Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Transkript

1 Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler & dagtilbud Børne- og Familiecenter Ungecenter (Hedebocentret) Andre aktører

2 Organiseringen Børn & Unge i Herning Kommune. Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Matrixorganisering: Tværfaglige områdeteams bestående Børne- og Familie-rådgivere, Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler & Dagtilbud

3 Herningmodellen Principper & Kernekomponenter Mindset og indsatstrappe Indsatser der matcher Max børn/unge per socialrådgiver med myndighed Tværfaglige områdeteams Færre rådgiverskift Forstærket opsporing og tidligere ind Fælles og forlæns ind i sagerne Tættere på Mere opfølgning Løbende videreudvikling Ambitioner & Resultater Mindre behov for anbringelser Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie & lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og i beskæftigelse En bedre og billigere indsats over for de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Bygger på Omlægning, Investering, Innovation og Viden Hernings evidensindsats, inklusionsindsats og Hernings Sverigesprogram til og med 2015 Forskning på området + monitorering og evalueringer af Hernings erfaringer og resultater i 3 repræsentative forsøgsdistrikter indtil 2015 Ramme og Retning, Jf. Tidlig indsats. Livslang effekt.

4 Tilbudsvifte Myndighedssagsbehandling Almenområdet

5 Mindsettet På både almenområdet og det specialiserede socialområde arbejdes udfra samme mindset: Alle har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den rette indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige døgnanbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser

6 Indsatstrappen Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om Den rette indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige døgnanbringelser anvendes plejefamilier

7 Hvad er anderledes? I Graviditetsbesøg Hyppigere ekstrabesøg i behovsfamilier i alle tre distrikter Flere behovsbesøg til gråzonefamilier, familier hvor der laves 50-undersøgelse Udvidet konsulentfunktion i daginstitutionerne i alle tre distrikter kendskab til hinanden Familiecentral Light Tættere tværfagligt samarbejde og sparring om (potentielle) sager med rådgivere og psykologer Øget bevidsthed om sundhedsplejen som sporhund sundhedsplejens rolle i at opspore de udsatte børn og familier Tidlig opsporing af behovsfamilier og hurtig inddragelse af BOF Fokus på systematik herunder målrettethed, koordination og rollefordeling i samarbejdet med rådgiverne Familierne er fælles i modsætning til dine/mine. Vi får et fælles sprog Øget fokus på ressourcetænkning herunder fx i familien, netværk, slægten og lokalområde, jf. tværfaglig indsatstænkning (fx morgencafeen i Brændgård x 3 pr uge)

8 Hvad er anderledes? II Dialog, Dialog, Dialog: Tættere samarbejde med skoler & dagtilbud på flere niveauer: Børn Grupper Skolen som helhed RCM samarbejdsaftaler med skoler RCM i dagtilbud Tidlig opsporing ved overgange, indskoling, udskoling m.m. Intensive indsatser for risikogrupper projekt ELEVator Samtaler med børn & forældre Oplæg, temadage, vidensdeling Psykologer på tværs differentieret praksis efter behov Tæt sparring med SOC & SUP i deres sager. Bidrage i sparring og sagsdrøftelser med viden om udviklingspsykologi, udviklingsforstyrrelser, diagnoser m.m. Proaktiv mødeledelse Afholdelse af inddragende netværksmøder

9 Hvad gør vi anderledes? III Tidlig indgang sagen direkte til fast socialrådgiver Tilgængelighed Sammenhæng én socialrådgiver Hyppig kontakt og opfølgning Samarbejde og inddragelse Myndighedsrollen har fået ny betydning Fælles opgaver på tværs af fagligheder Normale miljøer Fokus på skolegang Fleksible foranstaltninger og kreative løsninger Kontinuitet i forløb Mestring af eget liv Koldt hoved, is i maven & varmt hjerte etiske og faglige dilemmaer Tæt faglig ledelse Forudsætningen - sagstallet Høj kvalitet og større arbejdsglæde

10 Julie: Den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats Mindsettet Netværksmøder med inddragende netværksmetode (3 stk. på 4 mdr.) og prioriteret deltagelse af BOF, SUP og PPR Opstart efter første møde med 2 afklarende samtaler med sundhedsplejerske og vejledning Henvisning til projekt når cykelhjelm ikke er nok Tæt opfølgning og intern sparring PPR er med på netværksmøde og giver sparring til daginstitution. Fokus og inddragelse af netværk (Aftaler med Farmor og Mormor og deltagelse i netværksmøder) PREP Hvordan havde sagen måske været håndteret før? 50 lavet med mindre inddragelse og samarbejde med forældrene Få samtaler med forældre SUP og PPR ville ikke være involveret. Sagen ville måske ikke have prioritet.

11 Julie: Hvilken betydning havde det for Julie og forældre? Indsatsen opleves som en hjælp Familien oplever at der er sammenhæng i indsatsen Netværk i spil. Mindst mulig indgribende og normalt for barnet.

12 Gravid : Tidlig forebyggende indsats Mindset Anonym sparring v. intern distriktsmøde Evt. underretning Sundhedsplejerske graviditetsbesøg m. sagsbehandler Risikofaktorer hos forældre Fokus på netværket i graviditeten. Evt. aftaler med netværket. Ekstra sundhedsplejerskebesøg 1-2 gange ugentlig Baby DUÅ PREP Hurtig iværksættelse i forhold til indsats Hyppig opfølgning (interval 3-5 uger) Skrue op og ned for indsatsen ex. familiebehandling Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Underretning evt. først efter fødsel Samarbejde og koordinering ved netværksmøder Mindre sundhedspleje, mere familiebehandling.

13 Gravid : Hvilken betydning havde det for den gravide og forældre? En mere koordineret indsats Indsats i hjemmet. Mindre indgriben. Forældre oplever indsatsen som en hjælp

14 Jens: Den tidlige forebyggende indsats Mindsettet i sagsbehandlingen Tidligt ind og tæt opfølgning v. tegn på mistrivsel (højt skolefravær prioriteres) Hyppig kontakt og dialog med barn og familie (flere hjemmebesøg) Tværfagligt samarbejde med skolen (samspil UU-vejleder) Tværfagligt samarbejde med PPR og SUP (PPR og sundhedspleje i problemløsning og sparring) Mindst indgribende foranstaltning for familien/normalitet (ikke behov for familieterapi) Inddragelse af mor vedrørende ansvar for skolegang (socialrådgiverens besøg) Aktivt almindeligt hverdagsliv (fritidstilbud) Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Sagen havde ikke fået samme prioritet, da den kun handler om skolefravær Der havde ikke været samme tætte tværfaglige samarbejde og sparring. Socialrådgiveren havde afholdt et møde med moren med aftale om, at hun skulle støtte Jens i skolegang. Indkaldelse igen efter nogle måneder, for at følge op. Herefter evt. vurdering, at der skal familiebehandling til (processen tager nemt 6 måneder) Foranstaltning i form af længerevarende familiebehandlingsindsats eller FFT (Funktionel Familie Terapi)

15 Jens: Hvilken betydning får det for Jens og forældre? Den hurtige indsats fra socialrådgiveren gør at Jens og moren ikke skal på venteliste til en indsats. Man kommer hurtigt i gang med at tage fat om problemet Moren bliver inddraget og gjort ansvarlig for Jens skolegang (mindre klientgørelse) Indsatsen har været mindre indgribende for moren end en evt. familiebehandling, hvilket styrker hendes autonomi i forløbet Jens får hjælpemidler til at kompensere for sin ordblindhed

16 Simon: Indsats frem for anbringelse Mindsettet i sagsbehandlingen Tæt tværfagligt samarbejde og koordination (tæt samspil mellem Børne- og familiecenter, behandlingsog heldagsskole og socialrådgiver) Hyppig opfølgning og tæt kontakt (følger op på progression og tilpasser i forhold til indsatsens resultater (svært at få kontakt i hjemmet følges op øget samspil med heldagsskolen) Mindst indgribende foranstaltning (afventer beslutning om behov for anbringelse) Kombination af mindre indgribende indsatser/fleksibel løsning (MST og heldagsskole) Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Det ville ikke være muligt at lave udredningen uden anbringelse, da der var stor bekymring for børnene, og rdg. Ikke havde haft mulighed for tæt opfølgning og hurtig ændring i indsats. Simon og hans bror var sandsynligvis blevet anbragt og storesøster kommet på efterskole

17 Simon: Hvilken betydning får det for Simon, søskende og forældre? Børnene og forældre har fået en mindre indgribende indsats, der har haft fokus på støtte og vejledning i hjemmet og understøttet deres almindelige hverdagsliv Fleksible løsninger er fundet med flere parallelle indsatser for hhv. familien og Simon Simon kommer på heldagsskole, hvilket er tættere på et almindeligt hverdagsliv end en evt. anbringelse

18 Michael: Fra institution til plejefamilie Mindsettet i sagsbehandlingen Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Arbejde mod at Michael i alment hverdagsmiljø (fra institution til plejefamilie) Tidlig forebyggelse (forstærkning af indsatsen i form af ekstra foranstaltning til plejefamilie) Kontinuitet, mindre sagsbehandlingsskift (samme kontaktperson og socialrådgiver) Tæt dialog med forældre Der havde været sparsom tid til at inddrage og samarbejde med forældrene i samme omfang, så et frivilligt samtykke til fx udredning ikke var sikkert Havde ikke iværksat foranstaltninger til plejefamilien og måske risikeret sammenbrud

19 Michael: Hvilken betydning får det for Michael og forældre? Michael er kommet i en familie, hvor han er en del af et almindeligt hverdagsmiljø Han har forbedret sine evner for relationer og empati. Forældrene føler sig set og hørt

20 Lise: Anbringelse fra en start Sagsforløb 13-årig Lise i familie med massive sociale problemer, herunder periodisk alkoholforbrug. Aflastningsfamilie til den unge og familiekontaktperson til mor Tæt samarbejde med aflastningsfamilie + kontaktperson + skole ugentlig kontakt Børnesamtaler ca. 1 gang mdr. Samtaler med mor, ca. 1 gang pr. mdr., når der opstod behov. Den unge og mor var en del af en længerevarende proces på ca. ¾ år, hvor de gradvist blev bevidst om deres problematikker. Det endte med frivillig anbringelse i plejefamilie, hvor den unge formentlig kan blive boende i en længere periode. Der blev foranstaltet mulighed for supervision fra MTFC for at støtte plejefamilien bedst muligt.

21 Lise: Anbringelse fra start Mindsettet i sagsbehandlingen Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Tæt kontakt og opfølgning Den unge er i et normalmiljø (sammenlignet med institution) Øget dialog med skoletilbud og udførerled. Ikke mulighed for tæt opfølgning Svært at få et samarbejde med mor og ung. Resulteret i anbringelse uden samtykke Placeret på institution, hvor professionelle kunne varetage opgaven. Større risiko for sammenbrud pga. manglende samarbejde og erkendelse fra både mor og ung.