efter strejken Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "efter strejken Side 4"

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n n o v e m b e r efter strejken Side 4

2 Til åbning af Folkesundhed på Ceres Allé den 22. okotber optrådte elever fra Gøglerskolen med sang, rap og dans. Foto Anders Gejl

3 indhold side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Dialog kræver åbne munde og åbne sind Rejseholdet et år efter Grib Hverdagen er et hit Offentlig-privat samarbejde på Bøgeskovhus side 8 Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Anne Klindt Ansvarshavende: Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager Helle Erenbjerg VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: Forvaltningen i marken Besjæling og erindring VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Caféteam vandt forkælelsesgave Generationerne mødtes Ny strategi for uddannelse Etnisk minoritetsbaggrund Supermad til supermænd og seje drenge Collins arbejder for hekse i Ghana Hjertestarter fra teori til praksis side 18 side 26 Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , 34 Sundhed & arbejdsmiljø Næste nr. udkommer medio december Deadline medio november I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af timers reglen side 32 Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen ,

4 efter strejken Dialog kræver åbne munde og åbne sind I september nedlagte sosu-medarbejdere ved en række lokalcentre arbejdet, fordi de savnede en ordentlig dialog med deres ledere. De hører ikke hvad vi siger, når vi klager over travlhed og dårlige arbejdsforhold, lød det fra medarbejderne. Vi har ikke hørt klager fra medarbejderne, lød det fra ledelsen. Arbejdsnedlæggelserne ophørte efter et møde 24. september mellem formanden for FOA Aarhus, Kirsten Normann, og fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg Thomas Medom, hvor de aftalte en række fokuspunkter, som der nu arbejdes videre med i Sundhed og Omsorg. De vigtigste er større åbenhed, kompetenceudvikling og afskaffelse af unødig dokumentation. VORES satte fagforeningsformanden og rådmanden stævne til en dialog om dialogen eller manglen på samme - mellem medarbejdere og ledelse. 4 vores magasin november 2012

5 tekst ingrid terkelsen foto Lars aarø/fokus Ved demonstrationen på Rådhuspladsen den 20. september var dialogen med de strejkende mere anspændt, end på de efterfølgende møder mellem fungerende rådmnad Thomas Medom og formand for FOA Kirsten Normann Thomas Medom: Underteksten til fokuspunktet Åbenhed er åbenmundethed + åbensindethed. Det betyder at det ikke er nok at åbne munden. Man skal også åbne sindet. Alt for tit taler man forbi hinanden, fordi man ikke virkelig lytter til hinanden og prøver at forstå hinanden. Kirsten Normann: Hvis ledelsen oplever medarbejdernes kritik af arbejdsforholdene som brok, så bliver kritikken ikke hørt. Men hvis medarbejderne klart og tydeligt giver udtryk for hvad de er utilfredse med og hvad der ikke fungerer, er det svært for ledelsen ikke at høre efter. Munde og ører passer ikke sammen Thomas Medom: Noget af det der gør dialogen svær, er at vi har så forskellige kulturer i Sundhed og Omsorg. Når universitetsuddannede og sosu-hjælpere skal i dialog, er det ikke altid at munde og ører passer sammen. Jeg oplever ikke at folk er bange for at sige hvad de mener, men hvis de ikke synes de bliver hørt, så opgiver de at prøve. Jeg tror at loyaliteten meget har været rettet opad i systemet; men lederne skal være bedre til at lytte til medarbejderne. En vej at gå er at uddanne lederne bedre i personaleledelse og konflikthåndtering. Og så skal den øverste ledelse udsende nogle klare signaler om at vi mener det med åbenheden. Kirsten Normann: Lederne har jo også ledere, og det skaber let en blokering for kommunikationen. I dag får lederne primært anerkendelse for at have styr på økonomien, men en flok gode og dygtige medarbejdere burde være den største drivkraft for en leder. Thomas Medom: Der har været et stort behov for at have fokus på økonomien, på grund af de mange sparerunder, men fremover skal vi satse mere på fagligheden. Vi kunne fx fjerne resultatlønnen til lederne og så lade pengene gå til deres team i stedet for. Og vi skal holde fast i den udvikling vi har i Sundhed og Omsorg, med færre ledere, i modsætning til i resten af kommunen. Arbejdstilrettelæggere skal have store ører Kirsten Normann: Medarbejderne er i hvert fald meget afhængige af at dem, der tilrettelægger arbejdet, har store ører. God arbejdsplanlægning kan gøre meget med hensyn til at skabe ro omkring det daglige vores magasin november

6 efter strejken Normann: "Sosu-personalet bør være krumtappen i kontakten, også i forhold til de pårørende." Medom: "Der har været for meget fokus på besparelser og rationaliseringer og effektivitet, men vi skal ind og prioritere kerneopgaverne - velfærd, tid, bløde værdier." arbejde. Hvis medarbejderne skal kunne hjælpe borgerne bedst muligt, skal de kende dem godt, altså komme hos de samme borgere hver gang. Det giver også roligere borgere, end når medarbejderne skal være fleksible og kunne sættes ind over det hele. Det er simpelthen ikke effektivt med så mange forskellige kontakter til borgerne. Sosu-personalet bør være krumtappen i kontakten, også i forhold til de pårørende. Grib Hverdagen skal bredes ud Thomas Medom: Vi har en målsætning om at borgerne så vidt muligt skal have hjælp af det personale de kender i de faste team. Grib Hverdagen er baseret på det princip den sammenhængende indsats, hvor omdrejningspunktet er den enkelte borger. Det er en socialt ansvarlig tankegang, og vi er ved at udbrede metoderne til andre dele af hjemmeplejen og også til andre afdelinger i kommunen. Derfor vil vi også tilbyde sosu-hjælperne et kompetenceløft i form af efteruddannelse i fx den rehabiliterende måde at arbejde med borgerne på. Kirsten Normann: Jeg mener at Frit Valg har skadet vores måde at arbejde og tænke på i hjemmeplejen. Hovedformålet er at holde borgerne væk, men det er ikke i de private leverandørers interesse, og i dag konkurrerer vi nærmest med dem om at have flest borgere. Praktisk hjælp skal ikke udføres af ufaglærte. Rehabilitering starter med den praktiske hjælp i samspil med borgeren hvis du tager støvekluden, så tager jeg støvsugeren, og så bliver vi hurtigt færdige og kan nå en kop kaffe. Hvis den tankegang skal lykkes, er der brug for pædagogiske kompetencer og en faglighed, som en ufaglært ikke har. Thomas Medom: Jeg tror det er på tide at vi åbner diskussionen om ældrepleje, ikke bare i Aarhus, men på landsplan. Der har været for meget fokus på besparelser og rationaliseringer og effektivitet, men vi skal ind og prioritere kerneopgaverne - velfærd, tid, bløde værdier. n 6 vores magasin november 2012

7 Mindre dokumentation mere tid med borgerne Et af de dialogpunkter, der er aftalt mellem Sundhed og Omsorg og FOA, er: Væk med unødig dokumentation. Normann: Jeg mener at Frit Valg har skadet vores måde at arbejde og tænke på i hjemmeplejen." Thomas Medom: Vi sætter gang i Kontrolfri Zone version 2.0. Den første runde, som kørte for et par år siden, gav et rigtig godt resultat, men sådan noget skal holdes ved lige. Vi starter med et par workshops, hvor en gruppe medarbejdere kommer med input til hvordan vi kan rydde op, med udgangspunkt i at en regel eller dokumentation er unødvendig indtil det modsatte er bevist. Dokumentation er jo ikke pr. definition unødvendig, men vi har været gode til at oprette kontrolfunktioner for at få overblik, som så lever videre i organisationen, og vi vil helt sikkert finde mange ting der kan afskaffes uden videre. Konkrete initiativer Væk med unødig dokumentation En ny runde af Kontrolfri Zone sættes i gang. Minitræf med medarbejdere som giver input til hvordan der kan ryddes op i regler og dokumentation. Der lægges en plan for hvordan lokalcentrene konkret kan afskaffe unødvendig dokumentation. Åbenhed Uddeling af åbenhedspris til et team og en teamleder der både kan åbne munden og lytte med åbne sind. Er du arbejdsglad? årlige mikromålinger med max. 5 spørgsmål om arbejdsglæde. Tillidsrepræsentant-træf med rådmanden om åbenhed, samarbejde og inddragelse. Kompetenceløft Tilbud til medarbejderne om kurser i fx Grib Hverdagen, styrket borgerkontakt, smertelindring og den svære samtale. Tilbud til arbejdsmiljørepræsentanterne om kurser i velfærdsteknologi og psykisk arbejdsmiljø. Kirsten Normann: Et godt eksempel er visitationen til bleer. Den blev indført, fordi bleforbruget på et tidspunkt steg voldsomt, for at finde ud af hvad grunden var. Det var fint nok men funktionen er der stadigvæk, selv om der vel ikke er nogen der tror at medarbejderne bruger flere bleer end der er behov for. Thomas Medom: Vi skal i hvert fald ikke holde fast i kontrol og dokumentation fordi vi er bange for at begå fejl. I en så stor virksomhed med så mange menneskelige kontakter hver dag vil der selvfølgelig ske en smutter af og til, og det har vi et fælles ansvar for at få omverdenen til at forstå. Det væsentlige er at vi bruger mindre tid på at dokumentere og mere tid på kerneopgaverne, sammen med borgerne. n vores magasin november

8 rejseholdet Ledetrådsagent og teamleder: Makkerskab uden manual men med kontrakt Fra 6. august til 6. september havde teamleder Tine de Place på Abildgården ledetrådsagent Nynne Døssing Jakobsen koblet på en måned fyldt med energi, ideer, refleksion og forandring. tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen/fotografhuset Gensynsglæden er til at få øje på, da Tine de Place og Nynne Døssing Jakobsen mødes på førstnævntes kontor på Lokalcenter Abildgården. Store smil og knus viser at de begge to har haft positivt udbytte af Nynnes måned hos Tine og hendes team. Da min viceområdechef gav mig tilbuddet om at få en ledetrådsagent, tog jeg imod det med kyshånd! Siger Tine. Det har været en meget spændende måned, hvor jeg hver dag fik nye vinkler og ideer af Nynne, ting som jeg kunne arbejde videre med. Og Nynne supplerer: Det gode ved det her projekt er at der ikke er manualer. Vi har ingen mål, som vi skal nå i løbet af den måned, vi er ude, og mit succeskriterium er at hvis jeg bare kan skabe én positiv bevægelse, så er jeg tilfreds. Kontrakt Inden Nynne rykkede ud på Abildgården, havde hun en snak med Tine om, hvad hun gerne ville have hjælp til. Tine valgte at fokus navnlig skulle være på processen med at samle tre team til to. Vi indgik en kontrakt, før jeg begyndte, så vi var enige om hvad der skulle foregå, og hvordan og jeg kiggede også på andre ting end samlingen af de tre team, siger Nynne. Det er det, hele forløbet handler om at møde op med åbne, nysgerrige, undrende øjne, stille spørgsmål og komme med inspiration. En fælles rejse Man kommer ud af den daglige rille og væk fra de faste vaner og finder andre måder at arbejde på. Det har været en fælles rejse for mig, for teamet og for Nynne, siger Tine. Hun har ikke været fluen på væggen, hun har fået øje på ting som jeg ikke selv kunne se, og hun har 8 vores magasin november 2012

9 blandet sig aktivt! Men jeg har ikke følt mig gået for nær én eneste gang. Vi havde aftalt, at jeg kunne tage time-out, hvis jeg havde brug for det, men nej jeg har taget alt det til mig, jeg overhovedet kunne. Det er jo en gave at få en ekspert i ledetrådene ud, som kan hjælpe med at få snakken om dem i gang med medarbejderne. Det burde alle teamledere have lov til med jævne mellemrum. Jeg synes også det er dejligt at have tid til at arbejde metodisk med sig selv. Refleksionen over den måde, man arbejder på, drukner jo let i opgaverne i dagligdagen. Men når ledetrådsagenten er her, så bliver det okay, siger Tine de Place. Nynne gav Tine et æg Nynnes måned på Abildgården sluttede med at hun afleverede et æg, som det hedder på ledetrådsagentsprog en elektronisk afrapportering af hendes observationer hvad har hun set, hvad er der allerede sat i værk, hvad kunne man gøre fremadrettet. Kombineret med strateginotatet og teamets job- og fagprofiler er ægget et meget innovativt værktøj, som Abildgården kan arbejde videre med. Nu er det så os der skal udruge ægget!, som Tine formulerer det. n Fakta Direktionerne i de ni områder har udpeget ni ledetrådsagenter til sammen kaldet Rejseholdet der fra 1. marts i år, efter nogle ugers oplæring, er taget ud i team rundt om på lokalcentrene for at tage et tjek på hvordan arbejdet med ledetrådene fungerer, og for at forædle på den gode teamledelse. Agenterne, der selv er teamledere, skal tilbage som teamledere til januar, efter arbejdet på Rejseholdet. I løbet af det år, de er på Rejseholdet, er de ude på besøg fem gange. Hver besøg varer ca. en måned ad gangen. Formålet er kortlægning, erfaringsopsamling, innovativ tænkning og konkrete forslag til forandring, som understøtter det der er set, hørt og oplevet under besøget og som giver mening for det enkelte team og teamlederen med ledetrådene for øje. Ordningen fortsætter med nye agenter i 2013 og 2014, sådan at omkring 150 team eller 80 % af samtlige teams vil have haft ledetrådsagenter på besøg med udgangen af vores magasin november

10 rejseholdet Køkken fik sjæl tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen/fotografhuset En ledetrådsagent arbejder med mange forskellige metoder, både reflekterende og mere praktisk, og et meget konkret resultat af Nynnes tilstedeværelse på Abildgården er re-design og besjæling af teamets køkken. Det startede med at Nynne tog billeder af teamets lokaler, og de viste at rummene blev brugt til alt muligt andet end det de var indrettet til. Lokalerne blev brugt til lagerplads og opbevaring og understøttede ikke de funktioner, som en arbejdsplads har brug for personalerum, pauserum, dokumentation og disponering m.m., fortæller Nynne. Jeg foreslog dem at tage fat på køkkenet det var nemt at gå til, et neutralt sted, som ingen havde og så gik medarbejderne ellers i gang i bedste Fra skrot til slot - stil med at besjæle køkkenet, så det blev et hyggeligt og rart pauserum. Man skal fejre sine succes er, og det gjorde teamet, med pindemadder og skåltale. Og den positive bevægelse, som er Nynnes succeskriterium, var sket. n Vær åbne og lydhøre Nynne Døssing Jakobsen Tine de Place var Nynne Døssing Jakobsens fjerde opgave som ledetrådsagent, og da hun bliver bedt om at beskrive den perfekte teamleder, kommer svaret hurtigt: Den perfekte teamleder har forberedt sig på, at ledetrådsagenten skal komme, har tænkt nogle tanker og er samtidig parat til noget nyt og vil gerne rykke sig. Og baglandet skal være i orden. Direktionen og ikke mindst medarbejderne skal være med på det. Man skal åbne op og være lydhøre over for nye tanker og ideer. Ledetrådsagenten skal også være lydhør! kommer det prompte fra Tine de Place. Hun skal ikke komme og være bedrevidende og sige: Du skal gøre sådan! Og det har Nynne bestemt heller ikke gjort. Det er vigtigt at ledetrådsagenten og teamlederen får lavet en ordentlig kontrakt om hvordan de skal samarbejde, tilføjer Nynne. Sådan en kontrakt er helt individuel og den foregår altid på værts-teamlederens platform. Det er også vigtigt at huske at vi hverken er ekstra hænder eller reservechefer. Vi er konsulenter, der observerer, inspirerer og rådgiver. Mistænksomme medarbejdere og bekymrede teamledere tekst ingrid terkelsen tina de place Selve ordet ledetrådsagent kan sætte tanker i gang om en person der kommer og spionerer. Det har Nynne også oplevet: Især medarbejderne kan være lidt mistænksomme i starten. Hvad er nu det her for noget når vi nu skal 10 vores magasin november 2012

11 Medarbejder i teamet: tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen/ fotografhuset Godt med et par nye øjne Hvad har besøget af ledetrådsagent Nynne Døssing Jacobsen betydet for de otte medarbejdere i teamleder Tine de Places team? Vi har spurgt en af dem, sosu-hjælper Dorthe Cramer: var godt med en udefra, der kunne se tingene med nye øjne og sætte Det nogle andre vinkler på. For eksempel var Nynne med til at vi fik sat vores personalekøkken i stand. Hun var også med en af os ude i marken, men ellers var hun mest sammen med teamlederen og med til vores møder og sådan. Nogle dage lyttede hun bare, andre gange kom hun med ideer og forslag til hvad vi kunne gøre, med afsæt i ledetrådene. Vi har dem hængende på væggen, og hun brugte dem som redskaber. Vi har arbejdet med ledetrådene i et par år nu og er meget bevidste om at bruge dem i det daglige arbejde. De er gode at have, også i forhold til Grib Hverdagen, som vi arbejder meget ud fra det hænger jo sammen. Jeg har været med i både ledetrådene og Grib Hverdagen fra starten, og jeg tænker ikke meget anderledes nu end før ledetrådsagenten var her. Jeg synes heller ikke Tine har forandret sig eller gør tingene anderledes. Men hun siger selv at det har været meget lærerigt at have Nynne, og det kan jo være at hun tackler tingene anderledes, hvis der opstår problemer i teamet eller med en borger. n spare, hvorfor bruger de så penge på det? Nogle af teamlederne var også bekymrede i starten, men der bliver gjort et stort nummer ud af at parre os rigtigt, så kemien er i orden. Vores projektchef, Nikolaj Henningsen, gør et meget grundigt forarbejde, så matchet mellem værtsteamleder og ledetrådsagent opfylder flest mulige succeskriterier. Og vi kommer ikke ud i vores eget, gamle område og ikke ud til teamledere, som vi kender privat. En af vores forcer er faktisk at vi intet ved om det sted vi kommer ud til. Og begynder de gode historier om os jo også at gå rundt! Så bekymringen og den kritiske indstilling er endt med en fest, og vi får mange roser fra både medarbejdere og ledere. n vores magasin november

12 rejseholdet Projektchefen fortæller År et med Rejseholdet tekst nikolaj henningsen foto Allan witte Rejseholdets 9 ledetrådsagenter er på en dannelsesrejse i Sundhed og Omsorg. Opgaven er at stille sig åbent og positivt nysgerrig over for praksis, og det gøres gennem kunsten at stille de rigtige spørgsmål og ikke at docere de rigtige svar. Det handler om at finde ind til den gode praksis og den personliggjorte omsorg. De gør sig erfaringer og indsamler viden, der kan være med til at videreudvikle såvel teamredskabet som teamledernes virke, samt komme bagom hverdagens dilemmaer. Forandring og forankring Ledetrådsagenterne beskriver undervejs den gode praksis, de både møder og skaber, i en logbog, som efterhånden vokser sig til en håndbog i succeser. Efter hvert af de fem besøg, en ledetrådsagent kommer ud på, fremlægger hun, sammen med den pågældende værtsteamleder, de fælles observationer og refleksioner over for områdets direktion. Direktionerne bliver beriget, og de får et input, der umiddelbart kan handles på. Fokus er således ikke blot på forandringstiltag, men også på hvordan tiltagene kan forankres. Jeg har haft den fornøjelse at besøge samtlige de teamledere, der har haft besøg af en ledetrådsagent i år, og det er min fornemmelse, at ledetrådsagenterne lykkes, når de er på besøg ude i områderne. Som ledetrådskonsulent er det vigtigt, at man kan tilsidesætte egne følelser og synspunkter, når teamlederen står med udfordringer, man ganske sikkert kan nikke genkendende til. Ledetrådsagenten skal kunne handle empatisk og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og være med til at fremme konstruktive løsninger, sammen med teamet og teamlederen. Min oplevelse er, at de bruger tid og energi på at hjælpe med at nedbryde et problem eller en opgave til forståelige dele. At de er med til at oversætte ledetrådene ind i en daglig kontekst, så de giver mening og bliver konkrete. For teamlederen og sammen med medarbejderne. Hvordan kan ledetrådsagenterne undgå at blive vurderende eller kontrollerende? Ved at lytte opmærksomt og stille spørgsmål, der opleves som befordrende og hjælpsomme, samtidig med, at de tydeligt giver udtryk for værdierne i ledetråde og vurderinger på en fair og fremadrettet måde. En ledetrådsagent tager tid! Så langt, så godt; men der er også forhindringer på vejen. En af de største er tid! Min oplevelse er, at det tager tid, kræver tid at have en ledetrådsagent på besøg. Teamlederne fortæller alle, at agenterne insisterer på, at medarbejderne og teamlederen tager et klart ejerskab til de opgaver og de aftaler, der er indgået og det kræver tid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at engagementet er der men tiden til at reflektere over vaner, mønstre og traditioner før man kan forandre sig eller erstatte arbejdsrutiner med nye, mere hensigtsmæssige kræver tid, og den er ikke altid let at finde i et stramt, pakket hverdagsprogram. Så det er også udfordrende at ha en ledetrådsagent på besøg. Og helt sikkert også besværligt, for ledetrådsagenterne holder jo teamlederen ansvarlig på en konstruktiv og udfordrende måde, og det kan da godt være besværligt at ha sådan en gæst rendende rundt og udfordre en! Et enkelt eksempel: Når man skal gå på rov i andres domæner og arbejde tværfagligt, kræver det mere end bare at sætte personer sammen i en gruppe. De skal arbejde som et hold, og der er stor forskel på de to ting. Jeg tror da også, der er medarbejdere, der tænker det kan være besværligt for de udfordrer jo også dét, man kan kalde de defensive arbejdskulturer ved at insistere på, at medarbejderne tager ansvar. n 12 vores magasin november 2012

13 Fakta Grib Hverdagen henvender sig til borgere i Aarhus Kommune, som tidligere har klaret sig selv og nu efterspørger pleje og praktisk hjælp i hverdagen eller til borgere, der lige er blevet udskrevet fra hospitalet. Efter kontakten til hjemmeplejen får deltageren lagt en plan for træningen. Planen lægges i samarbejde mellem borgeren og et tværfagligt team, som følger træningen med det formål at styrke borgerens selvhjulpenhed. er et hit tekst helle erenbjerg foto allan witte Tryghed, tilfredshed og muligheden for igen at klare sig selv i hverdagen. Det er de opløftende resultater af den særlige indsats for rehabilitering, som Aarhus Kommune igennem de sidste to år har tilbudt borgere, der har henvendt sig for at få hjælp. Grib hverdagen hedder indsatsen, som nu overgår til fuld drift. Ved at tilbyde intensive forløb med genoptræning og rehabilitering frem for traditionel hjemmehjælp, og med udgangspunkt i borgernes egne mål og behov, får borgerne hjælp til at kunne klare sig selv. Og at dømme efter borgernes tilbagemeldinger og på resultaterne, er det den helt rigtige vej at gå. Med udsagn som: Det er det bedste, der er sket i mit liv og Jeg troede, at jeg aldrig skulle komme op af sengen igen, men det kom jeg understreger deltagerne, at netop det intensive forløb med fokus på Indsatsen virker Ud af de 1837 aarhusianere, som indtil nu har deltaget i et forløb i Grib Hverdagen, er 37 procent blevet helt selvhjulpne. Af de 1837 borgere har hver tredje været i alderen Den yngste deltager har været 18 år mens den ældste har været procent af deltagerne vurderer selv, at de har mærket en markant forbedret i funktionsevne i hverdagen. Og ud fra de målinger, der bliver lavet i starten og slutningen af et forløb, er der tale om, at 70 procent af Intensiv rehabilitering i stedet for traditionel hjemmehjælp er fremtiden i Aarhus Kommune. Det viser resultaterne af det store, toårige udviklingsprojekt Grib Hverdagen, hvor intensive trænings- og genoptræningsforløb har hjulpet fire ud af ti ældre til at blive helt selvhjulpne. deltagere viser en markant forbedret funktionsevne. Aarhus vil gå hele vejen Blandt andet derfor bliver udbredelsen af den rehabiliterende indsats nu fremtiden i Aarhus Kommune. Og som en del af budgetforliget 2013 ønsker partierne bag forliget at udbrede den rehabiliterende indsats til at omfatte andre målgrupper. Derfor er Sundhed og Omsorg blevet bedt om at komme et udspil til, hvordan man kan bruge metoderne fra Grib Hverdagen til at hjælpe andre grupper af borgere. n vores magasin november

14 Offentlig-privat samarbejde på Bøgeskovhus nye veje i udviklingen af lokalcentrene tekst ingrid terkelsen Den 12. september besluttede Aarhus Byråd, at plejeboligerne på Bøgeskovhus i Viby fremover skal drives i samarbejde med en privat aktør i et såkaldt offentlig-privat samarbejde. Et næsten enigt byråd støttede op om indstillingen. I en del høringssvar blev udtrykt kritik, især over beslutningen om ikke at give eget bud. Byrådet vedtog at der ikke skal gives eget bud, da medarbejderne ellers ikke ville kunne inddrages i den videre proces. Det offentlig-private samarbejde omkring Bøgeskovhus har i foråret 2012 været drøftet ad flere omgange i HMU. Den efterfølgende proces vil også blive fulgt af HMU via en nedsat HMU arbejdsgruppe. En anderledes proces Innovation og læring er omdrejningspunktet for det fremtidige samarbejde. Projektet starter derfor også et andet sted end sædvanligt. Første skridt bliver inddragelse af beboerne, pårørende, medarbejderne, andre i lokalområdet, de frivillige samt de potentielle leverandører. De skal alle være med til at forme ønsker til fremtidens Bøgeskovhus. I skrivende stund sidder projektledelsen sammen med proceskonsulenter fra PriceWaterhouseCoopers og KLs konsulenter og planlægger processen. Det er valgt at bruge eksterne ressourcer ud fra ud fra en betragtning om at hvis resultatet skal være noget andet end det plejer, så skal processen også tænkes anderledes. Det kræver, at vi bliver udfordret undervejs. Innovation og læring Formålet med samarbejdet er at opnå læring om nye måder at drive plejeboliger og lokalcenter på. Der sker meget udvikling af lokalcentrene, men med dette skridt sættes fokus på læring via samarbejde med organisationer uden for den kommunale verden. Erfaringerne fra Bøgeskovhus skal bruges på de øvrige lokalcentre. Medarbejderne på Bøgeskovhus vil blive inddraget i processen, der leder frem til etableringen af samarbejdet. Samarbejde Et offentlig-privat samarbejde på Bøgeskovhus bliver en ny måde at samarbejde på. Samarbejdet kommer som minimum til at omfatte plejeboligerne. I processen vil det blive afklaret om samarbejdet også skal omfatte hjemmeplejen og andre funktioner tilknyttet Lokalcenter Bøgeskovhus. n 14 vores magasin november 2012

15 Tidligere har forvaltningens topchefer flere gange været ude at snuse til virkeligheden på lokalcentrene. Nu er det de administrative medarbejderes tur. tekst ingrid terkelsen foto chili (arkivfoto) Tomme skriveborde tre dage i november Sundhed og Omsorgs forvaltnings-medarbejdere drager ud i praksis for at mærke kerneopgaverne på egen krop og styrke sammenhængskraften i organisationen Den centrale administration i Sundhed og Omsorg holder lukket november. De administrative medarbejdere i Frichsparken og på rådhuset er nemlig ude i praktik på bl.a. lokalcentrene, i plejeboligerne og i DemensCentrum Aarhus. Administrationens opgave er at understøtte og servicere frontmedarbejderne, så de kan løse kerneopgaverne og hjælpe borgerne effektivt og med høj kvalitet. Og den bedste måde at sikre det på, er at administrationsmedarbejderne kender frontmedarbejdernes hverdag på deres egen krop, fortæller fungerende rådmand Thomas Medom (SF), som er ophavsmand til initiativet. Tidligere har sundheds- og omsorgsrådmanden, direktøren og de øvrige topchefer flere gange været i marken, hvor de bl.a. har været sosu-hjælpere og arbejdet i lokalcentrenes caféer og vaskerier. Nu skal chefernes gode erfaringer altså bredes ud til deres administrative stabe. I Sundhed om Omsorg arbejder vi hele tiden på at finde nye og bedre måder at samarbejde på om løsningen af opgaverne, så derfor skal medarbejderne i forvaltningen ud at se og mærke, hvordan dagligdagen er, og hvordan de kan justere og udvikle deres service, så den understøtter varetagelsen af kerneopgaverne endnu bedre, siger Thomas Medom. I skrivende stund slutningen af oktober - er der en række praktiske detaljer omkring fx ønsker til praktiksteder og omkring nødbemanding og telefonpasning, som skal afklares. Efter de tre dage i marken bliver der samlet op på medarbejdernes oplevelser, erfaringer og refleksioner, så de kan blive omsat i konkrete initiativer til at forbedre samarbejdet og styrke netværket og sammenhængskraften mellem de administrative medarbejdere og frontmedarbejderne. n vores magasin november

16 Besjæling Aarhus Byråd har afsat penge til at besjæle plejehjem. Selv om de 13 mio. besjælingskroner først bliver udmøntet i 2017, så er der god grund til allerede nu at gå i gang. Men i gang med hvad? For hvad betyder besjæling egentlig? Besjæling tekst anne klindt foto Thomas Knoop Øjnene skimmer overskrifterne, imens der scrolles ned igennem velkendte begreber i det netop vedtagne budgetforlig for : Investeringsmodeller, omprioriterings- og bufferpulje, energioptimering...osv. Men der er også helt nye begreber. Et af dem står på side 31: Besjæling af plejehjem. I budgetforligets forklarende tekst står: At flytte ind i en plejebolig markerer ofte den sidste fase af livet. Med til den gode omsorg hører også behagelige omgivelser, farverighed, god æstetik samt liv og hyppige familiebesøg. Forligspartierne forslår, at samtlige Aarhus Kommunes plejehjem gennemgår et forskønnelseseftersyn, så af plejehjem både interiør og eksteriør understøtter tanken om hjemliggørelse, sjæl og gæstfrihed. Konkret foreslår forligspartierne, at der afsættes en pulje på 13 mio. kr. i 2017 til forskønnelse og hjemliggørelse. Det foreslås også, at pårørende og relevante eksterne fagfolk inddrages. Sundheds- og omsorgsudvalgets medlemmer bliver rådgivende ved udmøntningen af puljen. Thomas Medom om besjæling: Besjæling det lyder som noget fra et H.C. Andersen eventyr. Men når jeg snakker om besjæling, så handler det om fokus på noget af det, som er rart. Noget af det, der normalt måske ikke er så stor fokus på i politik og organisationer. Vores plejehjem skal være et godt sted at bo, og hverdagen skal være hyggelig. Vi har i budgetforliget fået 13 mio. til besjæling af plejehjem. Det betyder, at vi har mulighed for at kigge på og forbedre vore rammer. Nogle er optaget af, at der skal være flere planter, dyr eller at vi skal kigge på indretning af gangene. I det hele taget nogle af de ting, som er med til at give en tryg sidste fase i livet. n 16 vores magasin november 2012

17 Har du et godt forslag til besjæling af plejehjem? Kontakt din nærmeste leder eller Thomas Medom Store vægfotos vækker minder og sætter gang i samtaler foto allan witte Faglighed besjæling Hvordan kan faglighed og besjæling forenes? Det er noget, som vi kommer til at drøfte meget i fremtiden. Men hvem siger, at det skal være svært? Lokalcenter Tranbjerg er blevet besjælet med kælegrisen Møffe. Men for at have hygienen i orden kan man lige spritte hænderne af med hånddesinfektion. Område Syd har i samarbejde med fotograf Mogens Greve og en sponsor, CEWE COLOR ApS, lavet et fotoprojekt, som har resulteret i 37 store vægfotos med motiver af naturen omkring Beder. Billederne giver fine muligheder for at vække minderne frem og sætte gang i samtaler i plejeboligerne på Kristiansgården. Projektet er et led i Område Syds arbejde med besjæling og Eden Alternative filosofien. tekst og foto anne klindt På kursus i Eden Alternative Personalet i Syd tager på kursus i Eden Alternative filosofien. En af de medarbejdere, som allerede har været af sted, er SOSUassistent Lone Hindborg fra Lokalcenter Tranbjerg: Jeg bruger input fra det 3 dages kursus rigtig meget i hverdagen. For eksempel havde vi en øvelse om, hvordan vi selv gerne vil have det på plejehjem. Ved mig kom ordet krydderier op. Og så slog det mig: Hold da op! Vi har jo kun salt og peber på lokalcenteret. Måske burde vi høre beboerne, om de kunne tænke sig andre krydderier. Kurset handler om at involvere beboerne så meget som overhovedet muligt. Vi er blevet enige om at holde husmøder hver anden måned, hvor vi spørger beboere, hvilke ønsker de har til indkøb, aktiviteter, rammerne osv. Beboerne har blandt andet besluttet, at vi skal have akvarium, flere gamle møbler med sjæl og boller og kakao ved særlige lejligheder. Hjemligheden er en vigtig del af Eden. Nu har vi fisk og egetræsmøbler med blyindfattede ruder fra genbrugsbutikker og musselmalet porcelæn, som vi dækker op med om søndagen. Vi giver beboerne mere plads, ved ikke at være så hurtige til at ordne det hele for dem. I stedet inviterer vi dem ved at spørge: Vil du hjælpe med opvask eller måske feje gulvet? Gå allerede i gang nu Lone Hindborg fodrer fiskene i det nye akvarium, som beboerne selv besluttede at anskaffe. tekst anne klindt Selv om pengene fra budgetforliget først bliver udmøntet i 2017, så gå allerede nu i gang. Der er meget, som kan gøres for små midler. Mange steder har man allerede taget hul på det. På denne side er nogle eksempler fra Område Syd. vores magasin november

18 erindringsbolig Åben mund og polypper Charlotte og hendes kollega Christine Ringsborg er tydeligvis berørte af oplevelsen. De følger overrasket med, stikker hovederne sammen, peger diskret og deler deres observationer. Snart knipser de løs med digitalkamera og mobil for at forevige beboernes klare momenter. Medarbejdernes følelsesmæssige engagement i disse mennesker er åbentekst anne klindt foto thomas knoop da op! Tænk hvad genkendelige ting kan gøre. Hold Hun sidder og fører en almindelig samtale og åbner op for minder og munterhed. Hun er ellers ikke socialt anlagt. Derhjemme på Kildevang ligger hun i sin seng og vil kun op til måltiderne. Ordene kommer fra SOSU-medarbejder Charlotte Jensen, som er med fire beboere på besøg i Den Gamle Bys erindringsbolig; en lejlighed indrettet som et middelklassehjem i 50 erne. De fire beboere, som alle lider af demens, ændrer efter ganske kort tids ophold i lejligheden adfærd. Først er de forvirrede og spørger om det samme igen og igen, men efterhånden indfinder roen og trygheden sig og beboerne snakker sammen om gamle dage. Besøg sætter mange tanker i gang 18 vores magasin november 2012

19 lys, og besøget sætter mange tanker i gang: Man ser jo tydeligt, at rammerne betyder meget. Når der bare er lange institutionsgange uden noget genkendeligt, så er det jo, at beboere bliver dørsøgende, siger Charlotte og tilføjer, at hun godt tænke sig at arbejde med fællesarealer på Kildevang og få lavet erindringskasser med temaer som skolegang, landbrug, legetøj og opdragelse. Beboerne blomstrede op, da de fik de gamle skolebøger i hænderne, udbryder hun begejstret. Charlotte er klar over, at rammerne og genstandene ikke gør det alene. Den Gamle Bys personale gør også meget for oplevelserne. De har tid og de skaber ro. Jeg lagde mærke til, at i det øjeblik, hvor en af Den Gamle Bys værtinder gav én beboer fuld fokus, så skete der for alvor noget, siger hun. n Forbløffelse og glæde står mejslet i ansigterne på medarbejderne, da de oplever nye sider af beboerne fra Kildevang. Værtinde Else (th) fra Den Gamle By: Vi spiller ikke komedie eller underholder. Vi giver bare opmærksomhed her i samtale med beboer fra Kildevang. vores magasin november

20 erindringsbolig Museumsinspektør i Den Gamle By Agnete A. Rasmussen: Ind med platter og den nussede lænestol tekst anne klindt foto thomas knoop Der er altid nogen, der begynder at snakke om platterne på væggen. Man kan mene om de gamle ting, hvad man vil, men de sætter noget i gang. Mange pårørende begår i misforstået godhed en fejl, når bedste skal på plejehjem og de i den anledning smider den gamle nussede lænestol ud, for den kan hun da ikke have med. De samme overvejelser skal man selvfølgelig gøre sig i forbindelse med indretning af fællesarealer på plejehjem. Professor i psykologi Dorthe Berentsen har gennemført sessioner, som viser, at mennesker med demens får flere detaljerede erindringer fra deres fortid, når de sidder i 1950 erlejligheden omgivet af de gamle ting sammenlignet med en kontrolgruppe, der får kaffe og hygger sig i et aktivitetscenter omgivet af moderne ting. Den positive effekt af et besøg i lejligheden rækker længere end at kunne genkalde sig oplevelser her og nu. Selv om et menneske med demens siger, at det ikke kan huske besøget i Den Gamle By, så kan besøget medvirke til en grundstemning af glæde. Den engelske psykolog Tom Kitwood peger på, at rammer, hvor man trives, har positiv indflydelse på udvikling af sygdommen. n 20 vores magasin november 2012

21 Besøget har sat mange tanker i gang om rammer og erindringskasser, siger Charlotte Jensen fra Kildevang her i gang med at forevige de fantastiske oplevelser med beboerne. Ikke komedie bare opmærksomhed Else en af De Gamle Bys værtinder - om værtinderollen: Vi spiller ikke komedie eller finder på en masse underholdning. Vi er bare os selv i 50 er tøj. Vi giver os tid til at snakke og retter opmærksomhed på gæsterne og deres interesser. Der skal også gerne være tid til stilhed og til at røre, dufte og grave erindringerne frem. Vi retter ikke årstal eller andre faktuelle fejl. Det drejer sig om at skabe en god oplevelse. Gratis SOSUkursus og besøg i erindringsbolig Tilmeld dig gratis kursus den 5. december i erindringsformidling for SOSUpersonale i Den Gamle By på: eller kontakt Tina Bak Findorf på mobil: eller mail for at høre nærmere. Som personalegruppe kan I også købe jeres eget kursus. Et besøg med en gruppe beboere koster 700 kr. for to timer inkl. kaffe, kage og værtinder. Max. antal deltagere: 10, herunder max. to kørestolsbrugere Se mere på: Ønsker I hjælp til, hvordan I kan arbejde med erindringsformidling? Kontakt Mette Brynskov på mobil eller mail Du kan google Dorthe Berentsen og Den Gamle By, hvis du vil vide mere om hendes forskning. vores magasin november

22 trivselsundersøgelse Trivsel og svarprocent i top Med en svarprocent på 75 og høj tilfredshed med arbejdet kan vi ønske os alle sammen TILLYKKE. Desværre kunne ikke alle medarbejdere være tilstede ved præmieoverrækkelsen, men de fremmødte havde allerede et forslag til, hvad pengene skal bruges til. Caféteam vandt forkælelsesdag Mange var med i trivselsundersøgelsens lodtrækning om en forkælelsesdag for teamet og en værdig vinder blev fundet. 81 procent af MSO's medarbejdere er 'meget tilfredse' eller 'tilfredse' med deres arbejde. Kun fem procent er 'utilfreds' og én procent 'meget utilfreds'. Det er af Thomas en utrolig stor glæde medom for mig at læse resultaterne fra så positiv en undersøgelse. Jeg kan endda konstatere, at tilfredsheden er steget væsentligt siden den forrige undersøgelse. At hele tre ud af fire medarbejdere har svaret er vel nærmest den største succes.det skyldes god forberedelse og information, god håndtering på arbejdspladserne og vigtigst af alt: at så mange af jer har valgt at svare. Tak for jeres bidrag! Besvarelsen er dog kun begyndelsen på arbejdet med at skabe bedre trivsel. Forude venter opfølgningen. Både på team- og afdelingsniveau. Brug resultatet til at drøfte, hvad der gør jer glade for jeres arbejde og hvad I kunne tænke anderledes. tekst anne klindt foto Anne klindt/anders Gejl Posen blev rystet godt, da vinderen af en team-forkælelsesdag skulle udtrækkes. Og vinderen blev.: De syv cafémedarbejdere i område Viby-Højbjerg. Stort tillykke. Da teamet skulle have den gode nyhed, valgte teamleder Jonna Pedersen at indkalde til et ekstraordinært møde under dække af, at der skulle snakkes økonomi. Det var derfor et noget undrende personale, der tog imod Rikke Stephensen (ansvarlig for trivselsundersøgelsens gennemførelse), da hun troppede op med et præmie-diplom i cafeen i Viby. Caféteamet må siges at være en værdig vinder af præmien, for allerede efter en dag havde alle medarbejdere udfyldt spørgeskemaet. Teamet kan vælge en forkælelsesdag inden for kategorierne: wellness, gastronomi og action. Blandt de tilstedeværende var der en klar præference for gastronomi: En god brunch eller frokost, hvor vi bare bliver serviceret det kunne være skønt! Det plejer jo at være os, der laver mad, disker op og rydder af, så vi kunne godt trænge til en dag, hvor vi kan læne os tilbage og nyde. Måske især efter december, hvor vi laver mad til rigtig mange julearrangementer, lyder det med et lettelsens suk over, at der stod præmie og ikke økonomi på mødedagsordenen. n Marie Schaarup Andersen fra SSK var lykkens gudinde, da der skulle trækkes lod om en forkælelsesdag for teamet blandt flere 100 teams. 22 vores magasin november 2012

23 tekst ingrid terkelsen Generationerne mødtes Den 1. oktober var national dag for mødet mellem generationerne, og Sundhed og Omsorg stod i den anledning bag en sand syndflod af arrangementer, hvor unge og ældre mødtes. På Koltgården fortolkede rapper Jonas Osvald Helmuth, så kaffeservietterne og tilhørernes ører blafrede, i plejeboligerne Bøgeskovhus 55 legede beboere og vuggestuebørn med en faldskærmsdug og på Havkær i Tilst mødtes ældre og yngre over et spil krolf. 1. oktober var også dagen hvor Aarhus Kommunes nye frivillighus blev officielt navngivet Folkestedet, for at markere at det ikke kun er for ældre, men for alle aldre. Unge og ældre dannede kæde omkring huset og slap balloner løs i den grå efterårshimmel over Aarhus. Og så var der kaffe, saftevand og kage på tværs af generationer. n Folkestedet navngives med balloner Generationernes dyst i krolf på Havkær Tv. generationer mødes på Bøgeskovhus. Th. Jonas rapper Osvalds gamle tekster. vores magasin november

24 Ny strategi Sundhed og Omsorg uddanner årligt op imod 1500 elever og studerende og sikrer dermed det fremtidige rekrutteringsgrundlag samtidig med, at vi som arbejdsgiver løfter en samfundsmæssig forpligtelse i forhold til unges uddannelse. I december 2011 vedtog Aarhus Byråd en ny uddannelsesstrategi for Sundhed og Omsorg. Strategien er et redskab til udvikling af uddannelsesindsatsen. Målene for denne er: At uddannelsen af elever og studerende er en prioriteret opgave, der varetages professionelt for uddannelse af elever og studerende At uddannelsesforløb er attraktive og af høj kvalitet - så flere søger og fastholdes i uddannelserne At elever og studerende uddannes, så de besidder de faglige og personlige kompetencer, som vores kerneopgaver kalder på og så vi sikrer, at vi i fremtiden kan ansætte kvalificerede kollegaer Hvad er der sket i de 10 måneder siden byrådet vedtog uddannelsesstrategien, og hvor langt er arbejdet med at omsætte ordene til handlinger? Her kan du læse om nogle af de initiativer, der er taget. n tekst helle rasmussen udviklingskonsulent, Personaleudvikling 24 vores magasin november 2012

25 Ny organisering af uddannelsesansvarlige Sundhed og Omsorgs nye struktur, der trådte i kraft pr. 1. januar 2012, betød en ny organisering af uddannelsesansvarlige: Alle ni områder har nu - som en del af stabene - en fuldtidsansat uddannelsesansvarlig, som kun beskæftiger sig med uddannelse af elever. Tidligere varetog de uddannelsesansvarlige ofte flere funktioner. Ønsket bag specialiseringen er en højere kompetence og effektivitet i funktionen. De uddannelsesansvarlige samarbejder i netværk om at udvikle fælles redskaber til brug i uddannelsen af elever. Uddannelsesudvalget har besluttet at uddannelsesansvarlige skal have uddannelse på masterniveau, og fra februar 2012 går flere uddannelsesansvarlige i gang med en masteruddannelse inden for uddannelse. Kvalitetsaftale om SOSUelevers praktik Uddannelsesudvalget har vedtaget en fælles kvalitetsaftale for SOSU-elevers praktik. Aftalen fastsætter fælles rammer for blandt andet vejledernes tidsforbrug på vejledningsopgaven. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed i forhold til vilkår for uddannelsesopgaven. Pr. 1. februar 2013 træder en ny organisering af praktikvejledningen af SOSU-elever i kraft. Den nye organisering betyder, at praktikvejlederfunktionen bliver en fast del at ens job og en funktion man varetager kontinuerligt. Praktikvejlederne skal vejlede flere elever ad gangen end de gør i dag, hvilket betyder at der fremover vil være færre vejledere. Formålet er at professionalisere praktikvejledningen for at skabe mere kvalificeret vejledning og en spændende karrieremulighed for SOSU-medarbejdere. I foråret 2013 vil der være kompetenceudviklingsforløb for praktikvejledere. I september besøgte Uddannelsesudvalget Favrskov Kommune for at høre om deres kompetenceudviklingsforløb for praktikvejledere. Det gav en masse gode idéer, som en arbejdsgruppe nu arbejder videre med. Ny organisering af praktikvejledning Klyngesamarbejde og studieunits Siden februar 2012 har ansvaret for uddannelse af professionsbachelorstuderende været placeret i klyngesamarbejde i Område Viby-Højbjerg. Helt konkret betyder det at der her er ansat tre uddannelsesansvarlige, der varetager koordineringen og udviklingen af uddannelsen herunder sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Et helt nyt projekt er etablering af studieunits i Sundhed og Omsorg. Studieunits kendes fra hospitalerne, men så vidt vides er det første gang at en kommune kaster sig over etableringen af tværfaglige studieunits. Planen er at der ca. tre steder i Sundhed og Omsorg etableres studieunits. Område Viby- Højbjerg er lige nu i gang med at ansætte en projektmedarbejder til formålet. Nyt uddannelsesudvalg Sundhed og Omsorg har fået et uddannelsesudvalg sammensat af chefer fra forvaltningen og områderne, vejledere og uddannelsesansvarlige. Udvalget er beslutningsdygtigt på uddannelsesområdet og sikrer derigennem en tværgående forankring af udviklingen på uddannelsesområdet. Udvalget træffer beslutninger om overordnede uddannelsesspørgsmål, og denne sammensætning sikrer at beslutningstagningen foregår koordineret og kvalificeret. vores magasin november

26 etnisk minoritetsbaggrund Fakta Hvornår har man etnisk minoritetsbaggrund? Når man har sine rødder i et ikke-vestligt land = alle lande uden for EU, det øvrige Vesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Meget få ledere har etnisk minoritetsbaggrund tekst ingrid terkelsen Aarhus Kommune har en målsætning om at ca. 10 procent af kommunens ansatte skal have etnisk minoritetsbaggrund. I Sundhed og Omsorg har vi nået denne målsætning ja, vi er endda oppe på 12 procent. Men på lederniveau er der meget langt til målet. Dykker man ned i Aarhus Kommunes personaleredegørelse, fremgår det at der er 18 ledere med etnisk minoritetsbaggrund i hele Aarhus Kommune. Det svarer til under 1 procent af det samlede antal ansatte med etnisk minoritetsbaggrund. I Sundhed og Omsorg er det, efter et ihærdigt efterforskningsarbejde, lykkedes at finde én teamleder med tyrkisk baggrund, som du kan møde her på siden Dette store misforhold vil man gerne gøre noget ved i Sundhed og Omsorg. Vi vil ikke nøjes med at skrive i jobannoncerne at vi ser mangfoldighed som en ressource, siger udviklingskonsulent Helle Rasmussen fra Personaleudvikling. Vi vil bruge mangfoldigheden, se forskelligheden som en styrke og udnytte de kompetencer, værdier, ideer og ressourcer, som mennesker med anden etnisk baggrund har og kan berige Sundhed og Omsorg med. Derfor vil jeg opfordre alle, der overvejer at gå ledervejen, til at gøre alvor af det. Brug fx MUS-samtalerne til at drøfte mulighederne. Og brug det lederafklaringsforløb og den lederaspirant-uddannelse, som vi tilbyder. n Fakta I Aarhus Kommunes strategi og handlingsplan for fremme af ligestilling og mangfoldighed har de enkelte magistratsafdelinger opstillet deres egne mål og indsatser. Et af Sundhed og Omsorgs mål er at andelen af ledere med etnisk minoritetsbaggrund skal afspejle andelen af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund. Lederafklaringsforløbet er for medarbejdere der ønsker at blive afklaret i forhold til at gå ledervejen. Lederaspirantuddannelsen Dit autentiske lederskab er et forløb for medarbejdere med lederfunktioner, som har lyst og evner til at blive leder. Læs mere om lederforløbene på Portalen, under Medarbejder - Kompetenceudvikling 26 vores magasin november 2012

27 Teamleder med tyrkisk baggrund: Jeg blev kastet ud i det! tekst Ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen/fotografhuset Susanne 33-årige Serin er en af de ganske få promille af ledere med etnisk minoritetsbaggrund i Sundhed og Omsorg. Hun er født i Danmark og har tyrkisk baggrund. Hun er uddannet sygeplejerske, og efter nogle år på sygehuset og i hjemmesygeplejen i Randers kom hun til Aarhus, først som barselsvikar i plejeboligerne i Ankersgade og derefter i plejeboligerne på Sandkåsvej i Aarhus V. Jobbet som teamleder blev hun nærmest kastet ud i: Min teamleder gik på barsel, og så spurgte de mig om jeg ville tage vikariatet. Det var egentlig ikke mit ønske, men jeg opdagede at jeg kunne kombinere det sygeplejefaglige med noget der interesserer mig meget, nemlig arbejdet med gruppedynamik, samtaler og konflikthåndtering, fortæller Susanne Serin. Efter barselsvikariatet fik Susanne Serin en fast stilling som teamleder for et halvt hundrede ansatte i plejeboligerne Sandkåsvej 41. Sideløbende med det er hun i gang med DOL diplomuddannelsen i offentlig ledelse. Det er utroligt spændende og lærerigt, det skal alle ledere bare på! siger hun. Baggrunden betyder noget Susanne Serins tyrkiske baggrund er ikke noget der fylder meget i hendes dagligdag, men den betyder alligevel noget. Vi har en del borgere og medarbejdere med anden etnisk baggrund herude, og jeg oplever at jeg nok har lidt større forudsætninger for at forstå hvordan de tænker og hvorfor de gør som de gør. Jeg er opvokset i den tyrkiske kultur og har i dag et ben i hver lejr. Jeg forstår og taler tyrkisk ikke flot og fejlfrit, men nok til, at jeg kan blive kontaktet når der er noget med en tyrkisk borger. Men samtidig er jeg meget bevidst om at holde lidt igen, så borgerne ikke får en særlig tilknytning til mig, på bekostning af medarbejderne. Susanne Serin har ikke for alvor oplevet noget negativt på jobbet på grund af baggrund. Man kan jo hverken se eller høre at jeg har udenlandsk baggrund, og det er måske en fordel. Jeg kan selv have et problem i forhold til de nogle af de gamle, danske traditioner, som er vigtige for mange af borgerne, men som jeg ikke kender godt nok. Men det er nu også mange af danske medarbejdere, der heller ikke gør navnlig de helt unge. Et spørgsmål om tid Susanne Serin er som nævnt en af meget få ledere med etnisk minoritetsbaggrund i Sundhed og Omsorg og i Aarhus Kommune i det hele taget. Jeg tror det er et spørgsmål om tid. Min generation og de næste generationer vil være meget mere opmærksomme på karrieremulighederne. Jeg har mange venner og veninder som er meget ambitiøse og uddanner sig så det skal nok komme. Og jeg vil i hvert fald opfordre andre med udenlandsk baggrund til at prøve lederjobbet af, hvis de får chancen. Kast jer ud i det! Se jeres baggrund som en fordel og vis jeres arbejdsplads at mangfoldighed er en styrke. n "Jeg er opvokset i den tyrkiske kultur og har i dag et ben i hver lejr," siger Susanne Serin vores magasin november

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere