PASSIV DRIKNING en ny strategi i alkoholforebyggelsen
|
|
- Ulrik Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 13, 2009 PASSIV DRIKNING en ny strategi i alkoholforebyggelsen I Guldborgsund Kommune har man brugt begrebet passiv drikning til at sætte fokus på hvordan den enkeltes alkoholadfærd har konsekvenser for andre. AF HELENE GOLDBERG -Til mit bryllup ankom min far beruset før alle de andre gæster. Han var så fuld, at han væltede borde og stole, fortæller en kvinde. En anden kvinde fortæller: - Engang da jeg var i byen, blev jeg skubbet af en beruset mand, jeg ikke kendte. Han tog også kvælertag på min kæreste. Vi måtte forlade stedet gennem bagdøren. - Disse udtalelser er eksempler på passiv drikning. Passiv drikning omfatter situationer, hvor mennesker bliver generet, påvirket negativt eller skadet af andre menneskers alkoholadfærd. Det er et rummeligt begreb, der både kan inkludere mindre og større påvirkninger. De indledende udtalelser kommer fra to tilfældige borgere i Guldborgsund Kommune, som blev stoppet på gågaden i Nykøbing Falster og spurgt, om de ville fortælle om eventuelle negative oplevelser med berusede personer. Anledningen var en pilotundersøgelse, som skulle give indblik i borgernes erfaringer med passiv drikning i Guldborgsund Kommune og vise, om det var muligt at motivere til samtale om borgernes erfaringer med alkohol i det offentlige rum. Med afsæt i en redegørelse for pilotundersøgelsen vil jeg i denne artikel diskutere teoretiske perspektiver i forhold til at benytte passiv drikning -vinklen i alkoholforebyggelsen. Fokus på konsekvenser for omgivelserne I alkoholforebyggelsen fokuseres der ofte på de sundhedsmæssige risici ved stort alkoholforbrug heriblandt især potentielle helbredsskader - og befolkningen opfordres blandt andet til at overholde genstandsgrænserne. Mange års erfaringer med kampagner og oplysning har dog tilsyneladende ikke gjort det store indtryk, eftersom danskernes alkoholforbrug er steget. Guldborgsund Kommune deltager i Sundhedsstyrelsens projekt Børn i familier med alkoholproblemer. Projektet er en vigtig baggrund for, at der i kommunens nye sundhedspolitik er blevet sat øget fokus på konsekvenser for omgivelserne ved følgende formulering: Hvis alkoholforbrug kun ramte den drikkende selv, var brug af alkohol en privatsag, men de væsentligste konsekvenser ved alkoholforbrug er ikke kun de skader, alkoholforbrug påfører den enkelte, men de skadevirkninger, alkoholforbrug har for andre. Menneskets ret til at vælge indbefatter ikke, at man må skade andre. Guldborgsund Kommunes sundhedspolitik adskiller sig derfor i sin sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi ved at skifte fokus fra den drikkende til i lige så høj grad at omhandle konsekvenserne for den drikkendes netværk = de passivt drikkende (1). 1
2 Dette sundhedspolitiske fokus danner afsæt for pilotundersøgelsen om passiv drikning i Guldborgsund Kommune. Metode Pilotundersøgelsen blev foretaget som led i en lokal kommunal kampagne om alkoholforebyggelse, der satte fokus på dansk alkoholkultur, heriblandt lokale tilbud og initiativer. Kampagnen Vi sætter spot på A et i KRAM [Kost, Rygning, Alkohol og Motion] blev lanceret som en lokal kampagne i fem uger i februar og marts 2009 samtidig med, at DR og Sundhedsstyrelsen kørte en national kampagne som led i projektet Børn i familier med alkoholproblemer. Undersøgelsens deltagere blev kontaktet på gågaden i Nykøbing Falster i marts 2009 og præsenteret for en kort mundtlig introduktion til undersøgelsen. Deltagerne fik oplyst, at de fleste danskere på et eller andet tidspunkt har oplevet at blive generet eller påvirket negativt af andres berusede adfærd ligesom de fleste danskere har været udsat for andres rygning. Det blev forklaret, at gener og påvirkninger både kan handle om at blive antastet af tilfældige personer på gaden og/eller omhandle en påvirkning fra eller bekymring for personer i ens nærmeste omgangskreds. Den anvendte metode var strukturerede interviews med afsæt i en spørgeguide, der afdækkede deltagernes oplevelser af gener og påvirkninger. Spørgsmålene var lukkede ja/nej-spørgsmål samt supplerende spørgsmål, som gav mulighed for korte uddybende beskrivelser. Spørgeguiden afdækkede spørgsmål som: Er du inden for det sidste år blevet generet eller påvirket af berusede personer? I bekræftende fald blev personen bedt om at uddybe med underspørgsmål som fx: Har du inden for det sidste år oplevet at blive skældt ud af berusede personer? Andre spørgsmål gik på, om personen tidligere var blevet generet eller påvirket af berusede personer. I bekræftende fald blev personen spurgt: Er der en episode, du særligt kan huske, du har lyst til at fortælle om? Atter andre spørgsmål handlede om, hvorvidt der i den nærmeste omgangskreds var personer, hvis fuldskab påvirkede eller bekymrede svarpersonen. Afslutningsvis blev der spurgt: Er der noget, du gerne vil uddybe i forhold til, hvordan du er blevet påvirket eller generet af andres fuldskab? Borgerne fik til sidst udleveret en præsentation af Guldborgsund Kommunes tilbud på alkoholområdet. Metodiske erfaringer Med den beskrevne metodiske tilgang var ønsket at bryde det tabu, som kan eksistere i forhold til alkohol, og undersøge, om det ville være muligt at drøfte erfaringer med alkohol på samme måde som erfaringer med motion, kost eller rygning. Ved at stille generelle ja/nej-spørgsmål var ønsket at gøre det nemmere for de deltagende borgere at forholde sig til emnet. Endvidere tog undersøgelsen udgangspunkt i et ønske om at afprøve en ny metode med henblik på at styrke legitimeringen af snak om alkohol i det offentlige rum. Borgerne var generelt interesserede i undersøgelsen og villige til at deltage. Nogle borgere ønskede kun at svare på de generelle ja/nej-spørgsmål, men mange kom med korte uddybende beskrivelser. 2
3 Enkelte borgere fortalte desuden om mange øvrige oplevelser og holdninger til alkohol - både inden det formelle interview begyndte, og efter at det var gennemført. Begrundelsen for at give plads til de korte uddybende beskrivelser var et ønske om at få flere perspektiver på passiv drikning, end det ellers ville være muligt ved en kvantitativ analyse baseret på ja/nej-spørgsmål, idet passiv drikning i sagens natur omhandler varierede og subjektive oplevelser. I pilotundersøgelsen blev der ikke spurgt til, hvor meget svarpersonerne selv drak. Andre studier har dog vist, at jo mere personer selv drikker og bliver berusede, desto højere er risikoen for, at de også selv udsættes for gener fra andre berusede personer (2). Resultater 52 adspurgte borgere i alderen fra 15 år og op accepterede at medvirke i pilotundersøgelsen, mens kun 8 afslog. Resultaterne fra pilotundersøgelsen viser blandt andet, at inden for det sidste år var 37% af de deltagende borgere blevet udsat for passiv drikning i form af gener eller påvirkninger fra berusede personer. I de tilfælde, hvor borgerne svarede ja til at være blevet generet/påvirket inden for det sidste år, blev de, som tidligere nævnt, bedt om at uddybe påvirkningens karakter ud fra forskellige svarmuligheder. Desuden var 60% - eller tre ud af fem - af de deltagende borgere blevet udsat for passiv drikning i form af at være påvirket af eller bekymret for alkoholadfærden hos personer i den nærmeste omgangskreds. De deltagende borgeres korte beskrivelser viste til gengæld et stort spænd i deres individuelle oplevelser af passiv drikning: En kvinde fortalte eksempelvis om en episode, hun særligt kunne huske, hvor hun ventede på toget og blev antastet af nogle berusede personer. De var flinke nok i starten, men så blev de mere og mere ubehagelige og pågående. I forbindelse med de øvrige uddybende beskrivelser, fortalte en ung mand: Jeg voksede op med en mor, der drak. Det har påvirket mig meget. Sådanne personlige historier gav øget indblik i, hvilke oplevelser der kan ligge bag borgernes bekræftende svar på at have været udsat for passiv drikning. De korte beskrivelser viser, at passiv drikning både forekommer som tilfældige oplevelser i det offentlige rum og som gentagne oplevelser og påvirkninger fra personer i nærmeste omgangskreds, der drikker for meget. De korte beskrivelser gav yderligere indblik i de deltagende borgeres mangeartede erfaringer med passiv drikning. De fleste uddybende beskrivelser omhandlede personer i den nærmeste familie, der drak for meget, og disse oplevelser trådte også frem som oplevelser, der i høj grad havde påvirket de deltagende borgere og medført forskellige konsekvenser for deres liv. Det skal afsluttende bemærkes, at undersøgelsen var en pilotundersøgelse med en forholdsvis lille svarpopulation. Analysen er derfor baseret på de reelle, indhentede tal og uddybende beskrivelser, mens alders- og kønsperspektiver ikke er blevet analyseret. 3
4 Det skal bemærkes, at det var muligt at svare ja til flere muligheder, hvorfor procentandelene tilsammen udgør mere end 100%. Tilsvarende var der mulighed for, at forskellige svarmuligheder kunne knytte sig til samme begivenhed. Endvidere er fordelingen af gener og påvirkninger kun gjort op i forhold til den gruppe af deltagende borgere, som svarede bekræftende på, at de var blevet generet inden for det sidste år. Perspektivering Tidligere undersøgelser af alkoholadfærd i Guldborgsund Kommune har primært søgt at belyse overskridelser af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.(3) Guldborgsund Kommune deltog senest i den landsdækkende såkaldte KRAM-undersøgelse i foråret 2008, hvis resultater blandt andet viser, at 9,6% af kommunens borgere overskrider genstandsgrænserne på en uge.(4) Pilotundersøgelsen om passiv drikning i Guldborgsund Kommune tyder dog på, at alkoholadfærden er et større problemområde end belyst i undersøgelser, der primært fokuserer på overskridelse af genstandsgrænser. Netop derfor er det interessant og ikke mindst relevant - at belyse alkoholadfærd fra en anden vinkel. Undersøgelser med fokus på genstandsgrænser tager endvidere udgangspunkt i et individuelt helbredsperspektiv i forhold til alkoholproblematikken. Ifølge den norske psykiater og debattør inden for alkoholområdet, Hans Olav Fekjær, er det problematisk at lægge det primære fokus på de individuelle personers helbred samt den risiko, som den enkelte udsætter sig selv for. Dette skyldes, at det ofte fører til modstand mod reguleringer og ydre tiltag også kaldet strukturel forebyggelse. (5) Så længe problemer og skader opgøres i forhold til den enkelte, vil alkoholadfærd blive set som en privatsag, som andre ikke skal blande sig i, mener Fekjær. 4
5 Fekjær nævner endvidere, at hvorvidt en specifik aktivitet opfattes som skadelig for den enkelte eller for andre påvirker, hvordan samfundet opfatter og regulerer aktiviteten. Derfor opfattes aktiviteter som bjergbestigning, elastikspring osv. som en fare, den enkelte har ret til at udsætte sig for. I modsætning hertil er aktiviteter, hvor andre udsættes for fare, strengt reguleret - fx brug af våben og kørsel med bil.(6.) Så i forlængelse af Fekjærs ræsonnement kan det indtil videre konkluderes, at så længe alkoholforbrug primært bliver opfattet og formidlet som en helbredsrisiko, den enkelte udsætter sig for, så længe vil det være svært for samfundet at sætte ind med strukturel forebyggelse. Men hvis det mest fremtrædende problem ved forbruget af alkohol [derimod] opleves som hensynsløs og grov adfærd over for andre, så vil det være en naturlig opgave for samfundet at regulere det, udtaler Fekjær i et interview. (7) Pilotundersøgelsen om passiv drikning i Guldborgsund Kommune peger som ovenfor nævnt tilsvarende på, at hensynsløs alkoholadfærd og passiv drikning udgør et langt større problem end den enkeltes overskridelse af genstandsgrænser. Et ændret fokus fra hensynet til individet til hensynet til andre kan derfor måske føre til en helt ny holdning i befolkningen og dermed til en mere opmærksom og hensynsfuld alkoholadfærd - samt føre til en større tilslutning til såkaldt strukturel forebyggelse. På rygeområdet har et ændret fokus fra hvordan rygeren skadede sit eget helbred til hvordan rygeren påvirkede og skadede andre muliggjort en ny lovgivning samt en helt ny, hensynsfuld adfærd og holdning i befolkningen. Det anses således ikke længere for rimeligt at udsætte andre for rygningens skadevirkninger. Man må forvente, at der i et samfund som det danske - hvor der drikkes tæt og tit - er stor mulighed for at blive udsat for passiv drikning i forskellig grad. Dette dokumenteres også i en ny repræsentativ undersøgelse, hvor kun 7% af danskerne aldrig har oplevet nogle af de sociale skadevirkninger, som der spørges til i undersøgelsen.(8) Samme undersøgelse viser, at danskerne i højere grad opfatter alkohol som et socialt problem end et sundhedsmæssigt problem, trods de mangeårige oplysninger om alkohols sundhedsmæssige skadesvirkninger. Men spørgsmålet er, om øget fokus på de forskellige helbredsmæssige skader kan legitimere en strukturel forebyggelse og motivere en ændret adfærd blandt danskerne jf. Fekjærs føromtalte pointer? Med udgangspunkt i en antropologisk vinkel på forebyggelse giver det mening at møde mennesker, der hvor de er. Hvis danskerne overvejende opfatter skyggesiden af alkohol som et socialt problem frem for et sundhedsmæssigt problem, hvorfor så ikke gå den vej i forebyggelsen, idet det formentligt netop er her, man kan motivere befolkningen til forandring? Øget fokus på passiv drikning italesætter netop, at den enkeltes alkoholadfærd kan påvirke og skade andre end den, der drikker: En sådan italesættelse kan give den, der drikker, en ny opmærksomhed på, at personens alkoholadfærd rent faktisk kan have negative konsekvenser for andre hvilket personen måske ikke er blevet gjort opmærksom på før. Samtidig giver tilgangen omgivelserne mulighed for at sige fra - hvilket er en mulighed, man ikke har, hvis det kun er den enkelte persons helbred, der er på spil. En italesættelse af passiv drikning i alkoholforebyggelsen kan muligvis med tiden legitimere og 5
6 motivere til strukturel forebyggelse på alkoholområdet og ikke mindst til mere sunde og hensynsfulde alkoholvaner. Efterskrift Begrebet passiv drikning er inspireret af begrebet passiv rygning og den udvikling, der har været på rygeområdet fra at være den enkeltes sag til at være en samfundssag. Begrebet benyttes for at italesætte og skabe debat om oplevelser, som ofte bliver forbigået i stilhed, selv om de forekommer i vid udstrækning. I planlægningsfasen blev pilotundersøgelsen beskrevet som én, der ville afdække konsekvenser for andre ved den enkeltes alkoholadfærd. I analysen af resultaterne blev det mere populære passiv druk først benyttet og anvendt som et overordnet analytisk begreb, der kan rumme borgernes mangeartede oplevelser med hensynsløs alkoholadfærd i Guldborgsund Kommune - med den person, der udsættes, som førsteperson. Men med afsæt i debat og sparring med aktører på alkoholområdet blev begrebet passiv drikning introduceret og valgt i stedet. Begrebet passiv drikning benyttes frem for passiv druk, idet drikning er mere neutralt og observerende, mens druk kan forekomme fordømmende og stigmatiserende og derfor føre til modstand frem for dialog og debat.(9) Artiklen bygger på pilotundersøgelsen: Passiv Drikning i Guldborgsund Kommune. Læs hele rapporten på Denne artikel har sat fokus på pilotundersøgelsen om passiv drikning og teoretiske perspektiver og potentialer ved at benytte denne tilgang i forebyggelsen. I næste nummer af STOF bringes en praksisorienteret artikel om reaktioner på tilgangen samt overvejelser i forhold til, hvordan pilotundersøgelsen i fremtiden kan benyttes i alkoholforebyggelsen i Guldborgsund Kommune. FORFATTER HELENE GOLDBERG, ANTROPOLOG ANSAT I AFD. FOR FOLKESUNDHED I GULDBORGSUND KOMMUNE LITTERATUR 1. Sundhedspolitik. Guldborgsund Kommune Rossow, I. & Hauge, R.: Who Pays for the Drinking? Characteristics of the Extent and Distribution of Harms from Other s Drinking. Addiction 2004, 99: Se bl.a. Sundhedsprofil GuldborgSund Kommune. 4. KRAM-profil, Guldborgsund Kommune. Statens Institut for Folkesundhed Fekjær, H. O.: Rus. Bruk, Motiver, Skader, Behandling, Forebygging, Historikk. Gyldendal Akademisk, Norge [3. udgave]. 6. Fekjær, H. O.: Alcohol and Harm to Others. Is the Main Alcohol Problem Drunkenness or Alcoholism? Paper præsenteret ved konference i Tallinn, den oktober Kargaard, M.: Passiv druk. Misbrugspolitisk Magasin Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne. Mandag Morgen & Tryg Fonden Tak til psykolog og projektleder Lena B. Bach for at pointere problemstillinger ved at benytte passiv druk og for at foreslå passiv drikning som et alternativ. 6
Hvordan sætter man fokus på passiv drikning i alkoholforebyggelsen?
druk PASSIV DRIKNING Passiv drikning omfatter situationer, hvor mennesker bliver generet, påvirket (negativt) eller skadet af andre menneskers alkoholadfærd. Hvordan sætter man fokus på passiv drikning
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereUDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland
ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereAlkoholpolitik Sorø kommune 2009
23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mereAlkoholpolitik. - for sundhed og trivsel
Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereAlkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Læs mereHandleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser
Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereAlkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm
Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm
Læs mereEgen-evaluering En god start sammen.
NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives
Læs mereTryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereUnge og alkohol. Niels Sandø, chefkonsulent
Unge og alkohol Niels Sandø, chefkonsulent Unge og alkohol Fokus på kommunikationsudfordringer i forhold til unge Strukturelle indsatser som priser og tilgængelighed ikke i fokus Afsæt i overvejelserne
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereVed brug af Filmcentralens hjemmeside undersøges deres styrker, svagheder, muligheder og trusler, ud fra den måde de beskriver sig selv.
Indledning I dette projekt har vi valgt at undersøge om alkohol, kan have en effekt på unges sociale liv. Emnet kom til tanke under ideudviklingsprocessen, da der findes mange debatter på forskellige aviser
Læs mereIndhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013
Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereHvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSamtalen om alkohol i jobcentret. v/ Karen Jacobsen og Dorde Bendtsen
Samtalen om alkohol i jobcentret v/ Karen Jacobsen og Dorde Bendtsen Baggrund kommunens sundhedspolitik I Aalborg Kommune har vi de bedste rammer og betingelser for, at flest mulige borgere kan leve et
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereCentrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol
Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse
Læs mereALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom ALKOHOL ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK: SOCIALE FAKTORER Kilde: Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs merebarnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik
barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereTidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune
Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og
Læs mereGENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL
GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereTEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013
TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.
Læs mereAnsøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen
Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSund By Netværket Temagruppe alkohol
Sund By Netværket Temagruppe alkohol Hvordan kan vi få flest i behandling via kampagner og sprogbrug? Vi kan vende budskabet på hovedet I stedet for igen at fortælle: du skader dig selv og andre med dit
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereFremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009
Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.
Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3. 2018 Det skal I høre om Hvilke kampagner om alkohol og tobak
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereFakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne
Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og
Læs mere1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.
Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mere