1988/3. september. Telefon til sproget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1988/3. september. Telefon til sproget"

Transkript

1 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres stilling, deres arbejdsplads, deres alder, om hvor de kendte nævnet fra, hvad de skulle bruge nævnets svar til og om de var tilfredse med svaret. Hvortil nu denne pludselige nysgerrighed fra det ellers så diskrete Sprognævn? Jo, vi ville gerne vide noget mere præcist om hvem vore spørgere er og hvord"an nævnets telefoniske svartjeneste fungerer. Sammen med sprognævnene i Norge, Sverige og Finland tilrettelagde vi en interviewundersøgelse, som blev sat i værk på samme tidspunkt i de fire lande. Det gjaldt om at indsamle oplysninger om spørgerne til 500 spørgsmål i hvert nævn. Resultaterne fra undersøgelsen blev så bearbejdet efter ensartede retningslinjer i de forskellige sprognævn, og nu foreligger der en udførlig rapport om denne fællesnordiske undersøgelse. I det følgende præsenteres de vigtigste danske resultater for Nyt fra Sprognævnets læsere. Hvem spørger? I Dansk Sprognævn blev de 500 spørgsmål stillet af 405 forskellige spørgere. Langt de fleste spørgere er travle mennesker som midt i arbejdet med en tekst kommer i tvivl om et eller andet sprogligt forhold. Ofte drejer det sig om problemer der ikke umiddelbart kan løses ved hjælp af en ordbog. Der er ikke andet for end at ringe til Sprognævnet i en

2 fart. De faste spørgere lader sig ikke slå ud af at de højst sandsynligt ikke kommer igennem ved første opkald, men prøver igen, og af og til igen og igen... Køn og erhverv Af disse travle og dog tålmodige (eller stædige?) mennesker er de fleste af hunkøn, nemlig Mange af dem er sekretærer eller kontormedarbejdere af en eller anden art, med andre ord dem der især har ansvaret for at arbejdspladsens skriftlige produkter tager sig ordentlige ud. Sekretærgruppen udgør 49% af undersøgelsens spørgere. Og af dem er 95% kvinder. Den næststørste spørgergruppe (19%) er chefer og sagsbehandlere, med andre ord dem der især har ansvaret for indholdet i de skriftlige produkter og for formuleringen. I denne gruppe er de fleste af hankøn, nemlig 80%. Derudover er spørgerne reklamefolk, journalister, typografer, korrekturlæsere, oversættere, lærere, uddannelsessøgende og pensionister. Fra nogle få er der ikke oplysninger om erhverv. Alder Næsten halvdelen af spørgerne (godt 42%) er mellem 35 og 50 år. De yngre (mellem 20 og 35 år) udgør knap 30% af spørgerne, de lidt ældre (mellem 50 og 65 år) udgør 22%. Det er altså fortrinsvis folk i den erhvervsaktive alder der ringer til Sprognævnet, og ligesom ude i samfundet gør de store årgange fra 1940'erne sig stærkt gældende. Arbejdsplads Nøjagtig halvdelen af spørgerne kommer fra det private erhvervsliv, fx fra firmaer inden for industri, handel og pengevæsen, advokatkontorer, ingeniørfirmaer, reklamebureauer, forlag. Lidt under en fjerdedel kommer fra den offentlige forvaltning, fx ministerier og styrelser, kommunekontorer, hospitaler, politistationer, told kamre. Kun 13 % af spørgerne kommer fra uddannelses- og kulturinstitutioner, og det kan man undre sig over, men arbejdspladsfordelingen bekræfter det almindelige indtryk af at Sprognævnets telefoniske svartjeneste hovedsagelig benyttes i en akut situation på kontoret. Kendskab til Sprognævnet De fleste af de interviewede spørgere havde tidligere benyttet Sprognævnets telefoniske svart j eneste, men der var dog ganske mange debutanter: Godt 27% var førstegangsspørgere. Det er karakteristisk at man har fået kendskab til nævnets service gennem arbejdspladsen, mest gennem kolleger, men også ofte via chefen. Fidusen med at ringe til Sprognævnet går så at sige i arv til nye medarbejdere på kontoret, og har man en gang lært den, tager man den med sig til nye arbejdspladser. Ca. 29% af spørgerne huskede at deres kendskab til nævnet stammede fra en arbejdsplads. Andre 29% kunne ikke pege på nogen bestemt kilde;»det har jeg vidst i mange årlaltid«,»det har jeg glemt«,»det er da noget man ved«,»hvis nogen spurgte mig hvor jeg kender Rådhuspladsen fra, hvad skulle jeg så svare?«lød nogle af svarene. Ca. 14% forklarede at de kendte Sprognævnets skrifter, fx Nyt fra Sprognævnet og Retskrivningsordbogen. Nogle få havde hørt om Sprognævnet i skolen eller i ud- 2

3 dannelsen, eller mente at de havde deres viden fra aviser, radio. og tv. Undersøgelsen fandt jo sted før»majonæsekrigen«(sommeren 1985) og altså inden den nye Retskrivningsordbog var udkommet. Nu ved ethvert barn at Sprognævnet eksisterer. Hvad spørger de om? Totalt set fordeler spørgsmålene sig på sproglige emner således: Skrivemåde (heraf stavning 17%) Bøjning og orddannelse 16% Betydning 15 % Syntaks (sætningsbygning) 13% Formulering 10% Udtale 2% Diverse 3% Emnet skrivemåde omfatter ud over rene stavespørgsmål bl. a. spørgsmål om stort eller lille begyndelsesbogstav, skrivning i et eller flere ord, orddeling ved linjeskift og brugen af accenttegn, bindestreger og apostrof. Et eller flere ord? Langt det største enkeltproblem er om en ordforbindelse skal skrives i et eller flere ord, og det gælder navnlig forbindelser som i dag, i alt, om bord, til stede, på nær, alle sammen, nogen sinde, somme tider, tillykke, som ifølge den gamle Retskrivningsordbog (1955) alle skulle skrives i to ord (efter den nye Retskrivningsordbog (1986) er det tilladt også at skrive nogensinde, sommetider, tillykke). Ligeledes er det et problem hvornår man skal skrive inden for eller indenfor, over for eller overfor, tillige med eller tilligemed. Fuge-s eller ej? En anden stor gruppe spørgsmål drejer sig om hvorvidt der skal indføjes et s eller ej i sammensatte ord, fx ansvarshavende (i Retskrivningsordbog 1955 også ansvarhavende), tilbudsgivel; loftsbelysning (efter Retskrivningsordbogen 1986 også loftbelysning), medlemsaften (men medlemskab), sættevognstog, hvidkålssuppe; marketingchef, barselorlov (efter Retskrivningsordbogen 1986 også barselsorlov). Stavning Inden for stavning er der især problemer på tre områder: stavning af fremmede ord og navne efter danske regler eller ej, dobbeltkonsonant eller ej, især i bøjningsformer, og det lumske stummed. Næsten daglig bliver vi fx spurgt om hvordan man staver til acceptere og succes. Mange mennesker forestiller sig at den danske retskrivning kræver det første c erstattet med et k, sådan som det udtales. Stavemåden med -kc- har faktisk også haft en vis udbredelse i tidens løb, bl. a. i dagbladet Politiken indtil Men ifølge den bekendtgørelse af 27. februar 1892 som Sprognævnet stadig henholder sig til, og hvorefter en fordanskning bør finde sted i»ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og have tabt de fremmede Lyde«, skal dog bogstavforbindelsen -cc- bibeholdes. Den officielle retskrivning har fulgt bekendtgørelsen på dette punkt og har holdt fast ved -cc- lige siden ordene acceptere og succes blev optaget i de offici- 3

4 elle retskrivningsordbøger (hhv og 1892). Først den dag vi får norske tilstande i den danske retskrivning og udskifter alle s-lydende c'er med s (fx»sentral«og»sitron«), vil k'et få en chance i den fuldkomne fordanskning (altså»akseptere«og»sukses«eller»sykse«?), men det har lange udsigter, så den tid, den sorg. Andre eksempler fra undersøgelsen på problemer med fordanskning eller ej er camouflere,»chlorid«, Mexico, ressource (efter Retskrivningsordbogen 1986 også kamuflere og resurse, mens klorid og Mexico er de eneste korrekte staveformer). Som eksempler på spørgsmål om enkeltskrivning eller dobbeltskrivning af konsonant kan nævnes skrædder, trussel, fabrikken, tilskuddet og det evindelige pennalhus (efter Retskrivningsordbogen 1986 også penalhus), samt bredere, festivalen, tilbud(d)et. Og som eksempler på spørgsmål om det lumske stumme d kan nævnes den lange tillægsform indeholdende, svigtende over for bestemt form flertal skadetiljældene samt nogle ord der frister mange sprogbrugere til at skrive et lille stumt d for en sikkerheds skyld: bræt, jysk og slitage. Biords-t, forholdsord mv. De øvrige sværvægtere blandt spørgsmålene drejer sig om biords-t (hedder det hjertelig eller hjerteligt velkommen, 500 kr. årlig eller årligt, delvis eller delvist ødelagt?) og om stort eller lille begyndelsesbogstav. Men der er også mange spørgsmål om det rette valg af forholdsord (hedder det»et fryselager for eller til fisk«?), om kommatering (så godt som altid om det grammatiske system), om kongruens (hedder det»vi blev overbevist eller overbeviste om... «?), om hvornår man bruger sin og hvornår hans eller hendes, om det hedder»til de der«eller»til dem der«, om hvordan man skriver bydemåde af åbne og pensle og om de korrekte bøjningsformer af kursus. Flere spørgsmål om skrivemåde I forhold til ældre undersøgelser er der sket en vis stigning i antallet af spørgsmål om skrivemåde. Stigningen kan sikkert tolkes som udtryk for at den gamle Retskrivningsordbog 1955 var ved at miste sin brugsværdi og at man længtes efter den nye, som endelig udkom Næsten to tredjedele af undersøgelsens spørgsmål om skrivemåde, bøjning og orddannelse lod sig ikke besvare tidssvarende og udtømmende ved hjælp af den gamle Retskrivningsordbog. Det kan skyldes dels at ordet ikke var optaget i ordbogen, dels at stavemåde, bøjningsoplysninger eller retskrivningsregler var umoderne eller utilstrækkelige i forhold til den sprogudvikling der var sket siden Hvem spørger om hvad? Der er en lille kønsforskel at spore i spørgsmålenes fordeling på sproglige problemer. Kvinderne stiller procentvis lidt flere spørgsmål om de mere formelle sider af sproget end mændene (dvs. om skrivemåde, bøjning og syntaks). Til gengæld stiller mændene markant flere spørgsmål om betydning. Denne forskel går igen hvis man sammenligner sekretærernes spørgsmål med chefernes, 4

5 blot endnu tydeligere. De mange (overvejende kvindelige) sekretærer har jo også især ansvar for tekstens udseende, mens cheferne (som overvejende er mænd) især skal tage sig af indholdet. Det er dog ikke sekretærerne der har rekorden mht. spørgsmål om skrivemåde, men reklamefolkene. Af reklamefolkenes spørgsmål drejer hele 606,10 sig om skrivemåde. Også den lille gruppe af korrekturlæsere spørger fortrinsvis om skrivemåde, og det er der jo ikke noget mærkeligt i. I det hele taget må man sige at der er en tæt sammenhæng mellem spørgernes profession og karakteren af deres spørgsmål. Køn og alder spiller ikke den store rolle. Det er fx de færreste der har brug for at vide noget om udtale i deres erhverv. Og det afspejles også i undersøgelsen, hvor de få udtalespørgsmål næsten udelukkende blev stillet af pensionister. Hvad skal svaret bruges til? En god del af spørgsmålene (ca. 17%) stilles af almindelig interesse, enten privat eller i forbindelse med arbejdspladsen, fx foranlediget af en diskussion derhjemme eller på kontoret. Men de allerfleste spørgsmål (ca. 82%) stilles på grundlag af en bestemt tekst, først og fremmest i forskellige skriftlige genrer. Næsten halvdelen af disse tekster hører hjemme i almindeligt kontorarbejde, fx korrespondance, sagsbehandling og information. Den anden halvdel af teksterne er dels massetekster som fx reklamer, brochurer og skilte, dels forskellige faglige tekster som fx tidsskrifter, kogebøger, forskningsrapporter, lærebøger, manualer og studieopgaver. Hertil kommer nogle få private julekort og lykønskningskort og en enkelt bryllupssang. (Nej, der var ingen krydsogtværser denne gang!). Mange af teksterne bliver fremstillet i mange eksemplarer. Ca. 16% af undersøgelsens tekster skulle fremstilles i over eksemplarer, nogle af dem endda i over eksemplarer. Det vil sige at Sprognævnets anbefalinger kan nå meget langt omkring, hvis de da bliver fulgt. Er spørgerne tilfredse? De mennesker der spørger Sprognævnet til råds, gør det i tillid til at de får den bedst mulige vejledning. Det gennemgående indtryk fra undersøgelsen er at spørgerne er tilfredse med Sprognævnets svar, også når svaret går imod spørgerens hidtidige opfattelse. Det hører til sjældenhederne at en spørger ligefrem erklærer at han ikke kan godtage et svar. Men det betyder naturligvis ikke at Sprognævnet nyder lige stor agtelse og tillid hos samtlige danske sprogbrugere. Utilfredsheden kommer bare ikke til udtryk i den daglige svart j eneste, hvor det gælder om for spørgeren at blive hjulpet ud af en øjeblikkelig sproglig knibe. Denne situation indbyder ikke til indgående diskussioner om nævnets sprogpolitiske holdninger, og en skuffet spørger vil måske ikke orke at ringe til Sprognævnet en anden gang. Kan Sprognævnet være tilfreds? Både ja og nej. Ja, fordi der dog er over spørgsmål om året over telefonen og fordi nævnets kontakflade er så bred 5

6 som den er, og nej, fordi nævnet af hensyn til de andre vigtige opgaver ikke har kapacitet til at udvide svartjenesten i takt med det stigende behov. Alt for mange ringer forgæves. Til slut en varm tak til de 405 spørgere som så beredvilligt deltog i undersøgelsen! De kan læse mere om sig selv og deres nordiske kolleger i den store rapport»språknemndenes telefonrådgivning«, som kan bestilles gennem Dansk Sprognævn til en pris af 35 kr. ink!. moms og porto. Else Bojsen f. 1942, amanuensis i Dansk Sprognævn NYE ORD Koncept Et modeord for tiden er koncept. Ordet bruges i mange forbindelser, fx Et helt nyt koncept med modulopbyggede kopimaskiner, skal styrke Xerox' position på kopimarkedet (Kontorbladet ) Vi ville lave Magasin til et oplevelsescenter. Det er det koncept vi arbejder med idag (Berlingske Tidende ) Ordet betyder her 'samlet ide' 'tilrettelagt plan som indeholder flere ting'. Ordet er ikke i den betydning med i gængse ordbøger, i ordbøgerne finder man kun den gamle betydning 'skriftligt udkast', 'kladde'. Den nye betydning af ordet stammer fra engelsk concept; en helt ny engelsk ordbog definerer ordet således: A concept is an idea or abstract principle which relates to a particular subject or to a particular view of that subject (Et koncept er en ide eller et abstrakt princip som har at gøre med en bestemt genstand eller med et bestemt syn på den genstand) (Collins Cobuild English Language Dictionary, 1987) Men den betydning af ordet er egentlig slet ikke ny. I Ordbog over det Danske Sprog er ordet faktisk med. Der står at det betyder 'tanke', 'opfattelse', 'i tan- 6

7 ken tilrettelagt plan', 'forsæt', 'indfald', 'ide', altså en betydning som ligger tæt op ad den betydning som ordet i dag bruges i. Men ordbogen siger også at den betydning er»nu næppe brugelig«, og nu betyder 1928 hvor det pågældende bind udkom. Kun i den faste forbindelse gå fra koncepterne 'tabe fatningen', 'blive forvirret' har denne betydning af koncept overlevet. Vi har fra engelsk altså fået et nyt ord som vi havde i forvejen, men som var forældet. Sådan udvikler dansk sig også. I den gamle brug af ordet er det både fælleskøn og intetkøn, en eller et koncept, men i den nye brug er ordet kun intetkøn, et koncept. I visse af Sprognævnets citater på ordet bruges det i sammenhæng med musik og kunst, fx engelske ord beskrives i en amerikansk bog om nye ord: Her står: a form of art in which the works are intended to reflect an idea or concept in the artist' s mind during the process of creation (en form for kunst hvor kunstværkerne skal afspejle en ide eller et koncept i kunstnerens sind under skabelsesprocessen) (Barnhart: A Dictionary of New English ) Dette ord konceptkunst er ifølge Sprognævnets udklipssamling fra I engelsk er det helt tilbage fra 1970, så ordet er muligvis også ældre i dansk. Pia Jarvad f. 1946, amanuensis i Dansk Sprognævn om 24 timer skal jeg overvære The Cure's show, som har ry for at være et gennemført koncept af musik, film og andre visuelle effekter (MM, oktober 1984) På en vis måde er der tale om et koncept. Og alligevel ikke. For numrene er indspillet over så lang en periode, at det er helt ubevidst, at pladen alligevel rummer en slags tema. (MM, juli 1985) Parallelt hermed udviklede forskellige kunstretninger ideen om koncept-kunst - altså tanken om at ideen bag et kunstværk er vigtigere end selve kunstværket (Politiken ) Her er det det engelske nye ord conceptual art, concept art der ligger bag. Det 7

8 HISTORIEN OMETORD Anprisning I Årsberetning 1986 fra Miljøstyrelsens Kemikaliekontrol står der på s. 9 følgende under overskriften Vildledende anprisninger: I forbindelse med den generelt øgede miljøbevidsthed hos forbrugere er det blevet mere og mere udbredt, at importører og producenter ved salg af og reklamering for deres produkter anvender betegnelser som»miljøvenlig«,»giftfri«,»ufarlig«o.lign. Forbrugerne vil på denne måde nemt kunne få den opfattelse, at produktet er mindre risikofyldt end andre tilsvarende produkter. I henhold til lov om kemiske stoffer og produkter må»et kemisk stof eller produkt ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller produktet«. Miljøstyrelsen har vurderet, at de pågældende anprisninger er intetsigende og i mange tilfælde direkte vildledende. Afdelingen har herefter i de tilfælde, hvor man er blevet opmærksom på brugen af anprisningerne, givet påbud om fjernelse af disse. En ingeniør (ansat i Arbejdstilsynet i en jysk by) studsede over ordet anprisninger og spurgte Sprognævnet:»Findes dette ord?«vi svarede ham at det gør det - det er med i Retskrivningsordbogen fra 1986 men ellers kun i meget få ordbøger. Ordbog over det Danske Sprog, bind 1,1919, har både udsagnsordet anprise og navneordet anprisning, og oplyser at anprise er dannet efter tysk anpreisen og først brugt i 1761, nemlig i Samling af adskillige Skrifter til de skiønne Videnskabers og det danske Sprogs Opkomst og Fremtarv, Første Bind, Første Stykke, trykt i Sorø. I en anonym afhandling der, Harlekin eller Forsvar for det Groteske Comiske, står der (s. 77):»den af Horatz saa meget anpriste Eenhed af Caracteren«, og i nogle anmærkninger over nye ord som er brugt i teksten, står der (s. 94): Anprise. Germ. Anpreisen. Da vi bruge at prise en, saa syntes os at anprise noget ey kunde være anstødeligt. Saaledes at danne Ord med præfixo [dvs. præfikset, forstavelsen] an er ikke usædvanligt. Vore Fædre have saa dannet at anmelde af an og melde. Det ældste citat som Ordbog over det Danske Sprog har med navneordet anprisning, er fra en mindetale som Knud Lyne Rahbek holdt i 1798 over Peter Frederik Suhm. Ordbogen oplyser at både udsagnsordet og navneordet nu er lidet brugt. Denne oplysning passer ikke længere. Når ordene i 1986 kom med i Retskrivningsordbogen var det fordi vi havde mødt dem op mod en snes gange siden midt i 1960'erne, især i dagblade. Allan Karker betegner i Politikens Synonymordbog, 1982, ordet anprisning som sjældent. Anprisninger er opslags- 8

9 ord i Juridisk Ordbog, 1987, og anprisning i Erhvervsfaglig Ordbog, Ordbog over det Danske Sprog forklarer anprise med»omtale rosende; rose; prise; berømme; anbefale«og nævner som en særlig anvendelse:»om reklamerende anbefalen af varer«. Den ældste kilde med navneordet anprisning som ordbogen giver her er Julius Lassen: Haandbog i Obligationsretten, Speciel Del, 1897, s. 66. Der står: adskillige Kvalitetsbetegnelser i Handelskontrakter have en ejendommelig teknisk Betydning, men Sælgerens blotte Anprisninger af Varen ere uden Betydning. Allerede 5 år før havde Julius Lassen brugt ordet, nemlig i sin Haandbog i Obligationsretten, Almindelig Del, s. 359:»en sædvanlig overdreven Anprisning af Varer<<. For andre end jurister er ordet ukendt eller virker besynderligt - sådan som for den ovennævnte ingeniør der spurgte Sprognævnet om ordet over hovedet findes. Det var ikke første gang vi var blevet spurgt om ordet. I 1981 ringede en forretningsmand som havde set det i et udkast til en ministeriel bekendtgørelse, og spurgte hvad det betød. Og i 1979 ringede forbrugerombudsmandens kontor og sagde at de havde været ude for at anprisninger enten ikke var blevet forstået eller var blevet misforstået som at det skulle have noget at gøre med at sætte en pris på en vare. Samtidig spurgte kontoret om vi ikke kunne foreslå et andet udtryk. Vi svarede at det er meget svært at finde et kort udtryk som dækker, men at man måske kunne overveje overdrevent rosende beskrivelse eller alment rosende beskrivelse. Jan Kobbernagel: Konkurrencens retlige regulering, bind 1, s. 105 (1. oplag 1957 og 3. oplag 1972), forklarer anprisninger som»rosende udsagn, der.. blot udtrykker en forherligelse af udsagnets genstand«og skriver at de kan variere»fra almindelig holdte vendinger til superlativiske overdrivelser, fra sandsynlige postulater til uhyrlige meningsløsheder«(et eksempel på overdrivelser eller meningsløsheder er»aldeles uopslideligt«, brugt fx om tøj). Et dagblad forklarede i 1977 anprisninger med overdrivelser der ikke er dækning for. Erhvervsfaglig Ordbog (1984) og Juridisk Ordbog (1985 og 1987) definerer sådan:»sælgers generelle udtalelser om en vares egenskaber«. Børge Dahl & Peter Møgelvang Hansen: Garantier, Forbrugerbeskyttelse og forbrugerproblemer i de nordiske lande, 1985, s. 50, bruger som forklarende synonym ordforbindelsen blanke garantier. Hvis man vil have et enkelt ord (og ikke en ordforbindelse) i stedet for anprisning, kunne man overveje lovprisning og skamros. Man kunne også danne navneordet»overros«til udsagnsordet at overrose. Det er ligegyldigt at hverken skamros eller overros har nogen flertalsform: De kan begge bruges i stedet for både anprisning og anprisninger. Arne Hamburger f. 1921, amanuensis i Dansk Sprognævn 9

10 ~-- B0GERM.M. Fra bogstav til lyd Der er mange der synes at dansk er et svært sprog. Det gælder bl. a. udlændinge der skal lære dansk, og det gælder også de danske lærere der skal undervise udlændinge i dansk. Noget af det der gør dansk særlig svært for mange, er det indviklede forhold mellem dansk udtale og retskrivning (stavning). Det giver problemer både når man går fra udtalen til det skrevne og når man går fra det skrevne til udtalen. Selvom man ved hvordan et bestemt ord udtales, kan man ikke uden videre regne ud hvordan det staves. Det er grunden til mange af de stavefejl der hele tiden bliver lavet, og til at også rutinerede skribenter regelmæssigt er nødt til at slå op i Retskrivningsordbogen. Og den anden vej er det lige så galt. Selvom man ved hvordan et ord staves, kan man ikke uden videre regne ud hvordan det skal udtales. Det er især et problem for udlændinge som skal lære dansk (og for dem der skal lære dem det). Hvor svært det er at regne et ords udtale ud, tænker man normalt ikke over som indfødt dansker, men prøv engang at se på de følgende eksempler. De viser hvor forskelligt bogstavet e kan udtales i dansk: dele, fedt (e = e) efter, melde, sjette (e = æ) gerne (e = fladt a) vej, konkurrence (e = åbent a som i fx maj og distance) de (e = i) service, neutral (e = ø) komme, taske (e =»ø«) hamre (e =»å«) Som indfødt dansker behøver man ikke at kende reglerne for hvornår hvilke Lang Kort a e... [å']: 'male a e - [a]: 'kalde ~ [er"]: r-, -r: 'prale ~ [er]' r- -r og -b -f, -m., '" -p, -j, -g, -k, -ng, -nk, -v: 'rask, 'kaffe Eksempel på figur fra Bogstav og Lyd, bind l. Figuren viser reglerne for de forskellige udtaler af bogstavet a, afhængigt af om det udtales som en lang eller en kort vokal: Den lange vokal udtales normalt som»fladt a«(skrevet som a med prik over), fx i male, men udtales dog som»åbent a«(skrevet som det græske bogstav alfa) i forbindelse med r, fx i prale (og fare). Den korte vokal udtales normalt som»mellem-a«(skrevet a), fx i kalde, men udtales dog som»åbent a«i forbindelse med r, b,fosv., fx i rask, kaffe. 10

11 bogstaver udtales hvordan. Det er bare noget man kan. Men hvis man skal undervise udlændinge i korrekt dansk udtale, eller hvis man skal lave lærebøger eller andre undervisningsmaterialer til brug ved fx læse- og staveundervisning af danske børn, så har man brug for at kende noget til reglerne for udtalen af de forskellige bogstaver i dansk. Disse regler har man ikke tidligere kunnet læse noget samlet om, men det kan man nu. I begyndelsen af 1988 udkom nemlig bogen Bogstav og Lyd (bind 1) af Christian Becker-Christensen. Den er første bind af et planlagt tobindsværk om dansk rigsmåls udtale og om forholdet mellem udtale og retskrivning i dansk. Det foreliggende bind handler om udtalen af de enkelte vokaler og konsonanter i dansk og giver detaljerede og præcise regler for hvordan de forskellige bogstaver udtales. (Det planlagte bind 2 skal handle om bl. a. tryk- og stødforhold). Grundlaget for de regler der opstilles i bogen, er en undersøgelse af de ca almindeligste ord i dansk. Ordmaterialet omfatter både ord af dansk oprindelse og fremmedord. Becker-Christensens arbejde er den første konsekvente og principielt udtømmende beskrivelse af dansk udtale set fra en retskrivningssynsvinkel, og er alene af den grund et værdifuldt bidrag til beskrivelsen af dansk sprog. Men bogen er også praktisk anvendelig for folk der beskæftiger sig pædagogisk med dansk sprog. Som allerede antydet er den ikke alene et særdeles nyttigt hjælpemiddel for alle der underviser udlændinge i dansk, men den må anses for uundværlig for enhver der udarbejder lærebøger eller andre undervisningsmaterialer til brug for læse- og staveundervisningen i det hele taget. Bogstav og Lyd er først og fremmest en videnskabelig beskrivelse og er ikke umiddelbart let at bruge. Såvel bogens lydskrift som dens øvrige symboler og tegn er dog forklaret, og med en rimelig indsats vil derfor også andre end professionelle sprogfolk kunne drage nytte af dens mange regler og ordlister og facts i øvrigt. Christian Becker-Christensen: Bogstav og Lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale. Bind 1. Gyldendal, 1988, 315 s., 425 kr. Henrik Oalberg Jacobsen f. 1944, amanuensis i Dansk Sprognævn Nye bøger fra Sprognævnet Sproget her og nu Dansk Sprognævn og Gyldendal har netop udsendt bogen Sproget her og nu. l den gør sprogfolk med tilknytning til Sprognævnet status over de sidste 30 års dansk. Bogen består af 13 kapitler om moderne dansk sprog, først og fremmest om de sider af sproget som har med Dansk Sprognævns virkefelt at gøre. Sproget her og nu indeholder bl. a. kapitler om: 11

12 - det danske sprog i tid og rum - den danske udtale - retskrivningen - ordforrådets udvikling - grammatikken - brugen af du og De - officiel sprogbrug - dansk i folkeskolen - mands sprog og kvindesprog - vilkår for børns sprogudvikling. Sproget her og nu. Redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund. Dansk Sprognævns skrifter 14. Gyldendal, 1988, 199 s., 140 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. Forkortelser i hverdagen Den ajourførte og udvidede udgave af Sprognævnets forkortelsesbog blev udsendt i juni Den indeholder to alfabetiske lister: en med forkortelser og forklaringer på dem, og en med uforkortede ord og oplysninger om hvordan de forkortes. Desuden er der i bogen en almen vejledning om forkortelser og brugen af dem. Jørgen Eriksen og Arne Hamburger: Forkortelser i hverdagen. Dansk Sprognævns skrifter 13. Gyldendal, 1988, 115 s., 45 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. - Se evt. nærmere i Nyt fra Sprognævnet , s. 4. Sprog i Norden årgangen af de nordiske sprognævns og Nordisk Sprogsekretariats fælles årsskrift er netop udsendt. Den indeholder ligesom de tidligere årgange artikler om sprogproblemer i de nordiske lande og oversigter over nye bøger om de nordiske sprog. Temaet for det netop udsendte bind er forholdet mellem hjemligt og fremmed sprogstof i de nordiske sprog. Bindet belyser bl. a. de forskellige holdninger til fremmedord der er i de forskellige nordiske lande. Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemndene i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter 8. Cappelen - Esselte Studium - Gyldendal, s., 65 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. Sprognævnenes telefonrådgivning Den netop udsendte rapport»språknemndenes telefonrådgivning«er resultatet af et fællesnordisk forskningsprojekt. Formålet med projektet var at finde ud af hvem der spørger sprognævnene til råds, hvad de spørger om, og hvad svarene skal bruges til. Undersøgelsen er udført af videnskabelige medarbejdere i sprognævnene i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Den danske deltager har været Else Bojsen, der i artiklen»telefon til sproget«i dette nummer af bladet giver en oversigt over de vigtigste resultater af den danske del af undersøgelsen. Språknemndenes telejonrådgivning. Nordisk språksekretariats rapporter s., 35 kr. (inkl. moms og forsendelse). Kan bestilles hos Dansk Sprognævn (ikke i boghandelen). 12

13 Retskrivningsordbogen på edb Dansk Sprognævns nye Retskrivningsordbog kan nu også fås på disketter. Retskrivningsordbogen foreligger i en edb-læsbar version til brug i alle IBMkompatible pc-systemer der arbejder med MS-DOS. Mest for firmaer Den edb-læsbare version af Retskrivningsordbogen er først og fremmest beregnet for firmaer der udvikler og sælger edb-programmer, fx tekstbehandlingsprogrammer med stavekontrol. Den vil dog også kunne bruges af forlag og lign. til intern redaktionel brug. Edb-versionen svarer til Retskrivningsordbogens seneste reviderede oplag (5. oplag, med rettelser, 1988). Ved hjælp af edb-versionen kan softwarefirmaer og forlag mv. altså sikre sig at deres produkter er i fuld overensstemmelse med den officielle norm for dansk retskrivning. Edb-versionen omfatter den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen, dvs. de ca opslagsord med de oplysninger om ordklasse, bøjning og sammensætning mv. som også er med i den trykte ordbog. Edb-versionen af Retskrivningsordbogen ligger på 12 disketter a 360 kb i MS-DOS-format. Dyrere end bogen Prisen for edb-versionen er naturligvis højere end for en trykt ordbog. For et softwarefirma vil den typisk være kr. I denne pris er der dog inkluderet en kopiafgift for 50 eksemplarer (yderligere kopier koster kr. pr. stk.). Edb-versionen af Retskrivningsordbogen forhandles for Dansk Sprognævn af edb-firmaet Klokker & Bro ApS, Esplanaden 24, 1263 København K (telefon Ol og Ol ). Ring eller skriv til Sprognævnet og få nærmere oplysninger om Retskrivningsordbogen på edb. KOMMENTAR Fra Erik Ladefoged, der er AIDS-koordinator i Landsforeningen af bøsser og lesbiske, Forbundet af 1948, har vi fået et brev om sprogbrugen i forbindelse med AIDS. Sprognævnet synes at Erik Ladefoged har ret i sine synspunkter og bringer derfor nedenstående sammendrag af hans brev. HIV-test mv.»... Det drejer sig eksempelvis om ikke at skrive»aids-test«, når man mener HIV-test, ikke at tale om en»aidssmittet«, når det i virkeligheden drejer sig om en antistofpositiv osv. Hidtil har vi haft stort held over for den skrivende del af pressen, mens det har været vanskeligere at påvirke sprogbrugen i radio og tv. 13

14 Vi har brugt sammenligningen med, at man da heller ikke kalder rygere for»kræftpatienter«, men lader lægerne stille den diagnose. På samme måde er det aldeles forstyrrende at tale om AIDS-test. Det, man kan teste, er bl. a., om der er antistoffer mod virus i blodet. Virus hedder i dette tilfælde HIV. Man kan altså til nød tale om en HIV-test, selvom det faktisk er en HIV-antistojtest - men en»aids-test«er det ikke. AIDS er en diagnose, som lægen stiller, når visse symptomer melder sig. Af samme grund er det temmelig forvirrende, at mange stadig, fx i tv, taler om»aids-positive«. Man mener naturligvis HIV-positive, altså mennesker, der er smittet, men som ikke nødvendigvis er syge, og som (for to tredjedeles vedkommende) heller ikke ser ud til at blive det! Joh, man bør virkelig af mange gode grunde skelne skarpt her: af forståelsesgrunde, og af hensyn til de HIV-positive, som naturligt nok forsøger at holde modet oppe ved at tro sig blandt de to tredjedele, der ikke bliver syge.... «SPØRGSMÅL OG SVAR Grøn(t)sager og grønthandlere Spørgsmål: I samme artikel i Nyt fra Sprognævnet står der grønsager og grønthandlere. Mine børn oplyser at de vil blive irettesat af deres lærer hvis de skriver grøntsager uden -t-o Svar: Det må være en ualmindelig streng lærer Deres børn har, strengere end den officielle retskrivningsordbog. Den har i alle udgaver siden 1919 givet valgfrihed mellem grønsager og grøntsager. Før 1919 havde den officielle ordbog kun formen uden -t-o Det er anderledes med ordet grønthandler. Her er formen med -t- den eneste som er med i ordbøgerne. Det er fordi denne form er enerådende i sprogbrugen. Man kan betragte den lille forskel mellem grønsager eller grøntsager på den ene side og grønthandler på den anden som et af det danske sprogs luner. Det er ganske vist reglen at den slags sammensætninger har grønt som første led, således fx grøntforretning, grønttorv, men i grøn(t)sager er der vaklen mellem at tage -t- med eller ej. Udviklingen går dog i retning af grøntsager. Store og små bogstaver Spørgsmål: I en artikel om store og små bogstaver (Nyt fra Sprognævnet, 1987/ l, S. 7-10) fremhæves indledningsvis (s. 7) Knud Jarmsteds bog Meningsfuld Ortografi (Gjellerup 1972) som»den mest indgående og gennemarbejdede 14

15 nyere behandling af problemerne i forbindelse med store og små bogstaver«, og det nævnes, at den»da også i betydelig grad (har) haft indflydelse på udformningen af reglerne for store og små bogstaver i den nye Retskrivningsordbog«. Med henvisning til det anførte citat tillader jeg mig at bede Sprognævnet give mig en fremstilling af, hvad det er for regler, Jarmsteds bog har haft indflydelse på udformningen af. Svar: Knud Jarmsteds Meningsfuld Ortografi har generelt været en inspirationskilde ved udarbejdelsen af reglerne om store og små bogstaver i den nye Retskrivningsordbog. Direkte spor har den sat sig med reglen i 12.2 om at et kendeord der står først i et flerleddet egennavn, også kan skrives med lille, fx Det (eller det) Kaspiske Hav, og med reglen i c om at betegnelser på historiske begivenheder mv. også kan skrives med stort, fx anden verdenskrig eller Anden Verdenskrig. Sprognævnet i tekst-tv Siden den 1. september har seere med tekst-tv kunnet følge Sprognævnets nye sprogrubrik i fjernsynet. Rubrikken består af 4 sider med forskellige emner, og siderne udskiftes med nye hver uge. Sprognævnet og Danmarks Radio har foreløbig aftalt at sprogsiderne skal bringes indtil udgangen af februar De 4 ugentlige sider fra Sprognævnet bliver bragt som sider der skifter automatisk. Ved at trykke SlUP eller tilsvarende symbol på sin fjernbetjening kan man dog fastholde den enkelte side så længe man ønsker det. Sprogsiderne bliver sendt på side 696. Fra Sprognævnet FORKERTE BOGSTAVER Af rent tekniske grunde er teksterne her i tekst-tv skrevet med ti. og 6 i stedet for med de si:i.dvanlige bogstaver. Men det betyder ikke at ti. og 6 nu er godkendte bogstaver i det danske alfabet - absolut ikke. Normale danske tekster skal stadig skrives med de normale danske bogstaver. Se også side 398 (OM TTV). Sprogni:i.vnet, Njalsg. 80, 2300 Kbh S. En af de 4 sprogsider fra Sprognævnet der blev bragt i tekst-tv i begyndelsen af september Det rigtige æ i den store overskrift,»fra Sprognævnet«, er tegnet specielt. Men i den almindelige tekst må vi altså indtil videre nøjes med li og 6 i stedet for æ og ø. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto Hvis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1988/3. september Telefon til sproget l Koncept... 6 Anprisning Fra bogstav til lyd Nye bøger fra Sprognævnet..... Il Retskrivningsordbogen på edb.. 13 Kommentar: HIV-test mv Spørgsmål og svar Sprognævnet i tekst-tv Næste nummer udkommer i december ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca. 11.000 om året, fordelt på ca. 10.000 spørgsmål i telefon og ca. 1000 i breve. Vi er glade for de

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004 TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET København den 21. oktober 2004 Reklameafbrydelser og skjult reklame i Forunderlig forandring sendt på TV Danmark

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 21. december 2006 Klage over tv-reklamen Susanne for Politiken sendt på TV 2/Danmark Marie Lind Burgdorf

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening Referat fra Faaborg By s Antenneforening Ordinær generalforsamling Mandag den 20. april 2009 kl. 19:00 På restaurant Klinten i Faaborg Fremmøde: Bestyrelsen: Erik Andersen, Per Smith, Finn Junker og Ib

Læs mere

DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET

DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET 1 Cecilie & Jacob Bugge DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET Uddrag af halv times udsendelse om forfatteren og bogen i udsendelsesrækken Ansigt til Ansigt i TV2ØST ved Katja Kafling; først vist 11. juli

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere