SYGEDAGPENGEMODTAGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEDAGPENGEMODTAGERE"

Transkript

1 GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015

2 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den sygemeldte 4 Brug af trappemodellen 5 Før kontakten til arbejdsgiveren 8 Kontakten med arbejdsgiveren 10 Den virksomhedsrettede indsats i tværfaglige forløb 11 Når fraværet har psykiske årsager 12 Viden om hvad der virker 13 2

3 Guidens indhold og formål Den nye sygedagpengereform har som mål, at flere sygemeldte skal hurtigt tilbage i arbej de ved hjælp af en virksomhedsrettet og tidlig indsats. Med reformen er der derfor kommet yderligere fokus på en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte. Formålet med denne guide er at give inspiration til kommunernes arbejde med en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte. Guiden indeholder bl.a. eksempler på, 1) hvordan man forbereder kontakten til virksomheden, 2) hvordan man kan bruge trappemodellen, og 3) hvilke særlige forhold der kan gøre sig gældende, når det handler om sygefravær af psykiske årsager. Virksomhedsrettet indsats virker Både international og dansk forskning viser, at en virksomhedsrettet indsats hjælper sygemeldte tilbage i beskæftigelse. Disse er kort beskrevet bagest i guiden. Der er flere grunde til, at en arbejdsplads baseret indsats virker: 1. En tidlig kontakt til den sygemeldtes arbejdsgiver kan være med til at fore bygge, at forløbet ender med opsigelse. 2. Arbejdsgiveren kender ofte den syge meldte godt og har viden om forløbet op til sygemeldingen - sammen med en fornemmelse af, hvor det brænder på. 3. Arbejdsgiveren kan bidrage til at sætte kon krete mål i indsatsen, som specifikt retter sig mod tilbagevenden til beskæftigelse. 4. Virksomheden får større ejerskab til et fastholdelsesforløb, når arbejdsgiveren har været med til at lave en plan om tilbagevenden og sætte de konkrete mål. Virksomheden som samarbejdspartner Langt hovedparten af virksomhederne ønsker at fastholde deres medarbejdere, når de bliver sygemeldte. Virksomhedens interesse i fastholdelse skyldes som oftest følgende forhold: Fastholdelse af viden og kompetencer Fastholdelse af personen et socialt ansvar Bundlinjen det er dyrt at afskedige og at rekruttere nye medarbejdere. Det er tre gode argumenter for jobcentret at have med i dialogen med virksomhederne. Citater fra virksomhedsledere Vi strækker os langt for at fastholde vores medarbejdere, også selvom sygdommen trækker ud. Det er en del af vores politik og vores image, sådan har vi altid gjort. Fastholdelse handler ikke kun om kroner og ører, men det skal selvfølgelig være rimeligt for virksomheden og for den sygemeldte og så sandelig også for kollegerne. Vi skal jo helst kunne beholde vores gode trivsel i afdelingen. Vi har oplevet gode solide medarbejdere gå ned med stress og depression, så er vi for alvor på hælene. Og så vil vi gerne have hjælp til at finde en løsning. I en lille virksomhed som vores vejer vi altid for og i mod. Tror vi på det her, kan det komme til at fungere, kan vi få løst opgaverne. Samtidig vil man jo også gerne kunne se sig selv i spejlet og synes, at man har forsøgt det bedste. 3

4 Nedenfor er opstillet en business case med udgifter i forhold til at fastholde en medarbejder sammenlignet med udgifter ved at opsige og ansætte en tilsvarende ny medarbejder. Business case I job i 3 mdr. (kr.) Syg på deltid i 3 mdr. (kr.) Fuldtidssyg i 3 mdr. (kr.) Fyring og ansættelse (kr.) Udgifter vedr. den ansattes sygemelding Bruttolønudgifter Indtægter fra dagpengerefusion Nettolønudgifter Udgifter til vikar Udgifter forbundet med sygefravær Udgifter til rekruttering Lønudgifter til ny medarbejder Ekstra udgifter i alt Udgifter i alt Arbejdersgiver udgifter i alt Ekstra udgifter forbundet med sygemelding Hvad kan arbejdspladsen bidrage med? Lederen på den sygemeldtes arbejdsplads vil ofte have vigtig viden om forløbet op til sygemeldingen: Har der i perioden op til sygemeldingen været ekstra travlt, omstruktureringer, opsigelser eller lederskifte? Hvordan har den sygemeldte fungeret på arbejdspladsen op til sygemeldingen, og hvad har kendetegnet arbejdet og arbejdsindsatsen? Hvad har man evt. forsøgt for at forhindre sygemeldingen, og hvad har man evt. talt om i forhold til tilbagevenden? Informationerne kan spille en væsentlig rolle i planlægningen af, hvordan den sygemeldte bedst kan understøttes i at vende tilbage. Samarbejdet med den sygemeldte Langt de fleste sygemeldte medarbejdere ønsker at vende tilbage til deres job. Men den sygemeldte gør sig typisk også nogle overvejelser over muligheder og udfordringer ved at vende tilbage til arbejdspladsen. Både om det kan lade sig gøre helbredsmæssigt, om de økonomiske konsekvenser og om de mere personlige konsekvenser ved at fastholdes på arbejdspladsen eller ved at miste sit job. Disse overvejelser kan spille ind i dialogen om tilbagevenden. Mange sygemeldte er i tvivl om, hvor meget arbejdsgiveren får at vide, når jobcentret har en tidlig og tæt dialog med virksomheden. Det er derfor vigtigt at pointere over for den sygemeldte, at et tættere samarbejde med arbejdspladsen og den sygemeldtes retssikkerhed godt kan gå hånd i hånd. Jobcentermedarbejderen kan på forhånd aftale med den sygemeldte, hvad der skal siges i dialogen med arbejdspladsen, og hvem der siger det. 4

5 Citater fra sygemeldte medarbejdere Jobcentret spurgte, om de måtte kontakte min arbejdsgiver. Jeg sagde ja, for jeg ville gerne have hjælp til at finde en løsning. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne klare at starte fuldt op i mit job. Jeg ville gerne tilbage til min arbejdsplads, men jeg synes, der i starten blev talt rigtig meget om hvor tidligt, det kunne ske. Jeg blev mere tryg, da vi begyndte at tale om, hvordan det kunne lade sig gøre. Jeg tænkte meget på, hvor travlt mine kolleger havde det, mens jeg var syg. Derfor ville jeg gerne tilbage og hjælpe med nogle af opgaverne. Jeg blev opsagt under min syge mel ding, selvom jeg havde haft møde med min arbejdsgiver sammen med jobcentret. Men så var det jo lidt nemmere for dem at hjælpe mig videre i praktik på en anden arbejdsplads. De vidste, hvad der var gået galt på den gamle. Min sagsbehandler talte med mig om, hvad vi skulle sige til lederen om min sygemelding. Det var godt, for så fik vi også talt om, hvad kolle gerne skulle have at vide. Brug af trappemodellen Mange sygemeldte kan vende direkte tilbage til arbejdet som fuldt raskmeldte. Hvis det ikke er muligt, skal der i kategori 2 sager iværksættes en indsats efter trappemodellen. Udgangspunktet for trappemodellen er, at den sygemeldte starter på det højest mulige trin på trappen. Indsatsen skal altid tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Indsatsen sikrer, at den sygemeldte bevarer kontakten til arbejdspladsen og samtidig får mulighed for at genvinde eller vedligeholde sine kompetencer. Efter en konkret og individuel vurdering aftales det med den sygemeldte, på hvilket trin indsatsen starter, og hvad indsatsen skal bestå af for at rykke op ad trappen. Det er vigtigt, at der løbende er fokus på, om der er progression i forløbet, så den sygemeldte gradvist rykker tættere på fuld raskmelding. TRAPPEMODELLEN FOR BESKÆFTIGEDE TRAPPEMODELLEN FOR LEDIGE TRIN 4 Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet TRIN 3 Aftale om virksomhedspraktik som forløber for gradvis tilbagevenden TRIN 3 Aftale om virksomhedspraktik som forløber for påbegyndelse af job eller ansættelse med løntilskud TRIN 2 Aftale om virksomhedspraktik, typisk på egen arbejdsplads TRIN 2 Aftale om virksomhedspraktik TRIN 1 Aftale om et af de andre trin med støtte TRIN 1 Aftale om et af de andre trin med støtte 5

6 Trappemodellen for sygemeldte fra job: Trin 4: Her kan den sygemeldte blive delvist raskmeldt. Ved en delvis raskmelding tilpasses arbejdet ved at arbejdstiden nedsættes. Men tilpasningen kan også vedrøre de fysiske rammer, arbejdsintensitet og faglige krav m.m. Det er vigtigt at have fokus på, at delmål ud over øget timetal også kan angå genoptagelse af bestemte opgavetyper, øget ansvar m.v. I boksen nedenfor er en illustration af en mixerpult, der kan bruges ved fastlæggelse af delmål. Trin 3: Trin 3 bruges, når arbejdsevnen er så nedsat, at der ikke med det samme er muligt med en delvis raskmelding, men hvor delvis raskmelding forventes at være realistisk ved virksomhedspraktikkens udløb. På den måde kan forløbet bruges til at understøtte den sygemeldtes genvindelse af arbejdsevne. Inspiration Mixerpulten er et redskab, der kan bruges ved gradvis tilbagevenden. Der kan skrues op for knapperne undervejs i forløbet, og der kan skrues ned, hvis helbredet forværres. Trin 2: Den sygemeldte befinder sig på trin 2, når det er uvist, hvornår en delvis raskmelding vil blive realistisk. Iværksættelse af virksomhedspraktik understøtter her, at den sygemeldte bevarer kon takten til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet selv i situationer, hvor det er meget uklart, hvornår og hvordan den sygemeldte vil kunne vende tilbage i arbejde, helt eller gradvist. Skånebehov Timer/tid Fysiske rammer Opgaver Ansvar Forudsigelighed Arbejdsintensitet Alm. vilkår Trin 1: På trin 1 har den sygemeldte brug for støtte i form af mentor e.l., for at der kan iværksættes delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. For at sikre fokus på, at den sygemeldte i stigende grad vender tilbage til sine normale antal arbejdstimer og opgavetyper, er det væsentligt at være konkret i forhold til, hvad der skal ske i den virksomhedsrettede ind sats. Dette gøres bl.a. ved at skrive delmål ind i aftalen med arbejds giveren og den sygemeldte. Du kan læse mere om dette på side 10 (delmål mv.). Særligt for sygemeldte ledige En sygemeldt ledig vil ofte have brug for en virksomhedsrettet indsats. Der er gode erfaringer fra jobcentre, hvor sygedagpengemedarbejderne samarbejder tæt med den afdeling i jobcentret, der har varetaget indsatsen for den ledige. Ofte kan der tages afsæt i den jobplan, der er udarbejdet - med de nødvendige juster inger, der skal tage højde for den helbredsmæssige situation. 6

7 I opfølgningssamtalen med den sygemeldte kan en virksomhedskonsulent evt. deltage, for at man sammen finder frem til delmål og udviklingsbehov og får talt om mulighederne for en virksomhedspraktik under sygemeldingen. Kontakten til virksomheden er selvsagt anderledes, når det handler om en sygemeldt ledig. Den sygemeldte og virksomheden har ikke på for hånd en relation og et kendskab til hinanden, og dermed er der ikke den erfaring at trække på i arbejdet. Der skal derfor være særlig opmærksomhed om kring at oplyse arbejdsgiveren om: Hvad formålet er med praktikken Hvilke funktioner der er ned satte hos den sygemeldte Hvad der helt konkret skal arbejdes hen i mod fx afklaring og/eller udvikling af særlige jobfunktioner. Case, Trappemodellens trin 3: Plan for Kurt, 55 år, sygemeldt pga. rygproblemer: Kurt er sygemeldt fra en produktionsvirksomhed, der fremstiller døre og vinduer. Kurts job er at løfte træ op til maskinerne, som forarbejder træet. Kurt mener ikke, at han kan klare dette arbejde, da hans ryg er slidt, og han har smerter. Kurt er bange for smerterne og har svært ved at tro på, at det ikke gør rygproblemerne værre. Lægen har udtalt, at der ikke kan ske yder ligere behandling, men at træning og et vægttab vil kunne understøtte tilbagevenden til arbejde, hvor det må vurderes på sigt, om det er muligt at kunne varetage det normale arbejde. Arbejdsgiveren vil gerne fastholde Kurt men er usikker på hvordan og tror ikke umiddelbart på, at Kurt vil kunne vende tilbage til sit normale arbejde på sigt. Ved fællesmøde på virksomheden aftales følgende: Mål: At Kurt kommer tilbage til sit normale arbejde inden for ca. 6 mdr. Delmål 1: At Kurt inden for en periode på 3 mdr. får vished om, at han er i stand til at arbejde få timer med acceptabelt smerteniveau og dermed bliver styrket i sin arbejdsidentitet, og at han får flyttet sit smerteniveau fra 8 til 3 på en skala fra Derudover skal Kurt nå op på at gå en tur på i alt en time hver dag inden for 4 uger. Indsats/aktivitet for at understøtte delmål 1: Kurt starter i virksomhedspraktik på sin egen virksomhed i anden funktion truckfører i 15 timer pr. uge de første 4 uger og derefter med optrapning. Kurt skal hver dag sammen med en kollega gå en tur i pausen og skal hver uge føre smerteskema. Delmål 2: Kurt skal oparbejde en tro på, at hans smerter ikke betyder, at ryggen bliver dårligere og være i stand til at tackle et vist smerte niveau. Indsats/aktivitet for at understøtte delmål 2: Kurt deltager i et mestringskursus 2 x ugentligt af 1 times varighed. Delmål 3: At Kurt kan starte i sin normale arbejdsfunktion i en delvis raskmelding. 7

8 Før kontakten til arbejdsgiveren Forberedelse inden den første kontakt giver et godt afsæt for samarbejdet med virksomheden. Når de umiddelbare muligheder for fastholdelse undersøges, er det en god idé at være opmærksom på følgende: Virksomhedens tanker om fastholdelsesmulighederne: Hvad peger virksomheden på af konkrete muligheder for fastholdelse, og hvor er der evt. problemer? Hvad oplyser virksomheden, at man evt. allerede har gjort for at fastholde den sygemeldte? Den sygemeldtes tanker om fastholdelsesmulighederne: Har den sygemeldte kontakt til virksomheden og ser den sygemeldte sig tilbage i virksomheden? Hvad ser den sygemeldte af konkrete muligheder for fastholdelse? Hvilke konkrete indsatser, tænker den sygemeldte, at der er brug for før eller samtidig med tilbagevenden? Her findes informationerne I anmeldelse af sygefraværet eller i anmodning om fast-track fra arbejdsgiver - samt i en fastholdelsesplan fra nuværende sygemelding, hvis den er udarbejdet. Der kan også være sociale kapitler og/ eller en sygefraværspolitik i virksomheden. Derudover kan der internt i jobcentret være nyttig viden om virksomheden. I oplysningsskemaet fra den sygemeldte og/eller eventuelt i den sygemeldtes besvarelser i anmodning om fast-track. Derudover oplysninger fra en opfølgningssamtale med den sygemeldte og oplysninger fra en evt. tidligere sag. I de lægelige oplysninger i forbindelse med sygemeldingen LÆ285, hvis jobcentret har modtaget lægeattesten før den første kontakt til virksomheden og eventuelt i tidligere lægelige akter i sagen. Helbredsmæssige forhold: Er der noget i de helbredsmæssige forhold, der modsiger tilbagevenden og/eller er der beskrevet skånehensyn? Er der tale om et klart/forudsigelig sygdomsforløb eller er sygdomsbilledet uklart? Er der bud på, hvilken behandling/andre tiltag, der vil understøtte fastholdelse og er der igangsat udredninger/behandling? Overblik over redskaber Inden den første kontakt til arbejdsgiveren er det vigtigt at have et overblik over de redskaber, der er til rådighed for at understøtte fastholdelse. I boksen nedenfor er redskaberne oplistet. Der er mere information at hente på Før kontakt til arbejdsgiveren skal det overvejes, hvad målet lige nu er i den konkrete sag - fx at aftale en delvis raskmelding, at aftale en fælles samtale på virksomheden mv. 8

9 Redskaber til fastholdelse i job Delvis raskmelding: Ved delvis raskmelding genoptages arbejdet delvist, den sygemeldte fastholder sin kontakt til arbejdspladsen og bruger den arbejdsevne, der er. Virksomhedspraktik: Ved virksomhedspraktik kan den sygemeldte vende tilbage til sin arbejdsplads i få timer og med andre arbejdsopgaver. Hvis der ikke kan iværksættes virksomhedspraktik på sygemeldtes egen ar bejds plads, kan praktik på en anden virksomhed være en mulighed for at vedligeholde eller genvinde arbejdsevnen. Mentor: Jobcentret kan yde støtte til en mentor, der i en periode hjælper med at introducere den syge til arbejdsopgaverne og på andre måder støtter den syges tilbagevenden til jobbet. 56: Hvis en medarbejder har en væsentlig forøget risiko for sygefravær som følge af en kronisk eller langvarig lidelse, kan der indgås aftale om, at arbejdsgiveren kan få refunderet udgiften til sygedagpenge i de første 30 dage. Sociale Kapitler: Sociale kapitler er de overenskomst- og aftalemæssige rammer, der kan bruges til at fastholde medarbejdere. Handicapkompenserende ordninger: Der findes en række regler for handicapkompenserende ordninger, herunder kan følgende understøtte sygemeldtes tilbagevenden til arbejde: Hjælpemidler: Hjælpemidler er ekstraordinære arbejdsredskaber som undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Inspiration: Opkaldet til arbejdsgiver Jeg ringer fra.. Kommune sygedagpengeafsnittet. Jeg har lige talt med.., som er sygemeldt fra jer, og han/hun har opgivet dig som kontaktperson. Når man er sygemeldt, skal jobcentret have samtaler med den sygemeldte for bl.a. at afklare, om der er brug for støtte til at vende tilbage i arbejde. Jeg vil derfor også gerne i kontakt med dig for at drøfte mulighederne for, at.. kan komme tilbage i arbejde, da du som arbejdsgiver har en masse viden om, hvad der er af muligheder for det. Vi vil derfor gerne have et møde med dig på arbejdspladsen med deltagelse af.., dig og mig. Er der evt. andre re levante personer, der skal deltage? Vi har gode erfaringer med denne måde at samarbejde på. Er der et tidspunkt, som passer dig, så vil jeg kontakte.. med tidspunktet. Hvem skal kontaktes på virksomheden og hvordan Tag den første kontakt til den person på virksomheden, der har kendskab til sygemeldingen og evt. har udarbejdet anmeldelsen af fravær. Den sygemeldte vil kunne oplyse, hvem der er relevant at kontakte. Alt efter virksomhedens størrelse vil det være ejeren, den nærmeste leder eller en HR afdeling. Det er en fordel at tage kontakt pr. telefon, da det giver den personlige kontakt med det samme. Personlig assistance: Personlig assistance er en ordning, hvor en person overtager delopgaver, som den sygemeldte ikke kan udføre i sit normale arbejde. 9

10 Kontakten med arbejdsgiveren I den enkelte sag skal det vurderes, hvordan kontakten med arbejdsgiveren skal foregå. Er det tilstrækkeligt at have telefonisk kontakt, eller er der behov for et fællesmøde mellem den sygemeldte, arbejdsgiver og jobcentret? En dagsorden er et godt grundlag for fællesmødet. Det styrker forberedelsen og sætter en klar ramme for mødet. Det er også en god idé at afstemme før mødet, om virksomheden ønsker at være mødeleder eller foretrækker at overlade det til jobcentret. Når der er behov for et fællesmøde mellem jobcentret, den sygemeldte og virksomhed, skal det forinden drøftes med den sygemeldte, hvad målet er med mødet. Det skal også forventningsafstemmes, hvad der er den umiddelbare ramme for tilbagevenden. Det er vigtigt at drøfte, om der er andre, der bør deltager i mødet, fx tillidsmand, fagforening eller bisidder. Det kan aftales, at den sygemeldte præsenterer sine egne overvejelser på fællesmødet og er lydhør over for virksomhedens overvejelser, så mødet bliver præget af dialog og gensidig respekt. Mødeledelse en tjekliste Udarbejd en dagsorden med tydelige punkter Tag ordet på mødet, tak for deltagelse, gennemgå dagsorden og beskriv formål og mål med at mødes Sikre at alle ved, hvem alle deltagere er Arbejd under mødet med runder, hvor alle kommer til orde omkring overvejelser af muligheder, forslag til plan mv. og skab rum for løbende forhandlinger Vær ordstyrer undervejs og vær myndig og kompetent Udvis respekt, imødekommenhed og nysgerrighed Saml op undervejs hvor er I i dagsordenen og i forhold til at nå målet med samtalen Afrund samtalen med de aftaler, der er indgået, og sikre dig, at alle er enige Aftal tidspunkt for næste møde Mål, delmål og indsats For at vurdere, hvilke indsatser der er nødvendige, er det vigtigt at få fastlagt, hvad der arbejdes hen imod. Det er derfor vigtigt at konkretisere mål, delmål og indsats. Der kommer tit fokus på indsatserne, før der kommer hold på, hvad indsatserne skal bringe. Ved at arbejde med mål og delmål rettes fokus mod udvikling, og det giver anledning til en større kreativitet i indsatsdelen. I boksene på s. 7 og 11 er der cases, der illustrerer dette. Mål og delmål synliggør vejen for alle involve rede parter og skaber overskuelighed. Det understøtter fokus på udvikling og gør det muligt at følge op herpå. Det synliggør om det, vi gør, virker, og om det er nødvendigt at justere indsatsen. Der skal altid tages stilling til, hvor tit og hvordan den sygemeldte og arbejdsgiveren skal følge op og tale om, hvordan det går, og hvornår jobcentret skal inddrages igen. Det kan nogen gange være en fordel, at jobcentrets opfølgning på den virksomhedsrettede indsats foretages på Mål, delmål og indsats Mål: Det overordnede mål, som der sigtes mod på længere sigt Delmål: De delmål, det vil sige mindre skridt på vejen, der kan opstilles for de områder, der skal udvikles for at indfri målet, herunder den udvikling, der skal følges op på undervejs Indsats: Den indsats, der kan understøtte udvikling og dermed delmålene 10

11 Case Plan for Bodil, 47 år, sygemeldt pga. depression: Mål: At Bodil kommer tilbage til sit arbejde som sekretær på ordinære vilkår inden for 4 5 mdr. Delmål 1: Bodil er begyndt at isolere sig, og der skal dermed arbejdes med de sociale kompetencer. Delmålet er, at Bodil inden for en 3 mdr. periode bliver tryg ved at indgå i sociale sammenhænge. Indsats/aktivitet: Bodil besøger sin arbejdsplads og drikker kaffe med sine nærmeste kollegaer. Bodil går til frisør. Delmål 2: Bodil er blevet usikker på sine faglige kompetencer. Delmålet er, at Bodil genvinder troen på sin faglighed og sine kompetencer i løbet af 3 mdr. Dette måler Bodil på ved brug af en skala. Indsats/aktivitet: Bodil vender tilbage til sin arbejdsplads i en delvis raskmelding om 14 dage og er der i 10 timer de første 2 uger og derefter 15 timer de næste to uger. De normale opgaver introduceres efter en plan, der udarbejdes mellem Bodil og nærmeste leder. Bodil arbejder med skalaen en gang om ugen og drøfter scoren med sin leder. Foreslå evt. at der også deltager en anden leder fra virksomheden, hvis den sygemeldte har problemer i relationen med den leder, der står for opfølgningen Hvis den sygemeldte bliver opsagt under sygemeldingen, kan opsigelsesperioden også bruges til en virksomhedsrettet indsats Nogle virksomheder og sygemeldte har en sundhedsforsikring, der kan bidrage økonomisk eller med behandling, hvilket kan være en hjælp i den konkrete situation Den virksomhedsrettede indsats i tværfaglige forløb Sygemeldte i kategori 3 og sygemeldte i jobafklaringsforløb skal på baggrund af indstilling fra rehabiliteringsteamet have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov, herunder helbredstilstanden. Fokus er på at udvikle den sygemeldtes arbejdsevne og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Også i tværfaglige forløb skal en virksomhedsrettet indsats så vidt muligt være det centrale element. Det er værd at have for øje, at den sygemeldte stadig kan have en ansættelse, og at arbejdspladsen så vidt muligt indgår i den virksomhedsrettede indsats som en del af den tværfaglige indsats. virksomheden. Det er i opfølgningen vigtigt at få foldet status og erfaringerne ud, både set fra virksomhedens og den sygemeldtes synsvinkel. Særlige situationer i samarbejdet Vær opmærksom på de situationer, hvor virksomheden har til hensigt at opsige den sygemeldte. Pas på ikke at blive part i det og bed virksomheden om at adskille tingene Hvis den sygemeldte er opsagt, så kan opsigelsesperioden måske bruges til en virksomhedsrettet indsats. Det kan i nogle tilfælde føre til en genansættelse Det er vigtigt at have fokus på at iværksætte en virksomhedsrettet indsats så tidligt som muligt i de tværfaglige forløb - og på at fastholde et arbejdsmarkedsrettet fokus gennem alle dele af den tværfaglige indsats. Ofte er der tale om sygemeldte, der har haft stor tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor tilknytningen ikke ligger langt tilbage. For at skabe optimale rammer for en virksomhedsrettet indsats i tværfaglige forløb er følgende opmærksomhedspunkter væsentlige: Der skal være klart definerede delmål og progressionsmål, så det er tydeligt for alle, hvad der skal arbejdes med i virksomheden 11

12 Der skal være tæt opfølgning med fokus på progression, justering af indsats, vurdering af behovet for supplerende indsatser mv. Der skal være et tæt samarbejde mellem sygemeldt og jobcentermedarbejder under forløbet, så eventuelle udfordringer kan tages i opløbet. Trappemodellen fra s. 5 kan også finde anvendelse ved tværfaglige forløb. Koblingen mellem den virksomhedsrettede indsats og parallelindsatser Den virksomhedsrettede indsats og andre tværfaglige indsatser kan med fordel foregå sideløbende og tilsammen understøtte den sygemeldtes udvikling og genoptræning af arbejdsevnen. Det er den koordinerende sagsbehandler, der sammen med den sygemeldte udarbejder planen for de tværfaglige forløb med konkrete delmål og progressionsskridt og ligeledes iværksætter og koordinerer indsatserne samt følger op på udviklingen. Når fraværet har psykiske årsager Sygefravær af psykiske årsager er steget gennem de seneste år. Mange virksomheder giver udtryk for, at særligt fravær af psykiske årsager er svært at tackle, og at man har brug for viden om, hvordan man kan fastholde medarbejdere i den situation. Kontakten til virksomheder i forbindelse med sygefravær af psykiske årsager er ikke som sådan anderledes end i andre sygefraværssager. De forskellige modeller for virksomhedsrettet indsats og redskaberne til fastholdelse skal også bruges i denne sammenhæng. på, om tidlig genoptagelse eller genoptagelse af arbejdet i det hele taget vil kunne gøre medarbejderen mere syg eller forlænge bedringen. Der er særligt brug for at være opmærksom på den trinvise tilbagevenden og på de helt specifikke områder i arbejdsevnen, der skal genvindes/udvikles. På den ene side ved man, at hurtig tilbagevenden fx ved delvis raskmelding er godt sammen med behandling, og samtidig ved man, at ved svære psykiske lidelser kan det tage lang tid, inden at fx kognitive færdigheder er intakte igen. Det kan derfor medføre, at tiden på de første trin i trappemodellen bliver længere end ved andre lidelser. Gode råd til samtalen med arbejdsgiveren ved fravær af psykiske årsager: Sæt fokus på, at det efter aftale med den sygemeldte er vigtigt med så stor åbenhed som muligt omkring lidelsen, og hvad den har af indvirkning på arbejdsevnen Viderebring viden om, at det er centralt, at sygemeldte med psykiske lidelser, parallelt med behandling i sundhedssystemet, kommer så tidligt tilbage som muligt Orienter om, at vejen til raskmelding kan banes ved gradvis tilbagevenden Læg vægt på, at tilbagevenden skal planlægges nøje og med veldefinerede skridt (delmål) Anbefal at informere og evt. inddrage kollegaer ud fra den sygemeldtes ønsker herom Anbefal film (se boks på s. 13) og informer om, hvor man kan finde yderligere information og få hjælp Der, hvor der er forskelle, er i dialogen med den sygemeldte og virksomheden. I mange situationer har den sygemeldte i højere grad et ønske om ro, end når det drejer sig om fravær af fysiske årsager, og virksomheden er ofte mere usikker 12

13 Viden om Psykiatrifonden, herunder Hotline ved ansættelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske problemer: flexjob-hotline/hotline-om-fleksjob.aspx Viden om hvad der virker Der er solid viden om, at tidlig virksomhedsrettet indsats hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser projekter, forsøg samt litteraturgennemgange (reviews), hvor eksisterende undersøgelser gennemgås. Link til Hvidbogen: media/boeger-og-rapporter/hvidbog-mentalt-helbred.pdf Film: Psykiater Jesper Karle fra PPclinic vedr. tilbagevenden efter stress, depression og angst: Film: Cases med fokus på tilbagevenden sygemeldt og arbejdsgiver I boksen nedenfor er fremhævet den væsentligste evidens Evidens Viden om sygemeldte med psykiske helbredsproblemer Der er evidens for, at det at være på arbejdsmarkedet er godt for helbredelsen af personer med psykiske helbredsproblemer. Der er evidens for, at hvis personer med psykiske helbredsproblemer skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Viden om sygemeldte med fysisk/somatisk sygdom Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcenteret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Studier og undersøgelser: Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel - og skeletbesvær (NFA, 2008) da/publikationer/boeger-og-rapporter/ boeger-og-rapporter?publicationid=563 Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (NFA, 2010) da/publikationer/boeger-og-rapporter/ boeger-og-rapporter?publicationid=597 Et internationalt litteraturstudie om effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte (SFI, 2012). aspx?action=1&newsid=3354&pid=9267 NewsId=3354&PID=

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014 MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sygedagpengereformen

Sygedagpengereformen På Preben Thomsen 4199 8456 Sygedagpengereformen 2014-2015 Beskæftigelsesudvalget d. 24.03.15 Anni Martens Hovedpunkter Ændring af varighedsbegrænsningen Indførelse af jobafklaringsforløb Fast Track Mestringskursus

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sygedagpengereformens betydning for samarbejdet mellem Jobcenter og Virksomheder

Sygedagpengereformens betydning for samarbejdet mellem Jobcenter og Virksomheder Sygedagpengereformens betydning for samarbejdet mellem Jobcenter og Virksomheder Ikke nyt vi har længe arbejdet med fastholdelse, forebyggelse opkvalificering på rigtige arbejdspladser praktikker og virksomhedsservicering

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom behold dit job trods sygdom Bliver du sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du og din arbejdsgiver i fællesskab gøre en del for at sikre, at det

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere Dialog med jobcentret Fastholdelse af medarbejdere Introduktion Delvis uarbejdsdygtig Denne guide er udarbejdet til dig, som har ansvaret for medarbejdere som af fysiske og/eller psykiske grunde har svært

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom Fastholdelse af medarbejder i job Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt eller er i risiko for at blive det, kan du som arbejdsgiver

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Anette Hansen, seniorkonsulent 11. November 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Det kan du få

Læs mere

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g HVis en medarbejder bliver syg e r Jobcenter Sl a ge l se en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Har du brug for mere information og blanketter - så klik

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Hvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær. Børssalen 10. maj 2016

Hvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær. Børssalen 10. maj 2016 Hvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær Børssalen 10. maj 2016 Sygedagpengereformen - Sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 2014 og var et bredt forlig ml. regeringspartierne

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe dig i arbejde eller

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere