OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.

Transkript

1 Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens Dato: 10/ OMSORGSSVIGT - tidlig indsats Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: Therese Eg Jensen, Sissel Kjær Hansen, Camilla Nørgaard Mortensen, 17466

2 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens. Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele produktet. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Jens Norup Simonsen Uddannelsesleder Side 1 af 38

3 Abstract Vi vil i denne bacheloropgave behandle emnerne omsorgssvigt, tidlig indsats og pædagogens forebyggende arbejde med udsatte børn. Vi har opstillet en case som vi løbende vil analysere ved hjælp af Kari Killén, John Bowlby, Pär Nygren, Susan Hart og Daniel Sterns teorier om tilknytning og udvikling. Opgaven vil indeholde en redegørelse af forskellige typer af omsorgssvigt, men vi vil gå i dybden med den psykiske omsorgssvigt, herunder vanrøgt. Vi behandler i øvrigt hvordan man som pædagog får øje på omsorgssvigt i institutionen. Vi vil i opgaven belyse hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan have for et spædbarn, og for barnets videre udvikling. Side 2 af 38

4 Indhold Problemformulering (fælles)... 5 Problemstilling... 5 Mål... 5 Emnebegrundelse... 5 Emneafgrænsning... 6 Metode... 6 Case (Fælles)... 7 Omsorg (Therese)... 8 Pär Nygren (Sissel)... 9 Omsorgssvigt (Camilla)...12 Kari Killén (Camilla)...12 Vanrøgt:...12 Fysisk overgreb:...13 Psykisk overgreb:...14 Seksuelle overgreb:...16 Vanrøgt som omsorgssvigt i casen om Christian (Camilla)...16 Tilknytning - John Bowlby (Sissel)...17 Barnets udvikling (Camilla)...19 Stern (Camilla)...19 Susan Hart (Therese)...22 Hjernens udvikling...22 Miljømæssige påvirkninger...23 Konsekvenser af omsorgssvigt (Therese)...25 Lovgivning (Fælles)...26 Underretningspligt...26 Kritisk blik dokumentaren Er du mors lille dreng?...27 Pædagogens rolle i det forebyggende arbejde i institutionen (Fælles)...28 Forældresamarbejde (Therese)...28 Tværprofessionelt samarbejde (Sissel)...30 Side 3 af 38

5 Pædagogiske metoder (Camilla og Therese)...31 Pædagogens arbejde med Christian (Fælles)...33 Konklusion (Fælles)...33 Diskussion (fælles)...34 Litteraturliste...36 BILAG...37 Side 4 af 38

6 Problemformulering (fælles) Problemstilling Hvilke konsekvenser kan det have for barnets udvikling, hvis det udsættes for omsorgssvigt i en tidlig alder, og hvordan kan pædagogen arbejde forebyggende med udsatte børn i den pædagogiske praksis? Mål Vi vil opnå større indsigt i begreberne omsorg og omsorgssvigt Vi vil undersøge hvilke tiltag og muligheder der er, for tidlig indsats for børn i risikogrupper Vi vil undersøge hvilke pædagogiske metoder der findes i arbejdet med udsatte børn Vi vil opnå større indsigt i hvilke tegn man skal være opmærksom på ved omsorgssvigtede børn. Vi vil sætte os ind i lovgivningen i forbindelse med det pædagogiske arbejde med børn. Vi vil udvikle vores handlekompetencer i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Emnebegrundelse Hvert 10. barn i Danmark er udsat for en eller flere former for omsorgssvigt fra forældrenes side (Sammen stopper vi svigt, 2016) Vi har alle tre mødt omsorgssvigt i større eller mindre grad i vores pædagogiske arbejde. Det er et emne, vi alle finder utrolig aktuelt, og vi føler alle, at det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde at kunne identificere omsorgssvigt og at vide, hvordan man kan arbejde med børn, der er blevet omsorgssvigtet i en tidlig alder. Vi har sammen set dokumentarfilmen Er du mors lille dreng? og efterfølgeren er du mors lille dreng? 10 år senere, og vi sad tilbage med en række spørgsmål og et behov for at vide mere om omsorgssvigt og måder at forebygge dette på. Børn tilbringer i dag rigtig mange timer i institutionerne, og det er blandt andet os som pædagoger, der har mulighed for at følge barnets udvikling og derved spotte eventuelle afvigelser. Vi mener, at en af pædagogens fornemmeste opgaver er at kunne handle på vegne af de børn, som ufrivilligt er havnet i en uhensigtsmæssig situation. Det er derfor vigtigt, at vi stoler nok på vores personlige faglighed til at kunne handle, hvis vi møder omsorgssvigtede børn i vores arbejde. Side 5 af 38

7 Forældre til omsorgssvigtede børn, kommer ofte fra en lignende baggrund. Det de har med i rygsækken, fra deres opvækst, vil være det de giver videre til deres egne børn. Ofte ved de ikke bedre, og er overbevist om at det de gør er nok. Den negative sociale arv, kan være utrolig svær at bryde med og den er i mange tilfælde grunden til, at børnene bliver fanget i et bestemt miljø og kultur, som de ikke kan slippe væk fra når de selv træder ind i voksenlivet. Emneafgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores emne, således at vores målgruppe er børn i alderen 0-3 år. Da det er en målgruppe vi alle har beskæftiget os med både før og under vores uddannelse. Vi er bevidste om at emnet omsorgssvigt favner bredt og indeholder mange aspekter. I vores opgave har vi dog valgt at redegøre for Kari Killéns 4 forskellige typer af omsorgssvigt, for at få en viden og forståelse for hvilke tegn vi skal være opmærksomme på i barnets adfærd, når vi taler om omsorgssvigt. Vores analyse vil primært være baseret på hendes definition af vanrøgt. I opgaven vil vi fokusere på barnets normale udvikling, for at få en forståelse af denne. Dette mener vi er en vigtig viden at have, for at kunne spotte eventuel afvigende adfærd. Endvidere vil vi undersøge hvilken lovgivning vi som pædagoger er underlagt i forbindelse med arbejdet omkring omsorgssvigtede børn. Vi vil derudover kigge på pædagogens rolle i det forebyggende arbejde. Vi mener at det er essentielt for pædagogen at vide, hvordan man arbejder forebyggende med disse børn og deres forældre. På denne måde kan vi, som pædagoger, være medvirkende til at skabe de bedste vilkår og rammer for børnene og deres videre udvikling. Metode For at få større indsigt i begreberne omsorg og omsorgssvigt vil vi redegøre for henholdsvis John Aasted Hasles og Pär Nygrens teorier om omsorg. Dernæst ser vi på Kari Killéns definition af omsorgssvigt, og vi vil redegøre for de forskellig typer af omsorgssvigt, vi kan møde i det pædagogiske arbejde. Tilknytning er en essentiel del af barnets opvækst, og vi vil derfor se nærmere på og redegøre for John Bowlbys teori om tilknytning. For at få en større indsigt i barnets normale udvikling vil vi inddrage Daniel Sterns teori herom. I forbindelse med barnets udvikling vil vi også anvende Susans Harts teorier og forskning i hjernens udvikling hos børn. Side 6 af 38

8 Vi finder det også nødvendigt at sætte os grundigt ind i den gældende lovgivning indenfor dette emne, herunder udvalgte paragraffer fra dagtilbudsloven, serviceloven og FN s børnekonvention. Her vil vi bruge retsinformation.dk. Vi vil undersøge hvilken rolle pædagogen har i det forebyggende arbejde i institutionen, herunder forældresamarbejdet og det tværprofessionelle samarbejde. Vi vil tage kontakt til forskellige kommuner for at undersøge hvilke muligheder og tiltag der er for udsatte familier. Vi vil også kontakte en tidligere ansat på et familiecenter, for at få en større viden om, hvad arbejdet på et sådan sted indebærer. Vi har valgt at opstille en case, som vi løbende vil anvende i vores analyse af de ovenstående teorier og metoder. Case (Fælles) Vuggestuen solstrålen modtager Christian, da han blot er 5 måneder. Det er blevet besluttet, at Christian skal starte i vuggestuen tidligt, fordi hans forældre har svært ved at varetage Christians behov. Allerede kort før Christian blev født, blev det besluttet, at Christians forældre skulle flytte ind på familiecenteret vuggegården, for at de kunne få den nødvendige hjælp i deres nye roller som forældre og for at sikre Christians trivsel. På Vuggegården observerer pædagogerne, at Christians forældre har svært ved at tilsidesætte egne behov, og de har svært ved at holde fokus på deres søn og aflæse hans signaler. Christians forældre er meget optaget af deres telefoner og af forskellige sociale medier, og Christian ligger ofte selv i kravlegården og leger. Christians forældre får hjælp af pædagogerne, og forældrene bliver bedre og bedre til at tilgodese og aflæse Christian og hans behov, og de udvikler sig i en positiv retning. Efter nogle måneder på Vuggegården får Christians forældre lov at tage ham med hjem, og her bor de selv men med pædagogisk støtte fra en familiebehandler, der besøger dem ugentligt. Christians forældre har fortsat lidt svært ved at læse Christians signaler, og Christian har svært ved at knytte sig til voksne, og det er svært at fastholde øjenkontakten med ham. Familiebehandleren beslutter i samråd med en socialrådgiver, at Christian har behov for stimulering fra andre voksne, og han skal derfor starte i vuggestuen Solstrålen, da han er 5 måneder. Side 7 af 38

9 Omsorg (Therese) Omsorg som begreb kan være svært at definere, idet det blandt andet bunder i menneskers individuelle behov. Der findes flere eksempler og undersøgelser der viser, at barnet har brug for omsorg fra sine nære voksne. Herunder en voksen, der kan beskytte og passe på barnet, men barnet har også brug for en voksen, der kan give tryghed og kærlighed. Hvis barnet ikke får denne beskyttelse og omsorg fra sine primære omsorgsgivere, kan det være med til, at barnet udvikler nogle uhensigtsmæssige personlighedstræk, og det kan have svært ved at agere socialt med andre mennesker. John Aasted Hasle taler om 3 vigtige aspekter ved omsorg: 1. Tilsyn 2. Stimulering 3. Tilknytning (Hasle, 1992) Et vigtigt aspekt er, at en voksen fører tilsyn med barnet. Altså at barnet har en voksen, der beskytter, holder øje og passer på, at barnet ikke kommer til skade. Som John Aasted Hasle nævner det i sin bog, kan man sige, at dette aspekt i omsorgen har stor betydning for barnets trivsel og overlevelse. (Hasle, 1992) For at sikre barnets trivsel er det desuden vigtigt, at barnet stimuleres både intellektuelt og socialt både af de nære voksne, men også af andre børn. Det tredje aspekt i modellen er tilknytning. Med tilknytning menes der, at barnet skal have mulighed for at kunne knytte sig til en eller flere voksne, som barnet er tryg ved. (Hasle, 1992) Tilknytningen er væsentlig for barnets udvikling, da det på sigt vil lære barnet at indgå i nye relationer, og at kunne agere socialt med andre mennesker. Hvis barnet vokser op i nogle rammer, hvor disse tre aspekter er tilstede samtidig med, at barnet får dækket sine basale behov, vil barnet fra start have gode forudsætninger for at udvikle sig harmonisk og hensigtsmæssigt. I casen om Christian nævnes der, at Christians forældre har svært ved at varetage Christians behov. Her kan der være tale om de forskellige aspekter, Hasle nævner, men det kan også være, at Christians forældre har Side 8 af 38

10 svært ved at aflæse de signaler, Christian sender, når han eksempelvis er sulten, eller når han græder, fordi han er træt. For at sikre barnets overlevelse er det nødvendigt, at der er voksent tilsyn, således barnet ikke kommer til skade. Man kan forestille sig, at Christians forældre vil have svært ved at holde øje og beskytte Christian mod eventuelle ulykker, hvis de sidder med hovedet begravet i deres telefoner, og hvis den digitale verden fylder mere for dem end deres eget barn. Ydermere kan en konsekvens af dette være, at forældrene ikke formår at stimulere Christian tilstrækkeligt, hvis de blot har haft en tildens til at lægge ham i kravlegården, når han er vågen. Hvis Christian ikke modtager den nødvendige stimulering fra sine forældre, vil han have svært ved at skabe en god relation til dem, og tilknytningen til sine forældre vil derfor også være mangelfuld. Kontakten og stimuleringen af et lille spædbarn er vigtig, og det er derfor vigtigt, at pædagogerne på Vuggegården viser og guider forældrene i, hvad deres søn har brug for. Hvis det gentagende gange er pædagogerne, der stimulerer og aktiverer Christian, vil Christian opfatte dem som de primære omsorgsgivere, og tilknytningen til dem vil være stærkere end til sine egne forældre. Pär Nygren (Sissel) Pär Nygren er en svensk professor i psykologi og socialt arbejde ved Stockholms universitet, og Ifølge Nygren, kan man operere indenfor 3 omsorgsvirksomheder. (Nygren, 1999) Behovsomsorg Barnets væsentligste behov bliver stillet på retmæssige tidspunkter. Her kan vi tale om f.eks. amning/flaske. Omsorgspersonens har tre hovedopgaver, når vi taler om behovsomsorg; at bidrage til at barnets behovs "virksomhed" kommer i gang, at stille genstande/objekter, der kan udfylde behovet, til rådighed, og at gøre det let for barnet at benytte disse objekter/genstande. Behovsomsorg er med andre ord at dække medfødte og væsentlige behov. Udviklingsomsorg Her skal omsorgspersonen bidrage til barnets udvikling på følgende områder; Social udvikling, kognitiv udvikling, motorisk udvikling, sundhed og fysisk udvikling og psykosocial udvikling. Man skal altså bidrage til, at barnet udvikler sig på en hensigtsmæssig måde indenfor ovenstående områder og dette på en måde, så barnet i fremtiden selv kan beherske disse "virksomheder" og dermed være med til at skabe et meningsfuldt liv. Side 9 af 38

11 Når Nygren taler om den psykosociale udvikling, mener han her, at barnet skal kunne udvikle dyb følelsesmæssig tilknytning til andre mennesker. Derudover er det også her, at barnets selvfølelse bliver dannet, hvilken danner grundlag for barnets identitetsudvikling. I forlængelse af dette taler han også om den sociale udvikling, der har at gøre med barnets selvstændiggørelse, og om at kunne indgå i samspil med andre i fælles aktiviteter. Omsorgspersonen har også her tre hovedopgaver; Vejlede og stimulere, gøre genstande/personer/relationer/værktøj tilgængeligt for barnet og gøre det let for barnet at kunne anvende disse. Opdragelsesomsorg Opdragelsesomsorgen handler om, hvordan omsorgspersonen formidler og videregiver værdier og normer. Målene i denne virksomhed bygger på de to ovenstående omsorgsvirksomheder, og hvordan omsorgspersonen har haft held med disse. Der optræder en todelt målsætning med opdragelsesomsorgen. - At bidrage til at barnet gennem egne virksomheder og på socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov - At bidrage til at barnet på en social accepteret måde klarer at integrere og i handling at forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund i en bestemt kultur. (Nygren, 1999) Selve kernen af opdragelsesomsorgen kan inddeles i tre hovedpunkter, hvor det er den voksne eller omsorgspersonens opgave at; - Bidrage til at barnet udvikler ideologi, socialt accepterede og grundlæggende motiver og mål. - Opstille de nødvendige rammer for, at indhold og behovstilfredsstillelse stemmer overens med barnets ideologi, livsmotiv og mål. - At bidrage til, at resultaterne fra de fem udviklingsområder og de grundlæggende motiver, mål og ideologi bliver integreret. Lykkes denne integration, vil barnet selv kunne udvikle et kompetencesæt, der er nødvendigt for at føre et meningsfuldt og socialt accepteret liv i den kultur og det samfund, man lever i. Side 10 af 38

12 Disse tre omsorgsvirksomheder kan optræde alene men ifølge Nygren, vil der også forekomme overlap mellem de tre. Dette vil se således ud; Behovs - og udviklingsomsorg Kombinationen af disse to virksomheder handler om, at omsorgspersonen bidrager til, at barnet udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt, fysisk og motorisk samtidig med, at det opfylder barnets eksisterende behov. Behovs og opdragelsesomsorg Her er der tale om, at omsorgspersonen ikke kun opfylder barnets behov, men samtidig opdrager barnet i forhold til, hvordan behovene bliver opfyldt. Udviklings og opdragelses omsorg Her sørger omsorgspersonen for både barnets kognitive og sociale udvikling, samt dets opdragelse ifølge ideologi, motiv og mål. Behovs-, udviklings- og opdragelsesomsorg I denne kombination sørger omsorgspersonen for barnets behov og udvikling men får samtidig integreret dele af ideologien i virksomheden. Hvis vi ser på vores case om Christian og hans forældre, er det tydeligt, at forældrene har svært ved at give Christian den nødvendige omsorg. Hans basale behov bliver til dels dækket, idet at han både får søvn, mad og bliver skiftet. Men når vi bliver fortalt, at forældrene har svært ved at læse Christians signaler, må man tolke det som, at de nogle gange ikke får dækket Christians nødvendige behov, fordi de bliver forvirrede over, hvad han egentlig vil. Udviklingsomsorgen er også svær at få øje på i tilfældet med Christian og hans forældre. Idet Christian ofte får lov at ligge for sig selv, uden nogen form for kontakt til hverken mor eller far, kan han risikere at få svært ved at knytte sig til sine forældre eller andre omsorgspersoner. Han har med andre ord ikke de rigtige forudsætninger for at kunne udvikle sig psykosocialt. Hans sociale udvikling bliver desuden også bremset, idet hans interaktion med andre mennesker er meget begrænset. Som følge af Christians inaktivitet hører der også med, at hans motoriske og kognitive udvikling bliver bremset. Hans forældre forstår ikke, hvad de skal gøre for at udfordre og aktivere den lille dreng. For at sige det med Nygrens ord, kan de altså ikke stille de nødvendige redskaber til rådighed for, at Christian kan følge sin normale udvikling, indenfor disse forskellige områder. Side 11 af 38

13 Opdragelses omsorgen kan være lidt vanskeligere at analysere på, da vi ikke hører så meget om Christians forældre. Men hvis vi tolker lidt videre på casen, kan vi forestille os, at Christians forældre på sigt vil have svært ved at håndtere denne type omsorg. De har i forvejen svært ved at læse deres barn, men nu handler det altså om selve opdragelsen. Hvilke værdier og ideologier vil de give Christian med i sit videre liv. Som der står beskrevet i redegørelsen, afhænger udfaldet af denne omsorgsvirksomhed af, om man har haft held med de to øvrige virksomheder. Hvis vi ser på de tre hovedpunkter, Nygren stiller op som værende omsorgspersonens hovedopgave i forbindelse med opdragelses omsorgen, er det tydeligt at se, at Christians forældre har og har haft problemer. De har ikke formået at opstille de nødvendige rammer for, at hans behov bliver dækket og hans udvikling kan blomstre. Omsorgssvigt (Camilla) Begrebet omsorgssvigt favner bredt. Men den generelle definition er, at hvis et barn, bevidst eller ubevidst, bliver påført psykisk eller fysisk skade i en sådan grad, at dets normale udvikling bliver hindret, er der tale om omsorgssvigt (Killén, 2010) Ifølge John Aasted Halse er der risiko for omsorgssvigt, hvis tilsyn, stimulering og tilknytning ikke er tilstede i barnets opvækst. Kari Killén (Camilla) Kari Killén er en norsk forsker hos NOVA (Norsk institut for forskning af opvækst, velfærd og aldring, forfatter og praktikker). Mange anser hende for at være den førende forsker indenfor tilknytnings- og omsorgssvigtede børn. Hun har blandt andet skrevet bøgerne, barndommen varer i generationer og forebyggende arbejde i daginstitutionen, samspil og tilknytning Kari Killén skelner mellem fire former for omsorgssvigt: Vanrøgt: Vanrøgt omhandler barnets mangel på fysisk omsorg så som hygiejne, ernæring og nødvendige materielle ting. Det kan også omhandle, at barnets kognitive, emotionelle og sociale behov ikke bliver tilstrækkeligt dækket. Disse former for vanrøgt kommer ofte til syne ved, at barnet er dårlig plejet, beskidt, afmagret, eller barnet lugter meget dårligt. Overdrevent tilfredsstillelse af disse behov anses også for at være vanrøgt. Denne form for vanrøgt kan dog være svære at få øje på, da det ofte er mere velstillede familier, dette forekommer hos. Side 12 af 38

14 De vælger at prioritere dem selv og deres behov frem for deres barn, og dette prøver de så et kompensere for ved at give overdrevet mængder af, hvad barnet har brug for. Alle disse former for vanrøgt, bunder ofte i, at forældrene ikke er i stand til følelsesmæssig at engagerer sig i deres barn og se dets behov. En mor kan allerede under svangerskabet udsætte barnet for vanrøgt i form af dårlig ernæring, alkoholproblemer eller andre former for problemer med rusmidler. Dette kan bl.a. føre til forskellige former for medfødte alkohol skader, som både kan vise sig under svangerskabet, når barnet er blevet født eller først senere i barnets udvikling. Vanrøgt er en af de almindeligste former for omsorgssvigt. Selv om den kan påvirke barnets fysiske, kognitive, sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling, bliver den ofte ikke set så alvorligt på. (Killén, 2010) Fysisk overgreb: Fysisk overgreb, omfatter børn, der lider skade enten ved aktiv handling eller ved manglende tilsyn. De mest almindelige tegn på påført fysisk skade er blå mærker og brandsår. (Killén, 2010) De fysiske overgreb er ofte lette at få øje på i form af mærker, der sidder placeret uforklarlige steder kroppen, som er blevet lavet med hænder eller genstande. Men nogle mærker kan være svære at forbinde med fysiske overgreb, da de ofte ligner mærker, børn i den alder får af at løbe rundt og lege. Andre fysiske skader, der kan være svære at få øje på, er skader i hovedet hos små børn, og ofte ses det hos spædbørn. Hvis barnets hoved bliver slået ned i en genstand, eller bliver rystet meget voldsomt, kan dette føre til alvorlige hjerneskader og blødninger i hjernehinden eller øjet. Endvidere kan dette medføre slemme følger, såsom lammelser, epilepsi og hæmmet udvikling. (Killén, 2010) Et fysisk overgreb kan udløses af forskellige årsager, så som en forældres frustration på andre, der kommer til at gå ud over barnet, en form for afmagt fra forældrenes side, eller et dårlig opdragelsesforsøg. Denne form for omsorgssvigt ses ofte hos familier, der er ramt af arbejdsløshed og usikkerhed. (Killén, 2010) Efter et fysisk overgreb oplever barnet ofte en følelse af angst for, at det skal ske igen, og barnet kan begynde at se sig selv om et dårligt menneske, der hverken fortjener omsorg eller kærlighed. Det forventer at bliver afvist. For ikke at risikere mere afvisning kan det selv være afvisende eller bruge alle sine kræfter på at undgå at udløse den voksnes vrede. (Killén, 2010) Side 13 af 38

15 Psykisk overgreb: De psykiske overgreb er de sværeste at definere, da det indebærer børn i mange forskellige livssituationer. Den kan kort defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindre udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Barnet lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte det og sig selv. (Killén, 2010) De påførte skader er ikke synlige, men det er den mest ødelæggende af de forskellige former for overgreb. Tegnene kan begynde at blive synlige efter noget tid. En viden om forskellige samspils- og tilknytningsmønstre kan være med til at gøre de psykiske overgreb synlige meget tidligt. Man kan inddele psykisk overgreb i 7 forskellige typer af situationer, børnene kan være i. Under hver type sker forskellige processer, og barnet benytter sig af forskellige strategier for at overleve. Et barn kan dog sagtens befinde sig i flere typer situationer på én gang. Børn der opfattes anderledes, end de er: Her under kan barnet få tillagt sig to forskellige former for egenskaber, som det ikke har, og efterfølgende bliver det behandlet derefter. Den ene er negative egenskaber, hvor barnet bliver stemplet, og det lærer hurtigt, at der er noget i vejen med det. Dette kan føre til afvisninger, latterliggørelse, de ignoreres og hånes af forældre og familie. Den anden form for egenskaber barnet kan blive tillagt sig kan være, at forældrene engagere sig på en meget stærk og invaderende måde, der bliver kaldt overinvolvering (2010). Her bliver barnet tillagt en form for hjælpeløshed af forældrene, der gør barnet afhængig af dem. Begge former for tillagte egenskaber kan medføre, at barnet ikke bliver set som den person barnet er. Det får ikke lov til at udvikle sig i kraft af sit eget potentiale. (Killén, 2010) Børn af forældre, hvis samlivsforhold er præget af vold: Børn, som lever under disse forhold, lever med en konstant trussel om tab af en tilknytningsperson. Her bruger børnene kræfter på at tage vare på sig selv og deres forældre. Dette kan føre til, at den energi, de skulle have brugt på leg, samvær med andre og indlæring, er brugt op. Børnene bliver ofte meget traumatiseret under disse forhold, og får ikke tid til at bearbejde disse, inden der sker en ny episode med samlivsvold. (Killén, 2010) Børn af forældre med rusmiddelproblemer: Børn, som lever under disse forhold, oplever forældre, der ikke er i stand til at drage omsorg for dem selv eller for barnet. Forældrene har ikke styr på sig selv, de kan ikke koncentrere sig om andet end dem selv og deres egne behov og problemer. Derfor bliver børnenes behov ikke opfyldt, da de ikke har øje for dem. De udsættes for angstprægende og ustabile situationer, som de hverken kan forudse eller forstå. (Killén, 2010) Side 14 af 38

16 Børn af forældre med psykiske lidelser: Forældrene i disse forhold, har ofte en anderledes opfattelse af virkeligheden. Denne opfattelse formidler de videre til barnet hvilket gør, at det barnets virkelighedsopfattelse forvrænges. Barnet lever derfor en utryg, angstpræget, uforudsigelig og uforstående tilværelse og har en frygt for at blive ligesom deres forældre. (Killén, 2010) Børn af forældre i ubearbejdede separations- og skilsmisseprocesser: Forældrene i disse situationer har ofte svært ved at bearbejde deres skuffelse og sorg. Derfor har de svært ved at holde styr på deres egen situation og kan derved heller ikke overskue at skulle hjælpe deres barn med deres. Her skelnes der mellem to forskellige processer, krigen og den lykkelige skilsmisse. Under den første proces, bliver barnet fanget i en krig mellem forældrene. Her bliver barnet ofte stillet en position, hvor det bliver pålagt at skulle vælge side. Barnet kan opleve tab af familiemedlemmer, være tvunget til at skulle lytte til en forældre eller snakke dårligt om den anden. Barnet har ofte ikke mulighed for at sørge. Dette kan føre til, at barnet kan blive deprimeret eller begynde at udvise en negativ adfærd. Under den anden proces får barnet det indtryk, at det hele skal være ligesom før. Den eneste ændring er, at forældrene ikke elsker hinanden mere og derved ikke skal bo sammen. Her får barnet ikke mulighed for at vise følelser eller udtrykke sorg, da dette bliver bagatelliseret og fornægtet. Dette fører ofte til, at barnets reaktion på skilsmissen opstår senere i dets liv. (Killén, 2010) Børn i isolerede trossamfund: Barnet, som lever under disse omstændigheder, opdrages under autoritære forhold, der på ingen måde ligger sig op af samfundets demokratiske værdier. De isoleres fra omverden, som de får et forkert og forvrænget syn på. Børn og unge, der slipper væk fra disse forhold, kommer ofte til at kæmpe med store psykiske og sociale problemer. (Killén, 2010) Alene-børn: Barnet, som lever under disse forhold, er ofte enlige asylansøgere, der kommer fra krig og flere former for omsorgssvigt, da deres forældre ikke har været i stand til at tage sig af dem. De har oplevet at miste deres tilknytningsperson, som er ét af de alvorligste psykiske overgreb. (Killén, 2010) Side 15 af 38

17 Seksuelle overgreb: Disse overgreb kan både blive udført af en voksen omsorgsperson, eller en person barnet har tillid til. Overgreb på mindreårige bliver ofte indledt gennem leg. Her kan barnet blive presset eller lokket gennem trusler eller belønninger. Barnet kan ofte ikke skelne, om det der sker med det er rigtigt eller forkert. Overgrebet bliver ofte betegnet som en hemmelig leg, eller barnet kan bliver truet til ikke at fortælle nogen om det. Barnet bliver pålagt et ansvar og skyld i en tidlig alder af personen, der udfører overgrebet. Man ser ofte seksuelle overgreb i forbindelse med én af de andre former for omsorgssvigt. Jo ældre børnene bliver, jo sværere kan det blive for folk ude fra, at opdage, overgrebene finder sted, da de ældre børn og unge ofte får en følelse af skyld, og derved heller vil holde det hemmeligt. Yngre børn kan være lidt mere direkte om overgrebet enten gennem deres leg, kommentarer eller tegninger. (Killén, 2010) Vanrøgt som omsorgssvigt i casen om Christian (Camilla) Ud fra casen kan man se tydelige tegn på, at Christians forældre udsætter ham for vanrøgt. Det bliver i starten af casen beskrevet, at Christians forældre har svært ved at varetage hans behov. Vi får derfor fra start en indikation på, at det er vanrøgt som omsorgssvigt, vi har med at gøre. I casen bliver der dog ikke nævnt noget om, om det er mangel på de fysiske behov, så som hygiejne eller ernæring, der er tale om. Men dette kunne man godt antage, da der bliver nævnt i casen, at efter forældrene er kommet hjem, har de fortsat lidt svært ved at aflæse Christians signaler. Dette mener jeg også kunne omhandle Christians signaler, som han sender, når han er sulten. Så hvis forældrene har svært ved at aflæse hans signaler, kunne man antage, at de ville være usikre på, hvornår Christian havde behov for mad. Endvidere kan man antage, at hans emotionelle og sociale behov ikke bliver hensigtsmæssig opfyldt, da forældrene ifølge casen ofte lader Christian ligge i kravlegården selv, mens de er meget optaget af deres mobiler og de sociale medier. Her kunne eksemplet med at forældrene havde svært ved at aflæse Christians signaler også komme i spil, da børn ofte vil udsende signaler, når de har behov for følelsesmæssig og social samvær med en omsorgsperson. Hvis denne form for omsorgssvigt fortsætter, vil Christian være i stor risiko for at kunne udvikle fysiske, kognitive, sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder senere i livet. Og da der i casen bliver beskrevet, at det er svært for Christian at fastholde øjenkontakt, samt han har svært ved at knytte sig til voksne, kan man antage, at svigtet allerede er begyndt at påvirke ham både på det sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige område. Disse påvirkninger kunne være kommet af, at Christians behov for kontakt med Side 16 af 38

18 omsorgspersoner ikke er blevet opfyldt, og derfor vælger familiebehandleren og socialrådgiveren, at Christian skal starte i vuggestuen, så den manglende kontakt fra hans forældre, kan han i stedet få fra personalet i vuggestuen. Der kan være flere forskellige grunde til, at forældrene ikke kan varetage Christians behov. Dette kunne være, at det er meget unge forældre eller at der har være tale om tidligere alkohol- eller stofmisbrug, der har gjort skade på forældrene. De kan have psykiske lidelser eller selv have været udsat for samme form for omsorgssvigt i deres barndom. Man kunne antage, at grunden til at forældrene får lov til at beholde Christian er, at vanrøgt, som tidligere nævnt, ikke bliver set så alvorligt på. Og pædagogerne på familiecentret mener, at forældrene godt kan klare ansvaret med et ugentlig opsyn af en familiebehandler. Tilknytning - John Bowlby (Sissel) Det er ofte børns tilknytningsmønstre, der én af de faktorer, der kan være med til at afsløre, om de bliver udsat for omsorgssvigt i hjemmet. Derfor har vi valgt at redegøre for John Bowlbys teori om tilknytning, da det er vigtigt, at man som pædagog skal kunne se, hvordan børn agere i de forskellige tilknytningsmønstre. (Schwartz & Hart, 2008) John Bowlby var en engelsk børnepsykiater, psykoanalytiker, forsker og teoribygger. Han arbejdede en del med mor og barn relationer, og hvordan forældres barndomsoplevelser kunne få så stor en betydning for, hvilken opvækst de gav deres børn. Endvidere oprettede han også en forskningsenhed, som skulle undersøge betydningen af moderens fravær på spædbarnets udvikling. John Bowlby beskriver tilknytning som en medfødt tilbøjelighed, hvor barnet går ind og knytter følelsesmæssige bånd til individer, der kan yde beskyttelse, ro og trøst. Hans teori ser mennesket som et socialt og kommunikerende individ allerede fra fødslen. Endvidere mener han, at barnets tilknytningsproces til omsorgspersonen er med til at danne grundlag for barnets personlighedsudvikling og senere samspil med omverden. Bowlby nævner også adfærdssystemer, der regulerer menneskets adfærd. Disse forskellige adfærd kommer på forskellige tidspunkter i barnets liv. Ét af de centrale adfærdssystemer i hans teori er homeostase og feedback. Det er barnets måde at sikre sig tilgængelighed til tilknytningspersonen på. Barnet opretholder en indre balance homeostase ved at nærme sig eller øge afstanden til tilknytningsfiguren, som med sin adfærd sender signaler, der bidrager til at regulere barnets adfærd feedback. (Schwartz & Hart, 2008). Side 17 af 38

19 Endvidere beskriver Bowlby også de indre arbejdsmodeller. Det er en model, barnet begynder at udvikle mellem 6-12 månedernes alderen. Det en model barnet udvikler for at få en forståelse af omverden og barnet selv i samspil med andre og omverden. Den er med til at, barnet kan planlægge sine handlinger, samt bestemme barnets forventninger og forudsigelser om verden. Nogle centrale træk i modellen er barnets forestilling om, hvem der er tilknytningspersoner, hvor de kan findes, og hvordan de kan forventes at reagere overfor barnet. (Schwartz & Hart, 2008) Disse træk er også vigtige i forhold til barnets syn på sig selv. Hvis tilknytningspersonen yder den rigtige omsorg, ser barnet sig selv som værende betydningsfuldt og som værende værd at være sammen med. Tidlige erfaringer er vigtige i denne model, da modellen ofte følger barnet, og gradvist gennem barnets udvikling bliver modificeret. (Schwartz & Hart, 2008) Bowlby har beskrevet 4 forskellige former for tilknytningsmønstre, der beskriver barnets tilknytningsmønstre i samspil med tilknytningspersonerne. Tryg tilknytningsmønster: Barnet kan regne med sine tilknytningspersoner det gør, at barnet har fuld tillid til dem, da barnet ved, at de reagerer på dens signaler, både når det har brug for positivt respons, men også når det søger trøst og beskyttelse. Et barn i dette mønster vil udvise en form for robusthed og fleksibilitet overfor pressede situationer og tab. Utryg ambivalent tilknytningsmønster: Her kan barnet ikke regne med sine tilknytningspersoner. Barnet kan opleve, at tilknytningspersonerne i nogle situationer godt kan være tilgængelige og imødekomme barnets signaler, men andre gange sker det modsatte, og tilknytningspersonerne er ikke til rådighed. Her udviser barnet et ængstelig klæbende mønster, (Schwartz & Hart, 2008) hvor barnet har svært ved adskillelse, men samtidig kan det heller ikke tilfredsstilles gennem ro, tryghed eller ved andre former for nærhed. Barnet er følelsesmæssig ustabil, og kan udvise megen vrede. Utryg undvigende tilknytningsmønster: Her er tilknytningspersonerne afvisende og kan ikke følelsesmæssig engagere sig i barnet. Dette gør, at barnet undgår alle former for kontakt og nærhed med andre, fordi det er angst for at blive afvist. Barnet undgår at vise egne behov og søger ikke trøst, men prøver i stedet at skjule det. Desorganiseret tilknytningsmønster: Side 18 af 38

20 Her udviser barnets tilknytningspersoner en uforudsigelig og til tider skræmmende adfærd, da de ikke kan finde ud af at tolke barnets signaler. Dette gør, at barnet oplever forvirring og frygt i relation til tilknytningspersonerne. Her har barnet ikke noget fast mønster, det kan både udvise overdrevent brug for omsorg og nærhed af tilknytningspersonerne, mens det til tider også kan virke undvigende. Hvis børn i deres første leveår bliver udsat for omsorgssvigt, kan de have svært ved at opbygge tillid til andre mennesker, da det kan udvikle en usikker tilknytningsadfærd. Barnet kan udvikle et negativt billede af omverden og sig selv. For at kunne lave en analyse af John Bowlbys tilknytnings teorier, vil vi igen tage fat på casen om Christian og hans forældre. Helt grundlæggende mener Bowlby, at mennesket er født til at være socialt og til at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Hvis Christians forældre ikke formår at ændre deres mønster, og fortsat lader ham ligge alene i sin kravlegård uden nogen egentlig kontakt, vil hans tilknytning til dem forringes. Dette kan medføre at Christian senere hen vil få store problemer med at kunne indgå i relationer med hans medmennesker. Han vil risikere at udvikle et negativt billede af sig selv og omverdenen, og derved vil han have svært at kunne fungere på lige fod, og i samspil med andre, i samfundet. Ud fra casen kan vi konstatere, at Christian er i gang med at udvikle et utrygt undvigende tilknytningsmønster. Som vi kan læse i casen, har Christian svært ved at indgå i relationer med voksne, og hans øjenkontakt er undvigende. Dette kan være et tegn på, at han er ved at bevæge sig ind i dette usunde tilknytningsmønster. Christian er vant til at blive afvist eller glemt af hans forældre og har derfor udviklet denne adfærd som en form for forsvarsmekanisme. Han er bange for at blive afvist og begynder derfor at lukke sig ind i sig selv. Barnets udvikling (Camilla) Man kan i mange tilfælde også identificere omsorgssvigt ud fra barnets generelle udvikling. For at kunne se om barnet har en afvigende adfærd, er vi nødt til at have kendskab til barnets normale udvikling. Dette kan vi blandt andet få igennem Daniel Sterns teori om barnets normale udvikling. Stern (Camilla) Daniel Stern var en amerikansk psykiater og psykoanalytiker, der forskede i samspillet mellem det spæde barn og moderen. Stern har også haft betydning for udviklingspsykologien, da han gik ind og påpegede, at barnet Side 19 af 38

21 var født med sociale kompetencer. Han har desuden også skrevet mange bøger om børns udvikling med fokus på interaktion mellem barnet og dets primær omsorgsperson. Barnets evne til at indgå i en social relation allerede fra fødslen og dets evne til at tilegne sig kulturelle indtryk opnås gennem interaktion med de primære omsorgspersoner. Dette er med til at give barnet viden om og oplevelsen af, hvordan samspillet med andre fungerer, og hvordan omverdenen og barnet selv reagerer i forskellige situationer. Stern mener, at barnet udvikler 5 forskellige selvfornemmelser gennem bestemte faser i dets første leveår. Disse selvfornemmelser kalder han også for domæner, som i samspil med hinanden bliver hos barnet gennem hele dets liv. De er med til at udgøre barnets tilknyttede sociale kompetencer og måder at være sammen med andre på. (Schwartz & Hart, 2008) De første faser er mere følsomme end de senere, så de indtryk og begivenheder, der sker tidligt i barnets liv, kan få stor betydning, og barnets påvirkning kan være svære at ændre. De fem selvfornemmelser: Fornemmelsen af et grynede selv (0-2 måneder): I denne periode er barnets sociale færdigheder rettet mod at sikre sociale sammenspil igennem den primære omsorgsgiver. I denne periode får barnet en fornemmelse af dets selv og verden og lærer om relationerne mellem sanseoplevelser. Samspillet fra omsorgspersonen indebærer aflæsning af barnets signaler, og til at regulere barnets opmærksomhed og aktivitetsniveau. (Hart & Schwartz, 2008) Barnets måde at skabe kontakt på er via begyndende øjenkontakt, lyde og bevægelser. Fornemmelsen af et kerneselv (fra 2-3 op til 7-9 måneder): Her begynder barnet at tage direkte øjenkontakt, pludre og smile. Her begynder barnet at være opmærksom og reagere i forhold til omgivelserne i længere tid ad gangen. Barnet begynder at få en følelse af kontrol over egne handlinger. Stern deler kerneselvet op i fire fornemmelser: Selvhandling: Her får barnet en ejerskabsfornemmelse af dets egne handlinger og en forventning om, at handlingerne har følger. Selvsammenhæng: barnet har en fornemmelse af at være en ikke-fragmenteret fysisk helhed, der er afgrænset fra omverden. (Schwartz & Hart, 2008) Side 20 af 38

22 Selvaffektivitet: barnet oplever strukturerede, indre følelseskvaliteter eller affekter (Schwartz & Hart, 2008) Selvhistorie: barnet har en fornemmelse af noget vedvarende, en kontinuitet med en fortid. (Schwartz & Hart, 2008) Fornemmelse af et intersubjektivt selv (fra 7-9 måneder til 15 måneder): Her begynder barnet at kunne vise dets følelser og hensigter, og omsorgspersonen vil kunne forstå det. Barnet begynder at vise nysgerrighed over for genstande og er i stand til at lege med f.eks. legetøj i samspil med omsorgspersonen. Her kan de sammen få en fælles opmærksomhed. Når barnet er mellem 8 og 12 måneder, begynder det at udvise en adfærd, der hænger sammen med tilknytning til og adskillelse fra omsorgspersonen. Dette kommer ofte i forbindelse med, at barnet begynder at kunne kravle og senere gå. I denne periode begynder barnet at udvise uafhængighed, da barnet begynder at søge væk fra omsorgspersonen for at skabe fællesskaber med andre. Fornemmelsen af et verbalt selv (fra måneder og frem): Her begynder barnet at udvikle sproget. Barnet begynder at få en fornemmelse af personlig viden og erfaring med omverdenen, som det kan sætte ord på. Det begynder at søge grænser. Barnet begynder at kunne bruge sin langtidshukommelse, da det kan kommunikere om ting og personer, der ikke er til stede. Det ser sig selv om en objektiv enhed, der både kan ses udefra og føles indefra. (Hart & Schwartz, 2008) Casen beskriver noget af den første tid Christian og hans forældre har på familiecentret. Her observerer pædagogerne på stedet, at Christians forældre har svært ved at tilsidesætte deres egne behov frem for Christians, og han en stor del af tiden får lov til at ligge selv i kravlegården. Her kan man antage, at det behov Christian har for social samspil igennem den primære omsorgsgiver, ikke bliver opfyldt. Her burde Christians forældre kunne gå ind og aflæse Christians signaler, så de kunne give ham den form for kontakt, han behøver for at kunne danne en fornemmelse for hans grynede selv. Når Christian er omkring de 2-3 måneder burde han, ud fra Sterns teori om fornemmelsen af et kerneselv, begynde at tage direkte øjenkontakt, men ifølge casen har Christian svært ved at fastholde denne. Dette kan man antage er resultatet af, at Christians forældre ikke har kunnet opfylde de behov, han havde de første måneder i sit liv. Denne form for svigt Christian har fået, kan få stor betydning for ham senere i livet. Da det er i de første faser af barnets liv, der får størst betydning, og selv om Christian kommer i vuggestue allerede, når han er fem måneder gammel, betyder det ikke, at pædagogerne vil kunne rette op på det, han allerede har været udsat Side 21 af 38

23 for. Man kan antage, at Christian senere kan risikere at få store vanskeligheder i forhold til sine tilknytnings- og samspilsprocesser samt, at han kan gå hen og pådrage sig psykiske lidelser. Susan Hart (Therese) Susan Hart er psykolog og har arbejdet indenfor både børn- voksen og familieområdet. Susan Hart har beskæftiget sig med at forstå menneskets følelsesmæssige og sociale udvikling, og hvordan mennesker udvikler sig gennem både ressourcer og sårbarheder, og hvordan mennesker reagerer og udvikler sig igennem relationsskabte og livstruende traumer (Hart, 2016) Susan Hart beskæftiger sig med Neuro Affektiv udviklingspsykologi, som anses som et navigationsredskab til at kunne forstå menneskets personlighedsudvikling. Dette navigationsredskab kan bruges til at finde ud af, hvordan man bedst muligt kan bevare en psykisk balance, når menneskets selvreguleringsfærdigheder og mestringsstrategier trues. Ydermere kan den Neuro Affektive udviklingspsykologi anvendes til at forstå, hvordan mennesket udvikler resiliens til at klare de forskellige udfordringer, som mennesker udsættes for (Hart, 2016) Hjernens udvikling For at kunne forstå, hvordan hjernen udvikler sig, er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan hjernen fungerer, og hvilke faktorer der spiller ind i udviklingen af denne. I bogen Den følsomme hjerne (Hart, Den følsomme hjerne, 2009) forklarer psykolog Susan Hart, hvordan hjernen udvikles og bliver påvirket allerede fra fosterstadiet. Det er især i barnets første leveår, at hjernen bliver udviklet, og hjernen afviger fra mange af kroppens øvrige organer ved netop at have sin vækstspurt fra før fødslen. (Hart, Den følsomme hjerne, 2009) Hjernens udviklingsproces består af mange faser, der overlapper hinanden, og den er derfor modtagelig for både gode påvirkninger og skadevirkninger i barnets tidlige leveår. Forskning af hjernen har vist, at potentialet og kapaciteten i hjernen er så stor ved fødslen, at hele potentialet aldrig ville kunne realiseres, og ca. 40% af synapserne reduceres inden 2-års alderen (Hart, Den følsomme hjerne, 2009). Hvordan hjernen udvikles afhænger meget af, hvilken stimulering barnet bliver udsat for. Når spædbarnet fødes, er hjernen ikke færdigudviklet, og dens gennemsnitlige vægt er kun ca. 20% af den voksnes hjernes vægt. Når barnet når 10-års alderen, vil hjernen have den samme vægt som den voksnes Side 22 af 38

24 hjerne, men først i års alderen er hjernen helt færdigudvokset (Hart, Den følsomme hjerne, 2009). Barnets hjerne er altså modtageligt for nye indtryk allerede før fødslen, og den udvikler sig eksplosivt gennem hele barndommen. For at hjernen udvikler sig, er det nødvendigt, at barnet udsættes for forskellige stimuli, og de forskellige lag i hjernen bliver mere komplekse og samler sig om forskellige aktivitetsmønstre det er altså nødvendigt, at børn bliver udsat for forskellige situationer og gentagelser, for at de forskellige kredsløbsprofiler udvikles. Når de forskellige kredsløb er skabt i hjernen, vil de særlige tilstande, såsom skam og håbløshed, aktiveres. Disse forskellige tilstande vil efterhånden udvikle sig til barnets personlighedstræk, og det er derfor vanskeligt at lave en generel model over, hvordan hjernen udvikler sig, da de forskellige oplevelser og vilkår, der skaber disse tilstande, er individuelle. Miljømæssige påvirkninger Som nævnt i det tidligere afsnit er hjernen afhængig af stimulering og erfaring, som formes af det sociale miljø. De påvirkninger, barnet får fra sine omsorgsgivere, er med til at stimulere og fremme udviklingen hos barnet, og manglen på påvirkning fra omsorgsgiverne medvirker derfor også til manglende udvikling i hjernen. Hjernens plasticitet er størst tidligt i udviklingsperioden, og det er derfor også her, at hjernen er mest påvirkelig og følsom over for påvirkninger og erfaringer, og jo yngre nervesystemet er, jo større er fleksibiliteten. Det er ikke uden grund, at man som fagperson skal være opmærksom på, om børn bliver stimuleret tilpas, og at de sociale og miljømæssige påvirkninger er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. Et barn, der bliver udsat for omsorgssvigt i form af manglende stimulering eller fysisk eller psykisk vanrøgt, vil have sværere ved at udvikle sig normalt og hensigtsmæssigt resten af livet. Det vil allerede i en tidlig alder have skabt nogle erfaringer og læringstilstande i hjernen, som kan udvikle sig til forskellige forsvarsmekanismer. Det arvemæssige potentiale kan kun realiseres gennem miljøet. Mennesker udvikler et tilknytningssystem, der sikrer, at individet får mulighed for at udvikle et selvregulerende styresystem, og det er her personligheden kan udfolde sig (Hart, Den følsomme hjerne, 2009). Tilknytningen er vigtig hos barnet i en tidlig alder, fordi barnet igennem tilknytningsrelationen lærer at regulere sine følelser igennem en interaktiv affektregulering, som hjælper barnet med at udvikle og differentiere forskellige neurale mønstre. Igennem denne interaktive affektregulering vil barnet opnå en stigende evne til selvregulering, således at barnet former sin egen identitet, også i mødet med andre mennesker. Mennesket udsættes hele tiden for muligheden for udvikling af nye kapaciteter og færdigheder, men hvis ikke barnet har et passende miljø til at hjælpe med at forme, støtte og fremme forandringerne, vil disse enten ikke finde sted eller forløbe på en uhensigtsmæssig måde. Side 23 af 38

25 Som det nævnes i dette afsnit, kan barnets hjerne påvirkes allerede inden, at barnet er født, og det er derfor vigtigt, at man, som i casen med Christian, har fokus på de børn, der har risiko for ikke at få den stimulering, de har brug for, når de kommer til verden således, at man kan forebygge i stedet for kun at behandle. I fosterstadiet er det også essentielt for barnets udvikling, at moderen tager nogle forholdsregler i forhold til at leve sundt og ikke udsætte sit ufødte barn for fare i form af f.eks. alkohol eller stoffer, og det er her også vigtigt, at de gravide får hjælp til at kunne varetage barnets behov allerede inden fødslen. Kommunen har i casen om Christian vurderet, at forældrene har brug for støtte og vejledning for at kunne stimulere og tage vare på Christian. Hvis Christian ikke får den nødvendige stimulering af hjernen i de første måneder af sit liv, vil udviklingspotentialet derved ikke blive udnyttet. En konsekvens heraf kan være, at han vil trække sig ind i sig selv, fordi han oplever, at hans forældre ikke interagerer med ham, og han vil derfor kunne have en tendens til heller ikke at ville interagerer med andre, fordi han ikke er vant til at få en respons. Kredsløbsprofilerne i hjernen vil heller ikke kunne udvikles og aktiveres uden interaktion med omsorgspersonerne, idet han måske ikke oplever en kontinuitet og fast rytme i sin hverdag og i sin interaktion med sine forældre. Hvis han gentagende gange oplever, at han ikke får en reaktion fra sine forældre i bestemte tilfælde, vil hans hjerne formentlig lagre disse tilfælde som en ligegyldig eller uinteressant oplevelse, og denne ligegyldighed kan derved, i slemme tilfælde, ende med at blive en del af Christians personlighed. Hvis samspillet mellem barn og forældre ikke fungerer optimalt, og barnet ikke får den respons, kommunikation og opmærksomhed, som det kræver, hvilket det godt kunne tyde på er tilfælde i casen om Christian, kan barnet få vanskeligheder senere i livet både i form af mangel på intellektuel udvikling og følelsesmæssig udvikling. I casen havde man allerede kendskab til forældrenes situation, før Christian bliver født, og der bliver sat fokus på problemet fra start. En tidlig indsats kan i mange tilfælde hjælpe både barn og forældre således, at interaktionen mellem dem bliver optimal allerede fra fødslen, og alle barnets behov bliver dækket. Side 24 af 38