Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 3 / 2011

Transkript

1 Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 3 / 2011 Generalforsamling i PTO 4 Tandlægernes Tryghedsordninger 6 En klinikejers mareridt 10 Nøgletal for Udsatte patienter 20 Det mener PTO 22 Klager og misforstået kritik 22

2 3 Import af tænder kræver omtanke Indhold PROTIC - AALBORG HC Dental ApS Telefon Thomas Lundgren Carlsen PROTIC - BAGSVÆRD Rastow Dental ApS Telefon Elsebet & Vaughn Rastow Protic samarbejder med et stort kinesisk dentallaboratorium, som vi personligt har udvalgt og kvalitetstestet Som PTO medlem opnår du 10% PTO fakturarabat på importeret arbejde RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER! Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic. Du vælger frit, hvilket laboratorium du kontakter: PROTIC - ODENSE AR Dental A/S Telefon Anders Rosager Læs mere om netværket Protic og de enkelte laboratorier på PROTIC - VIBORG Dentolab ApS Telefon Jasmin Zilic & Ketil Sørensen I mange henseender har tandlæger en erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker vort behov. Det bør den også, da den indbygget i sig har et obligatorie og en risiko for at blive ekskluderet af Tandlægeforeningen, hvis den ikke tegnes eller betales. Sidstnævnte gør, at man med rimelighed kan stille krav til forsikringen og påpege forhold, der kan forbedres. Billig er den vel heller ikke med en årlig minimums- og maksimumpræmie på henholdsvis ca og kr. Samlet præmieindtægt er ca. 70 mio kr. og gennemsnitspræmien ca fordelt på 2711 forsikrede. Derfor er det lidt ærgerligt, men f.s.v. forståeligt, at der er opstået kritik af forsikringen. Baggrunden herfor er, at man, selvom man i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling, intet får, hvis øvrige indkomster i form af overskud, af hvad art tænkes kan, overstiger kr. Og mellem 312 og 468 udbetales kun 50%. Det har klinikejere oplevet i året, der nu næsten er gået. Bl.a. ved at overskud fra en eller flere ansatte tandlægers omsætning fratrækkes inden udbetaling, der derfor ender med et rundt 0. Erhvervsudygtighedsforsikringen følger helt policens bestemmelser med denne praksis. Men det kommer bag på mange, at det er sådan. En forstærket informationsindsats herom er derfor påkrævet, hvis ikke flere klinikejere skal berede sig på skuffelser. Og måske på et ufuldstændigt grundlag kritisere forsikringen? Det kunne også være rimeligt at se på grænserne for erstatningsudbetaling? Er grænserne 312 og kr. statiske eller kan de forhøjes? Eller skal hele forsikringen laves om, således at der tages mere højde for den sammensætning af tandlæger, som gælder på tandlægeklinikker i dag? Skal obligatoriet revurderes? Er tandlæger bedre tjent med en frivillig ordning? Man får ingen bedre forsikringsdækning ved at læne sig op af fortidens succes. Og hvis erfaringerne viser, at forsikringen har huller, der bør dækkes og forhold, der kan forbedres, så mener PTO, at der skal sættes ind. Og der kan startes nu med en forbedret informationsindsats fra Erhvervsudygtighedsforsikringen, således at klinikejere ved, hvad de får for deres penge. Frit valg af anden forsikring får de kun, hvis obligatoriet revurderes. Denne øvelse kræver tid og omhyggelighed - hvis den skal gøres? Og det er der et par skuffede klinikejere, der mener. P.b.v. Peter Kaihøj, formand for PTO s bestyrelse. Generalforsamling i PTO...4 Tandlægernes Tryghedsordninger...6 En klinikejers mareridt...10 Vask af kliniktøj...14 Nøgletal for Cøliaki - Er det en sygdom tandlæger skal interessere sig for?...18 Udsatte patienter...20 Det mener PTO...22 Tandbeskyttelsesskinner...26 Tandoplysningen.dk...28 Klager - og misforstået kritik...30 Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax pto@pto.dk 21. årgang nr. 4/2010 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Folkmann Design A/S Telefon Forside Foto: Eduard Titov Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 5 TEKST & FOTO Karsten P. Larsen Det var en fredelig generalforsamling i PTO, der blev afholdt primo november i Korsør. Pæn deltagelse af en del PTO-medlemmer og en fin debat efter den første beretning fra formand Peter Kaihøj, der blev nyvalgt sidste år. På dette sted vil den mundtlige beretning ikke bliver gengivet. Der henvises i stedet til www. pto.dk, hvor også slides fra beretningen og formiddagens årsmøde findes. Men det er ingen hemmelighed, at år 1 efter nyvalg af formand og 5/7 af en bestyrelse bød på mange aktiviteter og nyskabelser, hvoraf mange kan ses på hjemmesiden. Bestyrelsen lagde fra starten i 2011 vægt på åbenhed og transparens fulgt op af et væsentligt forhøjet informationsniveau, således at PTO s medlemmer fik mere indsigt i, hvad bestyrelsen beskæftigede sig med, aktiviteter og planer. Tiltag der alle havde afsæt i PTO s visioner og leveregler, der også primo året 2011 blev gennemgået og -bearbejdet, revurderet og brugt som fagligt pejlemærke for bestyrelsen i år 1. Visioner, orienteringsskrivelser, referater og alle PTO s blade og nyhedsbreve findes også på hjemmesiden, hvor alle medlemmer kan gå ind og se, hvad bestyrelsen arbejder med. Og ros var der da også til en meget aktiv og engageret bestyrelse/formand fra de tilstedeværende. Tandlæge Peder Kold, Herning var en meget myndig dirigent, der efter Kaj Oluf Sørensens regnskabs- og budgetgennemgang kunne konstatere, at begge var godkendte. Der var genvalg til Susanne Kristensen og Allan Bo Svendsen som medlemmer af PTO s bestyrelse og nyvalg til Jens Krogsgaard, der som suppleant var trådt ind i bestyrelsen efter Else Borups død i foråret. Nyvalgt som suppleant blev Arno Poulsen, København. Der var genvalg til de kritiske revisorer og disses suppleant. Men nyvalg af Allan Kamp Jensen, PricewaterhouseCoopers som ny statsaut. revisor for PTO i stedet for Ib Kaaber, der var gået på pension medio Generalforsamling 2012 er endnu ikke placeret, men kommer til at ligge vest for Storebælt, jf. PTO s love. Antagelig ultimo oktober eller primo november. Forud for generalforsamlingen var gået et årsmøde under overskriften Evidens i tandplejen med afsæt i bl.a. kofferdamproblematikken. Se for slides fra de fem indlægsgivere Lars Bjørndal og Flemming Isidor, Tandlægeskolerne i henholdsvis København og Aarhus, Niels Pedersen, Landstandlægenævnet, Jahn Legarth, Patientskadeforsikringen og Bente Nyvad, Tandlægeskolen i Aarhus.

4 6 7 Hvornår sker der udbetaling fra Tryghedsordningernes Sygedriftstabsforsikring og Erhvervsudygtighedsforsikring? TEKST Christian Carpentier, Tryghedsordningerne. FOTO Jouke van Keulen PTOs bestyrelse har bedt Tandlægernes Tryghedsordninger om en beskrivelse af virkemåden på Sygedriftstabsforsikringen og Erhvervsudygtighedsforsikringen i en udbetalingssituation. Der har i flere situationer været en misforståelse af, hvad erhvervsudygtighedsforsikringen dækker. Flere klinikejere har givet udtryk for, at de mente, at hvis de blev syge ville forsikringen komme til udbetaling uanset anden indtægt og derved dække det hul der måtte opstå ved en omsætningsnedgang, ligesom tilfældet er på en Sygedriftstabsforsikring. Det gør den ikke! Man kan derimod sige, at Erhvervsudygtighedsforsikringens ydelser dækker nedefra og ikke en indtægtsnedgang fra toppen af indkomsten. Sygedriftstabsforsikringens virkemåde Sygedriftstabsforsikringen, der etableres i Codan, er en virksomhedsforsikring, hvor erstatningen opgøres som forskellen mellem virksomhedens forventede omsætning og den konstaterede omsætning i sygeperioden, for de personer, der er omfattet af forsikringen. Udgangspunktet for erstatningsberegningen er altid virksomhedens og ikke den syges omsætning. Hvis flere personer er registreret under samme CVR-nummer, er det nødvendigt, at de personer, der skal forsikres, er omfattet af den samme police. Forsikringen dækker, når fraværet overstiger 4 uger. Overstiger fraværet 8 uger, dækkes de første 4 ugers fravær også. Udbetaling af erstatning kan ske i op til 52 uger efter første sygedag. Erstatningen for de omkostninger, der eventuelt bliver afholdt for at begrænse driftstabet, bliver lagt oven i erstatningen for tabt omsætning. Sparede omkostninger (produktionsafhængige omkostninger) og ydelser fra anden side (f.eks. offentlige dagpenge og ydelser fra Tryghedsordningernes Dagpengeordning) bliver trukket fra i erstatningen. Forsikringen stabiliserer virksomhedens udgifter og klinikkens overskud bliver derved det samme, som hvis den syge person havde været på arbejde, dog kun ved sygefravær på over 8 uger. Hvis sygefraværet ikke overstiger 8 uger vil virksomheden selv skulle bære omsætningsnedgangen for de første 4 ugers sygdom. Udbetaling fra ordningen foretages på grundlag af en konkret erstatningsopgørelse udarbejdet af forsikringstagers revisor. Der er mulighed for at få en eller flere acontoudbetalinger, afhængig af sygeperiodens længde, baseret på en foreløbig erstatningsopgørelse. Erhvervsudygtighedsforsikringens virkemåde Erhvervsudygtighedsforsikringen, der tegnes i PFA Pension er en privat forsikring, der fungerer som sikkerhedsnet, hvis en forsikret bliver alvorligt syg og ikke længere kan passe sit arbejde som tandlæge. Forsikringen kommer til udbetaling efter 3 måneders sygdom (karensperioden) og udbetalingen vil ophøre senest ved det 65. år. I de første 5 år vurderes nedsættelsen af erhvervsevnen alene i forhold til tandlægefaget. Dette benævnes faginvaliditetsperioden. Efter det fyldte 55 år, vil nedsættelsen af erhvervsevnen altid kun blive vurderet som tandlæge. Erhvervsevnen i faginvaliditetsperioden vurderes både helbredsmæssigt og økonomisk. Den helbredsmæssige erhvervsevne vurderes i forhold til den normale erhvervsevne for raske heltidsbeskæftigede tandlæger med lignende arbejdsforløb. Det er en forudsætning for fuld udbetaling, at erhvervsevnen lægeligt vurderet er nedsat med mere end 66 2/3%. For halv udbetaling er det tilsvarende en forudsætning at erhvervsevnen er nedsat med mindst 50%. Hvis PFA vurderer, at dit helbred er nedsat med mindst 50%, tilsender PFA dig en tro og loveerklæring, som du skal udfylde. Tro og loveerklæringen vedrører din forventede indkomst i sygdomsperioden. Denne erklæring danner grundlag for afgørelsen af, om du kan få en a conto udbetaling fra PFA, indtil det er endeligt afklaret, om du er berettiget til at modtage ydelser fra erhvervsudygtighedsforsikringen eller ej. Din økonomiske erhvervsevne bliver altid vurderet ud fra den indtægt, du oppebærer efter, at du er blevet sygemeldt. I henhold til policebestemmelserne vurderes den økonomiske erhvervsevne ud fra Danmarks Statistiks senest offentliggjorte tabelværk for raske heltidsbeskæftigede selvstændige tandlæger, for 2011 er dette kr. p.a. Indtægtsgrænser for selvstændige og ansatte tandlæger 2011: For selvstændige tandlæger 2011 Max kr. p.a. Mellem og kr. p.a. Over kr. p.a. For ansatte tandlæger 2011 Max kr. p.a. Mellem og kr. p.a. Over kr. p.a. Eksempel: Ovennævnte indtægtsgrænser betyder, at en selvstændig tandlæge, hvor erhvervsevnen helbredsmæssigt er vurderet nedsat med mere end 66 2/3% har ret til fuld udbetaling, hvis den indtjening tandlægen har haft ved siden af udbetalingen fra erhvervsudygtighedsforsikringen er mindre end en tredjedel af den opgjorte indtægt ( kr.) = kr. p.a. (mindre end en tredjedel økonomisk erhvervsevne). Tjener tandlægen mellem kr. og kr. p.a. er tandlægen berettiget til halv udbetaling (mindre end halv økonomisk erhvervsevne) og tjener tandlægen mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for raske heltidsbeskæftigede tandlæger ( kr. p.a.), bortfalder retten til udbetaling fra erhvervsudygtighedsforsikringen. Er erhvervsevnen vurderet nedsat med 50%, men ikke med 66 2/3%, vil der kunne tilkendes halv udbetaling ud fra den lægelige vurdering. I disse tilfælde vil der kunne tjenes op til kr. p.a. (halv økonomisk erhvervsevne) og man vil stadig kunne få halv udbetaling.

5 8 9 Gør hverdagen lettere Tandlægernes Tryghedsordninger... Tjenes over kr. p.a., (mere end halv økonomisk erhvervsevne) bortfalder retten til udbetaling. Samme regler gør sig gældende for ansatte tandlæger. Her er satsen som ovenfor anført bare lavere. Hvis du er selvstændig tandlæge - beregning af indtægt Opgørelsen af indtægten for selvstændige tandlæger beror på et konkret skøn, som du skal foretage eventuelt i samarbejde med din revisor. Skønnet udøves dog i overensstemmelse med nogle overordnede retningslinjer, der foreskriver, hvilke poster, der skal indgå i opgørelsen af dit indtægtsgrundlag. Disse poster er følgende: Overskud af tandlægevirksomhed bestående af to elementer, dels overskud af det personlige arbejde med patienterne, dels driftsherrevederlaget, som er resultatet af virksomheden, herunder de eventuelt ansattes arbejdsindsats. Her indgår al indkomst, fra de aktiviteter, der kræver en tandlægefaglig uddannelse samt aktiviteter udført af andet personale på tandlægeklinik tandplejere og lignende. Hertil skal tillægges overskud af anden aktiv virksomhed, hvortil der ikke kræves en tandlægemæssig uddannelse. Overskud af passiv virksomhed, herunder resultatet af investeringer af likvider, aktie- og ejendomsinvestering og tilsvarende aktiviteter, indgår ikke i indtægtsgrundlaget. Derudover indgår bl.a. dagpenge fra Tandlægernes Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det offentlige heller ikke i indtægtsgrundlaget. Vær opmærksom på, at hvis du driver virksomhed i selskabsform, omfatter overskuddet såvel selskabets resultat som den del, du har fået udbetalt i løn. Hvis du er ansat tandlæge beregning af indtægt Opgørelse af indtægten indeholder såvel indkomst ved tandlægevirksomhed som indkomst ved anden aktivitet. Også her skal overskud fra passiv virksomhed, som beskrevet under selvstændig tandlæge, samt bl.a. dagpenge fra Tandlægernes Tryghedsordninger og sygedagpenge fra det offentlige, ikke medtages. En ansat tandlæge vil som altovervejende hovedregel først modtage udbetaling fra erhvervsudygtighedsforsikringen fra tidspunktet, hvor der er lønophør. Hvis du er ansat i din egen virksomhed (personligt drevet eller i selskabsform), skal du opgøre indtægten som nævnt under selvstændig tandlæge. Tiden efter faginvaliditetsperioden Efter faginvaliditetsperioden (efter 5 år ved alder under 55 år) vurderes en fortsat udbetaling ud fra den generelle erhvervsevne. Her vurderes erhvervsevnen også både helbredsmæssigt og økonomisk, men nu vurderes det helbredsmæssige aspekt af erhvervsevnen ikke kun i forhold til tandlægeerhvervet, men i forhold til alle erhverv, Det økonomiske aspekt (indtjeningsevnen) vurderes i forhold til, hvad der er sædvanligt for raske heltidsbeskæftigede personer, som har en længerevarende videregående naturvidenskabelig uddannelse. På Tryghedsordningernes hjemmeside under punktet Erhvervsudygtighedsforsikring, vil du kunne finde mange flere oplysninger om vilkårene for udbetaling, bl.a. Tro- og loveerklæringen og en FAQ (mest stillede spørgsmål). Vil du sikre klinikkens omsætning ved sygdom? Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf Vi støtter Tandsundhed uden grænser

6 10 11 Vi har modtaget: TEKST Jette Michaelsen Langt de fleste ansættelsesforhold i privat praksis forløber heldigvis på en måde, så både ansat og arbejdsgiver får udbytte af samarbejdet. Men nogle gange går det galt. I sjældne tilfælde rigtig galt, som nedenstående beretning fra tandlæge Jette Michaelsen, St. Merløse illustrerer. - I januar 2008 ansatte jeg en kvindelig tandlæge på min klinik. Der var tale om en kollega med mange års erfaring, og som de seneste 8 år havde drevet egen praksis i Tyskland. Jeg var meget glad, for nu var min kliniks fremtid sikret, idet tandlægen var meget interesseret i at indgå i et klinikfællesskab på sigt. I februar 2009 bliver tandlægen syg, netop som jeg skulle have haft ferie, hvilket betyder, at jeg overtager behandlingen af hendes patienter. Det går herefter op for mig, at jeg har ansat en tandlæge, hvis faglige niveau på ingen måde lever op til den standard, man måtte forvente af en tandlæge med hendes erfaring. Jeg holder derfor et møde, (advarselssamtale) med hende primo maj 2009, hvor jeg har samlet 38 patienttilfælde, som vi diskuterer. Herefter bliver vi enige om, at hun skal stramme op omkring diagnostik, behandling og journalskrivning. Efter 1 mdr. afholdes et nyt møde. Intet er ændret og jeg taler nu om afskedigelse, hvis ikke tingene ændres. Virkeligheden skulle desværre vise sig at blive en helt anden. Efter at have arbejdet selvstændigt på klinikken i 8-9 måneder, begynder personalet at komme med hentydninger om forskelle i den ansatte tandlæges og min måde at udføre tingene på. Og i slutningen af 2008 får jeg nogle reaktioner fra min tandplejer, som betyder at min opmærksomhed omkring tandlægens behandlinger skærpes. Den 22. juni 2009 modtager jeg en sygemelding fra den ansatte tandlæge på 3 mdr. p.g.a. en arbejdsskade. Efter råd fra Tandlægeforeningen vælger jeg at afskedige tandlægen 26. juni. Min sommerferie skulle være startet i denne uge, men jeg må nu i stedet behandle de patienter, som den ansatte tandlæge skulle have behandlet. Efter 1 uge går det op for mig, at denne sag er langt større og alvorligere end først antaget, og jeg vælger at bortvise tandlægen uden løn. Herefter begynder 2 1/2 års kamp for at redde min klinik. I 2 ½ år har jeg, der er 62 år, arbejdet 65 timer om ugen ved stolen for at omlave tandlægens arbejde uden beregning. Herudover kommer et kæmpestort administrativt arbejde med forsikringssager, klagesager, Sundhedsstyrelse osv. Det vil sige ingen ferie, ingen fridage og ingen friweekender i 2 ½ år. Slutfacit er blevet omlavning af 486 plastfyldninger, 215 af disse er endt med rodbehandling omlavning af 42 ud af 62 WMK kroner - indtil videre omlavning af 3 ud af 3 broer omlavning af 35 ud af 76 rodfyldninger 24 tænder extraheret og erstattet med implantat omlavning af 2 helproteser + 2 unitorer. Codan Forsikring har godkendt 93 WMK kroner, 100 rodbehandlinger, 105 stiftopbygninger, 24 implantater samt et lille antal rodresektioner. Jeg forsøgte med Tandlægeforeningen. Jeg meddelte dem, at jeg var lidt bekymret over, at de repræsenterede både den ansatte tandlæge og mig, men jeg fik beskeden, at der var vandtætte skotter mellem hendes advokat og min. Dette skulle vise sig, set fra min stol, at være svært at se. I juli 2009 modtager jeg en stævning fra den ansatte tandlæges advokat, hvori hun påstår sig tilkendt kr. + procesrenter. Jeg kontakter TF og spørger, om de har opgivet sagen og svaret er her, at de havde anbefalet min nu tidligere ansatte tandlæge et civilt søgsmål mod mig, da jeg ikke var indstillet på forlig. Inden det kom så vidt, melder spørgsmålet sig: Hvor kan man som klinikejer hente hjælp, når man kommer i en sådan situation? Dette blev afgjort mellem den person som repræsenterede mig i TF, og den person der repræsenterede den ansatte tandlæge. Jeg skal

7 pwc.dk En klinikejers mareridt... lige tilføje, at jeg ikke på noget tidspunkt havde talt med min repræsentant. Herudover fraråder TF mig, at anmelde tandlægen til Sundhedsstyrelsen med den begrundelse at jeg risikerede en næse for ikke at have ført ordentligt tilsyn. Som klinikejer kan man hente hjælp hos PTO. Da jeg den 7. juli 2009 gik i sort p.g.a. de uoverskuelige problemer, kontaktede jeg derfor PTO og Karsten Porsborg Larsen har ydet en fantastisk hjælp og støtte gennem de sidste 2 ½ år. Uden ham tror jeg ikke, jeg havde haft min praksis i dag. Jeg skulle have været i retten for nylig. Der var afsat 3 dage til domsforhandlingen, men sagen blev i sidste øjeblik afgjort med et forlig, der kun kan betegnes som en stor sejr til mig, hvilket jo beviser at Karsten Porsborg Larsens råd om bortvisning uden løn var et godt råd. Jeg kom alene til at betale nogle tusinde kroner for mangler ved en kontrakt, som hun havde nægtet at underskrive (?) og mangler ved opgørelsen af betalt teknik. Egentlig også urimeligt i betragtning af alle de udgifter, hun har påført mig, men jeg var mør. Jeg anmeldte efter svære overvejelser den ansatte tandlæge til Sundhedsstyrelsen for mulig malpraksis. Jeg fremlagde 14 patienttilfælde. Tandlægen blev dømt i samtlige sager i Sundhedsstyrelsen, i Patientklagenævnet og i Retslægerådet. Sundhedsministeriet har derudover indstillet til Kammeradvokaten, at tandlægen skal dømmes til at anerkende, at hun skal have indskrænket sin virksomhed permanent. Hun har siden 2009 været under Sundhedsstyrelsens skærpede tilsyn med indskrænket fagligt virksomhedsområde, må ikke arbejde alene, men kun under supervison og efter forudgående aftale med Sundhedsstyrelsen. Det har så ikke, har jeg erfaret, forhindret hende i at arbejde i Flensburg. Denne sag har haft mange konsekvenser. Først og fremmest har den ramt et stort antal patienter, som har måttet igennem store behandlinger, og som i den grad har fået rokket ved deres tillid til sundhedsvæsenet. Som hende, der har fået extraheret 2 tænder, indsat to implantater, fået rodbehandlet 3 molarer, fået omlavet 7 plastfyldninger, fået lavet 1 WMK krone, og som udtalte: - jeg har altid trygt gået til læge og tandlæge og regnet med, at jeg fik den bedst mulige behandling. Fra nu af vil jeg være meget skeptisk og det er ikke rart. For mig personligt har det, udover et betydeligt økonomisk tab, arbejde på fridage og i weekender med retssagen og de mange klagesager, medført et behandlingskrævende forhøjet BT samt 2 ½ års hårdt slid uden fritid på et tidspunkt af ens liv, hvor man skulle til at trappe arbejdslivet ned og få lidt tid til ens børnebørn. Med hensyn til klinikken, er strukturen blevet ændret. Jeg har ansat to tandplejere, der nu varetager eftersyn og PA-behandling, mens jeg udelukkende behandler. Jeg må erkende, at jeg tør aldrig mere ansætte en tandlæge, hvilket betyder, at jeg ikke har en, der kan overtage min klinik, når jeg på et tidspunkt skal på pension. Denne historie fra det virkelige liv fortæller med al ønskelig tydelighed, at man som klinikejer er nødt til at føre tilsyn med en ansat tandlæge, uanset at denne tandlæge har mange års erfaring og har sin egen autorisation. Vi giver dig økonomisk overblik uden huller Start med et møde Men heldigvis har kun få haft de samme erfaringer, som jeg. Godt for dem og godt for tandlægestanden. Kontakt: PwC, Strandvejen Hellerup, T: Enhver forretning kan forbedres

8 14 15 TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, PTO FOTO Radian-Alexandru Skal alle på klinikken have nyt kliniktøj? Skal det vaskes hver dag? Hvorfor? Hvem må vaske kliniktøjet? Hvad koster det? Hvem betaler? Sådan er der mange spørgsmål, som tandlæger med rette stiller til de nye krav om vask af kliniktøj, der trådte i kraft i Kravene er bl.a.: Kliniktøj skal vaskes separat Vask i hjemmet er ikke længere tilladt Vask skal ske ved min. 60 grader m.m. Rent kliniktøj hver dag Krav om korte ærmer Så tætsiddende beklædning som muligt Baggrunden for reglerne har intet med tandlæger at gøre. Men blandt indlagte i sundheds- og plejesektoren anslås det, at 8-10% pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det inspirerer Sundhedsstyrelsen til at udarbejde en vejledning om håndtering og vask af klinikbeklædning. Tandlæger indlemmes i ordningen, fordi det fra politisk hold er ønskeligt med en samlet vejledning for hele sundhedssektoren. Millioner De nye regler kan komme til at koste privat praksis ganske mange penge. Dels til anskaffelse af beklædning, der opfylder de nye regler. Dels til vask af beklædningen efter de nye regler, der indebærer, at der enten skal indrettes vaskefaciliteter på klinikken eller tøjet skal vaskes på vaskeri. Ganske betydelige investeringer på tocifrede millionbeløb, der generer ekstra, fordi baggrunden for de nye regler intet har med tandlæger i privat praksis at gøre. Derfor protesterer PTO i Hygiejnen på tandlægeklinikkerne er allerede i top, og vi finder, at de betydelige investeringer giver bedre value-for-money på andre områder. Og vi allierer os med Novozymes, der knytter kontakten til Danlind, der er en stor vaskemiddelproducent, der allerede har udviklet et vaskemiddel, der kan udvaske hospitalsbeklædning ved 40 grader. Og sælger det til hospitaler i bl.a. England, Frankrig og Italien. Men det er endnu ikke formelt godkendt som sådan i Danmark, fordi Statens Seruminstitut holder fast i, efter manges opfattelse, forældede teser om, at udvaskning af bakterier er uløseligt forbundet med høje temperaturer. Og det anfægter dem foreløbigt ikke, at Danlind i 2011 får vaskemidlet godkendt af Teknologisk Institut som egnet til brug ved udvaskning af bl.a. de frygtede MRSA-bakterier. Så PTO og privat praksis er oppe imod stærke kræfter. Og der er ingen hjælp at hente i Tandlægeforeningen, der hidtil har haft opfattelsen af, at kravene ikke står til at ændre. Der kan der dog være lys forude. Således har Tandlægeforeningen efter flere opfordringer nu erklæret sig villig til sammen med PTO at grave videre i sagen m.h.p. et for privat praksis mere rimeligt resultat. Ikke for at gå på kompromis med hygiejnen - og det kan ikke understreges for ofte. Men der er efter PTO s opfattelse ingen grund til millioninvesteringer på et område, hvor ingen undersøgelser afdækker noget problem. Så hellere bruge pengene på et område, hvor der måtte være behov og en målbar effekt kan tilvejebringes. Miljø Det har flere fordele. Bl.a. den miljøgevinst, som ikke mindst den nye regering har fokus på, der er ved vask ved stadig lavere temperaturer, således som udviklingen går i det øvrige samfund. Til gavn for samfundet og dets energimæssige ressourcer samt muligheden for mindre udledning af CO2, som klimaforkæmpere ikke mener kan vægtes højt nok. Om det lykkes, vil tiden vise. Men det forekommer absurd, at tandlæger og hospitaler i store dele af det øvrige EU udmærket kan benytte Danlinds produkter til udvaskning af MRSA-bakterier på klinktøj, men ikke i Danmark? Hvad er Sundhedsstyrelsens og Statens Seruminstituts begrundelse for at bakterieangreb i Danmark er særligt vedholdende og svære at bekæmpe i sammenligning med det øvrige EU? Og hvorfor, kan man lidt polemisk spørge, fraråder Sundhedsstyrelsen ikke danske patienter at lade sig behandle på hospitaler eller klinikker i de lande, hvor krav om vask af klinikbeklædning ved 60 grader ikke stilles? Der er EU-regler om agurkers krumning og gulerodens farve. Men ingen harmonisering på området for vask af beklædning indenfor sundhedssektoren. Risikoen for kontaminering synes lige stor nord som syd for den danske grænse? PTO har intet imod tiltag, der forbedrer hygiejnen på klinikkerne. Tværtimod. Men vi har noget imod at bruge et anseeligt millionbeløb, hvor nogle taler om op imod 50 mio. kr., uden at hverken vi eller vore patienter får noget mere for pengene.

9 16 17 Nøgletal for 2010 TEKST Statsautoriseret revisor Morten K. Nielsen, PwC s tandlægecenter, Næstved Revisionsfirmaet PwC har igen i år udarbejdet en nøgletalsoversigt for tandlægeklinikker på grundlag af regnskabstal fra vores tandlægekunder. For at fremme overskueligheden har vi begrænset nøgletalsoversigten til én side, indeholdende de nøgletal vi finder vigtigst til analyse af indtjeningen. Den enkelte tandlæge kan sammenligne nøgletallene med egne regnskabstal, hvilket kan påvise, om klinikken følger den generelle udvikling. Dette kan give ideer til en nærmere analyse af afvigelser, og skabe fokus på muligheder for ændringer i klinikkens drift. For at kunne sammenligne de enkelte klinikkers indtjening, er der foretaget en række tilpasninger af tallene. For klinikker der drives som anpartsselskab, er klinikejerens egen løn, pension, firmabil m.v. tilbageført, hvorved disse klinikker bliver sammenlignelige med klinikker drevet i personligt regi. Herudover er der korrigeret for forskelle i lokaleomkostninger, således at klinikker i lejede lokaler bliver sammenlignelige med klinikker, der drives i egne lokaler. Da vi kan konstatere en fortsat konsolidering i branchen, med heraf følgende flere større klinikker, har vi ændret opdelingen af analysen, der således for 2010 er opdelt efter omsætning pr. klinikejer med intervaller på op til DKK 3 mio., mellem DKK 3 og 6 mio. og over DKK 6 mio. Tidligere delte intervallerne ved DKK 2 og DKK 3 mio. Den gennemsnitlige omsætning pr. klinikejer er steget fra TDKK i 2009 til TDKK i 2010, en stigning på godt 3%. I 2010 er det alene i gruppen af klinikker med en omsætning pr. klinikejer på over DKK 6 mio., at omsætningen er steget. Omsætningen i klinikker mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio. i omsætning pr. klinikejer er faldet med 1%, medens klinikkerne med en omsætning lavere end DKK 3 mio. er uændret. Omkostningerne til teknik og materialer, opgjort i forhold til omsætningen, er for alle tre grupper faldet, samlet set dog kun et fald på 0,3 %-point. Den væsentligste udgift, lønudgifter, er steget til at udgøre gennemsnitligt 38% af omsætningen imod 36% i 2009, og andre eksterne udgifter udgør uændret gennemsnitligt 18% af omsætningen. Dermed er der igen i 2010 en større stigning i de faste omkostninger end i omsætningen. som rammes af både faldende omsætning og stigende omkostninger, hvorved indtjeningen falder med 6%. De mindre klinikker får med en uændret omsætning og en mindre stigning i omkostningerne et fald i indtjeningen på knap 3%, medens de største klinikker kan dække en del af de stigende omkostninger med en mindre stigning i omsætningen, hvorved indtjeningen for denne gruppe samlet falder med 2% Samlet må det konkluderes, at klinikejernes indtjening, om end den er faldet 3%, stadig er på et fornuftigt niveau. Det er vores vurdering, at et mindre salg af de dyrere behandlinger NØGLETAL 2010 PR. KLINIKEJER under den verserende lavkonjunktur i samfundet er en medvirkende årsag til faldet i indtjeningen. Der er stor interesse for nøgletalsanalysen fra både vores egne kunder og fra tandlæger, der ikke er kunder hos PwC. Vores kunder har mulighed for årligt at modtage kliniknøgletal sammenlignet med deres egne tal. Interesserede, som ikke har modtaget nøgletallene, er velkomne til at rette henvendelse til et af vores tandlægecentre jf. vores annonce her i bladet. Klinikomsætning Klinikomsætning Klinikomsætning Gennemsnit alle Gennemsnit alle indtil 3 mio. % 3-6 mio. % over 6 mio. % klinikker 2010 % klinikker 2009 % Honorar, patienter % % % % % Honorar, sygesikring % % % % % Omsætning i alt % % % % % Materialeforbrug 137 6% 276 7% 606 7% 280 7% 268 7% Teknikudgifter 125 6% 307 8% 677 8% 302 7% 304 8% Vareforbrug % % % % % Da omsætningen procentvis er steget mindre end de samlede omkostninger, er overskudsgraden (overskud i forhold til omsætningen) forringet. For en gennemsnitsklinik udgør overskudsgraden for 2010 knap 30% mod godt 31% i Det gennemsnitlige resultat før afskrivninger og renter udgør TDKK i 2010 mod TDKK i 2009, et fald på TDKK 38 eller 3%. Vores analyse har flere år i træk vist en faldende overskudsgrad, men det er første gang siden 2003, at indtjeningen i DKK er faldet. Bruttoavance % % % % % Personaleudgifter inkl. lønsumsafgift % % % % % Andre eksterne udgifter % % % % % Omkostninger % % % % % Resultat før afskrivninger og finansieringsposter % % % % % Der er markant forskel på udviklingen i de tre grupper af klinikker. Størst fald i indtjeningen er i gruppen af klinikker med en omsætning pr. klinikejer mellem DKK 3 mio. og DKK 6 mio.,

10 18 -er det en sygdom tandlæger skal interessere sig for? TEKST & FOTO Specialtandlæge Henning Lehmann Bastian Redaktør af Cøliaki blev opdaget i 1950 erne af en Hollandsk børnelæge som afslørede en relation mellem indtagelse af gluten og visse symptomer. Sygdommen er en autoimmun lidelse som forekommer hos genetisk følsomme personer. Lidelsen rammer oftest tyndtarmen, hvor det fører til en progredierende affladning af tyndtarmens slimhinde. Man skønner at kun 10% af de der lider af cøliaki er diagnosticeret. Symptomerne er meget diffuse og lidelsen kan være stille i mange år. Problemet med sygdommen er fejlabsorbtion og dermed fejlernæring. Der er således stor overvægt af osteoporose i gruppen og der er forøget risiko for udvikling af lymfomer samt cancer i munden,farynx samt oesofagus og tyndtarm. Patienter med ubehandlet cøliaki kan udvise recurrent aftøs stomatitis og emaljedefekter. Der er ikke ret mange undersøgelser over sammenhængen mellem cøliaki og mundhulen, men der pågår studier som skal vise om tandlægen kan medvirke til bedre og tidligere diagnostik af sygdommen, samt om patienterne har specielle veldefinerede tandlægelige behov som kan udløse støttemuligheder. Sygdommen optræder hos ca. 1% af befolkningen, men alle er enige om at sygdommen er stærkt underestimeret. Sygdommen forekommer hyppigst hos kvinder. Ratioen kvinder/mænd er 2:1-3:1.Den nedarves autosomal dominant, men expressionen er inkomplet. Symptomerne ved cøliaki er oppustethed,abdominale smerter, anorexi, diarrhe, luftafgang, fedtafføringer, opkast og vægttab. Hertil kommer nogle ofte refererede symptomer som anæmi, artritis, kronisk træthed, emaljedefekter, dermatitis herpetiformis, epilepsi, sure opstød, sent indsættende pubertet, myelopati, perifer neuropati, recurrent aftøs stomatitis og lav vækst. De orale symptomer er beskrevet som ulcerationer i form af minor og major after samt herpetiforme ulcerationer. Desuden svien og brænden samt tungeforandringer i form af erytemer og atrofi af tungeslimhinden (Fig.1). Patienterne klager desuden over mundtørhed og smagsforstyrrelser. Emaljedefekterne deler sig i 3 kategorier. Defekter i emaljens farve, lette strukturelle defekter og endelig alvorlige strukturelle defekter. Diagnosen stilles i dag på en biopsi af tyndtarmsslimhinde og det er golden standard, suppleret af kliniske symptomer og en serum antistof analyse. Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Det interessante er at vi som tandlæger nu skal til at huske på cøliaki som en differentialdiagnose når patienterne udviser ovenfor nævnte diffuse symptomer. Sygdommen er stærkt underdiagnosticeret og måske vil forskningen i fremtiden vise at tandlæger vil kunne bidrage til diagnostikken,hvis man finder markører i spyttet, spytkirtlerne eller i den orale slimhinde. Noget tyder på at der er en øgning i de lymfocytære infiltrater omkring spytkirtlerne. I dag og indtil videre bør man ved mistanken om cøliaki henvise til egen læge til videre udredning. Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

11 kan samles op i privat praksis TEKST Peter Østergaard, tandlæge, MPH, fagjournalist 88 mio. kr. i perioden er sat af til at hjælpe patienter med en ud af de 39 sjældne og medfødte diagnoser, der medfører ekstraordinært stort behov for tandbehandling. Med finansloven for 2012 er der sket en spændende nyskabelse for dansk tandpleje. Udsatte patienter får nu mulighed for at få udført tandbehandling, der bliver dækket af en pulje uden for sygesikringen. Det er en sundhedsaftale, der betyder, at der er afsat 22 mio.kr. om året i fire år til at hjælpe de patienter, der indtil nu har måttet betale alle tandlægeudgifter selv. Aftalen betyder, at disse patienter får lagt loft over, hvor meget de kan komme til at betale hos tandlægen. Fra 1. januar 2012 vil disse patienter kun skulle betale kr ,- selv, hvor resten vil blive dækket af staten. Aftalen omfatter ca patienter, hvoraf de fleste går hos deres tandlæge i privat praksis. Retningslinjer forventes primo 2012 Lige nu skriver Sundhedsministeriet på retningslinjerne på sundhedsaftalen for tandbehandling af patienter med de 39 sjældne og medfødte diagnoser. Så det er endnu uvist for offentligheden, hvilke eksakte diagnoser, som det drejer sig om og hvorledes det vil blive administreret. Både en oversigt over diagnoserne og administration af ordningen forventes at fremgå af vejledningerne, når de kommer primo Tandlæger i privat praksis må derfor belave sig på at finde disse patienter i deres kartoteker. Patienterne kan i denne fireårige periode blive gennembehandlet til et bedre niveau, end da de alene var underkastet markedsmekanismerne støttet af sygesikringsydelser og eventuelt tilkøbte forsikringsordninger. Der må forventes, at tandlægerne skal udføre en del orale genopretninger og orale rehabiliteringer, måske også saneringer af tandsæt. Som følge af deres almentilstand har disse patienter uforskyldt et så stort behandlingsbehov, at de har svært ved at betale for den nødvendige tandbehandling. Derfor afventes det spændt hvilke 39 sjældne og medfødte diagnoser, der er tilgodeset i den nye sundhedsaftale. Derfor har bl.a. Dansk Epilepsiforening kæmpet med Tandlægeforeningen for at få denne ordning op at stå. Det er nu lykkes for en mindre, velafgrænset gruppe af patienter med 39 sjældne og medfødte diagnoser. Der venter dog en større indsats fra både disse patienter og tandlægerne for, at patienterne får den tandbehandling, som de har mulighed for at få, i løbet af de næste fire år. Nogle får, andre ikke Der vil desværre være mange patienter, der ikke bliver tilgodeset. Således forventes f.eks. ikke, at patienter med aggressiv parodontose, patienter med spiseforstyrrelser og patienter med medicinbetinget mundtørhed kommer ind under ordningen. Dog regner Dansk Epilepsiforening med, at deres medlemmer kommer ind under ordningen. Epilepsi-relaterede tandproblemer anslås til at beløbe sig til omkring 1 mio. kr. om året. En person med epilepsi kan ikke selv forebygge anfald, som smadrer tænderne. Knækkede tænder og kroner er konsekvensen, når patienterne under kramper bider meget hårdt sammen. Og tænder knækker eller slås ud ved fald i forbindelse med anfald.

12 22 23 Tandlægeforeningens ordinære generalforsamling 2011 er lige overstået. I den forbindelse udgiver foreningens hovedbestyrelse sin årsberetning. Vi har gennemgået den med henblik på at oplyse vore medlemmer om PTO s holdninger til de emner, der er omtalt. Selvstændig virke Selvstændig virke er efterfølgeren for den gamle jus-ordning. Der bliver færre og færre praksiskommuner og forårsaget af kommunernes besparelser, bliver det vanskeligere at finde de 360 timer i nærområdet. Fjernes denne regel undgås måske endnu en flytning for tandlægen? Vi anbefaler, at TF sammen med PTO arbejder for afskaffelse af denne regel. Vil der med fleksible ejerforhold blive leveret sundhedsydelser baseret på den højeste tandlægelige faglighed? Vil det give bedre tandbehandling for pengene? Og vil der blive behandlet med samme empati overfor patienterne? TEKST Peter Kaihøj, formand for PTO Kort fortalt indebærer ordningen, at man, for at opnå ret til bl.a. selv at være klinikejer, skal arbejde 1440 timer, hvoraf de 360 skal være enten i kommunalt eller privat regi alt efter hvor hovedbeskæftigelsen har været. Indtil juni i år har hele forløbet skullet været tilendebragt i løbet af 4 år, men dette krav er nu ophævet. Tandlægeforeningens/hovedbestyrelsens opfattelse er, at man er nået frem til en fornuftig løsning på dette problem, som både Tandlægeforeningen og PTO har arbejdet for at få afskaffet. Imidlertid finder PTO det ikke hensigtsmæssigt, at 360 timers reglen stadigvæk findes. Vores holdning er, at den også bør afskaffes, således der kan komme kontinuitet i patientbehandlingen, og ikke mindst så cand. odonter vil søge til yderområderne. Vækstforum Den tidligere regering lancerede sidste år en plan for liberalisering og konkurrence indenfor tandplejen. Blandt rapportens forslag kan nævnes: 1. Maksimalpriser 2. Reduktion af den aftalte tilskudsramme 3. Fleksible ejerforhold. Som tandlægeforeningen er PTO imod en nedsættelse af tilskudsrammen og maksimalpriser. Mht. fleksible ejerforhold oplyser TF, at de er åbne overfor at drøfte mere fleksible ejerforhold af tandlægeklinikker. PTO er imod fleksible ejerforhold. Hvis ikke en tandlæge skal eje en tandlægeklinik, hvem skal så? En progressiv igangsætter eller lokal handelsmand? PTO tror det ikke. Optag på tandlægeuddannelsen Det er ikke nemt at få et entydigt svar fra TF eller HB om, hvad et moderat optag, som foreningen går ind for, indebærer, men jer tror ikke, vi er enige om antallet. PTO s holdning er, at der skal et markant øget optag på tandlægeskolerne i Århus og København. I løbet af de næste 8-10 år vil antallet af erhvervsaktive tandlæger blive reduceret med omkring Vi mener, at 1000 færre tandlæger vil få indflydelse på såvel behandlingsniveau som kvalitet. Skal det fremover være klinikassistenten, der står for undersøgelse og diagnostik? Skal tandlægen fremover kun anvendes ved komplicerede behandlinger? Måske en polsk storinvestor, der kan se det profitable i at opkøbe tandklinikker og efterfølgende installere udenlandske tandlæger af kortere eller længere varighed?

13 24 25 Hvor vil en så markant reduktion først ramme? Hvorledes med CO2 regnskabet, når patienterne evt. skal køre 100 km pr. besøg og måske skal anvende 2-4 besøg for en behandlingsseance? Hvad med den tabte arbejdsfortjeneste og tabte arbejdsressource for samfundet? Som sagt rummer det et utal af spørgsmål uden svar. PTO s holdning er, at diagnostik og behandlingsplanlægning er high tech og ikke low-tech. Udkantsområder vil også i et sådan scenarie blive ramt først, evt. med lukning af klinikker og dermed udvanding af udbud af sundhedsydelser. Kan befolkningen egentlig være tjent med, at tandlæger i yderområderne forsvinder fra landkortet? Sagt på en anden måde: skal vores fag ende som et sekundastykke af den store sundhedsmæssige kage? Tandlæger fra tredjelande Sundhedsstyrelsen har indført nye regler for autorisation af tandlæger, der er uddannet udenfor EU/EØS - lande. Disse tandlæger skal nu bestå en række odontologiske fagprøver samt en mundtlig og skriftlig dansk sprogprøve for at opnå autorisation. Både Tandlægeforeningen og PTO er enige om det hensigtsmæssige heri. PTO ønsker endvidere at indføre samme regler for EU lande, eks. Polen, således der også her sikres samme regler som for lande udenfor EU. Besparelser på Tandlægeskolen i København PTO støtter de tiltag, TF har gjort i bestræbelserne på at undgå besparelser og afskedigelser på Københavns Tandlægeskole. Ikke mindst for at opretholde kvalitet i uddannelse og forskning. Når og hvis lignende besparelsestiltag måtte ramme Tandlægeskolen i Aarhus, anser vi det som en naturlig ting, at skolen her får samme støtte. Odontologiske Specialer TF er åben overfor nye odontologiske specialer i DK. Her mener PTO, at det må overvejes meget seriøst, om der mangler odontologiske specialer samt hvilke? Kampagne om værdien af regelmæssig tandpleje I efteråret 2010 gennemførte TF en kampagne for de årige. Hovedbudskabet var, at det bedre kan betale sig at gå regelmæssig til tandlæge end at vente, og at en undersøgelse og tandrensning er billigere end mange tror. Obligatorisk efteruddannelse Kravet til efteruddannelse er et gennemsnit på 25 timers faglig efteruddannelse pr. år. PTO er positiv overfor obligatorisk efteruddannelse. Det viser, at erhvervsaktive danske tandlæger tager efteruddannelse seriøst. Om en opdateret liste over medlemmer, der ikke har det nødvendige antal timer skal hænges ud på tdlnet., er vi nok lidt betænkelige ved? Kritik af klage- og erstatningssystemet I årets løb har der været en del kritik af vores klage- og erstatningssystem. Vi har samme opfattelse som Tandlægeforeningen, at de tandlæger, der er med til at behandle klage- og erstatningssager, udfører et godt stykke arbejde. Habilitet Tandlægeforeningen vedtog i 2010 en habilitetspolitik for TF. Habilitetspolitikken gælder for både det fagpolitiske og det faglige arbejde. PTO vedtog også en habilitetspolitik i Der er små divergenser i opfattelsen af habilitet PTO og TF imellem. Bisidderordning ved møder med Sundhedsstyrelsen TF hjælper tandlæger, der er kommet i Sundhedsstyrelsens søgelys og gør aktivt medlemmerne opmærksom på, at de kan få en faglig bisidder ved møder med Styrelsen. Med dette initiativ er det muligt at hjælpe kolleger i nogle situationer, der kan være meget belastende og dermed initiere forløbet med at komme på rette spor. PTO har i flere år haft vort klagesagsberedskab, der kom til verden af samme årsag: For at støtte kolleger ved klagesager og hvis de stod foran alvorlige sanktioner som følge af evt. tabte klagesager. Til slut kan det kun glæde os, at PTO og TF har samme holdning: Tandlægen er og bliver klinikkens gate-keeper. PTO s holdning er sammenfaldende med TF og tilslutter sig sådanne kampagner. PTO s holdning er, at det er en god ide at hjælpe kolleger på denne måde. Oplevelsen med indkald til Sundhedsstyrelsen kan være en traumatisk oplevelse.

14 26 Tandlæger skal slå et slag for Trigeminusneuralgi TEKST & FOTO Specialtandlæge Henning Lehmann Bastian Redaktør af Tandskader (Fig.1.) er stadig et stort problem både blandt børn og voksne. Prævalensen i den danske befolkning er ca.30 %. Årsagerne er forskellige for de forskellige aldersgrupper. Fald og kollision er hyppigst blandt børn og gamle. Teenagere får hyppigst tandskader som følge af sport, især kontaktsportsgrene, men også ved leg med skateboard og rulleskøjter. En tandskade er permanent og vil give varigt mén! Det er forbundet med betydelige økonomiske omkostninger for den enkelte og forsikringsselskaberne, hertil kommer de menneskelige omkostninger og den tidsmæssige faktor. Tandbeskyttelsesskinner under sportsudøvelse. Tandbeskyttelse under sportsudøvelse blev første gang introduceret i 1913 af den engelske bokser Ted Kid Lewis. Hans introduktion af en gummitandbeskytter vakte store protester fra såvel modpartens manager som bokseforbundene. I dag anvendes tandbeskyttelsesskinner overalt i verden for at beskytte boksernes tænder mod skade. Siden er andre kontaktsportsgrene kommet med, således american football, vandpolo, rugby, basketball, hockey, karate, judo mm. En beskyttelsesskinne skal skiftes hvert 2. år hos udvoksede, og hos børn skal den skiftes 1 gang årligt. Der findes præformerede skinner på markedet, men disse yder ikke optimal beskyttelse. Den optimale beskyttelsesskinne får man ved, at den laves på et gipsaftryk af individets tænder og således, at materialet er mindst 2 mm tykt, og at den dækker tandområdet fra 6-års tanden til 6-års tanden med en reduceret gane og dækker en del af tandkødet fortil. Skinnens tyggeflade skal desuden indslibes, så den passer til underkæbens tænder (Fig.2.). Skinnen laves i langt de fleste tilfælde til overkæben. Kun i tilfælde af underbid, laves skinnen til underkæben. En korrekt og optimalt fremstillet beskyttelsesskinne vil kræve to tandlægebesøg. Krav til en tandbeskyttelsesskinne er følgende: 1. Den skal passe nøjagtigt til munden og helst være lavet på en gipsmodel af tænderne. 2. Den skal have tilstrækkelig retention til ikke at løsne sig under sportsudøvelsen. 3. Den skal være behagelig. 4. Må ikke genere det bløde væv. 5. Den skal tillade normalt åndedræt og tale. 6. Skal være uden duft og smag. Til alle tandlæger Som tidligere nævnt her i bladet, henvender mange trigeminus patienter sig netop til jer med deres ansigtssmerter, da de tror, det er tænderne, der er noget galt med. I fortsættelse heraf er der medlemmer, som beretter, at de unødigt får tænder trukket ud. Vi vil gennem denne annonce gøre jer opmærksom på patientforeningen: Trigeminus Foreningen. Her kan både I og jeres patienter henvende jer for at få informationer og støtte i forbindelse med eventuel kontakt til neurolog eller til Dansk Hovedpine Center for rådgivning om medicinering og/eller muligheder for operation. Senere dominerer skader på grund af trafikuheld inklusive fodgænger og cyklistuheld. Enkelte er rapporteret efter brug af tænderne som arbejdsredskaber, hårdt eller uheldigt bid i et fremmedlegeme. Der er også rapporteret tandskader efter fald på grund af sygdom f.eks. epilepsi, besvimelse o.a. 7. Skal være lavet af et inaktivt materiale. Det er væsentligt, at beskyttelsesskinnen efter brug rengøres grundigt med almindelig sæbe på en neglebørste. Når skinne ikke anvendes, skal den opbevares fugtigt, evt. i en lille boks, hvori der er placeret et stykke fugtigt vat. Vi sender også gerne foldere til jer omkring Trigeminusneuralgi, som I kan have liggende til uddeling. Send blot en mail til tn@trigeminus.dk med besked om, hvor mange I ønsker. Se også vores hjemmeside Formanden kan også kontaktes på tlf Venlig hilsen TRIGEMINUS FORENINGEN