Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden"

Transkript

1 Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser

2 Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Monokrom, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\tpj\5029\5029_frafald_eud.docx Juni 2012 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser AKF, Anvendt KommunalForskning 2012

4 Forord I dette notat præsenteres resultaterne af en analyse af fastholdelse af elever på erhvervsskoler i Region Hovedstaden, når der er korrigeret for elevsammensætningen og skolernes faglige områder, de såkaldte hovedindgange. Analysen blev igangsat under Region Hovedstadens udviklingsprojekter på gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC er. Analysens data bygger på oplysninger for perioden , og der kan af samme grund være sket ændringer, som betyder, at de korrigerede resultater ikke længere gør sig gældende. Dele af analysens resultater, har tidligere været tilgængelige i rapporten Institutionernes resultater En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes indsats, som er udarbejdet af Britt Østergaard Larsen, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard Jensen (AKF) for Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet. Region Hovedstaden har finansieret undersøgelsen. Torben Pilegaard Jensen Juni 2012

5 Indhold 1 Undersøgelsens datagrundlag og metode Datagrundlag Definitioner af afbrydelsesprocent Sammenligning af institutionerne trin for trin Institutioner med tekniske uddannelser i Region Hovedstaden Resultater Udpegning af institutioner og indgange Bilag A: Forklarende faktorer... 15

6

7 1 Undersøgelsens datagrundlag og metode Dette notat har til formål at belyse frafaldet på de tekniske skoler i Region Hovedstaden. Formålet med analyserne har været at give input til Region Hovedstadens overvejelser om eventuelt at gennemføre kvalitative studier på udvalgte erhvervsskoler i regionen. Der gennemføres en sammenligning af resultaterne for alle landets erhvervsskoler og derudfra vurderes, hvorvidt det er muligt at udpege skoler i Region Hovedstaden, der er gode eller mindre gode til at fastholde eleverne, når der er taget højde for elevsammensætningen og skolernes faglige områder. Der anvendes en statistisk model, der tager højde for elevsammensætning og andre eksterne forhold så godt som muligt ved at inddrage indikatorer for elevernes køn, alder, etnicitet, familiebaggrund og tidligere uddannelsesbaggrund, herunder karakterer fra grundskolen. På den måde kan vi antage, at rangordenen af skolerne i høj grad afspejler en effekt af forhold på skolen og ikke forskelle i fx skolernes rekrutteringsgrundlag. 1.1 Datagrundlag Undersøgelsens analyser er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Der er udtrukket oplysninger for samtlige personer, der påbegynder et teknisk EUD-forløb i enten 2004 eller Grundpopulationen for undersøgelsen er afgrænset til følgende EUD-forløb: Elever, som har påbegyndt et teknisk grundforløb i perioden Forløbet er elevens sidste i perioden Eleven er mellem 15-25/27 år ved påbegyndelse af grundforløbet Forløbet er ikke et VEU-forløb (voksenerhvervsuddannelse) 1.2 Definitioner af afbrydelsesprocent Ved sammenligning af resultaterne for institutionerne med tekniske erhvervsuddannelser er skolernes afbrydelsesprocent målt ved, hvorvidt eleverne fuldfører grundforløbet og påbegynder hovedforløbet inden for en toårig periode (2006/2007). Dette afbrydelsesmål inddrages, da problemstillingen vedrørende praktikpladser er vigtig for de tekniske uddannelser. Påbegyndelsen af hovedforløbet er et centralt mål for skolernes resultater, da elevernes chancer for at finde en praktikplads kan påvirkes af skolens indsats på dette område. På de tekniske erhvervsuddannelser er hovedforløbet primært henlagt til lærepladsen i virksomheden, og den største del af frafaldet finder sted på grundforløbet og i overgangen fra grundforløbet til påbegyndelse af hovedforløbet. Det er derfor valgt ikke at inddrage frafald på hovedforløbet i analyserne. 7

8 Afbrydelsesprocenten er målt efter en toårig periode dvs. for elever, som startede i 2004, måles deres uddannelsesstatus i 2006, og for elever, som startede i 2005, måles deres uddannelsesstatus i Dette for at sikre, at alle elever har samme overordnede tidsperiode til at gennemføre og afbryde. Uddannelsesårgangene 2004 og 2005 på erhvervsskolerne er de seneste, som vi kan følge, da de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger er fra 2007 på analysetidspunktet. Dette skyldes, at registerdata frigives med en forsinkelse på omkring 1-2 år på grund af tidsfrister for indberetning til Danmark Statistik og en omfattende kvalitetssikring Sammenligning af institutionerne trin for trin Første trin i sammenligningen af institutionerne er regressionsanalyser på individniveau, hvor de forklarende faktorers effekt på sandsynligheden for afbrydelse af uddannelsen beregnes. Der estimeres logistiske regressionsmodeller, hvor den afhængige variabel er binær, som tager værdien 1, hvis eleven har afbrudt uddannelsen, og ellers tager værdien 0, hvis eleven er i gang med forløbet eller har fuldført i perioden. I regressionsmodellerne indgår følgende typer af forklarende variable: Elevens baggrundskarakteristika: alder, køn, etnicitet og evt. børn Tidligere uddannelsesbaggrund: afsluttet almen skoleuddannelse (fx 9. kl., 10. kl., gymnasial) og karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve Familiebaggrund (elevens 15. år): forældrenes uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus samt familietype Karakteristika ved EUD-forløb: retning på grundforløb samt forløbstype (fx skoleadgang og praktikadgang 2 ) Der henvises til bilag A for detaljeret oversigt over de forklarende variable. Andet trin i sammenligningen af institutionerne er beregningen af skolernes resultater: A Ud fra regressionsanalyserne beregnes en forventet sandsynlighed for hver elev for at afbryde uddannelsesforløbet ud fra elevens egen uddannelsesmæssige og socioøkonomiske baggrund. Den forventede sandsynlighed angiver således den gennemsnitlige afbrydelsessandsynlighed (blandt de elever, der er med i beregningerne) for en elev med de specifikke karakteristika. 1 2 Det er undersøgt, om supplerende data fra UNI-C kunne inddrages til at få et mere opdateret datagrundlag. Det er dog vurderet, at kvaliteten på data ikke var tilfredsstillende til at kunne indgå i analyserne. Der er i 2004 og 2005 to forløbstyper på de erhvervsfaglige uddannelser. Skoleadgangsvejen er navnet for de ordinære forløb, hvor eleven begynder direkte på grundforløbet på erhvervsskolen (uden at have en praktikplads). Praktikadgangsvejen forudsætter, at eleven har indgået en skriftlig praktikaftale ved starten på EUD-uddannelsen, og grundforløbet indledes med en praktikperiode i virksomheden. 8

9 B C Derefter beregnes et gennemsnit af de forventede sandsynligheder for alle elever på hver institution. Det vil sige, den forventede afbrydelsesprocent for hver skole er et gennemsnit på baggrund af skolens sammensætning af elever med forskellige karakteristika. Indikatoren for effekten af forhold på skolen, herunder påvirkelige forhold i undervisnings- og skolemiljøet, beregnes som differens mellem skolens faktiske afbrydelsesprocent og den modelberegnede, forventede afbrydelsesprocent. Vurderingen af skolerne er på den måde beregnet ved hjælp af en indikator, der udtrykker, hvor godt skolerne klarer sig givet deres vilkår. Skolernes indikator er dermed ikke alene afhængig af, hvorvidt skolen har en høj eller lav afbrydelsesprocent, men indikerer, om skolen klarer sig bedre eller dårligere end forventet, dvs. end andre skoler med lignende elevsammensætning og uddannelser. Skolerne er rangordnet på baggrund af den korrigerede indikator og inddelt i kvintiler (20%-grupper). Dermed kan eksempelvis de skoler, der ligger højt placeret i rangordenen, både være skoler med en høj faktisk afbrydelsesprocent, men som klarer sig bedre, end man ville forvente, og skoler med en lav afbrydelsesprocent, som også klarer sig bedre end forventet. For nærmere beskrivelse af metoden henvises til rapporten Institutionernes resultater en registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering 3. I relation til rangordenen af skolerne er det vigtigt at fremhæve, at selvom der er foretaget relevante korrektioner, vil der være en række øvrige forhold, som påvirker erhvervsskolernes fastholdelse af elever, og som de ikke har indflydelse på og derfor ideelt set burde indgå i modellen. Det gælder eksempelvis yderligere registeroplysninger om fx elevernes sundhedstilstand, ligesom ikke alle aspekter med betydning for elevernes afbrydelse fx indre motivation til at uddanne sig og engagement i uddannelsen er omfattet af registervariable. Det kan ikke afvises, at en del af de fundne forskelle mellem erhvervsskolerne kan skyldes forskelle i elevkarakteristika, der ikke fuldt ud er taget højde for, ligesom de kan påvirkes af forskelle i de institutionelle vilkår. Resultaterne i denne undersøgelse vurderes dog i mindre grad end mange andre analyser på området at være præget af dette problem, da vi tager højde for elevernes grundskolekarakterer, som til dels er samvarierende med elevernes motivation og lyst til at uddanne sig og eventuelle per sonlige problemer. 3 Rapporten kan downloades fra adressen: 10/institutionernes_resultater/ 9

10 2 Institutioner med tekniske uddannelser i Region Hovedstaden Formålet med projektet er at sammenligne erhvervsskoler med tekniske uddannelser i Region Hovedstaden med henblik på en evt. udpegning af institutioner, der ligger henholdsvis lavt og højt i relation til at sikre, at deres elever gennemfører uddannelsen. Her er erhvervsskolerne identificeret på hovedinstitutionsniveau, da indberetningen af elevtilgang først de seneste år er foretaget for hver underafdeling. Det vil sige, at eksempelvis Københavns Tekniske Skole indgår som én samlet institution selvom den har flere underafdelinger. I Region Hovedstaden viser analysen, at der er fem hovedinstitutioner, hvor der startede elever på tekniske grundforløb i 2004/2005 (jf. tabel 2.1). Derfor er analyserne baseret på oplysninger for samtlige elever fra hele landet, hvor alle landets institutioner er rangordnet efter deres resultater. I dette notat fremlægges udelukkende resultater for skoler i Region Hovedstaden. Tabel 2.1 Hovedinstitutioner med elever på tekniske uddannelser 1 Københavns Tekniske Skole 2 Hotel- og restaurantskolen 3 TEC Teknisk Erhvervsskole Center 4 CPH WEST Uddannelsescenter København Vest 5 Erhvervsskolen Nordsjælland 6 Slagteriskolen i Roskilde 7 Roskilde Tekniske Skole 8 EUC Nordvestsjælland 9 EUC Ringsted 10 Selandia CEU 11 EUC Sjælland 12 CEUS 13 EUC Lolland 14 Bornholms Erhvervsskole 15 Kold College 16 Odense Tekniske Skole 17 Svendborg Erhvervsskole 18 EUC Syd 19 EUC Vest 20 EUC Lillebælt 21 HANSENBERG 22 Vejle Tekniske Skole 23 Uddannelsescenter Herning 24 Holstebro Tekniske Skole 25 Struer Erhvervsskole 26 Djurslands Erhvervsskoler 27 Randers Tekniske Skole 28 Silkeborg Tekniske Skole 29 Dansk Center for Jordbrugsuddannelser 30 Aarhus tekniske Skole 31 Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 32 Skive Tekniske Skole 33 EUC Nordvest 34 TEKO Design & Business 35 EUC Midt 36 EUC Nord 37 Tech College Aalborg 38 Erhvervsskolerne Aars 10

11 I tabel 2.2 er vist antallet af elever i analyserne for de fem institutioner og fordelingen på de seks forskellige tekniske indgange. Tabel 2.2 Fordeling af elever på hovedinstitutioner og indgange for de fem tekniske hovedinstitutioner i Region Hovedstaden Elevtal alle indgange Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Bygge og anlæg Jord til bord Service Københavns Tekniske Skole % 8% - 41% - 10% Hotel- og restaurantskolen % - TEC % 7% 39% 15% - 11% CPH WEST % 3% % Erhvervsskolen Nordsjælland % 7% 17% 42% 14% 8% Antal elever i alt Antal hovedinstitutioner i alt Som det fremgår af tabellen er det meget forskelligt, hvilke indgange der er repræsenteret på de enkelte institutioner. 2.1 Resultater For at komme nærmere et afdelingsniveau på uddannelsesinstitutionerne er analyserne gennemført særskilt for hver af de seks indgange. Det vil sige, seks modeller, som indeholder oplysninger for samtlige elever fra hele landet, som påbegynder et givent grundforløb i 2004 eller Alle landets institutioner er rangordnet efter deres resultater for hver enkelt indgang og inddelt i 20%-grupper, hvor 1. kvintil svarer til top 20%, mens 5. kvintil svarer til bund 20%. Tabel 2.3 viser resultaterne for de fem institutioner fra Region Hovedstaden. Kolonne 2 angiver, hvilken indgang resultaterne omfatter. Institutionernes placering i kvintil før og efter korrektion er angivet i henholdsvis kolonne 4 og kolonne 5. Desuden er der angivet en række baggrundsoplysninger om elevsammensætningen på skolerne/indgangene, som evt. kan anvendes til stratificeret udvælgelse af institutioner til videre analyser. 11

12 Tabel 2.3 Resultater for de fem tekniske hovedinstitutioner i Region Hovedstaden frafaldsprocent fra grundforløb til påbegyndt hovedforløb Hovedinstitution Indgang Antal elever Ukorrigeret Kvintil placering Korrigeret Kvintil placering Gns. Alder Andel af kvinder Elevsammensætning Begge forældre grundskole uddannet Begge forældre i arbejde Andel af elever med ikke-vestlig baggrund Københavns Tekniske Skole Samlet * 19,9 35% 9% 55% 15% 16% Københavns Tekniske Skole Bygge og anlæg ,6 7% 12% 52% 17% 26% Københavns Tekniske Skole Teknologi og kommunikation * 21,1 47% 5% 62% 8% 6% Københavns Tekniske Skole Håndværk og teknik ,2 65% 11% 57% 8% 7% Københavns Tekniske Skole Service ,6 72% 12% 34% 40% 25% Hotel- og Restaurantskolen Jord til bord * 19,7 47% 11% 53% 11% 15% TEC Samlet ,9 18% 11% 55% 15% 22% TEC Bygge og anlæg ,1 13% 13% 57% 14% 34% TEC Teknologi og kommunikation * 18,7 6% 7% 58% 13% 16% TEC Håndværk og teknik ,5 29% 7% 62% 8% 19% TEC Mekanik, transport og logistik ,0 6% 13% 51% 17% 22% TEC Service ,5 88% 14% 51% 20% 23% CPH WEST Samlet * 19,1 88% 12% 51% 24% 21% CPH WEST Teknologi og kommunikation ,4 14% 9% 53% 28% 19% CPH WEST Håndværk og teknik ,9 0% 24% 64% 17% 24% CPH WEST Service ,1 95% 11% 51% 24% 21% Erhvervsskolen Nordsjælland Samlet * 17,9 18% 10% 61% 9% 24% Erhvervsskolen Nordsjælland Bygge og anlæg ,9 8% 9% 65% 8% 30% Erhvervsskolen Nordsjælland Teknologi og kommunikation * 18,1 6% 3% 67% 4% 9% Erhvervsskolen Nordsjælland Håndværk og teknik * 18,7 3% 11% 58% 4% 26% Erhvervsskolen Nordsjælland Jord til bord ,1 52% 10% 52% 7% 20% Erhvervsskolen Nordsjælland Mekanik, transport og logistik * 17,7 3% 11% 57% 12% 26% Erhvervsskolen Nordsjælland Service ,9 78% 16% 56% 19% 20% Andel af elever med gennemsnit under 7 i FSA Anm.: Elever med ikke-vestlig baggrund: Indvandrer eller efterkommer fra ikke-vestlige lande. På indgangsniveau er kun muligt at beregne signifikansniveau for Teknologi og kommunikation, Håndværk og teknik samt Mekanik, transport og logistik. Indikator signifikant på 5% s niveau er markeret med * 12

13 Resultaterne i tabel 2.3 for institutionerne i Region Hovedstaden viser, at når man ser på deres samlede resultat for alle indgange under ét efter korrektionen, er der tre institutioner i 1. kvintil (top 20%), en institution i 3. kvintil og en institution i 5. kvintil (bund 20%). Det vil sige, at tre skoler er bedre til at sikre, at deres elever gennemfører uddannelsen, end hvad man kan forvente, mens en skole ligger i den midterste gruppe og ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet, og en skole er dårligere til at sikre, at deres elever gennemfører uddannelsen, end hvad man kan forvente. Resultaterne for de fire skoler i henholdsvis 1. og 5. kvintil adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet. Analyserne viser store forskelle i elevgrundlaget for de fem institutioner i Region Hovedstaden, hvilket gør det vigtigt at korrigere for elevsammensætning ved sammenligning af skolernes resultater. Der er således to institutioner, der rykker henholdsvis fra 5. til 3. kvintil og fra 4. til 1. kvintil, når man sammenligner de faktiske afbrydelsesprocenter med de forventede afbrydelsesprocenter og dermed korrigerer for skolernes elevgrupper. Der er også stor forskel i elevgruppen mellem de forskellige indgange. Eksempelvis varierer andelen af kvindelige elever, elever med ikke-vestlig baggrund og elever med lave karakterer fra folkeskolen betydeligt for de seks indgange. 2.2 Udpegning af institutioner og indgange På baggrund af resultaterne (gengivet i tabel 2.3) vurderes i det følgende, hvorvidt det er muligt at udpege institutioner og indgange i Region Hovedstaden, der ligger i henholdsvis 1. kvintil og 5. kvintil til kvalitative analyser. Tabel 2.4 opsummerer resultaterne for de fem institutioner. Kolonne 1 viser, hvilken kvintil institutionen er placeret i når man ser på dens samlede resultat for alle indgange under ét. Kolonerne 2-7 viser institutionernes indplacering i rangordenen for hver indgang. Tabel 2.4 Resultater for tekniske skoler i Region Hovedstaden placering i kvintil for hver indgang og samlet for institutionen Placering i kvintiler (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Alle indgange Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Bygge og anlæg Jord til bord Service Københavns Tekniske Skole Hotel- og restaurantskolen TEC CPH WEST Erhvervsskolen Nordsjælland Som det fremgår af tabellen, er det ikke muligt at udpege institutioner i både 1. og 5. kvintil for indgangene Bygge og anlæg, Jord til bord og Mekanik, transport og logistik. For indgangene Teknologi og kommunikation, Håndværk og teknik samt Service foreslås følgende sammenligning af institutionerne (jf. tabel 2.5 ). 13

14 Tabel 2.5 Forslag til udpegning af indgange på bestemte institutioner ud fra indplacering i kvintiler (angivet i parentes) TOP Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Service Erhvervsskolen Nordsjælland (1)* TEC (1)* CPH WEST (1) CPH WEST (1) Erhvervsskolen Nordsjælland (1)* MELLEM CPH WEST (3) TEC (3) Københavns Tekniske Skole (2) BUND Københavns Tekniske Skole (5)* Københavns Tekniske Skole (5) Erhvervsskolen Nordsjælland (5) TEC (5) Anm.: Det er ikke muligt at beregne signifikans for serviceindgangen. For Teknologi og kommunikation og Håndværk og teknik er en indikator signifikant på 5% s niveau markeret med *. Da det ikke er muligt at udpege institutioner i Region Hovedstaden, som klarer sig dårligere end forventet for indgangene Bygge og anlæg, Jord til bord og Mekanik, transport og logistik er det i stedet muligt at inddrage institutioner, som ligger uden for regionen til sammenligning for indgangene Bygge og anlæg, Jord til bord og Mekanik, transport og logistik. Tabel 2.6 viser forslag til institutioner ud fra et sådant design. Tabel 2.6 Forslag til udpegning af indgange med sammenligning uden for regionen (indplacering i kvintiler angivet i parentes) Bygge og anlæg Jord til Bord Mekanik, Transport og logistik Erhvervsskolen Nordsjælland (1) Erhvervsskolen Nordsjælland (1) Erhvervsskolen Nordsjælland (1)) TOP TEC (1) Hotel- og Restaurantskolen (1) MELLEM Københavns Tekniske Skole (3) TEC (3) BUND (5. kvintil fra rangorden på landsplan) EUC Syd EUC Nordvest EUC Sjælland HANSENBERG HANSENBERG Selandia - CEU Professionshøjskolen VIA Mercantec Uddannelsescenter Herning Svendborg Erhvervsskole Uddannelsescenter Svendborg Erhvervsskole Ringkøbing-Skjern Skive Tekniske Skole Vælges det at gennemføre kvalitative studier på nogle af de udpegede uddannelsesinstitutioner, er det i givet fald vigtigt at være opmærksom på det tidsmæssige spring fra denne registerbaserede undersøgelse (med oplysninger fra ) og frem til disse. I de kvalitative studier vil det derfor være vigtigt at se på, om der på den enkelte skole er sket væsentlige ændringer i elevgrundlaget, det faktiske frafald eller i studiemiljøet, herunder i tiltag for at fastholde eleverne, som afviger fra den udvikling, der foregår i al almindelighed på erhvervsskolerne. 14

15 Bilag A: Forklarende faktorer GRUND- MODEL Familie - baggrund (målt i elevens 15. år) Baggrundsfaktorer Morens uddannelse Mor lvu, MVU eller gymnasial (0/1), Mor grundskole eller uoplyst udd. (0/1) (reference: mor kvu eller erhvervsfaglig) Farens uddannelse Far lvu, MVU eller gymnasial (0/1), Far grundskole eller uoplyst udd. (0/1) (reference: far kvu eller erhvervsfaglig) Morens indkomst Højeste 75% (0/1) (reference: laveste 25%) Farens indkomst Højeste 75% (0/1) (reference: laveste 25%) Familietype Enlig forsørger el. anden familieform (0/1) (reference: kernefamilie) Morens arbejdsmarkedsstatus Uden for arbejdsstyrken (0/1) Arbejdsløs/kontanthjælp (0/1) (reference: lønmodtager/selvstændig) Farens arbejdsmarkedsstatus Uden for arbejdsstyrken (0/1) Arbejdsløs/kontanthjælp (0/1) (reference: lønmodtager/selvstændig) Alder Alder17-21 år (0/1) Alder22-25 år (0/1) (reference: alder15-16 år ) Køn Kvinde (0/1) (reference: mand) Etnicitet Ikke-vestlig indvandrer (0/1) Ikke-vestlig efterkommer (0/1) (ref.: etnisk dansker, vestlig indvand./efterkom.) Børn Ingen børn (0/1) (reference: barn/børn) EUD Retning på grund/-hovedforløb Teknologi og kommunikation (0/1) Håndværk og teknik (0/1) Fra jord til bord (0/1) Mekanik, transport og logistik (0/1) Service (0/1) (reference: Bygge og anlæg) Tidligere uddannelsesbaggrund Skoleform Praktikadgang (0/1) (reference: skoleadgang) Karaktergennemsnit fra Gns. 6,5-7 (0/1) Folkeskolens afgangsprøve Gns. over 7 (0/1) (reference: gns. under 6,5) Afsluttet almen skoleuddannelse 9. kl. efterskole (0/1) 10. kl. (inkl. efterskole) (0/1) Gymnasial udd. (0/1) (reference: op til 9. kl.) 15

16 Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden I dette notat præsenteres resultaterne af en analyse af fastholdelse af elever på erhvervsskoler i Region Hovedstaden, når der er korrigeret for elevsammensætningen og skolernes faglige områder, de såkaldte hovedindgange. Analysen blev igangsat under Region Hovedstadens Udviklingsprojekter på gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC er. Analyserne viser blandt andet store forskelle i elevgrundlaget på de tekniske skoler i Region Hovedstaden, og understreger vigtigheden af at korrigere for elevsammensætning ved sammenligning af skolernes resultater.

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger.

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger Bilag Publikationen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet:

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole? Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for HTX/HHX Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 25.845 HTX og HHX elever Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Overordnede

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen 2013 EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen Technology College Aalborg Campus Bornholm Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Learnmark Horsens Erhvervsskolen Nordsjælland SDE - Vejle KTS TEC EUC Vest Hansenberg

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 Januar 2015

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 Januar 2015 Elevtrivselsundersøgelsen 2014 Januar 2015 Benchmarkingrapport for HTX-HHX Rapporten er baseret på 12032 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag mv. Del II Anbefalinger til det videre arbejde Del III Resultatopsplitninger

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2013 Svarprocent: 85% (4293/5061) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

ETU 2014 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2015

ETU 2014 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2015 ETU 2014 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2015 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 258 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

EUC Syd 17. september 2013

EUC Syd 17. september 2013 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere Dagsorden: EUC Syd 17. september 2013 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING)

EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING) Dokumenttype Notat Dato 6. marts 2015 EVALUERING AF FAST- HOLDELSESTASKFORCE ANALYSE AF EFFEKT (BI- LAG TIL MIDTVEJSEVALU- ERING) Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD)

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Torben Pilegaard Jensen, Vibeke Tornhøj Christensen & Britt Østergaard Larsen Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Publikationen Muligheder og

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere