indsatserne i forskellige tidsperioder, men situationen vil fremover være en anden. Konfliktspektret kan i den anskuede tidsperiode forudses at blive aktuelt i hele sin bredde med deraf følgende behov for at kunne løse opgaver inden for det fulde opgavespektrum. Der kan blive tale om kampoperationer i forhold til en regulær militær modstander, stabiliseringsoperationer i et blandet operationsmiljø med såvel symmetriske som asymmetriske trusler samt støtteoperationer i et benignt operationsmiljø. Den aktuelle udvikling peger derfor på et markant øget behov for et kunne håndtere såkaldte fuldspektrumoperationer, der samtidig eller adskilt i tid og rum indeholder elementer af alle tre overordnede operationstyper. Med et øget politisk fokus på de bagvedliggende årsager til usikkerhed og konflikt, som for eksempel fattigdom, ressourceknaphed eller undertrykkelse og manglende selvbestemmelse, kan anvendelsen af militære styrker ses som et middel, der i en bred vifte af situationer kan bidrage til at skabe forudsætning for at kunne gå ind med andre midler for at opnå en varig løsning. Dette betyder imidlertid ikke, at de mere traditionelle opgaver, så som 5

8 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder indsættelse i tilslutning til væbnede konflikter, hører fortiden til. Tværtimod synes det at vedblive at være tilfældet, at konfliktpotentialer har en konkret sikkerhedsdimension i militær forstand. Et overraskende eksempel på dette er følgerne af oversvømmelserne i New Orleans i efteråret 2005, hvor usikkerheden selv i et veludviklet og velreguleret samfund som det amerikanske meget uventet førte til lovløshed og anarki i en grad, der førte til beslutningen om at indsætte militæret for at stabilisere situationen med henblik på at kunne genetablere lov og orden. Tilsvarende var der i forbindelse med hjælpearbejdet efter tsunamien i det sydlige Asien i december 2004 mulighed for en konkret militær dimension, fordi katastrofeområdet lappede ind over landområder med igangværende væbnede konflikter. Heldigvis kom dette ikke til udtryk, men perspektivet var der. Disse to eksempler er begge forbundet med katastrofesituationer, men det kan ses som en fællesnævner, at menneskelig desperation indebærer en markant sandsynlighed for eskalation til vold, uanset om desperationen er forårsaget af håbløshed i kølvandet på en voldsom naturkatastrofe, oplevelsen af manglende mulighed for at forbedre egne vilkår grundet et undertrykkende regime, eller den skyldes andre forhold. Kriterier for valg af militæret som middel Forsvaret kan dermed bredt ses som et samfundsberedskab i relation til et meget vidt spektrum af opgaver. Dette omfatter såvel mere traditionelle militære opgaver som i forhold til andre områder, så som imødegåelse af sammenbrud af lov og orden, afhjælpning af miljø og naturkatastrofer, støtte til fredelig overgang til demokratiske styreformer og så videre. Hertil kommer som nævnt de opgaver, der aktuelt ikke kan forudses. På trods af den meget brede vifte af scenarier synes der alligevel at være en række fællesnævnere for situationer, hvor forsvaret fra politisk hold får en opgave. Selv om grundlaget for at opstille forventninger til opgaver, der ikke kan forudses, er spinkelt, kan det på baggrund af den hidtidige udvikling og i mangel af bedre grundlag antages, at fællesnævnerne også vil gælde for disse situationer. Det første kriterium er en aktuel eller latent sikkerhedsmæssig dimension som eksemplificeret ved situationen fra New Orleans og Sydasien. Væsentligt mere udtalt er den egentligt militære sikkerhedsmæssige dimension kommet til udtryk i forbindelse med de internationale operationer på Balkan samt i Irak, Afghanistan og Sudan, for blot at nævne et par af de tidligere og igangværende indsatser på området. Et andet kriterium er opgaveløsningens akutte karakter. I mange situationer vil andre midler også og måske endda i sidste ende bedre kunne løse opgaverne, men de er ikke umiddelbart til rådighed. Der synes heller ikke 6

9 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder at være politisk vilje til, og formentlig er det ikke samfundsmæssigt overkommeligt, at etablere disponible kapaciteter på områderne. Ofte er det politiske krav, at noget må gøres. Handlekraft er politisk valuta, og her tilbyder forsvaret evnen til forholdsvis hurtigt til at kunne gå ind og indlede opgaveløsningen, som minimum indtil andre midler kan stilles til rådighed. Et tredje kriterium er behovet for kapaciteter, der kan operere helt eller delvist uafhængigt af traditionel samfundsmæssig infrastruktur. Denne kapacitet er i varierende grad en del af militære strukturer, fordi de i modsætning til civile organisationer er designet til at operere i områder, hvor infrastruktur samt samfærdsels og kommunikationsmidler er ødelagt som følge af kamphandlinger og ophøret af almindelige samfundsfunktioner. En yderligere analyse af emnet vil formentlig kunne afdække flere fællesnævnere, men i bund og grund er den helt overordnede faktor, om brugen af militære midler, i forhold til øvrige midler, samlet anses som mest relevant i situationen. Dette rationalitets og lønsomhedsprincip bliver lejlighedsvist kritiseret, og der ønskes fra forskelligt hold en mere principiel opgavefordeling, f.eks. i relation til humanitære operationer eller det humanitære aspekt af sammensatte opgaver. Dette synes dog ikke aktuelt at være et reelt alternativ. Tværtimod kan samtænkningsinitiativet ses som et forsøg på at forene flere overordnede samfundsmæssige hensyn, parallelt med at der opnås øget effekt af indsatsen. Hvorfor vælge et landmilitært styrkebidrag? Et yderligere interessant aspekt i forhold til emnet for denne artikel er, i hvilke sammenhænge enheder fra hæren kan forventes indsat frem for andre mulige styrkebidrag fra forsvaret. Enheder fra alle tre værn kan generere en militær effekt ind i et givet område, men kun enheder fra hæren kan interagere med lokalbefolkningen som en naturlig del af opgaveløsningen. Det må derfor antages, at såfremt der er et sådant behov, og intet andet taler afgørende imod, som for eksempel at undgå at danske soldater involveres for dybt i en eventuel stadig pågående konflikt, så vil et landmilitært styrkebidrag oftest være mest relevant. De seneste årtiers konflikter har som et generelt kendetegn især været karakteriseret ved, at omdrejningspunktet har været lokalbefolkningen. De rent militære konflikter har været en kamp om, mod eller blandt dele af befolkningen, men også andre operationstyper har haft lokalbefolkningen i fokus. Dette har naturligt medført, at enheder fra hæren ofte har været udsendt som det første valg, og i de situationer, hvor danske hærenheder ikke indledningsvis har været involveret, så er de senere kommet på banen som led i det længere træk frem mod opgavens endelige løsning. Der synes altid at være 7

10 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder et behov for før eller siden at arbejde frem mod en endelig løsning i tæt samspil med lokalbefolkningen. Intet tyder på, at dette vil forandres i fremtiden, snarere tværtimod. Dette betyder imidlertid ikke, at styrkebidrag fra de øvrige værn kan forventes at blive irrelevante; de besidder inden for deres felt evnen til en unik opgaveløsning, som ikke kan erstattes ved en øget indsats af landmilitære enheder. Værnenes karakteristika kan således give politikerne en bredere vifte af relevante og nyttige optioner at vælge blandt. Opgaver i geografisk perspektiv Fremtidige opgaver kan også anskues i et geografisk perspektiv. Opgaveløsningen har gradvist bevæget sig længere og længere væk fra Danmark og dermed til geografiske og klimatiske egne, der har meget lidt til fælles med vilkårene i Danmark. Denne udvikling må også forventes at ville fortsætte, og hæren er som nævnt allerede i færd med at indrette sig til det. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i 2005 udgaven af den åbne risikovurdering, at konflikter, der indirekte vil kunne true den vestlige verdens sikkerhed, overvejende vil finde sted i et bælte, der strækker sig fra Nordafrika over Mellemøsten til Sydøstasien, stort set sammenfaldende med den islamiske verden, samt i Afrika syd for Sahara. Sidstnævnte anses dog ikke at have samme strategiske betydning. Set i geografisk perspektiv synes Afrika dog alligevel at kunne blive et kommende indsatsområde for forsvaret i større stil. Konfliktpotentialet i Afrika er enormt, og med den øgede globalisering er behovet uomgængeligt. Det synes derfor utænkeligt, at de konkrete og latente behov vil blive ignoreret i det uendelige. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår opgaven vil blive indledt, ud over de hidtidigt gennemførte og igangværende spæde indsatser, samt hvordan og i hvilken takt den vil udvikles. Konfliktpotentialerne i Afrika er i hovedsagen landbaserede, hvilket i de konkrete situationer vil gøre overvejelser om landmilitære styrkebidrag uundgåelige, selv om personelrisikoen vil være en væsentlig faktor, og de logistiske udfordringer, i forhold til styrkebidrag fra de øvrige værn, vil være betydelige. Krav afledt af geografi og klima har både materiel og uddannelsesmæssige konsekvenser. Fælles for disse områder er nødvendigheden for forudgående investeringer i uddannelse og materiel for at kunne operere effektivt og med kort varsel, når behovet for indsats opstår. Opgaver i kulturmæssigt perspektiv Den kulturelle udfordring, forstået som soldaternes evne til at optræde hensigtsmæssigt under væsentligt anderledes kulturelle vilkår, har været 8

11 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder stadig stigende de seneste år. Den kulturelle kompleksitet vil yderligere øges i den kommende periode, hvorfor dette bør være et område, der også fremover gives betydelig uddannelsesmæssig opmærksomhed Den aktuelt kulturelle fællesnævner for indsættelsesområderne, den islamiske verden, er i sig selv yderst kompleks og tillige varierende fra område til område, herunder ikke mindst grundet indflydelsen af meget forskellige nationale samt stamme og klankulturer inden for rammerne af den islamiske fællesforståelse. Hertil kommer potentielt et for forsvaret endnu stort set uudforsket kulturmønster i Afrika syd for Sahara. Da kulturforståelse og kommunikation går hånd i hånd, vil sproguddannelse også i fremtiden være en essentiel forudsætning for hærens internationale opgaveløsning. Opgaver i tidsmæssigt perspektiv Tiden er også et opgavemæssigt perspektiv. Ofte er der som allerede nævnt både et politisk ønske om, og et konkret behov for, at handle hurtigt. Hertil kommer, at stort set al hidtidig erfaring viser, at militære indsatser som regel ender med at blive langvarige. Beredskab, dvs. evnen til at mobilisere en effekt forholdsvis hurtigt, er et traditionelt karakteristika for militære enheder, og dette byder sig selvfølgelig til, når mulighederne for at handle hurtigt i konkrete situationer skal overvejes. Hertil kommer udholdenhedsaspektet, der selv om udholdenheden for hærens vedkommende hidtil overvejende har været knyttet til geografisk nærhed til Danmark også er en fast bestanddel af beredskabsplanlægningen. Det væsentlige aspekt i relation til tiden er derfor i forhold til hærenheder især forbundet med afstanden fra Danmark, som den kommer til udtryk i forbindelse med deployering, genforsyning og kommunikation, samt behovet for at kunne vedligeholde den indsatte styrke ved uddannelse og rotation af friske enheder. Den igangværende debat om udsendelsesperiodens længde er blot ét udtryk for konsekvenserne af de langvarige missioner. Opgaver i typemæssigt perspektiv Et sidste perspektiv er typen af operationer, hvilket delvist følger af de anførte kriterier for valg af militæret som det, i hvert fald indledningsvist, foretrukne middel. Det, der især adskiller militæret fra samfundets øvrige midler, er imidlertid evnen til at løse opgaver i et decideret fjendtligt miljø, og dette særkende bør ikke fortabes gennem overdrevent fokus på evnen til at deltage i mindre krævende operationstyper. I sidste ende skal forsvaret, og dermed også hærens enheder, kunne kæmpe og vinde, og dette bør forblive målestokken for, hvordan enhederne organiseres, udrustes og uddannes. 9

12 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Den politiske dagsorden relaterer sig i stadig stigende grad til værdier, og forsvaret kan derfor forvente i stadig større grad at ville blive pålagt opgaver, der enten direkte eller indirekte er begrundet i at fremme internationalt anerkendte og af Danmark understøttede værdi og normsæt. Med andre ord opgaver, der ikke nødvendigvis udgør en konkret sikkerhedsudfordring for Danmark. Også i denne sammenhæng vil et landmilitært styrkebidrag kunne yde et unikt bidrag i kraft af interaktionen med lokalbefolkningen. Mens styrkebidrag fra de andre værn vil kunne demonstrere overordnet solidaritet med det styrende værdisæt, så kan konkrete værdier og normer bedst forankres i lokalbefolkningen ved et tæt, gensidigt samarbejde. Det værdibaserede element influerer hvad forsvaret skal gøre, men i lige så høj grad hvordan opgaverne forventes løst. Opgaveløsningen bevæger sig derved i sin udførelse potentielt ud over de hidtil forankrede regelsæt, der er fastsat i internationale konventioner og forordninger. Dette betyder et afledt fokus, der nok fremmer de styrende værdier, men som samtidig påvirker et mere snævert ønske om militær effektivitet. Det skal her erindres, at de eksisterende konventioner har til formål at beskytte krigens ofre, men at de samtidig sætter militær effektivitet i højsædet for så vidt angår begrebet militær nødvendighed. Med et udvidet værdigrundlag kan militær nødvendighed ikke længere ses som et i sig selv validt argument for valg af metode eller middel. Den værdistyrede udvikling kan blandt andet ses i debatten om Danmarks deltagelse i koalitionen i Irak og i den aktuelle sag om behandlingen af tilbageholdte irakere i Camp Eden i Sammenfatning af perspektiverne for fremtidige internationale opgaver Samlet kan det anføres, at udviklingen for så vidt angår de internationale opgaver, som hæren kan forventes pålagt, peger i retning af, at opgaveløsningen bevæger sig længere og længere væk fra Danmark, både i geografisk, klimatisk og ikke mindst kulturel forstand, samt at opgavespektret i form af formålet samtidig udvides betragteligt. Hertil kommer, at måden, opgaverne løses på, kan forventes at ville blive yderligere indbundet i et måske i nogle situationer diffust værdi og normsæt, men hvis nøje efterlevelse alligevel i sidste ende kan udgøre forskellen på strategisk og taktisk succes eller fiasko. Hærenheder vil som hidtil kunne forvente at blive anvendt i de situationer, hvor de i forhold til øvrige rådige midler er bedst egnet, men typen af opgaver er ikke i samme grad forudsigelig. På trods af den øgede bredde i opgavespekteret er der dog intet, der tyder på, at opgaverne ikke som hidtil især vil være knyttet til situationer, der rummer en konkret eller potentiel militær sikkerhedsdimension. Opgaverne må som nævnt forventes at skulle 10

13 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder løses i stadig større afstand fra Danmark og under geografisk, klimatisk og kulturelt meget anderledes betingelser. Disse betingelser kan i tilgift forventes at være meget varierende fra operation til operation. Dette stiller en lang række krav til organisering, udrustning og uddannelse af enhederne. Samtidig må der forventes et ønske om at kunne handle hurtigt, og dette over større afstand end hidtil, samt om at kunne vedligeholde indsatsen i en længere periode. Den igangværende omlægning af hærens struktur er rettet mod at styrke netop disse forhold, men det er relevant at overveje, om mere kan gøres. Operationsmiljøet for indsatte hærenheder Ud over ovennævnte vilkår for opgaveløsningen kommer den indflydelse, der udøves af selve operationsmiljøet. Dette må forventes karakteriseret ved en stadig øget kompleksitet og risiko. Endvidere vil opgaveløsningen for danske hærenheder finde sted i en multinational ramme på stadigt lavere organisatorisk niveau med deraf følgende behov for at tilpasse standarder, procedurer og teknikker til et fælles grundlag. Konkrete opgaver løses herudover ofte i samarbejde med og under bistand til lokale sikkerhedsstyrker. Såvel symmetriske som asymmetriske trusler kan være en faktor under opgaveløsningen. Mens det vil være forholdsvis let at fastlægge omfanget af en symmetrisk trussel i forbindelse med konkrete opgaver, betyder den generelle sikkerhedsmæssige situation, at asymmetriske trusler vil kunne manifestere sig under opgaveløsninger, selv hvor det ikke umiddelbart forventes. Den asymmetriske trussel i forhold til danske enheder er global og konstant alene af den grund, at Danmark er en international aktør og dermed underlagt truslen fra den nu globale terrorisme. Selv om Danmark for eksempel formelt er en uvildig tredjepart i forbindelse med en konkret konfliktløsningsopgave, betragtes Danmark samtidig som part i den globale kamp mod terror. Danske enheder vil derfor altid udgøre et potentielt, måske endda lønsomt, mål, idet sårbarheden alt andet lige vil øges under indsættelse i områder, der er karakteriseret ved svage eller ikke eksisterende nationale sikkerhedsstyrker, samt grundet en eventuel øget nærhed til de forskellige arnesteder eller støttemiljøer for international terrorisme. Heraf følger et stadig mere akut behov at have fingeren på pulsen i missionsområdet samt for at enhederne som standard under al operativ opgaveløsning besidder integrerede midler til selvbeskyttelse. Konfliktpotentialer og indsættelsesbehov må forventes at forekomme med øget hyppighed i underudviklede lande, med deraf følgende mindre udviklet eller ophørt regulering af lov og orden. Dette vil ofte være områder, der ud over en eventuel regulær militær trussel er karakteriseret ved udtalt 11

14 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder spredning af våben uden for regeringskontrol og et udvisket skel mellem militære kombattanter og bevæbnede civile, stammer, klaner, kriminelle grupper og så videre. Alt sammen forhold, der øger kompleksiteten i opgaveløsningen for enhederne og de enkelte soldater og aktualiserer behovet for at kunne deltage i fuldspektrumoperationer. Det vil være en grov forenkling at karakterisere alle potentielle modstandere som værende tilbagestående i militærteknologisk forstand, selv om truslen under for eksempel stabiliseringsoperationer i hovedsagen må forudses at være fra håndvåben, enkelte tungere våben og forskellige improviserede midler baseret på miner og sprængladninger. Erfaringer med vejsidebomber, for eksempel i Irak og til dels Afghanistan, viser, at selv mindre grupper må påregnes at kunne råde over, eller over tid forventes at få adgang til, forholdsvis sofistikerede systemer med deraf følgende konstant behov for de mest avancerede modmidler. Tilsvarende viser al hidtidig erfaring, at selv dårligt organiserede konventionelle eller ukonventionelle modstandere overraskende hurtigt viser sig i stand til at tilpasse sig og udvikle komplekse taktikker og teknikker for at kunne udnytte de indsatte enheders sårbarhed. Som hovedregel må hærens opgaveløsning forventes koncentreret om de befolkningstunge områder, selv i mindre urbaniserede lande. Sikkerhedsudfordringerne ligger ikke i øde ørken eller bjergområder, men i befolkningscentrene, og opgaverne for hærenheder uanset art og type vil især skulle løses i tilslutning til lokalbefolkningen. Heraf følger blandt andet den risiko, der ligger i, at irregulære styrker netop søger at drage fordel af den beskyttelse, som de opnår ved at blande sig med civile. Erfaringer fra Irak viser, at oprørerne er yderst sårbare over for højteknologiske opklaringsmidler og avanceret våbenvirkning, når de antræffes uden at kunne gemme sig blandt civilbefolkningen. Generelt må operationsmiljøet forventes karakteriseret ved ringe eller ødelagt infrastruktur, og den beskedne infrastruktur, der måtte være til rådighed, bør tilfalde den i forvejen nødlidende civilbefolkning. De indsatte enheder må derfor kunne operere uafhængigt af selv den mest basale infrastruktur. Forventede opgaver for indsatte hærenheder Fuldspektrumoperationer De forudseelige opgaver og dertil knyttede operationsmiljøer vil fortsat indebære behov for, at danske hærenheder kan deltage i det fulde spektrum af operationer. Indsatserne må forudses at indebære en stadig vekslen mellem, eller samtidig, taktisk opgaveløsning i relation til de tre overordnede kategorier, kampoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. I 12

15 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder den hårde ende af opgavespektrummet dvs. egentlige kampoperationer vil stabilisering og støtte spille en væsentlig rolle på grund af kombinationen af symmetriske og asymmetriske trusler samt behovet for bistand til lokalbefolkningen og andre aktører som følge af ødelagte samfundsstrukturer. I den modsatte ende af spektrummet, hvor opgavens formål overordnet set er at yde støtte, betyder nødvendigheden af i givet fald aktivt at kunne imødegå asymmetriske trusler og terroranslag, at muligheden for egentlig kamp ikke kan udelukkes. Dette forhindrer selvfølgelig ikke, at operationsformerne, især i den bløde ende af spektrum, kan finde sted i deres rendyrkede form, men dette kan ikke længere ses som det generelle princip. Behovet for at kunne kombinere væsensforskellige indsatser i rammen af den samme overordnede operation er ikke knyttet til de organisatoriske niveauer ved den indsatte styrke. Som oftest vil det være områdets størrelse eller karakteristika samt konfliktens karakter, der medfører behov for en samtidig eller vekslende opgaveløsning, og ikke enhedsstørrelse eller niveau. Udviklingen må således forventes at medføre, at disse karakteristika vil gøre sig gældende på stadig lavere og lavere organisatoriske niveauer og dermed også for mindre, taktiske enheder. Dette skyldes blandt andet, at udviklingen tilsiger, at enhederne grundet den teknologiske udvikling og det mindre antal styrker til rådighed får ansvar for stadig større landområder. Det er ikke usædvanligt, at en enhed af bataljonsstørrelse får ansvar for et landområde større end Jylland og med en betydelig større befolkning. Når dette kombineres med svage eller ikke eksisterende lokale administrationer, generelt fravær af lov og orden, udtalt våbenspredning, samfundsskadelig og destabiliserende kriminalitet i stor stil samt en generel tendens til vold og berigelse på bekostning af fællesskabet, så vil en sådan enhed allerede i udgangspunktet være mandskabsmæssigt presset til det yderste. Udviklingen mod bidrag i organisatorisk perspektiv med mindre danske enheder, der indpasses i en multinational ramme, har også den konsekvens, at enheder på lavere organisatoriske niveauer må kunne løse opgaver, der normalt varetages af foresatte enheder. Det gælder især opgaver, der har en unik national dimension. Dette omfatter ikke kun forvaltningsrelaterede og logistiske forhold, selv om dette volumenmæssigt vil udgøre hovedparten af disse opgaver, men blandt andet også varetagelse af det nationale ansvar, der er knyttet til de internationale konventioner, for eksempel opgaver i forbindelse med håndtering af tilbageholdte personer mv. Den kapacitetsbaserede tilgang, hvor danske styrkebidrag i fremtiden i højere grad må ventes at ville bestå af en eller flere udvalgte kapaciteter frem for et afrundet hele, betyder, at evnen til at veksle mellem flere opgaver bør tillægges øget vægt i uddannelsen. Kampstøtteenheder og støtteenheder vil 13

16 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder lige som kampenheder kunne forvente skiftende behov for opgaveløsning, herunder også behov for at kunne løse opgaver, der ligger uden for eventuelle specialer. Denne udvikling vil gøre det hensigtsmæssigt og i nogle situationer decideret nødvendigt at enhederne kan optræde i flere roller. Fælles for alle enheder uanset type vil være, at de skal kunne optræde i en kamprolle, selv om dette måske ikke er deres organisatoriske hovedopgave. I konventionelle indsatsmiljøer er sårbarhed især forbundet med en koncentration af egne styrker, mens det generelt forholder sig omvendt i ukonventionelle trusselsmiljøer. I forhold til ukonventionelle trusselsmiljøer medfører udviklingen herudover overordnet set det skisma, at mens truslen peger på behovet for en mere koncentreret indsættelse af enhederne, så giver den teknologiske udvikling, herunder den endnu spæde netværksbaserede tilgang, mulighed for spredt indsættelse af selv mindre enheder, men med øget sårbarhed til følge. Perspektivet for den netværksbaserede tilgang, herunder muligheden for på sigt i endnu højere grad at adskille tilstedeværelse og effekt, vil give mulighed for at løse dette problem, men dette er for landstyrkernes vedkommende endnu fremtidsmusik. Imod en sådan teknologisk løsning taler imidlertid det fortsatte behov for i rammen af stabiliseringsoperationer at kunne finde fælles løsninger på problemerne i snævert samarbejde med lokalbefolkningen. Det vil derfor være decideret uhensigtsmæssigt som generelt princip at følge udviklingen mod højteknologiske, men bemandingsmæssigt svage enheder, men det vil være lige så uhensigtsmæssigt ikke at udnytte den teknologiske udviklings muligheder, hvor dette er relevant. Der er med andre ord brug for en balanceret tilgang. Værdiaspektets indflydelse Den aktuelle fokus på værdier påvirker som nævnt såvel hvilke opgaver, der gives til forsvaret, som hvordan de forventes løst. Det gamle udtryk, vis mig hvem du omgås, så skal jeg fortælle dig, hvem du er, beskriver på glimrende vis rækkevidden af dette. Danske hærenheder vil formentlig udelukkende indgå i multinationale sammenhænge, og dette på stadigt lavere organisatorisk niveau i takt med at enhedsstørrelsen i hæren reduceres. Det må desuden forventes, at opgaverne indebærer, at der ofte vil skulle gennemføres operationer i nært samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker. Det er uomgængeligt, at danske enheder skal holdes ansvarlige for deres handlinger, men værdiaspektet udstrækker denne ansvarlighed til også at omfatte samarbejdspartnernes handlinger. Dette er generelt ikke et problem i forhold til koalitionspartnere, som vi deler værdier med, men det kan give vanskeligheder i forhold til muligheden for et effektivt samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker, der ofte vil være forankret i et 14

17 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder væsentligt anderledes værdigrundlag end det danske. Værdidebatten indebærer risiko for berøringsangst i forhold til de lokale strukturer, som netop gerne skulle engageres og styrkes med henblik på at kunne afslutte opgaveløsningen. Hvorvidt der er behov for en mere robust indstilling til emnet fra dansk side, vil jeg overlade til den enkelte at danne sig en mening om, men kombinationen af behovet for at kunne interagere med partnere, som efter dansk målestok måske ikke er helt fine i kanten, og ønsket om at bidrage til en generel menneskeliggørelse af deres metoder taler for, at muligheder, midler og metoder udvikles yderligere. Heri ligger der først og fremmest en uddannelsesopgave, men også et holdningsspørgsmål. Disse forhold kan synes banale med det nuværende engagement, men betydningen øges, når hæren med den kommende struktur bliver i stand til med kort varsel at bidrage med føringselementer på de højere taktiske niveauer som Land Component Command, division og brigade. Værdiaspektet har endnu en betydning. Med en betydelig del af de nuværende og forudseelige indsættelsesmiljøer karakteriseret ved et udtalt behov for stabiliseringsoperationer får vilkårene for den militære opgaveløsning en yderligere dimension. På mange områder vil der være tale om en form for international sanktioneret myndighedsudøvelse til støtte for det internationale samfund og de lokale myndigheder en form for politioperationer. Herved får det, der traditionelt opfattes som kamppladsen, ydermere karakter af et gerningssted med deraf følgende krav om at kunne håndtere bevisførelse, dokumentere lovovertrædelser samt kunne sondre mellem skyldige og uskyldige. Endvidere bliver behovet stadig mere udtalt for, at enheder og soldater i såvel ord som handling til stadighed optræder i nøje overensstemmelse med de værdimæssige forudsætninger samt det formelle lov og bestemmelsesgrundlag. Individuelle soldaters fejltrin kan således få strategiske konsekvenser. Manøvrekrigsførelse Den fremtidige formålsbaserede tilgang til opgaveløsningen, som i tilgift er værdistyret, betyder, at perceptionen ude som hjemme i højere grad må forventes at blive styrende for operationerne. Jeg omtalte tidligere betydningen af vilje og evne samt af værdiaspektet. Med et fremtidigt fokus, der i øget grad skifter fra at søge at ramme modstanderens vilje frem for evne samt påvirke hans værdier, er der behov for at udvikle den operative tænkning i den retning. Også dette er en uddannelsesopgave, men der vil være afledte konsekvenser i form af at sikre rådighed over egnede midler. Dette tankegods er forankret i konceptet om manøvrekrigsførelse (manoeuvre warfare) som modsætning til traditionel nedslidning (attrition). Manøvrekrigsførelse er 15

18 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder efterretningsbaseret, hvilket taler for et øget fokus på tilvejebringelse af egnede indhentningsmidler på alle niveauer. Det taktiske handlingskredsløb i relation til manøvrekrigsførelse er knyttet til cyklussen find fix strike exploit. Modstanderen skal lokaliseres, fastholdes og rammes, og den opnåede fordel skal kunne udnyttes. Ud over rådighed over egnede midler ligger der også et organisatorisk aspekt i denne mentale opgavedeling. Enhederne skal fast eller situationsbestemt råde over komponenter til varetagelse af alle fire delopgaver. Cyklussen forekommer umiddelbart især anvendelig i forbindelse med egentlige kampoperationer, men det forholder sig ikke kun sådan. Handlingskredsløbet er mindst lige så anvendeligt i forbindelse med udviklingen af for eksempel CIMIC projekter som under angreb fra bevægelse, blot får de enkelte termer en anderledes betydning. Manøvrekrigsførelsen er dermed brugbart som et fælles koncept inden for det fulde spektrum af opgaver. Ønsket om den mest effektive organisering af et styrkebidrag må fortsat forventes at udgøre et centralt element i forberedelserne. Imod dette taler hensynet til at drage nytte af de generelle forberedelser ved udnyttelse af eksisterende enheders organisatoriske struktur i videst muligt omfang. Enhver operation er unik, og der må i forbindelse med overvejelserne om hvert eneste styrkebidrag forventes at kunne opstilles velbegrundede behov for ekstra kapaciteter, som ikke er en fast del af den enhed, der i den givne situation er forudset som grundstamme for det samlede styrkebidrag. Modsat kan der også forudses at være elementer ved enheden, der måske kan udspares og dermed gøre indsatsen billigere. Ideen om at basere den generelle organisation af hærenhederne på et modulært værktøjskasse princip, hvorfra der situationsbestemt kan plukkes sammenhængende mindre enheder og kapaciteter, er formentlig det bedst opnåelige. Udfordringen ligger i at effektivisere denne proces gennem forudgående uddannelse af enhederne under udnyttelse af samme modularitet samt at respektere modulernes interne integritet på det fastsatte organisatoriske niveau. En styrkelse af grundlaget for at tilpasse den faste organisation til specifikke behov kan også findes ved at multi role sjældent udsendte, men ellers uundværlige specialkapaciteter til også at kunne løse mere generelle opgaver. Det vil sige en mere fleksibel anvendelse af de rådige kapaciteter. Krav til struktur og uddannelse Som nævnt er hæren i fuld gang med at styrke en række nøje udvalgte operative kapaciteter inden for rammen af forsvarets samlede økonomi og i overensstemmelse med den besluttede vægtning mellem de operative kapaciteter ved de tre værn. Denne udvikling er knap slået igennem endnu, 16

19 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder herunder ikke mindst etableringen af de stående, deployérbare landmilitære kapaciteter baseret på et reduceret divisionshovedkvarter med en stående brigade (1. Brigade), en tilnærmelsesvis stående brigadekadre (2. Brigade), der ud over at besidde en egen operativ kapacitet som uddannelsesbrigade producerer hovedparten af enhederne til det løbende engagement, og en række stående divisionstropper samt en operativ logistikstruktur. Omvendt opleves den igangsatte optimering af støttestrukturen allerede som belastende for de operative enheder, selv om dette formentlig er et overgangsfænomen. Transformationen blev indledt i januar 2005, og erfaringer med etableringen af de stående enheder er endnu ikke til stede i nævneværdig grad bortset fra den helt åbenbare, at det kun kan gå for langsomt. Der vil i perioden frem til 2010 være kritiske kapaciteter under etablering, der allerede er et akut behov for nu. Den igangværende forberedelse af et forøget bidrag til Afghanistan fra foråret 2006 er udtryk for dette. Opbygningstakten er imidlertid især økonomisk begrundet, idet der i strukturen og rekrutteringspotentialet er afsæt til en væsentlig hurtigere enhedsopbygning. 2. Brigade varetager den nye firemåneders værnepligtsuddannelse, herunder produktionen til det nationale totalforsvarsbehov samt tilvejebringelse af rekrutteringsgrundlaget for det løbende internationale engagement og hærens stående styrke, samt reaktionsstyrkeuddannelse og produktion til vedligeholdelse af størstedelen af enhedsbehovet i forbindelse med det løbende internationale engagement. Herudover udgør 2. Brigade i sig selv en delvis stående operativ kapacitet. Erfaringerne fra det første år lover godt; rekrutteringspotentialet dækker generelt behovet, og enhederne får en god og dækkende uddannelsen inden udsendelse. 2. Brigade har dermed potentiale til fremover at blive en solid krumtap i en produktion, der skal gøre det muligt for hæren at varetage et ganske betragteligt løbende internationalt engagement med en operativ kompleksitet, der kan tilgodeses af tiden til uddannelse i produktionscyklussen. På negativsiden er den foreløbige erfaring, at produktionen ved 2. Brigade ikke helt i forudset omfang hviler i sig selv. Den fortløbende produktion og udsendelse til det løbende engagement trækker med det aktuelle ambitionsniveau tunge veksler på den endnu beskedne stående operative struktur ved 1. Brigade og divisionstropperne. Dette skyldes især, at 2. Brigade aktuelt varetager hovedparten af enhedsproduktionen til to bataljonskampgrupper pr. halvår, hvor den reelt kun er dimensioneret til produktionen til én. Hovedproblemet er ikke antallet af soldater, men det forhold, at der er tale om produktion til flere missioner, der hver især forudsætter en førings, føringsstøtte og logistisk struktur med mange specialistfunktioner. 17

20 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Under alle omstændigheder så indebærer trækket på stående styrke risiko for at påvirke professionaliseringen og indsatsberedskabet ved de stående enheder i uacceptabel grad. Det samme gælder som nævnt de aktuelle konsekvenser af den igangsatte centralisering af støttestrukturen ved forsvaret som helhed. Denne belastning er imidlertid forudset som en midlertidig konsekvens af forligsimplementeringen, hvorfor det må antages, at de negative konsekvenser svinder, i takt med at de nye strukturer falder endeligt på plads. Belastningen er dermed formentlig knyttet til det aktuelt meget betydelige ambitionsniveau, set i forhold til hvor langt de nye strukturer reelt er nået opbygningsmæssigt kun godt ét år inde i den samlede femårige omlægningsperiode. Selv om der således formentlig er tale om en forbigående konsekvens, er den alligevel yderst uheldig, idet den nye stående operative struktur tidligt i udviklingsforløbet er meget skrøbelig. Det skal her erindres, at de stående operative enheder ikke kun skal gøre det muligt at handle med kort varsel, men også at løse skarpere opgaver og især operere i miljøer med betydelig øget kompleksitet og risiko. De aktuelle vilkår med en gradvis, økonomisk afpasset, forøgelse af bemandingen ved hærens stående enheder kombineret med behovet for afgivelser til det løbende engagement betyder, at etableringen af stående enheder i de kommende år nødvendigvis vil være meget snævert fokuseret på tilvejebringelse af forholdsvis få, højt prioriterede kapaciteter. Dette omfatter dels enheder til igangværende missioner som for eksempel Afghanistan, dels til NATO Response Force. Mens det isoleret set vil være hensigtsmæssigt at have et så konkret sigte med enhedsopbygningen, vil en meget snæver opbygning ikke være uden ulemper for den samlede stående struktur. Enheder uden den fornødne prioritet vil indtil den fornødne redundans er tilvejebragt opleve afgivelse af personel og materiel til højere prioriterede formål, hvilket i hvert fald på kort sigt modvirker professionaliseringen af strukturen som helhed. Aktuelt er bemandingen ved de stående enheder i hæren, grundet manglende rådighed over lønsummer, noget lavere end forudsat i implementeringsplanerne, hvilket forstærker de uheldige følger af de aktuelt markante behov for støtte til andre dele af strukturen. Målsætningen med et antal højt professionelle kapaciteter til opdukkende og særligt komplekse opgaver suppleret med en produktionsstruktur til det løbende engagement vurderes alligevel overordnet set strukturelt at kunne opfylde det fremadrettede behov, men som nævnt ovenfor er det væsentligt at undgå, at tilbagevendende behov for betydelig støtte til uddannelses og produktionsstrukturen samt støttestrukturen udhuler den stående komponent, samt at den endnu skrøbelige stående operative struktur gives mulighed for at vokse sig stærk. 18

21 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Der er i forsvarsforliget mulighed for at se på den ændrede værnepligt for så vidt angår varigheden og størrelsen af produktionen til totalforsvarsbehovet. De foreløbige erfaringer med den ændrede uddannelse peger på, at de unge er motiverede for at gennemføre reaktionsstyrkeuddannelsen i forlængelse af værnepligten og efterfølgende tage en tørn ved en af de igangværende missioner. Med den forholdsvis høje profil, som forsvarets internationale engagement har i den danske offentlighed, er der ingen grund til at forvente, at denne opbakning vil svinde. De muligheder, der måtte være for at optimere værnepligtsuddannelsen, bør derfor udnyttes for at bidrage til, at produktionsstrukturen i højere grad kommer til at hvile i sig selv for så vidt angår opstilling af enheder til varetagelse af det løbende engagement. Samtidig er det dog væsentligt at tilsikre, at den fortsatte positive effekt af værnepligten bevares, samt at behovet til totalforsvarsberedskabet opfyldes. Sammenfattende må det vurderes, at den struktur, der aktuelt er i støbeskeen, med ganske få justeringer vil kunne bringes til at tilgodese behovet for at kunne handle hurtigt og løse opgaver med en betydelig kompleksitet og risiko samt at kunne vedligeholde indsatsen i missionsområderne i en længere periode. Ud over den strukturelle balance som omtalt ovenfor er der imidlertid også en andre række forhold, der påkalder sig opmærksomhed, hvilket jeg kort vil beskrive i det følgende. Fuldspektrumoperationer og stabiliseringsoperationer Hærenhederne må kunne deltage i det fulde spektrum af operationer som en stadig vekslen mellem taktisk opgaveløsning i relation til kampoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Hvor overskriften for det internationale engagement i 1990 erne var fredsstøttende operationer, og overskriften aktuelt er mere robuste stabiliseringsoperationer, peger udviklingen og trusselsmiljøet som nævnt på, at det fremadrettet bliver evnen til at kunne deltage i fuldspektrumoperationer, der kommer i fokus. Dette kan for eksempel være i form af forholdsvis håndfaste stabiliseringsoperationer, som tidligt i missionens levetid potentielt kan indeholde et endda meget markant islæt af kampoperationer. Dette vil være et operationsmiljø, som i første omgang forudsætter indsættelse af fuldprofessionelle, stående enheder, der kan håndtere kompleksiteten og risikoen i operationsmiljøet, dvs. enheder fra specialoperationsstyrkerne, 1. Brigade og divisionstropperne. I takt med at opgaveløsningen skrider frem, må operationsmiljøet forventes at blive mere benignt med deraf følgende mulighed for at overgå til en vedligeholdende driftsfase, baseret på den løbende enhedsproduktion fra 2. Brigade. 19

22 Det fremtidige operationsmiljø kravene til hærenheder Fælles for indsatsen i begge faser er behovet for at kunne løse opgaver i samarbejde med og under prægning af lokale sikkerhedsstyrker. I begyndelsen vil behovet endvidere omfatte støtte til etablering, uddannelse og opbygning af disse sikkerhedsstyrker. Instruktør og vejlederrollen er en del af de militære enheder, hvorfor disse aspekter ikke er en markant ny udfordring, men effektiv uddannelsesbistand forudsætter kulturforståelse i forhold til de lokale miljøer, hvori opgaven løses. Behovet for kulturforståelse er som allerede nævnt også implicit i det forhold, at opgaverne for hærenheder uanset art og type især vil skulle løses i tilslutning til lokalbefolkningen. På samme måde som CIMICfunktionen er blevet udviklet over det seneste tiår, kan en yderligere fokusering på en ekstern uddannelses og mentorrolle føre til en mere målrettet og effektiv indsats på området. Fra dansk side viges aktuelt tilbage fra at tilknytte deciderede rådgivningsteams til lokale sikkerhedsstyrker på det lave taktiske niveau. Dette er for eksempel tilfældet i Irak og Afghanistan, fordi det som udgangspunkt ikke kan tilsikres, at operationerne altid lever fuldt op til vestlig standard. Begrænsningen skyldes formentlig, at vi ikke anser os selv for robuste nok til at håndtere eventuelle situationer, hvor dette ikke skulle være tilfældet. Konsekvensen er selvfølgelig, at vi risikerer at spille os muligheden af hænde for effektivt at præge de lokale sikkerhedsstyrkers udvikling og adfærd. Betydningen af at kunne kombinere væsensforskellige indsatser i rammen af den samme overordnede operation vil stadig øges. Kampstøtteenheder og støtteenheder må lige som kampenheder kunne løse deciderede kampopgaver, blandt andet fordi deres egen overlevelse tilsiger dette. Konsekvensen er som nævnt ovenfor et øget uddannelsesbehov, men mulighederne for at kampstøtteenheder og støtteenheder kan skifte rolle bør herudover undersøges yderligere. Kampstøtteenheder og støtteenheder bør uddannes og udrustes til også at kunne optræde i en infanterirolle og som sådan, ud over varetagelse af egenbeskyttelsen, også løse bevogtningsopgaver og almindeligt forekommende sikringsopgaver i et tildelt ansvarsområde. Dette er allerede en del af målsætningen med den igangværende udvikling af de stående operative kapaciteter. Andre konkrete rollemuligheder bør imidlertid også undersøges. Dette kunne omfatte artillerienheder i en CIMIC rolle, ingeniørenheder som udførende i forhold til CIMIC projekter og alle enhedstyper, f.eks. et infanterikompagni eller et haubitsbatteri, i en uddannelses og mentorrolle. Underafdelingen kan som force multiplier støtte og rådgive i forbindelse med etableringen af en lokal sikkerhedsenhed på afdelingsniveau. Hærens førerpersonel uddannes to niveauer op i forhold til den funktion, de aktuelt besidder. Dette føringsmæssige overskud er essentielt for at kunne forstå 20

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig:

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD BEV NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD BEV NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Overgangsuddannelse for reservepersonel, Totalforsvarsunderafdelingen, Bevogtning B. Kort navn C. Formål Uddannelsen skal

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere