BILAGSRAPPORT TIL RAPPORT 09:28

Transkript

1 BILAGSRAPPORT TIL RAPPORT 09:28 ÆNDREDE FAMIILESAMMENFØRINGSREGLER. HVAD HAR DE NYE REGLER BETYDET FOR PARDANNEL- SESMØNSTRET BLANDT ETNISKE MINORITETER? GARBI SCHMIDT BRIAN KROGH GRAVERSEN VIBEKE JAKOBSEN TINA GUDRUN JENSEN ANIKA LIVERSAGE KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

2 BILAGSRAPPORT ÆNDREDE FAMIILESAMMENFØRINGSREGLER. HVAD HAR DE NYE REGLER BETYDET FOR PARDANNEL-SESMØNSTRET BLANDT ETNISKE MINORITETER? Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration Undersøgelsens følgegruppe: Farwha Nielsen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre LOKK Lisbeth A. Kunnerup, Integrationsministeriet Maria Wichmann Berkowitz, Integrationsministeriet Mikkel Rytter, Københavns Universitet Rasmus Bilde Petersen, Integrationsministeriet Ditte Wenzel Pedersen, Integrationsministeriet Peder J. Pedersen, Aarhus Universitet Manu Sareen, Københavns Borgerrepræsentation Heino Jespersen, Integrationsministeriet Ramanan Balasubramaniam, Integrationsministeriet Layout: Hedda Bank 2009 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

3

4 INDHOLD BILAG 5 Bilag 1 5 Bilag 2 18 Bilag 3 34 Bilag 4 89 Bilag

5 BILAG BILAG 1 KVANTITATIVE ANALYSER DATA OG METODE DATA I de kvantitative analyser anvender vi tre forskellige datasæt. Registerdata fra Danmarks Statistik, surveyoplysninger indsamlet i 2003 blandt etniske minoritetsunge, og svenske registerdata fra Statistika Centralbyrån (SCB). Registerdata fra Danmarks Statistik Vi benytter registerdata fra Danmarks Statistik til kvantitativt at belyse, hvilken effekt de ændrede familiesammenføringsregler har på de etniske minoriteters pardannelsesmønstre, udvandringsadfærd, uddannelsesvalg og arbejdsmarkedsdeltagelse. Effekten på etniske danskeres pardannelsesmønstre belyses også ved hjælp af disse data. Der anvendes et forløbsdatasæt, som indeholder oplysninger om hele befolkningen i Danmark for perioden For hvert enkelt person findes der detaljerede oplysninger om bl.a. familieforhold, ind- og udvandringshistorie, uddannelse og beskæftigelse. Datasættene indeholder endvidere identifi- 1. Datasættet indeholder dog kun oplysninger om uddannelse og beskæftigelse frem til slutningen af

6 kationsnøgler, der gør det muligt at identificere en persons partner, forældre og søskende. En partner kan enten være en ægtefælle eller en samlever. Begrebet etniske minoriteter anvendes her om indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Afgrænsningen af indvandrere, efterkommere og etniske danskere følger Danmarks Statistiks definition, som er beskrevet i Poulsen og Lange (1998). Vestlige lande omfatter EU-landene (pr. 1. januar 2007), Norge, Island, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Analyserne fokuserer på personer fra fødselsårgangene , der boede i Danmark i slutningen af det år, hvor de fyldte 14 år. Denne afgrænsning foretages, fordi vi ønsker at fokusere på gruppen af etniske minoriteter, som er helt eller delvist opvokset i Danmark. I datamaterialet kan vi endvidere se, at ingen af de etniske minoriteter er blevet gift før 14-årsalderen. Analyserne laves samlet for alle etniske minoriteter (fra de udvalgte fødselsårgange/kohorter) som regel opdelt på køn. Nogle af analyserne laves også separat for etniske minoriteter med oprindelse i følgende 11 oprindelseslande: Tyrkiet, Eksjugoslavien, 2 Irak, Libanon, Pakistan, Somalia, Iran, Sri Lanka, Marokko, Afghanistan og Vietnam. Tabel 1.A viser antallet af kvinder og mænd i hver af fødselsårgangene og for hvert af de 11 nævnte oprindelseslande. Som det fremgår, er der stor forskel på størrelsen af de forskellige etniske minoritetsgrupper. Unge med tyrkisk baggrund er den største gruppe blandt de etniske minoriteter. Knap 50 pct. af de etniske minoriteter, der er født i 1970, og ca. 20 pct. af de etniske minoriteter, der er født i 1990, har tyrkisk baggrund. Et mindre antal personer skifter indvandrestatus (kategorisering som indvandrer, efterkommer eller dansker) eller oprindelsesland over tid, hvilket formentlig skyldes, at registrene mangler forældreoplysninger for disse personer i nogle af årene (forældreoplysninger anvendes netop 2. Vi har valgt at vise tal for det tidligere Jugoslavien eksklusiv personer med oprindelsesland i Slovenien. Det skyldes at Slovenien er medlem af EU og derfor kategoriseres som et vestligt land. Der er dog kun 9 personer fra de udvalgte kohorter som har Slovenien som oprindelsesland. 6

7 til at danne variablene for indvandrerstatus og oprindelsesland). Personer, der skifter indvandrerstatus, medtages ikke i analyserne. For personer, der skifter oprindelsesland, anvendes den seneste tilgængelige oplysning om oprindelseslandet. Surveyoplysninger Til at belyse sammenhængen mellem holdninger til ægteskab i 2003 og det faktiske pardannelsesmønstre i perioden anvender vi surveyoplysninger indsamlet i 2003 koblet med registerdata for Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i juli-september Stikprøvegrundlaget består af unge i alderen 17 til 27 år med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon eller Somalia, der havde opholdt sig mindst syv år i Danmark den 1. maj Der er gennemført interview med 628 personer, heraf var ca. 75 pct. ikke gift på interviewtidspunktet. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen var på pardannelsesmønstre. De interviewpersoner, som ikke var gift eller forlovede på interviewtidspunktet, har blandt andet fået stillet spørgsmål omkring forventninger og holdninger til indgåelse af ægteskab og valg af ægtefælle. For eksempel er der spørgsmål om, hvor meget interviewpersonen i et fremtidigt ægteskab vil lægge vægt på ægtefællens oprindelse og om ægtefællen skal bo i Danmark før indgåelse af ægteskab. Interviewpersonerne er også blevet spurgt, om de har haft konflikter med deres forældre omkring kærester og ægteskab (surveydataene er beskrevet i Schmidt & Jakobsen, 2004). Surveydataene er koblet med de ovenfor beskrevne registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket gør det muligt at belyse sammenhængen mellem holdninger til ægteskab i 2003 og det faktiske pardannelsesmønstre i perioden Registerdata fra SCB Vi anvender et forløbsdatasæt (udtrukket fra SCB s Forløbsdatabase til Integrationsstudier (STATIV)), som indeholder oplysninger om personer, der er indvandret til Sverige fra Danmark i perioden De variable, der er til rådighed, er personens alder, køn, civilstand, fødeland, bopælskommune, og beskæftigelsesstatus. For de personer, der er gift, er der endvidere oplysninger om ægtefællens alder og hvilket land ægtefællen er indvandret fra. Analyserne fokuserer på personer som var år da de indvandrede til Sverige fra Danmark, og der anvendes oplysninger for personerne de første to år, de opholder sig i Sverige. 7

8 Det skal bemærkes, at vi ikke kan adskille en efterkommer fra en etnisk dansker blandt de personer der er indvandret til Sverige fra Danmark. En indvandrer kan vi derimod godt adskille fra en etnisk dansker i de svenske data (idet de svenske data indeholder oplysninger om fødeland). METODE ANALYSER AF EFFEKTEN AF REGELÆNDRINGERNE FOR ETNISKE MINORI- TETER VED BRUG AF DANSKE REGISTERDATA 3 For at belyse, hvordan de ændrede familiesammenføringsregler fra og med juli 2002 har påvirket etniske minoriteters pardannelsesmønstre (andel gifte i forskellige aldersgrupper, valg af ægtefælle og andel samlevende i forskellige aldersgrupper), udvandringsmønstre, uddannelse og beskæftigelse, sammenligner vi fødselskohorterne Som allerede nævnt indgår der kun personer i analyserne fra de udvalgte kohorter, som boede i Danmark i slutningen af det år, hvor de fyldte 14 år. Vi følger de unge fra 14-års-alderen indtil de bliver 30 år (eller så længe som det er muligt). Der laves to typer af analyser deskriptive analyser og mere detaljerede statistiske analyser. I de deskriptive analyser foretages en simpel sammenligning af kohorternes adfærd på bestemte alderstrin. De beskrivende analyser tager imidlertid ikke højde for at kohorterne er forskellig sammensat, fx med hensyn til forældrenes uddannelse og alder ved indvandringen til Danmark. Derfor laver vi også statistiske analyser, hvor der kontrolleres for en række karakteristika ved de unge etniske minoriteter. Vi anvender stort set den samme metode til at belyse effekten af de ændrede familiesammenføringsregler på pardannelsesmønstre, flyttemønstre, uddannelse og beskæftigelse. Dog sammenlignes der i analyserne af udvandringer, uddannelse og beskæftigelse med jævnaldrende etniske danskere. Man kan fx forestille sig, at etniske minoriteters udvandringsomfang efter 2002 også gør sig gældende for etniske danskere og derfor blot er udtryk for en generel tendens (fx pga. billigere boliger i 3. Et udkast til ændringerne i lovgivningen blev præsenteret i januar I den første halvdel af 2002 kan borgerne derfor have handlet i forventning om en forestående lovændring, fx ved at fremskynde indgåelse af et planlagt ægteskab og en ansøgning om familiesammenføring af ægtefællen. 8

9 Sverige). Endvidere er både etniske minoriteters og etniske danskeres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder påvirket af de økonomiske konjunkturer. Formålet med at inddrage udviklingen for etniske danskere er således, at der ved bestemmelsen af effekten af de ændrede familiesammenføringsregler, korrigeres for andre forhold, der kan have påvirket udviklingen i de etniske minoriteters udvandring, uddannelse og beskæftigelse. I den efterfølgende beskrivelse af metoden anvendes analyser af effekten på ægteskabsalder som et eksempel. Om alderen ved indgåelse af ægteskab stiger for etniske minoriteter som følge af regelændringerne, undersøges ved først at sammenligne andelen, som er gift på forskellige alderstrin, i de 21 kohorter. Det er især de yngre kohorter, der berøres af regelændringerne, og derfor forventes det fx at andelen, som er gift som 23-årig, er mindre blandt de yngre kohorter end blandt de ældre kohorter. Disse beskrivende analyser tager dog ikke højde for, om de forskellige kohorter er forskelligt sammensat mht. karakteristika ved de etniske minoriteter (fx oprindelsesland og forældrebaggrund) og at strukturelle forhold ændres over tid (fx hvor mange potentielle ægtefæller fra samme oprindelsesland, der bor i Danmark). Derfor foretager vi også mere detaljerede statistiske analyser, der korrigerer for: (1) forskelle i karakteristika ved de unge og (2) strukturelle forhold. Udvælgelsen af faktorer der korrigeres for, tager afsæt i erfaringerne fra forskningslitteraturen. De studier, der har fokuseret på etiske minoritetsunges ægteskabsadfærd, har især fokuseret på valget af ægtefælle og ikke på alder ved indgåelse af ægteskab. Studierne er især inspireret af en assimilations/integrations-tilgang: det er de bedst integrerede, der gifter sig med personer fra majoritetsbefolkningen og de dårligst integrerede, der finder ægtefællen i hjemlandet (González-Ferrer, 2006). Tilsvarende kan man argumentere for, at de bedst integrerede tilpasser sig ægteskabsalderen i majoritetsbefolkningen og de dårligst integrerede holder fast i fx en tidlig ægteskabsalder. 4 Vi vil inddrage følgende karakteristika ved de unge, som på forskellige måder er relateret til etniske minoriteters integration i det danske samfund: generation (om den unge er indvandrer eller efterkommer), alder ved indvandring (for indvandrerne), karakteristika ved foræl- 4. At man kan bruge den samme argumentation i fht. ægteskabsalder understøttes af at det især er dem som er blevet gift unge der får familiesammenført en ægtefælle (beregninger lavet på surveydata anvendt i Schmidt og Jakobsen 2000) 9

10 drene (fx uddannelse og beskæftigelse), antal søskende og placering i søskendeflokken, boligsituation, oprindelsesland og køn. 5 Disse karakteristika måles, når de etniske minoriteter er 14 år gamle. Tabel 1.B indeholder en nærmere beskrivelse af de individuelle og familiemæssige karakteristika, der er medtaget i de statistiske analyser. Tabel 1.C sammenligner fødselsårgangene med hensyn til udvalgte karakteristika. Bl.a. viser tabellen, at de unge med tyrkisk baggrund udgør en væsentlig mindre andel af de etniske minoriteter i 1990-kohorten end i 1970-kohorten. Efterkommere udgør ca. halvdelen af de betragtede etniske minoriteter i 1990-kohorten, hvorimod andelen i 1970-kohorten kun er 7 pct. Med strukturelle forhold tænkes på karakteristika ved ægteskabsmarkedet. Om en ung med etnisk minoritetsbaggrund bliver gift med en person fra samme etniske minoritetsgruppe bosiddende i Danmark, kan fx afhænge af, hvor stor en andel af de potentielle ægtefæller (ugifte personer af det modsatte køn i en passende alder) i Danmark, som har samme etniske minoritetsbaggrund. Er denne andel lav, kan den unge være nødsaget til at vælge en ægtefælle i oprindelseslandet, hvis han eller hun ønsker at gifte sig med en person med rødder i oprindelseslandet. Ideen bag denne tankegang er, at jo større den etniske minoritetsgruppe er, jo større er (den statistiske) chance for kontakt med en potentiel ægtefælle fra egen etnisk minoritetsgruppe. Alternativet er at gifte sig med en dansker eller med en indvandrer eller efterkommer med anden oprindelse. Internationale undersøgelser viser, at strukturelle faktorer har betydning for valg i forbindelse med ægteskab (González-Ferrer, 2006; Meng & Gregory, 2005; Kantarevic, 2004), og dermed kan ændringer over tid i en gruppes tilbøjelighed til at vælge en ægtefælle fra oprindelseslandet være påvirket af ændringer i strukturelle forhold. 6 Vi kontrollerer derfor også for sådanne forhold i analyserne. Vi anvender to variable der beskriver strukturelle forhold: 5. Lievens (1999), González-Ferrer (2006), Furtado & Theodoropoulos (2008) og Meng & Gregory (2005) har fx vist, at faktorer som generation, alder ved indvandring, oprindelsesland og køn har betydning for ægteskabsvalg. 6. Celikaksoy (2007) finder dog at variable for strukturelle forhold ved ægteskabsmarkedet ikke har den forventede betydning for etniske minoriteter i Danmark med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. 10

11 Den relative gruppestørrelse: Beregnes for mænd(kvinder) som antal årige kvinder(mænd) fra oprindelseslandet / antal årige kvinder(mænd) fra hele befolkningen. Sex-ratio: Beregnes for mænd(kvinder) som antal årige mænd(kvinder) fra oprindelseslandet / som antal årige kvinder(mænd) fra oprindelseslandet. De to variable beregnes for personen, når denne er 20 år gammel. I de statistiske analyser estimeres sandsynligheden for at være gift på hvert alderstrin ved hjælp af probit-modeller. Den afhængige variabel kan have to værdier enten er man gift, eller også er man ikke. Udover de forklarende variable, der korrigerer for eventuelle forskelle mellem individerne, medtages indikatorvariable for de enkelte kohorter. Det forventes, at sandsynligheden for at være gift er mindre for de kohorter, der er berørt af regelændringerne. Med udgangspunkt i de statistiske modeller kan sandsynligheden for at være gift beregnes for personer med samme karakteristika i de forskellige kohorter, og man kan dermed fjerne de forskelle i kohorternes ægteskabsmønster, der skyldes forskelle i kohorternes sammensætning. På et givent alderstrin findes effekten af regelændringerne ved at sammenligne de forskellige kohorters sandsynlighed for at være gift, når der tages udgangspunkt i personer med identiske karakteristika (bortset fra fødselsåret). Er sandsynligheden for at være gift lavere i en kohorte, der er berørt af ændringerne i familiesammenføringsreglerne, end i de kohorter, der ikke er berørt af ændringerne, har de ændrede regler (alt andet lige) mindsket sandsynligheden for at være gift på det givne alderstrin.. Det er vigtigt at bemærke, at fx en stigning i ægteskabsalderen, en stigning i andelen som får en uddannelse osv. over kohorterne ikke nødvendigvis hænger sammen med forskellig sammensætning på karakteristika, strukturelle forhold eller regelændringer, men også kan skyldes at de etniske minoriteter som gruppe i højere og højere grad tilpasser sig adfærden i Danmark. En fordel ved, at vi kigger på udviklingen over så mange år, er, at vi kan få indikationer på, om der er en tidstrend i udviklingen af fx ægteskabsalderen (når der er kontrolleret for forskellige bag- 11

12 grundsfaktorer). 7 Hvis vi kun så på årerne lige før og efter regelændringerne ville vi kunne forveksle den generelle udvikling over tid med en effekt af regelændringerne. ANALYSER AF FLYTNINGER TIL SVERIGE VED BRUG AF SVENSKE REGI- STERDATA Analyserne på danske registerdata belyser om regelændringerne øger antallet af etniske minoriteter, som flytter fra Danmark til Sverige. Stiger antallet kraftigt efter 2002 er det en indikation på at etniske minoriteter flytter til Sverige for at få familiesammenført en ægtefælle fra oprindelseslandet. På baggrund af de danske data kan vi dog ikke se om de etniske minoriteter, der flytter til Sverige, rent faktisk får familiesammenført en ægtefælle. På baggrund af de svenske register data kan vi se, om de personer, der er indvandret fra Danmark, er gift i de to først år efter ankomsten til Sverige, samt om de er gift med en person, der også er indvandret til Sverige og hvilket land ægtefællen i givet fald er indvandret fra. Dette analyseres efter fødeland. Endvidere belyser vi, om personerne indvandret til Sverige fra Danmark er bosat i en kommune tæt på København og om de har beskæftigelse i Sverige. ANALYSER AF EFFEKTEN AF REGELÆNDRINGERNE FOR ETNISKE DANSKE- RES ÆGTESKABSMØNSTRE VED BRUG AF DANSKE REGISTERDATA Analyserne af hvordan regelændringerne har påvirket ægteskabsmønstre for etniske danskere tager også udgangspunkt i fødselskohorterne Kohorterne sammenlignes mht. andelen af etniske danskere, der har en ægtefælle, som er ægteskabsmigrant (indvandret til Danmark pga. ægteskab med en herboende). I analyserne af etniske danskeres ægteskabsmønstre er ikke korrigeret for karakteristika ved de unge, idet de forskellige kohorter af etniske danskere ikke i samme grad som de forskellige kohorter af etniske minoriteter vil være forskelligt sammensat. 7. I nogle etniske minoritetsgrupper var alderen ved ægteskab inden 2002 væsentlig lavere end blandt danskere. For nogle nationalitetsgrupper var gennemsnitsalderen ved ægteskab således helt nede omkring 20 år (Jakobsen & Smith 2006, Celikaksoy Mortensen, 2006). 12

13 TABEL 1.A Antal etniske minoriteter i fødselsårgangene , fordelt på fødselsårgang, oprindelsesland og køn Tyrkiet Eksjugoslavien Irak Libanon Pakistan Somalia Iran Sri Lanka Marokko Afghanistan Vietnam Alle ikke-vestlige lande M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K Anm.: Vi har kun medtaget personer, der boede i Danmark i slutningen af det år, hvor de fyldte 14 år. Kilde: Egne beregninger baseret på registeroplysninger fra Danmarks Statistik 13

14 TABEL 1.B Individuelle eller familiemæssige karakteristika, der korrigeres for i de statistiske analyser Køn (der laves generelt separate analyser for hvert køn) Alder (der laves analyser for bestemte alderstrin fx de 25-årige) Bopæl ved 14-års-alderen (Hovedstadsområdet (referencegruppe), Jylland, den øvrige del af Danmark) Oprindelsesland (Tyrkiet (referencegruppe), Eksjugoslavien, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia, Iran, Sri Lanka, Marokko, Afghanistan, Vietnam, øvrige ikke-vestlige lande) Fødested og alder ved ankomsten til Danmark (efterkommer (referencegruppe), indvandrer ankommet som 0-5-årig, indvandrer ankommet som 6-10-årig, indvandrer ankommet som årig) Statsborgerskab ved 14-års-alderen (udenlandsk statsborger (reference), dansk statsborger) Oplysninger om forældrene ved 14-års-alderen (oplysninger om begge forældre (reference), kun oplysninger om moren, kun oplysninger om faren, hverken oplysninger om moren eller faren) Familieforhold ved 14-års-alderen (bor sammen med begge forældre (reference), bor sammen med mor og stedfar, bor sammen med enlig mor, bor sammen med far og stedmor, bor ikke sammen med nogen af forældrene) Morens højst fuldførte uddannelse, når den unge er 14 år (ingen uddannelsesoplysninger, grundskole (referencegruppe), gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, videregående uddannelse) Farens højst fuldførte uddannelse, når den unge er 14 år (ingen uddannelsesoplysninger, grundskole (referencegruppe), gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, videregående uddannelse) Morens statsborgerskab, når den unge er 14 år (udenlandsk statsborger (reference), dansk statsborger) Farens statsborgerskab, når den unge er 14 år (udenlandsk statsborger (reference), dansk statsborger) Morens arbejdsmarkedstilknytning, når den unge er 14 år (beskæftiget (reference), ledig, uden for arbejdsstyrken) Farens arbejdsmarkedstilknytning, når den unge er 14 år (beskæftiget 14

15 (reference), ledig, uden for arbejdsstyrken) Boligens type, når den unge er 14 år (almennyttig bolig (reference), ejerbolig, en anden boligtype) Antal søskende, når den unge er 14 år (1, 2, 3, 4, 5 eller flere) Den unges placering i en søskendeflok (yngst, ældst, hverken ældst eller yngst (reference)) 15

16 TABEL 1.C Deskriptiv statistik for udvalgte forklarende karakteristika, der korrigeres for i de statistiske analyser. Procent Køn: Mand Kvinde Bopæl: Hovedstadsregionen Jylland Øvrige Danmark Oprindelsesland: Tyrkiet Eksjugoslavien Irak Libanon Pakistan Somalia Iran Sri Lanka Marokko Afghanistan Vietnam Øvrige lande Alder ved ankomsten til Danmark: Efterkommer år år år Morens uddannelse: Ingen uddannelsesoplysn Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Farens uddannelse: Ingen uddannelsesoplysn Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse : Hovedstadsregionen omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner samt de nu nedlagte Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Kilde: Egne beregninger baseret på registeroplysninger fra Danmarks Statistik 16

17 LITTERATUR TIL BILAG 1 Celikaksoy, A. (2007): A wage premium or penalty: An analysis of endogamous marriage effects among the children of immigrants? Nationaløkomonisk tidssskrift, Vol. 145, Celikaksoy Mortensen, A. (2006): Marriage behaviour and labour market integration. The case of the children of guest worker immigrants in Denmark. Aarhus School of Business: Aarhus. Furtado, D. & Theodoropoulos (2008): Interethnic marriage: A choice between ethnic and educational similarities, IZA Discussion Paper No. 3448, IZA, Bonn N. González-Ferrer, A. (2006): Who do immigrants marry? Partner choice among single immigrants in Germany, European Sociological Review, Vol. 21, Jakobsen, V. & N. Smith (2006): The Educational Attainment of the Children of the Danish Guest Worker Immigrants. Nationaløkomonisk tidssskrift, Vol.144, Lievens, J. (1999): Family-Forming Migration from Turkey and Morocco to Belgium: The Demand for Marriage Partners from the Countries of Origin. International Migration Review 33, Meng, X. & R.G. Gregory (2005): Intermarriage and the economic assimilation of immigrants, Journal of Labor Economics, 23(1), Schmidt, G. & V. Jakobsen (2000): 20 år i Danmark - en undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer, Socialforskningsinstituttet. Rapport 00:11: København. Schmidt, G. & V. Jakobsen (2004): Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark.. Socialforskningsinstituttet. Rapport 04:09: København. 17

18 BILAG 2 KVALITATIVE METODER Ud over det kvantitative datagrundlag, bygger denne undersøgelse på et bredt kvalitativt datagrundlag, som vi gennemgår nedenfor. Det drejer sig for det første om 63 personlige interview med unge etniske minoriteter, deres forældre, samt med relevante resursepersoner, udført til denne undersøgelse. Et overblik over disses karakteristika ses i Tabel 2.B. For det andet drejer det sig om 79 telefoninterview, udført med forskellige professionsgrupper. For det tredje trækker vi på 126 personlige interview, ligeledes udført med unge, forældre og resursepersoner. Disse interview er i perioden blevet udført til eksisterende forskningsog udredningsprojekter på SFI, der har beskæftiget sig med beslægtede problemstillinger. Endelig har vi, til en særlig belysning af problematikken omkring tvangsægteskaber, udført 24 interview med personer fra krisecentre i Danmark og Sydsverige, samt udsendt et elektronisk spørgeskema til i alt 62 krisecentre beliggende her, og modtaget 26 svar. Alle såvel gamle som nye - interview er blevet kodet tematisk i databehandlingsprogrammet Nvivo 8, som er anvendt til de efterfølgende analyser. OVERSIGT OVER INTERVIEW UDFØRT TIL TIDLIGERE UNDERSØGELSE Som nævnt blev der i analyseprocessen også anvendt interview fra tidligere undersøgelser. Det drejer sig om fem undersøgelser, der blev udvalgt fordi datamaterialet stammede fra perioden efter 2002, som ophandlede problemstillinger af relevans for indeværende undersøgelse. For at sikre, at det præsenterede materiale afspejler de nuværende effekter af de ændrede familiesammenføringsregler har vi dog valgt langt overvejende at citere fra de nye interview. De anvendte tidligere undersøgelsers problemstillinger og omfanget af datamaterialet herfra opsummeres i skemaet nedenfor. 18

19 TABEL 2.A Interview udført til tidligere undersøgelser Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark. Denne undersøgelse har såvel processer omkring pardannelse, som konsekvenser af regelændringerne i udlændingelovgivningen i 2002 som centrale omdrejningspunkter. Migration and Marriage. Denne undersøgelse er en del af et internationalt forskningssamarbejde. Der er udført interview med nydanskere, der alle var gift med personer fra forældrenes oprindelseslande. Æresrelateret vold. Interviewmaterialet her stammer fra den danske del af et skandinavisk samarbejde, hvor der blev udført interview med sagsbehandlere, etniske konsulenter og ansatte ved ngo er og krisecentre. Interviewene omhandler henvendelser om æresrelateret vold, herunder tvangsægteskab. Netværk og normer blandt tyrkere i Danmark. Disse interview stammer fra et igangværende forskningsprojekt og udført med tyrkere, som er indvandret via familiesammenføring. En del informanter havde voksne børn der nu var i gang med deres egen pardannelse. Fædre, sønner, ægtemænd om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd. Disse interview alle med mænd blev udført til en undersøgelse om etniske minoritetsmænd i Danmark. Interviewene fokuserede på såvel mændenes egne erfaringer omkring giftermål/ pardannelse, samt på deres holdninger til deres egne børns ægteskaber Interview udført til tidligere undersøgelser i alt 126 interview Udført i: Informanters nationaliteter 2003 Libanon, Tyrkiet, Somalia, Pakistan Pakistan, Tyrkiet Antal unge Antal forældre Antal resursepersoner (samt 20 tlf. interv.) Irak, Sri Lanka Afghanistan, Iran, Tyrkiet, Somalia Pakistan, m.fl. 19 Tyrkiet (samt 20 tlf. interv.) 19

20 PERSONLIGE INTERVIEW UDFØRT TIL INDEVÆRENDE UNDERSØGELSE Her har vi først og fremmest interviewet 25 unge med etnisk minoritetsbaggrund. Disse unge var imellem 18 og 34 år. Seks af dem var på interviewtidspunktet bosiddende i Sverige og en enkelt boede i Nord- Tyskland. Endvidere interviewede vi 10 forældre med indvandrer- eller flygtningebaggrund, alle bosiddende i Danmark. De havde børn, der nu var over 18 år gamle og dermed allerede enten var gift eller som muligvis var på vej til at blive det. Samlet har disse 35 personer familiemæssig tilknytning til de 10 lande, som undersøgelsen især har fokuseret på, med flest repræsentanter for personer med tyrkisk, pakistansk og palæstinensisk minoritetsbaggrund. Der var en stor bredde i disse 35 informanters socioøkonomiske forhold: Nogle unge interviewpersoner var under uddannelse (såvel på ungdoms- som på videregående uddannelser); andre unge, så vel som en del forældre arbejdede i et bredt spektrum af forskellige erhverv, og endelig var nogle primært blandt forældrene på overførselsindkomst. Disse informanter blev rekrutteret via en lang række forskellige kanaler, fx via uddannelsesinstitutioner, etniske foreninger, boligsociale projekter, samt via forskernes personlige kontakter og netværk. Informanterne var bosiddende bredt i Danmark såvel i Jylland som på Fyn og på Sjælland. 10 af de unge interviewpersoner var ugifte (heraf nogle forlovede eller i kæresteforhold), 13 var gifte, og 2 var fraskilte. Tre personer, der var gift før 2002, såvel som de 6 personer der var bosat i Sverige og en enkelt fra Nord-Tyskland, var gift med ægtefæller, der var blevet familiesammenført fra forældrenes oprindelseslande. Dette stemmer overens med det generelle mønster blandt etniske minoriteter i Danmark. Af personer, der havde dannet par siden 2002, var der eksempler på såvel personer gift med herboende etniske minoriteter, personer, der levede sammen uden at være gift, samt personer, der var kærester/ forlovede med personer fra forældrenes oprindelsesland og var i færd med at forberede en flytning til Sverige. I hvert unge-interview gennemgik vi i detaljer, såvel personens egen pardannelseshistorie, som med hvem, og på hvilke måder, eventuelle voksne søskende havde dannet par. Tilsvarende gennemgik vi i forældreinterviewene hvert enkelt voksne barns pardannelseserfaringer for 20

21 derved at få så bredt og detaljeret et datagrundlag som muligt. I interviewene spurgte vi blandt andet ind til, hvem der eventuelt havde medvirket i processen omkring pardannelse (eller til omstændighederne om at forblive uden partner), og om der havde været nogle konflikter i forbindelse med disse processer. Endvidere spurgte vi ind til kendskabet til, såvel som holdningerne til, de ændrede familiesammenføringsregler. Interviewene, der blev udført med afsæt i en spørgeguide, blev optaget på bånd, og efterfølgende udskrevet, tilnærmelsesvis i deres helhed. Alle interview med unge blev udført på dansk, mens tre interview med forældre blev udført med brug af tolk. Endvidere blev der foretaget personlige interview med en række resursepersoner, der igennem deres arbejde har kendskab til problemstillinger relevant for etniske minoriteters pardannelse. Her blev foretaget 28 personlige interview. 17 personer var med repræsentanter for diverse institutioner i Danmark, såsom etniske konsulenter, krisecenter-ansatte og politi. 7 personer var ansat ved institutioner i Sverige (fx ved krisecentre, Migrationverket, Skatteverket samt på sprogskoler). Vi udførte disse interview for at belyse forhold omkring danske statsborgere med etnisk minoritetsbaggrund, der flytter til Sverige og i den forbindelse opnår familiesammenføring fra forældrenes oprindelsesland. I Danmark interviewede vi endvidere 4 muslimske imamer. Næsten alle interview blev optaget på bånd og blev efterfølgende helt eller delvis udskrevet. TABEL 2.B Oversigt over kvalitative interview Unge med etnisk minoritetsbaggrund i alt 25 personer Alder 19 år og derunder år år år 6 29 år og herover 5 Køn Mand 7 Kvinde 18 21

22 Etnisk baggrund Eksjugoslavien 1 Tyrkiet 7 Pakistan 4 Libanon 5 Somalia 1 Iran 1 Irak 2 Afghanistan 2 Sri Lanka 2 Civilstand Ugift, uden kæreste 5 Ugift, herboende kæreste/forlovet 2 Ugift, kæreste/forlovet i andet land 3 Gift med herboende 3 Gift med familiesammenført 10 Fraskilt 2 Forældre alt 10 personer Alder: år år år 4 56 år og op 2 Køn Mand 3 Kvinde 7 Etnisk baggrund Tyrkiet 1 Pakistan 4 Libanon 1 Marokko 3 Irak 1 22

23 KVALITATIVE INTERVIEW MED RESURSEPERSONER I DANMARK OG SVE- RIGE I ALT 28 PERSONER Arbejdsområde Etnisk konsulent 6 Sagsbehandler/fuldmægtig 4 Vejleder 6 Imam 4 Politi 1 Krisecenterpersonale 7 Interview udført i: Danmark 21 Sverige 7 TELEFONINTERVIEW For at supplere den dybdegående viden fra de personlige interviews, er der til undersøgelsen endvidere blevet foretaget 79 telefoninterviews. Det overordnede formål med telefoninterviewene har dels været at sikre en bred dækning af problematikken omkring tvangsægteskaber. Dels at sikre et bredt datamateriale til analysen af, hvordan ændringerne i familiesammenføringsreglerne har påvirket pardannelsesmønstre hos etniske minoritetsunge. De interviewede personer repræsenterer først og fremmest offentlige instanser i Danmark. Endvidere har vi interview med offentlige instanser i Skåne og ansatte ved krisecentre i Danmark og Skåne, samt med ansatte ved danske ambassader i udlandet. Med hensyn til offentlige instanser i Danmark har vi udført telefon-interview med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, etniske konsulenter, uddannelsesvejledere, samt med ansatte i politiet. Kategorien sagsbehandlere var oprindeligt defineret som kommunale sagsbehandlere, men undervejs i projektet udvidede vi kategorien til også at omfatte fx boligsociale medarbejdere, jobkonsulenter samt socialpædagoger. Dette skyldtes dels, at sådanne personer ofte besad væsentlig og relevant viden for undersøgelsens problemstillinger, og dels at der var vanskeligheder med at opnå interview med det oprindeligt planlagte antal kommunale sagsbehandlere. Vi ønskede også at indsamle information fra danske ambassader i de lande, der var særlig fokus på i undersøgelsen. Vi kontaktede derfor 23

24 en række danske ambassader og udførte telefoniske interview med ansatte ved 5 ambassader. Endvidere modtog vi respons på mail fra yderligere 3 ambassader. Det var ikke muligt at modtage svar fra alle de kontaktede ambassader, blandt andet på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Et emne vi spurgte ind til, var deres kontakt med personer, der har været udsat for tvangsægteskabslignende problemstillinger. Her støtte vi dog på de samme problemer omkring afgrænsning af fænomenet som også gjorde sig gældende ved andre interview om dette emne, hvorfor en mere fyldestgørende dækning af danske ambassaders eventuelle erfaringer på dette område vil kræve en særligt tilrettelagt indsats omkring dataindsamling, som ligger udenfor mulighederne i denne undersøgelse. Af de interview, der er foretaget med offentlige instanser samt krisecentre i Danmark, er der blevet søgt opnået en bred, regional spredning. Derfor er landets fire største byer repræsenteret (København, Århus, Odense og Aalborg) ligesom der også er foretaget interview i mindre byer, primært i Jylland og på Sjælland. Som de personlige interview er også telefon-interviewene gennemført ved brug af en spørgeguide. Vægtningen af spørgsmålene i spørgeguiden blev tilpasset det forskellige typer af informanter og deres specifikke kendskab til de undersøgte problemstillinger. Således er fx de interviewede uddannelsesvejledere især blevet spurgt om deres erfaringer omkring etniske minoritetsunges indstilling til uddannelse og partnervalg. Denne type spørgsmål har i mindre grad været af betydning i fx krisecentreinterviewene, hvor der særligt er blevet lagt vægt på erfaringer med, og problematikker omkring, tvangsægteskab. Med hensyn til personlig baggrund var hovedparten af de interviewede af etnisk dansk herkomst. Dog havde halvdelen af de interviewede etniske konsulenter, og enkelte informanter fra andre professioner, selv etnisk minoritetsbaggrund. Telefon-interview blev gennemført i perioden oktober 2008 maj De er primært blevet udført på dansk, dog har de svenske informanter svaret på svensk ligesom enkelte ambassadeinterviews er foregået på engelsk. Interviewene varierede i længde hvor de korteste varer ca. 10 min. og de længste op til 90 min. Gennemsnitligt har hvert interview varet ca. 30 min. Interviewene er blevet optaget på bånd, og der er efterfølgende blevet skrevet en sammenfatning for hvert enkelt interview, hvor de centrale pointer i forhold til undersøgelsens problemstillinger er blevet gengivet ordret. 24

25 TABEL 2.C. Oversigt over telefoninterview EXCL. Krisecenter interview - Offentlige instanser, Danmark i alt 45 Sagsbehandlere o. lign. 10 Sundhedsplejersker 10 Etniske konsulenter 10 Uddannelsesvejledere 10 Politi 5 Offentlige instanser, udlandet i alt 10 Svenske offentlige instanser 5 Danske ambassader, telefoninterview: (Endvidere danske ambassader, mail-kontakt: 5 3) I alt 13 UNDERSØGELSE MED KRISECENTRE I DANMARK OG SVERIGE I tilknytning til undersøgelsen af tvangsægteskab udførte vi dels personlige interview, dels telefon-interview og dels en kort spørgeskemaundersøgelse med krisecentre i Danmark og Sverige. Formålet med disse undersøgelser var at afdække udviklingen af omfanget af henvendelser om tvangsægteskaber ved krisecentrene fra før regelændringer i 2002 og op til i dag. Interviewene havde det formål at afdække typer af henvendelser om tvangsægteskaber og typer af registreringsrutiner, og på denne måde at generere data som kunne bruges til det næste led i undersøgelsen, nemlig en spørgeskema-undersøgelse, som skulle afdække omfanget af disse typer af henvendelser. De 7 personlige interview udført i den forbindelse indgår i den samlede optælling af de kvalitative interview (tabel 2.B). Ud over disse 7 interview er datagrundlaget til denne del af undersøgelsen således følgende: TABEL 2.D. Danmark Sverige I alt Telefon-interview med personale på krisecentre Udsendte spørgeskemaer Heraf besvarede spørgeskemaer I alt

26 INTERVIEWUNDERSØGELSE Til interviewundersøgelsen med personale på krisecentre og bosteder konstruerede vi en interviewguide om henvendelser om tvangsægteskaber ved krisecentrene. Udvælgelsen af interviewpersoner til denne undersøgelsesdel blev foretaget på baggrund af LOKKs årsstatistik, hvorfra vi udvalgte 20 af de krisecentre og bosteder over hele Danmark, som har den største koncentration af brugere med etnisk minoritetsbaggrund. Kriteriet for udvælgelsen var dermed først og fremmest at tale med krisecenterpersonale, der havde en vis erfaring med at arbejde med etniske minoritetskvinder. Interviewpersonerne var primært ledere eller souschefer af krisecentre, der formodedes at besidde det største overblik over det pågældende krisecenters rutiner. Hovedparten af interviewene havde en varighed mellem minutter. Interviewene gav os indsigt i, at man ved krisecentre ikke registrerer tvangsægteskaber. Dette var en vigtig viden, idet formålet med krisecenterundersøgelsen bl.a. var, at måle omfanget af henvendelser om tvangsægteskaber. Denne indsigt første til, at vi måtte finde på andre måder at spørge til udviklingen af omfanget af henvendelser om tvangsægteskab på krisecentre i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Interviewundersøgelsen gav desuden vigtig viden om, hvad der karakteriserer henvendelser om tvangsægteskab ved krisecentrene. Disse oplysninger brugte vi til at operationalisere karakteren af henvendelser om tvangsægteskab i spørgeskemaundersøgelsen. Vi udførte den samme interviewundersøgelse med ledere og souschefer ved krisecentre i Skåne. Vi lavede personlige interview med ledere og ansatte ved 2 krisecentre i Malmø og yderligere telefoninterview med krisecentre i såvel Malmø som Helsingborg. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at måle udviklingen af omfanget af henvendelser om tvangsægteskaber fra før regelændringer og op til i dag. Dertil konstruerede vi 9 spørgsmål (spørgsmål og svar vises neden for). Vi anvendte programmet Relationswise til at udføre en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse via mailadresser på krisecentre i Danmark og Skåne. Vi medsendte en kort introduktion, der bl.a. påpegede, at besvarelsen af spørgeskemaet skulle gå på tvangsægteskab som 26

27 henvendelsesårsag. I december 2008 sendte vi spørgeskemaerne til 42 krisecentre i Danmark og 20 krisecentre i Skåne. I januar 2009 rykkede vi to gange for besvarelser, første gang pr. mail og anden gang pr. telefon. I alt indkom 21 besvarelser fra krisecentre i Danmark og 5 besvarelser fra krisecentre i Skåne. TABEL 2.E Oversigt over resultater fra spørgeskemaundersøgelse til krisecenter og bosteder i Danmark Spørgsmål 1: Hvor mange kvinder henvender sig til jeres krisecenter eller bosted årligt? Antal Samlet antal (alle krisecentre) 4316 Spørgsmål 3: Hvor mange af disse kvinder har etnisk minoritetsbaggrund? Antal 2293 Spørgsmål 4: Henvendelser om tvangsægteskaber. Hvordan mener du, at udviklingen af antallet af henvendelser om tvangsægteskaber ved jeres krisecenter eller bosted før 2002 og indtil nu har været? (sæt 1 kryds) Antal 1. Der er flere henvendelser om tvangsægteskab siden Der er færre henvendelser om tvangsægteskab siden Der er hverken flere eller færre henvendelser om tvangsægteskab siden Total 21 Spørgsmål 5: Antallet af henvendelser fordelt på år (se skema i bunden) Spørgsmål 6: Familiesammenføringsreglernes effekt i forhold til tvangsægteskab. Mener du, at regeringens familiesammenføringsregler fra 2002 har haft en effekt i forhold til antallet af tvangsægteskaber? (sæt 1 kryds) Antal 1. Ja, reglerne har medført en stigning i tvangsægteskaber 0 2. Ja, reglerne har medført et fald i tvangsægteskaber 7 27

28 3. Nej, reglerne har ikke påvirket antallet af tvangsægteskaber 11 Total 18 Nb. 3 deltagere har ikke svaret på dette spørgsmål Spørgsmål 7: Hvem henvender sig primært om tvangsægteskaber? (Sæt 1 kryds) Antal 1. Unge kvinder som er født/ opvokset i Danmark 4 2. Familiesammenførte kvinder, der er kommet til Danmark i forbindelse med indgåelse af ægteskab 1 3. Begge grupper 13 Total 18 Nb. 3 deltagere har ikke svaret på dette spørgsmål Spørgsmål 8: Hvilke nationale baggrunde har de kvinder, der henvender sig til jer angående tvangsægteskab? (Sæt flere kryds) Antal 1. Irak Tyrkiet Grønland 1 4. Bosnien 2 5. Iran 7 6. Libanon 9 7. Afghanistan 9 8. Sri Lanka 3 9. Pakistan Indien Marokko Thailand Somalia Rusland Eksjugoslavien Polen Andre lande 2 Total 20 NB: en deltager har ikke svaret på dette spørgsmål Spørgsmål 9: Hvad kendetegner henvendelserne om tvangsægteskab? (Sæt gerne flere kryds) Antal 28

29 1. Rejser eller flytninger til hjemlandet 7 2. Rejser eller flytninger til Sverige eller andre lande 4 3. Bortførelser til udlandet 5 4. Indgåelse af ikke-registrerede ægteskaber (fx religiøse ægteskaber) 9 5. Aftaler om betaling af penge imellem familier 3 6. Fætter-kusine ægteskaber Fysisk vold Psykisk vold Andet 1 Total 21 Spørgsmål 5: Antallet af henvendelser fordelt på år. Krisecentre (nr. 1, nr. 2, nr. 3, etc.,) x x x x x x x x x x X x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x X x x x x x x x x x x X 11 x x x x x x x x x x x x x x x X x x x x x x x x X x X x x x x X x x x x x x x x x x X x x x X x X 19 x x x x X x x x X x X 20 x x x x X x x x X x X 29

30 21 x x x x X x x x X x X Note: x = intet tal angivet Kortlægning af henvendelser om tvangsægteskab ved krisecentre i Sverige Spørgsmål 1: Hvor mange kvinder henvender sig til jeres krisecenter årligt? Antal Samlet antal (alle krisecentre) 900 Spørgsmål 2: Hvor mange af disse kvinder har indvandrerbaggrund? Antal Samlet antal (alle krisecentre) 494 Spørgsmål 3: Hvor mange af disse kvinder med indvandrerbaggrund er danskere eller familiesammenført med en dansker med indvandrerbaggrund? Antal Samlet antal (alle krisecentre) 37 Spørgsmål 4: Antallet af henvendelser om tvangsægteskab Antal 1: Der er flere henvendelser siden : Der er færre henvendelser siden : Der er hverken flere eller færre henvendelser siden I alt 5 Spørgsmål 5: Antallet af henvendelser fordelt på år (se skema i bunden) Spørgsmål 6: Familiesammenføringsreglernes effekt i forhold til tvangsægteskab 30

31 Antal 1: Ja, reglerne har medført en stigning i antallet 1 2: Ja, reglerne har medført et fald i antallet 1 3: Nej, reglerne har ikke påvirket antallet 2 I alt 4 Spørgsmål 7: Hvilke kvinder, bosat i Sverige pga. de danske familiesammenføringsregler, henvender sig især om tvangsægteskab? Antal 1: Unge danske kvinder med indvandrerbaggrund, som er bosiddende i Sverige, idet de er ægteskabssammenført med en mand fra oprindelseslandet 0 2: Kvinder fra ikke-vestlige lande, der er kommet til Sverige i forbindelse med ægteskabssammenføring med danske mænd med indvandrerbaggrund 1 3: Begge grupper 3 I alt 4 Spørgsmål 8: Hvilke nationale baggrunde har de kvinder der henvender sig til jer angående tvangsægteskab? Antal 1: Irak 3 2: Tyrkiet 1 3: Grønland 0 4: Bosnien 3 5: Iran 1 6: Libanon 2 7: Afghanistan 1 8: Sri Lanka 0 9: Pakistan 1 10: Indien 2 11: Marokko 0 12: Thailand 2 13: Somalia 1 31

32 14: Rusland 1 15: Eksjugoslavien 1 16: Polen 0 17: Andre lande 1 I alt 4 Spørgsmål 9: Hvad kendetegner disse henvendelser om tvangsægteskab? Antal 1: Rejser eller flytninger tilbage til hjemlandet 0 2: Rejser eller flytninger til Sverige eller andre lande 2 3: Bortførelser til udlandet 2 4: Indgåelse af ikke-registrerede ægteskaber 1 5: Aftaler om betaling af penge imellem familier 3 6: Fætter/kusine ægteskaber 3 7: Fysisk vold 4 8: Psykisk vold 4 9: Andet 0 I alt 4 KOMMENTARER TIL BESVARELSERNE Svarprocenten for krisecentrene i Danmark er 50 pct. For krisecentrene i Skåne er svarprocenten 25 pct., og svarene herfra kan ikke entydigt siges at være repræsentative. Der var desuden særlige problemer med besvarelserne fra krisecentrene i begge lande angående spørgsmålet om antallet af henvendelser om tvangsægteskab fra 1998 til 2008, hvor respondenten selv skulle angive et tal. Disse besvarelser var generelt mangelfulde, idet dette spørgsmål enten var helt eller delvist ubesvaret. Da vi netop havde haft en formodning om dette resultat, havde vi konstrueret to andre spørgsmål, der fungerede som en måling af udviklingen af antallet af henvendelser om 32

33 tvangsægteskab (spørgsmål 4) samt om familiesammenføringens effekt i forhold til tvangsægteskab (spørgsmål 6). 33