Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune."

Transkript

1 NOTAT Projekt Varme- og klimastrategi for Egedal Kommune Kunde Egedal Kommune Notat nr. 1 Dato Tidspunkt Til Egedal Kommune og Slagslunde Fjernvarmelaug Fra Anders Dyrelund 1. Indledning Dette notat er udarbejdet som et led i Energi- og klimaplanlægningen i Egedal kommune. Formålet med notatet er på en forståelig måde at skitsere en redningsplan for Slagslunde Kraftvarme, som kan sikre, at anlægget bevares i den udstrækning, det er fordelagtigt for samfundet og forbrugerne. Dette tjener følgende formål: Samfundsøkonomiske analyser peger på, at det er fordelagtigt at bevare fjernvarmenettet og bygge videre på det frem for at nedlægge det og investere i individuelle varmekilder. Dato Rambøll Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum T F Ref. Slagslunde redningsplan Fjernvarmenettet en forudsætning for, at Slagslunde kan blive CO 2 neutral inden for varmeforsyningen. En succes i Slagslunde er en forudsætning for, at Egedal kommune kan komme videre med markante klimatiltag inden for opvarmningen af de små bysamfund. Notatet er udformet på en generel form, så det kan benyttes af andre kommuner og fjernvarmelaug, der er i en lignende situation. 2. Alternativer Der opstilles en forenklet beregningsmodel, hvor forskellige alternativer sammenlignes. 2.1 Den nuværende situation I modellen tages udgangspunkt i følgende nuværende situation hvor: 1/15 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 E.ON ejer og driver net og varmecentral, som er beliggende på kommunens grund. Der er tilsluttet 220 forbrugere Gennemsnitsforbruget er 17 MWh/år pr. hus Nettabet er 31% af varmeproduktionen Naturgasmotoren drives på markedsvilkår og produktionen antages delt med 50% kraftvarme og 50% på gaskedler Den årlige varmeudgift inkl. moms er i gennemsnit kr./mwh svarende til kr./hus 2.2 Efter Energitilsynets afgørelse Det antages, at afgørelsen medfører følgende ændringer: Varmeudgiften inkl. moms falder til kr./mwh svarende til kr./hus Det antages, at udtrædelsesgodtgørelsen inkl. moms bliver kr./hus (Dette er kun et groft skøn af hensyn til analysen og er ikke dokumenteret) 2.3 Fjernvarmelauget overtager net og central Overtagelsessummen antages at være 11 mio.kr. ekskl. moms svarende til 50% mere end summen af udtrædelsesgodtgørelserne på 7.9 mio. kr. ekskl. moms, hvis alle trådte ud. (igen et groft skøn, som er medtaget for at få er udgangspunkt for beregningerne). Kommunen yder garanti, således at overtagelsessummen samt alle nyinvesteringer kan finansieres med kommunegaranti. I finansieringen regnes med 8 % p.a. i kapitaludgifter (renter og afdrag) i gennemsnit over 20 år. Det svarer rundt regnet til et 20-årigt annuitetslån med 4% i rente. Varmeudgiften inkl. moms. falder til kr./mwh svarende til kr./hus. 2.4 Storskala solvarmeanlæg Fjernvarmelauget etablerer et m2 solvarmeanlæg til en anlægsinvestering på 6,0 mio.kr ekskl. moms. Der er her sat 0,8 mio.kr af til grund og 0,6 mio. til en ekstra varmeakkumulator. Prisen fra solvarmeanlægget bliver 390 kr./mwh ekskl. moms. Det er under halvdelen af prisen, hvis alle skulle have individuelle solvarmeanlæg, men dobbelt så meget som det ville koste med de største anlæg på over m2. Solvarmen vil kunne dække ca. 20 % af varmeproduktionen med en ekstra akkumulator, og det antages, at kraftvarmens andel falder fra 50% til 45%. Varmeudgiften inkl. moms. falder til kr./mwh svarende til kr/hus 2/15

3 2.5 Storskala solvarme og fliskedel op til 50% varmedækning Fjernvarmelauget etablerer yderligere en 0,8 MW fliskedel, som primært skal sikre værkets overlevelse og erstatte naturgaskedlen. Det er et problem, at en snæver tolkning af projektbekendtgørelsen efter varmeforsyningsloven forbyder kommunen at godkende et projekt, der erstatter naturgas med flis. Det må kommunen kun, hvis flisen udnyttes til kraftvarme eller, hvis kapaciteten fra fliskedlen er nødvendig for at tilslutte nye kunder med et kapacitetsbehov, der svarer til fliskedlen. Derfor er rationalet i dette forslag, at alle forbrugerne i princippet er frakoblet på grund af truslen om udmeldinger og, at de kan tilkobles igen, da der skabes et økonomisk grundlag med et flisfyr. Det antages, at fliskedlen leverer 50% af varmen, således at kraftvarmen reduceres til 30%. Det vil sige, at naturgasmotoren i højere grad kun er i drift ved højere elpriser. Varmeudgiften inkl. moms. falder til kr./mwh svarende til kr./hus 2.6 Fliskedel op til 50% - uden solvarme Fjernvarmelauget investerer kun i fliskedlen og undlader solvarmen, da fliskedlen med dagens forudsætninger kan producere varmen om sommeren lidt billigere end solvarmen. Det antages, at fliskedlen begrænses til at levere 50% af varmen, således at kraftvarmen kun reduceres til 30% og 20% leveres med gaskedler. Varmeudgiften inkl. moms. falder til kr./mwh svarende til kr./hus 2.7 Fliskedel op til 70% - uden solvarme Fjernvarmelauget investerer kun i fliskedlen og undlader solvarmen, da fliskedlen kan producere varmen om sommeren lidt billigere end solvarmen. Det antages, at fliskedlen kan levere 70% af varmen, således at kraftvarmen reduceres til 30%, og man undgår brug af gaskedlerne. Varmeudgiften inkl. moms. falder til kr./mwh svarende til kr./hus 2.8 Individuelle varmepumper eller oliefyr Alternativet til fjernvarmen vil være, at beboerne melder sig ud og selv investerer i en blanding af varmepumper (luft/vand varmepumper, jordvarmeanlæg) og oliefyr. Det antages, at alle må betale kr. inkl. moms. i udmeldelsesafgift. Den samlede udgift for alle 220 forbrugere til udmeldelse og nye investeringer vil beløbe sig til mellem 22 og 36 mio.kr. inkl. moms. Varmeudgiften for de 3 løsninger bliver mellem og kr./hus 3/15

4 2.9 Elvarme før og efter etablering af fjernvarme Mange huse var opvarmet med elvarme før fjernvarmen blev etableret. Derfor er det interessant at se prisen på elvarme: 1. som den ville have været, hvis man havde fortsat med elvarme og 2. som den vil være i dag inkl. udmeldelsesgebyr og nye elradiatorer Den oprindelige elvarme Elprisen til opvarmning er i dag ca. 2 kr./kwh inkl. moms. Der er små driftsudgifter og varmeudgiften inkl. moms vil være kr/mwh svarende til kr./hus Ny elvarme Ved etablering af elvarme skal der betales udmeldelsesgebyr, og der skal installeres en elkedel, således at der kommer kapitaludgifter ud over udgifterne for en eksisterende installation. Varmeudgiften inkl. moms vil være ca kr/mwh svarende til ca kr./hus Varme fra andre fjernvarmeværker Slagslunde Fjernvarme og Smørum Kraftvarme er de eneste fjernvarmeværker i Egedal kommune. Smørum Kraftvarme ligger tæt på Vestforbrændings fjernvarmenet, som er en del af det Storkøbenhavnske fjernvarmenet, og Smørum Kraftvarme vil formentlig snart blive samkørt med dette system. Derimod er der så langt fra Smørum til Slagslunde, at der ikke er økonomi i at føre den billige varme videre. Der er heller ikke umiddelbart andre forsyningsmuligheder, da Frederikssund og Farum Fjernvarme ligeledes ligger for langt væk. Langdistance transport af fjernvarme er mere fordelagtig jo større varmemarkedet er. Der kan for eksempel etableres en ledning på måske 10 km fra en effektiv energikilde til at forsyne en større by som Frederikssund, medens den tilsvarende afstand til en lille by som Slagslunde kun er et par kilometer. Den eneste hypotetiske mulighed for varme udefra er, at Slagslunde kunne blive koblet på en transmissionsledning til Frederikssund, som måtte passerer tæt forbi Slagslunde. Der er pt. ingen planer om en sådan ledning. Der er altså ingen umiddelbare energikilder, der kan medtages, men fjernvarmen åbner dog med sin fleksibilitet mulighed for at udnytte alle mulige varmekilder i fremtiden. 3. Selskabs- og brugerøkonomi Fjernvarmeselskabet skal hvile i sig selv. Det vil sige, at forbrugerne skal betale alle omkostninger og at forbrugerne er de eneste, der må tjene penge (spare penge) på mere effektiv forsyning. Derfor ses kun på de gennemsnitlige omkostninger for forbrugerne. Alle omkostninger i fjernvarmens regnskab er ekskl. moms., medens alle prisangivelser på forbrugernes niveau angives inkl. moms. 4/15

5 3.1 Resume af faste og variable brugeromkostninger Der har været stor debat omkring fordelingen mellem faste og variable opvarmningsudgifter. Derfor er det interessant at se, hvordan de forskellige muligheder har det med hensyn til denne fordeling. Desuden ses på de variable omkostninger, dels beregnet pr. leveret MWh an hus, dels beregnet pr. produceret MWh til fjernvarmenettet. Det er denne variable fælles omkostning for produktion af varme til nettet, som er den reelle variable produktionsomkostning for fjernvarmelaugets medlemmer, idet nettabet er konstant og uafhængigt af forbruget. Den faste omkostning er ca. halvdelen af den totale omkostning ved fjernvarmen i Slagslunde. I andre systemer med tættere bebyggelse vil den faste andel ofte være mindre. Den faste omkostning er en fælles udgift til den fælles infrastruktur, og den kan sammenlignes med de tilsvarende faste udgifter til kreditforeningslån til brugernes egne investeringer i eksempelvis individuelle varmeanlæg og efterisolering mv. Hvis alle forbrugerne investerer i varmebesparelser og sparer 20 % på varmeforbruget, vil man opleve, at fjernvarmeprisen næste år vokser med 10 %, da man kun har sparet de variable omkostninger. Derfor kan man sige, at en 100 % variabel tarif kan være vildledende og give indtryk af, at der er meget at spare, og den kunne forlede forbrugerne til at afholde urentable investeringer eller bruge supplerende energikilder, der koster mere end den fælles forsyning. Løsning Priser inkl. moms. Total årlig Varmeudg Heraf Fast omk. Var. Omk fælles Var. Omk Indivi. Enhed Kr/hus/år Kr/hus/år Kr/MWh Kr/MWh EOn ejet, nuværende anlæg EOn ejet, efter Energitilsynet Overtaget, nuværende anlæg Overtaget, med sol Overtaget, med sol og 50% flis Overtaget, med 50% flis Overtaget, med 70% flis Nedlagt, indiv. luftvarmepumper Nedlagt, indiv. jordvarme Nedlagt, indiv. oliefyr Nedlagt, indiv. ny elvarme Oprindelig indiv. elvarme Det ses af tabellen, at de individuelle løsninger, bortset fra elvarme rundt regnet har samme andel af faste udgifter som fjernvarmeløsningerne. Den varmeforbruger, der har investeret i en varmepumpe kan regne ud, hvor meget der spares i kr. pr MWh. På samme måde burde en fjernvarmeforbruger have indsigt i varme- 5/15

6 regnskabet, som man eksempelvis har det i en andelsboligforening, og således have forståelse for de faktiske omkostninger i den fælles forsyning. Det bemærkes, at der i dette notat (lidt arbitrært) er regnet med: en overtagelses sum på 12 mio.kr ekskl. moms svarende til kr/hus inkl. moms eller en udtrædelsessum på kr./hus inkl. moms, svarende til et samlet beløb på 7,9 mio.kr ekskl. moms. Hvis det vil være muligt at overtage værket for en sum, der er lig med summen af de anslåede udtrædelsesbeløb, svarende til 7,9 mio.kr ekskl. moms, så vil den årlige varmeregning kunne reduceres med ca kr./år i forhold til de beløb, som er nævnt i eksemplerne ovenfor. Det er således et paradoks, hvis E.ON vil kræve et højere beløb i overtagelsessum, end der kan opkræves, hvis alle melder sig ud og betaler udtrædelsesgodtgørelse, specielt fordi E.ON vel får omkostninger ved at skulle skrotte anlægget i fald alle melder sig ud. 3.2 Finansieringsbehov I nedenstående tabel er angivet finansieringsbehovet, dels for fællesskabet i et nyt fjernvarmeselskab, dels for hver forbruger. Det fælles finansieringsbehov er omregnet til et tilsvarende behov per hus inkl. moms. Løsning Samlet Finansiering Ekskl. moms Samlet Finansiering Inkl. moms Finansiering pr enfamiliehus Inkl. moms Enhed Mio.kr Mio.kr Kr/hus EOn ejet, nuværende anlæg EOn ejet, efter Energitilsynet Overtaget, nuværende anlæg (68.000) Overtaget, med sol ( ) Overtaget, med sol og 50% flis ( ) Overtaget, med 50% flis (88.000) Overtaget, med 70% flis (88.000) Nedlagt, indiv. luftvarmepumper Nedlagt, indiv. jordvarme Nedlagt, indiv. oliefyr Nedlagt, indiv. ny elvarme Oprindelig indiv. elvarme Sammenlignelige priser for fjernvarme I tabellen nedenfor er vist en statistik fra Dansk Fjernvarme med priser for fjernvarme fra 215 værker i Danmark for året 2008/2009. Priserne er inkl. moms for et hus med et varme- 6/15

7 behov på 18 MWh. Det er kun få procent højere end varmebehovet på 17 MWh i ovennævnte beregninger. Det ses, at fjernvarmen i Slagslunde i den nuværende situation er blandt de ca. 2 % dyreste i landet. Hvis redningsplanen gennemføres som vist ovenfor, eksempelvis med overtagelse med de anførte antagelser og med 50% flis og 20% solvarme, vil værket avancere, så det netop ikke kommer på den rigtige side af de 20% dyreste. Samtidig vil prisen blive bedre end oliefyring og på niveau med naturgas. En målsætning om netop at være blandt 80% billigste værker vil være tilfredsstillende, når man tager i betragtning, at det er vanskeligt at nå frem til en effektiv og billig forsyning i en lille landsby uden adgang til særlige lokale ressourcer. 4. Samfundsøkonomi og CO2 besparelser I nedenstående tabel er resumeret alternativerne og deres samlede samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år i henhold til Energistyrelsens forudsætninger for brændsels- og elpriser mv. Desuden er angivet CO2 udslippet, dels udenfor det kvoteregulerede marked, dels for samfundet. Konsekvensen af sidstnævnte er dog allerede indregnet i samfundsøkonomien. 7/15

8 Fjernvarme Individ. Alternativer Samfundsøk CO2 udslip Gads Gas Sol Flis nutidsværdi udenf. kvoten Samfundet kraftv. Kedel varme kedel Mio. kr. Tons CO2/år Tons CO2/år Nuværende KV 50% 50% Solvarme og KV 50% 30% 20% Sol, flis og KV 30% 0% 20% 50% Flis og KV 30% 20% 0% 50% Meget flis og KV 30% 0% 0% 70% Luftvarmepumper Jordvarme Oliefyr Elvarme Det er her antaget, at gasmotoren producerer el til en gennemsnitsafregning fra elmarkedet, når motoren dækker 50% af varmeproduktionen og, at el-afregningsprisen vokser med ca. 10%, når motorens drift optimeres, så den kun producerer op til 30% af varmen og i perioder med højere elpriser. Der er ved valg af forudsætninger for flisfyr og varmepumper taget hensyn til, at forbrugernes varmeanlæg generelt er dimensioneret til en relativ høj temperatur, således af effektfaktorer og virkningsgrader er lidt dårligere end normalt. Det bemærkes, at Energistyrelsens forudsætninger ikke forholder sig til fluktuationerne i elprisen i fremtiden, og derfor ikke tager højde for, at fjernvarme med kraftvarme og mulig en fremtidig fælles varmepumpe har et fortrin i forhold til individuelle varmepumper, når andelen af vindenergi vokser. Det skyldes, at den fleksible fjernvarme med kraftvarme, lager og varmepumper i modsætning til individuelle varmepumper kan tage højde for vindens fluktuationer og operere optimalt i markedet. Det ses, at de fleste alternativer stort set er ligeværdige med disse forudsætninger. Det er dog således, at fjernvarmealternativerne med flis og solvarme har et fortrin mht. CO2 besparelser. Energistyrelsen har argumenteret mod denne løsning med henvisning til, at flisen bør bruges i kraftvarmeværker i stedet for i kedler for at øge elproduktionen på biomasse og dermed fortrænge kul til elproduktion. Dette argument holder ikke, når man ser på helheden og følgende øvrige aspekter: fliskedlen vil fortrinsvis erstatte gaskedlen, som er i drift, når det ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt at have gasmotoren i drift ved at bruge flis i en kedel lokalt i stedet for at bruge gassen lokalt i en kedel, kan den sparede gasmængde sendes til et stort effektivt gasfyret kraftværk (Gas combined-cycle værk som eksempelvis Avedøreværket), og producere mere el, end man kunne producere med flisen ved at bruge flisen lokalt sparer man en masse gas lokalt, som er uden for det kvoteregulerede marked ved at bruge flisen på det store kraftværk, som opererer indenfor kvoten, vil man derimod ikke spare CO2 indenfor kvoten, og på kortere sigt vil man slet ikke spare CO2, da 8/15

9 kvotemarkedet virker således, at man blot vil udlede en tilsvarende større mængde CO2 et andet sted i markedet. 5. Fremtidsperspektiv for fjernvarmeløsningen Ud fra en samlet vurdering af løsningerne med hensyn til at opfylde de energipolitiske målsætninger samt forbrugernes ønske om lavere varmepris synes interessen at samle sig om den kombinerede løsning, hvor værket overgår til forbrugerne, hvor fjernvarmen bevares, og hvor der investeres i både solvarme og flis. I det følgende belyses perspektiverne for denne løsning. Løsningen forener flere økonomiske og politiske hensyn ved at kombinere fælles solvarme, fliskedel og fortsat drift af gasmotoren. Gasmotoren kan derved nøjes med at være i drift, når elprisen er høj og varmeprisen tilsvarende lav. Det vil sige, at dens levetid forlænges, og naturgassen bliver udnyttet bedre til elproduktion, dels på motoren, dels ved at den sparede naturgas kan anvendes mere effektivt på et større gasfyret kraftværk Når der kommer mere vindkraft, og elprisen derfor vil være lavere i længere perioder, og der bliver mere behov for at regulere op og ned på i elsystemet for at kompensere for den fluktuerende vindkraft, kan fjernvarmelauget investere i en fælles stor varmepumpe, eksempelvis på 500 kw En fælles varmepumpe på 500 kw svarer til kapaciteten af ca. 40 individuelle varmepumper, men prisen vil være lavere, effektiviteten vil være højere og den kan tages ud af drift i de perioder, hvor elprisen er så høj, at gasmotoren med fordel kan være i drift. Den vil endvidere kunne producere helt op til halvdelen af den samlede årsproduktion, hvis der skulle være behov for det. Gasmotor og varmepumpe vil således skiftes til at være i drift og suppleres med fliskedlen, solvarmen og varmelagret. Derved vil systemet kunne bidrage til at indpasse mere vindenergi. Samtidig kan anlægget dermed blive næsten helt CO2 neutralt og udnytte sol, vind og overskudstræ. Selv om solvarmen er lidt dyrere end flis, er den stadig interessant, dels af politiske grunde, dels fordi solvarmens pris er konstant i nominelle kroner (løbende priser) i projektperioden på 20 år, hvorefter der stadig vil være en restværdi i anlægget. Flisprisen derimod kan meget vel stige både med inflationen og i faste priser i takt med stigende energipriser samt på grund af øget efterspørgsel og en eventuel afgift. Når prisen er reduceret, vil det blive muligt at tiltrække flere kunder, og der vil blive mindre incitament til at bruge brændeovne, hvorved varmeprisen og det relative nettab (i procent) bliver mindre. I modsætning hertil vil de individuelle varmepumper være nødt til være i drift hele tiden af hensyn til varmebehovet og således også forbruge el, når det er dyrt og skal produce- 9/15

10 res på ineffektive kondensværker. De individuelle varmepumper vil derfor, jf. rapport fra EnerginetDK, udløse behov for ekstra kraftværkskapacitet i det danske elsystem. Der er altså gode grunde til, at Klima- og Energiministeren giver lov til, at Slagslunde fjernvarmelaug og andre barmarksværker i samme situation investerer i en mindre fliskedel for dermed at redde værket fra at blive nedlagt. Man kan sige, at det er bedre at fjerne en urimelig barriere frem for at give tilskud. 6. Vurdering af teknologierne I det følgende kommenteres de teknologier, der medgår. 6.1 Solvarme og solceller Der er stor interesse for at udnytte solens næsten uudtømmelige energikilder, men hvordan gøres det bedst? Det afhænger meget af de lokale forhold omkring byen og dens bygninger. Hvor stort er anlægget, hvordan kan det indbygges og skal taget på en bygning alligevel udskiftes etc. Desuden skal man passe på ikke at forveksle el og varme. Solvarmepaneler, der laver varmt vand, og solceller, der laver strøm, forveksles ofte. Billedet forvirres yderligere af, at der i udlandet er nogle store demonstrationsanlæg, hvor solen opvarmer damp, der bruges til at generere el (dog til en meget høj pris, som gør sådanne anlæg meget urentable i Danmark). Solceller er endnu ikke kommercielle, da elektriciteten fra dem koster ca. 4 kr/kwh omregnet til kapitaludgift, og så kommer den kun som solen skinner. Derfor bruges solceller mest af virksomheder, der gerne vil signalere, at de har råd til at producere el på denne måde, ligesom de ofte bruges i nyt byggeri, fordi de til trods for den høje pris ofte er den billigste metode til at overholde bygningsreglementets meget strenge krav til energiramme. Solvarmepaneler til småhuse kan producere varme for ca kr/mwh og er således konkurrencedygtige i forhold til elvarme. I gunstige tilfælde er de også billigere end olie og naturgas. Solvarmepaneler på store bygninger kan producere varme for ca kr/mwh og er kun i særlige tilfælde fordelagtige i forhold til alternativ forsyning af store bygninger. Storskala solvarmeanlæg på en mark, der ligger gunstigt i forhold til fjernvarmen, kan producere varme for mellem 400 kr./mwh og 200 kr./mwh for hhv. de mindre anlæg omkring m2 og de største på m2. Selv de mindre anlæg er således konkurrencedygtige i forhold til gaskedler, og de største er endog konkurrencedygtige i forhold til biomasse og kraftvarme fra de større værker (inkl. afgift). Der er derfor blandt de danske fjernvarmeværker meget stor interesse for at etablere storskala solvarme. I varmeplan Danmark har vi anslået, at der med fordel kan etableres 4 mio.m2 stor skala solvarmeanlæg i Danmark inden 2030, idet der fyldes op med solvarme i alle fjernvarmenet, der ikke i forvejen har CO2 fri varme om sommeren, som ellers ville gå til spilde. Det er kendt teknologi, da det største anlæg på m2 har været i Marstal i mange år, og da der er etableret yderligere ca. 10 store anlæg. I dag er mange flere anlæg under planlægning og etablering. 10/15

11 Da solvarmen produceres, når der er mindst brug for varmen, er det nødvendigt med en lagertank, således at man undgår at spilde solvarmen på de varmeste dage. Dette kan gøres mere effektivt i fællesskab i fjernvarmen, hvor solvarmen først dækker varmetabet og dernæst udnytter at der altid er nogen, som har brug for varmt vand og på lidt forskellige tidspunkter (samtidighed). For individuelle solvarmeanlæg kan det være et problem at få lagret varmen uden for store tab og specielt få nyttiggjort varmen i ferieperioden, hvor skolen er lukket eller familien er på ferie. Der er i Danmark 3 større leverandører, som er førende på verdensmarkedet for disse anlæg. Rambøll har været involveret i design af stort set alle de større anlæg. På Sjælland er et mindre anlæg netop etableret ved Ullerødbyen, og et anlæg på m2 er under etablering hos Jægerspris Kraftvarme Amba, et af landets største barmarksværker, som er inde i en positiv udvikling. Solvameanlæg i Ullerødbyen i Hillerød m2 solvarmeanlæg i Brædstrup i Jylland 11/15

12 6.2 Flis og træ Flis og træ er på mange måder det bedste brændsel, som findes. Træ er i princippet CO2 neutralt, (da det ellers vil rådne op og alligevel blive til CO2), det efterlader meget lidt aske, og det kan forbrændes stort set uden forurening på større anlæg, hvor man kan nå op på en tilstrækkelig høj temperatur og samtidig rense røggassen. Problemet med brænde er, at det i praksis er umuligt at bruge det til opvarmning i parcelhuse på en måde, der lever op til nutidens miljømæssige krav. Selv om brændet er meget tørt og perfekt, kan forbrændingen ikke ske ved de meget høje temperaturer, og den nødvendige varmeafgivelse, overstiger behovet. Når der lukkes ned for luften omskabes selv den bedste brændeovn til en gasgenerator, der afgiver giftige uforbrændte gasser og sod. Brænde er derfor kun egnet til at skabe hygge og i kortere perioder og med rigelig lufttilførsel. Træpiller er bedre, da træet er tørt og kan doceres i små mængder i et lille koncentreret brændkammer. Et træpillefyr er derfor et godt alternativ ud fra en samlet miljø og energibetragtning til større ejendomme på landet med et passende stort varmebehov og med plads. Træpiller er derfor også velegnede til små fjernvarmeværker. Træflis, som er det mest almindelige form for træ til energiformål, kan kun benyttes i større kedler til fjernvarme og større blokvarmecentraler, hvor forbændingen sker ved høj temperatur og under kontrol. På de større anlæg er forureningen i størrelsesordenen gange mindre pr produceret MWh varme end den er i brændeovne. Træflisen har et vandindhold på op til 40%, hvilket er noget nær det optimale, når man sammenholder økonomien ved produktion, opbevaring, transport og forbrænding på store anlæg. Træet kan høstes ved kommerciel skovdrift ved udtyndinger i plantager, som vist på billedet nedenfor, eller det kunne evt. fremskaffes ved bedre sortering og udnyttelse af grenaffald mv. fra offentlige områder og private haver. Billedet viser flisning af træer, som blev fældet tidligere på året ved udtynding. 12/15

13 På grund af vandindholdets variationer handles træflisen til en pris i kr/mwh beregnet i forhold til træflisens nedre brændværdi. Den nedre brændværdi er den netto energimængde i MWh, som man kan få ud af træet, når man tager hensyn til, at der medgår energi til at fordampe vandindholdet og, at der er vanddampe i røggassen, som stammer fra den kemiske forbrænding af træet. Derfor er der en stor hvid røgfane fra flisfyrede kedler. Når returvandet fra bygningerne til fjernvarmen er lav nok (typisk under 40 grader) kan man måske med fordel etablere røggaskondensering, som udnytter mere af energien. Det sker ved at etablere en veksler, hvor det kolde vand møder den varme fugtige røggas og trækker mere varme ud af røgen. Der kondenseres noget af vanddampen i røgen, som opvarmer fjernvarmevandet. Jo koldere vandet er, jo mere varme udvindes af dampen i røggassen. Derved dannes kondensat, og den nyttiggjorte varme er lig med den varme, som man skulle tilføre for at fordampe kondensatet. På denne måde kan virkningsgraden ved forbrænding af flis vokse fra ca. 85% til op mod 110% i forhold til den nedre brændværdi. På Vestforbrænding og andre forbrændingsanlæg er eksempelvis etableret røggaskondensering, da der er meget vanddamp i røggassen fra affaldsforbrænding, som kan udnyttes. Det eneste problem er reelt, at forbrugernes varmeanlæg er dårlige og behæftede med fejl, så returtemperaturen er alt for høj. For mindre flisfyrede anlæg, som der er brug for til Slagslunde, vil det dog næppe være økonomisk fordelagtigt med røggaskondensering. I Frederiksværk er etableret (op til 10 gange større) træfliskedler med røggaskondensering. Desuden har eksempelvis Græsted Fjernvarme et mindre flisfyret anlæg. 6.3 Vindkraft mv. Udnyttelse af vindkraft skal ses i samspil med det samlede energisystem og her er der især interessant at se nøjere på varmepumperne, kraftvarmen og fjernvarmesystemerne. Eldrevne varmepumper kan producere varme med en effektivitet på typisk mellem 2,5 og 3,5, den såkaldte COP værdi. En COP værdi på 3 betyder, at man med 1 MWh el kan indfange 2 MWh varme fra omgivelserne (jord, luft, vand mv), så man i alt får 3 MWh ved en højere temperatur, eksempelvis 50 grader, hvor den kan udnyttes til varme og varmt brugsvand. Da størstedelen af den ekstra el, som vi skal bruge produceres med en virkningsgrad på ca. 45% og fortrinsvis med kul som bændsel, virker varmepumpen altså som om det var en kulkedel med en virkningsgrad på 3 x 0,45 = 1,35 eller en marginalvirkningsgrad på 135%. Det svarer til, at der med går 1/1,35 = 0,75 MWh kul pr MWh varme. Dette er således meget effektivt i forhold til elvarme og kedler, men kun ca. halvt så effektivt som kraftvarme fra de store værker, hvor der stort set kun medgår halvt så meget brændsel. Varmepumpen er i sig selv ikke et vedvarende energi anlæg, men man har vedtaget i EU, at man i statistikker mv. sidestiller den omgivelsesvarme, som man udnytter via varmepumpen, med vedvarende energi. Det fremføres ofte, at varmepumpen kan udnytte vind og dermed bliver endnu bedre. Dette er kun delvist rigtigt. 13/15

14 Vindenergien kommer, som vinden blæser, og derfor sjældent, når der er mest brug for den. Desuden skal man i elsystemet kompensere for, at vinden kan være svær at forudsige, selv på kort sigt. Når man overvejer at bruge el til varme, er den kritiske situation en vinteruge med et højtryk over Skandinavien, hvor det er minus 12 grader og vindstille. Disse fluktuationer vil afspejles i elpriserne på markedet. Jo mere vind, jo lavere priser, og i korte perioder med meget vind kan prisen blive nul. I de kritiske situationer, eksempelvis som nævnt ovenfor eller når der er nedbrud i systemet, kan elprisen blive meget høj. Også nedbøren har indflydelse på elprisen på grund af vandkraften. Jo mere det regner i Skandinavien, jo lavere elpriser. Man taler om normalår og om tørår med højere priser og vådår med lavere priser. Disse fluktuationer strækker sig over dage, uger og måneder, alt afhængig af vejret. Desuden har det indflydelse på prisen, at efterspørgslen på el varierer over døgnet. Prisen er således lavere om natten, hvor elforbruget er mindst og højest i de perioder, hvor elforbruget er størst. Efterhånden som der kommer mere vindkraft, vil disse fluktuationer stige, og der vil blive behov for intelligent elforbrug, som kan flyttes til perioder med laver priser og evt. være med til at regulere systemet og tage højde for uforudsigelige udsving i vinden. Der er mange muligheder for at flytte elforbruget. I husholdningerne kan det eksempelvis gøres ved: at vaske om natten, at afbryde en varmepumpe i spidstimerne og at oplade elbilen om natten. Sådanne tiltag rækker imidlertid ikke så langt, da de kun bidrager til at kompensere for elforbrugets døgnsvingning. I fjernvarmesystemerne er der helt andre mere effektive muligheder, både til at forbruge og til at producere el. Fjernvarmesystemerne kan stort set udnytte al den elektricitet, som ellers ville gå til spilde eller blive eksporteret til en meget lav pris i elkedler og i varmepumper, idet den overskydende varme lagres, så den kan bruges over flere dage og erstatte fossile brændsler og biomasse. De decentrale kraftvarmeværker i fjernvarmesystemerne, (selv en lille gasmotor), kan producere el med meget kort varsel og samtidig udnytte overskudsvarmen og lagre den overskydende varme i en akkumulatortank. De store kraftvarmeværker er i drift i længere perioder, når vinden ikke slår til og for at stabilisere systemet. Her er der også en fleksibel produktion, da værkerne er udstyret med store varmeakkumulatorer. Man kan således konkludere, at Slagslunde vil være bedre rustet til i fremtiden VE samfund hvis man bevarer fjernvarmen og udnytte den synergi der er i: at motoren kan udnyttes til regulering 14/15

15 at motoren kan producere el, når der er akut brug for det og til en meget høj pris at man kan etablere relativt billig elkedel til at udnytte overskudsstrøm at man kan etablere en varmepumpe, når perioderne med lave elpriser bliver lange nok at varmeakkumulatoren kan udvides og udnyttes til både solvarme, kraftvarme, elkedler og varmepumper. at fliskedlen kun producerer, når ingen af de øvrige energikilder kan gøre det til en lavere pris. Hvis regeringen vil fremme de mest effektive løsninger, der kan gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler, må man formode, at man også gennem eksempelvis afgiftspolitikken vil tilskynde til, at fjernvarmeværkerne gennemfører ovennævnte tiltag, således at det også bliver til fordel for forbrugerne at bevare fjernvarmen. 15/15

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Notat. Projekt Varmeplanlægning i Egedal kommune Rambøll Danmark A/S. Egedal Kommune. Slagslunde Fjernvarmeværk E.ON.

Notat. Projekt Varmeplanlægning i Egedal kommune Rambøll Danmark A/S. Egedal Kommune. Slagslunde Fjernvarmeværk E.ON. Notat Projekt Varmeplanlægning i Egedal kommune Rambøll Danmark A/S Kunde Emne Fra Til Egedal kommune Slagslunde Fjernvarmeværk E.ON Anders Dyrelund Egedal Kommune Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere