Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland"

Transkript

1 Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling Delprojekt I Virksomhedsklassificering med henblik på innovationspotentiale Triple - helix Region Sjælland Innovation Göran Serin Roskilde Universitetscenter 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Projektets forståelse af innovation og innovationsaktiviteter Projektets definition af innovation Innovationsprocessen i virksomheden Drivkræfter i innovationsudviklingen F&U som kriterium for virksomhedsklassificering med henblik på innovation Definition af F&U Problemer ved definition af F&U F&U som grund for klassificering af virksomheder Taksonomi for innovationspotentiale Danske innovationsundersøgelser Projektets virksomhedsklassificering med henblik på innovationspotentiale Problemstilling I Problemstilling II Problemstilling III Litteratur

3 Indledning. Formålet med denne delrapport er at udarbejde et grundlag for klassificering af virksomheder i Region Sjælland med henblik på disse virksomheders potentiale til at innovere. Baggrunden for en sådan klassificeringer er dels at virksomhedernes forudsætninger for at innovere varierer ikke kun mellem forskellige brancher, men også mellem de enkelte virksomheder indenfor de enkelte brancher og dels at formen og måden virksomhederne innoverer på også varierer afhængigt af både af branchetilhørighed men også af den enkelte virksomheds ressource. For at kunne vurderer de enkelte virksomheders mulighed for at kunne indgå i et platformssamarbejde med andre virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder er det derfor nødvendigt at klassificere disse med henblik på innovationsform og innovationsressourcer. Men for at overhoved kunne udvikle en sådan klassificering af virksomheder er det nødvendigt først at nærmere præcisere dels hvad en innovation er, dvs. udbudssiden, og dels at definere hvad der karakteriserer selve innovationsaktiviteterne, hvilke processer og aktiviteter der konstituerer selve innovationsprocessen, dvs. inputsiden. Rapporten vil derfor begynde med at diskutere forskellige forsøg på både at definere en innovation, men også forskellige forståelser af selve innovationsaktiviteternes karakter. Dette for efterfølgende at fastlægge en bestemmelse af disse, der så igen skal udgøre selve det teoretiske grundlag for rapportens inddeling af virksomheder med henblik på disses innovationspotentiale. Efterfølgende gennemgås og diskuteres forskellige klassificeringer af virksomheder med henblik klassificeringernes anvendelighed til at afdække virksomhedernes innovationspotentiale. Rapporten begynder med inddelingen af brancher i forhold til F&U-intensitet. Dette er den ældste og mest klassiske science and technology indicator (STI). Samtidigt er den stadigvæk i dag den mest brugte indikator i forhold til formulering af erhvervspolitiske målsætninger. F&U som klassificeringsgrundlag for virksomheders innovationspotentiale har imidlertid været genstand for kritik, bl.a. på baggrund af den innovationsforståelse 3

4 som ligger som grundlag for denne. Med baggrund i en bredere teoretisk forståelse af kilderne til innovation har Pavitt lavet en virksomhedstaksonomi som til forskel fra inddeling i F&U-intensitet tager sin udgangspunkt i at kilderne til innovation også kan findes udenfor virksomhederne. Siden begyndelsen af 1990erne har EU udviklet harmoniserede Community Innovation Surveys (CIS) i de enkelte medlemslande. Det primære formål med disse surveys har ikke været at lave klassificering af virksomheder med udgangspunkt i innovationspotentiale, men at beskrive innovationsprocessen i forskellige typer af virksomheder og at indsamle data om bl.a. F&U-udgifter, uddannelse, markedsføring, design, patent- og licenceudgifter og kapitalinvesteringer i forbindelse med innovation. Disse surveys er baserede på den s. k. Oslo-manualen, hvor der for første gange er udviklet en mere nuanceret fælles forståelse inden for OECD/EU af hvordan man definerer og måler innovationsaktiviteter. Formålet med diskussionen af CIS og Oslo-manualen bliver derfor at vurdere om de indikatorer som er udviklet i denne forbindelse, også kan bruges i forbindelse med denne undersøgelses klassificering af virksomheder med henblik på innovationspotentiale. I Danmark er der lavet flere innovationsundersøgelser på branche- og virksomhedsniveau ikke mindst i forbindelse med CIS. I forbindelse hermed er der også lavet klassificeringer af virksomhederne. I hvor stor udstrækning sammenfalder eller adskiller sig de problemstillinger som rejses i disse innovationsundersøgelser fra problemstillingerne i dette projekt og kan de klassificeringer og indikatorer som er blevet brugt i disse undersøgelser også benyttes i dette projekt? Efterfølgende gennemgang af internationale og danske erfaringer skal lægge op til en klassificeringsmodel som kan bruges i forbindelse med identificeringen af virksomheders innovationspotentiale. 4

5 1. Projektets forståelse af innovation og innovationsaktiviteter Det hersker ofte usikkerhed om indholdet i begreberne innovation og innovative aktiviteter. Hvordan man vælger at definere det ene begreb får også betydning for definitionen af det andet begreb. Der har ofte været en tilbøjelighed at definere innovation som teknisk innovation og dermed indskrænke innovationsbegrebet til produkt- og procesinnovation. Det var også på denne måde som OECD og EU valgte at definere begrebet i de første udgaver af Oslo-manualen (1992,1997), som giver guidelines for indsamling og tolkning af innovative data. Her defineredes innovation som udvikling af nye tekniske produkter og processer. Denne snævre tolkning af innovationsbegrebet kan synes noget mærkelig med tanke på at Joseph Schumpeter allerede i Business Cycles (Schumpeter 1939) formulerede en langt videre definition af hvad innovation er. Ifølge Schumpeter er innovation any doing things different. Med dette definerede Schumpeter innovation ikke kun som udvikling af nye processer og produkter, men også som nye former for økonomisk eller virksomhedsorganisering samt åbningen af nye markeder. Der findes således en lang tradition med et bredt innovationsbegreb og med Schumpeters centrale placering indenfor innovationsforskningen kan det synes mærkeligt at den snævre definition af innovation haft en sådan central placering. I den tredje udgave af Oslo-manualet (2005) vender man dog tilbage til Schumpeters brede forståelse gennem at udover produkt- og procesinnovation også at inkludere organisatoriske og markedsføringsinnovationer i innovationsbegrebet. Der er flere grunde til at man på ny har vendt tilbage til et bredere schumpeteriansk innovationsbegreb hvor også produktionsorganisering og markedsføring indgår. En vigtig grund er at servicesektoren i dag er den helt klart største sektor i økonomien. Karakteristisk for denne sektor er at tekniske produkter og processer her har en mindre rolle. En anden grund er at selve forståelsen af innovationsprocessen under senere år har gennemgået en forandring, hvor fokus ikke længere kun er på den enkelte virksomhed, men hvor videnoverførsel fra eksterne kilder i stedet for er i centrum. Når videnoverførsel bliver en central del af forståelsen af innovationsprocessen i virksomheder betyder dette at virksomhedens organisation spiller en mere central rolle i forbindelse med videnoptagelse og videntilegnelse 5

6 samtidigt som marketing er betydningsfuld i forbindelse med brugerdreven innovation. Organisatoriske og marketing innovationer kan derfor være en forudsætning for produkt og procesinnovationer.(oslo-manualen 2005) I projektet har vi valgt at lægge os op mod Schumpeters brede definition of innovation og innovative aktiviteter og dermed også Oslo-manualen og Community Innovations Survey s definition af disse begreber: Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentlig forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller væsentlig organisatorisk ændring. Innovation er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier (Dansk Center for Forskningsanalyse, CIS4 2006). En innovativ virksomheden bliver ifølge Oslo-manualen (2005) en virksomhed der har implementeret mindst én innovation i den undersøgte periode og innovationen behøver ikke at være ny på markedet kun ny for virksomheden, medens en innovationsaktiv virksomhed er en virksomhed der har haft innovationsaktiviteter i den undersøgte periode uanset om disse aktiviteter har resulteret i en implementering af en innovation. 1 Også her har vi i projektet valgt at følge Oslo manualens internationale standard. 1.1 Projektets definition af innovation Innovationer kan præciseres på følgende måde 2 : Produktinnovation: Disse kan enten baseres på ny viden eller teknologi eller på nye anvendelser eller kombinationer af eksisterende viden eller teknologier. Nye produkter er produkter der skiller sig væsentlig til sin karakter eller 1 Oslo-manualen rekommanderer at undersøgningsperioden er mindst et år og højst 3 år. 2 Dette bygger på Oslo manualens guidelines. 6

7 anvendelsesområde i forhold til produkter som virksomheden tidligere har produceret. En produktinnovation kan både være en vare eller service. Væsentlige forbedringer af eksisterende produkter kan ske gennem f.eks. forandringer i materiale, komponenter og andre karakteristiske der forbedrer produktets prestanda. Design kan opdeles i funktionel design og æstetiske design, men kun funktionel design, dvs. design som forbedrer produktets funktionalitet, klassificeres som produktinnovation ifølge Oslo-manualen. 3 Produktinnovationer indenfor service kan inkludere væsentlige forbedringer i hvordan kunden for adgang til service (f.eks. i form af effektivitet og hastighed), tillæg af nye funktioner eller karakteristika eller helt nye services. Rutineopgraderinger og sæsonmæssige forandringer er ikke produktinnovationer og ikke mindre forandringer i forbindelse med kundetilpasning af produkter til den enkelte kunde (customisation). Procesinnovation: Procesinnovationer udgøres af implementering af nye eller væsentligt forbedrede produktions- og distributionsmetoder. I dette inkluderes væsentlige forbedringer i teknologi, udstyr og software. Distribution inkluderer her software og intern logistik i virksomheden, men også måder for leverance af input og levering af færdige produkter til kunder. I procesinnovationer indgår også nye eller væsentligt forbedrede tekniker indenfor hjælpefunktioner indenfor virksomheden, f.eks. indenfor indkøb og regnskab. Procesinnovationer inkluderer også nye metoder for at skabe og tilbyde ny service. Dette kan inkludere væsentlige forandringer i udstyr og software som benyttes i servicevirksomheden eller i procedurer og teknikker som benyttes i forbindelse med produktion og distribution af serviceydelser. 3 Oslo manualen argumenter for at estetisk design og emballage er markedsføringsinnovationer. Hansen og Serin (1997) mener dog at begge former for design bør klassificeres som produktinnovation, eftersom begge former for design forandrer selve produktet og er et svar på forbrugerens behov til produktet. Emballage og f.eks. en ny møbellinje som skal styrke produktets appeal men ikke funktion regnes ifølge Oslo manualen til markedsføringsinnovation. Men en ny design som kun er estetisk kan også svare til et behov hos forbrugeren. Her kan kun nævnes tøj og møbeldesign som eksempel. Estetisk design kan derfor ikke reduceres til kun en måde at sælge produktet, men er i stedet et svar på behov hos kunden som kræver en forandring af selve produktet og er dermed en produktinnovation. For international sammenlignelighed har projektet dog valgt at følge Oslo manualens definition. 7

8 Mindre udvidelser og opdateringer af eksisterende udstyr og softwares funktionalitet er ikke procesinnovationer Markedsføringsinnovationer: Dette inkluderer nye eller væsentlige ændringer i salgs- og markedsføringsmetoder, herunder også væsentlige ændringer i produktets udseende og indpakning med det formål at forbedre produktets fremtoning eller at øge forbrugernes opmærksomhed. 4 Markedsføringsinnovationer kan både udvikles for nye og eksisterende produkter. Nye markedsføringsmetoder kan være nye salgskanaler. Salgskanaler er her nye metoder at sælge varer og service til kunderne og ikke ny logistik. Nye markedsføringsmetoder indenfor produkt promotion udgøres af nye metoder at promovere virksomhedens varer og service f.eks. benyttelsen af nye medier og teknikker. Produktplacering på film og branding er andre eksempel på produktpromotion. Innovationer indenfor prissætning er benyttelsen af nye prissætningsstrategier. Sæson- og rutineforandringer af markedsføringsinstrumenter er ikke markedsføringsinnovationer. Sæsonmæssige forandringer som tøjmode er ikke innovationer. Benyttelsen af markedsføringsmetoder på nye produkter og services som tidligere har benyttes på andre produkt- og serviceområdet er heller ikke markedsføringsinnovationer og det er heller ikke benyttelsen af eksisterende markedsføringsmetoder på nye geografiske markeder eller nye markedssegment. Organisatoriske innovationer: I organisatoriske innovationer inkluderes væsentlige forandringer i virksomhedens forretningsgange, arbejdspladsens organisering eller virksomhedsstrukturen og virksomhedens eksterne relationer som har til hensigt at forbedre virksomhedens innovative kapacitet. Innovationer indenfor forretningsgange inkluderer implementeringen af nye metoder for organisering af rutiner og procedurer for udførelsen af arbejdet i virksomheden. Dette inkluderer f.eks. nye måder at organisere gennem at etablere teams for at styrke læring og vidensdeling. Her indgår også nye måder at kodificere viden gennem databaser. Et andet eksempel er nye måder at fastholde og udvikle ansatte i virksomheden gennem nye lærings- og 4 For problemet i denne definition se note 3. 8

9 uddannelsessystem. Også nye generelle managementsystem som supply chain management, business project engineering, lean produktion m.v. er udtryk for innovationer indenfor forretningspraksis Innovationer i arbejdspladsens organisering inkluderer nye metoder at fordele ansvar og beslutningstagen i blandt de ansatte indenfor og mellem virksomhedens aktiviteter samt nye måder at strukturere virksomhedens aktiviteter. Et eksempel på innovation indenfor arbejdspladsorganisering er f.eks. nye metoder for at styrke ansattes autonomi i forhold til beslutningstagen gennem f.eks. decentralisering og selvstyrende grupper. Innovationer i forhold til organiseringen af virksomhedens eksterne relationer inkluderer nye måder at organisere relationen til andre virksomheder og offentlige institutioner, f.eks. gennem nye måder at samarbejde indenfor F&U eller nye måder at integrere leverandører med virksomheden f.eks. via outsourcing. Organisatoriske forandringer er først innovationer når de er implementerede i virksomheden. Fusioner og opkøb af virksomheder regnes ikke som en organisatorisk innovation kun hvis det medfører nye organisatoriske metoder i virksomheden regnes det som en organisatorisk innovation. 1.2 Innovationsprocessen i virksomheden Foruden den brede forståelse af innovation er det værd at bemærke at innovation også skal være et resultat af bevidste planer og aktiviteter. Innovationen skal være udtryk for signifikante forandringer i den mening at de ikke er udtryk for rutineforanstaltninger (Oslo-manualen 2005). Netop i forhold til rutinebegrebet opstår dog en grundlæggende uklarhed i Oslo manualens innovationsforståelse. Samtidigt som afgrænsningen gøres i forhold til rutineforanstaltninger bygger manualen sin innovationsforståelse på evolutionær teori (Nelson and Winter 1982). Evolutionær teori udtrykker en mere kompliceret innovationsforståelse. Karakteristisk for evolutionær teori er at virksomheden følger bestemte udviklingsbaner eller er pathdependent. Dette betyder at virksomheden i sin praksis følger bestemte beslutningsregler og udviklingsbetingelser, som dog modificeres med tiden gennem virksomhedens egen problemløsende aktiviteter. Innovationsprocessen bliver her et 9

10 resultat af virksomhedens samlede erfaringsproces og udviklingsbetingelser (Hansen og Serin 1989). Innovationer kan her ses som et resultat af en kombination af formulerede problem og virksomhedens erfaringsdannelse, hvor problemet som innovationen skal løse aktiverer virksomhedens erfaringer på en specifik måde. Ofte kræver løsningen af problemet en kombinering af forskellige erfaringer i virksomheden for at det skal resultere i en innovation. 5 Innovationsprocessen er således ikke en ren rutineproces, eftersom den kræver en aktiv søgeproces, men hvor denne søgeproces naturligvis må være baseret på de erfaringer som virksomheden akkumuleret gennem sine rutiner. Dette gælder typisk for s.k. inkrementelle innovationer og designinnovationer. Samtidigt mener Nelson og Winter at al virksomhedsadfærd ikke følger forudsatte mønstre og regler (Nelson and Winter 1977) Innovationsprocessen har en iboende stokastisk karakter, hvilket betyder at de også er i stand til at bryde med eksisterende rutiner. Dette gælder for innovationer af mere radikal karakter. Fokus for innovationsforskningen bliver her hvad der kan bidrage til at bryde op eksisterende udviklingsbaner. Denne forståelse af innovationsprocessen medfører at innovation derfor både kan ses som en stokastisk proces men også som et produkt af virksomhedens problemløsende aktiviteter, hvor innovationsprocessen ofte er en integreret del af andre processer i virksomheden som produktion og markedsføring. Dette betyder i sin tur at organisatoriske og markedsføringsinnovationer ikke kun er innovationer i sig selv men også ofte er en forudsætning for produkt- og procesinnovationer i virksomheden gennem at understøtte såvel videntilegnelse som vidensbearbejdning i virksomheden. Under senere år har OECD udviklet et system approach med hensyn til innovationsindikatorer Dette pga. at innovationer i dag i stigende udstrækning er et 5 Denne form for innovationsproces er blevet beskrevet af Hansen and Serin (1997) som en usynlig innovationsproces, hvor eksternt overført viden i form af maskiner og materialer bliver tilpasset virksomheden gennem de forskellige erfaringsdannelser i form af viden om materialer, maskiner og kundebehov som er akkumuleret i virksomheden gennem learning by doing. I mindre virksomheder er ofte denne kombination af erfaringsdannelser personificeret i én person en s.k. practical man, som gennem sin ofte tavse viden kan udvikle nye produkter og processer. 10

11 produkt af et kompliceret samspil mellem forskellige aktører der medindbefatter virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder. 6 Via et system approach skal indikatorer udvikles som giver en mere sammenhængende beskrivelse af innovationsprocessen og aktørerne indenfor systemet (Gault 2006). Denne interesse fra OECD s side kan opfattes som et resultat af senere års teoretiske diskussioner i forhold til nationale og regionale innovationssystemer og clusters betydning for innovationsudviklingen i den enkelte virksomhed (Lundvall 1992, Cooke and Piccaluga 2004, Malerba 2004). Vigtige systemindikatorer for innovationsaktiviteterne i virksomheder har i senere EU Community Innovation Surveys (CIS) derfor været opdelingen af virksomhedens kilder til viden i interne, markeds, institutionelle og andre ressourcer som f.eks. konferencer, industrimesser, videnskabelige artikler mv. (CIS 2004). 1.3 Drivkræfter i innovationsudviklingen Denne udvikling og udvidelse af indholdet i innovationsaktiviteter som fremgår af revisionerne af Oslo-manualen bryder med den mere traditionelle forståelse af teknologi- og innovationsudviklingen som er blevet udtrykt i den lineære model. Den lineære model udvikledes efter anden verdenskrig baseret frem for alt på Schumpeters teoriforståelse (Schumpeter 1934, Busch 1945, Hansen and Serin 2008). F&U ses her som drivkraften i innovationsudviklingen i en lineær proces som følger Schumpeters model invention innovation diffusion. Denne model er blevet genstand for megen både teoretisk og empirisk kritik hvor Schmookler allerede 1966 i empiriske undersøgelser påviste efterspørgselens centrale betydning som drivkraft for innovation, noget som senere også blev videreudviklet af von Hippel (Schmookler 1966, von Hippel 1988). 7 Problemet med den denne demand pull forståelse af innovationsudviklingen er dog at den ikke bryder med en lineær forståelse men kun bytter retning på årsagskæden. Senere er denne kritik imod den lineære opfattelse videreudviklet af f.eks. Kline og Rosenberg (1986) med deres chain link model, hvor 6 Allerede i 1988 i sin opstart af sit Technology Economy Program (TEP) identificerede OECD innovation som en interaktiv proces og behovet af at betone lænker mellem innovative virksomheder og andre aktører i det socioøkonomiske system (OECD 1992). På denne måde kan TEP ses som en vigtig influence til revisionen af Oslo manualens innovationsforståelse. 7 Brugerdrevet innovation er derfor ikke noget nyt, men har lange teoretiske og empiriske rødder. 11

12 der netop betones at innovation er et resultat af interaktion, dels indenfor virksomheden mellem forskellige funktioner i virksomheden, som f.eks. F&U, produktion og marketing men også mellem virksomheden og andre aktører som brugere og F&U-institutioner. I stedet for en lineær innovationsmodel bliver innovationer her et resultat af komplicerede feed-back loops på forskellig niveauer. På trods af denne kritik af den lineære model og den meget mere nuancerede forståelse af innovationsaktiviteternes systemkarakter og udviklingen af nye indikatorer for at afspejle disse, er forskning og udvikling (F&U) stadig den helt dominerende kriterium ved måling af virksomheders innovationsevne. Dette gælder også formulering innovationspolitik såvel indenfor EU som OECD-området, hvilket vil fremgå i det følgende afsnit. I forbindelse med en konkret undersøgelse rejser sig den centrale problemstilling hvordan man transformerer en teoretisk forståelse som i dette tilfælde er innovation og innovationsaktiviteter over i begreb som det er muligt at operationalisere i en konkret undersøgelse. Med en teori er det muligt at etablere en analytisk forståelse af undersøgelsesobjektet. Denne forståelse bliver imidlertid alt for abstrakt i forhold til konkrete undersøgelser og taber dermed sin konkrete analyseværdi. Med andre ord kræves der en transformation af teorien over i begreber som gør det muligt at forstå konkrete forhold. Det er her væsentligt at disse begreber kan konkretisere selve kernen i den teoretiske forståelse. I de følgende afsnit bliver derfor forskellige former for virksomhedsklassificeringer diskuteret med henblik på deres anvendelighed med henblik på at operationalisere projektets innovationsforståelse og dermed fungere som klassificeringsgrundlag for innovationspotentiale. På baggrund af den oparbejdede erfaring af virksomhedsklassificeringer i forhold til innovation og projektets forståelse af innovation og innovationsaktiviteter bliver i et afsluttende afsnit forsøgt at udvikle virksomhedsklassificeringer der kan operationalisere projektets forståelse af innovation og innovationsaktiviteter. 12

13 2. F&U som kriterium for virksomhedsklassificering med henblik på innovation Selv om ikke nogen i den politiske sfære i dag referer til den lineære eller science push modellen er det denne model som stadig ligger til grund for innovationspolitikken indenfor EU. Et udtryk for dette er Barcelona Councils initiativ om at løse Europas konkurrenceproblem gennem at forhøje F&U-intensiteten til 3 % af BNP år Betoningen af F&U som middel at forhøje innovationsevnen udtrykkes også ved at innovationsprogram hvor F&U ikke var en del, kun udgør mindre end 5 % af regeringers støtte til innovation i EU (Arundel 2006). 8 Det råder derfor ikke nogle tvivl om at F&U stadig udgør det klart vigtigste instrument indenfor innovationspolitikken, på trods af at det er kompletteret med en række nye instrumenter som er resultatet af senere års innovationsteoretiske diskussioner. F&U:s centrale rolle i innovationspolitikken medførte at der på et tidligt stadium var et interesse fra OECD s side at udvikle internationale standarder for at definere F&U samt at udvikle indikatorer for at måle det. Som konsekvens af en lineær innovationsforståelse opfattes F&U som en proxy for innovation. Ligesom tilfældet er med innovation er der også udviklet en manual for F&U. Den første udgave af den s. k. Frascati manual publiceredes allerede 1963 og er derefter blevet revideret fem gange med den sidste udgave i år Der findes ikke nogen præcis måling af finansieringen af andre former for innovationspolitik, men der findes en database over innovationsprogram i de enkelte EU-lande på TrendChart websiden. 9 Allerede i 1957 konstituerede OECD en ad hoc ekspertgruppe for at diskutere metodologiske problemer i forbindelse med forskning og eksperimentelle udviklingsudgifter (Colechia 2006). Fremgangen med Frascatimanualen og F&U indikatorer har medført at OECD på en række andre områder har lavet indikatorer for på en bredere måde at beskrive innovationssystemet. Disse refereres ofte til som The Frascati family. Disse er The Measurement of Human Resources Devoted to Science and Technology Canberra Manual OECD 1995, Using Patent Data as Science and Technology Indicators Patent manual (OECD 1994), Manual for the Measurement and Interpretation of Technology Balance of Payments Data TBP Manual (OECD 1990) og OECD Proposed Guidelines for Collection and Interpreting Innovation Data Oslo Manual ( OECD 1995). 13

14 2.1 Definition af F&U En central problemstilling i de forskellige udgaver af Frascati manualen har været at afgrænse F&U fra andre ST- aktiviteter (Science and Technology). I den seneste udgave af manualen defineres F&U på følgende måde: Research and experimental development (R&D) comprise creative work undertaken on a systematic basis in order to increase the stock of knowledge including knowledge of man, culture and society, and the use of this stock of knowledge to devise new applications (Frascati Manual 2002 p. 30). F&U dækker i følge Frascati manualen grundforskning, anvendt forskning samt udviklingsarbejde. Grundforskning er eksperimenterende og teoretisk arbejde med det primære formål at tilegne sig ny viden om grunderne bag fænomen og observerbare fakta, uden at der er nogen applicering eller anvendelse i sigte. Anvendt forskning er også originale undersøgelser med formål at tilegne sig ny viden. Anvendt forskningen er dog rettet mod et specifikt praktisk mål. Udviklingsarbejde er et systematisk arbejde, der trækker på eksisterende viden tilegnet fra forskning og/eller praktisk erfaring, som er rettet mod at producere nye materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser for at væsentlig forbedre de som allerede er produceret eller installeret. F&U dækker både formel F&U i F&U afdelinger og uformel og tilfældig F&U i andre enheder. (Frascati manualen 2002). F&U definitionen dækker såvel naturvidenskabelig og teknisk videnskab som humaniora og samfundsvidenskab. Man kan konkludere at det grundlæggende kriteriet i Frascati manualen for at udskille F&U fra andre deler af science and technology systemet er distinktionen mellem nyhed og rutine. Er det etableret som rutine er det ikke længere F&U. (Freeman and Soete 2007). Dette er som vi kan se også i overensstemmelse med innovationsforståelsen i Oslo manualen. Dette betyder at en lang række aktiviteter som har betydning for virksomhedens innovationsevne er ekskluderede fra F&U. En central problemstilling i manualen bliver derfor hvad der ikke er F&U-aktiviteter og disse opdeles i fire områder: 14

15 - Uddannelse og praktik. Her undtages dog forskning af Ph.d. studerende - Andre relaterede videnskabelige og teknologiske aktiviteter. Heri indgår f.eks. generel indsamling af data som kun offentlige myndigheder har mulighed at udføre. Data som kun indsamles i forhold til et F&U projekt er dog F&U. Andre eksempler er test og standardisering og forsøgsmæssig drift, dvs. projekt hvor man benytter sig af eksisterende teknik for at beslutte om en innovation kan implementeres eller ikke. Til denne kategori hører også patent- og licencearbejde (dog inkluderes patentarbejde relateret til det enkelte F&U-projekt), rutineret software udvikling samt specialiseret sygepleje - Andre industrielle aktiviteter. Til denne kategori regnes tilegnelse af teknologi (embodied og disembodied), opsættelse af værktøj, produktionsteknologi og industriel design, anden kapitalerhvervelse og markedsføring af nye og forbedrede produkter. Løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering. - Administration og andre støttende aktiviteter. Heri indgår rene F&U finansieringsaktiviteter og indirekte støtteaktiviteter. Dette gælder f.eks. for administrations- og kontoraktivitet som ikke udføres specielt for F&U, som f.eks. centrale økonomi og personaleafdelinger. Af ovenstående kan konkluderes at der er en række aktiviteter på virksomhedsniveau som dermed er ekskluderede fra F&U, som konsulentarbejde, en stor del af design og ingeniørarbejde, kvalitetskontrol samt uddannelse og information (Freeman and Soete 2007). Identificeringen af F&U-aktiviteter er ofte sværere indenfor servicesektoren. I følge Frascati manualen er en grund til dette at det er svært at identificere F&U i service eftersom den ikke nødvendigvis er specialiseret. Den dækker flere områder som f.eks. teknologirelateret F&U og F&U indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne. Ofte er disse videnskaber integrerede i projektet og mange gange bliver forståelsen af F&U projektet reducerede til teknologirelateret F&U, hvilket betyder at F&U indholdet bliver undervurderet. Et andet problem er at F&U i service sjælden er lige så formelt organiseret som indenfor industrien, f.eks. i F&U afdelinger, og derfor 15

16 bliver sværere at identificere. 10 Dette sammen gør at betydningen af F&U bliver nedvurderet indenfor servicesektoren Problemer ved definition af F&U Der er blevet rettet kritik mod at bruge F&U ressourcer i form af antallet ansatte og udgifter som kriterium for en virksomheds potentiale for at innovere, da F&U, som vist ovenfor, kun udgør en kilde til innovation. Dette medfører også at der sker en systematisk bias af innovationspotentialet mod s. k højteknologibrancher som medicinalvareindustri, fly og elektronik, eftersom det ofte her er nemmere at identificere F&U eftersom det foregår mere formaliseret enten i F&U afdelinger eller i klart definerede F&U- projekter. Men denne bias fremkommer også ved at andre input end F&U ofte er mere betydningsfulde i medium og lavteknologibrancher. Ud fra en bredere innovationsforståelse er det derfor ikke kun F&U, som i den lineære forståelse, der er vidensgenererende. I stedet for at betone den enkelte virksomheds F&U potentiale er det vigtigt at se udenfor denne og også analysere de teknologi- og innovationssystemer som virksomheden indgår i. Innovationer bliver hermed mindre et resultat af virksomhedens evne til at opdage nye teknologiske principper ved egen F&U og bliver mere et resultat af virksomhedens evne at benytte og kombinere eksisterende viden på en ny måde. I dette sammenhæng spiller vidensservice men også oparbejdede rutiner for at benytte den eksisterende teknologiog vidensbasis en stor rolle (David and Foray 1995, Cowan and van de Paal 2000). I modsætning til F&U begrebets nedtoning af rutiner bliver rutiner for videnssøgning her centrale for virksomhedens innovationspotentiale. Netop betoningen af betydningen af rekombinering af eksisterende viden for udvikling af innovationer medfører også et øget fokus i indikatordiskussionen på den centrale rolle som læreproprocesser i forbindelse med konkret problemløsning spiller for vidensgenerering. Dette gælder specielt for s. k. lavteknologibrancher og mindre 10 Frascati manualen giver nogle kriterier som kan underlette at identificere F&U aktiviteter i servicevirksomheder: Er der nogle lænker til offentlig F&U, er der ansatte med Ph.d. eksamen eller er det Ph.d. studerende, publicerer ansatte videnskabelige artikler, deltager de i videnskabelige konferencer eller i videnskabelige anmeldelser, m.v. 16

17 virksomheder som ikke har egne F&U-ressourcer (Archibuggi and Sirelli 2000). F&U som indikator undervurderer dermed også innovationspotentialet i mange virksomheder gennem at det ekskluderer aktiviteter som design og arbejde udført af f.eks. produktionsingeniører (Rosenberg 1976) F&U som grund for klassificering af virksomheder På trods af disse problemer som er identificeret i forbindelse med F&U begrebet som indikator for innovationspotentiale, så er det dette begreb som er udgangspunktet for den internationale klassificeringen af industrien i teknologiintensitet. Siden midten på 1980erne har OECD klassificeret industribrancher ud fra deres F&U (Smith 2000). OECD s sekretariat udviklede i 1984 en klassificering med udgangspunkt i et sample med 11 lande. Klassificeringen var baseret på direkte F&U intensitet (F&U udgifter i forhold til output), hvor brancherne placeredes i tre kategorier afhængigt af direkte F&U-intensitet, dvs. high, medium og low technology. (Hatzichronoglou 1997, Smith 2000) Fordelen med denne klassificering var at det var et relativt simpelt instrument og dermed nem at benytte. Der var dog nogle problemer forbundet med en så simpel teknologiklassificering.. En er relateret til hvilke kriterier som skal benyttes i forbindelse med bestemmelsen af teknologiindholdet i en branche. Det andet problem er hvad som konstituerer en højteknologibranche. Er det en som producerer højteknologi eller en der i sin produktion bruger højteknologi? Til dette kan lægges at der altid er en form for tilfældighed hvor grænserne mellem de forskellige kategorier skal trækkes (Hatzichronoglou 1997). Det andet problem søgtes løst ved at inkorporere teknologidiffusion i klassificeringen af teknologiintensitet. Derfor udvikledes den oprindelige klassificering ca. 10 år senere gennem at den direkte F&U-intensitet kompletteredes med en indirekte F&Uintensitet til en samlet F&U intensitet for industribranchen (direkte + indirekte F&U intensitet). Gennem at også bruge indirekte F&U intensitet bliver der også taget hensyn til indirekte F&U i form af F&U embedded i halvfabrikata og kapitalvarer 17

18 som virksomheden køber på hjemmemarkedet eller importerer. På den måde bliver det i teknologiklassificeringen muligt at medreflektere at F&U bevæger sig mellem brancher via markedet (Hatzichronoglou 1997). Bruget af indirekte F&U løser dog ikke problemet med at vidensgenerering udenfor F&U ikke registreres som et innovationspotentiale. Foruden inkluderingen af indirekte F&U i teknologiklassificeringen nuanceredes også klassificeringen gennem at den udvidedes til fire kategorier: high-technology, medium-high-technology, medium-low-technology og low technology. Nedenstående figur viser opdelingen af industribrancher (NACE kode) på de fire teknologiniveauer: Fig. 1. Teknologiniveauer i industrien efter NACE (Revision 1.1.) (klassificeret efter deres globale teknologintensitet) High-technology: 1. Aerospace (35.3) 2. Computers, office machinery (30) 3. Electronics-communication (32) 4. Pharmaceutical (24.4) 5. Scientific Instruments (33) Medium-high-technolgy: 6. Motor vehicles (34) 7. Electrical machinery (31) 8. Chemicals (24 except 24.4) 9. Other transport equipment ( ) 10. Non-electrical machinery (29) Medium-low-technology: 11. Rubber and plastics products (25) 12. Shipbuilding (35.1) 13. Other manufacturing (36.2 through 36.6) 14. Non-ferrous metals ( /54) 18

19 15. Non-metallic mineral products (26) 16. Fabricated metal products (28) 17. Petroleum refining (23) 18. Ferrous metals (27.1 through /52) Low-technology: 19. Paper printing (21 +22) 20. Textile and clothing (17 through 19) 21. Food beverages and tobacco ( ) 22. Wood and furniture ( ) Kilde: OECD NACE Revision 1.1. Serviceerhvervet bliver inddelt i tre niveauer baseret på vidensintensitet; knowledgeintensive high-tech services, knowledge-intensive services og less-knowledgeintensive services. På samme måde som teknologiniveauerne indenfor industri baseres på direkte og indirekte F&U intensiteten (d.v.s. viden embedded i halvfabrikata og kapitalvarer), baseres også vidensintensiteten indenfor serviceerhverv på disse to indikatorer. Men til forskel fra industrien indgår også viden embedded i personalet (Bernard 2007) Fig 2. Videnintensitet indenfor serviceerhvervene efter NACE Revision 1.1. Knowledge intensive high technology services: Post and telecommunications (64), Computer and related activities (72) and Research and development (73) Knowledge-intensive market services (excl. financial intermediation and high tech services: 19

20 Water transport (61), Air transport (62), Real estate activities (70), Renting of machinery and equipment without operator and of personal and household goods (71), Other business activities (74) Knowledge-intensive financial services: Financial intermediation, except insurance and pension funding (65) Insurance and pension funding, except compulsory social security (66) Activities auxiliary to financial intermediation (67) Other knowledge-intensive services: Education (80), Health and social work (85), Recreational, cultural and sporting activities (92) Less-knowledge intensive market services: Sale, maintenance and repair of motor vehicles and motorcycles; retail sale of automotive fuel (50), Wholesale trade and commission trade, except of motor vehicles and motorcycles (51), Retail trade, except of motor vehicles and motor cycles; repair of personal and household goods (52), Hotels and restaurants (55), Land transport; transport via pipelines (60), Supporting and auxiliary transport activities; activities of travel agencies (63). Other less-knowledge-intensive services: Public administration and defence, compulsory social security (75), Sewage and refuse deposal, sanitation and similar activities (90), Activities of member organization n.e.c. (91) Other service activities (93), Private households with employed persons (95), Extra- territorial organizations and bodies (99) Kilde: OECD NACE Revision 1.1. For at gøre projektet sammenligneligt med andre internationale undersøgelser har vi valgt at bruge denne OECD/Eurostat klassificering, når vi inddeler de enkelte 20

21 virksomheder i teknologi- og vidensniveauer. For at gøre klassificeringen af den enkelte virksomhed mere nuanceret vil den imidlertid blive kompletteret med en række andre kriterier, for at beskrive innovationpotentialen og måden at innovere i virksomheden. Disse tager bl.a. hensyn til at viden også genereres udenfor F&U og bevæger sig mellem brancher. Dette behandles sidst i rapporten. 3. Taksonomi for innovationspotentiale En anden måde at klassificere virksomheder med henblik på innovationspotentiale er at inddele virksomheder i forskellig former for teknologiske udviklingsmodeller. En sådan taksonomi er lavet af Keith Pavitt (1984). Ifølge Pavitt kan innovationsudviklingen i virksomheden bestemmes udefra karakteren af den teknologiske udvikling i branchen som i sin tur er bestemt af tre forhold: 1. grundlæggende teknologiske muligheder og kilder til viden, dvs. hvis disse er primært interne eller eksterne 2. markedsforhold dvs. hvis fokus er på volumen og pris eller kvalitet og opgradering samt 3. tilegnelse dvs. om virksomheden selv kan tilegne sig gevinsterne ved innovationen. Ud fra dette fremkommer følgende modeller: 1. Leverandør - dominerede brancher. 2.produktionsintensive brancher og herunder: a. skalaintensive brancher b. specialiserede leverandører 3. Teknologi- eller forskningsbaserede brancher. Styrken i Pavitts taksonomi er at en mere nuanceret forståelse af innovationsudviklingen etableres, eftersom forudsætningerne for denne ifølge Pavitt er afhængig af den specifikke teknologimodel i branchen. Til de leverandør-dominerede brancher regnes bl.a. traditionel industri som tekstil og beklædning, træ - og møbelindustri. Udenfor industrien tilhører også landbrug, bygge- og anlæg samt detailhandel og en række serviceerhverv denne kategori. 21

22 Som navnet viser, er leverandørerne de vigtigste kilder til innovation, og innovationerne tager mest sigte på proces innovationer. Fokus er primært på pris og markedsføring og æstetisk design er centrale for tilegnelsen. 11 Skalaintensive brancher er placeret under produktionsintensive brancher. Til skalaintensive brancher hører bulkproducenter og producenter af varige forbrugsvarer, nærings- og nydelsesmiddelsindustrien, jern- og metalværk, dele af metalindustrien og glas- og cementindustrien. Karakteristisk for skalaintensive brancher er at de oftest udnytter stordriftsfordele. Prisen spiller en central rolle og tilegnelsesmåden er tæt koblet til den procesteknologiske udvikling via hemmeligholdelse og patenter. Omkostningsminimering er her central. Centrale kilder til innovationer i disse virksomheder er egne produktionsafdelinger og i de større virksomheder egne F&U-afdelinger samt specialiserede leverandører af udstyr og materialer. Ofte er der et tæt samarbejde i mellem brugerindustrier og specialiserede leverandører i innovationsudviklingen. Men også markedsføring er central i den forbrugerorienterede del af de skalaintensive brancher. Specialiserede leverandører er hos Pavitt også klassificerede under produktionsintensive virksomheder. Typiske eksempler på disse virksomheder er maskin- og instrumentindustri. Fokus er her primært på produktkvalitet - kvalitet som bygger på specialisering og opbygget erfaring ikke mindst gennem samarbejde med brugeren. Tilegnelse metoderne er derfor koblet til udviklings- og designkompetence. Også de specialiserede leverandører udvikler oftest selv sit produktionsudstyr men frem for alt karakteriseres de innovative aktiviteter af produktinnovationer som implementeres i andre brancher. Pavitts sidste kategori er forskningsbaserede brancher. Til denne kategori regnes ifølge Pavitt, elektronik- og kemisk industri. I begge brancher er kilden til innovation egen F&U, men koblingen til offentlig F&U er også vigtig. Også her er 11 Benytter vi Oslo manualens forståelse af innovation betyder det at ikke kun procesinnovationer, men også markedsføringsinnovationer er vigtige i disse brancher. Det betyder i sin tur at leverandørdominansen i innovationsprocessen mindsker. 22

23 produktkvalitet i centrum som konkurrenceparametre og tilegnelsen sker via patenter og hemmeligholdelse. Innovationsprocesserne er såvel produkt som procesorienterede. Styrken i Pavitts klassificering af virksomhederne er at den kobler formen for innovation til den specifikke teknologistruktur i branchen, og at man på denne måde kan vise hvordan måden at innovere på er afhængig af den specifikke teknologistruktur i branchen. En anden styrke er at Pavitts taksonomi explicitterer videnoverførsel mellem virksomheder og brancher som et vigtigt element i innovationsudviklingen. Dette sammen har i sin tur vigtige konsekvenser for udformningen af innovationspolitikken, hvor denne må tage hensyn til branchernes specifikke teknologistruktur og den måde viden overføres mellem dem. Et problem i Pavitts klassificering er den stærke fokus på produkt- og procesinnovationer, hvor markedsførings- og specielt organisatoriske innovationer spiller en lille rolle i taksonomien. Specielt organisatoriske innovationer kan spille en vigtig rolle i brancher som er afhængige af ekstern tilførsel af viden for at denne viden skal kunne optages men også blive tilpasset virksomheden. Specielt i leverandørafhængige brancher synes Pavitts taksonomi undervurdere innovationsaktiviteterne ikke kun gennem at se bort fra organisatoriske innovationer, men også at der på trods af deres afhængighed af leverandører ofte er en række innovationsaktiviteter forbundet med tilpasning af eksternt udviklet materielle og maskiner, men også i form af inkrementel udvikling og design af produkterne ofte i tæt kontakt med kunderne (Hansen og Serin 1989). Servicesektoren bliver også meget kortfattet og overfladisk behandlet i Pavitts taksonomier. 4. Danske innovationsundersøgelser De mest grundige surveys af innovationsaktiviteterne på virksomhedsniveau er de s. k. Community Innovation Surveys (CIS) som er foretaget af EU. Disse er standardiserede undersøgelser som udføres i alle EU-landene og er baseret på OECD s og EU s fælles Oslo manual for innovationsundersøgelser. Med den første 23

24 CIS publiceret 1992 sker der også et skift i innovationssurveys fra udbudsorienterede surveys til at i stedet at dokumentere selve innovationsaktiviteten i virksomhederne (Godin 2002). 12 Den første CIS udførtes af Eurostat i 1992 og var baseret på den første Oslo manual og afgrænsede dermed surveyen til industrien 13 og til produkt- og procesinnovationer. I den anden CIS2 undersøgelse, baseret på den første revision af Oslo manualen, udvidedes undersøgelsen til at også inkludere serviceerhverv, medens innovationsforståelsen stadig indskrænke sig til produkt- og procesinnovationer. Den anden revision af Oslo manualen 2005 medførte en radikal forandring af innovationsforståelsen til at også inkludere organisations- og markedsføringsinnovationer. Formålet var at disse ændringer skulle indgå på en integreret måde i CIS4 som startede samme år. Dette var ikke muligt, hvilket betyder at ikke-teknologiske innovationer er separerede fra spørgsmål om produkt og procesinnovationer. Oslo manualen bliver derfor først fuldt ud integreret i CIS i senere surveys (Gault 2006). Dette betyder at hovedvægten i undersøgelsen ligger på produkt- og procesinnovation. I linje med Oslo manualen og moderne innovationsteori, hvor innovationssystemer er centralt, fokuser CIS4 på kilder til innovation, men i undersøgelsen indgår også F&U-udgifter og F&U-personale, typer af innovationer og effekter og hindringer for innovationsaktiviteterne. 14 For at opfylde diskretionshensynet er indsamlingen af data i den danske CISundersøgelsen kun opdelt i fem hovedbranchegrupper: fremstillingsindustri, handel, vidensservice, den finansielle sektor og øvrige brancher. 15 I modsætning til OECD er fremstillingsindustrien kun opdelt i tre kategorier afhængigt af teknologiintensitet: 12 Fra slutningen af tresserne var der politisk fokus meget på teknologigabet mellem Vesteuropa og USA, hvilket skabte en interesse bl.a. hos OECD for at dokumentere dette via en output approach som registrerede antallet af innovationer i forskellige lande. Se OECD: Gaps in Technology (1968). 13 Visse lande valgte at også inkludere servicebrancher. 14 CIS4 er i Danmark udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse: Innovation i Dansk Erhvervsliv. 15 Følgende brancher og NACE koder er medtaget i Danske CIS 4: Primære erhverv (01-05), Fremstilling/Forsyning (11-41), Bygge-og Anlæg (45), Engroshandel (51), Detailhandel (52), Transport m.v. ( , 75.25, 90,) Finansiel virksomhed (65-67), IT- og F&U-service (72-73), Advokater/Revisorer ( ), Anden videnservice ( , ), Kommunikation (64.2, 92.2) Anden forretningsservice ) 24

25 højteknologi, mellemteknologi og lavteknologi og er derfor ikke sammenlignelig med andre internationale undersøgelser der er udarbejdede efter OECD s teknologiniveauer. 16 Innovationsaktiviteter er også i visse tilfælde opdelt på virksomhedsstørrelse. I den danske CIS4 er også udgifter til innovationsaktiviteter fordelt regionalt. I præsentationen af resultaterne af surveyen er brancherne reducerede til kun tre, fremstilling, videnservice og øvrige brancher. Det er naturligvis forenet med store problemer at kun bruge tre kategorier ved analysen af innovationsaktiviteterne i dansk erhvervsliv. Som vist både i afsnittet om innovation og innovationsaktiviteter og som Pavitt også påviser i sin taksonomi så varierer innovationsprocessernes karakter kraftigt indenfor de tre kategorier. Fremstilling f.eks. rummer såvel højteknologiske som lavteknologiske virksomheder med helt anderledes typer af innovationsprocesser. Det er derfor tvivlsomt hvad analyser på denne aggregeringsniveau kan bidrage til forståelsen af de forskellige former for innovationsaktiviteter der findes indenfor dansk erhvervsliv og dermed til udviklingen af en innovationspolitik der netop kan understøtte disse specifikke former. Surveyen Innovation i Dansk Erhvervsliv er på trods af disse indvendinger den grundigste undersøgelse af innovationsaktiviteterne i dansk erhvervsliv. En anden surveyundersøgelse udført af Dansk Center for Forskningsanalyse er Erhvervslivets forskning og udvikling (DCFA 2005). Problemet med denne undersøgelse i forhold til analyser af innovationsaktiviteter er som diskuteret tidligere i rapporten at den kun registrerer et input i innovationsprocessen nemlig F&U. I surveyen indgår udgifter til egen F&U, udgifter til købte F&U tjenester, F&U personale, F&U årsværk, finansiering af F&U (ekstern, intern), regional fordeling af F&U, karakteren af F&U (d.v.s. grundforskning, anvendt forskning og udvikling) samt F&U samarbejde. Også her har vi problemet med den høje aggregeringsgrad, dvs. virksomhederne er på nogle få undtagelser også her opdelt i fremstilling, videnservice og øvrige brancher 16 Dansk Center for Forskningsanalyse: Innovation i Dansk Erhvervsliv. Metode og Datagrundlag, Århus

26 På samme måde som innovationsaktiviteterne varierer indenfor disse brede kategoriseringer af virksomheder varierer også F&U-aktiviteternes karakter. F&U undersøgelsen er derfor åben for samme kritik som Innovation i Dansk Erhvervsliv, dvs. at det ikke bliver muligt at identificere F&U-processernes forskellige karakter der gemmer sig bag de aggregerede størrelser. I Indikatorer for dansk forskning og innovation (DCFA 2005) præsenteres en række indikatorer for dansk forskning og udvikling også her på et meget overordnet plan. Man bruger her en større del af Frascati familien dvs. giver indikatorer foruden for innovation og F&U også for bl.a. patenter og forskningsbetalingsbalance Til forskel fra de to andre undersøgelser indgår også den offentlige sektor i undersøgelsen. Der er dog stadig en stærk betoning af F&U på bekostning af andre aktiviteter i innovationsprocessen. Problemet er at erhvervssektoren oftest analyseres som én enhed. Forskellige innovationsmønstre indenfor de forskellige deler af erhvervssektoren kan derfor oftest ikke identificeres. I forbindelse med videnspredning inddeles dog virksomhederne i højteknologiske, mellemteknologiske og lavteknologiske. I forhold til de andre to undersøgelser går Indikatorer for dansk forskning og udvikling noget mere i dybden i forhold til den regionale dimension af F&U og innovation, hvor der også er en regional fordeling af erhvervslivets og den offentlige sektors F&U-udgifter samt en regional fordeling af egne innovationsaktiviteter og andel innovationsaktive. De vigtigste strategiske forskningsområder i de forskellige regioner angives også. Det generelle problemet ved disse undersøgelser er deres aggregeringsniveau, som ikke gør det muligt at identificer de forskellige former for innovationsaktiviteter der finder sted indenfor de brede branchekategorier. For at muliggøre dette, kræves det en analyse som også går ned på branche- og teknologiniveau. Men også på teknologiniveau kan innovationsprocesserne variere mellem brancher og virksomheder indenfor brancher, hvilket bl.a. Pavitts fokus på teknologistrukturens betydning for innovationsprocessernes karakter påvist. Et eksempel på dette er den meget forskellige karakter som innovationsprocesserne har i elektronikindustri sammenlignet med farmaceutisk industri på trods af at begge regnes til højteknologi. 26

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5470 Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark FL315 Attitudes of European entrepreneurs towards eco innovation Flash

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Hvad skal Danmark leve af?

Hvad skal Danmark leve af? Hvad skal Danmark leve af? Oplæg ved BFS s medlemsmøde 30. november 2011 Center for Analyse og Erhvervsfremme v/ Leif Jakobsen lhjn@teknologisk.dk Program Introduktion Drivkræfter og tendenser trusler

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Maj 2012. Konkurser i sektorer. Analyse fra Soliditet

Maj 2012. Konkurser i sektorer. Analyse fra Soliditet Maj 2012 Konkurser i sektorer Analyse fra Soliditet 1 Konkurser i sektorer Der måles på antal selskaber som er opløst efter konkurs, og selskaber som er under konkurs. Sektorer inddeles i forhold til:

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

FRASCATI på Cphbusiness

FRASCATI på Cphbusiness FRASCATI på Cphbusiness De fem trin til brug af Frascati-midler 9. marts 2015 DEFINITION på forskning og udvikling Forskning og udvikling (FoU) defineres som skabende arbejde foretaget på et systematisk

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Kernekompetencer og innovation

Kernekompetencer og innovation Kernekompetencer og innovation Erfaringer fra fremstillingsvirksomhed Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School Bygherreforeningens årskonference, 20. september 2013. Kernekompetencer Skaber

Læs mere

Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland

Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling Delprojekt II Innovation og vidensudvikling i virksomhederne Triple - helix Region Sjælland Innovation Lars Fuglsang, Povl A. Hansen Göran Serin

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Innovation i Danmark. - hvordan danske virksomheder omsætter nytænkning til værdi

Innovation i Danmark. - hvordan danske virksomheder omsætter nytænkning til værdi Innovation i Danmark - hvordan danske virksomheder omsætter nytænkning til værdi November 8 Innovation i Danmark - hvordan danske virksomheder omsætter nytænkning til værdi Økonomi- og Erhvervsministeriet

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER AARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2010 DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER INNOVATIONSNETVÆRKET LIVSSTIL BOLIG & BEKLÆDNING MOGENS DILLING-HANSEN OG SUSANNE JENSEN AARHUS UNIVERSITET, HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Business Transformation

Business Transformation SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

M&A analyse. 3. kvartal 2014. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A analyse. 3. kvartal 2014. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A analyse 3. kvartal 2014 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stærkt dansk M&A marked i 2014Q3 drevet af finansielle købere M&A markedet i year-to-date 2014 forsætter de

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Rammer for innovationsledelse

Rammer for innovationsledelse Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP 11 04.11.2011 PEER HULL KRISTENSEN Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i 2008 1. Højeste skatteniveauer

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

Hovedrapport. Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland. Innovationn

Hovedrapport. Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling. Triple - helix Region Sjælland. Innovationn Hovedrapport Platformsstrategi, virksomheder og innovationsudvikling Triple - helix Region Sjælland Innovationn 2008 1 Forord. Projektet er etableret i et samarbejde mellem CVU- Sjælland, CVU-SYD, Øresund

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer IT-stillinger og -kompetencer 87 6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer 6.1 Indledning IT-kvalifikationer: en indikator på IT-parathed og -udviklingspotentiale IT-kompetencer kan erhverves på

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder

Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Specialanalyse udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for vækst Fyn Par tnerskab for Vækst Fyn Af Professor Mette

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere