Kommenterede bilagstabeller

Transkript

1 Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps August 2011

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Metodiske overvejelser Det kønnede erhvervsuddannelsessystem Afbrud på grund- og hovedforløb Afbrud og omvalg Mønstre i de unges omvalg Uddannelsesniveau tre og syv år efter afbrud Arbejdsmarkedssituation et eller seks år efter afbrud

3 1. Indledning Nærværende kommenterede bilagstabeller giver et talmæssigt overblik over elever, som afbryder en erhvervsfaglig uddannelse og gennemfører et omvalg. Tabellerne og det tilhørende metodearbejde er udarbejdet af TrendEduc og er dokumentation til afsnittet Den registerbaserede analyse i rapporten Der går ingen lige vej.. Tabellerne belyser Det kønnede erhvervsuddannelsessystem (afsnit 3) - belyst ud fra kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne og hvor stor en andel af henholdsvis kvinder og mænd, der gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Afbrud på grund- og hovedforløb (afsnit 4) belyst ud fra antallet af afbrud (brutto) i årene 2002 og 2006 fordelt på uddannelsesgrupper og køn. Afbrud og omvalg (afsnit 5) belyst ud fra en særkørsel fra UNI-C der viser sammenhængen mellem tilgangselever, antal afbrud, elever der afbryder og vælger et nyt grundforløb og elever der ikke vælger et nyt grundforløb. Særkørslen omfatter elever der afbrød et grundforløb i 2006/07 og gør status for omvalg ca 3½ år efter afbrud. Mønstre i unges omvalg (afsnit 6) belyst ud fra den gruppe af afbrydere, der efter 27 mdr vælger et nyt grundforløb eller et nyt hovedforløb. Tabellerne omfatter alene omvælgere fra en hovedgruppe til en anden hovedgruppe af uddannelser. Tabellerne viser i hvilken grad eleverne skifter fra et traditionelt kvindedomineret erhvervsuddannelsesområde til et traditionelt mandedomineret erhvervsuddannelsesområde. Uddannelsesniveau syv år efter afbrud (afsnit 7) belyst ud fra en særkørsel fra Danmarks Statistik der viser hvilken højest fuldførte uddannelse, som populationerne af afbrudte i 2002 og 2006 har i (2009 var seneste opdatering af uddannelsesstatistikken, da analysen blev gennemført). Socioøkonomisk status et eller seks år efter afbrud (afsnit 8) belyst ud fra en særkørsel fra Danmarks Statistik der viser hvilken socioøkonomisk status populationerne af afbrudte i 2002 og 2006 har i (2008 var seneste opdatering af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, da analysen blev gennemført). 3

4 2. Metodiske overvejelser 2.1 Datakilder Tabellerne omfatter to populationer af unge: dem der afbrød en erhvervsuddannelse i hhv og Der findes én central kilde til kvantitative analyser af uddannelses- og studieadfærd og overgang til arbejdsmarked, og det er Danmarks Statistiks registre. Det integrerede elevregister: INTE registrerer den enkeltes uddannelseskarriere, mens den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) registrerer den enkeltes arbejdsmarkedskarriere. Til tabellerne er anvendt fire forskellige kilder: Udtræk fra Danmarks Statistiks Databank til belysning af, hvor store andele af mænd og kvinder der afslutter erhvervsuddannelserne. Udtrækket er fra 2009 og belyser, hvilke erhvervsuddannelser som domineres af henholdsvis kvinder og mænd. (Tabel 1-2) En statusopgørelse fra Danmarks Statistik for afbrudte elever fra 2002 og 2006 og disse populationers højest fuldførte uddannelse i 2009 og socioøkonomiske status i Med status menes at oplysningerne er opgjort på et bestemt tidspunkt. Med socioøkonomisk status menes om de unge er i job, i uddannelse, er arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Tabellerne belyser, i hvilken grad de unge trods et afbrud alligevel får en erhvervsuddannelse og andelen af unge afbrydere, der risikerer at ende uden for arbejdsmarkedet. (Tabellerne 3-5 og 23-35). En særkørsel fra UNI-C der viser omfanget af omvalg på grundforløb fordelt på hovedgrupperne Teknisk og. Tabellerne viser endvidere, hvor mange der foretager 1 eller flere omvalg. (Tabel 6 og 7) Overgangstavler dvs tabeller der viser overgange mellem forskellige indgange og uddannelser - for afbrudte fra Undervisningsministeriets Databank og UNI-C. Tabellerne 8-22 viser uddannelsesmønstre i de unges omvalg som følge af overgang til en erhvervsfaglig uddannelse med status efter 27 mdr. Overgangstavlerne omfatter både overgang til grundforløb og til hovedforløb. Der fokuseres på skift mellem 4 hovedområder. En række tabeller indeholder summer, der er større end summen af de enkelte celler. Dette skyldes at celler med mindre end 6 er blanke. Statusopgørelserne i afsnit 7 og 8 er anvendt til at belyse omfanget af afbrud i 2002 og 2006 samt senere arbejdsmarkedsstatus. Det skal bemærkes, at disse statusopgørelser har forskellige referenceår. Således er uddannelsesoplysningerne hentet fra uddannelsesregisteret i 2009, mens de seneste oplysninger om socioøkonomisk status er hentet fra RAS i

5 2.2 Anvendte populationer og grupperinger Når det er valgt at anvende data fra 2002 og 2006 er det begrundet i et ønske om at kunne vurdere hvordan det går en gruppe af personer, der afbryder et grundforløb eller et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, både hvad uddannelse og status på arbejdsmarkedet angår. Med valget af 2002 har vi mulighed for at vurdere, hvordan det går dem 7 år efter afbrud. Det er således muligt at svare på spørgsmål om mulige senere omvalg til en erhvervs- eller anden uddannelse og hvor stor en andel der er i beskæftigelse eller ledige. De to år er basis for særkørslen fra Danmarks Statistik. De kønsopdelte tabeller er for afbrudte på grundforløb udarbejdet for områderne: det e område, Teknik og industri i øvrigt og Teknologi og kommunikation (tabel 31), mens de afbrudte på hovedforløb fokuserer på afbrudte fra Handel og kontor, Industri og teknik i øvrigt samt området Sundhed. Disse områder er valgt for at belyse forskelle mellem de kvindedominerede og mandedominerede områder. Valget af 2002 og 2006 som udgangsår betyder også, at SOSU-uddannelserne ikke er omfattet af registeranalysen. Når det højeste uddannelsesniveau måles i 2009 for de nævnte afbrudsårgange, viser tabellerne dels det uddannelsesniveau, de befinder sig på: Grundskole, Gymnasial, EUD og de videregående niveauer, dels for EUD s vedkommende det uddannelsesområde de har afsluttet på. Her er brugt en opdeling på 3 kategorier:, sundhed og teknisk (hvor sidstnævnte omfatter alt andet end merkantil og sundhed, se i øvrigt nedenfor). Dikotomien mellem merkantil og teknisk (evt. suppleret med sundhedsområdet) benyttes ofte i overordnede analyser, fx i analysen Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. AKF Der er som allerede nævnt anvendt overgangstavler, der fokuserer på afbrudte i 2006 med status efter 27 måneder. På grund af småcelleproblemer og hullukninger (dvs at omvalg foretaget inden for de første 27 måneder ikke opfattes som afbrud/omvalg) og at de unge kan foretage skift til andre uddannelser, komme i beskæftigelse mv, omfatter tabellerne kun de afbrydere der vælger om til en anden hovedgruppe af erhvervsuddannelser. De fire hovedområder, der er defineret af UNI- C/Undervisningsministeriet i Undervisningsministeriets databank, og er baseret på Danmarks Statistiks registre, er følgende: e uddannelser Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Med populationer fra 2002 og 2006 bygger anvendte uddannelsesgrupperinger på indgange fra før juni DST og UNI-C altid reviderer de historiske tidsserier og modelresultater bagud, hver gang der er større ændringer i uddannelsessystemet og i de såkaldte uddannelsesforspalter. Det gælder også 5

6 ændringer i EUD-indgange mv. i De nye uddannelsesforspalter lægges så at sige ned over de historiske data. Derfor indeholder oversigten og de tabeller der i dag udtrækkes fra Statistikbanken, Undervisningsministeriets Databank og UNI-C en kombination af tidligere og aktuelle indgange. I tabeller fra før juni 2007 er tabelceller ud for de nye indgange tomme. De fire ovennævnte hovedgrupper af erhvervsuddannelser omfatter for 2009 tabeller Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Bil, fly og andre transportmidler Sundhed, omsorg og pædagogik Dyr, planter og natur Bygge og anlæg Krop og stil Bygnings- og brugerservice Mad til mennesker Mekanik, transport & logistik Medieproduktion Produktion og udvikling Strøm, styring og IT I tabeller med opgørelser for populationer i 2002 og 2006 er anvendt følgende gruppering: Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service (grundforløb) Handel og kontor (hovedforløb) Bygge og anlæg (grund og hovedforløb) Jern og metal (grundforløb) Grafisk (grundforløb) Teknologi og kommunikation (grundforløb) Sundhed (grund og hovedforløb) Pædagogik (hovedforløb) Levnedsmiddel og husholdning (hovedforløb) Fra jord til bord (grundforløb) Jordbrug og fiskeri (hovedforløb) Håndværk og teknik (grundforløb) Service (grund og hovedforløb) Mekanik, transport og logistik (grundforløb) Teknik og industri i øvrigt (hovedforløb) Transport og logistik (hovedforløb) Der er mindre forskelle i navne på indgange fra grundforløb og hovedforløb i 2002 og I særkørslen fra UNI-C (tabel 6 og 7) er anvendt en hovedgruppering, der omfatter Teknisk og. Uddannelsesgruppen Teknisk er meget heterogen og omfatter alle EUD-uddannelsesgrupper bortset fra uddannelser inden for det merkantile område og inden for sundhed. Dikotomien mellem merkantil og teknisk benyttes ofte i mange oversigter, bla i AKF-publikationer, jf den ovenfor nævnte rapport. I specialkørslens fra Danmarks Statistik med tabeller over status for højest fuldførte uddannelse i 2009 er anvendt tre grupper byggende på den nævnte dikotomi og sundhedsuddannelserne. I det følgende præsenteres bilagstabellerne med kommentarer. 6

7 3. Det kønnede erhvervsuddannelsessystem At det danske erhvervsuddannelsessystem er kønnet, er ikke en ny opdagelse. De kønsmæssige forskelle viser sig bl.a. i, hvor store andele de to køn udgør på de enkelte uddannelser. Her opgjort ud fra antallet af fuldførte. Tabel 1 viser, at erhvervsuddannelsessystemet er kønsopdelt. Tabellen viser, hvilken andel kvinder og mænd udgør af dem, der har fuldført et grundforløb eller hovedforløb. Tabel 1 viser mænds og kvinders dominansområder hvad erhvervsuddannelse angår. Erhvervsuddannelsesgrupper med markant over 50 pct af det ene køn udgør et dominansområde. Tabellen viser ikke overraskende: at mændenes dominansområde er teknik, håndværk og transport hvor andelen af mænd er 86 pct/ 89 pct for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. at kvindernes dominansområder udgøres af SOSU-området med over 92 pct /94 pct kvinder og det merkantile område med 69 pct/68 pct kvinder for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Kønsfordelingen inden for krop, natur og service er mere ligelig, dog med en mindre overvægt af kvinder. Tabel 1. Elever der fuldfører en erhvervsuddannelse i Fordelt på køn og uddannelsesgrupper. Pct. Uddannelsesforløb Andel af kvinder Andel af mænd i pct I pct EUD grundforløb: merkantil EUD grundforløb: teknik, håndværk og transport EUD grundforløb: sundhed, omsorg og pædagogik 92 8 EUD grundforløb: krop, natur og service EUD hovedforløb: merkantil EUD hovedforløb: teknik, håndværk og transport EUD hovedforløb: sundhed, omsorg og pædagogik 94 6 EUD hovedforløb: krop, natur og service Kilde: UNI-C/Danmarks Statistiks Statistikbank Note: Uddannelsesgrupperingen bygger på de nye indgange fra Tabel 2 viser, hvor stor en andel af de mænd og kvinder som påbegynder en erhvervsuddannelse, der fuldfører den. Tabellen viser ikke de store kønsmæssige forskelle, men viser dog en generel tendens til højere fuldførelsesprocenter på egne dominansområder, og lidt lavere fuldførelse på uddannelsesområder hvor det pågældende køn er i mindretal. 7

8 Tabel 2 Fordeling på køn for fuldførelsesprocent i Pct. Uddannelsesforløb Mand Kvinde EUD grundforløb: merkantil EUD grundforløb: teknik, håndværk og transport EUD grundforløb: sundhed, omsorg og pædagogik EUD grundforløb: krop, natur og service EUD hovedforløb: merkantil EUD hovedforløb: teknik, håndværk og transport EUD hovedforløb: sundhed, omsorg og pædagogik EUD hovedforløb: krop, natur og service Kilde: UNI-C/Danmarks Statistiks Statistikbank Note: Uddannelsesgrupperingen bygger på de nye indgange fra

9 4. Afbrud på grund- og hovedforløb Forløbsanalysens tal for 2002 og 2006 viser at antallet af afbrud i basisåret 2002 absolut set er lidt lavere end i 2006, nemlig hhv og jf. tabel 3. En sammenligning med tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank viser, at antallet af afbrud i perioden ligger på et niveau svarende til ca afbrud pr år. Tabellerne 3 og 4 omfatter alle elever der afbryder en erhvervsuddannelse. Det er tale om bruttoafbrud. Tabellerne omfatter også den gruppe af elever der foretager et omvalg inden for de første 15 måneder efter et afbrud. Tabel 3 viser at antallet af afbrud stort set er lige stort for mænd og kvinder. Tabel 3 viser også, at de fleste afbrud sker på grundforløb. Der er stort set ca. 40 pct flere afbrud på grundforløb end hovedforløb. Denne konstatering gør det relevant at have særligt fokus på afbrud - og potentielt frafald - fra grundforløbene. Tabel 3. Afbrud fordel på køn og uddannelse for afbrud i 2002 og Absolutte tal. Afbrudte 2002 Afbrudte 2006 Uddannelsesforløb Mand Kvinde Mand Kvinde EUD grundforløb: merkantil EUD grundforløb: teknik, håndværk og transport EUD grundforløb: sundhed og pædagogik EUD grundforløb: krop, natur og service Grundforløb i alt EUD hovedforløb: merkantil EUD hovedforløb: teknik, håndværk og transport EUD hovedforløb: sundhed og pædagogik EUD hovedforløb: krop, natur og service Hovedforløb i alt Øvrige erhvervsuddannelser Uoplyst Alle uddannelser Mænd og kvinder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Ser vi på aldersfordelingen, tabel 5, sker der flest afbrud i aldersgruppen år, hvilket i høj grad hænger sammen med, at de fleste elever netop har den alder. Det er især de unge årige på grundforløbene, der afbryder en uddannelse. 9

10 Tabel 4. Afbrud fordelt på køn og uddannelse i 2002 og 2006 på uddannelse. Pct. Afbrudte 2002 Afbrudte 2006 Uddannelsesforløb Mand Kvinde Mand Kvinde EUD grundforløb: merkantil EUD grundforløb: teknik, håndværk og transport EUD grundforløb: sundhed og pædagogik EUD grundforløb: krop, natur og service Grundforløb i alt EUD hovedforløb: merkantil EUD hovedforløb: teknik, håndværk og transport EUD hovedforløb: sundhed og pædagogik EUD hovedforløb: krop, natur og service Hovedforløb i alt Øvrige erhvervsuddannelser Uoplyst Total Alle uddannelser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Tabel 5. Fordeling på køn og alder for afbrud i 2002 og 2006 på EUD. Pct. Aldersinterval År Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mand Kvinde Mand Kvinde Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb 0-15-årige 0,4 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0, årige 26,6 7,4 19,0 5,9 28,8 6,6 20,4 5, årige 6,5 3,5 6,9 4,0 7,1 3,0 7,1 3, årige 2,2 1,3 2,5 2,0 2,3 1,2 2,1 1, årige 1,0 0,7 1,2 1,4 0,9 0,7 1,1 1, årige 0,6 0,5 1,0 1,1 0,5 0,4 0,7 0, årige 0,7 0,4 1,1 1,9 0,6 0,6 0,9 1,7 Total 38,0 13,8 31,9 16,3 40,4 12,5 32,5 14,5 Fordeling mellem 51,8 48,2 53,0 47,0 køn i pct I alt pct Antal afbrud Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 10

11 5. Afbrud og omvalg I det følgende præsenteres tabeller for sammenhængen mellem afbrud og omvalg. Tabel 6 viser antallet af førstegangs tilgangselever på det tekniske og merkantile område for årgangen 2006/07. I samme tabel kan man også se antallet af elever, som afbryder deres grundforløb. Vi kan af tabel 6 se, at antallet af elever, der afbryder et grundforløb i perioden juli 2006 juni 2007 (2006/07) var på (45 pct) og at (54 pct) valgte et nyt grundforløb. Vi kan se, at der på det tekniske område er elever (49 pct) og på det merkantile område elever (35 pct), der har afbrudt et grundforløb. Af de hhv og elever er der 54 pct. ( elever) på det tekniske område (altså alle andre uddannelser minus merkantile uddannelser og sundhedsuddannelser), som vælger et nyt grundforløb, imens 46 pct. (8.712 elever) ikke gør. De tilsvarende tal for det merkantile område er 53 pct. (2.363 elever), der vælger et nyt grundforløb, imens de resterende 47 pct (2.104 elever) af de første gangs afbrudte elever ikke gør. Nederst i tabellen kan man se det samlede resultat for de to grundforløb, samt de gennemsnitlige procentsatser for de tilhørende kolonner. Tabel 6. Førstegangs tilgangselever (årgang 2006/07) til grundforløb og antallet af afbrud opgjort per januar Absolutte tal og pct. Område Førstegangs tilgangselever Afbrud Afbrudte elever som vælger et nyt grundforløb Afbrudte elever som ikke vælger et nyt grundforløb Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Teknisk I alt Kilde: UNI-C Særkørsel Note: Tabellen omfatter de afbrudte elever, der (uanset hvor lang tid efter) har foretaget omvalg til et nyt grundforløb. Det nye grundforløb kan godt identisk med grundforløbet for deres første uddannelsesvalg, og i så fald med mindst 7mdr pause mellem valgene og derfor opfattes de som et omvalg. Note: Gruppen Teknisk omfatter alle grupper undtagen Sundhed og pædagogik og. Med førstegangs tilgangselever menes reel førstegangs tilgang af elever, dvs at det er første gang de er optaget på et grundforløb. Hertil kan lægges elever med nyt forsøg, der efter en pause må op til 7 mdr. efter et afbrud foretager et omvalg. Idet den almindelige uddannelsesstatistik bruger en noget længere hullukningsperiode på 15 mdr. er tilgangstallet lidt større efter UNI-C's metode. Umiddelbart kan det forekomme overraskende højt, at 46 pct af de afbrudte ikke har valgt et nyt grundforløb i perioden 2006/7 til primo En sammenligning med tal for førstegangstilmeldte i 2008/09 viser 1 at 47 pct svarende til afbrudte elever. ikke har valgt et nyt grundforløb i perioden fra 2008/9 til Det skal i øvrigt erindres, at tallene indeholder både de afbrudte, der ikke vender tilbage til uddannelsessystemet, og dem, der skifter til andre uddannelsesområder, f.eks. det gymnasiale område 1 Nye tal indhentet fra UNI-C den 26. august

12 eller det videregående. Det skal endvidere noteres, at opgørelsen er opgjort ca 3½ år efter afbrud og derfor ikke viser antallet af elever, der på et senere tidspunkt foretager et omvalg og gennemfører en erhvervsuddannelse. I hvilket omfang de har foretaget omvalg til andre uddannelser eller foretager et omvalg på et senere tidspunkt kan tabellerne i afsnit 7 om højeste fuldførte uddannelse belyse. Tabel 7. Antal gange elever (årgang 2006/07) har valgt et nyt grundforløb opgjort per januar Absolutte tal og pct. Område Afbrud Elever som vælger nyt grundforløb én gang Elever som vælger nyt grundforløb to gange Elever som vælger nyt grundforløb tre gange Elever som mere end tre gange har valgt nyt grundforløb Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Teknisk I alt Kilde: UNI-C Særkørsel Note: Gruppen Teknisk omfatter alle grupper undtagen Sundhed og pædagogik og. Tabel 7 viser at de fleste elever (over 60 pct), der afbryder et grundforløb, nøjes med at vælge et nyt grundforløb én gang. 24 pct vælger nyt grundforløb to gange, 9 pct 3 gange og 4 pct mere end 3 gange. 12

13 6. Mønstre i de unges omvalg I dette afsnit følger vi de ca elever, der afbrød et erhvervsfagligt grundforløb i Ved overgang til uddannelse forstås herefter personer, som efter x måneder er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse, idet denne forløbsstatus måles efter 3, 6, 15 og 27 mdr. Langt de fleste, der afbryder en erhvervsuddannelse, er ikke tilbage i uddannelsessystemet efter 27 måneder (2 år og en sommerferie). Men måler vi udviklingen i perioden fra tre måneder efter afbruddet til 27 måneder efter afbruddet sker der dog alligevel en del. Efter 3 måneder er det over , som ikke er tilbage i uddannelsessystemet igen. Efter 27 måneder er det ca som ikke er tilbage i uddannelsessystemet, jf tabel 8. Tabel 8. Antal afbrudte elever i 2006 fra erhvervsfaglige grundforløb, placeret med uddannelsesmæssig status i 3, 6, 15 og 27 mdr. efter afbrydelsestidspunktet. Til uddannelse 3 mdr. 6 mdr. 15 mdr. 27 mdr. Ikke tilbage til uddannelsessystemet Grundskolen Forberedende uddannelser mv Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Total antal afbrud på grundforløb i Kilde: Uni-C/Undervisningsministeriets databank I Tabel 8 ser vi, at der var afbrud fra erhvervsfaglige grundforløb i I det følgende undersøges de personer, som efter 27 måneder var i erhvervsuddannelsessystemet. Antallet af personer der indgår i tabellerne varierer fra 1644 (Tabel 8) til 1733 (Tabel 9). Omvalg fra ét grundforløb til et andet indenfor 15 mdr efter afbruddet fremgår ikke af tabellen pga den såkaldte hullukning, som gennemføres af UNI-C, hvorfor disse elever heller ikke indgår i populationen af afbrudte. Derfor er omvalg fra et erhvervsfagligt grundforløb på 3, 6 og 15 mdr. status et omvalg til et erhvervsfagligt hovedforløb, mens overgang til en erhvervsfaglig uddannelse efter 27 mdr. omfatter både overgang til grundforløb og til hovedforløb. Tabel 9 viser overgangen til andre uddannelser 27 måneder efter afbrud i Tallene er endvidere opdelt på køn. Det ses blandt andet, at 12 pct. af mændene, som afbrød et grundforløb i 2006, går på en erhvervsfaglig uddannelse 27 måneder efter og det gælder 14 pct. af kvinderne. Umiddelbart viser tabellen, at der ikke var stor forskel mellem, hvor mange mænd og kvinder der i 2006 har foretaget et omvalg til en erhvervsfaglig uddannelse. 13

14 Tabel 9. Afbrud fra erhvervsfagligt grundforløb. Overgang til uddannelse 27 måneder efter afbrud. For afbrudte i 2002 og 2006 opdelt på køn. Pct. Måneder efter afbrud 27 måneder Afbrudsår 2006 Overgang til uddannelse Køn Mænd Kvinder Ikke tilbage til uddannelsessystemet Grundskolen 1 0 Forberedende uddannelser mv Gymnasiale uddannelser 5 8 Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser 1 3 Mellemlange videregående uddannelser. 3 7 Total Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets databank 6.1 Mønstre i omvalg mellem grundforløb I dette afsnit vil vi se nærmere på omvalg mellem grundforløb, for at undersøge om der er mønstre i disse omvalg og hvordan disse mønstre relaterer sig til køn. Vær opmærksom på, at de 1733, som er totalpopulationen i tabel 10, er renset for hullukning, således at de unge, der vælger fra et grundforløb til et andet inden 15 måneder, ikke er talt med. Overgangen mellem erhvervsfaglige grundforløb undersøges ved at gennemføre fire parallelle analyser med forskellige populationer baseret på grupper af uddannelser: 1. Afbrudte fra forløb inden for det e område i Afbrudte fra forløb inden for Teknik, håndværk og transport i Afbrudte fra forløb inden for Sundhed og pædagogik i Afbrudte fra forløb inden for Krop, natur og service i 2006 I tabel 10 er disse overgange sammenfattet. Vi fokuserer nu på de ca 1733 afbrudte, som vender tilbage til erhvervsuddannelsessystemet. Den erhvervsuddannelse de har afbrudt er afbrud fra uddannelsen, mens den erhvervsuddannelse, de afbrudte fortsætter på efter afbruddet er til uddannelsen. Den samme uddannelse kan optræde som både afbrud fra og til uddannelse hvis den afbrudte har haft en uddannelsespause på mere end 15 måneder (et år og en sommerferie). I de følgende tabeller ses omvalg efter 27 måneder mellem EUD-grundforløb i

15 Tabel 10. Omvalg efter 27 måneder for alle. Fra grundforløb til grundforløb i Absolutte tal Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til-uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk & transport Total Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. Note: Elever der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Tabel 11. Omvalg efter 27 måneder for alle. Fra grundforløb til grundforløb i Pct. Til-uddannelse Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. Note: Elever der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Total Omvalg mellem grundforløbene blandt kvindelige elever ses i tabel 12 og 13. Mange kvinder foretager uanset hvilken indgang de har afbrudt en uddannelse på omvalg til det merkantile grundforløb. Tabel 12. Omvalg efter 27 måneder for kvinder. Fra grundforløb til grundforløb i Absolutte tal. Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til-uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note: Elever, der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse), indgår også i matricen som omvælgere. Total 15

16 Tabel 13. Omvalg efter 27 måneder for kvinder. Fra grundforløb til grundforløb i Pct. Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til-uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk & transport. Total Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. Note: Elever der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Tabel 12 og 13 viser, at kvinder, der afbryder et merkantilt grundforløb, i betydeligt omfang enten vælger et merkantilt grundforløb igen eller skifter uddannelse til området Krop, natur og service. Kvinder, der afbryder et grundforløb inden for sundhedsområdet, vælger ikke i så høj grad et nyt grundforløb inden for området, men skifter til det merkantile område. Kvinder, der afbryder et forløb inden for Sundhed og pædagogik eller Krop, natur og service, vælger især et merkantilt grundforløb. Omvalg mellem grundforløbene blandt mandlige elever ses i tabellerne 14 og 15. Tabel 14. Omvalg efter 27 måneder for mænd. Fra grundforløb til grundforløb i Absolutte tal. Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til-uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk. & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. Note: Elever der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Total Tabel 15. Omvalg efter 27 måneder for mænd. Fra grundforløb til grundforløb i Pct. Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til-uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Teknik, håndværk. & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note: Elever der efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Total 16

17 En stor andel af de mænd, der foretager et omvalg fra grundforløb inden for det kvindedominerede merkantile område, skifter til det tekniske område, der er domineret af mænd, eller tilbage til det merkantile område. 6.2 Mønstre i omvalg mellem hovedforløb Tabel 16 viser fordelingen blandt Til-uddannelser 27 måneder efter afbrud i Tallene er endvidere opdelt på køn. Det ses blandt andet, at 11 pct af de kvinder, som afbrød et hovedforløb i 2006, går på et erhvervsfagligt hovedforløb 27 måneder efter. Umiddelbart tyder tallene ikke på, at der er stor forskel mellem mænd og kvinders omvalg i forhold til overgang til uddannelse efter afbrud på et hovedforløb Tabel 16. Omvalg efter hovedforløb, 27 måneder efter afbrud, for alle i 2006, fordelt på køn. Pct. Måneder efter afbrud 27 mdr Afbrudsår 2006 Overgang til uddannelse Køn Mænd Kvinder Ikke tilbage til uddannelsessystemet Forberedende uddannelser mv. 5 2 Gymnasiale uddannelser 3 2 Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser 1 1 Mellemlange videregående uddannelser. 4 5 Total Kilde: UNI-C Tabel 17 og 18 viser omvalg mellem hovedforløb for alle, der afbryder et hovedforløb. Mønstrene viser, at omvalg ofte sker til et andet hovedforløb inden for hovedgruppen. Tabellerne viser også, at der er bevægelser i begge retninger fra det merkantile område til Sundhed og pædagogik. Unge, der afbryder et hovedforløb inden for Krop, natur og service, fordeler sig næsten ligeligt på de tre andre hovedgrupper. Mønstrene for hovedforløb minder om dem, vi så for grundforløb. Teknik, håndværk og transport er det store område for omvalg for mænd, uanset hvilket område der er afbrudt. For kvinderne er det - uanset hvilket område man afbryder de typiske kvindedominerede områder Sundhed og pædagogik og samt Krop, natur og service, kvinderne vælger om til. Det er værd at bemærke til de følgende tabeller at der kan forekomme rækker, hvor tallene i de enkelte celler ikke summerer til det tal, som er angivet i kolonnen Total. Dette skyldes anonymisering af data som følge af småcelleproblemer altså at der er mindre end 6 personer i en celle. Summen af tallene i rækkerne er altså enten lig med eller mindre end tallet Total. Procentberegningerne er udført på grundlag af de faktiske totaltal og ikke ud fra summen af tallene i rækkerne. 17

18 Tabel 17. Omvalg efter 27 måneder for mænd og kvinder. Fra hovedforløb til hovedforløb i Absolutte tal. Fra uddannelse Teknik, håndværk & transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk & transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser 625 Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. Note 1: Totalen er ikke identisk med summen af observationer i de enkelte celler. Dette skyldes diskretionshensyn idet celler med færre end 6 observationer ikke vises. Hvis man efter en længere pause på over 15 måneder vender tilbage til samme område er der i matricen tal for sådanne, selvom de egentligt ikke er omvælgere. Tabel 18. Omvalg efter 27 måneder for mænd og kvinder. Fra hovedforløb til hovedforløb i Pct. Fra uddannelse Teknik, håndværk og transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note 1: Totalen er ikke identisk med summen af observationer i de enkelte celler. Dette skyldes diskretionshensyn idet celler med færre end 6 observationer ikke vises. Tabel 19 og 20 viser mænds omvalg mellem hovedforløb. Når tallene ikke summere til totalen, skyldes det problemer med få observationer altså at der kun har været få omvalg inden for det pågældende område. Tendenserne i forhold til mænds omvalg på hovedforløb ligner i nogen grad de omvalg, som sker på grundforløbet, således skifter mange til det tekniske område, men mange af omvalgene er også inden for samme hovedområde og er derfor udtryk for, at eleven har holdt en pause. 18

19 Tabel 19. Omvalg efter 27 måneder for mænd i Fra hovedforløb til hovedforløb. Absolutte tal. Fra uddannelse Teknik, håndværk og transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Alle uddannelser 273 Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note 1: Totalen er ikke identisk med summen af observationer i de enkelte celler. Dette skyldes diskretionshensyn idet celler med færre end 6 observationer ikke vises. Note 2: Elever, der efter en længere pause på over 15 måneder, vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Tabel 20. Omvalg efter 27 måneder for mænd i Fra hovedforløb til hovedforløb efter. Pct. Fra uddannelse Teknik, håndværk og transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note 1: Totalen er ikke identisk med summen af observationer i de enkelte celler. Dette skyldes diskretionshensyn idet celler med færre end 6 observationer ikke vises. Note 2: Elever, der efter en længere pause på over 15 måneder, vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Tendenserne i forhold til kvindernes omvalg på erhvervsfaglige hovedforløb ligner tabel 21 og 22 - i høj grad de omvalg, som sker på grundforløbet. Således skifter mange til det merkantile område, men mange af omvalgene er også til Sundhed og pædagogik. 19

20 Tabel 21. Omvalg efter 27 måneder for kvinder i Fra hovedforløb til hovedforløb. Absolutte tal. Fra uddannelse Teknik, håndværk og transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank Note 1: Totalen er ikke identisk med summen af observationer i de enkelte celler. Dette skyldes diskretionshensyn idet celler med færre end 6 observationer ikke vises. Note 2: Elever, der efter en længere pause på over 15 måneder, vender tilbage til samme hovedområde (men måske en ny uddannelse) indgår også i matricen som omvælgere. Tabel 22. Omvalg fra et hovedforløb til et andet hovedforløb efter 27 måneder for Kvinder. Pct. Fra uddannelse Teknik, håndværk og transport Til uddannelse Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Grunduddannelse (EGU) Total Teknik, håndværk og transport Sundhed og pædagogik Krop, natur og service Kilde: UNI-C/Undervisningsministeriets Databank. 20

21 7. Uddannelsesniveau tre eller syv år efter afbrud Tabellerne i afsnit 7 og 8 indeholder ikke alene oplysninger om grund- og hovedforløb, men også en skelnen mellem om eleverne afbryder i grundforløbet eller efter at have gennemført grundforløbet. Denne skelnen er især relevant for det merkantile område, idet lige så mange elever afbryder i og efter afslutning på det 2 årige grundforløb. De udvalgte tabeller er fokuseret på grupper, som afspejler henholdsvis mands- og kvindedominerede erhvervsuddannelsesområder, jf afsnit 3. Udover det merkantile område og sundhedsområdet findes tabeller for afbrudte fra indgangene Teknologi og Kommunikation og Teknik og Industri i øvrigt. Ved målingen af status for højeste fuldførte uddannelse anvendes tre grupper:, sundhed samt en bred teknisk kategori omfattende alle andre erhvervsuddannelser. Med hensyn til uddannelsesniveau syv år efter afbrud på merkantilt grundforløb har en højere andel af mændene blot grunduddannelse som den højest fuldførte uddannelse, 72 pct. af mændene og 65 pct. af kvinderne, jf tabel 23. Tabel 23 viser endvidere, at kvinderne i lidt højere grad end mændene foretager uddannelsesmæssige omvalg efter at have afbrudt et grundforløb. Ti pct af kvinderne har fået en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse mod 8 pct. af mændene. 20 pct. af kvinderne har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse mod kun 17 pct. af mændene og endelig har 5 pct. af de afbrudte kvinder afsluttet en videregående uddannelse mod kun 3 pct. af mændene. Den helt store forskel ligger i det nye fagområde, man vælger. For kvinder, der forlader det merkantile uddannelsesområde, er det sundhedsområdet, som er det nye store område. Mændene går til det tekniske område. Tabellerne viser højest fuldførte uddannelse i 2009 for elever, som har afbrudt et grund- eller hovedforløb i enten 2002 eller 2006 opdelt på køn. Tabel 23. Højest fuldførte uddannelse i 2009 for afbrudte på grundforløb: Det merkantile område 2002 og Pct. Højest fuldførte uddannelse Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole, forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb: - e Sundhed Tekniske uddannelser Videregående uddannelser I alt Alle uddannelser Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik 21

22 Tabel 24. Højest fuldførte uddannelse i 2009 for afbrudte efter fuldført grundforløb: Det merkantile område i 2002 og Pct. Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Højest fuldførte uddannelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole, forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb: - e Sundhed Tekniske uddannelser incl service Videregående uddannelser I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Det er værd at bemærke at en betydelig del af afbruddene indenfor det merkantile område sker efter afsluttet grundforløb. Dette kan understøtte udsagn om at en del af de unge der påbegynder et grundforløb ikke har til hensigt at fortsætte på et hovedforløb, men kan også være begrundet i manglende praktikplads. Tabel 25. Højest fuldførte uddannelse i 2009 for afbrudte på hovedforløb: Handel og kontor i 2002 og Pct. Højest fuldførte uddannelse Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole, forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb: - e Sundhed Tekniske uddannelser Videregående uddannelser I alt Alle uddannelser Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Det er værd at bemærke den store gruppe (38 pct mænd og 42 pct kvinder) der har genoptaget og afsluttet en merkantil erhvervsuddannelse efter afbrud i Da tallet er noget lavere i 2006 (13 pct for mænd og 20 pct for kvinder) viser tabel 25 at der er en forholdsvis stor gruppe af elever der afbryder et hovedforløb inden for Handel og kontor som på længere sigt (3 eller 7 år efter) vender tilbage til det merkantile område. 22

23 Tabel 26. Højest fuldførte uddannelse i 2009 for afbrudte på hovedforløb: Teknik og industri i i2002 og Pct. Højest fuldførte uddannelse Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole, forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb: - e Sundhed Tekniske uddannelser Videregående uddannelser I alt Alle uddannelser Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Tabel 27. Højest fuldførte uddannelse i 2009 for afbrudte på hovedforløb: Sundhed i 2002 og Pct. Højest fuldførte uddannelse Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Grundskole, forberedende uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb: - e Sundhed Tekniske uddannelser Videregående uddannelser I alt Alle uddannelser Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik 23

24 8. Arbejdsmarkedssituation et eller seks år efter afbrud Det har været en væsentlig opgave at belyse, hvorledes det går elever, der afbryder en erhvervsuddannelse senere. Om de får en erhvervsuddannelse senere, er belyst i afsnit 7. Her belyses hvad vi kalder arbejdsmarkedssituationen for den unge der afbryder en erhvervsuddannelse et antal år efter afbrud. Arbejdsmarkedssituationen er belyst ved at se på den enkeltes socioøkonomiske status, dvs oplysning om, hvorvidt eleven er beskæftiget, ledig, under uddannelse eller uden for arbejdsstyrken. Tabel 28 nedenfor viser den socioøkonomiske status for afbrudte i 2002 og 2006, henholdsvis 1 og 6 år efter afbruddet. Det er altså de samme afbrydere, som følges over tid. Eksempelvist ses det, at 30,7 pct. af dem, der afbrød et grundforløb i 2002, et år efter var ledige eller uden for arbejdsstyrken, 36,5 pct. var under uddannelse og 32 pct. var lønmodtagere. Seks år efter afbruddet er den socioøkonomiske status for de samme personer forbedret meget, idet 53,2 pct. af de afbrudt er lønmodtagere, mens andelen, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken stadigvæk ligger ret højt, idet den er 25,4 pct. Tabel 28. Socioøkonomisk status et og seks år efter afbrud i 2002 og et og to år efter afbrud i Pct. År for afbrydelse År Socioøkonomisk status Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Selvstændige & topledere 0,7 1,1 2,7 2,6 0,7 1,1 1,1 1,5 Lønmodtagere 32,0 40,0 53,2 58,6 42,8 54,2 39,4 47,4 Under uddannelse 36,5 29,5 18,7 15,0 35,2 23,8 34,9 28,3 Ledige, udenfor arbejdsstyrken mm. 30,7 29,3 25,4 23,8 21,3 20,9 24,6 22,7 I alt Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Tabel 29 viser at en lidt højere andel af kvinder blandt de afbrudte på merkantil grundforløb er 6 år efter afbruddet enten ledige eller uden for arbejdsstyrken. 29 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne blandt de 2002-afbrudte var i 2008 i denne kategori. Kvinderne havde lidt flere i uddannelsessystemet, mens mændene havde 9 pct. flere i beskæftigelse. For både mænd og kvinder der afbrød et merkantilt grundforløb i 2006 var andelen under uddannelse i 2008 større end for de 2002-afbrudte. Blandt dem, der har fuldført et grundforløb (tabel 30) uden at nå mere, er der flere kvinder, som er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det gælder både 1 og 6 år efter afbrud. Risikoen for at være ledig efter et afbrud inden for det merkantile område stiger markant, hvis afbruddet sker før fuldført grundforløb. 36 pct af kvinderne med afbrud under grundforløb i 2002 er 24

25 registreret som ledige (tabel 29) hvorimod kun 20 pct er ledige, når afbruddet er sket efter fuldført grundforløb (tabel 30). Tabel 29. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte i 2002 og 2006 på grundforløb: Det merkantile område. Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, udenfor arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Tabel 30. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte efter fuldført grundforløb: Det merkantile område i 2002 og 2006 (hovedforløb ikke påbegyndt). Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, udenfor arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Tabel 31 viser, at der ved afbrud på grundforløb Teknologi og kommunikation ikke er forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskellen mellem mænd og kvinder er, at en større andel af kvinderne end mændene kommer i gang med en uddannelse, mens en større andel (57 pct) af mændene er i beskæftigelse seks år efter afbrud sammenlignet med kvinderne (48 pct). Samme mønster ses efter 2 år: Højere andel af kvinder i uddannelse og en mindre andel i beskæftigelse. Tabel 31. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte i 2002 og 2006 på grundforløb: Teknologi og kommunikation. Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, uden for arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Note: Teknologi og kommunikation er betegnelsen på et grundforløb fra før 1. juni

26 Tabel 32. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte efter fuldført grundforløb: Teknologi og kommunikation i 2002 og 2006 (hovedforløb ikke påbegyndt). Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, uden for arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Note: Teknologi og kommunikation er betegnelsen på et grundforløb fra før 1. juni Tabel 33 viser at marginaliseringsrisikoen blandt afbrudte på hovedforløbet Handel og kontor er højere for kvinder end blandt mænd. Seks år efter er hhv. 13 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne ledige eller uden for arbejdsstyrken. Sammenlignet med afbrudte på grundforløb (tabel 31) er andelen i beskæftigelse højere. 2/3 er i beskæftigelse efter seks år. Tabel 33. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte i 2002 og 2006 på hovedforløb: Handel og kontor. Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, uden for arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Note: Handel og kontor er betegnelsen på et merkantilt hovedforløb før 1. juni Tabel 34. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte i 2002 og 2006 på hovedforløb: Teknik, og industri i øvrigt. Pct. Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Socioøkonomisk status Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, uden for arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Note: Teknik og industri i øvrigt er betegnelsen på et hovedforløb fra før Blandt afbrudte på sundhedsområdets hovedforløb er der ikke forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til andelen uden beskæftigelse. Ca. 1/3 er 6 år efter afbrud hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. 26

27 Tabel 35. Socioøkonomisk status i 2008 for afbrudte i 2002 og 2006 på hovedforløb: Sundhed. Pct. Socioøkonomisk status Afbrud i 2002 Afbrud i 2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvstændige & topledere Lønmodtagere Under uddannelse Ledige, uden for arbejdsstyrken mm I alt Antal Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Note: Sundhed er betegnelsen på en indgang fra før 1. juni