Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Gentofte Hospital, Klinik for Hudsygdomme afdelinger, hud-og allergiafdeling K Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Sussi Løvgreen Larsen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: sussi.loevgreen.larsen.02@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Charlotte Pedersen Stilling: Sygeplejerske, klinisk vejleder adresse: mette.charlotte.pedersen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er i Klinik for hudsygdomme 1 sygeplejerske med mangeårig specialekendskab som varetager funktionen som klinisk vejleder sideløbende med funktionen som sygeplejerske. Fuld diplomuddannelse inden for det pædagogiske område/klinisk undervisning. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske vejleder har ansvaret for tilrettelæggelse af den kliniske undervisning i Klinik for hudsygdomme og varetager den eksterne kontakt med udd.institutioner samt opgaver på tværs af hospitalet der vedrører uddannelses- og læringsmæssige forhold. Der samarbejdes med de øvrige uddannelsesansvarlige/kliniske vejledere i hospitalets øvrige afdelinger i forhold til fælles undervisningsaktiviteter på tværs af afdelingerne. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Idet funktionen som klinisk vejleder varetages sideløbende med den daglige funktion som sygeplejerske er der ikke afsat et bestemt timeantal/ugl, men anslået ca. 5 timer/ugl. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske undervisning foregår i et tæt/dgl samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder/anden sam.arb partner. Der afsættes den tid der er nødvendig for at opnå de for modulet tilknyttede læringsudbytter timer/ugl. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Der er i klinik for hudsygdomme en stor sygeplejefaglig ekspertice, idet der er flere sygeplejersker med lang erfaring indenfor specialet. Flere sygeplejersker har efteruddannelse og fungerer som nøglepersoner inden for forskellige områder: Klinisk vejleder, klinisk udviklingssygeplejerske, kvalitets-koordinator, 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 sikkerhedsrepræsentant, hygiejne- og såruddannelse Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Klinisk vejleder vil i samarbejde med den studerende og andre relevante samarbejdspartnere planlægge og afvikle obligatoriske studiesamtaler, vejledninger, studieaktiviteter og interne prøver. Der er godkendelse til modul 1, 11, og 12 på klinikstedet hvorfor der max er 2 studerende af gangen. Det betyder at den kliniske vejleder også fungerer som koordinerende klinisk vejleder/udd.ansvarlig. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der er et tæt og dagligt samarbejde med læger og sekretærer i klinikken. Der er udover 2 sosu.ass ansat flere sygeplejersker. Der samarbejdes endvidere med plejepersonalet på Medicinsk afdeling C, hvor afdelingen har 5 døgnsengepladser til rådighed for dermatologiske patienter med behov for indlæggelse. Endvidere samarbejdes hyppigt med hjemmesygeplejen i primær sektor, privatpraktiserende dermatologer samt hospitalets øvrige afdelinger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: I klinik for hudsygdomme ses patienter med dermatologiske sygdomme fra de forskellige kommuner/afdelinger i Region Hovedstaden. Det er overvejende kroniske patienter med psoriasis, atopisk eksem, kontakteksem, blæredannende hudsygdomme, bindevævssygdomme, sår, benigne og maligne tumorer i huden samt kønssygdomme. Aldersfordelingen er bredt repræsenteret, idet der er børn, unge og voksne i alle aldre. De typiske patientsituationer/forløb er udredning, diagnosticering og behandling af dermatologiske/venerologiske sygdomme. Behandling/assistance ved diverse undersøgelser og behandling. Patienter og pårørende med behov for vejledning og oplæring i sygdom, forebyggelse og behandling. Patienter med kroniske sår og recidiverende infektioner, smerteproblematikker. Sygeplejen i forhold til de enkelte patientforløb knytter sig til hudsymptomer som kløe, svie, smerter samt infektion i huden. Vejledning og oplæring af den enkelte patient i forhold til forebyggelse og behandling af hudsygdom. Mestringsproblematikker, compliance. Oplæring af patienter i selvmedicinering, inj.teknik m.m. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) De studerende har mulighed for at reflektere over medicinske/dermatologiske pleje-og behandlingsforløb. Sygeplejefaglige problemstillinger ifht kommunikation med ptt i korte forløb, oplevelser af sygdom og lidelse ifht kronisk sygdom. I behandlingsklinikken er der endvidere mulighed for at følge længere varende patientforløb i forhold til de indlagte patienter på medicinsk afdeling C. Der er mulighed for studiebesøg i medicinsk afd C, allergilaboratorium og videnscenter. g. Den studerende vejledes i at inddrage/begrunde sygeplejeinterventioner med praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. Sygeplejen til den 3

4 dermatologiske patient er baseret på kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer på baggrund af udviklings-og forskningsbaseret viden som den studerende vejledes til at inddrage, observere og identificere. Endvidere vil den studerende få mulighed for at planlægge og udføre sygepleje til den kronisk syge dermatologiske patient med fokus på forebyggelse og behandling. Der er mange pædagogiske opgaver i form af vejledning/ instruktion ifht sygdom og behandling. Der er endvidere mulighed for at træne instrumentelle sygeplejehandlinger som måling af værdier, prøvetagning, sårpleje. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Sygeplejen i ambulatoriet/behandlingsklinik består i mange selvstændige pleje- og behandlingsopgaver og det anses derfor for nødvendigt og væsentligt at den studerende har en daglig og tæt kontakt til klinisk vejleder/ dgl vejleder. Der er mulighed for daglig/kontinuerlig vejledning, fælles refleksion/ undervisning og træning af kliniske færdigheder med medstuderende og kliniske vejledere fra hospitalets øvrige afdelinger. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Før-under og eftervejledning, læringskontrakter, studiedagbog er eksempler på læringsredskaber og metoder som i samråd med den studerende, vil blive anvendt i den kliniske undervisning. Studiesamtaler og portefolio vil danne baggrund for ovenstående. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende er forberedt, aktiv og tager ansvar for egen læring ved at deltage aktivt og komme med forslag og tiltag der kan støtte egen læring og udvikling. Den studerende forventes også at deltage i møder og undervisningsaktiviteter i afdelingen som også kan støtte op omkring den studerendes læring. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter ifht hospitalets overordnede indsatsområder. Patientperspektivet hvor afdelingen har fokus på patienttilfredshed, ventetid i ambulatorium, patientidentifikation. I forhold til proces perpektivet er opmærksomheden rettet mod hygiejniske retningslinjer i forbindelse med pleje og behandling af vores patienter. Der er igangværende sygeplejeforskningsprojekter i forhold til den ny-henviste pt med psoriasis og et projekt i forhold til behovsstyret konsultationer. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Modul 11 har fokus på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer. Den studerende har mulighed for at deltage i typiske patientforløb omkring udredning, diagnostisering og behandling af psoriasis og eksem. Behandling kan bestå i lokal hudbehandling, systemisk eller biologisk behandling. Udredning og diagnosticering af eksem og allergi foregår i samarbejde med vores allergi laboratorium. Ptt i alle aldre med atopisk eksem. Forældre til børn med eksem med behov for vejledning i sygdom og behandling. Ptt med sår og infektioner, smerter. Oplevelse og mestring i forhold til kronisk sygdom. De sygeplejefaglige opgaver retter sig mod den enkelte patient og dennes netværk. Der er mulighed for at identificere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje til den kronisk syge hudpatient med fokus på forebyggelse og behandling. Inddragelse af afdelingens standarder og kliniske metoder til vurdering og behandling af patientens sygdom. Medvirke ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger og assistere læge i forbindelse hermed. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Administration af lokale, systemiske og biologiske behandlinger til psoriasis og eksem. Det pædagogiske aspekt er en vigtig del af sygeplejen til den dermatologiske patient. Den studerende vil kunne arbejde med at afdække og vurdere behov for information/vejledning og oplæring af patienter og pårørende. Anvende forskellige vejledningsmetoder og kommunikationsteorier samt formidling mundtligt og skriftligt. Fokus på psykosociale aspekter i forhold til kronisk sygdom: isolation, krise og misbrug. Relationelle og kommunikative aspekter som kommunikation, kontakt/tillid i forhold til korttidskontakt med patienter. Via simulationsforløbet er det muligt at arbejde med følgende elementer i relation til medicinhåndtering: Viden om patientsikkerhed Viden om og efterlevelse af gældende retningslinjer Sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber, herunder vejledning og patientinddragelse Dosering, dispensering, administration: Håndtering af forskellige administrationsmåder eks. peroralt, kutane, injektioner og IV administration Observation af patienten samt afvigelser Dokumentation Viden om forskellige typisk anvendte medicingrupper Træning i brug af EPM vil foregå i et sammenhængende studieophold på medicinsk afd. C som vi samarbejder med omkring de indlagte patienter. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Se ovenfor. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Læringsmulighederne er indenfor medicinsk sygepleje i forhold til hudbehandling og sårpleje. Instrumentelle sygeplejeopgaver som måling af værdier, inj.teknik, infusioner, forsendelse af prøver. Pædagogiske opgaver, tværfaglige/tværsektorielle opgaver i forhold til kontakt til hjemmepleje. Dokumentation af udført sygepleje samt inddragelse/anvendelse af kliniske retningslinjer/standarder. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende evaluerer det kliniske forløb og disse data danner sammen med data fra UDEVA grundlag for fremadrettede uddannelsesopgaver og justering heraf. Evaluering indgår som et løbende og gensidigt element ved alle studiesamtaler. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Charlotte Pedersen Titel (er): Klinisk vejleder/ sygeplejerske adresse (r): mette.charlotte.pedersen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6