1988/3. september. Telefon til sproget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1988/3. september. Telefon til sproget"

Transkript

1 1988/3. september Telefon til sproget I december 1984 og marts 1985 kunne folk der ringede til Sprognævnet om et eller andet sprogligt problem, risikere at blive mødt med en regn af spørgsmål, om deres stilling, deres arbejdsplads, deres alder, om hvor de kendte nævnet fra, hvad de skulle bruge nævnets svar til og om de var tilfredse med svaret. Hvortil nu denne pludselige nysgerrighed fra det ellers så diskrete Sprognævn? Jo, vi ville gerne vide noget mere præcist om hvem vore spørgere er og hvord"an nævnets telefoniske svartjeneste fungerer. Sammen med sprognævnene i Norge, Sverige og Finland tilrettelagde vi en interviewundersøgelse, som blev sat i værk på samme tidspunkt i de fire lande. Det gjaldt om at indsamle oplysninger om spørgerne til 500 spørgsmål i hvert nævn. Resultaterne fra undersøgelsen blev så bearbejdet efter ensartede retningslinjer i de forskellige sprognævn, og nu foreligger der en udførlig rapport om denne fællesnordiske undersøgelse. I det følgende præsenteres de vigtigste danske resultater for Nyt fra Sprognævnets læsere. Hvem spørger? I Dansk Sprognævn blev de 500 spørgsmål stillet af 405 forskellige spørgere. Langt de fleste spørgere er travle mennesker som midt i arbejdet med en tekst kommer i tvivl om et eller andet sprogligt forhold. Ofte drejer det sig om problemer der ikke umiddelbart kan løses ved hjælp af en ordbog. Der er ikke andet for end at ringe til Sprognævnet i en

2 fart. De faste spørgere lader sig ikke slå ud af at de højst sandsynligt ikke kommer igennem ved første opkald, men prøver igen, og af og til igen og igen... Køn og erhverv Af disse travle og dog tålmodige (eller stædige?) mennesker er de fleste af hunkøn, nemlig Mange af dem er sekretærer eller kontormedarbejdere af en eller anden art, med andre ord dem der især har ansvaret for at arbejdspladsens skriftlige produkter tager sig ordentlige ud. Sekretærgruppen udgør 49% af undersøgelsens spørgere. Og af dem er 95% kvinder. Den næststørste spørgergruppe (19%) er chefer og sagsbehandlere, med andre ord dem der især har ansvaret for indholdet i de skriftlige produkter og for formuleringen. I denne gruppe er de fleste af hankøn, nemlig 80%. Derudover er spørgerne reklamefolk, journalister, typografer, korrekturlæsere, oversættere, lærere, uddannelsessøgende og pensionister. Fra nogle få er der ikke oplysninger om erhverv. Alder Næsten halvdelen af spørgerne (godt 42%) er mellem 35 og 50 år. De yngre (mellem 20 og 35 år) udgør knap 30% af spørgerne, de lidt ældre (mellem 50 og 65 år) udgør 22%. Det er altså fortrinsvis folk i den erhvervsaktive alder der ringer til Sprognævnet, og ligesom ude i samfundet gør de store årgange fra 1940'erne sig stærkt gældende. Arbejdsplads Nøjagtig halvdelen af spørgerne kommer fra det private erhvervsliv, fx fra firmaer inden for industri, handel og pengevæsen, advokatkontorer, ingeniørfirmaer, reklamebureauer, forlag. Lidt under en fjerdedel kommer fra den offentlige forvaltning, fx ministerier og styrelser, kommunekontorer, hospitaler, politistationer, told kamre. Kun 13 % af spørgerne kommer fra uddannelses- og kulturinstitutioner, og det kan man undre sig over, men arbejdspladsfordelingen bekræfter det almindelige indtryk af at Sprognævnets telefoniske svartjeneste hovedsagelig benyttes i en akut situation på kontoret. Kendskab til Sprognævnet De fleste af de interviewede spørgere havde tidligere benyttet Sprognævnets telefoniske svart j eneste, men der var dog ganske mange debutanter: Godt 27% var førstegangsspørgere. Det er karakteristisk at man har fået kendskab til nævnets service gennem arbejdspladsen, mest gennem kolleger, men også ofte via chefen. Fidusen med at ringe til Sprognævnet går så at sige i arv til nye medarbejdere på kontoret, og har man en gang lært den, tager man den med sig til nye arbejdspladser. Ca. 29% af spørgerne huskede at deres kendskab til nævnet stammede fra en arbejdsplads. Andre 29% kunne ikke pege på nogen bestemt kilde;»det har jeg vidst i mange årlaltid«,»det har jeg glemt«,»det er da noget man ved«,»hvis nogen spurgte mig hvor jeg kender Rådhuspladsen fra, hvad skulle jeg så svare?«lød nogle af svarene. Ca. 14% forklarede at de kendte Sprognævnets skrifter, fx Nyt fra Sprognævnet og Retskrivningsordbogen. Nogle få havde hørt om Sprognævnet i skolen eller i ud- 2

3 dannelsen, eller mente at de havde deres viden fra aviser, radio. og tv. Undersøgelsen fandt jo sted før»majonæsekrigen«(sommeren 1985) og altså inden den nye Retskrivningsordbog var udkommet. Nu ved ethvert barn at Sprognævnet eksisterer. Hvad spørger de om? Totalt set fordeler spørgsmålene sig på sproglige emner således: Skrivemåde (heraf stavning 17%) Bøjning og orddannelse 16% Betydning 15 % Syntaks (sætningsbygning) 13% Formulering 10% Udtale 2% Diverse 3% Emnet skrivemåde omfatter ud over rene stavespørgsmål bl. a. spørgsmål om stort eller lille begyndelsesbogstav, skrivning i et eller flere ord, orddeling ved linjeskift og brugen af accenttegn, bindestreger og apostrof. Et eller flere ord? Langt det største enkeltproblem er om en ordforbindelse skal skrives i et eller flere ord, og det gælder navnlig forbindelser som i dag, i alt, om bord, til stede, på nær, alle sammen, nogen sinde, somme tider, tillykke, som ifølge den gamle Retskrivningsordbog (1955) alle skulle skrives i to ord (efter den nye Retskrivningsordbog (1986) er det tilladt også at skrive nogensinde, sommetider, tillykke). Ligeledes er det et problem hvornår man skal skrive inden for eller indenfor, over for eller overfor, tillige med eller tilligemed. Fuge-s eller ej? En anden stor gruppe spørgsmål drejer sig om hvorvidt der skal indføjes et s eller ej i sammensatte ord, fx ansvarshavende (i Retskrivningsordbog 1955 også ansvarhavende), tilbudsgivel; loftsbelysning (efter Retskrivningsordbogen 1986 også loftbelysning), medlemsaften (men medlemskab), sættevognstog, hvidkålssuppe; marketingchef, barselorlov (efter Retskrivningsordbogen 1986 også barselsorlov). Stavning Inden for stavning er der især problemer på tre områder: stavning af fremmede ord og navne efter danske regler eller ej, dobbeltkonsonant eller ej, især i bøjningsformer, og det lumske stummed. Næsten daglig bliver vi fx spurgt om hvordan man staver til acceptere og succes. Mange mennesker forestiller sig at den danske retskrivning kræver det første c erstattet med et k, sådan som det udtales. Stavemåden med -kc- har faktisk også haft en vis udbredelse i tidens løb, bl. a. i dagbladet Politiken indtil Men ifølge den bekendtgørelse af 27. februar 1892 som Sprognævnet stadig henholder sig til, og hvorefter en fordanskning bør finde sted i»ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og have tabt de fremmede Lyde«, skal dog bogstavforbindelsen -cc- bibeholdes. Den officielle retskrivning har fulgt bekendtgørelsen på dette punkt og har holdt fast ved -cc- lige siden ordene acceptere og succes blev optaget i de offici- 3

4 elle retskrivningsordbøger (hhv og 1892). Først den dag vi får norske tilstande i den danske retskrivning og udskifter alle s-lydende c'er med s (fx»sentral«og»sitron«), vil k'et få en chance i den fuldkomne fordanskning (altså»akseptere«og»sukses«eller»sykse«?), men det har lange udsigter, så den tid, den sorg. Andre eksempler fra undersøgelsen på problemer med fordanskning eller ej er camouflere,»chlorid«, Mexico, ressource (efter Retskrivningsordbogen 1986 også kamuflere og resurse, mens klorid og Mexico er de eneste korrekte staveformer). Som eksempler på spørgsmål om enkeltskrivning eller dobbeltskrivning af konsonant kan nævnes skrædder, trussel, fabrikken, tilskuddet og det evindelige pennalhus (efter Retskrivningsordbogen 1986 også penalhus), samt bredere, festivalen, tilbud(d)et. Og som eksempler på spørgsmål om det lumske stumme d kan nævnes den lange tillægsform indeholdende, svigtende over for bestemt form flertal skadetiljældene samt nogle ord der frister mange sprogbrugere til at skrive et lille stumt d for en sikkerheds skyld: bræt, jysk og slitage. Biords-t, forholdsord mv. De øvrige sværvægtere blandt spørgsmålene drejer sig om biords-t (hedder det hjertelig eller hjerteligt velkommen, 500 kr. årlig eller årligt, delvis eller delvist ødelagt?) og om stort eller lille begyndelsesbogstav. Men der er også mange spørgsmål om det rette valg af forholdsord (hedder det»et fryselager for eller til fisk«?), om kommatering (så godt som altid om det grammatiske system), om kongruens (hedder det»vi blev overbevist eller overbeviste om... «?), om hvornår man bruger sin og hvornår hans eller hendes, om det hedder»til de der«eller»til dem der«, om hvordan man skriver bydemåde af åbne og pensle og om de korrekte bøjningsformer af kursus. Flere spørgsmål om skrivemåde I forhold til ældre undersøgelser er der sket en vis stigning i antallet af spørgsmål om skrivemåde. Stigningen kan sikkert tolkes som udtryk for at den gamle Retskrivningsordbog 1955 var ved at miste sin brugsværdi og at man længtes efter den nye, som endelig udkom Næsten to tredjedele af undersøgelsens spørgsmål om skrivemåde, bøjning og orddannelse lod sig ikke besvare tidssvarende og udtømmende ved hjælp af den gamle Retskrivningsordbog. Det kan skyldes dels at ordet ikke var optaget i ordbogen, dels at stavemåde, bøjningsoplysninger eller retskrivningsregler var umoderne eller utilstrækkelige i forhold til den sprogudvikling der var sket siden Hvem spørger om hvad? Der er en lille kønsforskel at spore i spørgsmålenes fordeling på sproglige problemer. Kvinderne stiller procentvis lidt flere spørgsmål om de mere formelle sider af sproget end mændene (dvs. om skrivemåde, bøjning og syntaks). Til gengæld stiller mændene markant flere spørgsmål om betydning. Denne forskel går igen hvis man sammenligner sekretærernes spørgsmål med chefernes, 4

5 blot endnu tydeligere. De mange (overvejende kvindelige) sekretærer har jo også især ansvar for tekstens udseende, mens cheferne (som overvejende er mænd) især skal tage sig af indholdet. Det er dog ikke sekretærerne der har rekorden mht. spørgsmål om skrivemåde, men reklamefolkene. Af reklamefolkenes spørgsmål drejer hele 606,10 sig om skrivemåde. Også den lille gruppe af korrekturlæsere spørger fortrinsvis om skrivemåde, og det er der jo ikke noget mærkeligt i. I det hele taget må man sige at der er en tæt sammenhæng mellem spørgernes profession og karakteren af deres spørgsmål. Køn og alder spiller ikke den store rolle. Det er fx de færreste der har brug for at vide noget om udtale i deres erhverv. Og det afspejles også i undersøgelsen, hvor de få udtalespørgsmål næsten udelukkende blev stillet af pensionister. Hvad skal svaret bruges til? En god del af spørgsmålene (ca. 17%) stilles af almindelig interesse, enten privat eller i forbindelse med arbejdspladsen, fx foranlediget af en diskussion derhjemme eller på kontoret. Men de allerfleste spørgsmål (ca. 82%) stilles på grundlag af en bestemt tekst, først og fremmest i forskellige skriftlige genrer. Næsten halvdelen af disse tekster hører hjemme i almindeligt kontorarbejde, fx korrespondance, sagsbehandling og information. Den anden halvdel af teksterne er dels massetekster som fx reklamer, brochurer og skilte, dels forskellige faglige tekster som fx tidsskrifter, kogebøger, forskningsrapporter, lærebøger, manualer og studieopgaver. Hertil kommer nogle få private julekort og lykønskningskort og en enkelt bryllupssang. (Nej, der var ingen krydsogtværser denne gang!). Mange af teksterne bliver fremstillet i mange eksemplarer. Ca. 16% af undersøgelsens tekster skulle fremstilles i over eksemplarer, nogle af dem endda i over eksemplarer. Det vil sige at Sprognævnets anbefalinger kan nå meget langt omkring, hvis de da bliver fulgt. Er spørgerne tilfredse? De mennesker der spørger Sprognævnet til råds, gør det i tillid til at de får den bedst mulige vejledning. Det gennemgående indtryk fra undersøgelsen er at spørgerne er tilfredse med Sprognævnets svar, også når svaret går imod spørgerens hidtidige opfattelse. Det hører til sjældenhederne at en spørger ligefrem erklærer at han ikke kan godtage et svar. Men det betyder naturligvis ikke at Sprognævnet nyder lige stor agtelse og tillid hos samtlige danske sprogbrugere. Utilfredsheden kommer bare ikke til udtryk i den daglige svart j eneste, hvor det gælder om for spørgeren at blive hjulpet ud af en øjeblikkelig sproglig knibe. Denne situation indbyder ikke til indgående diskussioner om nævnets sprogpolitiske holdninger, og en skuffet spørger vil måske ikke orke at ringe til Sprognævnet en anden gang. Kan Sprognævnet være tilfreds? Både ja og nej. Ja, fordi der dog er over spørgsmål om året over telefonen og fordi nævnets kontakflade er så bred 5

6 som den er, og nej, fordi nævnet af hensyn til de andre vigtige opgaver ikke har kapacitet til at udvide svartjenesten i takt med det stigende behov. Alt for mange ringer forgæves. Til slut en varm tak til de 405 spørgere som så beredvilligt deltog i undersøgelsen! De kan læse mere om sig selv og deres nordiske kolleger i den store rapport»språknemndenes telefonrådgivning«, som kan bestilles gennem Dansk Sprognævn til en pris af 35 kr. ink!. moms og porto. Else Bojsen f. 1942, amanuensis i Dansk Sprognævn NYE ORD Koncept Et modeord for tiden er koncept. Ordet bruges i mange forbindelser, fx Et helt nyt koncept med modulopbyggede kopimaskiner, skal styrke Xerox' position på kopimarkedet (Kontorbladet ) Vi ville lave Magasin til et oplevelsescenter. Det er det koncept vi arbejder med idag (Berlingske Tidende ) Ordet betyder her 'samlet ide' 'tilrettelagt plan som indeholder flere ting'. Ordet er ikke i den betydning med i gængse ordbøger, i ordbøgerne finder man kun den gamle betydning 'skriftligt udkast', 'kladde'. Den nye betydning af ordet stammer fra engelsk concept; en helt ny engelsk ordbog definerer ordet således: A concept is an idea or abstract principle which relates to a particular subject or to a particular view of that subject (Et koncept er en ide eller et abstrakt princip som har at gøre med en bestemt genstand eller med et bestemt syn på den genstand) (Collins Cobuild English Language Dictionary, 1987) Men den betydning af ordet er egentlig slet ikke ny. I Ordbog over det Danske Sprog er ordet faktisk med. Der står at det betyder 'tanke', 'opfattelse', 'i tan- 6

7 ken tilrettelagt plan', 'forsæt', 'indfald', 'ide', altså en betydning som ligger tæt op ad den betydning som ordet i dag bruges i. Men ordbogen siger også at den betydning er»nu næppe brugelig«, og nu betyder 1928 hvor det pågældende bind udkom. Kun i den faste forbindelse gå fra koncepterne 'tabe fatningen', 'blive forvirret' har denne betydning af koncept overlevet. Vi har fra engelsk altså fået et nyt ord som vi havde i forvejen, men som var forældet. Sådan udvikler dansk sig også. I den gamle brug af ordet er det både fælleskøn og intetkøn, en eller et koncept, men i den nye brug er ordet kun intetkøn, et koncept. I visse af Sprognævnets citater på ordet bruges det i sammenhæng med musik og kunst, fx engelske ord beskrives i en amerikansk bog om nye ord: Her står: a form of art in which the works are intended to reflect an idea or concept in the artist' s mind during the process of creation (en form for kunst hvor kunstværkerne skal afspejle en ide eller et koncept i kunstnerens sind under skabelsesprocessen) (Barnhart: A Dictionary of New English ) Dette ord konceptkunst er ifølge Sprognævnets udklipssamling fra I engelsk er det helt tilbage fra 1970, så ordet er muligvis også ældre i dansk. Pia Jarvad f. 1946, amanuensis i Dansk Sprognævn om 24 timer skal jeg overvære The Cure's show, som har ry for at være et gennemført koncept af musik, film og andre visuelle effekter (MM, oktober 1984) På en vis måde er der tale om et koncept. Og alligevel ikke. For numrene er indspillet over så lang en periode, at det er helt ubevidst, at pladen alligevel rummer en slags tema. (MM, juli 1985) Parallelt hermed udviklede forskellige kunstretninger ideen om koncept-kunst - altså tanken om at ideen bag et kunstværk er vigtigere end selve kunstværket (Politiken ) Her er det det engelske nye ord conceptual art, concept art der ligger bag. Det 7

8 HISTORIEN OMETORD Anprisning I Årsberetning 1986 fra Miljøstyrelsens Kemikaliekontrol står der på s. 9 følgende under overskriften Vildledende anprisninger: I forbindelse med den generelt øgede miljøbevidsthed hos forbrugere er det blevet mere og mere udbredt, at importører og producenter ved salg af og reklamering for deres produkter anvender betegnelser som»miljøvenlig«,»giftfri«,»ufarlig«o.lign. Forbrugerne vil på denne måde nemt kunne få den opfattelse, at produktet er mindre risikofyldt end andre tilsvarende produkter. I henhold til lov om kemiske stoffer og produkter må»et kemisk stof eller produkt ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller produktet«. Miljøstyrelsen har vurderet, at de pågældende anprisninger er intetsigende og i mange tilfælde direkte vildledende. Afdelingen har herefter i de tilfælde, hvor man er blevet opmærksom på brugen af anprisningerne, givet påbud om fjernelse af disse. En ingeniør (ansat i Arbejdstilsynet i en jysk by) studsede over ordet anprisninger og spurgte Sprognævnet:»Findes dette ord?«vi svarede ham at det gør det - det er med i Retskrivningsordbogen fra 1986 men ellers kun i meget få ordbøger. Ordbog over det Danske Sprog, bind 1,1919, har både udsagnsordet anprise og navneordet anprisning, og oplyser at anprise er dannet efter tysk anpreisen og først brugt i 1761, nemlig i Samling af adskillige Skrifter til de skiønne Videnskabers og det danske Sprogs Opkomst og Fremtarv, Første Bind, Første Stykke, trykt i Sorø. I en anonym afhandling der, Harlekin eller Forsvar for det Groteske Comiske, står der (s. 77):»den af Horatz saa meget anpriste Eenhed af Caracteren«, og i nogle anmærkninger over nye ord som er brugt i teksten, står der (s. 94): Anprise. Germ. Anpreisen. Da vi bruge at prise en, saa syntes os at anprise noget ey kunde være anstødeligt. Saaledes at danne Ord med præfixo [dvs. præfikset, forstavelsen] an er ikke usædvanligt. Vore Fædre have saa dannet at anmelde af an og melde. Det ældste citat som Ordbog over det Danske Sprog har med navneordet anprisning, er fra en mindetale som Knud Lyne Rahbek holdt i 1798 over Peter Frederik Suhm. Ordbogen oplyser at både udsagnsordet og navneordet nu er lidet brugt. Denne oplysning passer ikke længere. Når ordene i 1986 kom med i Retskrivningsordbogen var det fordi vi havde mødt dem op mod en snes gange siden midt i 1960'erne, især i dagblade. Allan Karker betegner i Politikens Synonymordbog, 1982, ordet anprisning som sjældent. Anprisninger er opslags- 8

9 ord i Juridisk Ordbog, 1987, og anprisning i Erhvervsfaglig Ordbog, Ordbog over det Danske Sprog forklarer anprise med»omtale rosende; rose; prise; berømme; anbefale«og nævner som en særlig anvendelse:»om reklamerende anbefalen af varer«. Den ældste kilde med navneordet anprisning som ordbogen giver her er Julius Lassen: Haandbog i Obligationsretten, Speciel Del, 1897, s. 66. Der står: adskillige Kvalitetsbetegnelser i Handelskontrakter have en ejendommelig teknisk Betydning, men Sælgerens blotte Anprisninger af Varen ere uden Betydning. Allerede 5 år før havde Julius Lassen brugt ordet, nemlig i sin Haandbog i Obligationsretten, Almindelig Del, s. 359:»en sædvanlig overdreven Anprisning af Varer<<. For andre end jurister er ordet ukendt eller virker besynderligt - sådan som for den ovennævnte ingeniør der spurgte Sprognævnet om ordet over hovedet findes. Det var ikke første gang vi var blevet spurgt om ordet. I 1981 ringede en forretningsmand som havde set det i et udkast til en ministeriel bekendtgørelse, og spurgte hvad det betød. Og i 1979 ringede forbrugerombudsmandens kontor og sagde at de havde været ude for at anprisninger enten ikke var blevet forstået eller var blevet misforstået som at det skulle have noget at gøre med at sætte en pris på en vare. Samtidig spurgte kontoret om vi ikke kunne foreslå et andet udtryk. Vi svarede at det er meget svært at finde et kort udtryk som dækker, men at man måske kunne overveje overdrevent rosende beskrivelse eller alment rosende beskrivelse. Jan Kobbernagel: Konkurrencens retlige regulering, bind 1, s. 105 (1. oplag 1957 og 3. oplag 1972), forklarer anprisninger som»rosende udsagn, der.. blot udtrykker en forherligelse af udsagnets genstand«og skriver at de kan variere»fra almindelig holdte vendinger til superlativiske overdrivelser, fra sandsynlige postulater til uhyrlige meningsløsheder«(et eksempel på overdrivelser eller meningsløsheder er»aldeles uopslideligt«, brugt fx om tøj). Et dagblad forklarede i 1977 anprisninger med overdrivelser der ikke er dækning for. Erhvervsfaglig Ordbog (1984) og Juridisk Ordbog (1985 og 1987) definerer sådan:»sælgers generelle udtalelser om en vares egenskaber«. Børge Dahl & Peter Møgelvang Hansen: Garantier, Forbrugerbeskyttelse og forbrugerproblemer i de nordiske lande, 1985, s. 50, bruger som forklarende synonym ordforbindelsen blanke garantier. Hvis man vil have et enkelt ord (og ikke en ordforbindelse) i stedet for anprisning, kunne man overveje lovprisning og skamros. Man kunne også danne navneordet»overros«til udsagnsordet at overrose. Det er ligegyldigt at hverken skamros eller overros har nogen flertalsform: De kan begge bruges i stedet for både anprisning og anprisninger. Arne Hamburger f. 1921, amanuensis i Dansk Sprognævn 9

10 ~-- B0GERM.M. Fra bogstav til lyd Der er mange der synes at dansk er et svært sprog. Det gælder bl. a. udlændinge der skal lære dansk, og det gælder også de danske lærere der skal undervise udlændinge i dansk. Noget af det der gør dansk særlig svært for mange, er det indviklede forhold mellem dansk udtale og retskrivning (stavning). Det giver problemer både når man går fra udtalen til det skrevne og når man går fra det skrevne til udtalen. Selvom man ved hvordan et bestemt ord udtales, kan man ikke uden videre regne ud hvordan det staves. Det er grunden til mange af de stavefejl der hele tiden bliver lavet, og til at også rutinerede skribenter regelmæssigt er nødt til at slå op i Retskrivningsordbogen. Og den anden vej er det lige så galt. Selvom man ved hvordan et ord staves, kan man ikke uden videre regne ud hvordan det skal udtales. Det er især et problem for udlændinge som skal lære dansk (og for dem der skal lære dem det). Hvor svært det er at regne et ords udtale ud, tænker man normalt ikke over som indfødt dansker, men prøv engang at se på de følgende eksempler. De viser hvor forskelligt bogstavet e kan udtales i dansk: dele, fedt (e = e) efter, melde, sjette (e = æ) gerne (e = fladt a) vej, konkurrence (e = åbent a som i fx maj og distance) de (e = i) service, neutral (e = ø) komme, taske (e =»ø«) hamre (e =»å«) Som indfødt dansker behøver man ikke at kende reglerne for hvornår hvilke Lang Kort a e... [å']: 'male a e - [a]: 'kalde ~ [er"]: r-, -r: 'prale ~ [er]' r- -r og -b -f, -m., '" -p, -j, -g, -k, -ng, -nk, -v: 'rask, 'kaffe Eksempel på figur fra Bogstav og Lyd, bind l. Figuren viser reglerne for de forskellige udtaler af bogstavet a, afhængigt af om det udtales som en lang eller en kort vokal: Den lange vokal udtales normalt som»fladt a«(skrevet som a med prik over), fx i male, men udtales dog som»åbent a«(skrevet som det græske bogstav alfa) i forbindelse med r, fx i prale (og fare). Den korte vokal udtales normalt som»mellem-a«(skrevet a), fx i kalde, men udtales dog som»åbent a«i forbindelse med r, b,fosv., fx i rask, kaffe. 10

11 bogstaver udtales hvordan. Det er bare noget man kan. Men hvis man skal undervise udlændinge i korrekt dansk udtale, eller hvis man skal lave lærebøger eller andre undervisningsmaterialer til brug ved fx læse- og staveundervisning af danske børn, så har man brug for at kende noget til reglerne for udtalen af de forskellige bogstaver i dansk. Disse regler har man ikke tidligere kunnet læse noget samlet om, men det kan man nu. I begyndelsen af 1988 udkom nemlig bogen Bogstav og Lyd (bind 1) af Christian Becker-Christensen. Den er første bind af et planlagt tobindsværk om dansk rigsmåls udtale og om forholdet mellem udtale og retskrivning i dansk. Det foreliggende bind handler om udtalen af de enkelte vokaler og konsonanter i dansk og giver detaljerede og præcise regler for hvordan de forskellige bogstaver udtales. (Det planlagte bind 2 skal handle om bl. a. tryk- og stødforhold). Grundlaget for de regler der opstilles i bogen, er en undersøgelse af de ca almindeligste ord i dansk. Ordmaterialet omfatter både ord af dansk oprindelse og fremmedord. Becker-Christensens arbejde er den første konsekvente og principielt udtømmende beskrivelse af dansk udtale set fra en retskrivningssynsvinkel, og er alene af den grund et værdifuldt bidrag til beskrivelsen af dansk sprog. Men bogen er også praktisk anvendelig for folk der beskæftiger sig pædagogisk med dansk sprog. Som allerede antydet er den ikke alene et særdeles nyttigt hjælpemiddel for alle der underviser udlændinge i dansk, men den må anses for uundværlig for enhver der udarbejder lærebøger eller andre undervisningsmaterialer til brug for læse- og staveundervisningen i det hele taget. Bogstav og Lyd er først og fremmest en videnskabelig beskrivelse og er ikke umiddelbart let at bruge. Såvel bogens lydskrift som dens øvrige symboler og tegn er dog forklaret, og med en rimelig indsats vil derfor også andre end professionelle sprogfolk kunne drage nytte af dens mange regler og ordlister og facts i øvrigt. Christian Becker-Christensen: Bogstav og Lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale. Bind 1. Gyldendal, 1988, 315 s., 425 kr. Henrik Oalberg Jacobsen f. 1944, amanuensis i Dansk Sprognævn Nye bøger fra Sprognævnet Sproget her og nu Dansk Sprognævn og Gyldendal har netop udsendt bogen Sproget her og nu. l den gør sprogfolk med tilknytning til Sprognævnet status over de sidste 30 års dansk. Bogen består af 13 kapitler om moderne dansk sprog, først og fremmest om de sider af sproget som har med Dansk Sprognævns virkefelt at gøre. Sproget her og nu indeholder bl. a. kapitler om: 11

12 - det danske sprog i tid og rum - den danske udtale - retskrivningen - ordforrådets udvikling - grammatikken - brugen af du og De - officiel sprogbrug - dansk i folkeskolen - mands sprog og kvindesprog - vilkår for børns sprogudvikling. Sproget her og nu. Redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund. Dansk Sprognævns skrifter 14. Gyldendal, 1988, 199 s., 140 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. Forkortelser i hverdagen Den ajourførte og udvidede udgave af Sprognævnets forkortelsesbog blev udsendt i juni Den indeholder to alfabetiske lister: en med forkortelser og forklaringer på dem, og en med uforkortede ord og oplysninger om hvordan de forkortes. Desuden er der i bogen en almen vejledning om forkortelser og brugen af dem. Jørgen Eriksen og Arne Hamburger: Forkortelser i hverdagen. Dansk Sprognævns skrifter 13. Gyldendal, 1988, 115 s., 45 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. - Se evt. nærmere i Nyt fra Sprognævnet , s. 4. Sprog i Norden årgangen af de nordiske sprognævns og Nordisk Sprogsekretariats fælles årsskrift er netop udsendt. Den indeholder ligesom de tidligere årgange artikler om sprogproblemer i de nordiske lande og oversigter over nye bøger om de nordiske sprog. Temaet for det netop udsendte bind er forholdet mellem hjemligt og fremmed sprogstof i de nordiske sprog. Bindet belyser bl. a. de forskellige holdninger til fremmedord der er i de forskellige nordiske lande. Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemndene i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter 8. Cappelen - Esselte Studium - Gyldendal, s., 65 kr. Kan kun købes hos boghandlerne. Sprognævnenes telefonrådgivning Den netop udsendte rapport»språknemndenes telefonrådgivning«er resultatet af et fællesnordisk forskningsprojekt. Formålet med projektet var at finde ud af hvem der spørger sprognævnene til råds, hvad de spørger om, og hvad svarene skal bruges til. Undersøgelsen er udført af videnskabelige medarbejdere i sprognævnene i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Den danske deltager har været Else Bojsen, der i artiklen»telefon til sproget«i dette nummer af bladet giver en oversigt over de vigtigste resultater af den danske del af undersøgelsen. Språknemndenes telejonrådgivning. Nordisk språksekretariats rapporter s., 35 kr. (inkl. moms og forsendelse). Kan bestilles hos Dansk Sprognævn (ikke i boghandelen). 12

13 Retskrivningsordbogen på edb Dansk Sprognævns nye Retskrivningsordbog kan nu også fås på disketter. Retskrivningsordbogen foreligger i en edb-læsbar version til brug i alle IBMkompatible pc-systemer der arbejder med MS-DOS. Mest for firmaer Den edb-læsbare version af Retskrivningsordbogen er først og fremmest beregnet for firmaer der udvikler og sælger edb-programmer, fx tekstbehandlingsprogrammer med stavekontrol. Den vil dog også kunne bruges af forlag og lign. til intern redaktionel brug. Edb-versionen svarer til Retskrivningsordbogens seneste reviderede oplag (5. oplag, med rettelser, 1988). Ved hjælp af edb-versionen kan softwarefirmaer og forlag mv. altså sikre sig at deres produkter er i fuld overensstemmelse med den officielle norm for dansk retskrivning. Edb-versionen omfatter den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen, dvs. de ca opslagsord med de oplysninger om ordklasse, bøjning og sammensætning mv. som også er med i den trykte ordbog. Edb-versionen af Retskrivningsordbogen ligger på 12 disketter a 360 kb i MS-DOS-format. Dyrere end bogen Prisen for edb-versionen er naturligvis højere end for en trykt ordbog. For et softwarefirma vil den typisk være kr. I denne pris er der dog inkluderet en kopiafgift for 50 eksemplarer (yderligere kopier koster kr. pr. stk.). Edb-versionen af Retskrivningsordbogen forhandles for Dansk Sprognævn af edb-firmaet Klokker & Bro ApS, Esplanaden 24, 1263 København K (telefon Ol og Ol ). Ring eller skriv til Sprognævnet og få nærmere oplysninger om Retskrivningsordbogen på edb. KOMMENTAR Fra Erik Ladefoged, der er AIDS-koordinator i Landsforeningen af bøsser og lesbiske, Forbundet af 1948, har vi fået et brev om sprogbrugen i forbindelse med AIDS. Sprognævnet synes at Erik Ladefoged har ret i sine synspunkter og bringer derfor nedenstående sammendrag af hans brev. HIV-test mv.»... Det drejer sig eksempelvis om ikke at skrive»aids-test«, når man mener HIV-test, ikke at tale om en»aidssmittet«, når det i virkeligheden drejer sig om en antistofpositiv osv. Hidtil har vi haft stort held over for den skrivende del af pressen, mens det har været vanskeligere at påvirke sprogbrugen i radio og tv. 13

14 Vi har brugt sammenligningen med, at man da heller ikke kalder rygere for»kræftpatienter«, men lader lægerne stille den diagnose. På samme måde er det aldeles forstyrrende at tale om AIDS-test. Det, man kan teste, er bl. a., om der er antistoffer mod virus i blodet. Virus hedder i dette tilfælde HIV. Man kan altså til nød tale om en HIV-test, selvom det faktisk er en HIV-antistojtest - men en»aids-test«er det ikke. AIDS er en diagnose, som lægen stiller, når visse symptomer melder sig. Af samme grund er det temmelig forvirrende, at mange stadig, fx i tv, taler om»aids-positive«. Man mener naturligvis HIV-positive, altså mennesker, der er smittet, men som ikke nødvendigvis er syge, og som (for to tredjedeles vedkommende) heller ikke ser ud til at blive det! Joh, man bør virkelig af mange gode grunde skelne skarpt her: af forståelsesgrunde, og af hensyn til de HIV-positive, som naturligt nok forsøger at holde modet oppe ved at tro sig blandt de to tredjedele, der ikke bliver syge.... «SPØRGSMÅL OG SVAR Grøn(t)sager og grønthandlere Spørgsmål: I samme artikel i Nyt fra Sprognævnet står der grønsager og grønthandlere. Mine børn oplyser at de vil blive irettesat af deres lærer hvis de skriver grøntsager uden -t-o Svar: Det må være en ualmindelig streng lærer Deres børn har, strengere end den officielle retskrivningsordbog. Den har i alle udgaver siden 1919 givet valgfrihed mellem grønsager og grøntsager. Før 1919 havde den officielle ordbog kun formen uden -t-o Det er anderledes med ordet grønthandler. Her er formen med -t- den eneste som er med i ordbøgerne. Det er fordi denne form er enerådende i sprogbrugen. Man kan betragte den lille forskel mellem grønsager eller grøntsager på den ene side og grønthandler på den anden som et af det danske sprogs luner. Det er ganske vist reglen at den slags sammensætninger har grønt som første led, således fx grøntforretning, grønttorv, men i grøn(t)sager er der vaklen mellem at tage -t- med eller ej. Udviklingen går dog i retning af grøntsager. Store og små bogstaver Spørgsmål: I en artikel om store og små bogstaver (Nyt fra Sprognævnet, 1987/ l, S. 7-10) fremhæves indledningsvis (s. 7) Knud Jarmsteds bog Meningsfuld Ortografi (Gjellerup 1972) som»den mest indgående og gennemarbejdede 14

15 nyere behandling af problemerne i forbindelse med store og små bogstaver«, og det nævnes, at den»da også i betydelig grad (har) haft indflydelse på udformningen af reglerne for store og små bogstaver i den nye Retskrivningsordbog«. Med henvisning til det anførte citat tillader jeg mig at bede Sprognævnet give mig en fremstilling af, hvad det er for regler, Jarmsteds bog har haft indflydelse på udformningen af. Svar: Knud Jarmsteds Meningsfuld Ortografi har generelt været en inspirationskilde ved udarbejdelsen af reglerne om store og små bogstaver i den nye Retskrivningsordbog. Direkte spor har den sat sig med reglen i 12.2 om at et kendeord der står først i et flerleddet egennavn, også kan skrives med lille, fx Det (eller det) Kaspiske Hav, og med reglen i c om at betegnelser på historiske begivenheder mv. også kan skrives med stort, fx anden verdenskrig eller Anden Verdenskrig. Sprognævnet i tekst-tv Siden den 1. september har seere med tekst-tv kunnet følge Sprognævnets nye sprogrubrik i fjernsynet. Rubrikken består af 4 sider med forskellige emner, og siderne udskiftes med nye hver uge. Sprognævnet og Danmarks Radio har foreløbig aftalt at sprogsiderne skal bringes indtil udgangen af februar De 4 ugentlige sider fra Sprognævnet bliver bragt som sider der skifter automatisk. Ved at trykke SlUP eller tilsvarende symbol på sin fjernbetjening kan man dog fastholde den enkelte side så længe man ønsker det. Sprogsiderne bliver sendt på side 696. Fra Sprognævnet FORKERTE BOGSTAVER Af rent tekniske grunde er teksterne her i tekst-tv skrevet med ti. og 6 i stedet for med de si:i.dvanlige bogstaver. Men det betyder ikke at ti. og 6 nu er godkendte bogstaver i det danske alfabet - absolut ikke. Normale danske tekster skal stadig skrives med de normale danske bogstaver. Se også side 398 (OM TTV). Sprogni:i.vnet, Njalsg. 80, 2300 Kbh S. En af de 4 sprogsider fra Sprognævnet der blev bragt i tekst-tv i begyndelsen af september Det rigtige æ i den store overskrift,»fra Sprognævnet«, er tegnet specielt. Men i den almindelige tekst må vi altså indtil videre nøjes med li og 6 i stedet for æ og ø. 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto Hvis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1988/3. september Telefon til sproget l Koncept... 6 Anprisning Fra bogstav til lyd Nye bøger fra Sprognævnet..... Il Retskrivningsordbogen på edb.. 13 Kommentar: HIV-test mv Spørgsmål og svar Sprognævnet i tekst-tv Næste nummer udkommer i december ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Solhverv Privatskole

Solhverv Privatskole Solhverv Privatskole EKSAMENSFOLDER 2011 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2010/11 på Solhverv Privatskole. Side 1 INDHOLD Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever,

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 3. september 2007 Klage over tv-reklame for Antula Healthcare, Eeze spray, sendt på TV 2 Nycomed

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-011795 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Ytringsfrihed på arbejdspladsen 5. marts 2014 Ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA har i perioden 24. januar 2. februar 2014 gennemført en undersøgelse af ytringsfrihed på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.186

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Sådan korrekturlæser du fagtekster (forkortet udgave)

Sådan korrekturlæser du fagtekster (forkortet udgave) (forkortet udgave) Den gode tekst er (forkortet udgave) Korrekt Konsekvent Konsistent Andreas Christensen Velformuleret, men det ligger delvist uden for korrekturlæserens arbejdsområde. Tjeksproget.dk

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet E S Advokatsamfundet S E R V I C E S E L S K A B Sprogpolitik i Advokatsamfundet Indholdsfortegnelse Vi skriver ikke til kuverter 3 Modtager og medie 4 Hvem skal læse din tekst? 4 Vælg det rigtige medie

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

26. august 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

26. august 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 26. august 2015 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og Strategi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere