Social- og sundhedsassistenter på hospitaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og sundhedsassistenter på hospitaler"

Transkript

1 Christina Holm-Petersen, Martin Sandberg Buch og Marie Kruse Social- og sundhedsassistenter på hospitaler Udbredelse, arbejdsopgaver og arbejdsdeling 1

2 Social- og sundhedsassistenter på hospitaler. Udbredelse, arbejdsopgaver og arbejdsdeling kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt November 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Der har igennem mange år været fokus på, hvordan forskellige faggrupper inden for sygeplejen bedst muligt anvender deres kompetencer. Samtidig er der en tydelig tendens til, at arbejdsdelingen varierer over tid og følger udviklingen i udbud og efterspørgsel blandt grupperne. Denne rapport giver et billede af anvendelsen af social- og sundhedsassistenter på hospitalerne. Rapporten er baseret på interview, der giver et indblik i opgaver og arbejdsdeling i efteråret 2013 på fire udvalgte afdelinger, samt registerdata, der giver et overblik over udviklingen i andelen af social- og sundhedsuddannet personale fra Undersøgelsen er rekvireret og finansieret af FOA Fag og Arbejde. Projektet er ledet og gennemført i samarbejde mellem seniorprojektleder Christina Holm- Petersen og seniorprojektleder Martin Sandberg Buch. Seniorprojektleder Marie Kruse har forestået den registerbaserede del af undersøgelsen. Analyse- og forskningschef Vibeke Norman Andersen har læst internt review på rapporten. Desuden er der gennemført eksternt review på rapporten ved to uafhængige eksperter. KORA ønsker at takke de medarbejdere og ledere på de kliniske afdelinger, der har deltaget i interview. Også en tak til Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for adgang til registerdata.

4 Indhold Resumé Indledning Undersøgelsens formål og baggrund Formål Baggrund og tidligere undersøgelser Undersøgelsesdesign og anvendte metoder Registeranalyse Adgang til data Fremgangsmåde og definitioner Metodeovervejelser Interviewundersøgelse Udvælgelse af afdelinger Gennemførelse af interview Bemærkninger vedrørende præsentation af data Rapportens opbygning Fordeling af plejepersonale i hospitalsvæsenet Udviklingen over tid Plejepersonale på hospitalstyper og afdelingstyper Plejepersonale i udvalgte specialer Opsummering Social- og sundhedsassistenters opgaver og arbejdsdeling på udvalgte sengeafdelinger Introduktion til de fire cases Case 1A: Lunge og infektionsmedicinsk område Arbejdsopgaver og arbejdsdeling Kompetenceudvikling og efteruddannelse Case 1B: Lunge- infektionsmedicinsk område Nuværende opgaver og arbejdsdeling Kompetenceudvikling og efteruddannelse Case 2A: Neurologisk område Arbejdsopgaver og arbejdsdeling Kompetenceudvikling og efteruddannelse Case 2B: Neurologisk område Arbejdsopgaver og arbejdsdeling Kompetenceudvikling og efteruddannelse Opsamling Tværgående analyse og diskussion af interviewundersøgelsens resultater Fleksibilitetens fordele og ulemper... 34

5 4.1.1 Forsmået en negativ spiral Rollen som dem, der oplærer de nyuddannede sygeplejersker To fortællinger: særlige spidskompetencer eller erstatning Social- og sundhedsassistenter har spidskompetencer Gode til grundlæggende sygepleje Mere praktisk anlagt Gode til at se hele personen ikke kun sygdommen Social- og sundhedsassistenter som erstatning Kortere og mere komplekse indlæggelsesforløb Manglende interesse for faget Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ambivalens i forhold til styrker og prestige Den usynlige praktiske sygepleje Konklusion Litteratur... 45

6 Resumé Denne rapport formidler resultaterne fra en undersøgelse af social- og sundhedsassistenters udbredelse, arbejdsopgaver og arbejdsdeling på hospitalsafdelinger i det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen har haft til formål at belyse: Udviklingen i antal og fordelingen af forskellige sygeplejegrupper i perioden Omfanget i variation i antallet af social- og sundhedsassistenter på sammenlignelige hospitaler og hospitalsafdelinger. Social- og sundhedsassistenternes opgaver og arbejdsvilkår på hospitaler, samt eventuel variation i disse. Hvilke forhold der ifølge medarbejdere og ledere medvirker til variation i anvendelsen af social- og sundhedsassistenter på hospitaler. Baggrunden for undersøgelsen er, at der de seneste år er sket et markant fald i antallet af social- og sundhedsassistenter i hospitalsvæsenet. Der bliver færre social- og sundhedsassistenter Registeranalysen viser et markant fald i andelen af social- og sundhedsassistenter på hospitalerne efter Samtidig er gruppen af sygehjælpere halveret i perioden Faggruppens andel af plejepersonalet varierer Registeranalysen viser, at fordelingen af plejepersonale varierer på tværs af regionerne. Region Sjælland (28 %) har flest social- og sundhedsassistenter, og øvrige plejepersonalegrupper såsom sygehjælpere og Region Midtjylland (19 %) har færrest. Analyserne af hospitalstyper viser, at: Der er færre social- og sundhedsassistenter ansat på universitetshospitaler (12 %) end på regionshospitaler (15 %) og mindre sygehuse (16 %). Der er således ikke identificeret forskelle på andelen af social- og sundhedsassistenter mellem regionshospitaler og små sygehuse. Analyserne på speciale- og afdelingsniveau viser, at der ikke er stor forskel på medicinske og kirurgiske specialer overordnet set, men inden for det medicinske område er der variation mellem specialer. Der er fx væsentlig flere social- og sundhedsassistenter på geriatriske og neurologiske afdelinger end på kardiologiske afdelinger. Det ses også, at der er stor variation i antallet af social- og sundhedsassistenter på afdelingsniveau. De anvendte data giver ikke mulighed for at drage generelle konklusioner om afdelingernes reelle sammenlignelighed, eller hvorvidt de observerede forskelle er hensigtsmæssige eller ej. De fire afdelinger, der indgår i interviewundersøgelsen, illustrerer dog, at der findes sammenlignelige afdelinger med meget forskellig personale- og arbejdsdeling. 6

7 Lokale variationer i anvendelsen af social- og sundhedsassistenternes kompetencer Interviewundersøgelsen viser, at der er lokale variationer i anvendelsen af social- og sundhedsassistenters kompetencer. Forskellige argumenter ligger til grund for disse variationer. Nogle af argumenterne handler om: hvor syge og komplekse patienterne er at patientforløb bliver kortere arbejdstilrettelæggelse at der skal være ansvarshavende sygeplejersker i alle vagtlag. Samtidig fremgår det, at lokale forhold spiller ind på, om disse argumenter fører til en ændret arbejdsdeling mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. På afdelinger med meget erfarne assistenter, som har meget ansvar, fører argumenterne fx ikke alle steder til ændrede opgaver for social- og sundhedsassistenterne. Det må derfor konkluderes, at kultur og ledelsens holdninger sammen med social- og sundhedsassistenternes erfaringsniveau er af afgørende betydning for arbejdsdelingen. Opgaver social- og sundhedsassistenter er særligt gode til Overordnet set er der to forskellige fortællinger i spil. Den ene handler om, at social- og sundhedsassistenter primært fungerer som en erstatning for sygeplejersker, når det ikke er muligt at rekruttere nok sygeplejersker. Den anden fortælling handler om, at social- og sundhedsassistenter er særligt gode til den nære grundlæggende sygepleje, og at de har et særligt bidrag, hvad angår praktisk sans fx i forbindelse med planlægning af udskrivelser. Anvendte metoder Undersøgelsens kvantitative del er baseret på analyser af løndata som KORA, gennem en særaftale med det Kommunale og Regionale Løndatakontor, har fået adgang til. Undersøgelsens kvalitative del er baseret på interview med ledere og medarbejdere på fire somatiske sengeafdelinger. 7

8 1 Indledning 1.1 Undersøgelsens formål og baggrund Formål Undersøgelsen er finansieret af FOA Fag og Arbejde, som ønsker at belyse social- og sundhedsassistenters ansættelser, arbejdsopgaver og roller på hospitalsafdelinger i det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen har specifikt til formål at belyse: Hvilken udvikling der har været i antal og fordelingen af disse på faggrupper i perioden I hvilket omfang der er variation i antallet af social- og sundhedsassistenter på sammenlignelige hospitaler og hospitalsafdelinger. Social- og sundhedsassistenternes opgaver og arbejdsvilkår på hospitaler, samt evt. variation i disse. Hvilke forhold der, ifølge medarbejdere og ledere, medvirker til variation i anvendelsen af social- og sundhedsassistenter på hospitaler Baggrund og tidligere undersøgelser Baggrunden for, at FOA har ønsket undersøgelsen gennemført på dette tidspunkt er, at der de seneste år er sket et markant fald i antallet af social- og sundhedsassistenter i hospitalsvæsenet. Set i et historisk perspektiv har der over tid været tale om en gruppe, hvis opgaver og efterspørgsel varierer meget over tid. Social- og sundhedsassistenter er sammen med andre faggrupper på hospitaler, såsom service- og rengøringsassistenter, portører, ergoterapeuter og bioanalytikere (laboranter), som er en relativt understuderet faggruppe. Som gruppe indgår social- og sundhedsassistenter (og før sygehjælperne) mest i analyser af sygeplejerskernes arbejde og arbejdsdeling med andre. I disse analyser finder man fortællinger om et velfungerende samarbejde i dagligdagen (Holm-Petersen et al. 2006; Schultz & Holm-Petersen 2010). Men analyser viser også en tilbagevendende uklarhed og konflikter om faggrænser (Franssen 1997; Hamran 1987; Holm-Petersen et al. 2006) og en iboende kamp mod følelsen af mindreværd (Alsterdal 1999). I 1996 udkom rapporten plejegruppers efteruddannelsesbehov i sygehusvæsenet nu og i fremtiden. Rapporten handlede om sygehjælperes, plejeres og social- og sundhedsassistenters opgaver, kompetencer og efteruddannelsesbehov på sygehusene. Det fremgik af rapporten, at faggrænseproblematikker særlig for sygehjælperne fyldte meget på dette tidspunkt. De havde en oplevelse af at blive frataget opgaver, og at de ikke længere kunne anvende deres erfaringsbaserede uformelle kompetencer. Social- og sundhedsassistenter blev anset for en gruppe med mere fremtid i, men samtidig blev der peget på, at de ofte ikke kunne anvende deres kompetencer bredere, end hvis de (stadig) havde været sygehjælpere. Dette gav anledning til frustrationer (Utzon & Holm-Petersen 1996). 8

9 Agneta Franssen viste i 1997, at der var faggrænsekonflikter mellem svenske sygeplejersker og de andre plejegrupper. Hjælpegruppen ønskede mere hjælp på gulvet, end sygeplejerskerne prioriterede at give, i og med at sygeplejerskerne prioriterede de mere prestigegivende opgaver (Franssen 1997). Lotte Alsterdal viste i 1999, at sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter stod i den situation, at de oplevede at skulle have tilladelse til at anvende deres kompetencer (Alsterdal 1999). Holm-Petersen, Asmussen og Willemann har vist, hvordan arbejdsdelingen med sygeplejerskerne både kan være formaliseret og samtidig også praktiseres uformelt, hvilket kan give anledning til løbende fortolkninger og frustrationer (Holm-Petersen et al. 2006). Set fra sygehjælpernes og social- og sundhedsassistenternes perspektiv blev deres kompetencer på to af de tre caseafdelinger slet ikke brugt nok i det daglige. Holdningen blandt sygehjælperne og assistenterne var, at der ikke er den store forskel på, hvad de kan i forhold til sygeplejerskerne. Medicinen adskilte dem, men ellers er der ikke meget. De oplevede, at de selv var bedre til at huske at være omkring patienterne, og at de ofte havde mere kontakt med patienter og deres pårørende, end sygeplejerskerne og lægerne havde. Sygeplejerskerne gav i denne undersøgelse udtryk for, at der ofte opstod spændinger omkring at delegere opgaver til assistenterne. At de fx kunne være bange for blive mobbet af de garvede assistenter med et højt kompetenceniveau, som ikke ville finde sig i kun at varetage traditionelle assistentopgaver. Den relative kompetenceudligning, der var mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter gjorde forhandlingen om faggrænserne i form af organiseringen af arbejdsopgaver mere kompliceret, fordi det ikke blev opfattet som legitimt at delegere de praktiske plejeopgaver til assistenterne, nu de var kompetenceudviklet og dermed i princippet anså sig selv værende på lige fod med sygeplejerskerne. Undersøgelsen pegede på tre former for arbejdsdeling: Fuld delegering, parløb og blæksprutte (Holm-Petersen et al. 2006). I 2008 var der en historisk stor mangel på sygeplejersker, hvilket afspejledes i, at der kom fokus på social- og sundhedsassistenter som en gruppe, der kunne erstatte de manglende sygeplejersker. Her argumenterede bl.a. Jonna Gintberg Jensen og Berit Pedersen Haa for, at den individuelle kompetenceudvikling skulle intensiveres for social- og sundhedsassistenter med henblik på selvstændigt at kunne varetage flere og flere patientforløb (Jensen & Haa 2008). Dette var i tråd med den opstigningsstrategi, Sundhedsministeriet formulerede i 2001, hvor de lagde op til, at sygeplejersker skulle overtage opgaver fra læger, og social- og sundhedsassistenter skulle overtage opgaver fra sygeplejersker (Sundhedsministeriet 2001). Manglen på sygeplejersker var størst i hovedstadsområdet, hvor der bl.a. var 150 ubesatte sygeplejerskestillinger på intensivafdelingerne (Amtsrådsforeningen 2002). Arbejdsmarkedsrådene konstaterede i 2006, at der var udbredte mangelproblemer og rådenes vurdering var, at der fortsat ville være en udbredt mangel på læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2006). Af Regeringens og Danske Regioners aftale om økonomi for 2010 fremgik det ligeså, at der fremadrettet skulle arbejdes med øget opgaveglidning (Regeringen & Danske Regioner 2009). På dette tidspunkt var manglen på arbejdskraft stadig på dagsordenen som en væsentlig udfordring. Derefter førte finans- 9

10 krisen til fyringer på hospitalerne og den ændrede dagsorden, der er baggrunden for nærværende undersøgelse. 1.2 Undersøgelsesdesign og anvendte metoder Undersøgelsen kombinerer kvantitative og kvalitative data. Den er gennemført i to trin, der supplerer hinanden: En registeranalyse og en interviewundersøgelse. 1.3 Registeranalyse Trin et består af en registeranalyse, der belyser fordelingen af social- og sundhedsassistenter på tværs af regioner, hospitaler og afdelingstyper i Danmark. Undersøgelsen er deskriptiv og afdækker variation i andelen af social- og sundhedsassistenter på tværs af regioner, hospitalstyper og på tværs af sammenlignelige afdelinger. Endvidere er der etableret tidsserier, der belyser den overordnede udvikling i andelen af social- og sundhedsuddannet personale i perioden Adgang til data KORA har gennem en særaftale med Det Kommunale og Regionale Løndatakontor fået adgang til løn- og personaledata Fremgangsmåde og definitioner Data omfatter som udgangspunkt alle ikke-akademiske personalegrupper ansat på regionale institutioner. For hvert individ i data er angivet afdelingsbetegnelse og institutionsbetegnelse, personalegruppe og i afdelingen. Det vil sige, at en person, der har været ansat på fuld tid hele året i en afdeling, tæller som et. En person, der er ansat på deltid, eller som er blevet ansat i løbet af året, tæller som mindre end et fuldt. Til denne undersøgelse er der anvendt følgende definitioner: Sygeplejersker omfatter kun sygeplejersker ansat i ikke-ledende stillinger. Social- og sundhedsassistenter omfatter kun personer ansat som social- og sundhedsassistenter. Kategorien øvrigt plejepersonale omfatter plejere, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, og øvrigt social-, syge- og sundhedspersonale. Beregningen af personale på afdelingstyper er baseret på en fritekstsøgning i afdelingsnavnet. For eksempel opfylder medicinske sengeafdelinger følgende betingelser: Ordet Medicin skal indgå i navnet, og navnet må ikke indeholde ordene Ambula (ambulatorium) eller Skade (skadestue). Det har ikke været muligt at sammenholde oplysningerne om antal i plejen med oplysninger om antal senge. Dermed har vi ikke kunnet inddrage beregning af normering i undersøgelsen. 10

11 1.3.3 Metodeovervejelser De løndata, der indberettes til Det Kommunale og Regionale Løndatakontor, er ikke beregnet til analyse på afsnitsniveau. Derfor er der ikke taget højde for, at afdelinger med sammenlignelige opgaver kan hedde noget forskelligt. Det betyder, at der ved opdelingen på specialer vil være sengeafsnit, der bliver grupperet fejlagtigt på grund af brugen af fritekstsøgninger. Vi vurderer dog at have fanget et repræsentativt udsnit af de sengeafsnit, vi vil undersøge ved den valgte fremgangsmåde. Vi ved, at strukturen i afdelings- og afsnitsopbygning varierer mellem hospitaler. Vi har forsøgt at rumme dette ved at foretage fritekstsøgningen på alle niveauer. 1.4 Interviewundersøgelse Trin to består af en interviewundersøgelse på fire udvalgte sengeafdelinger. På hver afdeling er der gennemført interview med a) social- og sundhedsassistenter, b) deres sygeplejerskekolleger samt c) de personaleansvarlige ledere. Interviewene afdækker informanternes perspektiver på social- og sundhedsassistenters arbejdsvilkår, roller og opgaver på hospitalsafdelingerne. Undersøgelsen fokuserer endvidere på at afdække informanternes bud på årsager til variation i rekruttering og syn på social- og sundhedsassistenter Udvælgelse af afdelinger For at komme bag om de overordnede fordelinger og udviklinger, der er beskrevet i kapitel 2, har vi udvalgt fire sengeafdelinger, hvor der er gennemført casestudier. Udvælgelsen af afsnit er sket på baggrund af nedenstående kriterier for strategisk casevalg (Yin 2003). Sammenlignelighed: Afdelingerne skal være så ens som muligt i forhold til hospitalstype, speciale og opgaver. Relevans 1 : Afdelingerne skal være somatiske og have en høj plejetyngde, der berettiger ansættelse af social- og sundhedsassistenter. Variation: For at undersøge eventuelle forskelle i rekruttering, ansvar og opgaver, har vi forsøgt at vælge afdelinger, der har henholdsvis flere og færre social- og sundhedsassistenter og andet plejepersonale. De fire afdelinger er udvalgt som følger: Først har vi, i vores data fra det fælles kommunale lønkontor, lavet en fritekstsøgning målrettet nedenstående specialer og afdelinger inden for det somatiske område 2. Geriatriske sengeafdelinger Ortopædkirurgiske sengeafdelinger Neurologiske/apopleksi sengeafdelinger 1 Undersøgelsen er afgrænset til det somatiske område, fordi det er her, der er størst variation i anvendelsen af social- og sundhedsassistenter. Sammenlignet med det somatiske område har psykiatriske sengeafdelinger ca. dobbelt så stor andel af social- og sundhedsassistenter og plejere (gennemsnitligt 41 %, jf. tabel 7). Samtidig viser tidligere undersøgelser, at disse grupper i psykiatrien har en bredere opgavevaretagelse end på de somatiske afdelinger, samt at der generelt er tradition for et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af sygeplejersker og andre plejegrupper (Utzon & Holm-Petersen 1996). 2 Der er anvendt samme søgestrategi, som beskrevet i afsnit Der gælder de samme forbehold for, at der kan være afsnit, som ikke er med. Det er dog vores vurdering, at vi har fundet frem til et godt udsnit af relevante afdelinger og afsnit. 11

12 Lunge- og infektionsmedicinske sengeafdelinger Endokrinologiske sengeafdelinger Outputtet fra søgningerne er lister med de afdelinger, der opfylder søgekriterierne, samt en angivelse af, hvor stor en andel af plejepersonalet der i 2012 bestod af social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale. På baggrund af listerne identificerede vi par af sammenlignelige afdelinger, hvor der var forskel på andelen af social- og sundhedsassistenter. Ideen var at gennemføre casestudier på afdelinger, hvor der var henholdsvis flere og færre social- og sundhedsassistenter end gennemsnittet. Som andet trin i udvælgelsen, kontaktede vi ledelsen for de identificerede afdelinger for at sikre, at afdelingerne reelt var sammenlignelige i forhold til patienter og opgaver. Kontakterne viste, at der var ganske få sammenlignelige afdelinger med få/ingen social- og sundhedsassistenter. Samtidig ønskede disse afdelinger ikke at deltage i undersøgelsen 3. Derfor er der nedenstående sammensætning af cases i undersøgelsen: Tabel 1: De valgte cases inden for lunge- og infektionsmedicin 4 og neurologi Flere assistenter og sygehjælpere end gennemsnittet Gennemsnitligt antal assistenter og sygehjælpere Lunge- og infektionsmedicinske sengeafdelinger 1 Case 1A: afdeling med ca. 30 % SOSUassistenter. Case 1 B: afdeling med ca. 20 % SOSUassistenter 3. Neurologiske akutte sengeafdelinger og rehabiliteringsafdelinger 2 Case 2 A: Akut sengeafdeling med ca. 60 % SOSU-assistenter. Rehabiliteringsafdeling med ca. 55 % SOSU-assistenter. Case 2 B: Akut sengeafdeling med ca. 30 % SOSU-assistenter. Rehabiliteringsafdeling med ca. 30 % SOSU-assistenter. Noter: 1) Assistenters og sygehjælperes gennemsnitlige andel af plejepersonalet var i 2012 ca. 18 % for lungemedicinske sengeafsnit. 2) Assistenters og sygehjælperes gennemsnitlige andel af plejepersonalet var i 2012 ca. 40 % for neurologiske sengeafsnit. De akutte sengeafsnit og rehabiliteringsafsnittene på apopleksiområdet er tæt forbundne, samtidig med at opgaver og personalesammensætning adskiller sig. Derfor har vi interviewet personale fra begge typer af afsnit for at illustrere disse forskelle og deres betydning for sammensætningen af plejepersonalet. 3) Der var aftalt interview med en afdelingssygeplejerske fra den lunge- og infektionsmedicinske sengeafdeling. Under interviewene viste det sig imidlertid, at informanterne repræsenterede et bredere udsnit af det medicinske område, som afdelingen hører under: Afdelingssygeplejersken, en sygeplejerske og en assistent var fra lunge- og infektionsmedicinsk sengeafdeling, mens en sygeplejerske og en assistent var fra andre sengeafdelinger fra det medicinske område. Der var dog stor overensstemmelse i informanternes perspektiver på undersøgelsens temaer Gennemførelse af interview På hver af de fire caseafdelinger er der gennemført gruppe- og enkeltinterview med socialog sundhedsassistenter, sygeplejersker og afdelingsledelse. Informanterne fordeler sig som angivet i tabellen nedenfor: 3 4 Der var aftalt interview med en afdeling, men afdelingssygeplejersken aflyste efterfølgende interviewene med henvisning til travlhed. Der er tale om cases inden for dette medicinske område. De har ikke nødvendigvis både lunge- og infektionsmedicin på samme sengeafsnit. 12

13 Tabel 2: Interviewundersøgelsens informanter fordelt på cases Case 1 A Case 1 B Case 2 A Case 2 B SOSU-assistenter Sygeplejersker Ledelse De overordnede temaer for interview fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: Interviewtemaer Gruppeinterview med social- og sundhedsassistenter 1 Deling af arbejdsopgaver Arbejdsopgaver i forhold til faglige kompetencer Muligheder for faglig udvikling Bidrag til kvalitet i afdelingen og effektiv ressourceudnyttelse Ønsker til ændringer Positive erfaringer Barrierer for godt samarbejde Gruppeinterview med sygeplejersker Deling af arbejdsopgaver Social- og sundhedsassistenters bidrag til kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse Ønsker til ændringer Positive erfaringer Barrierer for godt samarbejde Overvejelser om social- og sundhedsassistenters faglige styrker Interview med personaleansvarlige afdelingssygeplejersker og faglige vejledere Erfaringer med social- og sundhedsassistenter på afdeling Overvejelser omkring rekruttering og fastholdelse Overvejelser om kvalitet og effektivitet Overvejelser om social- og sundhedsassistenters faglige styrker Syn på arbejdsdeling og tildeling af funktioner og ansvar Begrundelser for at have SOSUassistenter Note: 1) Inkluderer eventuelle sygehjælpere. Interviewene er gennemført på afdelingerne af Christina Holm-Petersen (de lunge- og infektionsmedicinske afdelinger) og Martin Sandberg Buch (de neurologiske afdelinger). Ved 5 af de 12 gennemførte interview har begge interviewere deltaget. Interviewene er optaget digitalt. Der er efterfølgende udarbejdet tematiserede referater, som er anvendt som afsæt for citat og analyse. De citater, der indgår i rapporten, er udvalgt efter, at de i særlig grad er sigende for erfaringer og holdninger, der går igen i interviewmaterialet. 1.5 Bemærkninger vedrørende præsentation af data Alle data på hospitals- og afdelingsniveau præsenteres anonymt i rapporten. Det er således kun KORA, der kender identiteten på de afdelinger, der optræder i den kvantitative undersøgelse, ligesom det alene er KORA, der har stået for udvælgelsen af afdelinger til interviewundersøgelsen, og som kender identiteten på de fire afdelinger, der har stillet sig til rådighed for interview. At registerdata er anonymiserede har været en betingelse for at få stillet data til rådighed. Det skyldes, at analyserne er baseret på personfølsomme data, som er indhentet med et andet formål (at understøtte udbetaling af korrekt løn) end nærværende undersøgelse. 13

14 Interviewene er anonymiserede af etiske hensyn til informanterne samt for at sikre et fokus på problemstillinger og løsninger, fremfor personer og afdelinger. Samtidig betyder anonymiseringen, at informanterne kan udtrykke sig mere frit, end de ville kunne gøre, hvis det fremgik, hvilke afdelinger der deltog. Derved styrkes undersøgelsens validitet. 1.6 Rapportens opbygning Resten af rapporten består af tre kapitler: Kapitel 2 præsenterer resultaterne fra den kvantitative løndataanalyse. Kapitel 3 præsenterer resultaterne fra interviewundersøgelsen. Kapitel 4 diskuterer resultaterne og fremtiden for social- og sundhedsassistenterne i forhold til eksisterende viden på området. Kapitlet afrundes med en kort konklusion. 14

15 2 Fordeling af plejepersonale i hospitalsvæsenet Dette kapitel bygger på en analyse af anonymiserede personaledata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som KORA har gennemført. 2.1 Udviklingen over tid Som beskrevet i foregående kapitel er der en tendens til, at fordelingen af sygeplejegrupper varierer over tid. Tabel 4 viser, hvordan plejepersonalet fordeler sig på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale i perioden, og hvordan denne fordeling har udviklet sig i perioden Beregningen er foretaget for alle regionale institutioner i Danmark og viser antallet af 5. I denne tabel har vi foldet kategorien øvrigt plejepersonale ud, hvor den i resten af kapitlet er slået sammen. Siden 2007 er der sket en stigning i antallet af sygeplejersker 6 fra til mere end og en stigning i sygeplejerskernes andel af det samlede plejepersonale fra 72 til 78 %. Det samlede plejepersonale er stort set uændret fra 2007 til 2012, dog sker der generelt en stigning og derefter et fald i perioden. Den overordnede udvikling er også afspejlet i antallet af social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenternes antal topper i 2009, hvor der var godt social- og sundhedsassistenter (fuldtids) ansat på regionale institutioner, men gruppens andel af det samlede plejepersonale falder samlet set i perioden fra 2007 til I 2012 var der godt social- og sundhedsassistenter ansat på regionale institutioner. Endelig ses det, at gruppen af øvrigt plejepersonale falder markant i perioden. I tabel 5 er udviklingen fra 2007 til 2012 vist fordelt på regioner. 5 6 Da mange i gruppen er deltidsansatte, ville antallet af hoveder se anderledes ud. I 1996 blev det på baggrund af Sundhedsstyrelsens sundhedsstatistikker samt data fra Amtsrådsforeningen anslået, at der var sygehjælpere, plejere og 900 social- og sundhedsassistenter ansat på sygehusene (opgjort på hoveder) (Utzon & Holm-Petersen 1996) er pga. sygeplejerskekonflikten ikke sammenligneligt med de andre år. Faldet blandt sygeplejerskerne dette år skyldes således mindre lønudbetaling under konflikten. Dette gælder også i tabel 5. 15

16 Tabel 4: Fordeling af plejepersonale på landsplan i perioden Sygeplejersker SOSU-assistenter Plejere Sygehjælpere Social- og sundhedshjælpere Øvrigt social-, syge- og sundhedspersonale Anm.: Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Elever er ikke medtaget i opgørelserne. Alle regionale institutioner er med Tabel 5: Fordelingen af plejepersonale i de fem regioner Region Hovedstaden Sygeplejersker SOSU-assistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Alle regionale institutioner er med. Forsættes 7 I 2008 ses i alle regioner en markant afvigelse af antallet af sygeplejersker. Det skyldes sygeplejerskekonflikten, hvor størstedelen af sygeplejerskerne ikke fik løn i seks uger. Dermed er der ikke indrapporteret løndata for de konfliktende sygeplejersker i perioden, hvorfor antallet i 2008 er underestimeret. 16

17 Region Sjælland Sygeplejersker SOSU-assistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Alle regionale institutioner er med. Region Syddanmark Sygeplejersker SOSU-assistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Alle regionale institutioner er med. Region Midtjylland Sygeplejersker SOSU-assistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Alle regionale institutioner er med. Region Nordjylland Sygeplejersker SOSU-assistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Alle regionale institutioner er med. 17

18 Alle fem regioner viser samme udviklingstendens som på landsplan, flere sygeplejersker og færre øvrigt plejepersonale. Med undtagelse af Region Nordjylland, som har lidt flere socialog sundhedsassistenter i 2012 end i , ses en identisk tendens i regionerne. let af SOSU-assistenter stiger først i perioden, topper i 2009 og falder dernæst, hvorefter antallet i 2012 ender lidt under antallet i Det samlede antal plejepersonale var generelt højest i 2010, hvorefter antallet er reduceret. Det fremgår også, at fordelingen af plejepersonale varierer på tværs af regionerne: Region Sjælland (28 %) og Region Nordjylland (23 %) har flest social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale, mens Region Midtjylland (19 %) har færrest. Opgørelserne giver ikke mulighed for at forklare de geografiske forskelle. 2.2 Plejepersonale på hospitalstyper og afdelingstyper I dette afsnit har vi set på, hvordan plejepersonalet fordeler sig på forskellige typer af hospitaler og afdelinger. Opdelingen på hospitaler er foretaget manuelt, mens opdelingen på afdelingstyper er baseret på en fritekstsøgning i afdelingsnavn. For begge opdelinger gælder det, at de fleste men ikke alle hospitaler og afdelinger er med i beregningen. Resultaterne er derfor kun vist som procent af det samlede plejepersonale. De somatiske hospitaler i Danmark er tentativt delt op i tre kategorier: Universitetshospitaler, mellemstore hospitaler (herunder regionshospitaler) og mindre sygehuse. Der har været en stor udvikling på dette område i Danmark og det giver ikke mening at se på disse kategorier over tid. Desuden har kommunalreformen i 2007 sat yderligere skub på udviklingen hen imod flere funktionsbærende enheder og andre organisationsformer, der involverer en administrativ samling af flere fysiske enheder. Det betyder, at et mellemstort hospital kan bestå af flere små sygehuse i forskellige byer, og derfor er de anvendte kategorier ikke helt meningsfulde. Fordelingen, som ses af tabel 6, kan dog give et fingerpeg om, hvorvidt størrelse eller specialiseringsgrad har indflydelse på plejepersonalets sammensætning. Tabel 6: Fordeling af plejepersonale på sygehustyper Universitetshospitaler Mellemstore/ regionshospitaler Mindre sygehuse Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Øvrigt plejepersonale Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Tabellen indeholder kun oplysninger om somatiske hospitaler. Der ser ud til at være en forskel på sammensætningen af plejepersonalet på universitetshospitaler og andre hospitaler, idet der er flere sygeplejersker og færre social- og sundhedsassistenter på universitetshospitalerne. Forskellen er sandsynligvis betinget af dels flere højt specialiserede afdelinger på universitetshospitalerne. Dels universitetshospitalernes placering i de største byer, hvilket giver en anden rekrutteringssituation. 8 Stigningen skyldes formentlig, at der i Region Nordjylland er sket en generel opnormering af plejepersonalet fra i 2007 til i

19 I tabel 7 er vist fordelingen af plejepersonale på afdelingstyper. Tabel 7: Fordeling af plejepersonale på afdelingstyper Medicinske sengeafdelinger Kirurgiske sengeafdelinger Psykiatriske sengeafdelinger Ambulatorier Skadestuer Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Øvrigt plejepersonale Det fremgår af tabel 7, at personalesammensætningen på psykiatriske sengeafdelinger er markant anderledes end på de øvrige afdelinger, idet der i psykiatrien er færre sygeplejersker og langt flere social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale end på somatiske afdelinger. Desuden er der væsentligt færre social- og sundhedsassistenter i ambulatorier og på skadestuer, sammenlignet med kirurgiske og medicinske sengeafdelinger. 2.3 Plejepersonale i udvalgte specialer Afslutningsvis har vi set på enkelte specialer 9. Vi har set på fordelingen af plejepersonalet på lungemedicinske, ortopædkirurgiske, geriatriske, neurologiske, kardiologiske og endokrinologiske sengeafdelinger. Vi har for hvert speciale og personalekategori angivet den gennemsnitlige andel sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale, og spredningen, dvs. spændet mellem den højeste og laveste andel af social- og sundhedsassistenter i data 10. Tabel 8: Fordeling af plejepersonale på enkelte specialer 2012 gennemsnit og spredning (min.-maks.) Geriatri Neurologi/ apopleksi Lungemedicin Ortopædkirurgi Hjertemedicin/ kardiologi Endokrinologi Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter 16 (0-43) 21 (0-46) 37 (0-48) 36 (0-65) 8 (0-27) Øvrigt plejepersonale (5-47) Anm.: Sygeplejersker inkluderer ikke ledere. Opgørelsen inkluderer kun sengeafdelinger. Ved læsning af tabellen skal man være opmærksom på, at der i opgørelsen af fx lungemedicin indgår alle afsnit, der har ordet lunge i navnet. Det vil sige, at der kan være rent administrative afsnit eller lignende, hvilket forklarer forekomsten af afsnit med nul socialog sundhedsassistenter. Der kan også være afsnit, der rummer flere specialer og ikke kun lungemedicin. Fordelingen af plejepersonale på geriatriske og neurologiske sengeafsnit 9 10 Udvælgelsen er også her baseret på en fritekstsøgning, og det er muligt, at enkelte afdelinger af den grund ikke er med. Det skal understreges, at data hverken giver mulighed for at forklare årsagerne til variationen, eller hvorvidt den er hensigtsmæssig eller ej. 19

20 skiller sig væsentligt ud fra de øvrige og ligner i store træk fordelingen på psykiatriske afdelinger, jf. tabel 8. Neurologi omfatter apopleksiafdelinger. Mange geriatriske afdelinger og apopleksiafdelinger har en væsentlig længere gennemsnitlig liggetid end øvrige specialer, hvilket kan bidrage til en forklaring på, at der er flere social- og sundhedsassistenter. Ofte er der knyttet fysio- og ergoterapeuter til geriatri- og apopleksiafdelinger, hvilket giver en anden personalesammensætning overordnet set. Blandt de øvrige specialer har hjertemedicin/kardiologi markant færre social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale. 2.4 Opsummering Social- og sundhedsassistenter og øvrigt plejepersonale udgør knap 20 % af plejepersonalet, når man ser på alle regionale institutioner under et. På somatiske sengeafdelinger udgør social- og sundhedsassistenterne ligeledes omkring 20 % af plejepersonalet, mens de udgør godt 40 % af plejepersonalet på psykiatriske sengeafsnit. Den overordnede tendens er, at der bliver væsentligt færre ansatte i kategorien øvrigt plejepersonale, færre social- og sundhedsassistenter og flere sygeplejersker på hospitalsafdelingerne. I antal fuldtidsstillinger er der, i perioden , forsvundet 612 socialog sundhedsassistenter, 366 plejere og sygehjælpere fra det regionale sundhedsvæsen. I samme periode er antallet af sygeplejersker øget med fuldtidsstillinger. Tendensen er svagere i Region Sjælland og Region Nordjylland, men analyserne giver ikke mulighed for at vurdere årsagerne til dette. Der er ikke stor forskel på medicinske og kirurgiske specialer overordnet set, men inden for det medicinske område er der stor variation mellem specialer. Der er fx væsentlig flere social- og sundhedsassistenter på geriatriske og neurologiske afdelinger end på kardiologiske afdelinger. 20

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013

Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Tabeller Del 1: Antal årsværk Side 1 af 75 Del 1: Årsværk Fane: Antal årsværk i alt Tabel 1:

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Notat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg

Notat vedr. plejesituation og handlingsplan for FAM Svendborg Afdeling: FAM Svendborg Sygehus Udarbejdet Oversygeplejerske Anne Pedersen Valdemarsgade 53 5700 Svendborg af: E-mail: anne.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 05.01. 2013 Telefon: 21380367 Notat vedr.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Quickguide Vikarhåndtering Afdelingen bestiller en vagt

Quickguide Vikarhåndtering Afdelingen bestiller en vagt Quickguide Vikarhåndtering Afdelingen bestiller en vagt Indholdsfortegnelse: 1. Opsætning af arbejdstidsplan for at bestille vikarer... 1 2. Bestilling af vikar... 2 3. Bestillingsbilledet... 3 4. Oplysningerne

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer Oplæg v/ Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør ved Nordsjællands

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6

INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 1 Indledning Tilynet er udført af : Inge Bukart Hansen, visitator Dorthe Milthers, områdeleder

Læs mere

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale i forhold til brugen af kompetencer og graden af uddannelse og udviklingsmål Forord FOA ønsker at sætte fokus på fagligheden og faglig

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Infektionsmedicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere