Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagsbehandling og kobling til almenområdet"

Transkript

1 Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler & dagtilbud Børne- og Familiecenter Ungecenter (Hedebocentret) Andre aktører

2 Organiseringen Børn & Unge i Herning Kommune. Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Matrixorganisering: Tværfaglige områdeteams bestående Børne- og Familie-rådgivere, Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler & Dagtilbud

3 Herningmodellen Principper & Kernekomponenter Mindset og indsatstrappe Indsatser der matcher Max børn/unge per socialrådgiver med myndighed Tværfaglige områdeteams Færre rådgiverskift Forstærket opsporing og tidligere ind Fælles og forlæns ind i sagerne Tættere på Mere opfølgning Løbende videreudvikling Ambitioner & Resultater Mindre behov for anbringelser Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie & lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og i beskæftigelse En bedre og billigere indsats over for de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Bygger på Omlægning, Investering, Innovation og Viden Hernings evidensindsats, inklusionsindsats og Hernings Sverigesprogram til og med 2015 Forskning på området + monitorering og evalueringer af Hernings erfaringer og resultater i 3 repræsentative forsøgsdistrikter indtil 2015 Ramme og Retning, Jf. Tidlig indsats. Livslang effekt.

4 Tilbudsvifte Myndighedssagsbehandling Almenområdet

5 Mindsettet På både almenområdet og det specialiserede socialområde arbejdes udfra samme mindset: Alle har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den rette indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige døgnanbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser

6 Indsatstrappen Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om Den rette indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige døgnanbringelser anvendes plejefamilier

7 Hvad er anderledes? I Graviditetsbesøg Hyppigere ekstrabesøg i behovsfamilier i alle tre distrikter Flere behovsbesøg til gråzonefamilier, familier hvor der laves 50-undersøgelse Udvidet konsulentfunktion i daginstitutionerne i alle tre distrikter kendskab til hinanden Familiecentral Light Tættere tværfagligt samarbejde og sparring om (potentielle) sager med rådgivere og psykologer Øget bevidsthed om sundhedsplejen som sporhund sundhedsplejens rolle i at opspore de udsatte børn og familier Tidlig opsporing af behovsfamilier og hurtig inddragelse af BOF Fokus på systematik herunder målrettethed, koordination og rollefordeling i samarbejdet med rådgiverne Familierne er fælles i modsætning til dine/mine. Vi får et fælles sprog Øget fokus på ressourcetænkning herunder fx i familien, netværk, slægten og lokalområde, jf. tværfaglig indsatstænkning (fx morgencafeen i Brændgård x 3 pr uge)

8 Hvad er anderledes? II Dialog, Dialog, Dialog: Tættere samarbejde med skoler & dagtilbud på flere niveauer: Børn Grupper Skolen som helhed RCM samarbejdsaftaler med skoler RCM i dagtilbud Tidlig opsporing ved overgange, indskoling, udskoling m.m. Intensive indsatser for risikogrupper projekt ELEVator Samtaler med børn & forældre Oplæg, temadage, vidensdeling Psykologer på tværs differentieret praksis efter behov Tæt sparring med SOC & SUP i deres sager. Bidrage i sparring og sagsdrøftelser med viden om udviklingspsykologi, udviklingsforstyrrelser, diagnoser m.m. Proaktiv mødeledelse Afholdelse af inddragende netværksmøder

9 Hvad gør vi anderledes? III Tidlig indgang sagen direkte til fast socialrådgiver Tilgængelighed Sammenhæng én socialrådgiver Hyppig kontakt og opfølgning Samarbejde og inddragelse Myndighedsrollen har fået ny betydning Fælles opgaver på tværs af fagligheder Normale miljøer Fokus på skolegang Fleksible foranstaltninger og kreative løsninger Kontinuitet i forløb Mestring af eget liv Koldt hoved, is i maven & varmt hjerte etiske og faglige dilemmaer Tæt faglig ledelse Forudsætningen - sagstallet Høj kvalitet og større arbejdsglæde

10 Julie: Den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats Mindsettet Netværksmøder med inddragende netværksmetode (3 stk. på 4 mdr.) og prioriteret deltagelse af BOF, SUP og PPR Opstart efter første møde med 2 afklarende samtaler med sundhedsplejerske og vejledning Henvisning til projekt når cykelhjelm ikke er nok Tæt opfølgning og intern sparring PPR er med på netværksmøde og giver sparring til daginstitution. Fokus og inddragelse af netværk (Aftaler med Farmor og Mormor og deltagelse i netværksmøder) PREP Hvordan havde sagen måske været håndteret før? 50 lavet med mindre inddragelse og samarbejde med forældrene Få samtaler med forældre SUP og PPR ville ikke være involveret. Sagen ville måske ikke have prioritet.

11 Julie: Hvilken betydning havde det for Julie og forældre? Indsatsen opleves som en hjælp Familien oplever at der er sammenhæng i indsatsen Netværk i spil. Mindst mulig indgribende og normalt for barnet.

12 Gravid : Tidlig forebyggende indsats Mindset Anonym sparring v. intern distriktsmøde Evt. underretning Sundhedsplejerske graviditetsbesøg m. sagsbehandler Risikofaktorer hos forældre Fokus på netværket i graviditeten. Evt. aftaler med netværket. Ekstra sundhedsplejerskebesøg 1-2 gange ugentlig Baby DUÅ PREP Hurtig iværksættelse i forhold til indsats Hyppig opfølgning (interval 3-5 uger) Skrue op og ned for indsatsen ex. familiebehandling Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Underretning evt. først efter fødsel Samarbejde og koordinering ved netværksmøder Mindre sundhedspleje, mere familiebehandling.

13 Gravid : Hvilken betydning havde det for den gravide og forældre? En mere koordineret indsats Indsats i hjemmet. Mindre indgriben. Forældre oplever indsatsen som en hjælp

14 Jens: Den tidlige forebyggende indsats Mindsettet i sagsbehandlingen Tidligt ind og tæt opfølgning v. tegn på mistrivsel (højt skolefravær prioriteres) Hyppig kontakt og dialog med barn og familie (flere hjemmebesøg) Tværfagligt samarbejde med skolen (samspil UU-vejleder) Tværfagligt samarbejde med PPR og SUP (PPR og sundhedspleje i problemløsning og sparring) Mindst indgribende foranstaltning for familien/normalitet (ikke behov for familieterapi) Inddragelse af mor vedrørende ansvar for skolegang (socialrådgiverens besøg) Aktivt almindeligt hverdagsliv (fritidstilbud) Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Sagen havde ikke fået samme prioritet, da den kun handler om skolefravær Der havde ikke været samme tætte tværfaglige samarbejde og sparring. Socialrådgiveren havde afholdt et møde med moren med aftale om, at hun skulle støtte Jens i skolegang. Indkaldelse igen efter nogle måneder, for at følge op. Herefter evt. vurdering, at der skal familiebehandling til (processen tager nemt 6 måneder) Foranstaltning i form af længerevarende familiebehandlingsindsats eller FFT (Funktionel Familie Terapi)

15 Jens: Hvilken betydning får det for Jens og forældre? Den hurtige indsats fra socialrådgiveren gør at Jens og moren ikke skal på venteliste til en indsats. Man kommer hurtigt i gang med at tage fat om problemet Moren bliver inddraget og gjort ansvarlig for Jens skolegang (mindre klientgørelse) Indsatsen har været mindre indgribende for moren end en evt. familiebehandling, hvilket styrker hendes autonomi i forløbet Jens får hjælpemidler til at kompensere for sin ordblindhed

16 Simon: Indsats frem for anbringelse Mindsettet i sagsbehandlingen Tæt tværfagligt samarbejde og koordination (tæt samspil mellem Børne- og familiecenter, behandlingsog heldagsskole og socialrådgiver) Hyppig opfølgning og tæt kontakt (følger op på progression og tilpasser i forhold til indsatsens resultater (svært at få kontakt i hjemmet følges op øget samspil med heldagsskolen) Mindst indgribende foranstaltning (afventer beslutning om behov for anbringelse) Kombination af mindre indgribende indsatser/fleksibel løsning (MST og heldagsskole) Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Det ville ikke være muligt at lave udredningen uden anbringelse, da der var stor bekymring for børnene, og rdg. Ikke havde haft mulighed for tæt opfølgning og hurtig ændring i indsats. Simon og hans bror var sandsynligvis blevet anbragt og storesøster kommet på efterskole

17 Simon: Hvilken betydning får det for Simon, søskende og forældre? Børnene og forældre har fået en mindre indgribende indsats, der har haft fokus på støtte og vejledning i hjemmet og understøttet deres almindelige hverdagsliv Fleksible løsninger er fundet med flere parallelle indsatser for hhv. familien og Simon Simon kommer på heldagsskole, hvilket er tættere på et almindeligt hverdagsliv end en evt. anbringelse

18 Michael: Fra institution til plejefamilie Mindsettet i sagsbehandlingen Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Arbejde mod at Michael i alment hverdagsmiljø (fra institution til plejefamilie) Tidlig forebyggelse (forstærkning af indsatsen i form af ekstra foranstaltning til plejefamilie) Kontinuitet, mindre sagsbehandlingsskift (samme kontaktperson og socialrådgiver) Tæt dialog med forældre Der havde været sparsom tid til at inddrage og samarbejde med forældrene i samme omfang, så et frivilligt samtykke til fx udredning ikke var sikkert Havde ikke iværksat foranstaltninger til plejefamilien og måske risikeret sammenbrud

19 Michael: Hvilken betydning får det for Michael og forældre? Michael er kommet i en familie, hvor han er en del af et almindeligt hverdagsmiljø Han har forbedret sine evner for relationer og empati. Forældrene føler sig set og hørt

20 Lise: Anbringelse fra en start Sagsforløb 13-årig Lise i familie med massive sociale problemer, herunder periodisk alkoholforbrug. Aflastningsfamilie til den unge og familiekontaktperson til mor Tæt samarbejde med aflastningsfamilie + kontaktperson + skole ugentlig kontakt Børnesamtaler ca. 1 gang mdr. Samtaler med mor, ca. 1 gang pr. mdr., når der opstod behov. Den unge og mor var en del af en længerevarende proces på ca. ¾ år, hvor de gradvist blev bevidst om deres problematikker. Det endte med frivillig anbringelse i plejefamilie, hvor den unge formentlig kan blive boende i en længere periode. Der blev foranstaltet mulighed for supervision fra MTFC for at støtte plejefamilien bedst muligt.

21 Lise: Anbringelse fra start Mindsettet i sagsbehandlingen Hvordan havde sagen måske været håndteret før? Tæt kontakt og opfølgning Den unge er i et normalmiljø (sammenlignet med institution) Øget dialog med skoletilbud og udførerled. Ikke mulighed for tæt opfølgning Svært at få et samarbejde med mor og ung. Resulteret i anbringelse uden samtykke Placeret på institution, hvor professionelle kunne varetage opgaven. Større risiko for sammenbrud pga. manglende samarbejde og erkendelse fra både mor og ung.

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Fra institution til familiepleje

Fra institution til familiepleje Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle

Læs mere

Socialrådgiverdage 2015

Socialrådgiverdage 2015 Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i Herning Kommune

Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i Herning Kommune Hvilken rolle spiller sundhedsplejen i Herning Kommune Hvorfor er sundhedsplejersken en vigtig profession - for familien - for samfundet For familien Vejleder med udgangspunkt i tidlig forebyggelse og

Læs mere

Indsatsområder & løsningselementer

Indsatsområder & løsningselementer Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen: Udviklingsplan for Børn og Unge, Herning Kommune Ambition Herning Kommunes ambition er at være blandt de bedste på området for børn og unge i socialt udsatte

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Anbringelse i slægt eller netværk

Anbringelse i slægt eller netværk Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Solrød-model, BDO-analyse m.m. Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Implementering af mindset og nye arbejdsgange Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Tidlig forebyggende indsats Private passere Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende

Læs mere

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler

Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse

Læs mere

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune Udviklingsplan Lige Muligheder Januar 2016 1 Forord I det følgende præsenteres Hvidovre Kommunes udviklingsplan for gennemførslen af projekt, Lige Muligheder.

Læs mere

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne

Læs mere

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER FAKTA OM KOMMUNEN Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER ANTAL BØRN Skoleområdet: 9.783 elever fordelt på 27 skoler 1 specialskole Dagtilbudsområdet 0-6 år: 4.231 børn fordelt

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Døgninstitutionerne nu og i fremtiden Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Hedebocentret Fælleskontor, Lykkesvej 18 Ledelse, administration, visitation Soc. Psyc. team 24/7 Mejeriet, Fasterholt:

Læs mere

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Strategisk ramme & Faglig retning Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på Sverigesteamet Børn og Unge August 2015 1 Indhold Tidsplan...3 Fase 1...4 Januar juni 2013...4 Fase 2...6 August 2013 december 2013...6 Januar 2014 juni 2014...11

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017

FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Notat Dato 24. maj 2017 HEN Side 1 af 6 Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Alle vinder ved, at kommunerne omstiller indsatsen til

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

KL s anbefalinger for kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. Vordingborg?

KL s anbefalinger for kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. Vordingborg? KL s anbefalinger for kommunernes arbejde med udsatte børn og unge Tilfør kompetencer tidligt i livet At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske gennem

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på Sverigesteamet Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet Status på Sverigesteamet Børn og Unge Januar 2015 1 Indhold Tidsplan... 3 Fase 1... 4 Januar juni 2013... 4 Fase 2... 6 August 2013 december 2013... 6 Januar 2014 juni

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Udviklingsstrategi Børn og Familie

Udviklingsstrategi Børn og Familie Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme

Læs mere

Tidlig Indsats Livslang Effekt

Tidlig Indsats Livslang Effekt Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen. Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken

Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen. Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt Formålet er at styrke det tidlige forebyggende

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

Notat MHF/november Den svenske model

Notat MHF/november Den svenske model Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder

Læs mere

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017 Workshop Projekt Tættere På Familien til socialrådgiverdagene nov. 2017 Programmet for i dag. Baggrund for projektet Rammerne & metode Rådgivernes perspektiv Ca. 30 min. Dialog med salen - ca. 30 min.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup Baggrundsnotat Ballerup Kommune, december 2016 1 Indledning Den politisk vedtagne Børne- og Ungestrategi Fællesskab for alle Alle i fællesskab handler om

Læs mere

Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for

Læs mere

Projekt Forebyggelseskommuner Handleplan Vejen Kommune

Projekt Forebyggelseskommuner Handleplan Vejen Kommune Projekt Forebyggelseskommuner Handleplan Vejen Kommune Juni 2012 0 Handleplan Handleplanen er en overordnet operationalisering af Vejen Kommunes forebyggelsesstrategi, der beskriver de enkelte indsatser

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:

Læs mere

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen).

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen). Notat om Rudersdal Familiehus 1. Indledning Rudersdal Kommunes indsats til børn, unge med særlige behov er forankret i Skole og Familie samt Børneområdet. 25. februar 2014 Skole og Familie Forebyggelse

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen. Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:

Læs mere

Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen

Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen 3. C-BUR 19. december 2013 Høringssvar vedr. det udmeldte spareforslag for Center for Børne- og ungerådgivningen Sektorudvalget for Center for Børne- og ungerådgivningen ønsker generelt investeringer i

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere