Halvårsregnskab 2013: Redegørelse for budgetoverskridelse på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri.

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 11. september 2013 Sagsbehandler: Ejnar Tang Halvårsregnskab 2013: Redegørelse for budgetoverskridelse på Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri. 1. Indledning Social- og Sundhedsudvalget fik på møde d. 14. august præsenteret halvårsregnskabet for 2013, som viser en forventet overskridelse af købskontoen med 9,1 mio. kr. Juliopfølgningen viser, at tendensen fortsætter, og det forventes, at overskridelsen vil beløbe sig til minimum 10,0 mio. kr. i Denne redegørelse skal bidrage til en forklaring på budgetoverskridelsen. Der er foretaget en analyse af de forskydninger, der er sket i forbruget i en kort tidshorisont fra 2012 til 2013, men også i en længere tidshorisont tilbage til Der er endvidere en vurdering af de styrings- og adfærdsmæssige ændringer, som påvirker forbruget, men hvor effekten ikke umiddelbart kan dokumenteres. Der foretages en sammenligning af udgiftsniveauet i Herning Kommune med nøgletal fra 7 by samarbejdet, for herigennem at sandsynliggøre, om udgiftsniveauet generelt er for højt. Endelig beskrives en række konkrete forslag til kompenserende handlinger. Nedenstående model, som er hentet fra strukturanalysen på det specialiserede socialområde, viser hvilke forhold, der påvirker forbruget på området; mængde, varighed og pris og hvilke elementer, der indgår i på udgiftsstyringen. Modellen har den begrænsning, at den ikke klart viser, hvilke aktører der indgår, og hvordan de påvirker forbruget hhv. udgiftsstyringen. I udgangspunktet antager vi, at der er et udgiftsdrivende behovs- og forventningspres fra borgerne, pårørende og de decentrale tilbud (egennyttemaksimering). Det reguleres og - 1 -

2 modvirkes af den centrale myndighedsudøvelse og ressourcetildeling på området. Det sker på baggrund af lovgivning, afgørelsespraksis, budgetrammerne, rammeaftale og de politiske beslutninger, som fastlægger serviceniveauet. Endelig har valget af ressourcetildelingsmodel afgørende indflydelse på, hvordan området kan reguleres. Den fremskrivning af årsforbruget, som et halvårsregnskab og budgetopfølgning er udtryk for, skal altid tages med et vist forbehold, jo tidligere på året, jo større forbehold. Vurderingerne tager altid udgangspunkt i den faktiske tilgang, som vi har haft i løbet af året og den aktivitet, vi faktuelt kan konstatere, der i forvejen er inde i systemet. Vurderingen tager også højde for en vis afgang fra systemet, men det siger sig selv, at det er meget vanskeligere at foretage en vurdering af, hvad vi forventer, til forskel fra hvad vi i faktisk har. På trods af dette generelle forbehold, er situationen alvorlig. 2. Halvårsregnskabet Handicap og Psykiatri har et korrigeret budget på 354,3 mio. kr. Halvårsregnskabet viser et forventet merforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Visitationen i Handicap og Psykiatri -9,1 Øvrige centrale konti 5,5 Projekter med tilskud 0,5 Decentrale enheder (selvforvaltning) -1,1 I alt (inkl. afrunding) -4,2 Visitationen i Handicap og Psykiatri Opfølgningen viser et forventet merforbrug på 9,1 mio. kr. på køb af pladser. Dette er en ændring på 5,5 mio. kr. siden forårsopfølgningen. Heraf skyldes 1,8 mio. kr. mindreindtægter på statsrefusion vedr. særligt dyre enkeltsager, fordi det er lykkedes at få borgeren ind i mindre omfattende tilbud. Øvrige centrale konti Forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. grundet 2 forhold. For det første er 4,6 mio. kr. afsat til takstregulering i henhold til rammeaftalen ikke forbrugt, da reguleringen ikke var på niveau med forventningen. Midlerne bør overføres til 2014 til fremtidige takstreguleringer. For det andet er der afsat 10 mio. kr. på SOS i balanceplanspuljen, hvoraf 0,9 mio. kr. er uforbrugt. Decentrale enheder (selvforvaltning) Opfølgningen viser et samlet merforbrug på de decentrale enheder med selvforvaltningsaftale på 1,1 mio. kr. Bag dette ligger et merforbrug på Bytoften Bo- og Aktivitetscenter på 4,7 mio. kr., hvilket betyder, at øvrige decentrale enheder kommer ud af 2013 med 3,6 mio. kr. i mindreforbrug

3 3. Forklaring på budgetoverskridelsen Antallet af borgere, der modtager hjælp, var stigende indtil 2011, herefter er det faldet. Det burde logisk set betyde faldende udgifter, men vi står overfor en budgetoverskridelse. Der er foretaget en analyse af udviklingen på serviceområdet fra 2008 til i dag, hvor der belyses følgende forhold, som bidrager til forklaring på budgetoverskridelse: 1. Antal modtagere af hjælp 2. Tilgang af helårspladser 3. Årsudgift og faldende pladspris 4. Øget behandlingstid 5. Indskrivning i tilbud med tillægstakster Hertil kommer en række andre styrings- og adfærdsmæssige ændringer, som kan bidrage til en forklaring, men hvor det ikke eksakt kan dokumenteres, hvor meget de bidrager til overskridelsen, herunder bl.a. 6. Ændring i visitationspraksis, tilgang til afdelingen og opgaveløsning 7. Ændringer i ressourcetildeling Ad. 1. Antal modtagere af hjælp Nedenstående tabel viser, hvor mange personer, fordelt på målgrupper, der har modtaget en ydelse. Tabellen er renset for, at en borger kan modtage flere tilbud på samme tid og hvor lang tid tilbuddet er modtaget. Tabel 1: Antal modtagere af ydelse fordelt på målgrupper* Antal af cpr-nr. År 01 udviklingshæmmede autisme fysisk handicappede sindslidende Hovedtotal Note: Misbrugs- og udsatteområdet ikke er medtaget i opgørelsen, fordi opgørelsesmetoden adskiller sig fra øvrige områder. Der viser sig en stigning i antallet af borgere, der har modtaget hjælp frem til 2011, herefter er antallet faldet svagt. Det er i udgangspunktet meget vanskeligt at påvirke antallet, fordi det for det første er demografisk bestemt, for det andet vil der, når der er tale om handicap eller psykisk sygdom, i stort set alle tilfælde være en klar indikation for, at borgeren har krav på og skal tilbydes hjælp. I forbindelse med budgetoverskridelsen har en screening af sagerne vist, at alle er berettiget til hjælp. Det er dog ikke ensbetydende med, at serviceniveauet ikke kan ændres. Ad. 2. Tilgang af helårspladser En væsentlig forklaring på merforbruget er en øget tilgang af helårspladser med forventet 106 pladser set i forhold til Nedenstående tabel viser, at antal helårspladser på alle pladstyper samlet set har været stigende over en længere årrække. Fra 2008 til 2013 blev der etableret 261 nye pladser, svarende til en stigning på 21,5 %. Der var særligt fra 2008 til 2010 en kraftig stigning, som også betød væsentlige merudgifter. De markante besparelser, der blev gennemført i 2010, ses i et fald i 2011, hvor antallet af helårspladser reduceres med 57, men I løbet af 2012 og 2013 begynder antallet af årspladser igen at stige markant

4 Tabel 2: Antal årspladser* fordelt på målgrupper Årspladser År 01 udviklingshæmmede ** autisme ** fysisk handicappede sindslidende Hovedtotal * Note: En årsplads er et teknisk udtryk for, at en plads er besat med én person et helt år ** Note: Der er fra en teknisk forskydning mellem udviklingshæmmede og autister, som skyldes sammenlægning af tilbud. Der er foretaget en opgørelse på pladstyper, som viser, at den største stigning i pladsforbruget er på Bostøtte fra 2008 til 2013 med 235 pladser, svarende til 42 % og alene fra 2012 til 2013 med 54 pladser. Bostøtte dækker dels over bofællesskaber og støtte fra hjemmevejledere til borgere som bor i eget hjem. Stigningen i bostøtte var særlig markant fra 2011 til Det afspejler, at det som led i besparelserne var en bevidst strategi at satse på bostøtte, frem for botilbud. Bostøtte er en mindre indgribende og billigere foranstaltninger, som i nogle tilfælde kan afhjælpe et problem gennem en kortvarig intensiv indsats og dermed forebygge mere indgribende foranstaltninger. En stigning i antallet af bostøttepladser udgør derfor ikke nødvendigvis et problem, men der er samtidigt sket en stigning i botilbud. Pladsudvidelsen fordeler sig på to områder Bostøtten i forhold til udviklingshæmmede og personer med autismespektrumforstyrrelser. Bostøtten er siden 2008 udvidet med i alt 140 pladser Socialpsykiatrisk Center, som yder bostøtte til personer med psykiske lidelser, her er pladsantallet siden 2008 udvidet med 114 pladser Opgørelsen på pladstyper viser en samlet stigning på Botilbud på 15 helårspladser fra 2012 til Fordelingen viser en tilgang på længerevarende tilbud ( 105 og 108) med 29 pladser, mens der er et fald på 13 pladser på midlertidige tilbud ( 107). De 15 pladser koster ca. 6,9 mio. kr. ekstra. Forklaringen skal findes flere steder. For det første er vi i 2013 blevet færdige med 2 byggerier af længerevarende tilbud Rosenholm med 12 pladser og Skovlyset med 8 pladser. Der er hermed sket en kapacitetsudvidelse for at imødegå efterspørgslen, som er finansieret indenfor rammen på SO13. Der var ved etableringen af disse pladser forudsat, at vi kunne hjemtage borgere fra andre kommuner, det er endnu ikke sket i det forudsatte omfang. Pladserne er blevet fyldt op af borgere, som har valgt af stå på venteliste, borgere som under alle omstændigheder skulle have et tilbud. For det andet er det vanskeligt at revisitere borgere i almene boliger, da de sidder med en lejekontrakt og dermed ikke kan flyttes mod egen vilje (?) For det tredje har vi ydet en målrettet indsats og gør det til stadighed på midlertidige botilbud. Dette har medført faldet på 13 helårspladser. Flere af disse borgere modtager i stedet bostøtte, som er en mindre indgribende foranstaltning. Set over perioden 2008 til 2013 er der sket et mindre fald i antallet af helårspladser på Dagtilbud. Men fra 2012 til 2013 er der sket en stigning med 17 pladser på Aktivitets- og samværstilbud. Dette skyldes, at byggeriet af Kridthuset på Rosenholm har medført, at ventelisten er tømt

5 Ad. 3. Pladspriser Nedenstående tabel viser udgiftsudviklingen fra 2008 til forventet udgift 2013, fordelt på målgrupper. Tabellen kan således sammenholdes med tabel 1 og 2. Tabel 3: Årsudgift fordelt på målgrupper Årsudgift År 01 udviklingshæmmede autisme fysisk handicappede sindslidende Hovedtotal Tabel 2 viser, at årsudgiften, efter opbremsningen i 2011 og 2012, igen forventes at stige markant i 2013, oven i købet til et væsentligt højere niveau end Der er tæt sammenhæng til et stigende antal helårspladser, som vist i tabel 2. Udgiftsudviklingen sker på trods af, at taksterne med rammeaftalerne er reduceret betydeligt. Tabel 4.a. viser årsudgiften pr. årsplads, fordelt på målgrupper, hvor der er et markant fald, dog med en forventet svag stigning i Samme tal ses indekseret i tabel 4.b. Tabel 4.a.: Årsudgift pr. årsplads Pris (årsudg. pr. årsplads) 01 udviklingshæmmede autisme fysisk handicappede sindslidende Hovedtotal Tabel 4.a.: Årsudgift pr. årsplads indekseret (2008 = 100) Pris (årsudg. pr. årsplads) INDEX 01 udviklingshæmmede 100,00 94,64 95,94 103,68 86,90 89,60 02 autisme 100,00 96,76 123,46 127,34 130,55 129,73 03 fysisk handicappede 100,00 90,96 106,91 108,56 97,93 93,63 04 sindslidende 100,00 86,17 81,66 76,32 71,15 73,97 Hovedtotal 100,00 92,51 94,18 95,45 84,70 85,38 De faldende pladspriser er for det første udtryk for øget effektivitet i vores tilbud, for det andet, at de takstreduktioner, der er gennemført med rammeaftalen har haft gennemslag. Imidlertid driver det øgede antal årspladser den samlede udgift i vejret, hvilket skal ses i sammenhæng med øget behandlingstid. Ad.4. Øget behandlingstid/varighed Ved at sammenholde tabel 1, antal modtagere af ydelse, med tabel 2, antal årspladser, får vi en indikator på udvikling i varigheden. Tabel 5.a. viser udviklingen i den tid, borgeren modtager bostøtte, botilbud eller dagtilbud og tabel 5.b. de samme tal indekseret

6 Tabel 5.a.: Udviklingen i varigheden Varighed (årsplads pr. cpr-nr.) 01 udviklingshæmmede 1,22 1,36 1,28 1,06 1,21 1,33 02 autisme 1,01 0,98 0,67 0,54 1,33 1,37 03 fysisk handicappede 0,87 1,16 0,74 0,74 0,92 0,88 04 sindslidende 0,83 0,92 0,86 0,85 0,84 0,98 Hovedtotal 1,03 1,13 1,00 0,90 1,04 1,16 Tabel 5.b.: Udviklingen i varigheden - indekseret Varighed (årsplads pr. cpr-nr.) INDEX 01 udviklingshæmmede 100,00 111,25 104,66 86,39 98,46 109,02 02 autisme 100,00 97,21 66,71 53,65 131,92 135,18 03 fysisk handicappede 100,00 133,04 84,11 84,31 104,71 101,00 04 sindslidende 100,00 111,03 103,71 103,02 101,77 119,11 Hovedtotal 100,00 109,75 97,27 87,25 101,05 112,45 Efter opbremsningen i 2010 og et markant fald i varigheden ser vi en kraftig stigning i 2012, og den udvikling er fremskrevet i Der kan være flere forklaringer på den øgede varighed, der umiddelbart skyldes, at borgerne har mere omfattende behov, at de bliver ældre, og at fastholdelse i behandling kan forebygge mere indgribende tilbud eller indlæggelser. Men det kan også skyldes, at der ikke følges tilstrækkeligt op på sagerne og endelig af de tilbud, som tager sig af borgerne, ikke har incitament til at sikre en hurtig udskrivning. Ad. 5. Merindskrivninger indskrivning med tillægstakster Nedenstående tabel viser de samlede merudgifter, som ligger ud over de aftalte takster. Der kan være mange grunde til indskrivning på mertakster, men i udgangspunktet sker det kun, hvis en borger har helt særlige behov, som ikke kan tilgodeses indenfor den normering, som den aftalte takst er udtryk for. Det giver sig selv, at de takstreduktioner, som er gennemført, vil øge dette pres, fordi normeringerne er nedskåret. Gennemgangen af de 41 borgere, der er indskrevet med tillægstakster viser, at tillægstaksten i de fleste tilfælde bruges for enten at lave et tilbud i Herning Kommunen frem for flytning til tilbud i andre kommuner, eller fordi bevilling af tillægstakster er billigere end et evt. alternativ. Tillægstakster er således ikke i sig selv et problem. Tabel 4: Tillægstakster Sum af AarsUdgift Aar Paragraf ABL 105 Almenboliger med hjælp efter SEL SEL 103 Beskyttet beskæft SEL 104 Akt.- og samværstilbud SEL 107 Midl. botilbud SEL 108 Længv. botilbud SEL 85 Pædagogisk støtte SEL Praktisk hjælp og pædagogisk støtte Hovedtotal Fra 2008 til 2010 er der et nogenlunde stabilt forbrug af tillægsydelser, men i forbindelse med besparelserne på de decentrale enheder i 2010 ses en øget tildeling af ekstra ydelser på 5-7 mio. kr. i 2011 og I 2013 blev der indført takstdifferentiering på tre botilbud, og herefter falder udgiften til tillægsydelser med 4 mio. kr

7 Delkonklusion Forklaringen på budgetoverskridelsen skal findes i et øget antal årspladser og i en øget varighed i foranstaltningerne. Antallet af borgere, der modtager ydelser, er lidt faldende, men vi har indikationer på stigninger i løbet af 2013 og 2014 bl.a. i kraft af overgang fra Børn og Unge. Prisen har været konstant faldende, hvilket indikerer en øget effektivitet i de decentrale tilbud. Det er ikke tilstrækkeligt at forklare årsagen til budgetunderskuddet, fokus skal rettes mod, hvorfor underskuddet opstår. Her skal vi have fokus på den måde, området reguleres gennem bl.a. visitation, opfølgning og ressourcetildeling. Ad. 6. Ændring i visitationspraksis, tilgang til afdelingen og opgaveløsning Borgerens henvendelse bliver behandlet i Visitationsafdelingen. Her foretages udredning af borgernes behov efter den såkaldte voksenudredningsmetode (VUM), det er en grundig helhedsvurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale funktion. På det grundlag fastlægges funktionsniveauet, og der foretages visitation til det tilbud, som matcher borgerens behov. Når foranstaltningen er iværksat, skal der foretages løbende opfølgning, hvor det dels konstateres, om foranstaltningen lever op til borgerens forventninger, om der er progression i behandlingen, og om der er grundlag for mere eller mindre omfattende behandling, evt. udskrivning. Det sker i dialog med borgeren, evt. pårørende og det tilbud, som varetager behandlingen. Det er i den økonomiske styring helt centralt, at vurdering, visitation, matchning og opfølgning i alle led er fagligt velfunderet og grundig. Ellers får vi klager, og foranstaltningen bliver for dyr. Det er visitationsafdelingens vurdering, at der gennem de seneste 1 1½ år er sket et skred i målgruppen, som behandles i afdelingen. Målgruppen for Handicap og Psykiatri er i udgangspunktet borgere med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, misbrugs- eller udsatteprobelmatikker. Det er en upræcis afgrænsning både i forhold til beskæftigelsesområdet og sundheds- og ældreområdet, hertil kommer afgrænsningsproblemer i overgangen mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet. I forbindelse med de omfattende besparelser i 2011, var det en bevidst strategi i Handicap og Psykiatri at holde borgere, som ikke 100 % faldt indenfor målgruppen, fra døren. Det har givet anledning til en række snitfladeproblemer og konflikter mellem afdelingerne, som har haft klart negative konsekvenser for de borgere, hvis behov for og krav på støtte ikke kan afvises. Den form for suboptimering mellem afdelinger er uholdbar i længden, og der er fundet løsninger på snitfladeproblemerne, som har øget sagsantallet med ca. 175 sager. Det er et element, som kan bidrage til forklaring på et øget udgiftspres på SO13, men ikke dokumenteres. Sagstallet pr. medarbejder i Visitationsafdelingen er gennemsnitligt øget fra 115 til 148 siden sommeren Det skyldes bl.a., at sagsbehandlingen af 175 sager, som tidligere blev behandlet i Beskæftigelsesafdelingen, er overgået til Visitationsafdelingen i Handicap og Psykiatri, men ikke fuldt kompenseret. Hertil kommer ekstra arbejdsbelastning som følge af, at Psykiatrisk afdeling har nedlagt to socialrådgiverstillinger i forventning om, at kommunen tager over på nogle af opgaverne. Det øgede sagstal, de skærpede krav til sagsbehandlingen og udvidelse af målgruppen betyder, at det i efteråret 2012 var nødvendigt at rationalisere arbejdet. Det blev besluttet at slække på opfølgningen for de borgere, som er i langvarig botilbud, og hvor der ikke kan forventes ændringer. Kompetencen til opfølgning, omrokering og udskrivning af bostøtte blev udlagt til bostøtten selv. Det kan bidrage til forklaringen af den længere behandlingstid, selv om det er usandsynligt, at effekten slår så kraftigt igennem i løbet af knapt et år

8 Der er en række forhold omkring visitationsafdelingen, som skal analyseres og vurderes nærmere, herunder hvordan vi sikrer, at voksenudredningsmetoden ikke bliver udgiftsdrivende ud fra en mindsteindgrebsbetragtning. Der skal fokuseres på en styrkelse af opfølgningen med skærpet fokus på samarbejdet med vores botilbud omkring forpligtende handleplaner og effektkrav. Endelig skal sammenhængen mellem visitation, opfølgning og ressourcetildeling til de decentrale tilbud vurderes nærmere. Der bruges i dag mange ressourcer på drøftelser mellem Visitationsafdelingen og de decentrale enheder, hvor der er interessemodsætninger omkring fastlæggelse af funktionsniveau og dermed serviceniveau og pris på ydelsen. Det er en negativ konsekvens af bestille-/udføremodellen og ufrugtbart i lyset af, at der i sidste ende er en fælles interesse i budgetoverholdelse mellem køb og salg. Ad. 7. Ressourcetildeling: Handicap og Psykiatri har siden 1. januar 2012 haft aktivitetsbestemt ressourcetildeling inden for rammen. Dette betyder, at de decentrale enheder har fået ekstra midler tilført, hvis der har været en merindskrivning. Omvendt har enheden fået mindre tilført ved mindreindskrivning. I begge tilfælde skal tilbuddet sørge for at kapacitetstilpasse, så der kan leveres ensartet service, uanset antallet af indskrevne. Hermed har incitamentet til at yde en indsats og tage ekstra brugere ind, været synligt og nærværende. Ressourcetildelingen har tilført 100 % af taksten fra dag 1 med merindskrivning og reduceret rammen med hele taksten ligeledes fra dag 1. Styringen af ressourcetildelingen sker i dag i et administrationssystem (epuls), hvor forvaltningen disponerer forventede indtægter på baggrund af indskrivningsdata fra tilbuddets egne indberetninger. Tilbuddets fokus er dermed ændret fra at styre efter budget til at skulle styre både efter budget, men også efter salg af pladser. Hvor man før måtte bruge 15 mio. kr., hvis man havde et budget på 15 mio. kr., så må man i dag kun bruge 15. mio. kr., hvis man samtidig har tjent det, man skulle via salg. Samtidig har der været forsøgt takstdifferentiering på Skovlyset, Rosenholm, Mosaikken, Bostøtten og Socialpsykiatrisk Center. Den tidligere gennemsnitstakst er således blevet opdelt i 2 eller 4 takster. Grundideen i takstdifferentiering er gennemsigtighed mellem pris og ydelse. Man får så at sige det, man betaler for. En grundforudsætning for at kunne lave takstdifferentiering er, at man skal sætte en pladsnormering på hver takstgruppe. Dette har vist sig at være meget vanskeligt specielt på bostøtteområdet, som de seneste år gennem bevidst strategi har fået flere brugere. Så det at få fastlagt grundnormering på et tilbud i udvikling, har vist sig meget vanskeligt, og vi har øjensynligt ramt skævt. Det har bl.a. medført, at bostøtteenhederne har tjent så meget på salg (betalt fra myndighed), at besparelserne gennemført i 2010 er udvandet. Man kan måske gå så langt som til at stille spørgsmåltegn ved, om det bestilte serviceniveau i besparelserne er gennemført? Takstdifferentiering skulle give gennemsigtighed og det er lige, hvad det har gjort. Måske har de decentrale enheder tidligere rummet mere end grundnormeringen, og nu skaber vi gennemsigtighed, og målgruppesammensætningen viser sit sande ansigt. Tyngden på brugerne er steget, og det sætter takstdifferentieringen penge på. Kodeordet til at løse dette er ændret grundnormering. Hvad skal et tilbud kunne rumme? Som eksempel kan Skovlyset nævnes. Førhen et tilbud med 27 gennemsnitspladser. Nu et tilbud med 13 brugere på niveau 3, 13 brugere på niveau 4 og 1 fleksibel bolig. I 2013 viser indskrivningshistorikken 10 indskrevne på niveau 3 og 17 på niveau 4. Hvis vi ser på indtægterne fra salg af pladser altså den aktivitet og ekstraydelser, tilbuddene har, så er der ekstraindtægter på 13,8 mio. kr. Noget er godt købmandskab, mens andet er aftalte indskrivninger af meget vanskelige borgere, som ellers ville have været anbragt meget dyrere i andre kommuner eller på private opholdssteder. Det er således ikke reelt muligt for de decentrale enheder at undvære alle 13,8 mio. kr

9 Hvis vi ser på regnestykket fra halvårsregnskabet, så viser det 9,1 mio. kr. i forventet merforbrug. Det vil sige, at der er 4,7 mio. kr. i overskud, som kan fordeles mellem de allermest trængende. Det vil være en glimrende anledning til at få den nye organisering prøvet af, at lade driftslederen genfordele de 4,7 mio. kr. (under forudsætning af at næste budgetopfølgning viser samme råderum). 4. Sammenligning af udgiftsniveauet med 7 by-kommunerne Budgettet på Handicap og Psykiatriområdet er tilfældigt, forstået på den måde, at vi ikke kan vide om Herning Kommune har det rigtige serviceniveau. Ganske vist er området lovreguleret, men der kan erfaringsmæssigt være et stort spænd mellem kommunerne. Der udarbejdes en række nøgletal på området, som muliggør sammenligninger med andre kommuner. I disse sammenligninger ligger Herning Kommune generelt i midten, tenderende til den lave ende. Det er imidlertid kendt, at alle nøgletal er behæftet med stor usikkerhed, fordi der er store forskelle i kommunernes registrerings- og konterings- og indberetningspraksis. Disse mulige fejlkilder har man søgt at tage højde for i 7 by-samarbejdet, hvor der årligt udsendes en nøgletalsrapport. Index af udgifter pr. indbygger I ALT 100=Gennemsnit Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 0 Udgifter pr. indbygger Der skal ikke her foretages en detaljeret gennemgang af nøgletallene, men ovenstående diagram viser, at Herning Kommunes serviceniveau ligger, hvor det skal. Nøgletallene og de nærmere detaljer vil indgå i den videre analyse af området. 5. Forslag til kompenserende handlinger Udgiftsniveauet i Handicap og Psykiatri skal sænkes med ca. 10 mio. kr. for at fastholde det aktivitets- og serviceniveau der er fastlagt med budgettet. Der er primært to tilgange til at opnå dette mål: Ressourcetildelingsmodellen ændres, så tilbuddene ikke selv kan disponere indtægterne fra salg, men at de går til fælles disposition på handicap- og psykiatriområdet. Der er tale om en teknisk ændring af principperne for den økonomiske tildeling, som betyder, at over- og underskud på de enkelte decentrale tilbud flyttes til fælles disposition på en central konto. Det forventes, at denne ændring bidrager til balancen/reducerer omkostningerne med ca. 7,0 mio. kr. årligt. Indsatsen omkring visitation, matchning og opfølgning og effekt skærpes. Det forventes, at revisitering af sagerne bidrager til balancen/reducerer omkostningerne med 3,0 mio. kr. årligt

10 Opbremsning af serviceniveauet vil få konsekvenser for de decentrale tilbud og deres brugere. Der er indledt en dialog med de decentrale ledere og medarbejdere, som skal sikre balance mellem serviceniveau og budget. Ændringen i ressourcetildelingen gennemføres med virkning fra 1. oktober Der er ikke fuldt gennemslag i 2013, hvilket betyder overførsel af underskud til Den konkrete udmøntning og konsekvenserne, er endnu ikke beskrevet. Det vil indgå som en del af de kommende drøftelser med de decentrale tilbud. Der vil i umiddelbar forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets behandling blive udsendt orientering til alle decentrale ledere men henblik på orientering og indledning af dialog