Center for Grøn Beton

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Grøn Beton"

Transkript

1 Center for Grøn Beton Bøjning af armerede bjælker Instabilitet af søjler Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22

2 Titel: Udført af: Bøjning af armerede bjælker Instabilitet af søjler Claus Vestergaard Nielsen Dato: December 22 ISBN: Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. Side 2

3 Indholdsfortegnelse. INDLEDNING PRØVNINGSOMFANG BETONRECEPTER ARBEJDSKURVER I REN BØJNING FORMÅL METODEBESKRIVELSE MÅLTE MATERIALEEGENSKABER RESULTATER AF BØJNINGSFORSØG INSTABILITET AF BJÆLKESØJLER FORMÅL METODEBESKRIVELSE RESULTATER AF SØJLEFORSØG KONKLUSIONER BØJNINGSFORSØG SØJLEFORSØG REFERENCER...21 Appendiks oversigt APPENDIKS A TRYKARBEJDSLINIER FOR BETON A1 APPENDIKS B TRYKARBEJDSLINIER FOR BETON P7 APPENDIKS C PRØVNINGSRAPPORT FOR ANVENDT ARMERING APPENDIKS D SØJLEBEREGNING MED FIRE-2D Side 3

4 . Indledning I centerkontrakten Ressourcebesparende betonkonstruktioner (kaldet "Grøn Beton") er der i projektfasen udvidet pakke gennemført fire faglige aktiviteter: BK1: Mekaniske egenskaber BK2: Brand BK3: Udførelse BK4: Holdbarhed Denne rapport indeholder delresultater fra prøvning udført i den faglige aktivitet BK1: Mekaniske egenskaber. I BK1 - udvidet pakke udføres følgende undersøgelser: Materialeundersøgelser Trykarbejdskurver Spaltetrækstyrke Temperaturudvidelseskoefficient Fugtbevægelser/svind Udmattelsesstyrker Krybning ved moderat lastniveau Konstruktionsundersøgelser Armerings forankringsevne Forskydningsbæreevne af bjælker Bøjningsbæreevne af bjælker Instabilitet af bjælkesøjler For en given beton vil det være relevant at udføre alle ovennævnte prøvninger afhængigt af det tiltænkte anvendelsesområde. Det er imidlertid ikke muligt indenfor rammerne af Grøn beton at gennemføre samtlige prøvninger for alle betoner udvalgt til stor pakke. Det er derfor valgt at begrænse prøvningerne for de enkelte betoner. Denne rapport beskriver resultater fra den udførte prøvning vedr. bjælkebøjning og søjleinstabilitet. De øvrige forsøgsresultater fra BK1 er rapporteret i Grøn Beton fagrapporterne: BK1 Stor Pakke, Mekaniske Egenskaber, Februar 21. "Arbejdskurver, spaltetræksstyrke og udmattelsesundersøgelse, December22. "Forskydningsbæreevne af bjælker. Forankring af gevindstænger, December 22. "Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning, December 22. Side 4

5 1. Prøvningsomfang På baggrund af resultater opnået i centerkontraktens første faser (grundpakken og stor pakke), har centerkontraktledelsen udvalgt et antal aggressive og passive betoner til udvidet pakke (Tabel 1). Beton Cement "Grønt" tiltag Støbes hos PR NRC - Unicon, Horsens P3 NRC slamaske Unicon, Horsens P5 NRC betonslam Unicon, Horsens P7 Bygg C flyveaske fra bio. Sydsten, Malmø AR SAC - Unicon, Horsens A NRC (cementen) Unicon, Horsens A1 NRC højt flyveaskeindhold Unicon, Horsens A3 NRC slamaske Unicon, Horsens A6 ANL stenmel Sydsten Tabel 1: Betoner udvalgt til udvidet pakke generelt. I BK1 - udvidet pakke er det valgt helt at udelade prøvning af betonerne A og A6 af økonomiske og tidsmæssige årsager. A er udeladt da denne umiddelbart er lovlig at anvende i henhold til gældende normer. A6 er udeladt da det er besluttet at denne ikke indgår i demobroen. Desuden er P3 udeladt af økonomiske og tidsmæssige årsager, da den ikke indgår i Demobroen. Bjælkebøjning og søjleinstabilitet undersøges for de 2 betontyper A1 og P7 for at sammenligne 2 betontyper, der ligger langt fra hinanden mht. både sejhed og styrke. Side 5

6 2. Betonrecepter Betonrecepterne for de betragtede betoner er angivet i Tabel 2. Alle prøveemner for en given beton er støbt med beton fra ét læs. Materiale Type A1 P7 kg/m³ kg/m³ Cement SAC - - NRC 26,9 - Bygg C - 194, Mikrosilica Pulver 17,2 - Flyveaske Danaske B1 137,3 - Restprodukt Slamaske Lynetten - - Betonslam (tørstof) Stenmel /2 Hardeberga - - Flyveaske fra bio. - 79, Vand Vandværksvand 132, 166,6 Sand /2 A Vestbirk /8 Östervang - 18 Sten 1 4/8 A Eikefet 8/16 Dalby Sten 2 8/16 A Eikefet /25 Dalby Sten 3 16/32 A Eikefet Luftindbl. Conplast AEA316 1:5, Plast Conplast 212,88 - Peramin V -,45 Superplast Strukturo BA1,81 Peramin F -,72 Målt luft 6,2 % 2, % Ækv. v/c,426,713 Støbetidspunkt kl kl Tabel 2: Recepter for betoner afprøvet mht. bjælke- og søjleforsøg. De angivne værdier er de faktiske værdier (VOT). A1 er støbt hos Unicon i Horsens og P7 hos Sydsten i Malmø. Side 6

7 3. Arbejdskurver i ren bøjning 3.1 Formål Det undersøges om beregningsmetoderne i DS 411:1999 giver overensstemmelse med udførte bøjningsforsøg mht. bæreevne og arbejdskurve. R R P P Figur 1: 4-punkts forsøgsopstilling. Alle mål i mm. 3.2 Metodebeskrivelse Forsøgene udføres som 4-punkts bøjning på armerede betonbjælker med dimensioner mm (Figur 1 og Figur 2). Tre bjælker er prøvet for hver betontype. Prøveemner er holdt forseglede fra afformnings- til prøvningsterminen, som er ved 4-44 døgn. For hver af de to betoner er trykarbejdskurven desuden bestemt på 3 standardcylindre Ø1 2 mm prøvet ved samme termin som bjælkerne. Understøtninger Lastceller Figur 2: 4-punkts forsøgsopstilling. Side 7

8 Tværsnit Y Bøjler, Y8 24 2Y Sidebillede U-bøjler Y8/1 U-bøjler Plan U-bøjler Y12, 148 x Figur 3: Armeringsarrangement i A1-bjælke. Alle mål i mm. Side 8

9 Tværsnit Y Bøjler, Y8 24 2Y Sidebillede U-bøjler Y8/2 U-bøjler Plan U-bøjler Y12, 148 x Figur 4: Armeringsarrangement i P7-bjælke. Alle mål i mm. Den anvendte armering er leveret færdiglavet af FUNDIA i henhold til kravene i DS138-1 og DS138 2 (Figur 3 og Figur 4). Stålet tilhører gruppe B3 og har en karakteristisk flydespænding på mindst 55 MPa. Den jævnt fordelte brudforlængelse er på minimum 3 % og forholdet mellem brudspænding og flydespænding er mindst 1.8. Stikprøver af den anvendte armering er trækprøvet for at verificere flydespænding og E-modul (Appendiks C). Lasten påføres i trin á ca. 1 kn indtil trækarmeringen flyder, hvorefter der aflastes. Bjælkens udbøjning (opadrettet) i midtertværsnittet registreres løbende vha. flytningstransducere. Side 9

10 3.3 Målte materialeegenskaber I dette afsnit behandles trykarbejdskurverne målt på Ø1 2 mm cylindre. Alle arbejdskurver svarende til 3 prøveemner per betontype for bøjningsforsøgene og 3 prøveemner per betontype for søjleforsøgene er præsenteret samlet i nærværende afsnit. Prøveemnerne svarende til bøjningsforsøg er benævnt med løbenumre og løbenumre svarende til søjleforsøgene. I Figur 5 og Figur 6 ses de målte middelarbejdskurver for hhv. A1 og P7. Forsøgene med A og P er udeladt pga. uregelmæssigt forsøgsforløb (se Appendiks A og B). I Tabel 3 er hovedresultaterne af arbejdskurveforsøgene gengivet. Af Tabel 3 ses, at A1 udviste en høj variationskoefficient på trykstyrken (13,5 % mod kun 3,4 % i [2]). Ved sammenligning med de mekaniske egenskaber rapporteret i [2] ses, at kurverne er i overensstemmelse med de arbejdskurver, som er målt ved 28 døgn. Bortset fra styrkeniveauet ligger den store forskel mellem A1 og P7 i at sidstnævnte udviser meget større sejhed efter toppunktet. Denne forskel er klart illustreret i, at der indtræder pludseligt brud for A1- betonerne kort efter toppunktspassagen. Dette skyldes trykmaskinens utilstrækkelige stivhed, hvorved det er umuligt at deformationsstyre forsøget yderligere. For P7 er der ikke sådanne forsøgstekniske instabiliteter og den nedadgående del af arbejdskurven kan følges uden problemer. 7 Spænding [MPa] Middel E = 33,7 GPa A Middel f c =61 MPa 2 A A A A Tøjning [/] Figur 5: Trykarbejdskurver for A1. Se individuelle målinger i Appendiks A. Alle forsøg undtaget A udviste et pludseligt brud kort efter passagen af toppunktet. Side 1

11 35 Spænding [MPa] Middel E = 3,3 GPa P P P Middel f c =3 MPa 5 P P Tøjning [/] Figur 6: Trykarbejdskurver for P7. Se individuelle målinger i Appendiks B. I Figur 7 og Figur 8 er forskellen i sejhed mellem A1 og P7 yderligere illustreret ved at optegne arbejdskurverne i et dimensionsløst diagram. Spændinger og tøjninger er normaliseret mht. deres værdier i toppunktet. Desuden er optegnet et analytisk udtryk anbefalet af CEB- FIP Model Code 199 [1]. ε ε A σ = fc 1+ c ε ε c ( A 2) 2 ε ε c, E A = f hvor værdierne i toppunktet er benævnt (ε c, f c ) og begyndelses E-modulet E. Værdien af A er angivet i Figur 7 og Figur 8 til hhv. 1,2 og 3, for A1 og P7 for at opnå god overensstemmelse med de målte kurver. Bemærk at i grænsen A=1 fås lineær-elastisk opførsel indtil brud. Det ses endvidere, at CEB-FIP MC 199 undervurderer sejheden af beton A1 for den nedadgående del af arbejdskurven. c ε c 1 (1) Side 11

12 Beton EMNE Termin E-modul Trykstyrke [døgn] [MPa] [MPa] A1 A ,6 A ,7 A a A ,7 A ,9 A ,7 Middel ,1 Spredning ,2 Var.koeff. [%] - 2,3 13,5 P7 P b 42-29,4 P ,7 P ,6 P a P ,6 P ,4 Middel ,9 Spredning ,8 Var.koeff. [%] - 5,3 6, Tabel 3: Trykstyrke og E-modul bestemt ud fra arbejdskurver (se Appendiks A og B). Noter: a Arbejdskurverne for A og P var meget uregelmæssig. b Uforklarligt lavt E-modul. Armeringens trækegenskaber er dokumenteret i Appendiks C, hvor middelværdier for f y og E s er rapporteret (Tabel 4) sammen med de målte trækarbejdskurver. Som det ses er der forskel i styrke og stivhed på Y12 armeringen benyttet i hhv. A1 og P7, hvorimod Y16 armeringen udviser samme opførsel for de to betontyper. Det forudsættes at de målte egenskaber også er gældende i enakset tryk. Beton ARMERING* FORSØGSTYPE E-modul [MPa] Flydespænding [MPa] A Y12 Bøjning og søjle Y16 Bøjning P Y12 Bøjning og søjle Y16 Bøjning Tabel 4: Hovedarmeringens mekaniske egenskaber middelværdier af 3 trækprøver (Appendiks C). *Armeringsidentifikation bestående af armeringsleverandørens ordre nr. efterfulgt af armeringens nominelle dimension. Side 12

13 1.75 Relativ spænding.5.25 A A A A A CEB-FIP, A=1, Relativ tøjning Figur 7: Dimensionsløse trykarbejdskurver for A Relativ spænding.5.25 P P P P P7-25 P7-26 CEB-FIP, A=3, Relativ tøjning Figur 8: Dimensionsløse trykarbejdskurver for P7. Bemærk at, prøveemne P udviste et unormalt lavt E-modul (se Appendiks B). Side 13

14 3.4 Resultater af bøjningsforsøg I Figur 9 og Figur 1 ses lasten P optegnet som en funktion af udbøjningen for hhv. A1- og P7-bjælkerne. Bemærk hvor små variationer, der er målt mellem de tre bjælker for hver betontype. På diagrammerne er endvidere angivet de bøjningsstivheder, som opnås ved at beregne det transformerede tværsnit i hhv. den urevnede og revnede tilstand, hvor sidstnævnte kun medtager betonens trykzone og træk i armering (αρ-metoden). Stivhederne er beregnet med middelværdier for begyndelses E-modulerne (Tabel 3). Det ses, at bjælkerne følger den revnede stivhed under aflastning. Det ses tydeligt hvordan de målte arbejdskurver afviger fra den revnede bøjningsstivhed, baseret på begyndelses E-modulet, hvilket er et resultat af betonens og armeringens ikke-lineære opførsel. 1 M 2 Sammenhæng mellem lasten P og udbøjningen er beregnet udfra = L, hvor 1 EI momentet er M = Pa, forskydningsspændvidden er a = 1,35 m og L = 3,5 m er spændvidden 1EI mellem understøtningerne. Bøjningsstivheden fås herved som 2, hvor inertimomentet al beregnes under enten urevnede eller revnede forhold DS 411 Metode A 14 Last P [kn] Urevnet Revnet 1. revne observeres DS 411 Metode B A1-b7 A1-b8 A1-b9 Model Udbøjning [mm] Figur 9: Bøjningsarbejdskurver målt på bjælker af beton A1. Den sidste del af kurverne svarer til aflastning. Side 14

15 12 1 DS 411 Metode A Last P [kn] 8 6 Urevnet Revnet DS 411 Metode B 4 P7-b Revne observeres P7-b9 P7-b1 Model Udbøjning [mm] Figur 1: Bøjningsarbejdskurver målt på bjælker af beton P7. Den sidste del af kurverne svarer til aflastning. Bemærk den gode overensstemmelse mellem begyndende revnedannelse og reduktionen i bøjningsstivhed, hvor synlige revner er observeret ved ca. 3 kn for A1 og ca. 2 kn for P7. Den vandrette stiplede linie angiver bæreevnen udfra Metode A (DS 411:1999), hvor en rektangulær spændingsblok antages at virke over 8 % af trykzonen og betonens brudtøjning sættes til,35. Brudberegningen er foretaget med middelstyrker indsat (Tabel 3 og Tabel 4) og uden at medtage trykarmeringens bidrag. Det ses at metode A giver bedst overensstemmelse for beton P7, hvilket kan skyldes at A1 er en højstyrkebeton, hvor antagelsen om den rektangulære spændingsblok ikke er opfyldt pga. den relativt stejle bagside af arbejdskurven. Det spiller også ind, at beton A1 s trykstyrke er behæftet med nogen usikkerhed (Figur 5). Figur 9 og Figur 1 indeholder endvidere en beregning iht. Metode B (DS 411:1999), hvor αρ-metoden benyttes. Ved revnedannelsen forskydes arbejdskurven vandret svarende til at stivheden reduceres momentant fra urevnet til revnet tilstand. I virkeligheden sker der en gradvis reduktion svarende til tension stiffening effekten. Beregningen afsluttes når trækarmeringsspændingen rammer flydegrænsen indikeret ved det trekantede symbol i Figur 9 og Figur 1. For beton A1 gælder, at armeringen flyder før betonens trykstyrke er opnået i tværsnittets trykkede kant. For beton P7 indtræffer armeringsflydning og betontrykstyrken ca. samtidigt. Side 15

16 4. Instabilitet af bjælkesøjler 4.1 Formål Det undersøges om responset fra en bjælkesøjle udsat for excentrisk søjlebelastning opfører sig i henhold til beregningsforudsætningerne i DS 411: Metodebeskrivelse Forsøgene er udført på simpelt understøttede bjælkesøjler udsat for excentrisk trykpåvirkning indtil brud. Tre bjælkesøjler er prøvet for hver beton. Prøvningen er udført på armerede bjælker med længde 24 mm og tværsnitsdimensioner 12 3 mm og 15 3 mm for hhv. A1 og P7 (Figur 11 og Figur 12). Prøveemnerne er holdt forseglede fra afformnings- til prøvningsterminen, som er ved 4-44 døgn. Desuden er trykarbejdskurven bestemt på 3 stk. standardcylindre Ø1 2 mm (se resultater i Afsnit 3.3). Under søjleforsøget belastes søjlen med en excentricitet på ca. 1 og 25 mm for hhv. A1 og P7. Udbøjningerne måles løbende i excentricitetens retning, dvs. vinkelret på tværsnittets svage akse. Tværsnit Y12 Bøjler, Y8 Sidebillede Y8/1 Y8/15 Y8/1 5 Figur 11: Armeringsarrangement Side 16

17 Flytningstransducere, 3 stk. Simpel understøtning Figur 12: Foto af forsøgsopstilling. Bjælkesøjlen er indsat i trykprøvemaskinen. Flytningstransducerne er monteret på en stålstang. Spændvidden er 24 mm. I alt 3 flytningstransducere registrerer udbøjningen hhv. i bjælkesøjlens midtpunkt og 6 mm fra hver understøtningspunkt, dvs. i fjerdedelspunkterne. Belastningen foretages manuelt med ca. 1 kn per sekund. Når udbøjningshastigheden begynder at øges afmonteres transducerne for ikke at beskadige dem i brudsituationen. Side 17

18 4.3 Resultater af søjleforsøg I Figur 13 og Figur 14 ses bjælkesøjlernes midterudbøjning som funktion af søjlelasten. I Tabel 5 er brudlasterne angivet sammen med de registrerede excentriciteter af søjlelasten mm 1 mm Søjlelast P [kn] A1-s11 A1-s13 A1-s14 Model Udbøjning [mm/1] Figur 13: Excentrisk søjlelast som funktion af midterudbøjningen for beton A1. Udfyldte datapunkter angiver max. søjlelast iht. Tabel 5. De 2 modelberegninger er udført med beregningsprogrammet FIRE-2D, hvor de målte arbejdskurver for beton P7 og armering Y12 er benyttet. Tallene angiver lastexcentriciteten benyttet i den numeriske beregning. Beton Emne Max. søjlelast [kn] Excentricitet [mm] A1 a A1-s , A1-s ,3 A1-s ,5 Middel P7 b P7-s ,8 P7-s ,5 P7-s ,4 Middel Tabel 5: Målte søjlestyrker og excentriciteter. Noter: a Excentriciteten skal ses ift. en bjælkedybde på 127 mm; b Excentriciteten skal ses ift. en bjælkedybde på 153 mm Side 18

19 Søjlelast P [kn] mm 2 mm 25 mm P7-s25 P7-s28 P7-s3 Model Udbøjning [mm/1] Figur 14: Excentrisk søjlelast som funktion af midterudbøjningen for beton P7. Udfyldte datapunkter angiver max. søjlelast iht. Tabel 5. De 3 modelberegninger er udført med beregningsprogrammet FIRE-2D, hvor de målte arbejdskurver for beton P7 og armering Y12 er benyttet. Tallene angiver lastexcentriciteten benyttet i den numeriske beregning. I Figur 13 og Figur 14 er endvidere vist resultater af numeriske beregninger baseret på de målte arbejdskurvers forløb (linier uden symboler i Figur 5 - Figur 8), hvor liniernes slutpunkt svarer til et stabilitetssvigt i søjlen. I den numeriske beregning optræder svigtet ved at tværsnittet mister sin stivhed og udbøjningskurven får vandret tangent. I Appendiks D er de numeriske beregningsforudsætninger vedlagt. Som det fremgår er der gennemregnet forskellige scenarier for A1 og P7, svarende til forskellige værdier af søjlelastens excentricitet. Søjlebæreevnen ses at være meget afhængig af excentricitetens størrelse, mens den tilsvarende udbøjning kun afhænger svagt heraf. Side 19

20 5. Konklusioner Denne rapport beskriver to forskellige forsøgstyper udført som en del af BK1 udvidet pakke. Det drejer sig om bøjningsforsøg, hvor en armeret bjælke udsættes for ren bøjning indtil brud/flydning, samt søjleforsøg hvor den excentriske normalkraft øges indtil stabilitetssvigt i søjlen. Forsøgene er udført på 3 prøveemner for hver af de to betontyper A1 og P7 (se Afsnit 1 og 2) efter 4-44 døgns forseglet lagring. For at kende betonernes trykstyrke og stivhed er der desuden målt trykarbejdskurver for hver af de to betoner. Beton A1 udmærker sig ved at være en højstyrkebeton med f c = 6 MPa, mens P7 er en normalstyrkebeton med f c = 3 MPa. Foruden styrkeforskellen er der også målt en betragtelig sejhedsforskel, hvor P7 bryder under stor energioptagelse modsat A1, som bryder mere pludseligt. Nærværende eksperimentelle undersøgelse skal bl.a. bruges til at fastslå hvorvidt denne markante forskel i materialeopførsel ændrer på opførslen af armerede bjælker og søjler, hvor beton og armering virker sammen. 5.1 Bøjningsforsøg De målte bøjningsarbejdskurver er sammenlignet med beregninger udført iht. DS 411:1999, metode A og B. Der er fundet en udmærket overensstemmelse mellem beregning og forsøg, når den målte trykstyrke og stivhed benyttes i beregningerne. Der er desuden registreret et markant flydeniveau i alle forsøg, hvilket ses som en indikation på, at bjælkerne opfører sig normaltarmerede med en god sikkerhed imod uvarslet brud. Alt i alt opfører bjælkerne sig som forudsat i DS 411 for konstruktionsbeton. 5.2 Søjleforsøg Den målte sammenhæng mellem søjleudbøjning og søjlelast er sammenlignet med numeriske beregninger, hvor betonernes målte trykarbejdskurve benyttes. Den numeriske beregning medtager momentbidrag fra udbøjningen ud over excentriciteten introduceret ved forsøgets start. Det ses imidlertid at søjlens stabilitetsbæreevne er stærkt afhængig af størrelsen på begyndelsesexcentriciteten. Ved forsøgets start opstilles søjlen med en foruddefineret nominel lastexcentricitet. Når den nominelle excentricitet indsættes i en numerisk beregning fås en beregnet stabilitetsbæreevne 1 til 2 % lavere end den eksperimentelt bestemte. Det er vurderet at denne forskel primært bunder i, at den reelle begyndelsesexcentricitet er lavere end den nominelle pga. unøjagtigheder i forsøgsopstillingen (bjælkernes forhåndsudbøjning og opstillingens retlinethed). Der er således ingen grund til at formode, at søjleberegningerne for betontype A1 og P7 er anderledes end for normale betontyper. Side 2

21 6. Referencer [1] CEB-FIP Model Code 199, CEB-Bulletin No 213/214, Comite Euro-International du Beton, [2] Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelser, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December 22. Side 21

22 Appendiks A Trykarbejdslinier for beton A1 December 22 7 y = x A Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved indtrædelse af pludseligt brud kort efter passage af toppunktet _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.1

23 7 A y = x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved indtrædelse af pludseligt brud kort efter passage af toppunktet _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.2

24 7 A y = x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved indtrædelse af pludseligt brud kort efter passage af toppunktet. - Forsøget må betegnes som uregelmæssigt, idet der iagttages et flydeniveau ved ca. 45 MPa Den målte styrke benyttes ikke i de videre analyser _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.3

25 7 A y = x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Den sidste del af målingerne svarer til aflastning _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.4

26 7 A y = x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved indtrædelse af pludseligt brud kort efter passage af toppunktet _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.5

27 7 A y = x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved indtrædelse af pludseligt brud kort efter passage af toppunktet _Bøjning af armerede bjælker.doc Side A.6

28 Appendiks B Trykarbejdslinier for beton P7 35 P y = 2.67x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved kontrolleret aflastning (ikke vist i diagrammet) _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.1

29 35 P y = 3.963x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved kontrolleret aflastning (ikke vist i diagrammet) _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.2

30 35 y = x P Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved kontrolleret aflastning (ikke vist i diagrammet) _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.3

31 3 P y = 11.94x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Den sidste del af målingerne svarer til aflastning _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.4

32 3 P y = 31.75x Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved kontrolleret aflastning (ikke vist i diagrammet) _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.5

33 35 y = 3.468x P Spænding [MPa] def1 def2 def3 midte Tøjning [/] Noter: - I alt 3 flytningstransducere måler cylinderens længdeændringer (1 mm målelængde). - Transducerne def1 og def2 er monteret diametralt modsat på prøveemnet. - Middelværdien af def1 og def2 er tøjningen af cylinderens midterakse (fed linie). - Transducer def3 er forskudt 9 ift. def1 og def2 og kan således bruges til at vurdere tøjningernes fordeling over cylindertværsnittet (jf. Figur 1). - Regressionslinie angivet for målinger mellem ca.,5 MPa og 4 % af trykstyrken. - Målingerne afsluttet ved kontrolleret aflastning (ikke vist i diagrammet) _Bøjning af armerede bjælker.doc Side B.6

34 Appendiks C Prøvningsrapport for anvendt armering December 22 Kan rekvireres ved henvendelse til Teknologisk Institut, Beton _Bøjning af armerede bjælker.doc Side C.1

35 Appendiks D Søjleberegning med Fire-2D December 22 Kan rekvireres ved henvendelse til Teknologisk Institut, Beton _Bøjning af armerede bjælker.doc Side D.1

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelse Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Arbejdskurver, spaltetrækstyrke

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Forskydningsbæreevne af bjælker Forankring af gevindstænger Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Forskydningsbæreevne

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Lektionens indhold 1. Kontinuerte bjælker 2. Bøjning og flydeled 3. Indspændingseffekt 4. Skrårevner og trækkræfter 5. Momentkapacitet

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Mekaniske egenskaber under brand Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Mekaniske egenskaber under brand Claus Vestergaard

Læs mere

10.2 Betons trækstyrke

10.2 Betons trækstyrke 10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede Per Goltermann Søjler: De små og ret almindelige Søjler i kontorbyggeri (bygning 101). Præfab vægelementer i boligblok Søjler under bro (Skovdiget). Betonkonstruktioner

Læs mere

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med

Læs mere

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala

Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala INGENIØRFORENINGEN I DANMARK Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala Christian von Scholten 3. oktober 2013 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets

Læs mere

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1 Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave Data: bredde flange b 50mm Højde 400mm Rumvægt ρ 4 kn m 3 Længde L 4m q 0 kn R 0kN m q egen ρb.44 kn m M Ed 8 q egen q L 4 RL 4.88 kn m Linjelast for egen vægten

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Concrete Structures - Betonkonstruktioner Concrete Structures - Betonkonstruktioner Opgaver Per Goltermann Department of Civil Engineering 2011 Opgaver i det grundlæggende kursus i betonkonstruktioner Denne fil rummer alle de opgaver, der anvendes

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner

Læs mere

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet

Læs mere

l L Figur 1. Forskellen mellem øjeblikkelig deformation og tidsafhængig deformation.

l L Figur 1. Forskellen mellem øjeblikkelig deformation og tidsafhængig deformation. 1.5 Krybning Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen L = Længde, initial A = Areal F = Kraft L 1 = Længde efter påføring af kraften F L 1 = Længdeændring Tøjning: l L 1 L 2 = Længde efter

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes 1 COWI PowerPoint design manual Revner i beton Design og betydning 30. januar 2008 Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes Susanne Christiansen Tunneler og Undergrundskonstruktioner 1 Disposition

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016 Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt. Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 9 8.30-9.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk og tværbelastet stålsøjle. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bæreevnebestemmelse af centralt, ekscentrisk

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)

Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.) Concrete Structures - Betonkonstruktioner Kogebog for bestemmelse af tværsnitskonstanter Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) Indsæt billede BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.) Department of Civil Engineering

Læs mere

Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del

Kursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del 1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner

CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med slamaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med slamaske Marianne Tange Hasholt Dorthe

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda: Elementbroer i højstyrkebeton Agenda: CRC i2 /i3 vs. højstyrkebeton Eksempler, CRC i2 modulbroer Eksempel, større CRC i3 modulbro Fremtidigt perspektiv for modulbroer i højstyrkebeton Spørgsmål Teknologisk

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Hærdesimuleringer for Demobro Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hærdesimuleringer

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere