DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen
|
|
- Emilie Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST
2 - 2 - Hvorfor GODT LIV? GODT LIV er titlen på et pilotprojekt, der har til formål at afprøve en metode til at forebygge arbejdsbetingede lidelser i slagteribranchen. Projektet er igangsat af Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg (SAU) og ideen er, at man gennem åbenhed og samtale tidligt kan starte forebyggelsen. Danish Crown, Hjørring blev udvalgt som forsøgssted, her omdøbte man straks projektet til GODT LIV. Forsøget blev afviklet i 2003 og fortsætter nu på eget initiativ. Denne pjece er en opsummering af evalueringsrapporten. Erfaringerne fra projektet er, at det er et godt redskab både til at forebygge tidligt, men også til at fastholde medarbejdere, som ellers ville være på vej ud af arbejdsmarkedet. Pjecen er bygget op således, at der efter hvert generelt afsnit kommer en tekst i kursiv med erfaringerne fra Hjørring. I Hjørring blev GODT LIV brugt både som forebyggelse og fastholdelse. De fleste af sagerne endte godt, til glæde for såvel medarbejderne som for slagteriet. Der var også sager, som ikke kunne løses. Fælles for alle sager er dog, at man har haft et godt forløb. Kort sagt gevinsten er: Bevar det gode helbred Social ansvarlig Meningsfyldt sikkerhedsarbejde Mindre personaleomsætning Bedre renommé Mindre sygdom
3 - 3 Hvad er GODT LIV? Tanken er i al sin enkelthed, at medarbejder og virksomhed taler sammen. Samtalen skal ske før medarbejderen får kroniske lidelser. Under samtalen finder man ud af, hvad hver især kan gøre, for at de begyndende problemer ikke udvikler sig. I forbindelse med samtalerne laver man i fællesskab en handlingsplan, som man sikrer der bliver fulgt op på. Deltagelse i GODT LIV er frivilligt og skal opfattes som et tilbud til begge parter. I Hjørring foregik samtalerne mellem medarbejderen og sikkerhedsgruppen (SiG). At sikkerhedsrepræsentanten (SiR) var med til samtalerne gjorde forløbet mere trygt, og SiR var med til at holde de efterfølgende handlingsplaner i gang. Løsningerne kunne bl.a. findes i: ændrede arbejdsstillinger, andre arbejdsgange, anskaffelse af teknisk udstyr, udvidelse af rokeringsgrupper mm. Medarbejderne begyndte at styrketræne under ledelse af en fysioterapeut, nedsatte tempoet, ændrede på fritidsarbejde mm. Ganske få sager medførte, at en medarbejder skulle flytte afdeling. SiG fik samtaletræning på kurset. Lars Duehardt var instruktør. Er GODT LIV for alle? GODT LIV er for virksomheder med åbenhed og godt samarbejde. Medarbejderne skal stole på deres mester og SiR, og kollegaerne indbyrdes skal kunne stole på, at ingen snyder sig til lette pladser. Der skal følges op på sygefravær, og der må ikke være slendrian eller kammerateri mellem mester og enkelte medarbejdere alle skal have lige muligheder. I Hjørring kører GODT LIV godt fordi man igennem længere tid har haft et godt internt samarbejde. Nogle afdelinger kommer hurtigere i gang end andre, men de er så med til at trække de andre i gang. Skinkemester Bjarne Walentin Christensen: Man skal ikke sidde og vente på, at de kommer, man skal opsøge dem. Slagteriarbejdere vil gerne være nogle hårde hunde, det er svært at erkende, at man ikke kan det samme mere. Sikkerhedsrepræsentant Carl Sørensen: En grund til at være med i projektet er, at man så kan gøre noget for de unge, så de ikke gentager vores fejltagelser.
4 - 4 Hvordan kommer man i gang? Find ud af om det er det I vil! Det er især vigtigt, at der er en stærk ledelsesopbakning. SiG skal føle sig istand til at mestre opgaven og de skal kende til samtaleteknik og dialog. En fælles opstart med mulighed for at finde fælles forståelse og handlingsmuligheder er en forudsætning for et godt resultat. For at give SiO den mulighed, udbyder Fødevare-BST det kursus, som blev udviklet i forbindelse med projektet. Kurset indeholder: Samtaleteknik Belysning af juridiske aspekter Viden om arbejdsbetingede lidelser Mulighed for at fastlægge procedure og politikker. I Hjørring var hele sikkerhedsorganisationen (SiO) på et to dages kursus ude af huset. Det var en stor fordel, at kurset ikke foregik på slagteriet, så man ikke hele tiden blev forstyrret. Kurset blev også brugt til at få udarbejdet en mappe med samtale skemaer, slagteriets politikker og tilbud som f.eks.: motionscenter, alkoholpolitik, seniorpolitik etc. Mester for midterstyk afd. Mogens Nielsen: Mange mestre vil nok være bange for, at det er ekstra arbejde. Jeg har dog oplevet, at det på længere sigt gav mindre arbejde, fordi vi har undgået sygeperioder og afskedigelser. Men det er nødvendigt at få fat i medarbejderne tidligt i et forløb - inden der kommer sygedage, for det gør det nemmere at acceptere for kollegaerne. Løsningerne ligger i afdelingen En vigtig pointe i GODT LIV er, at man skal finde løsninger i dagligdagen, og man hjælper folk til selv at løse eller få afklaret eventuelle problemer. Mange gange er det sværeste bare at få snakket og få opbygget tilliden dialog er det, der skaber de første skridt til løsningen. I Hjørring sagde de: Uden kursus ingen GODT LIV - Kurset var en betingelse for, at GODT LIV kunne gennemføres.
5 - 5 Opfølgning på sagerne er afgørende. Medarbejderne skal kunne regne med, at den aftalte handlingsplan bliver overholdt, og at man efter et par dage ikke bare falder tilbage i den gamle gænge. Omvendt skal medarbejderen også holdes fast på de indgåede aftaler. Fra starten kan det virke uoverskueligt. Alt for ofte tænker man i lette pladser og flytning til andre afdelinger og så mange lette pladser er der jo ikke. SiG kan også være nervøse for om de kan løse problemerne eller om de bliver overrendt af folk, som har problemer. Pas på I ikke ryger i det kan ikke lade sig gøre-fælden. I Hjørring viste det sig, at efter at SiG havde haft den første sag, gik de efterfølgende rigtig godt. Samtidig voksede løsningerne ud af problemet, fordi det ofte ikke var de store ting, der skulle til. At det var frivilligt gjorde også, at medarbejderne var meget positive og oplevede det som positivt, at virksomheden interesserede sig for dem. Samtidig havde man gjort sig klart, at det ikke var sikkert, at alle problemer kunne løses, bl.a. fordi medarbejderen havde mulighed for at sige fra. Inden projekt start var der en frygt for et massivt ønske fra medarbejdere om at blive flyttet til lette pladser eller til andre afdelinger. Projektet viste dog, at de fleste meget nødigt ville flyttes fra deres plads, og slet ikke fra deres afdeling. Det er mest kollegaen, der har problemet! John havde problemer med smerter i skulderen, men har stadig sin gamle plads som trimmer, han har fået ændret på arbejdspladsen og er begyndt at motionere. Det er svært for folk at erkende, at de har et problem og at få dem til at gøre noget, før det er for sent. Derfor skal man udover information, generelt være opmærksom på, hvordan man får fok til at deltage i GODT LIV. Det er ikke nok at regne med, at de selv henvender sig. SiG og andre f.eks. tillidsfolk skal være opsøgende overfor medarbejdere, som har begyndende problemer. Man kan være opmærksom på: Sygdom Ønsker om at blive flyttet Forbrug af smertestillende midler Kollegial snak. De fleste af de medarbejdere, som deltog i GODT LIV i Hjørring, gjorde det på opfordring. Selvom der var en massiv informationskampagne og folk synes, at GODT LIV var en god idé, var holdningen, at det ikke var noget, der gjaldt én selv - ikke før de blev direkte opfordret. Opfordringerne kunne komme fra mester, SiR, tillidsmand eller kollegaer. Værktøjer hvad gør man? Man vedtager en politik og en procedure. I politikken beskriver man hensigten med ordningen, i proceduren, hvordan man gør, bl.a. står der i proceduren, at der skal laves handlingsplan og at der skal følges op på den. Den konkrete sag er ofte en proces, hvor man gennem dialog prøver sig frem.
6 - 6 I Hjørring blev der lavet en mappe med samtaleskemaer. Selve samtalen skal ske inden tre dage fra bestillingen, og skal foregå et sted, hvor man ikke bliver forstyrret, og hvor man ikke er udstillet for hele afdelingen. Samtalen skal foregå under tillidsskabende former f.eks. med kaffe og slukkede telefoner. Politikken, proceduren og mappen har man også brugt til at rette ind efter, hvis tingene var ved at vende tilbage til gamle dage. I politikken og proceduren kan man se, hvad der skal gøres og så få processen ind på rette spor igen. Værktøjerne har været med til at fastholde projektet, som ellers nemt kunne blive glemt i dagligdagen. Der er benyttet mange forskellige løsninger, alt afhængig af den enkelte sag, men fælles for alle var, at medarbejderen vidste, hvad der skulle ske, fordi han/hun selv var gået med til det. Er det ikke det, vi altid har gjort? Reaktionerne fra dem, der har været med i GODT LIV, viser, at det er noget andet end det, man altid har gjort. Forskellen ligger i, at GODT LIV er: dialog frivilligt der laves handlingsplan der følges op man ser på hele mennesket man ser muligheder og er ikke begrænset af mangel på egnede pladser. Som en af deltagerne sagde om tiden inden GODT LIV At stå om morgenen og ikke vide, hvad man skal, det er det værste. Man føler kollegaerne ser så underligt efter én,som om de tænker, man ikke vil arbejde, - når der nu ikke er noget man hellere vil. Ikke en vidundermedicin GODT LIV kan ikke løse alle problemer. Det kan være, at: problemet ligger helt uden for arbejdspladsen lidelsen måske er så fremskreden, at den realistiske løsning er uden for slagteriet, fleksjob eller andet medarbejderen ikke vil deltage. Man skal have en plan for, hvordan man vil håndtere den slags sager, så det ikke skaber dårlig stemning omkring projektet. Derfor skal man f.eks. have afklaret, hvor langt fortroligheden rækker, og hvad man kan fortælle i afdelingen.
7 - 7 GODT LIV efterlader kun vindere: Slagteriet undgår en sag og opbygger et renommé som socialt ansvarlig Mester får mulighed for at fastholde en medarbejder, hvilket giver mindre personaleomsætning. Man undgår en længere periode med en medarbejder, som er tiltagende syg SiR er med til et forløb, som er meget meningsfyldt for jobbet som SiR Medarbejderen bevarer sin tilknytning til slagteriet, afdelingen og kollegaerne og bevarer sit gode helbred. Konkrete tiltag, som kan indgå i GODT LIV: Ændring af arbejdsplads Vejledning i arbejdsstillinger Jobrokering Oplæring til flere pladser Temponedsættelse Motion under vejledning Ændring af fritidsarbejde Flexjob Let plads i en aftalt periode Alkoholafvænning og afvænning fra andre rusmidler Massør eller fysioterapeut Forslag til information og motivation: Information via lønningsposerne Opfølgende succeshistorier Plakater Afdelingsmøder Fast punkt på div. udvalgsmøder Artikler i lokalpressen Samarbejde med massør o.a. Skrivelse til områdets læger med opfordring til samarbejde.
8 Kort og godt sådan! 1. Træf en beslutning. Brug den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer. Et halvhjertet projekt er værre end intet projekt. Repræsentanter fra Danish Crown, Hjørring, SAU og Fødevare-BST kommer gerne og fortæller om det konkrete projekt i Hjørring. 2. Nedsæt en styregruppe. Fødevare-BST kan evt. deltage som ekstern part. 3. Hvis man ønsker at måle projektets effekt, bruges en passende evalueringsmetode. 4. Styregruppen laver en handlingsplan. Planen skal indeholde:. Information til medarbejderne Uddannelse af SiG, kursus kan fås ved Fødevare-BST Fastlægning af værktøjer, samtaleskemaer, procedure, politikker (Forslag kan ses i rapporten eller rekvireres fra Hjørring) Evaluering af projektet. 5. GODT LIV skal på dagsordenen i alle relevante sammenhænge, så der sker en erfaringsudveksling og afstemning af holdninger. 6. Styregruppen sikrer sig, at der sker opfølgning på de enkelte sager. 7. Sørg for, at emnet holdes varmt, så afdelingerne ikke falder tilbage i gamle vaner. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte: Fabrikschef Egon Oldenburg Sikkerhedsrepræsentant Carl Sørensen Annette Hoffmann SAU Anne Birgitte Gehrt Fødevare-BST Skemaer, politikker og procedurer kan hentes på: og Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs mereFRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR
REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG
Læs mereDT LIV. Projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Fødevare-BST. Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg
Projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 3 - Forord Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg arbejder for at reducere arbejdsskader i slagteribranchen
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereRetningslinjer for sygefravær
Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereDokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6
acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger
Læs mereREGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN
Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra
Læs mereSygefravær. - Hva kan du gøre?
Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til
Læs mereGODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1
GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereReferat. Sted Lillevang. Dato og Tid 3. Juni kl. 12.30-14.30
Referat 2. arbejdsgruppemøde Furesø Kommune Sted Lillevang Dato og Tid 3. Juni kl. 12.30-14.30 Tilstede Lene, Projektleder Annika, hjemmeplejen Annelia, Sundheds og Ældrechef Marita, Plejecenter Lillevang
Læs mere- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag
- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag Udarbejdet i august 2010 revideret marts 2015 Vejledning til MedarbejderUdviklingsSamtalen (MUS) Som anført i vejledningen til BPA-ordningen,
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereTag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte
Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges
Læs mereHer finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.
Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til
Læs mereCenter for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk
Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith
Læs mereBeskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150
Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereNedbringelse af sygefravær
GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereTillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.
Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereGodt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere
Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereÅrets sundeste virksomhed 2009
Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mereTRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe
TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE Grindsted, 19 sep. 2019 7.40-9.30 Ann Cathrine Lebech Hoe Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Gør personalet altid, som du ønsker det? -E r d u s i k k e r p å, a t d e v e d, h v a d d u m e n e r? M o d e r a t o r : A n n e t t e E n g s i g, p r a k t i s e r e n d e l æ g e U n d e r v i s
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereSundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereFraværs- og fastholdelsespolitik
Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereKommissorium: Nedbringelse af sygefravær på skole- dagtilbudsområdet.
Kommissorium: Nedbringelse af sygefravær på skole- dagtilbudsområdet. 1. Motivation / baggrund for projektet På mødet i hovedudvalget den 18. februar 2013 drøftedes etablering af et pilotprojekt, i samarbejde
Læs mereNÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815
NÆRVÆR FRAVÆR Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret 31-07-2017, Acadre 17/26915, 17/172815 Indhold Hvordan håndterer du dine medarbejderes sygefravær?... 3 Hvad skal du, og hvad kan du?...
Læs mereTransfer-guide - før, under og efter modulet
Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereOPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:
OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereSamlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015
Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereSygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet?
Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet? Workshop nr. 210 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 15.30 17.00 Dagens temaer Sygefraværet er et fælles anliggende sygdommen er ikke! Er sygefravær et
Læs mere