Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald"

Transkript

1 Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen i løbet af det første år. Det er især unge, der kommer med et lavt fagligt niveau fra folkeskolen, og som er vokset op hos forældre uden for arbejdsstyrken, hos enlige forældre, i almene- eller lejeboliger. Disse forhold kan øge risikoen for frafald med op imod 70 pct. Det er problematisk, da alt for mange unge i dag står uden videre uddannelse end folkeskolen. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 12. august 2016 Analysens hovedkonklusioner Ni procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser faldt fra i løbet af det første studieår. Det samme gælder hver tredje elev på erhvervsskolernes grundforløb. At være mand, at have et karaktergennemsnit under middel eller ingen afgangsprøver fra 9. klasse, at være vokset op hos forældre uden arbejdsmarkedstilknytning eller hos en enlig forælder, er nogle af de ting, der isoleret set forøger den enkeltes risiko for frafald med op til 70 pct. Det sociale ophav påvirker også. På de gymnasiale uddannelser er frafaldsrisikoen større for unge, der er vokset op i arbejderklassen, og mindre for dem, der er vokset op i den højere middelklasse og overklassen, mens der på erhvervsuddannelserne ikke er nogen signikant forskel på at være vokset op i arbejderklassen i forhold til middelklassen og den højere middelklasse. Cirka hver anden af de frafaldne på grundforløbene er ifølge de nyeste tal ikke kommet i gang med en ny uddannelse, mens det gælder hver tredje på de gymnasiale uddannelser. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Højere faglighed er nøglen til lavere frafald I denne analyse har vi undersøgt frafaldet på ungdomsuddannelserne. Vi har undersøgt, hvem der falder fra på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne i løbet af det første år, og vi har undersøgt, hvor mange der kommer i gang med en ny uddannelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle nye studerende på hhv. de gymnasiale uddannelser og grundforløbene på erhvervsuddannelserne i Det er undersøgt, hvor mange der er faldet fra i løbet af det første studieår frem til slutningen af 2014, og samtidig har vi opgjort, hvor mange der ifølge de nyeste dataoplysninger ikke er i gang med en ny uddannelse i slutningen af Tusindvis af unge falder fra ungdomsuddannelserne Det seneste tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at 16 procent af en årgang ikke har fået en ungdomsuddannelse, som årig. Det er hver sjette i hver 9. klasse svarende til 2-3 stykker i hver skoleklasse. Det er ikke, fordi de unge ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. Faktisk viser ministeriets tal, at 14 procentpoint af de 16 procent af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, skyldes frafald, og primært, 11 procentpoint, frafald på erhvervsuddannelserne. I denne analyse har vi set nærmere på hvem de frafaldne er. Vi har kortlagt deres familiemæssige baggrund, og vi har set på, hvordan de har klaret sig i 9. klasse til afgangsprøverne. Analysen tager udgangspunkt i ca unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse og , der begyndte et erhvervsfagligt grundforløb i perioden fra efteråret 2012 til sensommeren Figur 1. Andelen af unge, der falder fra i løbet af første år Pct. Pct Gymnasiale udd. Grundforløb 0 Ikke frafald Frafald Anm: Andel af tilgangen på uddannelserne i 2013 (1. oktober september 2013), der faldt fra i løbet af det første studieår fordelt på forskellige baggrundsvariable. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 8,6 procent af dem, der begyndte en gymnasial uddannelse faldt fra i løbet af det første år, mens 32 procent af dem, der begyndte et grundforløb på erhvervsuddannelserne faldt fra, jf. figur 1. I antal er unge faldet fra de gymnasiale uddannelser i løbet af det første år, mens det tilsvarende tal for erhvervsuddannelserne er unge. 2

3 Det er ikke ligeligt fordelt, hvem der falder fra, når man ser på de unges baggrundskarakteristika jf. tabel 1 og figur 2. Tabel 1. Andel, frafaldne på 1. studieår fordelt på baggrundsfaktorer Frafald, gymnasiet Procent Frafald, erhvervsudd. grundforløb I alt 8,6 32,1 Mand 9,4 35,9 Kvinde 8,0 26,6 Optil 18 år 7,6 29, år 18,2 36,2 25+ år 20,2 28,8 Dansk 8,6 31,0 Indvandrere, vestlige lande 9,9 34,1 Indvandrere, ikke-vestlige lande 9,9 44,8 Efterkommere, vestlige lande 8,9 35,0 Efterkommere, ikke-vestlige lande 8,9 41,7 Uopl. udd., forældrenes højeste udd. 13,4 42,0 Grundskole 15,2 37,7 Gymnasial udd. 10,0 37,6 EUD 10,0 30,4 KVU 8,5 28,1 MVU 7,3 30,1 LVU 5,3 32,7 Københavns by og omegn, 14-årig 9,3 33,7 Nord- og Østsjælland 7,4 29,9 Bornholm, Syd og Vestsjælland samt Lolland & Falster 10,0 35,5 Fyn 7,8 32,8 Sydjylland 8,4 34,3 Østjyllland 8,7 29,4 Vestjylland 8,3 29,5 Nordjylland 9,0 29,4 Under 2, incl. ingen prøve, 9. klasse, gennemsnit 17,8 37,3 2-<4 17,9 34,8 4-<7 12,2 28, ,7 24, ,6 24,0 Andre sociale klasser, 14-årig 12,0 38,7 Overklasse samt højere middelklasse 5,1 26,9 Middelklassen 7,6 28,9 Arbejderklassen 10,3 30,6 Underklassen 13,6 41,0 Ikke enlige, 14-årig 7,7 29,6 Enlig 12,1 37,6 Ikke ejer eller alm. bolig, 14-årig 11,0 36,4 Ejerbolig 7,7 29,2 Almene boliger 12,2 38,2 Anm: Andel af tilgangen på uddannelserne i 2013, der faldt fra i løbet af det første studieår fordelt på forskellige baggrundsvariable. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3

4 Frafaldet er noget højere for mænd end for kvinder. Det gælder både blandt de frafaldne på de gymnasiale uddannelser og grundforløbene, om end forskellen er mere udtalt på erhvervsuddannelsen. De yngste elever har det laveste frafald på de gymnasiale uddannelser, men på erhvervsuddannelserne har de ældste elever på 25 år eller ældre et frafald på niveau med de yngste elever på 18 år eller derunder. På de gymnasiale uddannelser er frafaldet stort set konstant, når man ser på unge med forskelligt etnisk ophav, mens der på erhvervsuddannelserne er stor forskel på frafaldet alt efter, hvor man kommer fra. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har et frafald på over 40 procent, mens 31 procent af de etnisk danske unge falder fra. Frafaldet varierer også efter forældrenes højeste uddannelse. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højest for de unge, hvor der ikke er oplysninger om forældrenes uddannelse (typisk indvandrere), og hvis forældrenes højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse, mens frafaldet er lavest for de unge, hvis forældre enten har en faglært eller en kort videregående uddannelse. De unge, hvis forældre har en bachelor eller kandidatuddannelse, har relativt højt frafald på erhvervsuddannelserne. På de gymnasiale uddannelser er frafaldet derimod faldende med forældrenes uddannelseslængde. På de gymnasiale uddannelser falder fem procent af eleverne med akademiker-forældre fra, mens det gælder 15 procent af eleverne med ufaglærte forældre. Vi har også undersøgt frafaldet i forhold til bopæl som 14-årig. Her er der nogen variation i forhold til at unge med bopæl i København og omegn samt unge fra Lolland-Falster, Syd- og Vestsjælland samt Bornholm har lidt større frafald. Det gælder både på de gymnasiale og erhvervsuddannelserne. I næste afsnit ses på, hvilke faktorer, der betyder mest for risikoen for at falde fra, og der bliver det lidt mere klart at se, om det er bopælen i sig selv, der har betydning, eller om der er andre forhold, der betyder mere. Både på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er frafaldet massivt for elever, der enten ikke har nogen afgangsprøve-karakterer eller har fået lave karakterer. 1 Næsten hver femte gymnasieelev med under 2 i snit eller under 4 i snit falder fra inden for det første år, hvilket er cirka dobbelt så højt som gennemsnittet. På erhvervsuddannelserne er det mellem 35 og 40 procent af dem, der har hhv. under 2 eller 2-4 i gennemsnit. Frafaldet falder generelt i takt med det faglige niveau stiger, og på de gymnasiale uddannelser er frafaldet blandt dem med de laveste karakterer næsten syv gange større end blandt dem med de bedste karakterer. På erhvervsuddannelserne er det bemærkelsesværdigt, at selv blandt elever med et højt fagligt niveau falder hver fjerde fra. Frafaldet blandt dem med de laveste karakterer er 1,5 gang større end for dem med de højeste. 1 Andelene bliver kun højere, når man kun ser på de, der er unge nok til at have afgangsprøvekarakterer. Kategorien Under 2 indeholder uoplyst. Der findes ikke afgangsprøvekarakterer for elever, der pr. 1. januar var 28 år eller ældre. Andelen af frafaldne blandt elever under 28 år er hhv. 16% og 43% for dem, der fik under 2 incl. uoplyst. 4

5 Vi har også undersøgt, hvilken socialklasse den unge tilhørte som 14-årig. Både på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er frafaldet størst blandt de, der enten ikke har oplysninger om den sociale klasse, har tilhørt en familie med pensionister eller studerende og dem, der har tilhørt underklassen, hvilket vil sige, at forældrene har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Generet er frafaldet lavest for dem, der kommer fra overklassen eller den højere middelklasse, og dernæst middelklassen og arbejderklassen. På erhvervsuddannelser har disse tre klasser alle et frafald under gennemsnittet, mens frafaldet på de gymnasiale uddannelser for børn fra arbejderklassen er lidt over gennemsnittet (10 procent). Både på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser er frafaldet højt for de, der er vokset op hos en enlig forsørger, i almen bolig eller i andre boligformer end ejerboliger. Figur 2 viser det samme som tabel 1. Her kan man bare bedre overskue, hvordan de enkelte forhold øger risikoen for frafald. Det ses også her, at frafaldene på grundforløbene (de røde prikker) generelt ligger markant højere end frafaldene på gymnasierne (de blå prikker). Mønstrene ligner hinanden, hvilket er udtryk for, at det overvejende er de samme forhold, der er udslagsgivende for, om man falder fra enten gymnasiet eller erhvervsuddannelsen. Dog er der enkelte, der er forskellige. Som nævnt øger det risikoen for frafald på erhvervsuddannelsen at have ikke-vestlig baggrund. Det gør det ikke på gymnasiet. Til gengæld øger det risikoen for at falde fra gymnasiet, hvis man er over 25 år. Det giver ikke synderlig forhøjet risiko på erhvervsuddannelserne. Figur 2. Frafaldsandele fordelt på baggrundsoplysninger Pct Pct Almene boliger Ejerbolig Ikke ejer eller alm. Enlig Ikke enlige Underklassen Arbejderklassen Middelklasse Overklasse + højere Andre <7 2-<4 Under 2 Nordjyl vest Østjyl Sydjyl Fyn Syd & Vestsjl Nord og østsjl Kbh LVU MVU KVU EUD Gymn Grundskole Uopl. udd. E, ej vestlig E, vestlig I, ej vestlig I, vestlig Dansk 25+ år år Optil 18 år Kvinde Mand Total Frafald, gymnasial Frafald, grundforløb 0 Anm: Andel af tilgangen på uddannelserne i 2013, der faldt fra i løbet af det første studieår fordelt på forskellige baggrundsvariable. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 5

6 Boks 1. Sådan har vi gjort Analysen tager udgangspunkt i alle, der begyndte på hhv. en gymnasial uddannelse eller et grundforløb på erhvervsuddannelserne i løbet af skoleåret 2013, dvs. fra 1. oktober 2012 til 30. september Kun reelle nye elever er taget med, dvs. omgængere og genstartere er ikke taget med. Kun elever med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2014 er medtaget. Det er undersøgt, om de studerende er faldet fra inden for det første år, og ud fra registerdata er deres baggrundshistorik undersøgt i forhold til karakterer i 9. klasse samt forældrenes uddannelse og den unges bopæl som 14-årig. Vi har også undersøgt hvilken socialklasse familien tilhørte som 14-årig. Hovedparten (98,5 pct.) var 14 år i perioden , men ca elever, der i 2014 var ældre end 45 år, er udeladt af analysen da de mangler oplysninger fra deres sene barndom som 14-årig. Afgangskarakterer i 9. klasse findes i registerdataene fra 2002, hvilket betyder, at unge, der var år før 2002 ikke har oplysninger om afgangskarakterer. Det betyder, at unge, der var ældre end 27 år ikke har karakteroplysninger. Disse er udeladt af regressionen. Se note 1. Den endelige population indeholder i alt elever fordelt på elever på gymnasiale uddannelser og elever på grundforløbene. Hvad betyder mest for risikoen for frafald? I det ovenstående har vi set på en række faktorer, der angiveligt øger sandsynligheden for frafald på erhvervsskolerne og gymnasierne. Der er dog en række af disse faktorer, der er overlappende. Fx har børn fra underklassen oftere dårligere karakterer end over- og den højere middelklasses børn, og de får typisk lavere uddannelse. I det følgende vil vi prøve at isolere de enkelte faktorer og se på, hvor meget de betyder for risikoen for frafald, hvis vi holder de øvrige faktorer ude af ligningen. Det gør vi vha. en statistisk model. Således kan vi også se, hvilke baggrundsforhold der har størst betydning for risikoen for at falde fra på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Mere om metoden ses i boks 2. Det sociale ophav har stor betydning for frafaldsrisiko på gymnasiale uddannelser Tabel 2 viser, hvilke faktorer der samlet set har betydning for risikoen for at falde fra på de gymnasiale uddannelser i løbet af det første år, når man ser på de baggrundsforhold, som vi har medtaget. Det ses, at mænd har større risiko for at falde fra end kvinder alt andet lige. Mænd har en femtedel større risiko for frafald end kvinder. Den typiske kvindelige gymnasieelev har en risiko for frafald på cirka 8,9 procent, mens den mandlige elev med samme baggrund har 11,3 procents risiko 2. Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande har derimod lavere risiko for at falde fra på første år på de gymnasiale uddannelser end etnisk danske unge. Set i forhold til en gennemsnitlig dansk elev, der har ca. ni procents frafaldsrisiko, så er risikoen alt andet lige for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere cirka seks procent. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er der ingen forskel på frafaldsrisikoen i forhold til etnisk danske unge. Geografisk set er der også forskel på frafaldsrisikoen. Unge fra Københavnsområdet, Syd- og Vestsjælland samt Østjylland har større risiko for frafald end unge fra resten af landet. Risikoen for frafald for unge, der er vokset op i disse områder, er øget på ca. 20 procent. 2 Referencepersonen er kvinde, dansk baggrund, middel karakterer (4-<7), middelklasse og ikke opvokset hos enlig forælder. Boede i ejerbolig og på Fyn. 6

7 Det faglige niveau i 9. klasse ved afgangsprøverne har derimod større betydning. Elever, der har mellem 2 og under 4 ved afgangsprøverne har halvanden gang så stor risiko for frafald end dem, der fik middelkarakterer på mellem 4 og under 7. Også elever, der fik under 2 eller ikke har været til nogen afgangsprøver, har større risiko for frafald, idet deres risiko for at falde fra er 30 procent forøget i forhold til dem, der fik middelkarakterer. Derimod er risikoen for at falde fra kun halvt så stor, hvis man har fået mellem 7 og under 10 i snit, og blot en femtedel, hvis man har fået mindst 10. Det svarer til en frafaldsrisiko på blot 2 procent for basispersonen, som har fået mellem 4 og 7 i gennemsnit. Tabel 2. Risiko for frafald på de gymnasiale uddannelser, 1. år, tilgang 2013 Forklarende variabel Risiko for at falde fra (odds ratio) Signifikans Mand 1,2 * Herkomst (ifht. dansk) Indvandrere, vestlige lande - Indvandrere, ikke-vestlige lande 0,6 * Efterkommere, vestlige lande - Efterkommere, ikke-vestlige lande 0,6 * Bopæl som 14-årig (ifht. Fyn) Københavns by og omegn 1,2 * Nord- og Østsjælland - Bornholm, Syd og Vestsjælland samt Lolland & Falster 1,2 * Sydjylland - Østjyllland 1,2 * Vestjylland - Nordjylland - Gennemsnit 9. Klasse (ifht. 4-7) Under 2 incl. uopl. 1,3 * 2-<4 i snit 1,5 * 7-10 i snit 0,5 * 10+ i snit 0,2 * Familiens sociale klasse (ifht. middelklassen) Andre klasser (incl. uopl.) 1,4 * Overklasse + højere middelklasse 0,8 * Arbejderklassen 1,2 * Underklassen 1,4 * Familietype, 14-årig (ifht. ikke enlig) Enlig 1,3 * Boligtype, 14-årig (ifht. ejerbolig) Ikke ejer eller alm. 1,2 * Almene boliger 1,2 * Anm: Grupperne er defineret som tidligere i analysen. Personer, der var ældre end 27 år er udeladt, da de ikke kan have oplysninger om afgangsprøverne fra 9. klasse. Oplysninger om alder og forældrenes højeste uddannelsesniveau er ikke medtaget. Estimeret i STATA i en binær-model (logit). Forskellige specifikationstests er udført tilfredsstillende. Referencegrupperne er angivet i tabellen. Signifikansniveau er 5%. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 7

8 Familiens sociale klasse har også betydning for risikoen for frafald på de gymnasiale uddannelser. Unge på de gymnasiale uddannelser fra den højere middelklasse og overklassen har lavere risiko for at falde fra i forhold til middelklassen, mens arbejderklassen har 1,2 gang større risiko for at falde fra og under klassen har 1,4 gang større risiko. Det svarer til en frafaldsrisiko for en ung fra arbejderklassen på ca. 12 pct. og på 14 pct. for en ung fra underklassen sammenlignet med basispersonen, der har en frafaldsrisiko på knap ni pct. Isoleret set påvirker det næsten frafaldsrisikoen i lige negativ retning om man har fået under 4 i snit, eller om man er vokset på i underklassen eller i arbejderklassen. Tilsvarende har unge, der er vokset op hos enlige forældre, i almene boliger eller andre boligformer end en ejerbolig, dvs. andelslejligheder eller til leje, større risiko for frafald. Risikoen er her procent større end unge, der ikke har disse karakteristika. Størst frafaldsrisiko på erhvervsuddannelserne for unge mænd, indvandrere og fagligt svage På erhvervsuddannelserne var den gennemsnitlige risiko for frafald blandt eleverne omkring 30 procent. Nedenfor har vi undersøgt, hvilke baggrundsforhold der har størst betydning for risikoen for frafald. Resultaterne viser, at mænd har godt en halv gang større risiko for frafald end kvinder. Det betyder, at mens en gennemsnitlig kvindelig 3 studerende på grundforløbene har 27 pct. risiko for frafald, så er en tilsvarende mandlig studerendes risiko cirka 40 procent. Mens indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde lavere risiko for frafald på de gymnasiale uddannelser, så er frafaldsrisikoen på erhvervsuddannelserne højere for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Risikoen for frafald er en fjerdedel større for efterkommere fra ikke-vestlige lande end for danske unge, mens den er over en tredjedel større for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Fordelt på bopæl er der også nogle forskelle. Unge, der er vokset op på fra Syd- og Vestsjælland samt Lolland og Falster har større risiko for frafald imens unge fra Nord- og Østsjælland samt Øst- og Nordjylland ca. 10 procent lavere risiko for frafald end unge resten af landet 4. Ligesom på de gymnasiale uddannelser betyder det faglige niveau i grundskolen meget for frafaldsrisikoen. De unge, der fik under 2 i afgangsprøverne eller slet ikke gik op til prøverne, har 1,7 gang større risiko, hvilket betyder, at mens risikoen for en elev med middelkarakterer ligger på de 27 procent, så er risikoen 45 procent for dem, der har under 2 i gennemsnit. Har man derimod fået mindst 7 og under 10 i gennemsnit, så er risikoen for frafald nede på 24 procent. Ser man på elevernes sociale ophav, så har det ikke betydning for frafaldsrisikoen, om man kommer fra hhv. arbejderklassen eller den højere middel- eller overklassen set i forhold til middelklassen. Derimod har unge fra underklassen og andre grupper (dvs. studerende, uoplyst eller pensionister) omkring 20 procent større risiko. 3 Referencepersonen er kvinde, dansk baggrund, middel karakterer (4-<7), middelklasse og ikke opvokset hos enlig forælder. Boede i ejerbolig og på Fyn. 4 Der er ingen forskel på Fyn samt Kbh., Sydjylland og Vestjylland. 8

9 At være vokset op hos en enlig forælder eller i andre boligformer end en ejerbolig har nogenlunde samme effekt på risikoen for at falde fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb som på de gymnasiale uddannelser. De, der er vokset op hos enlige eller i andre boligformer end ejerboliger, har cirka 20 procent forøget risiko for frafald sammenlignet med den unge, der er opvokset i en ejerbolig. Tabel 3. Risiko for frafald på de grundforløbene på erhvervsuddannelserne, 1. år, tilgang 2013 Forklarende variabel Risiko for at falde fra (odds ratio) Signfikans Mand 1,5 * Herkomst (ifht. dansk) Indvandrere, vestlige lande - Indvandrere, ikke-vestlige lande 1,4 * Efterkommere, vestlige lande - Efterkommere, ikke-vestlige lande 1,3 * Bopæl som 14-årig (ifht. Fyn) Københavns by og omegn - Nord- og Østsjælland 0,9 * Bornholm, Syd og Vestsjælland samt Lolland & Falster 1,1 * Sydjylland - Østjyllland 0,9 * Vestjylland - Nordjylland 0,9 * Gennemsnit 9. Klasse (ifht. 4-7) Under 2 incl. uopl. 1,7 * 2-<4 i snit 1,3 * 7-10 i snit 0,9 * 10+ i snit - Familiens sociale klasse (ifht. middelklassen) Andre klasser (incl. uopl.) 1,3 * Overklasse + højere middelklasse - Arbejderklassen - Underklassen 1,2 * Familietype, 14-årig (ifht. ikke enlig) Enlig 1,2 * Boligtype, 14-årig (ifht. ejerbolig) Ikke ejer eller alm. 1,2 * Almene boliger 1,2 * Anm: Grupperne er defineret som tidligere i analysen. Personer, der var ældre end 27 år er udeladt, da de ikke kan have oplysninger om afgangsprøverne fra 9. klasse. Oplysninger om alder og forældrenes højeste uddannelsesniveau er ikke medtaget. Estimeret i STATA i en binær-model (logit). Forskellige specifikationstests er udført tilfredsstillende. Referencegrupperne er angivet i tabellen. Signifikansniveau er 5%. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 9

10 Meget få unge er kommet i gang med en ny uddannelse I analysen har vi set på de unge, der påbegynder enten en gymnasial uddannelse eller et grundforløb på erhvervsuddannelserne i 2013, og som falder fra i løbet af det første studieår, dvs. frem til efteråret Nedenfor har vi undersøgt, hvor mange, der er i gang med en uddannelse ifølge de seneste registrerede oplysninger i oktober Mere end hver tredje af de frafaldne fra de gymnasiale uddannelser 37 procent er ikke i gang med en uddannelse og har heller ikke fuldført anden uddannelse, jf. figur 3. Det svarer til mere end af de frafaldne elever. Godt 40 procent er i gang med eller har fuldført en anden gymnasial uddannelse to år efter, de påbegyndte den gymnasiale uddannelse, som de faldt fra. 22 procent er i gang med en erhvervsuddannelse. Figur 3. Uddannelsesstatus okt. 2015, frafaldne gymnasiale uddannelser ,0 1,6 37,1 39,3 Ikke igang - kun grundskole Igang eller fuldført EUD Igang eller fuldført gymnasial I gang med andre Anm.: Figuren viser status i forhold til uddannelse pr. 1. oktober 2015 for de frafaldne, der begyndte en gymnasial uddannelse i 2013, der faldt fra i løbet af det første studieår. Kilde. AE pba. DST-registerdata Figur 4. Uddannelsesstatus okt. 2015, frafaldne grundforløb erhvervsuddannelserne ,9 31,6 49,9 14,9 Ikke igang - kun grundskole Igang eller fuldført gymnasial Igang eller fuldført EUD I gang med andre Har tidligere fuldført udd Anm.: Figuren viser status i forhold til uddannelse pr. 1. oktober 2015 for de frafaldne, der begyndte en gymnasial uddannelse i 2013, der faldt fra i løbet af det første studieår. Kilde. AE pba. DST-registerdata 10

11 Ser man på de unge, der faldt fra erhvervsuddannelserne, er det hver anden 49,9 pct. - der ikke er i gang med en uddannelse, når man måler året efter frafaldet. Cirka 15 procent har fået eller er i gang med en gymnasial uddannelse, mens cirka hver tredje er i gang med eller har fået en anden faglært uddannelse. Vi har også undersøgt, om nogen har fået en voksen- eller efteruddannelse i mellemtiden. Medtæller man de, der er i gang med en uddannelse uden for det ordinære regi, er andelen, der hverken er i gang med en uddannelse eller har anden uddannelse end grundskolen af de frafaldne på grundforløbene på 44,8 procent. Fagligheden skal med fra grundskolen Unges sociale ophav har stor betydning for risikoen for at falde fra på ungdomsuddannelserne, men fagligheden, dvs. det faglige niveau ved grundskolens afslutning, har lige så stor eller endnu større betydning for frafaldsrisikoen. Et vigtigt resultat er, at folkeskolen spiller en vigtig rolle for risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne. At sikre et solidt fagligt niveau allerede i grundskolen, således at eleverne kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau er alfa omega for at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen, der trådte i kraft for to år siden, medførte blandt andet flere timer i dansk og matematik. Der er mange ændringer med reformen, men flere timer i kernefagene bør tilgodese de elever, der kommer med svagest hjemmebaggrund. Senest har ny forskning fra Århus Universitet vist, at flere timer i dansk øger elevernes faglige kunnen. 5 I dag er det hver sjette ung, dvs. 16 procent, der 10 år efter 9. klasse, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Hvis det skal vendes, må vi sikre, at unge allerede i grundskolen tilegner sig de værktøjer, de skal bruge for at kunne fuldføre en ungdomsuddannelse. Dertil er det også værd at bide mærke i, at der er en social slagside i, hvem der falder fra. Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft. Så vi har brug for, at alle unge kommer med på vognen også dem, der bor i almen bolig og er opvokset i en underklassefamilie. 5 Kilde: Increasing instruction time in school does increase learning af Simon Andersen, Maria Humlum og Anne Brinck Nandrup. 11

12 Boks 2. Estimation af modeller for frafaldsrisiko For hhv. elever på de gymnasiale uddannelser (56.500) og erhvervsuddannelsernes grundforløb ( pers.) har vi opstillet modeller, der forsøger at estimere risikoen for frafald. Vi har set bort fra elever, der på starttidspunktet var ældre end 27 år, da man ikke har afgangsprøve-karakterer for dem. Vi har også valgt at fjerne alderen fra modellen. De fleste unge, der er ældre end 18 år har flere afbrudte uddannelser med sig i bagagen, hvilken i sig selv vil øge risikoen for frafald. I modellerne er forældrenes højeste fuldførte ikke medtaget idet de sociale klasser i høj grad følger uddannelsesniveauet blandt forældrene. Af hensyn til risiko for multikollinaritet er forældrenes uddannelse således udeladt. Vi har opstillet en logistisk model for hhv. risikoen for frafald på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Vi har efter estimationerne udført forskellige tests for de to modeller, der alle viser tilfredsstillende resultater. Forbehold Når man opstiller modeller som disse, hvor man forsøger at forklare frafaldsrisiko ud fra en række baggrundsforhold, er der altid forbehold. Selvom vi medtager mange forhold som kunne tænkes at forklare risikoen for frafald, så vil der være noget, som ikke er forklaret. Selvom vi har taget mange væsentlige forhold med, så vil der være nogle forhold som vi ikke kan kontrollerer for, såsom evner, flid, motivation, osv. Karakterer kan ses som approksimationer på noget af det, men kan ikke fange al forklaringskraften. Dertil kommer at de ting, der ikke kan kontrolleres for, kan påvirke koefficienten på de øvrige variable. Tolkning af resultaterne I resultaterne har vi gengivet den estimerede odds-ratio, der viser, hvordan risikoen for frafald påvirkes for unge med den givne karakteristika. Hvis odds ratioen er 1,0, så er der ingen forskel på en ung med de givne karakteristika og andre, mens hvis odds ratioen er 1,5, så er der en halv gang større risiko for frafald for den unge med den givne karakteristika, mens 0,5 betyder halv så stor risiko. 12

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere