Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch med rapport

Transkript

1 2013 / 2014 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch med rapport

2 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for rektor Henrik B. Bæch. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF har besluttet, at der udarbejdes resultatkontrakt for rektor, for perioden Rammen for rektors resultatløn fastsættes til maksimalt kr., på baggrund af skolens elevtal, som i perioden er Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF, har på møde d. 25/ besluttet, at der udarbejdes resultatkontrakt for rektor på Kr. Indsatsområderne for rektor er fremkommet som en drøftelse mellem rektor og bestyrelsen. Resultatopgørelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af rektors indsats og redegørelse for de vedtagne områder. Resultatkontrakterne for den øvrige ledelse er delegeret til rektor efter gældende retningslinjer, og vil følger samme model som rektors kontrakt, således at der bliver tale om en kaskademodel for alle kontrakterne. Rammer Institutionsstyrelsen har i brev af (bilag 1) bemyndiget bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens ledelse (bilag 1 s.1ø og s.2ø). Ligeledes fastsætter brevet rammen for rektors resultatløn til (bilag 1 s.3m), mens rammerne for den øvrige ledelse formuleres som et niveau, der afspejler institutionens hierarki og målenes karakter (bilag 1 s.7n). Der tages forbehold for eventuelle nye retningslinjer fra styrelsen til implementering i januar Indsatsområderne for rektor fastsættes ud fra en basisramme og en ekstraramme. Basisrammens indsatsområder besluttes af bestyrelsen og afspejler institutionens udfordringer. Ekstrarammens indsatsområder skal indeholde krav om markante resultater som fører til synlige ændringer for institutionen og skal bl.a. indeholde en målsætning om en indsats mod frafald. (bilag 1 s.2n og s.3ø). Der er ingen krav vedrørende indsatsområderne for den øvrige ledelse, men bestyrelsen kan beslutte at anvende samme model for den øvrige ledelse, som der anvendes for rektor (bilag 1 s.2ø). 1

3 Indsatsområder for rektor Basisramme: kr. 1. Udviklingsstrategi (30 %). Beskrivelse: Udvikling af ny vision, mission og værdier. Mål: Senest ultimo maj skal der foreligge ny vision, mission og værdier. Vision, mission og værdier skal være resultatet af en proces, hvor personalet, eleverne og bestyrelsen er blevet inddraget. Målsætningerne skal være i overensstemmelse med ministeriets mål for uddannelsen og være i forlængelse resultatet af visionsseminaret i foråret Resultatet: Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to ligestillede punkter vurderes. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i det andet. En vision, mission og værdier formuleret i en klar og kommunikerbar form. Inddragelsen af eleverne, lærerne og bestyrelsen. Dette vurderes af formand og næstformand efter en samtale med elevernes og lærernes to repræsentanter i bestyrelsen. I udarbejdelsen af EG s nye strategi, valgte vi en buttom-up proces, hvor et udviklingsseminar med bestyrelse, alle ansatte og elever identificerede vigtige udfordringer for EG (ud fra modellen: hvad vil vi have mere af, hvad vil vi have mindre af, hvad vil vi eliminere og hvad vil vi skabe). På baggrund af produktet nedsatte vi 4 udvalg med ledelse, ansatte og elever, der dels arbejde på at løse lette udfordringer (lavt hængende frugter) og dels arbejde på at koge alle udfordringerne ned til nogle overordnede indsatsområder. Alle andre udviklingsudvalg fik dette år samtidigt til opgave at identificere med hvilken værdi de bidrog til løsning af skolens opgaver. Værdisætningerne blev samlet under tre overordnede værdier (så man kan huske dem) og med udgangspunkt i det nye værdigrundlag, blev missionen og visionen formuleret. Strategien er fremlagt på bestyrelsesmødet d. 3/ og fremgår af referatet. Fremover skal alle de fælles drifts- og udviklingsudvalg formulere hvilken værdi deres arbejde har for strategien. På den måde kan der hvert år komme nye værdisætninger til under de tre hovedværdier, der fortæller hvordan EG aktuelt efterlever sin strategi. Det betyder, at de ansatte og elevrepræsentanterne i udvalgene altid arbejder med strategien og derfor ikke glemmer den. Udvalgsarbejdet er således blevet til handleplaner for strategien. Strategien, i form af vision, mission og værdier, er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelse, ansatte og elever, og den er sat i gang på EG bl.a. via udvalgsarbejdet. 2

4 2. Medarbejdertrivsel (30 %). Beskrivelse: Udvikling af tiltag til fremme af medarbejdertrivsel. Mål: I løbet af kontraktperioden har rektor implementeret to tiltag til forbedring af medarbejdertrivslen inden for hvert af de tre følgende områder nævnt i Medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU): 49. Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får. 38. På Espergærde Gymnasium og HF er vi gode til at dele viden og erfaringer. 32. Det sociale samvær Resultatet: Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående tre ligestillede punkter vurderes. Overpræstation i nogle punkter kan udligne underpræstation i andre. En forbedring på 5 % - point i MTU 2014 sammenlignet med MTU 2013 vedrørende punkt 49. En forbedring på 5 % - point i MTU 2014 sammenlignet med MTU 2013 vedrørende punkt 38. En forbedring på 5 % - point i MTU 2014 sammenlignet med MTU 2013 vedrørende punkt 32. Formålet med punktet er, at skabe et bedre arbejdsmiljø og -trivsel blandt de ansatte på EG. Der var klare indikationer på, at trivslen blandt medarbejderne kunne blive bedre. En af disse indikatorer var medarbejdertilfredshedsundersøgelserne. I disse lå EG på flere punkter væsentlig under gennemsnittet af de gymnasier som anvendte samme MTU, og som EG derfor benchmarker sig imod. Derfor udvalgte bestyrelsen 3 områder som de ønskede forbedringer på, nemlig Det sociale samvær, Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får, og På Espergærde Gymnasium er vi gode til at dele viden og erfaringer. Vi har på den baggrund foretaget os flere forskellige ting. For det første har ledelsen omlagt sine arbejdsmetoder, med henblik på at opnå et udtalt ønske om tættere ledelse, så der blev en øget kontakt mellem ledelse om medarbejdere. Det har bevirket, at vi i ledelsen hurtigere har kunnet reagere på medarbejderønsker og -krav, ligesom vi har kunnet hjælpe med retnings- og rammesætning hvor det var nødvendigt. Yderligere nedsatte vi et trivselsudvalg, som har lanseret en række tiltag for at forbedre trivslen, herunder medarbejderture, medarbejderarrangementer, opmærksomhedsevents mm. Arbejdet med trivsel har høj prioritet i ledelsen, og vi ser det som et løbende arbejde. Derfor har vi valgt at trivselsudvalget fortsætter i år, så vi hele tiden får input om trivslen på EG. Den samlede forbedring på de tre punkter er i gennemsnit 4,7%, der fordeler sig som vist i nedenstående tabel. 3

5 Punkt i MTU EG 2014 Landsgns Fremgang EG Fremgang landsgns. Det sociale samvær Vi gode til at dele viden og erfaringer Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får Samlet Samlet er der tale om en fremgang på 14 procentpoint, hvor landsgennemsnittet samtidigt viser et fald på 10 procentpoint. Vi har altså flyttet os 24 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet, og haft en klar fremgang, hvor landsgennemsnittet har haft en tilsvarende tilbagegang. Målsætningen tager ikke højde for landsgennemsnittet, men fordrer en fremgang på 5 procentpoint for hvert område, altså 15 procentpoint i alt. Der er opnået en markant fremgang på det sociale samvær på 10 procentpoint, en pæn fremgang m.h.t. vidensdeling på 4 procentpoint og status quo på det sidste spørgsmål om opmærksomhed på min faglige og personlige udvikling. Samlet er der tale om en fremgang på 14 procentpoint 3. Grøn udvikling (20 %). Beskrivelse: EG ønsker at være en foregangsskole i relation til bæredygtig drift. Mål: At EG s samlede CO2-udledning reduceres gennem en reduktion af energiforbruget med 4 %. Udviklingen i energiforbrug opgøres ud fra skolens grønne regnskab. Resultatet: Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående punkt vurderes. Opnåelse af en 4 % reduktion i det samlede energiforbrug. Skolens samlede energiforbrug udgøres af forbruget i gas, el og vand. Forbrugsrapporterne for årene ses nedenfor. Kvartal: Kvartal 1 Juli-September , varmecentral (ID: 20976) Naturgas [m3-ngas] Kvartal 2 Oktober- December Kvartal 3 Januar-Marts Kvartal 4 April-Juni År til dato I alt: Graf: 4

6 Forbrug 11/ , , , , , ,7 Forbrug 12/ , , , , , ,0 Forbrug 13/ , , , , , ,9 Kvartal: Kvartal 1 Juli-September , bygning Administration (ID: 20978) Kvartal 2 Kvartal 3 Oktober- Januar-Marts December Kvartal 4 April-Juni År til dato Vand [m3] I alt: Graf: Forbrug 11/12 569,3 490,5 475,4 380, , ,0 Forbrug 12/13 356,2 664,7 580,8 456, , ,7 Forbrug 13/14 317,5 397,7 387,3 303, , ,5 Kvartal: Kvartal 1Juli- September , bygning Sportshal (ID: 20980) Kvartal 2Oktober- December Kvartal Kvartal 4April- 3Januar-Marts Juni År til dato Vand [m3] I alt: Graf: Forbrug 11/12 101,6 118,6 154,0 78,9 453,1 453,1 Forbrug 12/13 71,6 89,4 94,5 57,7 313,2 313,2 Forbrug 13/14 84,4 73,6 107,0 56,0 321,0 321,0 Kvartal: Kvartal 1 Juli-September , varmecentral (ID: 20977) Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Oktober- Januar-Marts April-Juni December År til dato El [kwh] I alt: Graf: Forbrug 11/ Forbrug 12/ Forbrug 13/ Forbruget af gas er faldet med 11,5 % fra m3 i 2012/2013 til m3 i 2013/2014. Produktionen af en kubikmeter gas udleder ca g CO2 (kilde:lokalenergi.dk). Tallene er graddagskorrigerede. Faldet i gasforbrug skyldes 5

7 væsentligst to tiltag. For det første har vi ikke længere en fremløbstemperatur på 80 grader i alle rør på skolen. Nu styres fremløbstemperaturen elektronisk, så der kun fremføres de temperaturer der er nødvendige. For det andet har vi skiftet ventilationen i H-huset og dermed fået varmeudveksling på ventilationen. Det samlede forbrug af vand i hallen og i hovedbygningen er faldet med 27,7 % fra = 2388 m3 i 2012/2013 til = 1727 m3 i 2013/2014. Produktionen af 1 m3 rent vand inklusiv fremledning til tappested udleder ca g CO2 (kilde: energistyrelsen). Faldet i vandforbrug skyldes hovedsageligt overgangen til regnvandstoiletter. Forbruget af el er steget med 0,6 % fra kwh i 2012/2013 til kwh i 2013/2014. Produktionen af en kilowatt time udleder ca. 547 g CO2 (kilde:lokalenergi.dk). Når vi ikke opnår fald i elforbruget trods flere tiltag som overgang til LED belysning, bevægelsescensorer, mm., skyldes det et stadigt øget forbrug af IT. Lige nu afbalancerer disse to faktorer hinanden, hvorfor der er status quo i elforbruget. Resultat. Udledningen af CO2 er faldet med 5,24% fra kg i 2012/2013 til kg i 2013/2014. Tallene tager ikke højde for en det øgede elevtal i perioden. 4. Samarbejde med folkeskolerne (20 %). Beskrivelse: Der ønskes mindst 3 konkrete samarbejder med folkeskoler i optageområdet. Mål: At sikre den bedst mulige overgang mellem grundskole og gymnasium med henblik på at fastholde flest mulige og kvalificere valget af STX/HF. Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående punkt vurderes. Opnåelse af 3 konkrete samarbejder med folkeskoler i optageområdet. EG har startet en række samarbejder med de folkeskoler i området, hvor vægten er lagt på etableringen af et godt samarbejde med de tre afdelinger under Espergærde skole. Det drejer sig både om samarbejder inden for specifikke fag, ligesom der også er startet ekstracurikulære samarbejder. Mange af disse er af mindre omfang, hvor en årlig gentagelse ikke er sikker. Men flere er af varig karakter. Her kan f.eks. nævnes: 1. MUNior Et spin-off af vores EGMUN, som var direkte målrettet 8. og 9. klasserne i alle de omkringliggende folkeskoler. Vores elever arrangerede, besøgte de lokale folkeskoler og afholdte flere besøgsdage og en lang MUN-konferencedag onsdag d. 23. april Her kunne folkeskoleeleverne prøve at være EG elev for en dag og samtidig deltage i en af vores største profilarrangementer. 2. Fælles undervisning i tysk 6

8 Tysk faggruppen har haft et samarbejde hvor de lavede fællesforløb, både med fælles ekskursioner og fælles undervisning med folkeskoleklasserne i lokalområdet. Ud over den normale tyskundervisning, blev der afslutningsvis lavet en guidet tur på tysk i Helsingørs middelaldercentrum, hvor elever på EG underviste folkeskoleelever. Dette for at sikre at læringskurven i tysk bliver mindre stejl, og for at skabe en klar forventningsafstemning til de faglige mål og krav i overgangen mellem folkeskole og EG. 3. Fælles undervisning i fransk I et fælles samarbejde mellem faggruppen i fransk på EG og vores lokale folkeskoler, blev der udarbejdet et fælles undervisningsforløb i fransk. I dette forløb indgik virtuel undervisning samt undervisning via Skype til fransktalende lande. Folkeskoleelever fulgte undervisningen på EG samt stiftede bekendtskab med vores udvekslingsskole i Metz. Dette, så folkeskoleeleverne fik et klart indblik i, hvad de kan forvente fagligt når de skal have fransk som sprogfag på EG. 4. Stjerne for en aften Vi afholdte et koncertarrangement med fri adgang for alle folkeskoleelever i Espergærde og omegn. Dette velbesøgte arrangement blev afholdt kort efter vores orienteringsaften, så folkeskoleeleverne på egen krop kunne stifte bekendtskab med de kunstneriske og musiske tiltag vi har på EG. Efterfølgende kunne folkeskoleeleverne snakke med gymnasieeleverne om mulighederne for musik - og andre kunstneriske fag - på gymnasiet. Mindst 4 større, årligt gentagne, samarbejder med forskellige folkeskoler i EG s optageområde. Ekstraramme: kr. 5. Fravær (50 %) Beskrivelse: Der ønskes et fald i fraværsprocenten for både fremmøde og skriftlighed på 10 % (fra eks. 10 % til 9 %). Mål: Målet er en opretholdelse af skolens lave fraværsprocenter, såvel som høje gennemførelsesprocenter fra skoleåret 2012/2013. Resultatet: Opgøres ud fra statistikker ved sammenligning mellem skoleåret 2013/2014 med skoleåret 2012/2013. Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to ligestillede punkter vurderes. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i det andet. En reduktion på 10 % - point af fraværsprocenten for fremmøde. En reduktion på 10 % - point af fraværsprocenten for skriftlighed. 7

9 EG har valgt at opretholde en skærpet kurs over for fravær, både med hensyn til fremmøde og skriftlighed. Dvs., at skolen meget tidligt melder bekymringsbreve ud til elever, der opnår mere end 10% fravær. Ligeledes følges den skærpede opmærksomhed op af en mere konsekvent sanktionering af gentagende overtrædelser af fraværsreglerne. Endvidere har der i løbet af skoleåret været en løbende holdningspåvirkning af eleverne til vores morgensamling, så alle elever på skolen har været klar over vores skærpede retningslinjer. Som det ses af nedenstående tabel, har det opretholdt en positiv udvikling i fraværet, der fortsat er nedadgående. Klasse Fravær (procent) Fremmøde Fravær (procent) Fravær (procent) Skriftligt Fravær (procent) 1g 5,62 4,74 6,4 6,48 2g 7,23 6,49 7,94 7,28 3g 8,78 7,7 9,99 8,14 1 HF 10,98 10,78 17,76 9,85 2 HF 12,92 26,92 15,55 18,4 HF samlet 11,85 17,04 16,79 13,38 Gym. samlet 6,97 6,16 7,88 7,22 Hele EG 7,22 6,56 8,2 7,54 Fraværet i fremmøde faldt med 8,05%, mens fraværet i skriftlighed faldt med 9,14 %. Dette giver et samlet fald på 8,59%. 6. Studieparathed (25 %) Beskrivelse: Der ønskes et konstant fokus på elevernes studieparathed. Mål: Målet er en fremgang på 0,1 karakterpoint for karaktererne fra hhv. SRP (studieretningsprojektet på STX), SSO (større skriftlig opgave på HF) samt AT (almen studieforberedelse), idet disse afspejler elevens udbytte af undervisningen frem mod selvstændigt at behandle og løse en kompleks problemstilling ved afslutningen af deres uddannelsesforløb. Resultatet: Opgøres ud fra statistikker ved sammenligning mellem skoleåret 2013/2014 med skoleåret 2012/2013. Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to punkter vurderes. Karakterfremgang for SRP og SSO vejer ca. 3/5, mens karakterfremgang for AT vejer de resterende 2/5. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i andet. 8

10 En fremgang på 0,1 karakterpoint i det vægtede snit efter antal elever for karaktererne fra SRP og SSO. En fremgang på 0,1 karakterpoint i AT-eksamenskarakterer. Med hensyn til SRP (studieretningsprojektet på STX) og SSO (større skriftlig opgave på HF), er der foretaget en række reguleringer i det vejledende materiale, med henblik på at gøre arbejdet med de to opgaver så gennemskueligt som muligt for elever og vejledende lærere. Dette arbejde foregår løbende og baserer sig på de samlede evalueringer vi har på området. Omkring AT (almen studieforberedelse), der er et meget stort område der løber over alle 3 år på stx. Her har vi nedsat et særligt AT udvalg, der arbejder med udviklingen af den undervisning der er flerfaglig. Nyeste tiltag er et innovationsforløb, der er lagt ind i AT. Af nedenstående tabel ses udviklingen i karakterer i AT, SRP og SSO de sidste tre år. Som det ses er der en god stabil karakterfremgang for AT. En lige så stabil tilbagegang er der for SRP - dog er den noget mindre. Det bliver en indsats at ændre denne negative udvikling for SRP. SSO svinger noget, hvilket umiddelbart nok skyldes, at der her er tale om en meget lille population (en enkelt hf klasse). Sidste år hoppede karakteren voldsomt op, mens den i år er faldet lidt tilbage fra dette nye høje niveau. Prøve 2011/ / /14 Antal elever Forskel 2011/ / /14 11/12-12/13 12/13-13/14 AT 8,14 8,53 8, ,40 0,13 SRP 7,78 7,73 7, ,05-0,06 SSO 5,08 7,24 6, ,16-0,54 Fremgangen i AT karaktererne er på 0,13 karakterpoint. Den vægtede (i forhold til antal elever) tilbagegang i karaktererne for SRP og SSO er på 0,1 karakterpoint. 7. Udvikling af et ledelsesteam (25%) Der ønskes en udvikling af ledelsesteamet, der af de ansatte opfattes som tydelig og udviklingsorienteret. Mål: Målet er, at EG på dette punkt skal nå landsgennemsnittet for ledelsesvurdering i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to ligestillede punkter vurderes. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i det andet. 9

11 En vækst i vurderingen af den overrodnet ledelse på 3 point i MTU 2014 sammenlignet med MTU En vækst i vurderingen af den øvrige ledelse på 5 point i MTU 2014 sammenlignet med MTU Ledelsen har foretaget en række tiltag for at fremstå som et samlet team og være tydelig med hensyn til al kommunikation. Dette har ikke været nogen nem opgave, i en OK13 implementeringstid, hvor der har været meget høj grad af usikkerhed omkring arbejdsvilkår, som ledelsen ikke altid kan være klare om, da den nye overenskomst har haft mange skjulte problematikker. Vi har altså måtte asfaltere lidt som vi kom frem. Som det ses af nedenstående tabel, er ledelsen faldet i samme grad som resten af landet, mens den øvrige ledelse er gået frem, mens resten er landet er gået tilsvarende tilbage. Den overordnede ledelse har altså fulgt udviklingen på landsplan, mens det er lykkedes den øvrige ledelse at gå mod den negative udvikling på landsplan. Årsagen til denne modsætning er svær at gætte på, og vil kræve en dybere undersøgelse af årsagerne. Overordnet ledelse Øvrige ledelse EG Landsgsn EG Landsgsn Forskel Den overordnede ledelse er gået 3 procentpoint tilbage - samme tilbagegang som landsgennemsnittet. Den øvrige ledelse er gået 4 procentpoint frem, mens landsgennemsnittet viser en tilbagegang på 4 procentpoint. Det giver en positiv udvikling for den øvrige ledelse på 8 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet og bringer denne op over landsgennemsnittet. 10

12 Om resultatlønskontrakten Der vil i kontraktperioden være løbende dialog mellem rektor og formand om status for målopfyldelsen. Bestyrelsesformanden og næstformanden fastsætter målopfyldelsesprocenten, på baggrund af rektors tilbagemeldinger og forelægger efterfølgende resultatet for den øvrige bestyrelse. Ved delvis opnåelse reduceres procenten i relation hertil. Efter d. 31/ bortfalder kontrakten uden varsel. Justeringer af kontrakten kan finde sted ved væsentlige og indgribende ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået hvis begge parter er enige herom. Resultatlønkontrakten offentliggøres på skolens hjemmeside og rektor orienterer SU. Dato: Bestyrelsesformand Thomas Lykke Pedersen Rektor Henrik B. Bæch Den samlede målopfyldelsesprocent er af formand og næstformand sat til: Næstformand Kirsten Birkving Formand Thomas Lykke Pedersen 11