Lynportræt: Ny social- og arbejdsmarkedsdirektør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lynportræt: Ny social- og arbejdsmarkedsdirektør"

Transkript

1 7. september 2009 Nr årgang Aktiv Arbejdsmedicin hjalp Lotte på vej HU siger nej til sundhedsforsikring hvad siger du? Lynportræt: Ny social- og arbejdsmarkedsdirektør Til samtlige medarbejdere

2 INDHOLD Kommunaldirektørens hjørne 3 International pris for KVIK 4 Ny designmanual 5 Aktiv Arbejdsmedicin hjalp mig på rette vej 6 Indkøb med omtanke sparer 2 mio. kr. 8 Vores telefonservice dumpede 9 Projekt Fokusskifte: Hav forventninger til livet hele livet! 10 Vinterkøreplan for sundhedsordningen 12 Krisepsykolog: Hvornår og hvordan? 13 Værdibaseret personalepolitik: Udannelsesdage for dialogmakkere 13 Spørgsmål til HU om den værdibaserede personalepolitik 14 Intern Service: Teambuilding ryster den nye enhed sammen 16 Hvorfor siger HU nej til arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring? 18 Hvad siger du til sundhedsforsikring? 20 Fødselsdage og jubilæer 22 Lynportræt: Mikala Kreiser: Det giver mening at hjælpe mennesker 22 Nyd efteråret i feriehusene 24 Forsidebilledet: Mandag den 31. august deltog 625 medarbejdere fra Høje-Taastrup Kommune i DHL-stafetten i Fælledparken i København. DHL-stafetten er blevet et stort tilløbsstykke blandt kommunens medarbejdere, og der måtte meldes totalt udsolgt selvom det lykkedes kommunens arrangørgruppe at skaffe ekstra hold. Det er sundt, det er sjovt, og det er samvær! Se flere billeder fra løbet på intranettet HTKalle (se på side 12, hvordan du kan komme ind på HTKalle). (Foto: Christian Egesholm). 2 HøjTryK Udgives af Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret/Kommunikationsafdelingen, Bygaden 2, 2630 Taastrup, tlf Redaktion: Winnie Jakobsen (wja) (ansvarshavende redaktør) Birgitte Skou Andersen (bsa), Birgitte Thorsen (bth), Christian Egesholm (ceg) og Birgitte Städe (bst). Produktion: Layout: Thomas Pregel. Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene. Næste nr.: Har du et forslag til en konkret artikel, bedes du kontakte redaktionen mht. plads i bladet, omfang og indhold. Der er afleveringsfrist til næste blad mandag den 28. september kl. 9 på htk.dk. Bladet udkommer mandag den 19. oktober. Læsere og distribution: Oplag: Bladet fordeles med intern distribution til samtlige ansatte i Høje-Taastrup Kommune. Fratrådte medarbejdere kan få bladet tilsendt kontakt redaktionen.

3 KommunaldirektørENS hjørne Synlig kvalitet i vores arbejde Velkommen tilbage fra sommerferien, som jeg håber alle har nydt. Et omdrejningspunkt i vores arbejde med attraktive arbejdspladser er den værdibaserede personalepolitik, som tager udgangspunkt i vores fire værdier: Menneskelighed og positivt livssyn, Engagement, Professionalisme og Helhed. Vores værdibaserede personalepolitik bygger på dialog i hverdagen og at vi sammen finder rimelige løsninger, der både tilgodeser den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Det er vigtigt, at alle ansatte får indflydelse på eget arbejde og kan påvirke opgaverne. Få dine kolleger tilbage Jeg synes, at alle ansatte i Høje- Taastrup Kommune fortjener et godt arbejdsliv. Vi drager for eksempel omsorg for vores kolleger med et vist sygefravær, ved at tilbyde dem et forløb i Projekt Aktiv Arbejdsmedicin. Det gør vi for at hjælpe den enkelte til hurtigt at blive rask og komme tilbage til sine kolleger. Til gavn for både den enkelte og arbejdspladsen. Mindre fravær betyder færre afløsere, mere stabilitet, bedre trivsel og dermed bedre service. Arbejdspladsen skal derfor sætte tidligt ind, så vi kan få vores kollega hurtigt tilbage. Læs mere inde i bladet om Lotte her fra Høje Taastrup Kommune, og hendes historie om, hvordan hun fik gavn af Projekt Aktiv Arbejdsmedicin, til at komme tilbage til jobbet og kollegerne. International pris til HTK Høje-Taastrup Kommune fik en opmuntrende start på ferieperioden, da vi i midten af juni høstede international anerkendelse for vores brug af KVIK. Jeg er stolt over, at andre kan se, at vi opnår konkrete resultater i vores arbejde med kvalitetsudvikling og ikke mindst, at det kan ses i vores brede palet af kerneydelser. Vores 5 års erfaringer med KVIK har rustet os til at blive endnu bedre til at bruge KVIK-redskaberne. På den måde er vi hele tiden i gang med at forbedre vores mange indsatser til gavn for kommunens borgere. Ny designmanual Høje-Taastrup Kommune har fået ny designlinje. Gennem det sidste år har vi arbejdet med at få vores nye design udbredt i organisationen. Nu findes der også en trykt designmanual, og det betyder definitivt farvel til det gamle byvåben, den gamle skrifttype og gamle word-skabeloner. Når vi har fået en ny designlinje, er det for klart og tydeligt at vise, hvem afsenderen er, når Høje- Taastrup Kommune leverer serviceydelser, eller når vi optræder som myndighed. Vores design er med til at styrke kommunens troværdighed, autoritet og genkendelighed. Designmanualens retningslinjer skal altså overholdes det er med til at synliggøre kvaliteten i vores arbejde. Hugo Pedersen Blitz Høje-Taastrup-cyklen er en ny turist-service, som blev præsenteret inden sommerferien. Tre parter står bag cykel-tilbuddet: Kommunens jobprojekt Phønix, Høje-Taastrup Turistforening og hotellerne Quality og Park Hotel. Phønix skaffer og istandsætter cyklerne, Turistforeningen betaler og promoverer cyklerne, og hotellerne sørger for, at turisterne kan låne cyklerne. Målet er, at flere gæster i kommunen kommer til at nyde rekreative steder som Hedeland, Vestskoven og Vallensbæk Mose, som er dejlige at opleve på cykel. I juli og august har Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter tilbudt leje af cykel til besøgende, der ikke bor på et af hotellerne. På billedet bl.a. Heidi Nielsen fra Miljøog Energicentret. 3

4 De store smil var fremme, da formand for KVIK-styregruppen, børne- og kulturdirektør Karsten Holst og projektmedarbejder Sonja Krüger Walther modtog den internationale anerkendelse af Høje-Taastrup Kommunes arbejde med kvalitetsudvikling. International pris for vores KVIK-arbejde 4 Alle arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune bruger som bekendt værktøjet KVIK til at arbejde med kvalitetsudvikling af såvel interne processer som service til borgerne. Denne indsats har nu fået bevågenhed også i det store udland, og den 15. juni modtog kommunen således den helt nye internationale kvalitetsanerkendelse Effective CAF User (CAF Common Assesment Framework). Anerkendelsen blev givet på baggrund af, at vi siden 2005 har gennemført over 80 selvevalueringer med KVIK og dermed er godt på vej til at udvikle en systematisk evaluerings- og læringskultur med et værktøj, der går på tværs af kulturer, fagligheder og centre i kommunen. Anerkendelse af ledere og medarbejdere Borgmester Michael Ziegler var naturligvis glad for anerkendelsen af kommunens kvalitetsarbejde: Jeg er glad for og stolt af, at vi også vurderet med en international målestok værdsættes for vores indsats for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling. Det er en flot anerkendelse af vores medarbejdere og ledere, som lægger stor energi i arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling, udtalte han til pressen. Måler svartider Blandt andet KVIK-processerne i Borgerservicecentret og på Træningscentret Espens Vænge er blevet omtalt som eksempler på, hvordan KVIK-arbejdet gribes an. Borgerservicecentret har fx sat måltal på, hvilke svartider og hvilken kvalitetet i betjening borgeren kan forvente, og måler nu løbende, om centret lever op til sine servicemål. KVIK-modellen har været en god ramme for drøftelserne, fordi KVIK-modellen sikrer, at vi kommer systematisk omkring disse emner, og især fordi KVIKmodellen sikrer, at både ledelse og medarbejdere er inddraget, og de tager et fælles ansvar for, hvordan kvaliteten udvikles, siger borgerservicechef Peer Anker Hansen. Dokumentation for træningseffekt På Træningscenter Espens Vænge har KVIK ført til, at der blandt andet er sat fokus på områderne brugertilfredshed og effekt af træningsindsatsen. Vi vil udarbejde et effekt-scoringssystem, så vi kan dokumentere træningsfremgangen hos den enkelte borger, der kommer i træningscentret, og dermed dokumentere, at vores indsats nytter, fortæller områdeleder Konny Riising fra Træningscentret Espens Vænge. En brugerundersøgelse har desuden givet centret top-karakter: 94 % var tilfredse eller meget tilfredse med deres forløb på Espens Vænge. Byrådscentret Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent

5 Ny designmanual Høje-Taastrup Kommune har fået ny designlinje. Det nye design er implementeret løbende gennem de seneste år, og designmanualen har været tilgængelig på HTKalle/ Sådan gør du/designmanual siden sommeren Nu foreligger den trykte designmanual, og det betyder definitivt farvel til det gamle byvåben, den gamle skrift Times New Roman og de gamle wordskabeloner. Entydighed og klarhed Den ny designlinje og manual skal skabe entydighed og klarhed i udtrykket, når Høje-Taastrup Kommune står som leverandør af serviceydelser eller afsender af myndighedsafgørelser. Designmanualen skal styrke kommunens troværdighed, autoritet og genkendelighed på tværs af organisationen. Derfor skal manualens retningslinjer overholdes. Designmanualen gælder for alle kommunens aktiviteter Designmanualen indeholder retningslinjer for anvendelsen og placering af byvåben og navnetræk (logo), andre designelementer samt brugen af skrifter, skriftstørrelser og farver i kommunens papirlinje, pjecer og brochurer samt på hjemmesider og intranet. Designmanualen indeholder også retningslinjer for, hvordan tryksager, annoncer, billedfriser, hjemmesider, skilte, biler, tøj og merchandise skal se ud. Designmanualen gælder med andre ord for alle kommunens aktiviteter altså skal principperne også følges på den enkelte skole, institution m.v. I designmanualen er vist eksempler på, hvordan man kan anvende et evt. lokalt logo, samtidig med at kommunens designlinie gennemføres. Definitivt farvel til det gamle Det nye design betyder definitivt farvel til det gamle byvåben og den gamle skrift Times New Roman. Og vigtigst af alt: det betyder definitivt farvel til de gamle wordskabeloner - dem med gammelt byvåben og Times New Roman og til gamle brochurer m.v. med gammelt byvåben og utidssvarende design. Designmanualen bliver distribueret til administrationen samt alle ledere i nærmeste fremtid. Byrådscentret Christian Egesholm, kommunikationskonsulent 5

6 Aktiv Arbejdsmedicin hjalp mig på rette vej Lotte Jørgensen arbejder som skolelærer på Rønnevangskolen og er en af de første, der takkede ja til at deltage i projekt Aktiv Arbejdsmedicin og gennemgå et udredningsforløb hos Falck Healthcare. Projektet har været et vigtigt skridt på vejen tilbage til et aktivt arbejdsliv, synes Lotte. Det var ved at ske igen Jeg ville egentlig bare gøre mit arbejde godt, og derfor lyttede jeg nok ikke til de signaler, min krop gav mig, fortæller Lotte om starten på den overbelastningsstress, der resulterede i et halvt års sygemelding. De første tre måneder på fuld tid og dernæst tre måneder på deltid. Selvom Lotte kom tilbage på arbejde, havde overbelastningen sat sine spor, og det var ifølge Lotte ved at gå galt igen. Derfor blev hun i samråd med sin leder koblet til projekt Aktiv Arbejdsmedicin. Jeg var så småt begyndt at reagere som jeg havde gjort før, og jeg kunne godt mærke, at jeg var på vej mod en sygemelding igen, hvis der ikke skete noget. Derfor var jeg også meget glad for, at min leder præsenterede mig for projektet. Jeg sagde med det samme, at det der skal jeg bare være med i, fortæller Lotte. Samtalerne med Falck har givet mig meget Lotte blev derefter kontaktet af Falck Healthcare, og inden for halvanden måned havde hun været til samtale hos henholdsvis en sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog og læge samt deltaget i den afsluttende rundbordssamtale. Om samtalerne med det arbejdsmedicinske team fortæller Lotte: Jeg var lidt nervøs til at starte med, men de var alle professionelle og fik mig til at slappe af og føle mig godt tilpas. Herefter var det helt naturligt at tale om de ting, vi nu skulle tale om, og få afdækket min situation. Samtalerne gav mig virkelig meget. Vi har sammen udarbejdet en klar plan for, hvordan jeg skal genoptage og forblive på mit arbejde. Efter sommerferien ser jeg frem til at komme på arbejde igen - med de aftaler, vi har indgået, i bagagen, fortæller Lotte, der samtidig er tryg ved, at hendes kontaktperson i Falck Healthcare hjælper hende med at fastholde handleplanen. Hun var også glad for at tale med nogen, der ikke var direkte tilknyt- Rundbordssamtalen: Samtaleforløbet hos Falck Healthcare afsluttes med en rundbordssamtale, hvor Lotte og hendes leder sammen med en læge og Lottes kontaktperson beslutter en handleplan for, hvordan Lotte sikres et aktivt arbejdsliv. For Lottes vedkommende indeholder handleplanen blandt andet ændrede arbejdsrutiner samt faste møder med hendes leder. Lotte og hendes kontaktperson har herefter et fælles ansvar for, at handleplanen iværksættes og gennemføres, som den er planlagt. Hvis du skal have skærmbriller 6 Du kan få skærmbriller eller kontaktlinser betalt af arbejdsgiveren, hvis de er nødvendige for at arbejde ved en skærm, og hvis du har mere end to timers skærmarbejde dagligt. Du skal i den forbindelse have undersøgt dit syn hos en optiker eller en øjenlæge. I Høje-Taastrup Kommune kan du få lavet ny undersøgelse og dermed få nye glas/skærmbriller højst hvert andet år. Sådan gør du: Ikke-administrativt personale: Henvend dig til din nærmeste leder, som kontakter Maibritt Jarl, lokal Det er i dette tilfælde dit eget arbejdssted/ center, som skal betale udgiften. Administrativt personale: Henvend dig direkte til Maibritt Jarl, lokal Du får en rekvisition, som du kan bruge hos din optiker. Se på intranettet, hvilke optikere der har en aftale med kommunen, og som du derfor kan handle hos. Du kan få tjenestefrihed med løn til synsprøven efter nærmere aftale med din leder. Hvad koster det dig? Kommunen betaler brilleglas og kontaktlinser inden for indkøbsaftalen. Hvis du vælger et stel inden for indkøbsaftalen, koster stellet dig heller ikke noget. Vælger du et stel, der er dyrere, skal du selv betale differencen optikeren vil vejlede dig. Du kan læse mere på Intranettet htkalle under Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/skærmbriller. HR-Centret Maibritt Jarl, HR-konsulent

7 Min situation er ikke unik, og jeg er sikker på, at der er flere, der kan have nytte af projektet, fortæller Lotte Jørgensen, lærer på Rønnevangsskolen. jeg er sikker på, at der er flere, der kan have nytte af projektet, fortæller Lotte. Kan du eller en kollega drage nytte af projektet, skal du drøfte muligheden for deltagelse med din nærmeste leder. Informationsmateriale om projektet er tilgængeligt på HTKalle under Projekt Aktiv Arbejdsmedicin. Der er flere redskaber til at komme fra sygeperiode til et aktivt arbejdsliv igen. Jobcentret kan vejlede om muligheden for: Delvis raskmelding Personlig assistance Skånejob Fleksjob Hjælpemidler Paragraf 56-ansættelser Arbejdsprøvning Se tilbud om kurser i at tage fat i sygefraværet og andre trivselsfremmende aktiviteter på HTKalle. tet hendes arbejdsplads, fordi det kan være svært tale om alle ting i en personalegruppe, fortæller Lotte. Ikke en unik situation Det er vigtigt for Lotte at fortælle om sine erfaringer, fordi hun ved, hvor meget et initiativ som projekt Aktiv Arbejdsmedicin kan betyde. Jeg er taknemmelig over at have fået muligheden for at komme igennem forløbet. Jeg var gået ned igen uden og var ikke kommet tilbage foreløbig. Min situation er ikke unik, og Har du spørgsmål angående projekt Aktiv Arbejdsmedicin, er du velkommen til at kontakte projektleder Viktor Harder på mail: eller på telefon nr HR-Centret Viktor Harder, projektmedarbejde Uddannelsesønsker for 6 mio. kr. Ved trepartsforhandlingerne i 2008 blev der som led i regeringens kvalitetsreform afsat en pulje til styrkelse af kompetenceudviklingen på arbejdspladserne. Puljen eksisterer frem til Pengene til kompetenceudvikling fordeles af lederrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter fra de tre hovedorganisationer: FTF, OAO og AC. Første ansøgningsrunde har vist, at der er stor lyst til kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Første ansøgningsrunde resulterede i 155 ansøgninger, der samlet ansøgte om knap 6 mio. kroner til kompetenceudvikling. Knap hver tredje arbejdsplads har sendt en eller flere ansøgninger, og ved første ansøgningsrunde er der delt knap 1,4 mio. kroner ud. Nye fælles kurser oprettes De mange ansøgninger har givet anledning til, at de tre hovedorganisationer er gået sammen om at oprette fælleskurser inden for projektarbejdsformen og projektledelse, proceskonsulenten, idrætspædagogik, instruktørkursus og konflikthåndtering. HR-Centret er ved at undersøge, hvad der er muligt inden for de afsatte midler. Fælleskurserne annonceres i det fælles kursuskatalog. Næste ansøgningsrunde Lige nu er OAO, FTF og AC sammen med ledersiden i gang med at evaluere første ansøgningsrunde. Dato for næste ansøgningsrunde er den 19. marts 2010 kl. 12. Ansøgningsskema m.v. vil blive lagt på intranettet HTKalle. HR-Centret Ane Kerstine Saaby, HR-konsulent 7

8 Indkøb med omtanke sparer 2 mio. kr. Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2009, at vi skal spare 2 mio. kr. ved indkøb. Det kræver kun, at vi hver især tænker os mere om, når vi køber ind. Spar tid og penge ved at bruge indkøbsaftalerne! Kommunen har forhandlet indkøbsaftaler igennem for en lang række varer. Aftalerne sikrer, at vi får varerne til den bedst mulige pris. Og når Prisme Indkøb - et nyt e-handels system - er blevet indført i løbet af oktober, vil man let og hurtigt kunne foretage sine indkøb over computeren. Mere besvær og større udgifter end nødvendigt 2 mio. kr. lyder af meget, men ved at bruge indkøbsaftalerne kan vi hver især bidrage til, at vi når målet. Fx vil nogle være tilbøjelige til at gå ned i en lokal butik og købe en stak kuglepenne, når man er løbet tør. Men det betyder både højere indkøbspris, og at vi bruger lønkroner på at have en medarbejder i byen i stedet for at være på arbejde. Desuden går vi glip af indkøbsaftalens mængderabatter, hver gang nogen handler udenom. For jo mere vi køber ind via aftalerne, jo større rabatter får vi. Derfor er det i alles interesse, at vi bruger disse indkøbsaftaler, når vi handler for kommunens penge. Den form for indkøb betyder altså mere besvær og større udgifter end nødvendigt. Faktisk brugte vi sidste år ca kr. mere end nødvendigt på kontorartikler, fordi der blev foretaget indkøb udenom den faste aftale med Lyreco. De kr. er summen af en masse ubetydelige småbeløb, men når man lægger dem sammen, løber det altså op. Gratis levering dagen efter Indkøbene i din institution eller afdeling kan måske også gøres smartere eller mere effektive. Med lidt omtanke og planlægning er det en rigtig god måde at spare penge på helt uden at det går ud over leveringen eller kvaliteten på dine indkøb. Faktisk har aftalen på de førnævnte kontorartikler en indbygget klausul om gratis levering dagen efter bestillingen, så det kan næppe være meget lettere eller hurtigere. Halvvejs mod målet En del af besparelsen på 2 mio. kr. er faktisk allerede fundet. Indkøbsafdelingen fortæller: Vi Ole Kristensen, økonomidirektør. har foretaget adskillige analyser, og der er blevet sparet ca kr. alene inden for el og gas. Når vi lægger det beløb til de andre besparelser, der allerede er opnået, er vi på nuværende tidspunkt omkring halvvejs til målet på 2 mio. kr. Og der er flere penge at hente, når vi fortsætter med analyser på områder som rengøringsartikler, kopipapir m.m. De fortsætter: Man skal være opmærksom på, at de indkøbsbesparelser, man finder, allerede indgår i den samlede budgetbesparelse. Det er derfor ikke muligt at bruge disse penge til andre formål, for de er allerede brugt til at holde budgettet. Og man kan desværre ikke bruge pengene flere gange. Behold 20 % selv For at gøre det mere attraktivt at yde en indsats for at spare penge, har byrådet bestemt, at 20 % af de penge, vi sparer, skal blive på centralt niveau i det center, hvor besparelsen er fundet. Ud af den første million, der er sparet, er altså ca kr. forblevet inden for centrenes budget. Som sagt skal vi finde de nødvendige besparelser ved at tænke os bedre om og huske på at bruge de aftaler, der allerede eksisterer. Det er altså en smertefri proces, der ikke vil forringe servicen eller kvaliteten i vores indkøb. Og det er vigtigt at nå i mål med den budgetterede besparelse, som Byrådet har besluttet. 8 Ole Kristensen Økonomidirektør

9 Tag telefonen, præsentér dig og sørg for, at borgeren får et svar eller kommer korrekt videre til en anden, der kan svare. Hallo - er der nogen? Vi er ikke flinke nok til at tage telefonerne og til at tage imod henvendelserne: Kommunens telefonservice dumpede i den første måling af fem centre og tilhørende institutioner. Vores telefonservice blev i april måned målt af et eksternt firma, og resultatet var ikke tilfredsstillende. Målingen blev foretaget i fem centre med tilhørende institutioner, og resultatet pegede på de samme indsatsområder. Det er derfor rimeligt at antage, at vi alle har en opgave i at forbedre vores telefonservice. Vi har især tre områder, hvor der skal ske en forbedring: - Vi skal sikre, at vores telefoner bliver besvaret Der må ikke gå opkald tabt! Det er ikke god borgerservice, at vi ikke altid besvarer et opkald - enten selv eller den person, som telefonen er stillet videre til. I forhold til vores værdier er det ikke professionelt, og det er skadeligt for kommunens omdømme som den moderne virksomhed, vi vil være. - Vi skal præsentere os ordentligt Det er god borgerservice at præsentere sig korrekt, dvs. med afdeling/institution + fornavn og efternavn. - Vi skal yde aktiv service Når vi besvarer et opkald for en kollega, eller borgeren simpelthen har ringet forkert, skal vi give aktiv service: dvs. enten tilbyde selv at hjælpe, stille om til en kollega, der kan hjælpe, eller give borgeren tilbud om at blive kontaktet. I forhold til vores værdier er helhedssynet i spil. Det er et fælles ansvar, at enhver telefonisk borgerkontakt håndteres korrekt. Det er egentlig ikke så meget der skal til - det handler mest om at få lavet om på nogle vaner og traditioner for, hvordan vi håndterer telefonbetjening i kommunen, uanset om det er på fx en skole, en daginstitution eller på rådhuset. Og jeg ved, at alle centerchefer er i gang med at sætte fokus på den lokale telefonbetjening, så vi får et godt resultat, når undersøgelsen gentages i et antal centre og institutioner til efteråret. PÅ vegne af arbejdsgruppen om telefon-måling Peer Anker Hansen, Borgerservicechef God telefonservice dit ansvar Hvis du slår op på side 6 i HøjTryk nr. 2, marts 2009, var ovenstående overskriften på en artikel om god telefonservice og om den måling, der nu er gennemført. Vi opfordrer alle til at tage ansvar for, at vi lever op til vores egne mål og telefonpolitik. Giv aktiv service og vær med til at sikre, at vores arbejdsplads fremstår professionelt. Tænk på, hvordan du selv opfatter en virksomhed, du ringer til, og hvor servicen ikke er i orden, og tænk på, hvordan du omtaler sådan en virksomhed over for andre! 9

10 Hav forventninger Ældreområdets Projekt Fokusskifte har dokumenteret, at det kan lade sig gøre at ændre forventningerne hos både personale og borgere, og at øget fokus på hjælp til selvhjælp øger borgernes funktionsevne. Projekt Fokusskifte - Hjælp til selvhjælp og bedre funktionsniveau hos ældre i Høje-Taastrup Kommune har kørt på ældreområdet siden oktober 2007 og sluttede med udgangen af juni i år. I Fase II, som har kørt siden januar i år, har opgaverne været at forankre de gode resultater fra fase I, samt at være katalysator for og støtte den fortsatte udvikling af hjælp til selvhjælp på ældreområdet. Fysisk test ved visitation En af opgaverne har været at skabe mulighed for, at visitatorerne kan benytte fysiske test, når borgeren visiteres til træning eller hjemmepleje. Visitatorerne har sammen med projekt-terapeuterne gennemgået forskellige fysiske test, som også har været afprøvet i praksis under flere visitationsbesøg. Disse test har givet begge parter en mere præcis oplevelse af, hvordan dagligdags aktiviteter udføres, og hvad borgeren formår og ikke formår. Det viste sig også, at testene var med til at give borgeren større lyst og motivation til at sætte nye mål for sin dagligdag, ligesom visitator fik et mere nuanceret beslutningsgrundlag for sin visitering. Visitatorerne kan derfor fremover vælge at benytte test i visitationsprocessen som supplement til den gode visitationssamtale. Rengøring i samarbejde med borgeren Erfaringerne fra fase I gjorde det klart, at yderligere funktionstab hos borgeren skal forebygges, allerede når en borger visiteres til praktisk hjælp. Derfor blev der også sat ekstra fokus på rengøringskorpset, der er en vigtig personalegruppe på ældreområdet. Medarbejderne havde et stort ønske om, at formidling og videndeling om, hvordan man konkret yder hjælp til selvhjælp, skulle ske tæt på den praktiske hverdag. Personalet i rengøringskorpset er meget engagerede i deres arbejde og vil gerne udføre flest mulige opgaver i hjemmet i samarbejde med borgeren, hvilket også er lykkedes hos en lang række borgere. Der arbejdes fortsat intenst med at inddrage borgerne mest muligt i udførelsen af de praktiske opgaver i hjemmet. Informationsfolder og plakat Der er udarbejdet en informationsfolder til hele ældreområdet med gode råd og erfaringer fra projektet. I folderen er hjælp til selvhjælp beskrevet med dagligdags eksempler. Folderen skal motivere både borgere, pårørende og personale til, at opgaverne løses i et aktivt fællesskab mellem den enkelte borger og medarbejderen. Der er desuden udarbejdet en refleksionsplakat, som skal være et arbejdsredskab for personalet, når opgaverne planlægges i dagligdagen. Plakaten er forsynet med en refleksionsboks, som personalet skal bruge til at sikre, at de yder hjælp til selvhjælp og har et godt kendskab til borgerens funktionsniveau. Og borgeren vil som nævnt allerede nu i højere grad opleve, at der under visitations-samtalen er fokus på forventningen om, at man som modtager af praktisk og personlig hjælp er aktivt medvirkende. Det man kan selv, det skal man selv! På denne måde styrkes den enkelte i at vedligeholde og forbedre sit funktionsniveau. Foregangs-plejecenter Med de gode erfaringer fra fase I som udgangspunkt var projektterapeuterne igennem to måneder fast tilknyttet et af kommunens plejecentre med det mål at øge borgernes aktivitetsniveau i hverdagen. Fokus blev primært lagt på fælles aktiviteter for alle grupper af borgere på centret, og i alle afsnit på centeret. Der blev bl.a. etableret udendørs gå-hold for de mere mobile borgere, motionshold for borgere med hukommelsesproblemer, oplæring i brug af centerets motionscykler, fælles-arrangementer for borgere og pårørende og meget mere. Kræver planlægning Erfaringerne fra de to måneder viser, at personalet meget gerne vil hjælpe borgerne på plejecentret til øget aktivitet i hverdagen, men at det kræver planlægning i hverdagen. Fleksibilitet og sponta- 10

11 til livet - hele livet Gør borgerens ressourcer synlige En tjekliste til brug ved indflytning på plejecenter er under udarbejdelse. Den skal være et supplement til det igangværende arbejde med at gøre den enkelte borgers ressourcer, behov, funktionsniveau og livshistorie mere synlige og dermed etablere et godt udgangspunkt for den fremtidige pleje og samarbejde. Hokus pokus skift dit fokus Projektet udskrev en konkurrence for at gøre overskriften til projektet mere iøjnefaldende. Vinderoverskriften Hokus pokus skift dit fokus fortæller, at det ikke behøver at være så svært at arbejde med hjælp til selvhjælp hverken for medarbejder eller for borger. Egentlig er det jo enkelt og ligetil; især hvis alle har forventninger til livet hele livet. Fremtiden Som tidligere nævnt er der i projektet opnået gode resultater, som fortsat skal omsættes til praksis på ældreområdet. Begrebet hjælp til selvhjælp virker - det kan altid betale sig at være en aktiv medspiller i eget liv. Det er aldrig for sent at træne, selv små tiltag til aktivitet er med til at bedre livskvaliteten. Vinderen af slogan-konkurencen blev sosu-assistent Helle Søvndahl (også kaldet Kris) fra Sengeløse Plejecenter, der fik den geniale ide til overskrift for konceptet og plakaten: Hokus pokus skift dit fokus. Helle (t.v.) blev den heldige vinder af tre flasker vin, som blev overrakt af projekt-terapeut Laila Stoltz (t.h.) nitet er også vigtige ingredienser, når personalet på plejecentre skal deltage i aktiviteter sammen med borgerne. Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at plejecentret primært er borgerens hjem - og dernæst en arbejdsplads for personalet. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at man i samværet med den enkelte borger ikke overfører egne værdier, vaner, normer og holdninger på borgeren. Erfaringerne fra projektet viser, at der skal øget fokus på helhedstænkning blandt alle i personalegruppen for at løfte opgaven og ændre praksis til hjælp til selvhjælp og øget aktivitet i hverdagen. Der skal arbejdes med at gøre begreberne nærværende i det daglige miljø, så personalet på den måde løfter i flok og kan bruge hinanden som rollemodeller og inspiratorer. Erfaringer fra tidligere projekter viser, at der kontinuerligt skal bakkes op og tilføres ny næring for at holde fokus. Styregruppen for projektet arbejder videre med en implementerings-strategi for konceptet, så de gode resultater kan forankres og fortsat udvikles i arbejdet med at gøre ældreplejen i Høje-Taastrup endnu bedre. Projekt Fokusskifte vil hermed gerne sige tak for den store indsats til alle, der har deltaget, og hvis medvirken har givet os de fantastisk gode resultater og en masse ideer til videreudvikling af begrebet HJÆLP til SELVHJÆLP! Mange hilsner fra Laila Stoltz, Iben Fogstrup og Lise Jensen, projekt-terapeuter 11

12 Vinterkøreplan for sundhedsordningen Sundhedsordningen speeder op igen efter at have kørt på halv kraft i sommerferien ;-) Sundhedsordningen er atter speedet op i det høje gear efter en tilbagelænet og forhåbentlig tiltrængt sommerferie, og alle aktiviteter er nu i fuldt skema: Fysioterapi, zoneterapi, personlig programlægning i motionscentret, pilates, styrk din ryg, spinning og vandgymnastik. Bemærk, at tilmelding til vandgymnastik sker i uge 36 på Wellatworks hjemmeside. Hedehusene og Sengeløse skoler. Sundhedstjekdagen gentages i 2010, forhåbentlig to gange. Tilmelding Hvis du endnu ikke er registreret i sundhedsordningen og ønsker at blive det, skal du kontakte Anette Zacho på lokal eller og oplyse dit cpr. nr. og fulde navn. Først derefter kan du oprette dig på Wellatworks hjemmeside. HR-Centret Anette Zacho, HR-konsulent Desuden tilbydes sundhedstjek, influenzavaccinationer (uge 43 og 44) og pausegymnastik på rådhuset og i Jobcentret to gange om ugen. Sundhedsfolderen ligger på HT- Kalle/Medarbejder/Medarbejdertilbud du kan også få et eksemplar i HR-Centret. Sundhedstjekdag Sundhedstjekdagen den 6. maj var et tilløbsstykke både i Jobcentret og i den mobile bus, som holdt ved Sundhedstjek på Sengeløse Skole: Konditesten foregik uden for bussen. Nemmere adgang til HTKalle Nu er det blevet lidt nemmere at få adgang til intranettet HTKalle, selv om du ikke i dit daglige arbejde er oprettet som IT-bruger i kommunen. Du skal blot have adgang til en pc med internetadgang fx hjemme, på arbejdspladsen eller på biblioteket. Når du åbner internettet, kan du gå ind på kommunens hjemmeside og klikke på punktet For ansatte i nederste højre hjørne. Så er du klar til at logge ind: Når du ser beskeden Der er et problem med dette websteds sikkerhedscertifikat, skal du klikke på linket Fortsæt til dette websted (anbefales ikke) Indtast brugernavn således: Det første fornavn fra din lønseddel + de første 8 cifre i dit CPRnummer. Bemærk at det første bogstav skal være med stort og resten med små bogstaver. Eksempel på brugernavn: Birgit Indtast kodeord således: De sidste fire cifre i dit CPR-nummer. Eksempel på kodeord: 0120 Vælg HTK-intranet. Tilbud om feriehuse, sundhedsordning m.m. På HTKalle har du adgang til fx at læse om og ansøge om kommunens feriehuse for ansatte. Du har også adgang til information om kurser og sundhedsordning foruden information om dit eget center, MED- og sikkerhedsreferater og meget mere. Byrådscentret Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent 12

13 Uddannelsesdage for dialogmakkere Nu følges temadagene om vores værdibaserede personalepolitik op med to undervisningsdage. Her får dialogmakkerne (leder- og medarbejderrepræsentanter) redskaber til og øvelse i at drive en proces, der hjælper arbejdspladsen til fortsat at leve efter værdierne både når det er let, og når det kan være svært. Det er vigtigt, at begge dialogmakkere kommer på samme kursus, da undervisningen bygger på fælles øvelser og planlægning. Uddannelsesdagene vil stille skarpt på: Fakta om vores værdibaserede personalepolitik Hvordan har vi en værdifuld og anerkendende dialog i hverdagen? Hvad betyder vores værdibaserede personalepolitik for leder og tillids-/medarbejderrepræsentanters rolle og samarbejde? Undervisningen vil veksle mellem korte oplæg og mange øvelser. Interne instruktører fra kommunen underviser. Tilmeld jer som dialogmakkere på HTKalle/Selvbetjening/HTKurser, hvor der også er en beskrivelse af kursets indhold. Kurserne hedder: Dialogmakker - vores værdibaserede personalepolitik. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ea A. Roldgaard, lokal 1170, eller Søren Grenaa, lokal Malerierne malet på temadagene om vores værdibaserede personalepolitik i februar måned 2009 kan fortsat lånes af de enkelte arbejdspladser. Malerierne er skabt af Karsten Auerbach. Malerierne kan reserveres via intranettet som kursus og findes under overskriften Udlån af malerier (under selvbetjening og HTKurser). Se også de næste sider, hvor Hovedudvalget (HU) svarer på spørgsmål om den værdibaserede personalepolitik. HR-centret, Ea A. Roldgaard, HR-konsulent Krisepsykolog: Hvornår og hvordan? Høje-Taastrup Kommune yder krisehjælp til medarbejdere i forbindelse med alvorlige arbejdsskader, hvor den psykiske førstehjælp på arbejdspladsen ikke er tilstrækkelig. Frem til årsskiftet har vi indgået aftale med Dansk Krisekorps om at yde krisehjælpen. Formålet med at yde krisehjælp er at udrede selve arbejdsskaden, hvilket vil sige, at psykologen hjælper den skadelidte medarbejder til at få bearbejdet skaden så meget, at han/hun kan vende tilbage på arbejdspladsen og arbejde på samme funktionsniveau. Målet er at hindre, at medarbejderen får psykiske, sociale og/eller fysiske eftervirkninger, samt at forebygge sygefravær - og at evt. sygefravær udvikler sig til arbejdsophør. Der ydes som hovedregel fem sessioner. Kontakt Arbejdsmiljøtemaet Nærmeste leder kontakter Arbejdsmiljøteamet, som etablerer kontakt til psykologen hos Dansk Krisekorps. Psykologen tager efterfølgende kontakt til skadelidte medarbejder og aftaler møde. Vagttelefon Er der tale om en akut hændelse, som sker uden for tidsrummet (torsdag dog 18.00), og situationen vurderes som så akut, at det ikke kan vente til næste dag, kontakter den nærmeste leder Dansk Krisekorps på vagttelefonen Læs mere på intranettet HTKalle under Medarbejder/Trivsel og arbejdsmiljø/krisepsykolog. HR-Centret Maibritt Jarl, HR-konsulent 13

14 HU svarer på spørgsmål om vores værdibaserede personalepolitik Temadagene i Taastrup Idræts Haller om vores værdibaserede personalepolitik indeholdt bl.a. dialogfasen, hvor alle arbejdspladser havde mulighed for at kommentere personalepolitikken. Nu er vores værdibaserede personalepolitik godkendt i HU (Hovedudvalget) og ligger på intranettet. Det er Byrådet, der beslutter personalepolitikken endeligt, og det vil blive annonceret på intranettet, når det er sket. Træder løbende i kraft Vores værdibaserede personalepolitik træder løbende i kraft, efterhånden som ledere og medarbejdere har gennemført 1. uddannelsesdag i efteråret Vi er i en form for overgangsperiode frem til årsskiftet og vil derfor ikke håndhæve reglerne stramt i denne periode. Ledere og medarbejdere har hidtil kunnet slå op i personalereglerne og få svar på fx, hvornår der skal holdes omsorgssamtale. Med værdibaseret personalepolitik er det nu op til lederen at vurdere den enkelte situation og holde omsorgssamtale med medarbejderne, når det skønnes nødvendigt. Ud over vores værdibaserede personalepolitik vil der fortsat være regler som følge af fx lovgivning og overenskomster. Desuden fastholdes også enkelte regler, som er vedtaget af Byrådet og direktionen nogle af disse regler vil blive taget op til fornyet vurdering efter et års tid. Typiske spørgsmål Vores værdibaserede personalepolitik stiller derfor store krav til medarbejderes, tillidsrepræsentanters og lederes evner til at argumentere. Der er allerede nu stor spørgelyst, og Hovedudvalget har her forsøgt at besvare nogle af de typiske spørgsmål. Hvordan sørger vi for, at mindre velformulerede medarbejdere ikke stilles ringere end de velformulerede medarbejdere? Lederne har en vigtig rolle i forhold til at tilgodese alle medarbejderne også dem, der ikke siger så meget eller har svært ved at formulere sig. Det vil skabe uro og utilfredshed, hvis ikke alle medarbejdere føler, at de bliver spurgt og hørt. Vores værdibaserede personalepolitik skal bruges i hverdagen, ved at vi lever efter værdierne på arbejdspladsen vi skal bruge vores sunde fornuft og finde rimelige løsninger sammen, som både tilgodeser den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Vi skal derfor sørge for at have dialog i hverdagen, der bygger på tillid til hinanden og som gør, at vi kan være åbne om vores holdninger og udfordringer. Vi, medarbejdere og ledere, argumenterer og står inde for vores aftaler; men det er ledernes ansvar at huske på, at ikke alle medarbejdere bringer problemstillinger frem i lyset, uden at de bliver spurgt. Hvordan sikrer vi, at tillidsrepræsentanter og ledere bliver uddannet til at føre en konstruktiv og anerkendende dialog? Allerede på temadagene tog vi hul på, hvordan dialogmakkerne kan føre en konstruktiv dialog, idet det er vigtigt, at både tillidsrepræsentanter og ledere har viljen til at gå konstruktivt ind i dialogen på arbejdspladsen. Til efteråret er der planlagt to uddannelsesdage for alle dialogmakkerne, hvor både ledere og tillidsrepræsentanter dels får redskaber til at føre en anerkendende dialog, dels får mere viden om vores værdibaserede personalepolitik. Hvordan får de nye ledere og medarbejdere viden om vores værdibaserede personalepolitik? Nye ledere og medarbejdere skal i deres introduktion til Høje-Taastrup Kommune have en instruktion til vores værdibaserede personalepolitik. Det er den nærmeste leder, der har ansvaret for instruktionen, ligesom det er nærmeste leder, der skal gøre opmærksom på, hvilke regler der er gældende. Det er vigtigt, at både medarbejdere og ledere ved, at alle har ret og pligt til at deltage og bidrage til, at arbejdspladsen lever efter værdierne. 14

15 Hvordan imødekommer vi nogle medarbejderes bekymring for eventuel forskelsbehandling mellem medarbejderne? Vores værdibaserede personalepolitik giver plads til rummelighed og til at træffe beslutninger præget af vores værdier. Med personalepolitikken er det muligt at gøre en forskel, når der er og skal være en forskel. Lederne skal kunne se og forklare forskelle hvis lederen ikke kan forklare forskellen, vil det ikke være muligt for lederen at gøre forskel. Lederne har altså en særlig pligt til at begrunde deres afgørelser over for den enkelte medarbejder og over for arbejdspladsen! Medarbejder og leder kan dog blive enige om, at argumentationen for forskelsbehandlingen er så personlig, at medarbejderen ikke ønsker at delagtiggøre sine kollegaer. Er det er foreneligt med kommunens værdibaserede personalepolitik, at der lokalt skabes vaner og aftaler om måden at gøre ting på så ikke alt skal diskuteres hver gang? Vores værdibaserede personalepolitik skal være med til sikre, at der kan laves fleksible løsninger på de enkelte arbejdspladser til gavn for både medarbejdere og arbejdsplads. Det er ikke meningen med vores værdibaserede personalepolitik, at der skal laves nye regelsæt, der ikke er tilgængelige for alle medarbejdere, men ligger i en skuffe eller er nedskrevet på den enkelte arbejdsplads. Så kunne der ligeså godt være regler, der var ens for alle en regelbaseret personalepolitik! Skal lederne i de enkelte enheder koordinere deres udmeldinger og holdninger? Når de skal træffe beslutninger, skal lederne både kigge på medarbejderens og arbejdspladsens behov, samt den aktuelle situation. Det betyder, at det vil være forskelligt, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt i hver enkelt situation. Lederne i samme enhed kan med fordel sparre med deres lederkollegaer i forhold til svære beslutninger, og det kan i nogle situationer være fordelagtigt, at lederne koordinerer deres beslutninger, så der skabes helhed i den samlede ledelse af enheden. Kan den værdibaserede personalepolitik bruges som løftestang af de faglige organisationer? Nej, for vores værdibaserede personalepolitik bygger ikke på regler, men værdier, og det betyder, at der på arbejdspladserne skal findes optimale løsninger i de specifikke situationer, hvor der tages hensyn til medarbejderne og driften på netop den arbejdsplads. Det vil med andre ord være svært, at tage en beslutning i forhold til en medarbejder på én arbejdsplads og sidestille den med en anden situation på anden arbejdsplads med en anden medarbejder ikke to situationer vil være ens, og derfor vil der kunne træffes forskellige beslutninger. Hvordan skal vores værdibaserede personalepolitik evalueres? Når personalepolitikken har fungeret 1-1½ år, hvor medarbejdere og ledere har haft mulighed for at tilkendegive deres oplevelse af, hvordan den værdibaserede personalepolitik bliver anvendt i hverdagen, skal Hovedudvalget evaluere politikken. 15

16 Teambuilding ryster den nye enhed sammen Hvad gør man, når 56 medarbejdere - og en ny leder - skal have en ny organisationsstruktur på plads, give opgaveløsningen et eftersyn og støbe fundamentet til et godt fremtidigt samarbejde? Intern Service, der er en del af det nye Center for Ejendomme og Intern service (CEIS) har bl.a. taget hul på i alt syv dages program om medarbejderressourcer og teambuilding. Intern Service består af teknisk service-medarbejderne og betjentene fra bibliotekerne, Jobcentret og rådhuset, de to medarbejdere i kommunens trykkeri samt medarbejderne i kommunens vægterkorps, og fra 1. januar 2010 hører teknisk service-medarbejderne på skolerne også under Intern Service. Før dannelsen af Intern Service i år har medarbejderne organisatorisk hørt til biblioteket, Jobcentret eller en afdeling på rådhuset ligesom teknisk service-medarbejderne på skolerne indtil 1. januar hører til den enkelte skole. Det siger sig selv, at det er lidt af en øvelse at bringe medarbejderne sammen i en ny enhed. Fælles forløb Dennis Schultz, der tiltrådte som leder af Intern Service i februar, har valgt at lægge vægt på et fælles forløb med fokus på medarbejdernes personlige ressourcer og teambuilding. Intern Service ønsker at styrke servicen i kommunen gennem en smidigere struktur og anderledes organisering af arbejdet. Men nye organiseringer betyder også nye arbejdsrelationer. Derfor har alle 56 medarbejdere fra Intern Service fået mulighed for gennem et struktureret forløb at forberede sig grundigt på ændringerne, fortæller Dennis Schultz. Ud over at forberede sig til ændringerne er målet også at forberede Intern Service til at blive en konkurrencedygtig og effektiv enhed, der løser serviceopgaver af høj kvalitet og samtidig formår at være en attraktiv arbejdsplads med en moderne ledelse og forandringsparate medarbejdere, fortsætter han. Forløbet består af to dage med fokus på medarbejderressourcerne i Intern Service medarbejderne i Intern Service er opdelt i tre hold, der på skift har mødtes to dage i august på Charlotte- 16

17 Intern Service har taget fat på sammenlægningen af de interne servicefunktioner med et fælles forløb om bl.a. medarbejderens personlige ressourcer og teambuilding. Her er det hold 3, der er samlet på Charlotteskolen. (Foto: Dennis Schultz). skolen med en ekstern konsulent. Konsulenten kommer fra firmaet Erhvervsakademiet Nordsjælland, som har bistået med at strikke det samlede forløb sammen. Også firmaet Lederskabet bistår. To dage i Hjemmeværnets uddannelseslejr Fra 30. august og en god uge frem er holdene på skift taget et par dage på teambuilding i Hanstholm i Nordjylland. Opholdet fandt sted i Hjemmeværnets uddannelseslejr i Hanstholm, og beskeden inden afrejse lød, at deltagerne skulle pakke en kuffert med praktisk tøj og fodtøj: Øvelserne i at arbejde sammen og træffe beslutninger, også i pressede situationer, vil finde sted i den jyske vestkysts blæsende og nogle gange lidt barske klima. I september samles alle holdenes deltagere til et fælles arrangement, en såkaldt Fish Bowl i byrådsalen på rådhuset. Og siden følger i oktober endnu et par dage, hvor hvert hold fortsætter processen sammen med konsulenten fra de første to dage i august med fokus på medarbejdernes personlige ressourcer. Det har været meget vigtigt i planlægningen af projektet, at deltagerne kommer til at opleve et samlet hele, tilpasset både den enkelte medarbejder og den enkelte medarbejdergruppes behov og med konstant fokus på implementering i dagligdagen. Det har også været magtpålæggende, at vi i projektet tager fat i dagligdagens problemstillinger med det sigte, at vi kommer til at træffe fornuftige beslutninger og foretage logiske prioriteringer i dagligdagen, siger Dennis om indholdet i det samlede forløb for Intern Service. Intern Service har således fokus på, hvordan kørslen internt i kommunen kan tilrettelægges fremover, hvordan servicefunktionerne på skoler, daginstitutioner og fritidsklubber skal drives o.s.v. Med i bagagen til arbejdsgrupperne herom har Intern Service naturligvis alle medarbejdernes erfaringer samt Dennis Shultz møderunder med alle skoleledere, alle områdeledere og alle teknisk sevice-medarbejderne på skolerne. Det giver et godt billede af alle ønskerne såvel som bekymringerne ved den nye organisering i Intern Service, og de mange synspunkter vil naturligvis indgå, når der arbejdes videre i arbejdsgrupper med at fastlægge den fremtidige tilrettelæggelse af service, siger Dennis Shultz. Byrådscentret Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent Blitz Internationalt klimabesøg. Der var gæster fra både USA, Pakistan og Italien, da en international delegation i juni besøgte HTK for at høre om de mange klimatiltag i kommunen. De hørte blandt andet om kortlægning af huses varmetab fra luften. Delegationen tog en tur til Fløng, og her fortalte Fløng Klimaforening om foreningsmodellen, når det gælder om at engagere borgerne i klimasagen. Besøget var en del af KL s internationale klimatopmøde, hvor over 700 politikere, embedsmænd, ambassadører og internationale organisationer fra ca. 70 lande diskuterede klimaudfordringen som optakt til FN s store klimakonference den december i København. 17

18 Hvorfor siger HU nej sundhedsforsikring? Debat: Ja eller nej til sundhedsforsikring? Medarbejderne i Høje-Taastrup Kommune skal ikke have en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Det fastslog medarbejdersiden i HU (Hovedudvalget) lige inden sommerferien. Næsten 1 million danskere er omfattet af en sundhedsforsikring, så hvorfor må vi ikke få det? Hvad er egentlig grunden til, at medarbejdersiden ikke går ind for sundhedsforsikringer? HøjTryk har spurgt en repræsentant fra medarbejdersiden i HU. Spørgsmålet om arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring har været oppe i HU et par gange nu. Første gang i april, fordi Økonomiudvalget ønskede at høre HU s holdning til dette tilbud til medarbejderne i forbindelse med budget Her var svaret nej tak. Siden har HK s fællestillidsrepræsentant på opfordring fra medlemmer spurgt alle 350 HK-medlemmer om deres holdning til sådan en forsikring, og en stor del var interesserede. På den baggrund var sagen oppe igen i HU i juni, men svaret var stadig nej tak. HU ønsker ikke arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, men foretrækker forebyggende psykologhjælp. HU s holdning har i løbet af sommeren været drøftet hen over mange frokostborde. HøjTryk ringede derfor til Lisbeth Brandt Jensen, der er fællestillidsrepræsentant for 0-6 års området i BUPL Storkøbenhavn og medlem af HU, for at høre, hvorfor medarbejdersiden afviser arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Lisbeth repræsenterer altså ikke kun BUPL i sine svar, men hele medarbejdersiden i HU og den beslutning, der blev taget her. Lisbeth, hvorfor har medarbejdersiden fravalgt en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring? Fordi en sundhedsforsikring undergraver vores velfærdssamfund. Det er helt grundlæggende, at der skal være lige ret til behandling for alle. Det skal ikke komme an på, om man har en forsikring eller ej. Vi kommer til at få et samfund, delt op i et A-hold og et B-hold. På B-holdet kommer pensionisterne, de arbejdsløse og andre på overførselsindkomster. De vil blive henvist til det offentlige sygehus, hvor vi kan risikere, at det ikke er de bedst kvalificerede læger, der arbejder, fordi de er trukket med ind i det private sygehus, for det er der pengene, udfordringen og dermed mulighed for forskning ligger. Der er altså tale om ideologi? Ja, det er der. Jeg mener ikke, at velfærdssamfundet skal undergraves, men at alle skal være lige i forhold til sundhedssystemet. Jamen hvem repræsenterer tillidsrepræsentanterne egentlig kollegernes interesser eller egne politiske overbevisninger? Vi repræsenterer kollegernes interesse, men med farvning af egen overbevisning. Det er ok, at være farvet, for vi er valgt. Fagforeningen står også for nogle holdninger, og dem har man også med sig. Men det er selvfølgelig helt fint at tage debatten, hvis der er uenighed. 9 ud af 10 sundhedsforsikringer er arbejdsgiverbetalte, og i dag er det ikke kun højtuddannede nøglemedarbejdere, der har en sundhedsforsikring. Både folk med videregående uddannelser, faguddannelser og helt uden uddannelse har én. Er der ikke en form for lighed i det? Jeg mener ikke, det ændrer på risikoen for et A og et B hold. Hvis der lukkes op for endnu mere privatisering, så åbnes der også for risikoen for A og B hospitaler. Mange medarbejdere oplever arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring som et gode. Næsten 1 million lønmodtagere er omfattet. Hvordan kan man så som tillidsrepræsentant takke nej? Hvordan kan det på nogen måde være i kollegernes interesse? Det er fordi, vi er imod, at man skaber ulighed. På medarbejdersiden i HU har vi bedt om, at pengene bruges til en forebyggende psykologordning i stedet. Hvorfor er det kun HK, der har spurgt medlemmerne om deres holdning til arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring? Det er fordi, der var HK medlemmer, der var uenige. Selvfølgelig kan vi tage dialogen, hvis det viser sig, at der er uenighed. Men det er ikke mit indtryk. Jeg vil da også anbefale, at man selv henvender sig til sin TR er, hvis man er uenig det er klart. Vil I overveje fremover at spørge medlemmerne i så vigtige sager? Det har vi ikke talt om på medarbejdersiden i HU. Personligt er jeg gået ud med BUPL s holdning på vegne af 18

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Opfølgning på puljen til "Det gode arbejdsliv" 2010

Opfølgning på puljen til Det gode arbejdsliv 2010 Til Økonomiudvalget Hovedudvalget Postadresse: HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 32 52 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk Opfølgning på puljen til "Det

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

På toppen hele arbejdslivet

På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet Vejledning 1 På toppen hele arbejdslivet På toppen hele arbejdslivet er en aktivitetsrække fyldt med saft og kraft. Aktiviteter til dig i generation plus og fastansat i Fredensborg

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

MED-Hovedudvalget. Beslutningsprotokol

MED-Hovedudvalget. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Dato: 13. februar 2009 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 11:00-13:00 Søren Steensen, Formand Lene Faber Inger Marie Nielsen Henning Risager Henrik Aarup-Kristensen Susanne

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Baggrund Som et resultat af OK08, har arbejdsgiveren pligt til, at rette fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Der er herpå blevet nedsat et

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Personaleinformation. Rengøringsafsnittet

Personaleinformation. Rengøringsafsnittet Personaleinformation Rengøringsafsnittet Indholdsfortegnelse Velkommen i Rengøringsafsnittet.................. 4 Lidt om afsnittets baggrund og historie................ 4 Organisatorisk tilhørsforhold.....................

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere