Indsatsområder & løsningselementer

Transkript

1 Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen: Udviklingsplan for Børn og Unge, Herning Kommune Ambition Herning Kommunes ambition er at være blandt de bedste på området for børn og unge i socialt udsatte positioner. Som led i denne ambition har kommunen, i forbindelse med Hernings Sverigesprogram, indtil 2015 udviklet og afprøvet Herningmodellen 1.0. Modellen er som samlet koncept blevet udviklet og afprøvet i tre repræsentative skoledistrikter og har i projektperioden vist så gode resultater, at det er besluttet at den skal implementeres og videreudvikles i resten af Børn og Unge. 1 Ønsket er hermed at implementere og videreudvikle en helhedsorienteret praksis i hele Børn og Unge med henblik på at skabe en mere forebyggende og mere effektiv (bedre og billigere) praksis på området: Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie samt lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet med fokus på sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse Disse forventede resultater baserer sig dels på den generelle forskning på området, dels på Hernings hidtidige arbejde med inklusion, evidensbaserede programmer og Hernings Sverigesprogram samt den viden, der indtil 2015 er produceret på baggrund af analyser og evalueringer af Hernings Sverigesprogram. 2 Indsatsområder & løsningselementer For at nå ovennævnte målsætninger vil vi i Børn og Unge fra 1. januar 2016 som nævnt videreudvikle og implementere Herningmodellen i stor skala. Modellen har haft et multipelt fokus på både myndighedsrådgiverne, der er forankret i Center for Børn og Forebyggelse (CBF) samt tilbud og udfører forankret i henholdsvis Center for Børn og Forebyggelse og Center for Børn og Læring (CBL), se også figur 1 nedenfor. Dette fokus vil også blive prioriteret i det videre arbejde, idet det vurderes som afgørende for, at en reel omlægning af praksis lykkes (se også Partnerskabsprojektets Ramme og Retning nov. 2015). Ud over implementeringen af Herningmodellen i stor skala, vil der være et sær- 1 Se også sverigesprogrammet.herning.dk/evaluering og Socialstyrelsens analyse (Socialstyrelsen november 2015) 2 Se også sverigesprogrammet.herning.dk/evaluering og Socialstyrelsens analyse (Socialstyrelsen november 2015) 1

2 ligt fokus på yderligere at styrke de tværfaglige koblinger imellem udfører (både specialiseret tilbudsvifte og almenområdet) og myndighed samt mellem specialiseret tilbudsvifte og almenområdet (se figur 1). Figur 1: Herningmodellens multiple fokus Tilbudsvifte Mindset og praksis med afsæt i indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv/hverdagslivsperspektiv: Børn og unge i socialt udsatte positioner har ret til at få et almindeligt hverdagsliv, være en del af fælleskabet, herunder i forhold til sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse, og udvikle sig til aktive demokratiske medborgere Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat. Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser Myndighedssagsbehandling Almenområdet Der foretages følgende parallelle greb, for at opnå en vellykket udrulning og videreudvikling: Implementering af Herningmodellen i hele Børn og Unge Evalueringer og erfaringer fra udviklingen og afprøvningen af Herningmodellen i tre skoledistrikter viser, at der kan etableres en praksis, der er både billigere og bedre gennem indførelse af Herningmodellens principper og kernekomponenter, som er følgende: 2

3 Alle indsatser og tilbud rettet mod børn, unge og familier i socialt udsatte positioner eller i risiko herfor kan placeres på Hernings indsatstrappe (se også bilag med Indsatstrappen med indsatser på): Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere afviger indsatsen fra et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen. Max børn/unge per socialrådgiver (forudsætning). Tværfaglige område- og distriktsteams bestående af socialrådgivere, sundhedsplejersker og CBF s faggrupper med PPR-funktion. Færre rådgiverskift for borgere og samarbejdspartnere samt bedre rådgiverkendskab til sagerne fra en start bl.a. igennem tværfaglig områdeorganisering og modtagelsespraksis forankret i områderne. Forstærket opsporing og tidligere ind i problemudviklingen, tættere kontakt med borgerne og udvikling af løsninger i samarbejde med dem samt flere opfølgninger på de iværksatte løsninger og indsatser. Fælles og forlæns ind i sagerne, planlagt travlt frem for brandslukning og akuthenvendelser. Tætte relationer og fornyede samarbejdsformer og mødefora med de centrale aktører omkring børnene og familierne - ikke mindst områdernes skoler & dagtilbud! Igennem forskellige typer af mødefora og aktiviteter, fx inddragende netværksmøder. Bred og specialiseret indsatsvifte og løbende udvikling af kommunens indsatser og iværksættelse af indsatser, der harmonerer med det nye mindset bl.a. hyppigere behovsbesøg af sundhedsplejen, DUÅ-baby, ELEVator, forstærkede plejefamilier, hybrid-, netværks- og hjemmeplansløsninger og tidsbegrænsede institutionsanbringelser. Tæt koordination med Børn og Unges inklusions- og evidensarbejde, som også går på tværs af både almenområdet, specialiseret tilbudsvifte og myndighedssagsbehandling. For at støtte overgangen fra lille til stor skala iværksættes et uddannelses- og implementeringsprogram. Dette arbejde understøttes af CBF s dynamiske drejebog og et kompendium, der beskriver hoveprincipperne og kernekomponenterne i Herningmodellen. Kompendiet udkommer i december Programlederen spiller en central rolle i dette arbejde, og samarbejder tæt med ledere og relevante medarbejdere herom. Ud over uddannelse i modellens hovedprincipper og kernekomponenter, uddannes ledere og mellemledere også i, hvad det vil sige at bedrive god forandrings- og procesledelse i den nye matrix-organisation. Her bidrager konsulenter fra Kommunes HR-afdeling 3

4 med uddannelse og coaching. Alle dele af Center for Børn og Forebyggelse, både myndighedsrådgiverne, PPR, sundhedsplejen og de specialiserede tilbud, vil blive berørt, ligesom skole- og dagtilbudsområdet vil blive inddraget. Der vil blive udviklet introduktionsprogrammer i Herningmodellen til nye medarbejdere og ledere, samt iværksat en proces målrettet de faggrupper, der ikke har været det primære fokus i pilotperioden, herunder bl.a.: Tandplejen, PPR-pædagoger, Krisecentret og Familieplejekonsulenterne. Ny organisering: Fra fagbureaukrati til opgaveorienteret matrixorganisation I forlængelse af beslutningen om at implementere Herningmodellen i stor skala omorganiseres Center for Børn og Forebyggelse per 1. januar 2016, så centret matrix-organiseres og samlet set geares til at løfte opgaven bedst muligt. Dette sker med henblik på at understøtte den nye måde at arbejde på, styrke det tværfaglige samarbejde uden at give køb på den monofaglige ekspertise og for at sikre en mere enkel indgang for borgerne og vores samarbejdspartnere, der møder disse børn i hverdagen (skoler, dagtilbud m.v.). Center fra Børn og Forebyggelse går således fra at være en fagbureaukratisk organisation med 3 afdelinger (Børne- og Familierådgivningen, Sundhedsplejen og PPR) til en opgaveorienteret matrix-organisation med 4 tværfaglige områdeteams (Nord, Syd, Øst og Vest). Der er tale om en tilpasset matrixorganisation, hvor Områdelederne er ansvarlige for, at samspillet mellem de forskellige fagområder, og at relationerne til samarbejdspartnere, herunder skoler/dagtilbud, forældre m.fl. fungerer. I de nye tværfaglige områder vil der i højere grad blive taget afsæt i barnets situation og mindre i om de falder inden for den enkeltes monofaglige ekspertise. Målet er, at områdets medarbejdere sammen med barnets netværk (familie, skole, dagtilbud etc.) kan finde hurtige og gode løsninger. Det vil sige en form for dobbelt-tilgang, hvor medarbejderne afdækker og prøver at sætte sig i barnets unikke situation og derefter udvælger evidens-/vidensbaserede metoder i den måde, medarbejderne støtter op om barnet og familien. 4

5 Ud over beslutningen om og planlægningen af organisationsforandringerne i Center for Børn og Forebyggelse er der i efteråret 2015 også blevet etableret det såkaldte HEI-udvalg, der går på tværs af Børn og Unge, og som har fokus på opgaveløsningen. HEI-udvalget har til formål at koordinere og kvalificere implementeringen og udviklingen inden for Herningmodellen, inklusiv Evidensstrategien og Inklusionsstrategien. I udvalget sidder repræsentanter fra både forvaltning (Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Børn og Læring), skoler og dagtilbud. Implementeringen af de tiltag, aktiviteter og mødefora, der udgør kernekomponenter i Herningmodellen, påbegyndes i den nye organisation per 1. januar Videreudvikling Ud over implementering og en ny organisering, der skal understøtte den, vil Herningmodellen blive videreudviklet. Videreudviklingen vil ske med afsæt i de hidtidige erfaringer med modellen, Socialstyrelsens SWOT-analyse og de øvrige evalueringer, der er foretaget. Derudover vil nye monitoreringer og evalueringer samt ny viden på området fra og med januar 2016 kvalificere udviklingsarbejdet. Med dette afsæt vil der være særligt fokus på følgende: Styrkelse af tidlig opsporing på almenområdet Der sættes styrket fokus på at skabe fælles forståelse og systematik i og på tværs af myndighed, almenområdet og tilbudsvifte på målgruppen; herunder hvornår et barn vurderes som værende i en socialt udsat position eller i risiko herfor. Herningmodellen kan styrkes, hvis Børn og Unge får et godt fælles og vidensbaseret redskab til opsporing og screening af børn og unge, som er i socialt udsatte positioner eller i risiko/bekymring for at komme det. Der er i vidt omfang udviklet arbejdsgange, der sikrer, at den tidlige opsporing og indsats kan udmøntes i praksis, men Herningmodellen 1.0 mangler fortsat et konkret vidensbaseret opsporingsredskab, der kan kvalificere indsatsen yderligere og skabe fælles sprog og fælles forståelse af tegn på udsathed på tværs af almenområdet, myndighed og tilbudsvifte. Styrket myndighedssagsbehandling På myndighedsområdet er der foruden implementering af Herningmodellens nuværende elementer behov for at styrke sagsbehandlingen på følgende områder: Det er ikke i afprøvningen af Herningmodellen, indtil nu, lykkes at øge andelen af anbragte i slægt/netværk ret meget. Derfor sættes der øget fokus på netværket gennem styrkelse af socialrådgivernes kompetencer på området og gennem indførelse af konkrete metoder til netværksinddragelse For yderligere at understøtte fleksible og justerbare indsatser udviklet i samarbejde med borgeren udvikles og beskrives en ny visitationspraksis. Det nye koncept skal bringe kompetencen tættere på teamlederne samt styrke den tværfaglige sagsbelysning mellem myndighed og de specialiserede udførere, der er forankret i Børne- og Familiecenter Herning og Hedebocentret Med et øget fokus på at sætte ind med forebyggende indsatser, er der behov for en styrket opmærksomhed på den socialfaglige vurdering af, hvornår der iværksættes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 frem for en forebyggende indsats efter 11, stk. 3. For at understøtte socialrådgivernes hyppigere kontakt og intensive opfølgningspraksis, der er indeholdt i Herningmodellen, indarbejdes et udarbejdet koncept for teledialog gennem projektet Teledialog med anbragte børn og unge i socialrådgivernes praksis 3 For at kvalificere både socialrådgivernes og udførerenes arbejde og fremme det fælles faglige fodslag og samtidig generere værdifuld ledelsesinformation ønsker Børn og Unge at opgradere 3 teledialog.au.dk/ 5

6 modellen med et meningsfuldt udrednings-/undersøgelsesmodul og progressionsmålingssystem Styrket kobling mellem myndighed, almenområdet og tilbudsvifte Børn og Unge ønsker at styrke modellen ved at sætte yderligere fokus på koblingerne mellem myndighedsområdet, tilbudsviften og den tidlige opsporing og indsatsen i almenområdet. Dette vil blive fremmet igennem den nye matrix-organisering, etableringen af HEI-udvalget samt uddannelses- og implementeringsprogrammet. Det vil ligeledes blive styrket gennem et fokus på en fornyelse af visitationspraksissen og de tværfaglige sagsbelysninger mellem myndighed og de specialiserede udførere forankret i Børne- og Familiecenter Herning og Hedebocentret. Et vidensbaseret redskab, der kan styrke den samlede indsats og samle aktørerne på tværs af indsatstrappen og fremme deres fælles mindset og sprog vil også understøtte dette og er et stort ønske. Hernings forundersøgelser af potentielle vidensbaserede og meningsfulde redskaber peger på, at ESTER ( Evidensbaserad Strukturerad Bedömning av Risk och Skyddsfaktorer 4 ) vil være velegnet som redskab til opsporing, udredning/undersøgelse og progressionsmåling, der går på tværs af indsatstrappen og kan forbinde de forskellige aktører: Myndighed og de kommunale udfører af almen såvel som specialiseret karakter (jf. de tre ovenstående indsatsområder tidlig opsporing på almenområdet, styrket myndighedssagsbehandling, og styrket kobling mellem myndighed, almenområdet og tilbudsvifte). Således ønsker Herning også igennem partnerskabsprojektet at få mulighed for at afdække og eventuelt implementere ESTER. Indsatsvifte Børn og Unge i Herning kommune har en både bred og specialiseret indsatsvifte på både almen- og specialområdet, der fylder indsatstrappen godt ud og matcher mindsettet i modellen. Indsatserne skal imidlertid vedligeholdes og opdateres, så de hele tiden, så vidt muligt, matcher mindsettet, der er indeholdt i modellen. Inden for indsatsviften vil der bl.a. blive sat fokus på en mere systematisk indsats inden for sundhedsfremme, herunder bl.a. anbragte børn/unges helbred, en tilpasning af CBF s familiebehandlingsydelser, samt en tilpasning på de laveste trin på indsatstrappen i forbindelse med Hernings Inklusionsstrategi, der skal implementeres En løbende opdatering af indsatsviften vil være et område, der kræver særlig opmærksomhed, og som også vil give anledning til organisatoriske drøftelser og overvejelser, som kan være relevante at bringe i spil i regi af projekt Partnerskab (Partnerskabsprojektets Styregruppe, hvor Herning også er repræsenteret). Brugerperspektiver og frivillige organisationer For at sikre bæredygtige og hverdagslivsorienterede løsninger vil vi på både tilbudsside og myndighedsside arbejde på at styrke opmærksomheden på potentialet i at inddrage af brugernes perspektiver og ressourcer samt drage nytte af frivillige kræfter og organisationer. Selvom Partnerskabsprojektet ikke har fokus på børn og unge med funktionsnedsættelser (medmindre de også er i en social udsat position eller i risiko for at komme det), vil Børn og Unge i Partnerskabsperioden også arbejde målrettet med en styrket praksis på dette område. 5 I takt med at Herningmodellen videreudvikles opdateres det omtalte kompendium, ligesom de tilhørende beskrivelser af principper, arbejdsgange, mødefora, indsatser etc. opdateres og implementeres Dette udviklingsarbejde indgår ikke i partnerskabsprojektet. Udviklingsarbejdet pågår i samarbejde med Metodecentret under overskriften Mestringsstøtte, metodecentret.dk/projekter/mestringsstoette.aspx. 6

7 Forudsætninger Centrale forudsætninger for at lykkes med ovenstående er følgende: Ledelsen og medarbejderne lærer gennem uddannelsesprogrammet modellens mindset og kernekomponenter at kende og bliver i stand til at føre det ud i praksis. Der afsættes tilstrækkelig tid og ressourcer til gennemførelse af uddannelses- og implementeringsprogrammet. Der afsættes ressourcer til at videreudvikle modellen og implementere initiativerne, især vil indførelse af et evidensbaseret redskab til tidlig opsporing og til progressionsmåling kræve ressourcer. Der lægges en plan for hvordan videreudviklingen af modellen tilrettelægges, koordineres og implementeres. Nogle dele er allerede påbegyndt i det små, andre dele vil kræve mere proces og vil blive afstemt med uddannelses- og implementeringsprogrammet. Der sikres en omhyggelig, involverende og samtidig en tydelig styring af processen. Styring og opfølgning Projektleder har i samarbejde med lederne i Center for Børn og Forebyggelse (CBF), Center for Børn og Læring (CBL) og Center for Udvikling og Økonomi (CUO) ansvaret for det samlede omstillingsprojekt. Projektet styres gennem Center for Børn og Forebyggelses ledelse, hvor der afholdes ledermøder for henholdsvis områdelederne (lederne af de 4 tværgående afdelinger, der dækker myndighedsområdet, PPR og sundhedspleje) og ledermøder for hele Center for Børn og Forebyggelses ledergruppe (områdeledere, institutionsledere og leder af Tandplejen). Koblingen til skoler og dagtilbud sker på det strategiske plan igennem HEI-udvalget, der beskæftiger sig med de store emner, der går på tværs af hele Børn og Unge: Den ovenfor beskrevne Herningmodel, inklusiv Hernings Evidensstrategi og Inklusionsstrategi. Her deltager projektleder, chef og ledelsesrepræsentanter for Center for Børn og Forebyggelse, chef og ledelsesrepræsentanter for skole-/dagtilbuds-området samt evidens- og inklusionsansvarlige. På det operative plan styrkes koblingen mellem Center for Børn og Forebyggelse og Center for Børn og Læring i det daglige arbejde gennem implementeringen af Herningmodellens hoveprincipper og kernekomponenter. I projektperioden, hvor Herningmodellen blev afprøvet i lille skala, blev der etableret et koncept og en arbejdsgang for systematisk opfølgning på fremdrift og resultater via kvalitative og kvantitative datakilder. Et dokumentationsteam har haft ansvaret for dette. Konceptet i en tilpasset form fortsættes ind i det Det nye CBF. Dette med henblik på at sikre fremdrift i implementeringen og videreudviklingen af modellen samt opfølgning på de forventede og faktiske resultater. 7

8 Bilag 1: 8