Facebook-aktivisme: Politics as usual eller virtuelt forsamlingshus?

Transkript

1 I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Kandidatspeciale Af Elisabeth Møller Thomsen og Karen Ditte Larsen Facebook-aktivisme: Politics as usual eller virtuelt forsamlingshus? - En undersøgelse af politisk deltagelse på Facebook Vejleder: Lektor Karina Kosiara-Pedersen Afleveret den 28. august 2013 Antal ord:

2 Side 2 af 188

3 Forord Først og fremmest stor tak til Karina Kosiara-Pedersen for god og kyndig vejledning. Dernæst takker vi Bjarke Bo Olsen, Taja Brenneche, Peter Møller Thomsen og Inge Trads Kjeldsen for stor hjælp med interkodning og pilottest. En stor tak skal også lyde til vores korrekturlæsere Mikael Valsted Sørensen, Johan Von Tangen Sivertsen, Viggo Ernst Thomsen, Andreas Larsen, Lone Snedker Adamsen og Kirsten Larsen. Endelig tak til alle, der har besvaret spørgeskemaet på Facebook og en stor tak til de politikere, der ikke har slettet vores link til spørgeskemaet på deres væg. Sidst, men ikke mindst, er vi meget taknemmelige for den daglige støtte og opbakning fra familie, venner og medstuderende på specialekontoret. Side 3 af 188

4 Abstract Facebook is the biggest social networking medium in the world and is being used by almost half of the Danish population. Cyber-optimists argue that the introduction of web 2.0 with social media like Facebook has the potential to broaden political participation, while cyber-pessimists argue that online participation is creating a democratic divide. Cyber-sceptics disagree with both cyber-optimists and cyber-pessimists saying that online participation does not have any effect on democracy, and constitutes no more than politics as usual. In this thesis a hypothetic deductive approach is applied using the method of online survey and content analysis. Through analysis of the empiric data, we uncover which factors influence the intensity of Facebook-users political participation. According to the theoretical assumptions of previous research, we expected that gender, age, socioeconomic status, political competence and the perception of political participation have a significant effect on the level of political participation. However the analysis shows that the dominant explanatory factors of the degree of participation are the political interest and the perception of political participation. Concerning the debate on Facebook, it is shown that the comments generally have political content and respectful language, but lack dialogue and arguments. In the conclusion, we show how online participation effects political participation and political debate in Denmark. Based on the results of the online survey and the quantitative content analysis of the Facebook-comments on the Danish politicians Facebook-walls, we find that Facebook-participation is mostly politics as usual. Therefore, we conclude that Facebook may be a potential medium for qualified political participation and debate, but does not broaden the participation. Also, the democratic potential of Facebook is limited by the fact that Facebook and the moderators of politicians pages have unlimited power to censor and block Facebook-users from the political debate on Facebook. Keywords: Facebook, online participation, ICT, cyber-optimism, cyber-pessimism, cyber-scepticism, E-participation. Side 4 af 188

5 Indhold 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING TEORI: POLITISK DELTAGELSE OG SOCIALE MEDIER DEFINITION AF POLITISK DELTAGELSE DELTAGELSESDEMOKRATISK OG DELIBERATIVT SYN PÅ POLITISK DELTAGELSE POLITISK DELTAGELSE PÅ INTERNETTET ICT og E-participation Sociale mediers udvikling Facebooks funktioner og karakteristika HVILKEN BETYDNING HAR ICT FOR POLITISK DELTAGELSE OG DEBAT? Cyber-optimisme: ICT styrker politisk deltagelse og debat Cyber-pessimisme: ICT øger uligheden i politisk deltagelse og debat Cyber-skepticisme: ICT medfører blot politics as usual HVAD KAN FORKLARE POLITISK DELTAGELSE? Baggrundsvariable: Køn og alder Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Opfattelse af politisk deltagelse: Rational Choice og efficacy Begrundelse for fravalg KRITERIER FOR KVALIFICERET POLITISK DEBAT Politisk substans Dialog Argumenter Respekt Fri og lige adgang OPSUMMERING METODE: ANALYSEDESIGN OG OPERATIONALISERING METODEDESIGN: FACEBOOK- OG MEDLEMSUNDERSØGELSEN Indsamling af data Behandling af data Anvendelse af indeks Operationalisering af variable METODEDESIGN: INDHOLDSANALYSE AF KOMMENTARER Udvælgelse af analyseenheder Kodebogen Interkoderreliabilitetstest Side 5 af 188

6 3.2.4 Operationalisering af variable OPSUMMERING FORANALYSE: HVEM ER PARTIMEDLEMMER OG FACEBOOK- AKTIVISTER? KØN ALDER UDDANNELSE INDKOMST OPSUMMERING ANALYSE: HVAD KAN FORKLARE GRADEN AF POLITISK DELTAGELSE? MEDLEMSUNDERSØGELSEN: PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE Baggrundsvariable: Køn og alder Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy Den samlede model: Hvad kan forklare partimedlemmernes politiske deltagelse? FACEBOOK-UNDERSØGELSEN: FACEBOOK-AKTIVISTERNES POLITISKE DELTAGELSE Baggrundsvariable: Køn og alder Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy Den samlede model: Hvad kan forklare Facebook-deltagelse? OPSUMMERING INDHOLDSANALYSE: ER DEBATTEN PÅ FACEBOOK KVALIFICERET? POLITISK SUBSTANS DIALOG ARGUMENTATION RESPEKT FRI OG LIGE ADGANG OPSUMMERING KONKLUSION: EN VIRTUEL MARKEDSPLADS MED EN UDEMOKRATISK ORDSTYRER PERSPEKTIVERING: METODISKE BEGRÆNSNINGER OG FREMTIDIG FORSKNING LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE Side 6 af 188

7 Oversigt over figurer og tabeller TABELLER TABEL 1: PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-AKTIVISTERS HUSSTANDSINDKOMST TABEL 2: SPØRGSMÅL OM PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-BRUGERES RATIONALITETSOPFATTELSE AF POLITISK DELTAGELSE TABEL 3: FAKTORANALYSE FOR PARTIMEDLEMMERNES RATIONALITETSOPFATTELSE TABEL 4: POLITIKERNES OPDATERINGER I MARTS TABEL 5: INTERKODERRELIABILITETSTESTS AF VARIABLENE TABEL 6: INDHOLDSANALYSENS VARIABLE OPDELT EFTER DE FEM KRITERIER FOR GOD DEBAT TABEL 7: KØNSFORDELING AF FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNING (PCT.) TABEL 8: ALDERSFORDELING AF FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNING (PCT.) TABEL 9: UDDANNELSESNIVEAU FOR FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNINGEN (PCT.) TABEL 10: FORSKEL I POLITISK DELTAGELSE MELLEM RESPONDENTER MED GYMNASIUM SOM LÆNGSTE UDDANNELSE OG ØVRIGE UDDANNELSER TABEL 11: FORSKEL I GENNEMSNITLIG POLITISK DELTAGELSE MELLEM RESPONDENTER MED LAV HUSSTANDSINDKOMST OG ØVRIGE INDKOMSTGRUPPER TABEL 12: BIVARIATE ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM RATIONAL CHOICE- OPFATTELSER OG POLITISK DELTAGELSE TABEL 13: BIVARIATE ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM EFFICACY OG POLITISK DELTAGELSE TABEL 14: DEN BLOKREKURSIVE MODEL - MEDLEMSUNDERSØGELSEN TABEL 15: HYPOTESER TIL POLITISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK TABEL 16: VARIANSANALYSE AF ALDERSGRUPPERNES GENNEMSNITLIGE FACEBOOK- AKTIVISME TABEL 17: INDKOMSTGRUPPERNES GENNEMSNITLIGE FACEBOOK-DELTAGELSE TABEL 18: SAMMENHÆNGEN MELLEM RATIONAL CHOICE OPFATTELSER OG FACEBOOK- AKTIVISME TABEL 19: SAMMENHÆNGEN MELLEM INTERN EFFICACY OG POLITISK DELTAGELSE TABEL 20: DEN BLOKREKURSIVE MODEL - FACEBOOKUNDERSØGELSEN TABEL 21: HAR KOMMENTAREN ET POLITISK INDHOLD? TABEL 22: GÅR FACEBOOK-AKTIVISTERNE EFTER MANDEN ELLER BOLDEN? TABEL 23: HVEM ER MODTAGER AF BUDSKABET? TABEL 24: SVARER POLITIKERNE? TABEL 25: ER KOMMENTARENDE RIS ELLER ROS, FORDELT PÅ MODTAGERGRUPPER? PCT TABEL 26: BENYTTER FACEBOOK-BRUGERE SKÆLDSORD ELLER TRUSLER MOD PERSONER ELLER HOLDNING? PCT Side 7 af 188

8 FIGURER FIGUR 1: OPINIONSDANNELSE: GENSIDIG PÅVIRKNING MELLEM FORSKELLIGE AKTØRERS DAGSORDENER (OPRINDELIG FIGUR ER UDVIKLET AF STIG HJARVARD, 1995) FIGUR 2: SPECIALETS INTERESSEFELT FIGUR 3: BRUGERINDDRAGELSE PÅ INTERNETTET OVER TID FIGUR 4: TEORETISKE FORVENTNINGER TIL, HVAD DER FORKLARER POLITISK DELTAGELSE FIGUR 5: PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE FIGUR 6: FACEBOOK-AKTIVISTERNES POLITISKE DELTAGELSE FIGUR 7: INDKOMSTNIVEAU FOR FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNINGEN FIGUR 8: PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-AKTIVISTERS KARAKTERISTIKA FIGUR 9: FACEBOOK-AKTIVISME OG PARTIAKTIVISME FIGUR 10: FORKLARINGER PÅ INTENSITETEN AF PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE (POLITICS AS USUSAL) SAMT HYPOTESER FOR GRADEN AF FACEBOOK-AKTIVISTERS POLITISKE DELTAGELSE FIGUR 11: FORKLARINGER PÅ INTENSITETEN AF FACEBOOK-AKTIVISTERS POLITISKE DELTAGELSE FIGUR 12: FORHOLDER FACEBOOK-AKTIVISTERNE SIG TIL SAMME EMNE SOM POLITIKEREN? 153 FIGUR 13: INDEHOLDER KOMMENTAREN ARGUMENTER? FIGUR 14: ER KOMMENTAREN RIS ELLER ROS? FIGUR 15: KAN DER KONSTATERES ARGUMENTATION I DE ROSENDE OG KRITISKE KOMMENTARER? Side 8 af 188

9 1. Indledning På verdensplan er der mere end en milliard brugere af Facebook. Heraf er der gennemsnitligt 699 millioner brugere, der anvender Facebook dagligt 1 (Facebook, 2013d). Facebook indtager således pladsen som det største, mest udbredte og hyppigst brugte sociale medie i verden (GlobalWebIndex, 2013). Med så mange mennesker samlet på én medieplatform er der potentiale for større fællesskaber og netværk end nogensinde før. De folkelige opstande og massedemonstrationer i forbindelse med det arabiske forår er bare et eksempel på, hvordan sociale medier kan spille en stor rolle i forhold til at få folk engageret til politisk deltagelse (Passini, 2012: 302). En af de danske partiers vigtige opgaver er netop at mobilisere befolkningen til politisk aktivitet. Men som følge af de seneste årtiers medlemstilbagegang, med manglen på kernevælgere og en øget professionalisering af partiarbejdet, er engagement i et politisk parti blevet mindre populært (Loftager, 2004: 19). Desuden er partimedlemmerne mindre og mindre politisk aktive (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 13). Når kun et fåtal af danskerne bliver mobiliseret politisk gennem et parti er spørgsmålet, om Facebook også i Danmark kan engagere til politisk deltagelse? Mere end 2,8 millioner danskere har en profil på Facebook (Bigum, 2012). På Facebook har partiledernes profiler over likes, hvilket er næsten tre gange så mange likes i forhold til partiernes medlemstal (Folketinget, 2012). Alene i marts måned 2013 kommenterede Facebook-brugere ifølge vores optælling mere end gange på partiledernes statusopdateringer. Fra et politologisk perspektiv er Facebook derfor et spændende analyseobjekt, fordi det sociale medie udgør en direkte kanal mellem vælgere og politikere - et slags virtuelt forsamlingshus. 1 Opgjort juni Side 9 af 188

10 1.1. Problemfelt Facebook kan som en direkte kanal mellem vælgere og politikere tænkes at påvirke fastsættelsen af den politiske dagsorden. Ifølge opinionsforskningen er det i høj grad medierne, der sætter den politiske dagsorden. Bernard Cohen konstaterede i 1963, at: the press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about (Cohen, 1963: 13). Ved at rette fokus på bestemte emner, herunder vælge at prioritere nogle emner højere end andre, kan medierne således sætte dagsordenen for, hvad befolkningen og politikere skal debattere, og hvad der er relevant at træffe beslutninger om. Som illustreret i Figur 1 kan medierne betragtes som en gatekeeper, der er bindeled mellem befolkningens og politikernes dagsorden (Hjarvard, 1995: 49). Figur 1: Opinionsdannelse: Gensidig påvirkning mellem forskellige aktørers dagsordener (oprindelig figur er udviklet af Stig Hjarvard, 1995) Med Facebook har politikere og vælgere fået en ny kanal, igennem hvilken de kan kommunikere direkte med hinanden uden om mediernes dagsorden. Vi har derfor udvidet Hjarvards oprindelige figur ved at tilføje pilene med Facebook-logoet mellem beslutningstagernes dagsorden og befolkningens dagsorden i Figur 1. Den øverste pil illu- Side 10 af 188

11 strerer, at politikere kan søge at påvirke borgernes dagsorden uden om nyhedsmedierne. For politiske kandidater er Facebook derfor et oplagt forum til at sprede politiske budskaber, mobilisere støtter og vinde nye vælgere. Den nederste pil illustrerer, at befolkningen med Facebook kan eksponere politikerne for deres holdninger, og prøve at påvirke politikernes dagsorden. Med Facebooks store udbredelse og globale status er det online medie ikke blot en direkte kanal fra politikere til vælgerne, men også en mulighed for, at politikerne kan bruge Facebook som en form for pressemeddelelse for at komme i medierne. Det var eksempelvis på Facebook, at tidligere skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF) og tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) første gang meddelte, at de fratrådte som ministre (Information, 2012; DR, 2012). På den måde får politikere på Facebook mulighed for at præge mediernes dagsorden og fortælle deres egen version af sagen, uden at nyheden først skal en tur igennem medie-møllens redigering. Samtidig kan politikere styre timingen på de politiske nyheder og undgå at besvare journalisternes kritiske spørgsmål. I stedet kan de på ubegrænset plads forklare deres holdninger og være mere sikre på at blive citeret, som de ønsker, fordi journalisterne i stigende grad benytter Facebook som kilde til deres historier. Det viser vores optælling af artikler i perioden fra år 2006, hvor Facebook blev globalt til Alene i første halvår 2013 blev politikere citeret fra Facebook i 1372 artikler i de fem største aviser. Det er en stigning på 32 procent sammenlignet med første halvår 2012 og en stigning på 82 procent sammenlignet med samme periode for tre år tidligere. Meget forskning er koncentreret om den øverste pil i Figur 1, altså om politikeres brug af Facebook til at kommunikere direkte med vælgerne og opnå succes til et valg. Præsidentvalget i USA 2008 blev lige frem døbt The Facebook Election, fordi kandidaterne førte kampagne på de nye sociale medier, der gjorde det muligt at promovere sig og kommunikere med vælgere på en ny måde (Williams og Gulati, 2008: 2; Woolley et al., 2010: 632; Vitak et al., 2009: 3; Fraser, 2008). Med dette speciale ønsker vi at undersø- 2 Søgningen er foretaget på Infomedia med formålet at finde artikler med politisk indhold, hvor politikere citeres fra Facebook. Vi har søgt på artikler, der indeholder ordet Facebook samt ét af følgende ord: parti*, politik*, ordfører*, folketing*, politisk*, Enhedslisten, SF, Socialdemokrat*, Radikal*, Liberal Alliance, Venstre, Konservativ*, Dansk Folkeparti eller DF. Vi har søgt blandt de fem største aviser i Danmark; Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra-Bladet og BT (se bilag 5 for dokumentation af optælling). Side 11 af 188

12 ge den nederste pil, altså kommunikationen fra borgere til politikere, samt kommunikationen Facebook-brugerne imellem. Det gør vi, fordi Facebook giver en unik mulighed for, at vælgere kan få kontakt med de folkevalgte og kommunikere med mange andre vælgere uden om nyhedsmedier og partiapparat. Men kan Facebook med disse nye muligheder siges at udgøre et virtuelt forsamlingshus? Og kan denne direkte adgang til den offentlige debat og til politikerne mindske uligheden i borgernes politiske deltagelse? Optimister vil hævde, at Facebook kan revitalisere deltagelsesdemokratiet, mens pessimister vil mene, at det blot graver grøfterne dybere mellem de, der deltager, og de, der ikke gør. Imod begge retninger står den cyber-skeptiske antagelse om, at online deltagelse ingen betydning har, og at det blot er politics as usual. Dette teoretiske puzzle undersøges i specialet Problemformulering Ovenstående problemfelt motiverer os til at supplere forskningen med en undersøgelse af danskernes politiske aktivitet på Facebook. Med udgangspunkt i de tre teoretiske retninger cyber-optimisme, cyber-pessimisme og cyber-skeptisisme bidrager specialet til den politologiske litteratur om online politisk deltagelse. I specialet besvarer vi følgende problemformulering: Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook, og hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse og debat i Danmark? Vi har konstrueret betegnelsen Facebook-aktivister for at kunne henvise til de Facebook-brugere, der har brugt tid på en dansk politikers Facebook-side og i den forbindelse har fundet et link til vores spørgeskemaundersøgelse 3. Begrebet Facebook-aktivisme betegner graden af Facebook-brugeres politiske deltagelse på Facebook. Dette omfatter aktiviteter som eksempelvis at dele en statusopdatering med politisk budskab, at kommentere en politisk opdatering, tilmelde sig et politisk arrangement over Facebook eller dele et billede med politisk indhold. 3 Vi har opslået linket til vores online-spørgeskemaet i 355 vægbeskeder på danske politikeres Facebooksider. Se beskrivelsen i metodekapitlet. En samlet oversigt over fordelingen af links findes i bilag 6. Side 12 af 188

13 Første halvdel af problemformuleringen ( Hvad kan forklare graden af Facebookaktivisters politiske deltagelse på Facebook ) besvares ved en undersøgelse af, hvilke faktorer, der bestemmer intensiteten af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook Med hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse mener vi, hvorvidt det online medie engagerer fra et bredere udsnit af befolkningen til intensiv politisk deltagelse sammenlignet med politisk aktivitet uden for Facebook, politics as usual. Ved først at analysere, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers politiske deltagelse finder vi ud af, hvad politics as ususal er, og derudfra kan vi vurdere, om Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual. Således undersøges problemformuleringen ud fra et cyber-skeptisk udgangspunkt, hvor vi antager, at de samme faktorer bestemmer graden af politisk deltagelse online som offline. Den cyber-skeptiske, cyber-optimistiske og den cyber-pessimistiske retning uddybes i afsnit 2.4. Med hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk debat i Danmark mener vi, hvorvidt Facebook-debatten kvalificerer sig til at være en god politisk debat, og dermed udgør en form for virtuelt forsamlingshus, der bidrager til at revitalisere den politiske debat i Danmark. Dette besvares med undersøgelsen af, hvorvidt Facebookdebatten opfylder teoretisk opstillede kriterier for politisk debat. Som det også fremgår af problemformuleringen afgrænses specialet til kun at undersøge Facebookaktivismens betydning i Danmark. For at belyse problemstillingen har vi opstillet nedenstående fire forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål 1) Hvilken betydning har online politiske aktiviteter for den politiske deltagelse og debat ifølge teori? (Se afsnit 2.4). 2) Hvad kendetegner henholdsvis partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til befolkningens sammensætning? (Se kapitel 4). Side 13 af 188

14 3) Kan de samme teoretisk opstillede faktorer forklare både graden af partimedlemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online politiske deltagelse? (Se kapitel 5). 4) Opfylder Facebook-debatten teoretisk opstillede kriterier for god politisk debat? (Se kapitel 6). Ud fra disse forskningsspørgsmål har vi opbygget specialets struktur, som gennemgås i næste afsnit Læsevejledning Specialet er bygget op omkring hovedafsnittene indledning, teori, metode, foranalyse, første delanalyse, anden delanalyse samt konklusion og perspektivering. I kapitel 2 defineres politisk deltagelse, herunder redegør vi for vores normative deltagelsesteoretiske og deliberative udgangspunkt for opgaven samt præsenterer begreberne ICT, E-participation, web 1.0 og web 2.0. Derefter redegøres der for Facebooks funktioner og karakteristika. Efterfølgende redegøres der i afsnit 2.4 for, hvilken betydning online deltagelse har for politisk deltagelse og debat ifølge teori om cyber-optimisme, cyber-pessimisme og cyber-skeptisisme. Således besvares forskningsspørgsmål 1 ved hjælp af disse teorier, der også udgør rammen for vores vurdering af, hvorvidt den politiske aktivitet på Facebook engagerer bredere og er kvalificeret politisk debat, eller om Facebook-aktivismen blot medfører politics as usual eller skaber større ulighed. I teoriafsnit 2.5. opstilles hypoteser for de variable, der inddrages i modellen, fordi de forventes at påvirke graden af politisk deltagelse, herefter kaldet de uafhængige variable 4. De uafhængige variable består af baggrundsvariablene køn og alder, socioøkono- 4 Variablene kaldes de uafhængige variable, selvom vi er klar over, at de ikke kan antages at være uafhængige af hinanden. Betegnelsen henviser til en forståelse af, at de uafhængige variable placeres som årsag, hvorimod den afhængige variabel er virkningen (Andersen et. al., 2012: 34). Side 14 af 188

15 miske faktorer målt på uddannelse og indkomst, politisk kompetence målt på politisk viden og politisk interesse, og sidst opfattelser af politisk deltagelse målt på Rational Choice opfattelse samt ekstern og intern efficacy. Herefter opstilles i afsnit 2.6 fem teoretisk baserede kriterier for, hvad der kendetegner en god politisk debat. Dette leder os videre til kapitel 3, hvor vi beskriver, hvordan vi besvarer problemstillingen, herunder nævnes hvilke forskningskriterier vi tilgodeser, og vi operationaliserer variablene til analysemodellen. I dette afsnit gennemgås også, hvordan vi har indsamlet data og konstrueret indeks for de afhængige og uafhængige variable. For at besvare problemstillingen udfører vi en foranalyse og to delanalyser. Figur 2 herunder viser specialets interessefelt, og illustrerer, hvad vi undersøger i specialet. Figur 2: Specialets interessefelt I den deskriptive analyse i kapitel 4 (herefter kaldet foranalysen) undersøges bevægelsen fra de gule til de grønne cirkler. Med andre ord besvares forskningsspørgsmål 2 om, hvad der kendetegner partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til befolkningens sammensætning. Dette undersøges ud fra parametrene køn og alder samt uddannelse og indkomst. Årsagen til at vi sammenligner med befolkningen, er for at vurdere, hvorvidt partimedlemmer og Facebook-aktivister adskiller sig fra befolkningen. Dette skal give os et billede af, hvorvidt cyber-skeptikerne har ret i, at Facebook blot engage- Side 15 af 188

16 rer de samme grupper som normalt er engagerede i partier, eller om Facebook betyder, at nogle helt nye grupper bliver politisk aktive. Hermed kan vi vurdere, om der er en demokratisk kløft og nærme os besvarelsen af, hvilken betydning Facebook-aktivismen har for den politiske deltagelse. I første delanalyse i kapitel 5 undersøges bevægelsen fra de grønne til de blå cirkler, hvormed vi besvarer forskningsspørgsmål 3. Analysen foretages ud fra en hypotetisk deduktiv tilgang. Således undersøger vi på baggrund af de opstillede hypoteser i afsnit 2.5, hvilke faktorer, der kan bestemme intensiteten af politisk deltagelse. Hvis det er de samme faktorer, der bestemmer både graden af politisk Facebook-deltagelse og graden af partimedlemmers politiske deltagelse, kan det indikere, at Facebook-aktivismen er politics as usual, altså at de online medier ikke gør en forskel for, hvem der deltager aktivt. Dette vil give støtte til cyber-skeptikernes argumenter. Hvis det derimod er andre faktorer, der bestemmer intensiteten i politisk deltagelse, kan det tyde på, at cyberoptimisterne får ret i deres argumenter om, at internettet kan engagere bredere. Således vil vi besvare problemformuleringens første to spørgsmål: Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook og hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse. I anden delanalyse i kapitel 6 besvarer vi forskningsspørgsmål 4 om, hvorvidt Facebook-debatten opfylder kriterier opstillet i afsnit 2.6 om god politisk debat. Dette undersøges på baggrund af en kvantitativ indholdsanalyse af 600 kommentarer til partiledernes statusopdateringer og er i Figur 2 debatten i gruppen i den blå, venstre cirkel - de politisk aktive Facebook-aktivister. Med anden delanalyse besvarer vi det sidste spørgsmål i problemformuleringen: Hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk debat i Danmark. I konklusionen i kapitel 7 opsummeres besvarelsen af hele problemformuleringen. Således besvares endelig, hvorvidt cyber-optimisterne, cyber-pessimisterne eller cyberskeptikerne har ret i forhold til den online teknologis påvirkning af politisk deltagelse og der tages stilling til, hvorvidt Facebook-aktivismen gør den politiske deltagelse bredere og faciliterer kvalificeret politisk debat. Samtidig perspektiveres specialets resultater. Side 16 af 188

17 2. Teori: Politisk deltagelse og sociale medier I følgende kapitel definerer vi politisk deltagelse og redegør for begreberne ICT, E- participation samt præsenterer sociale mediers udvikling fra web 1.0 til web 2.0. Herefter beskrives Facebooks funktioner og karakteristika Definition af politisk deltagelse Politisk deltagelse kan antage mange forskellige former. Tidligere blev politisk deltagelse udelukkende defineret som valgdeltagelse og medlemskab af politiske partier. Sidney Verba og Norman H. Nie udvider denne definition, og skriver i 1972, at politisk deltagelse er ( ) those activities by private citizens that are more or less directly aimed at influencing the selection of governmental personnel and/or the actions they take (Verba og Nie, 1972: 2). I Magtudredningen definerer Lise Togeby politisk deltagelse endnu bredere. Således definerer hun politisk deltagelse som alle handlinger, der søger at påvirke det endelige udfald af politik (Togeby, 2003: 55). I denne definition ligger der en bevidsthed om, at politikken ikke kun skal vedtages, men også implementeres. Derfor kan borgere både deltage politisk ved at søge at påvirke loves tilblivelse, men også implementeringen af den vedtagne politik. Denne sondring bruger Easton også i hans beskrivelse af det politiske system, idet han skelner mellem politikernes beslutninger (output), som implementeres, hvilket fører til en effekt i omverdenen (outcomes), der resulterer i nye input i form af krav, ønsker og støtte til det politiske system (Harste, 2009: 860). I Magtudredningen fra 2004 beskriver Jørgen Goul Andersen, hvordan man kan opgøre politisk deltagelse efter nedenstående fire parametre (Goul Andersen, 2004: 33): Formaliserede deltagelsesformer vs. situationsbestemte deltagelsesformer Kollektive handlinger vs. individuelle handlinger Påvirkning af beslutninger vs. påvirkning af deres forvaltning (input- og outputsiden) Handlinger med kollektivt sigte vs. handlinger med individuelt sigte Side 17 af 188

18 Den første skelnen er mellem formaliserede og situationsbestemte deltagelsesformer. De formaliserede deltagelsesformer indebærer eksempelvis at deltage i partiarbejde, deltagelse i foreninger med politisk sigte eller bestyrelsesarbejde, mens de situationsbestemte kan være deltagelse i græsrodsorganisationer, tage kontakt til politikere og embedsmænd eller det såkaldte lille demokrati, der dækker over uformel brugerindflydelse i offentlige institutioner samt indflydelse på arbejdspladsen. Situationsbestemt politisk deltagelse omfatter således handlinger, hvor folk alene eller sammen med andre forsøger at gøre noget for at ændre på forhold, typisk gennem uformelle kanaler, eksempelvis ved henvendelse til læreren, lægen eller chefen (Goul Andersen, 2004: 33). I specialet fokuserer vi hovedsageligt på situationsbestemt deltagelse, men nogle aktiviteter blandt partimedlemmerne kan også karakteriseres som formaliseret deltagelse. Dette uddybes nærmere i operationalisering af de afhængige variable i afsnit For partimedlemmer kan situationsbestemte handlinger eksempelvis være at skrive læserbreve, kontakte politikere, deltage i underskriftsindsamlinger, mens det for Facebook-aktivister kan være at synes godt om en status, tilmelde sig politiske arrangementer eller være medlem af en politisk gruppe om et bestemt formål på Facebook. For det andet skelner Goul Andersen mellem, hvorvidt en handling er kollektiv eller individuel, hvilket omhandler, hvem der udfører handlingen. For eksempel kan kontakt til en politiker både være en kollektiv eller en individuel handling, alt efter, hvorvidt der er tale om et læserbrev, hvor borgeren taler på egne vegne, eller om kontakt til politiker sker på vegne af eksempelvis en forening. I specialet har vi fokus på de individuelle handlinger. Det betyder også, at vi ikke undersøger politisk deltagelse gennem eksempelvis græsrodsorganisationers og fagforeninger. For partimedlemmer er der nogle grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres, om handlingen er kollektiv eller individuel, hvilket vi vender tilbage til i afsnit om operationalisering af de afhængige variable. Goul Andersen skelner også mellem, hvorvidt politisk deltagelse tilsigter mod påvirkning af beslutninger eller påvirkning af deres forvaltning. Påvirkning af beslutninger kalder han for inputsiden, fordi borgeren eller gruppen søger at påvirke reglers tilblivelse, mens påvirkning af forvaltning kaldes outputsiden, fordi borgeren eller gruppen søger at påvirke forvaltningen af regler (Goul Andersen, 2004: 31). Idet vi undersøger Side 18 af 188

19 respondenternes situationsbestemte deltagelse, eksempelvis ved at spørge Facebookaktivister, hvor ofte de har skrevet en statusopdatering på Facebook med politisk indhold, kan vi ikke vide, hvorvidt statusopdateringen er rettet mod politikere eller forvaltningen af politiske beslutninger. Dermed kan vi altså ikke vide, om den politiske deltagelse retter sig mod input- eller outputsiden. Vi er imidlertid først og fremmest interesseret i inputsiden og undersøger derfor eksempelvis ikke debatten på kommuners, regionernes, styrelsers, ministeriers og andre offentlige myndigheders Facebook-sider. Den fjerde skelnen handler om, hvorvidt handlingen er med et kollektivt eller et individuelt sigte. Et eksempel på en individuel handling med et kollektivt sigte er politisk forbrug, mens at kontakte en politiker i et rent personligt anliggende er et eksempel på en handling med et individuelt sigte. I specialet skelner vi ikke mellem handlinger med kollektivt og et individuelt sigte. Det betyder, at både en respondents deltagelse i eksempelvis en demonstration til fordel for folkeskolelærerne og et brev fra en enkelt lærer til chefforhandleren for KL her regnes som politisk deltagelse. På baggrund af ovenstående definerer vi i specialet politisk deltagelse som handlinger, der søger at påvirke det endelige udfald af politik ud fra Lise Togebys definition. I specialet fokuserer vi på den individuelle og situationsbestemte politiske deltagelse, som både kan være med et individuelt eller kollektivt sigte og samtidig både kan være på input- og outputsiden. I det følgende beskriver vi vores normative udgangspunkt for politisk deltagelse; et deltagelsesorienteret og deliberativt udgangspunkt. Side 19 af 188

20 2.2. Deltagelsesdemokratisk og deliberativt syn på politisk deltagelse Ifølge Jan Teorell afhænger de typer af aktiviteter, der anses som politisk deltagelse af, den normative opfattelse af demokrati (Teorell, 2006: 788). Teorell oplister tre forståelser for politisk deltagelse; konkurrencedemokratiet, deltagelsesdemokratiet og det deliberative demokrati. I det følgende defineres disse med fokus på vores udgangspunkt: Et deltagelsesdemokratisk og deliberativt syn på politisk deltagelse. For konkurrencedemokrater er demokratiet en måde, hvorpå borgere kan vælge de ledere, som bedst repræsenterer deres præferencer og behov (Teorell, 2006: 789). I et konkurrencedemokrati kan befolkningen således udtrykke deres utilfredshed med de folkevalgte ved at undlade at stemme på dem ved næste valg, og på den måde er politisk deltagelse en indirekte handling i forhold til de endelige policy outcomes (Schumpeter, 1962: 285; Teorell, 2006: 789). Joseph A. Schumpeter var fortaler for konkurrencedemokratiet, og ifølge ham er det afgørende, at vælgerne overlader de politiske beslutninger til de folkevalgte. Både for at de folkevalgte kan aflaste borgerne, men også fordi borgerne ifølge Schumpeter ikke er kompetente til at træffe alle beslutninger. Om vælgernes rolle skriver Schumpeter: They must not withdraw confidence too easily between elections and they must understand that, once they have elected an individual, political action is his business and not theirs (Schumpeter, 1962: 295). Hvis man er af den opfattelse, at konkurrencedemokratiet er idealet, er at stemme hvert fjerde år i princippet tilstrækkelig politisk deltagelse. John Stuart Mill var stor fortaler for det repræsentative demokrati, idet han mente, at det er umuligt at alle kan deltage i samfund, der er større end en lille by. Ifølge Mill opstår der kaos i et deltagelsesdemokrati, der kan gøre det svært at få ændret noget. Derfor mener han, at et repræsentativt demokrati er den ideelle løsning (Malnes og Midgaard, 2003: 165; Mill, 2010: 69). Deltagelsesdemokrater mener derimod, at befolkningen bør deltage mere end blot ved valg, og dermed være involveret direkte i de politiske beslutninger (Teorell, 2006: 790). Men tilhængere af deltagelsesdemokrati går ifølge Jan Teorell ikke nødvendigvis ind for Side 20 af 188

21 at afskaffe repræsentative organer, men snarere at skabe nye arenaer for politisk deltagelse uden for det repræsentative system, eksempelvis medbestemmelse på arbejdspladser eller lokal medbestemmelse (Teorell, 2006: 790). De fleste lande, herunder Danmark, har en blanding af konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. I Danmark vælger befolkningen repræsentanter hvert fjerde år, hvormed vælgerne delegerer autoritet til repræsentanterne og dermed giver de folkevalgte ret til at handle på vælgernes vegne. Folketingsmedlemmerne behøver således ikke at retfærdiggøre deres egen overbevisning før ved næste valg. Ifølge Grundlovens 56 er Folketingsmedlemmerne ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere (Danmarks Riges Grundlov, 1953: 56). Samtidig er der imidlertid også eksempler på, at visse spørgsmål delegeres ud til vælgerne, eksempelvis når suverænitet afgives ( 20), ved grundlovsændringer ( 88) eller hvis en tredjedel af Folketinget begærer det ( 42). På trods af, at de fleste lande har et repræsentativt demokrati, er der en tendens i litteraturen til at pointere, at politisk deltagelse ikke alene bør ske hvert fjerde år ved valg, fordi et velfungerende demokrati kræver, at befolkningen både direkte og indirekte tager del i de politiske beslutninger. Russel J. Dalton skriver eksempelvis, at: Elections provide infrequent and fairly blunt tools of political influence. If one is dissatisfied with the policies of the Bush (or Clinton) administration, waiting several years to vote in the next election as a means of political participation seems like political inaction. (Dalton, 2008: 85). Dalton er altså ikke tilhænger af, at deltagelse udelukkende sker gennem valg hvert fjerde år, og mener at borgere i situationer, hvor de er utilfredse, i stedet bør søge at påvirke på andre måder, for eksempel ved politisk forbrug eller ved at engagere sig i en interesseorganisation. Dette synspunkt deler Sidney Verba og Norman H. Nie, der i 1972 skriver, at politisk deltagelse er the heart of democratic theory. Ifølge Verba og Nie er deltagelse essentielt, fordi det er en måde, hvorpå borgere kan udtrykke deres ønsker og behov for samfundet. Derudover sikrer politisk deltagelse, at beslutningstagerne har legitimitet til at Side 21 af 188

22 vedtage politiske beslutninger og deltagelsen lærer borgere om de borgerlige dyder, herunder at tage ansvar for samfundet (Verba og Nie, 1972: 3 5). På baggrund af tidligere forskning er vores udgangspunkt således, at politisk deltagelse bør involvere mere end blot afgivelse af en stemme hvert fjerde år, og vi tilslutter os således et deltagerorienteret syn på politisk deltagelse. Jan Teorell beskriver en tredje retning, det deliberative demokrati, hvor målet med politisk deltagelse er en politisk diskussion (Teorell, 2006: 791). I det deliberative demokrati er offentlig debat i form af deliberation, altså argumenter for og imod, en central faktor i demokratiet. Ifølge Charlotte Jørgensen ligger der i selve begrebet den deliberative tale, at debattører altid forholder sig til et modsynspunkt, og at beslutninger derfor må træffes på grundlag af partsindlæg, der prøves og vejes mod hinanden (Jørgensen, 1995: 6). Tilhængere af det deliberative demokrati mener både, at det giver bedre afgørelser, men også at selve deltagelsen har en værdi i sig selv (Kock, 2008a: 58). Vores normative udgangspunkt for politisk deltagelse er således, at deltagelse bør ske mere end blot til valg. Samtidig anerkender vi tilhængere af det deliberative demokratis ideal om demokratisk samtale, men ser det som et supplement, snarere end en modsætning til deltagelsesdemokratiet. I specialet anlægges der således en deltagelsesorienteret og deliberativ tilgang til politisk deltagelse. Det følgende afsnit omhandler politisk deltagelse på internettet Politisk deltagelse på internettet Idet vi undersøger danskernes politiske deltagelse på Facebook, definerer vi i de næste afsnit begreberne ICT (informations- og kommunikationsteknologi) og E-participation. Med afsæt i litteraturen beskriver vi sociale medier og vejen dertil fra den første generation af World Wide Web. Sidst præsenteres Facebooks funktioner og karakteristika. Side 22 af 188

23 ICT og E-participation ICT er en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi. Begrebet dækker over den teknologi, der gør det muligt for brugere over hele verden at kommunikere med hinanden. ICT omfatter telekommunikationsmedier som eksempelvis online diskussionsfora, blogs og elektronisk afstemning (Sanford og Rose, 2007: 406). ICT er således en forudsætning for, at borgere kan deltage politisk online. Der findes allerede mange former for ICT med potentiale til at øge online politisk deltagelse, for eksempel chatteknologier, diskussionsfora, elektronisk stemmeafgivelse og blogs (Sæbø et al., 2008: 401). Politisk deltagelse gennem ICT kan sammenfattes i begrebet E- democracy (electronic democracy), der er ved at have opnået status som selvstændigt forskningsområde (Sanford og Rose, 2007: 407; Sæbø et al., 2008: 401). Ann Macintosh definerer E-democracy på følgende måde: E-democracy is concerned with the use of information and communication technologies to engage citizens, support the democratic decision-making processes and strengthen representative democracy (Macintosh, 2004: 2). E-democracy kan deles op i to dele; en elektoral del, der vedrører elektronisk stemmeafgivelse og en deltagelses-del, der vedrører borgeres elektroniske politiske deltagelse. Sidstnævnte kalder Macintosh for E-participation, og det er den, vi har fokus på i specialet. Ifølge Macintosh giver E-participation flere borgere mulighed for at deltage i politik samt mulighed for, at borgerne kan blive inddraget i højere grad. Dette skyldes, at ICT muliggør, at de politiske beslutningstagere kan gå direkte til de borgere, som politikken er tiltænkt for at søge deres input til de politiske beslutninger. Hun argumenterer derfor for, at borgere får større indflydelse på det politiske indhold ved E-participation end ved traditionel offline politisk deltagelse, fordi det er muligt at høre borgerne tidligere i beslutningsprocessen (Macintosh, 2004: 3). Desuden får borgere mulighed for på eget initiativ selv at komme med kommentarer og ønsker til de politiske beslutningstagere gennem ICT. Side 23 af 188

24 Netop borgere er omdrejningspunktet i definitionen af E-participation. Sanford og Rose beskriver ICT som en slags medierende faktor mellem borgere og politikere, og mellem borgere og forvaltning (Sanford og Rose, 2007: ). Der er således kun tale om E-participation, når borgeren er inddraget i kommunikationen. De påpeger, at E- participation kun finder sted i leddet mellem borger og forvaltning i de tilfælde, hvor borgere rent faktisk bliver inddraget i planlægning og udvikling af for eksempel reformer eller udvikling af nye digitale services (Sanford og Rose, 2007: 408). Ifølge Sanford og Rose er formålet med E-participation at øge borgernes muligheder for at deltage i digital governance, herunder at deltage i den politiske proces. I specialet har vi primært fokus på E-participation på inputsiden, altså mellem borger og politiker jævnfør vores definition af politisk deltagelse. Som beskrevet i afsnit 2.1 inkluderer vi derfor ikke, hvordan forvaltningen, eksempelvis ministerier, regioner eller kommuner, inddrager borgerne i den politiske proces på outputsiden. Der kan imidlertid også være tale om en kommunikation borgerne imellem. Selvom kommunikation mellem borgere normalt ikke er indeholdt i begrebet E-participation, er det et vigtigt element på sociale medier (Conroy et al., 2012: 1538). Denne kommunikation borgere imellem undersøges derfor også i specialet. I det følgende afsnit redegør vi for sociale mediers udvikling, herunder beskriver vi Facebook, der som nævnt er det største sociale medie i verden Sociale mediers udvikling Ann Macintosh ser udviklingen af sociale medier som en slags evolution (se Figur 3 nedenfor), hvor borgere bliver mere og mere inddraget, efterhånden som nye medier udvikles. Den lodrette akse viser graden af online deltagelse; E-enabling, E-engaging og E-Empowering, mens den vandrette akse viser tiden. Som figuren viser, kommer der med tiden nye bud på, hvad man kan bruge internettet til, og figuren viser udviklingen fra web 1.0 til web 2.0 til sociale medier (Macintosh, 2004: 3). Side 24 af 188

25 Figur 3: Brugerinddragelse på internettet over tid Note: Figuren viser, hvordan brugerinddragelsen på internettet øges over tid. Kilde: Macintosh (Effing et al., 2011: 29). Det første trin E-enabling omhandler, hvordan teknologien kan bruges til at nå en større gruppe mennesker. På dette udviklingstrin er nøgleordene tilgængelighed og forståelighed. Dette blev muligt med den første generation af World Wide Web (web 1.0), men der er udelukkende tale om en top-down -styret envejskommunikation, for eksempel hjemmesider, hvor afsender retter et budskab mod modtager, uden at modtageren har mulighed for at påvirke budskabet (Effing et al., 2011: 29). På det næste trin, E-engaging, bruges teknologien til at engagere borgere. Tanken er, at politikere konsulterer borgere i forbindelse med særlige projekter, beslutninger eller aktiviteter, for eksempel i forum på nettet eller ved afstemninger (Effing et al., 2011: 29). Med begrebet E-engaging mener Macintosh imidlertid, at det er borgerne, der bliver engageret af politikerne, altså at der fortsat er tale om en top-down-inddragelse af borgere. Begrebet Web 2.0 blev første gang blev brugt i 2004 af Tim O Reilly, der afholdte en konference med titlen Web 2.0. Senere skrev han artiklen What is Web 2.0?, der sammen med konferencen blev grundlaget for begrebets udbredelse (O Reilly, 2005). Skiftet fra Web 1.0 til Web 2.0 har således givet nye muligheder i Side 25 af 188

26 forhold til politisk kommunikation og politisk deltagelse, blandt andet fordi borgere i højere grad kan blive aktører gennem eksempelvis online kampagner og diskussionsfora, online chat, deling af information og deltagelse i grupper (Conroy et al., 2012, 1536). Det kan betyde en større integration og deltagelse i den offentlige debat for alle borgere og ikke kun de politiske beslutningstagere (Vesnic-Alujevic, 2012: 466). Det tredje og foreløbigt sidste niveau hedder E-Empowering, og tager i modsætning til E-engaging udgangspunkt i en bottom-up-tankegang. På dette udviklingstrin samarbejder politikere med borgere og bemyndiger dem med ansvar, opgaver og muligheder for at være med til at formulere konkret politik. Ifølge Macintosh står E-engagement på skuldrene af Web 2.0, og på dette udviklingstrin ses borgere som producenter snarere end forbrugere (Macintosh, 2004: 3). Det er her begrebet sociale medier kommer i spil. En af de første definitioner af begrebet sociale medier publiceret i et videnskabeligt tidsskrift er følgende af Kaplan og Haenlein (Effing et al., 2011: 28). Social Media is a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, and that allow the creation and exchange of User Generated Content. (Kaplan og Haenlein, 2010: 61). Således kan man i E-Empowering med Nick Couldrys terminologi tale om et ikkehierarkisk mange-til-mange-forhold hvor der ikke nødvendigvis er forskelle på forbrugere og producenter, og hvor der er mindre envejskommunikation. Samtidig bliver indhold ikke blot skabt og publiceret af enkeltpersoner, men derimod løbende ændret af alle brugere på en deltagende og samarbejdende måde (Couldry, 2009: 438; Effing et al., 2011, 28). Der er hundredvis af sociale medier, for eksempel LinkedIn, Flickr, Facebook, YouTube, Twitter, Arto og MySpace. Ifølge Boyd og Ellison er der tre fællestræk for de sociale medier. For det første har brugere mulighed for at lave en offentlig eller delvis offentlig profil. For det andet kan brugere knytte kontakt til nogle andre profiler, det man på Facebook kalder venner eller fans. Slutteligt kan brugere se og krydse deres profiler med dem, som andre har lavet, altså kan man se, hvem ens venners venner er. Denne Side 26 af 188

27 offentlige visning af brugeres forbindelser, er ifølge Boyd og Ellison et af de vigtigste træk ved sociale medier, fordi det kan resultere i forbindelser mellem individer, der ellers ikke ville have mødt hinanden (Boyd og Ellison, 2007: ). I det følgende redegør vi nærmere for, hvad der kendetegner det største sociale medie, Facebook og hvordan kommunikationsformen på Facebook adskiller sig fra offline interaktion Facebooks funktioner og karakteristika Facebook blev lanceret i februar 2004 af en universitetsstuderende fra Harvard, Mark Zuckerberg, og startede som en side for studerende. I september 2006 blev det muligt at få en Facebook-profil i andre lande, og siden er udviklingen gået stærkt, idet Facebook i dag er det mest populære sociale medie i verden med mere end én milliard brugere (Facebook 2013d; Conroy et al., 2012: 1538). Facebook er et socialt medie, der er i løbende forandring, og der er således kommet væsentlige tilføjelser, siden det sociale medie så dagens lys. Nogle af de vigtigste funktioner på Facebook er: Grupperne, hvor brugere kan komme i kontakt med andre personer med samme interesse for et bestemt emne Væggen, hvor brugere kan skrive offentlige beskeder til andre brugere, Dele-funktionen, hvor brugere kan dele links til eksterne hjemmesider (for eksempel nyhedssider) med andre Fan-funktionen, hvor brugere kan være fan af en offentlig person, for eksempel en politiker (Conroy et al., 2012: 1538) Like-funktionen, der har betydning for, at en nyhed eller en kommentar kommer ud i store dele af Facebook-brugerens netværk Facebook er en ny og på mange måder unik mulighed for, at politikere kan kommunikere direkte med vælgerne. Det betyder ifølge den norske forsker, Rune Karlsen, at partier kan præsentere nyheder og information om dem selv på en langt mere dynamisk måde end via traditionelle medier (Karlsen, 2010: 31). De fleste danske Folketingspolitikere (85%) har en Facebook-profil ifølge vores egen optælling, og de har altså mulighed for Side 27 af 188

28 at kommunikere direkte med vælgerne uden at budskabet skal en tur igennem mediemøllen. Omvendt har vælgerne også mulighed for at kommunikere direkte med politikere uden om medier og formelle procedurer. Diskussionen på Facebook kan således ses som en erstatning for en samtale, der kunne have foregået mellem to personer uden for Facebook. Dog er særligt to ting anderledes. For det første er en diskussion på Facebook en slags asynkron kommunikationsform, fordi diskussionen kan løbe over minutter, timer, dage, uger eller måske endda måneder. For eksempel kan en person skrive en kommentar og enten vælge aldrig at komme tilbage for at se om andre har svaret, eller vende tilbage flere dage senere for at genoptage samtalen (Conroy et al., 2012: 1537). For det andet kan personer i en politisk diskussion på Facebook ikke fysisk se hinanden. Dette betyder, at de ikke skal stå til ansvar over for hinanden, ansigt til ansigt. Når Facebook-brugere ikke skal stå ansigt til ansigt med politikeren eller andre Facebookbrugere, kan det måske betyde, at Facebook-aktivisterne vil sige noget til hinanden, de ellers ikke vil have sagt i et lille forum, for eksempel kan de tale grimt til hinanden. Samtidig er eksempelvis ironi og humor svær at forstå online. Disse karakteristika ved debatten på Facebook kan have betydning for både debattens indhold og om debatten er kvalificeret, hvorfor overvejelserne behandles i analysen. Facebook er således et kommunikationsmedie, som giver politikere såvel som befolkning nye muligheder for at kommunikere med hinanden og gør det lettere at få et budskab hurtigere og omkostningsfrit ud til at stort publikum. Men hvilken betydning har ICT for den generelle politiske deltagelse? I næste afsnit præsenteres tre retninger inden for studier af internettets betydning for politisk deltagelse og politisk debat. Side 28 af 188

29 2.4. Hvilken betydning har ICT for politisk deltagelse og debat? I det følgende redegør vi for de tre forskellige hypoteser, som litteraturen opstiller for sammenhængen mellem ICT og politisk deltagelse og debat. Har den ny teknologi potentiale til at skabe en ny offentlighed, hvor flere indgår i debatten? Graver teknologien dybere grøfter mellem grupper i samfundet? Eller betyder teknologien blot, at borgere, der allerede deltager politisk blot får en ny kanal for deltagelse? Forskningen kan opdeles i tre retninger; Cyber-optimismen, cyber-pessimismen og cyber-skepticismen (Hun Myoung Park og Perry, 2007: 192). Disse retninger udgør den overordnede ramme for konklusionerne om vores analyse af danskernes politiske deltagelse på Facebook og svarer samtidig på forskningsspørgsmål 1 om, hvilken hvilken betydning online politiske aktiviteter har for den politiske deltagelse og debat ifølge teori. Et overblik over litteraturen er en vigtig del af at udvikle et forskningsfelt, fordi man derigennem kan afdække, hvordan litteraturen kan suppleres med nye forskningsresultater (Webster og Watson, 2002: 13; Sanford og Rose, 2007: 407). I vores litteratursøgning har fokus været på at finde forskning om, hvordan udviklingen og anvendelsen af ICT, herunder især sociale medier, kan øge borgernes politiske deltagelse. Vi har ladet os inspirere af Webster & Watson i forhold til at udføre et studie af relevant litteratur på et område. Først har vi fundet artikler ved hjælp af en bred søgning ud fra nøgleordene politisk deltagelse, ICT, sociale medier og Facebook på online søgemaskiner. Dernæst har vi brugt kædesøgning, idet vi fandt nye artikler ud fra artiklernes referencefortegnelser. Sidst har vi, inspireret af Effing et al. 2011, foretaget en snæver søgning på henholdsvis Web of Science og Google Scholar på søgeordene Facebook AND politic* AND participation (Webster og Watson, 2002: 16). De følgende tre afsnit omhandler således hovedkonklusioner fra vores litteratursøgning opdelt på de tre retninger; cyberoptimismen, cyber-pessimismen og cyber-skepticismen. Side 29 af 188

30 Cyber-optimisme: ICT styrker politisk deltagelse og debat Ifølge cyber-optimisterne kan ICT engagere flere borgere og genoplive den brede deltagelse i den offentlige debat. Det sker gennem alternative kanaler såsom politiske chatrooms, elektronisk stemmeafgivning og mobilisering af virtuelle samfund. (Norris, 2000: 2; Park et al., 2009: 190; Norris, 2001: 22 23). Årsagen til at de nye teknologier kan mobilisere flere, er ifølge Norris, at det bliver nemmere for borgere at få information om politik, det bliver nemmere for den enkelte at udtrykke sig om politik, og det bliver nemmere at mobilisere borgere (Norris, 2001: 23). I en undersøgelse af Facebooks effekt ved de præsidentielle primærvalg i USA i 2008 finder Williams & Gulatis, at Facebook er en vigtig ekstra indikator for en kandidats succes ved valget. Samtidig viser de, at Facebook og andre sociale medier spillede stor rolle i forhold til at aktivere den yngre del af befolkningen, som ikke tidligere deltog så aktivt i politik i USA (Williams og Gulati, 2008: 4). Williams og Gulatis cyberoptimistiske konklusion om Facebooks demokratiske potentiale er således, at Facebook kan styrke politisk engagement, politisk information og facilitere brede politiske netværk blandt Facebook-brugerne (Williams og Gulati, 2008; 11). Conroy, Feezell & Guerrero kommer frem til en lignende cyber-optimistisk konklusion, da de undersøger sammenhængen mellem deltagelse i online grupper og politisk deltagelse i offline aktiviteter. De finder, at medlemskab af online grupper motiverer til offline politisk deltagelse. Dog med den indvending, at kvaliteten af den politiske diskussion i grupperne ikke er høj. Således konkluderer de, at Facebook engagerer brugerne til mere politisk deltagelse, men at Facebook ikke virker til at øge den politiske viden (Conroy et al., 2012: 1544). En af grundene til, at den cyber-optimistiske konklusion ikke er helt entydig i deres artikel er, at Facebook ifølge dem kan medføre selektiv eksponering. Det vil sige, at selvom Facebook er et godt diskussionsforum, kan Facebookbrugerne risikere kun at blive eksponeret for politiske holdninger, som deres eget netværk er enige i (Conroy et al., 2012: 1544). Hvis Facebook blot bekræfter brugerne i deres egen holdning, har mediet en mere begrænset politisk betydning. Conroy et al. s cyber-optimistiske resultat bliver således fulgt af en mere skeptisk forståelse af Facebooks effekt på den politiske deltagelse. Denne tankegang vil blive uddybet nærmere under afsnittet om cyber-skeptikere. Side 30 af 188

31 Andre forskere undersøger ligeledes om de, der er politisk aktive på Facebook, også er politisk aktive gennem de offline deltagelseskanaler. Vesnic-Alujevic finder, at de, der er politisk aktive på Facebook ved for eksempel at dele politisk materiale eller deltage i en politisk diskussion, er mere tilbøjelige til at deltage i politik offline (Vesnic-Alujevic, 2012: 469). En anden cyber-optimistisk konklusion om sammenhængen mellem deltagelse online og deltagelse offline findes hos Tolbert og McNeal (Tolbert og McNeal, 2003: 184). De konkluderer, at borgere med adgang til internettet og dermed adgang til politiske nyheder online, har en signifikant højere valgdeltagelse end andre. Dog pointerer de, at internettet resulterer i mere bonding mellem folk, der allerede er enige, end bridging mellem uenige parter (Tolbert og McNeal, 2003: 184; Norris, 2001: 19). Denne pointe støtter Conroy et al. s argument om selektiv eksponering og bidrager således også med både et cyber-optimistisk og et mere cyber-skeptisk syn på ICT s betydning for demokratiet (Conroy et al., 2012: 1544). I en undersøgelse fra 2012 finder Junco, at der er en sammenhæng mellem studerendes Facebookforbrug og deres grad af engagement i frivillige aktiviteter, men at sammenhængen er nuanceret (Junco, 2012: 162). Således havde Facebookaktiviteterne forskellig påvirkning af de studerendes engagement. De studerende, der bruger Facebook til at kommentere og svare på eller oprette events, har et større frivilligt engagement. Modsat har andre aktiviteter, eksempelvis at tjekke op på venner eller spille spil, en negativ indflydelse på de studerendes engagement (Junco, 2012: 170). Hermed er der indikatorer for, at brugen af sociale medier ikke kun har en positiv effekt på borgernes deltagelse, men derimod afhænger af karakteren af Facebook-forbruget. Vi definerer dog ikke det at spille spil eller tjekke op på venner som politisk deltagelse, hvormed deres undersøgelse mest af alt indikerer en cyber-optimistisk tolkning. Side 31 af 188

32 Cyber-pessimisme: ICT øger uligheden i politisk deltagelse og debat Den cyber-pessimistiske forskning konkluderer, at ICT skaber ny ulighed mellem rige og fattige lande, øger uligheden mellem de informationsrige og informationsfattige samt øger uligheden mellem de engagerede og de ikke-engagerede. På den måde er cyberpessimisternes antagelse om, at digital teknologi vil styrke den nuværende elite i samfundet, og at ICT dermed vil skade demokratiet (Norris, 2001: 13). Et centralt begreb inden for den pessimistiske forståelse af ICT s betydning for demokratiet er the digital divide, som på dansk oversættes som den digitale kløft. Den digitale kløft defineres af Pippa Norris som henholdsvis en global kløft, en social kløft og en demokratisk kløft (ibid.: 4). Den globale kløft henviser til uligheden i adgangen til internettet, når man sammenligner de industrialiserede lande med udviklingslandene (ibid.: 9). Den sociale kløft betegner de nationale forskelle, der er mellem de borgere, der er rige på informationer, og de borgere, der har begrænsede informationer (ibid.: 11). Sidst omfatter begrebet den demokratiske kløft den ulighed, der kan være mellem borgere, der anvender internettet til at engagere sig i politik, deltage i den offentlige debat og mobilisere andre, og de borgere, der er passive og ikke anvender internettet til politiske aktiviteter (ibid.: 4, 12-13). For specialets problemstilling er begrebet om den demokratiske kløft mest relevant, da det omhandler internettets effekt på borgernes politiske deltagelse. Ifølge Evgeny Morozov har internettets større betydning en pris i autoritære såvel som i demokratiske lande. Han mener, at det er tydeligt, at internettet bemyndiger de stærke og umyndiggør de svage. Han peger især på faren ved det, han kalder for sorte informationshuller skabt af internettet. De sorte informationshuller betegner alt lige fra den vidtstrakte overvågning på internettet til muligheden for at skabe myter og propaganda, der er meget lettere at producere og distribuere i en verden, hvor så mange benytter sociale medier (Morozov, 2012: xvii; 312). Derudover er cyber-pessimister bekymrede over, at borgerne i stigende grad sidder ved computeren, og i mindre grad er i stand til at engagere sig i foreninger og politiske akti- Side 32 af 188

33 viteter. Andre ser internettet som problematisk, fordi det reducerer kvaliteten af den politiske debat og troværdigheden til politikerne (Oates, 2008: ). Eksempelvis mener Sunstein, at demokratiet lider alvorlig skade, fordi internettet medfører et fald i interaktionen mellem grupper i samfundet, hvilket skaber en polarisering (Ulen, 2001: 4). Sunstein fremhæver også, at det er problematisk, at internetbrugere kan filtrere alt, hvad de ønsker at se, læse og høre og dermed få en fuldstændig personaliseret nyhedsstrøm. Dette mener han er et problem, fordi det ifølge ham er centralt for demokratiet, at borgere ser ting, de ellers ikke ville have valgt på forhånd, og som de måske endda finder irriterende (Sunstein, 2009: 8). Cyber-pessimisterne har således flere perspektiver på internettets skadelige indflydelse på politisk deltagelse og debat. I foranalysen i kapitel 4 undersøges det nærmere, hvorvidt der kan siges at være en demokratisk kløft i Danmark. Med andre ord vurderes det i foranalysen, om de politisk aktive i partier og på Facebook er repræsentative for den brede befolkning. Derudover undersøger vi i den kvantitative indholdsanalyse, om den politiske debat på Facebook er demokratisk kvalificeret Cyber-skepticisme: ICT medfører blot politics as usual Ifølge den cyber-skeptiske forskning er både optimisternes visioner og pessimisternes frygt overdrevne. Skeptikerne mener, at internettet ikke har nogen afgørende betydning i politik. Derfor er deres konklusion, at den politiske deltagelse og debat forbliver upåvirket af ICT, det vil sige, at alting er politics as usual (Norris, 2001: 13). Selvom internettet reducerer omkostningerne ved at få informationer, er det ifølge skeptikerne kun tilfældet for dem, der allerede er politisk engagerede. Dermed har internettet ingen betydning for dem, der ikke er polisk aktive. Det vil sige, at internettet blot engagerer de engagerede (Norris, 2001: 22). En lignende cyber-skeptisk konklusion kommer Effing, Hillegersberg og Huibers frem til med begrebet super contributors. Begrebet betegner en slags web-elite, der står for meget aktivitet på internettet. Dette kan også henføres til Norris s begreb om den demokratiske kløft, fordi online politisk deltagelse dermed ikke er repræsentativ (Effing et Side 33 af 188

34 al., 2011: 27). Ifølge Effing et al. er de politisk aktive på internettet typisk veluddannede mænd med relativ høj indkomst og høj alder. Dermed er det de samme mennesker, der deltager politisk online, som ellers gennemsnitligt er politisk engagerede (Effing et al., 2011: 27). Således støttes den cyber-skeptiske hypotese om, at ICT kun engagerer de engagerede (Norris, 2001: 24). Kim Andersen og Rony Medaglia finder også, at Facebook blot resulterer i politics as usual, fordi de brugere, der liker en kandidat, ofte allerede kender kandidaterne gennem de traditionelle kanaler. Samtidig viser deres resultater, at brugerne ikke forventer at have indflydelse på kandidaternes politik (Andersen og Medaglia, 2009: 110). Karina Kosiara-Pedersen og Jo Saglie finder ligeledes i 2005, at ICT ikke påvirker partierne markant, og at der derfor er støtte til argumentet om politics as usual. Dog fandt de en smule tendens til elite-empowering, det vil sige, at adgangen til ICT styrker den nuværende elite. Således findes der også støtte til cyber-pessimismen i deres forskning (Kosiara-Pedersen og Saglie, 2005: 374). Opsummerende viser denne gennemgang, at der er tre forskellige forståelser af ICT s effekt på politisk deltagelse; cyber-optimister, cyber-pessimister og cyber-skeptikere. Dette svarer på forskningsspørgsmål 1 om, hvilken betydning online politiske aktiviteter har for den politiske deltagelse og debat. Cyber-optimisternes antagelse er, at digital teknologi har en positiv påvirkning af internetbrugeres politiske engagement. Det vil altså sige, at cyber-optimisterne mener, at ICT kan engagere bredere og til kvalificeret debat. Cyber-pessimister konkluderer derimod, at internettets muligheder øger den digitale kløft og medfører mere ulighed i den politiske deltagelse. Ifølge cyber-skeptikere overvurderer både cyber-optimismen og cyber-pessimismen ICT s betydning, fordi internettet blot gør deltagelsen lettere for de borgere, der allerede er politisk engagerede. Derfor er holdningen, at ICT ikke ændrer noget markant, men derimod blot engagerer de engagerede og medfører politics as usual. Til de cyber-optimistiske konklusioner om, at online deltagelse fører til mere offline deltagelse, kan cyber-skeptikerne indvende, at artiklerne ikke kan sige noget om kausa- Side 34 af 188

35 litetsforholdet. Eksempelvis finder Vitak et al. i en undersøgelse fra 2009, at Facebook fører til mere offline politisk deltagelse (Vitak et al., 2009: 34). Denne konklusion er overordnet cyber-optimistisk, men kan også tolkes cyber-skeptisk, da Vitak et. al ikke kan afgøre, hvorvidt det er unge, der allerede er politisk engagerede, der også er engagerede på de online medier (Vitak et al., 2009: 34). Således kan flere af de nævnte artikler i afsnittet om cyber-optimismen forstås ud fra en cyber-skeptisk vinkel. Vi antager derfor et cyber-skeptisk udgangspunkt i specialet, fordi vi mener, at der umiddelbart findes mest støtte til den cyber-skeptiske retning. Det gør vi, fordi det er vanskeligt at vurdere, om online deltagelse fører til mere offline deltagelse, eller om kausaliteten er omvendt. Samtidig kan flere aktiviteter både foregå online og offline, eksempelvis at skrive under på en underskriftsindsamling, donere penge eller kontakte en politiker. Dermed vil vi ikke konkludere på kausalitetsforholdet mellem offline og online politisk deltagelse, men derimod undersøge, hvorvidt det er de samme faktorer, der forklarer partimedlemmers og Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Vi antager dermed, at det er de samme faktorer, der har forklaringskraft i Facebook-undersøgelsen sammenlignet med politics as usual, Medlemsundersøgelsen. I næste afsnit redegøres der for de uafhængige variable, der ifølge teorien forventes at påvirke politisk deltagelse Hvad kan forklare politisk deltagelse? I dette afsnit redegøres der for de faktorer, der teoretisk kan forventes at have betydning for politisk deltagelse. Disse overvejelser fører til opstillingen af hypoteser om, hvad der kan forklare graden af partimedlemmernes og Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. Der anvendes valgforskning såvel som litteratur om anden politisk deltagelse, fordi det antages, at de samme variable forudsiger både valgdeltagelse og øvrig politisk deltagelse. Side 35 af 188

36 Baggrundsvariable: Køn og alder I det følgende vil hypoteserne for baggrundsvariablene køn og alder blive opstillet. Øvrige baggrundsvariable, som eksempelvis etnisk herkomst inddrages ikke. Dette fravalg begrundes nærmere i afsnit Køn Formelt set har der været lige adgang til politisk deltagelse i Danmark siden kvinder fik stemmeret og blev valgbare til Folketinget i 1915 (Kvinfo, 2013). Kvinder er i et historisk perspektiv blevet mere politisk aktive, men er stadig underrepræsenteret i partierne i forhold til mænd. Forskning viser, at mænd og kvinder engagerer sig i forskellige former for politiske aktiviteter (Pedersen, 2004: 136, 145). For partimedlemmerne gælder det, at mænd overordnet set deltager mere politisk end kvinder, eksempelvis til partiforeningsmøder, skriver flere læserbreve og går oftere dør-til-dør for partiet. Der er ingen politiske aktiviteter, som de kvindelige partimedlemmer deltagere oftere i end mændene (ibid.: 136, ). I forhold til politisk aktivitet på Facebook er det også relevant, at online deltagelse tyder på at være mere skæv i kønsfordelingen. Ifølge Karina Kosiara-Pedersens forskning fra 2004 bruger mandlige partimedlemmer således oftere partiets hjemmeside og modtager oftere s fra partiet end de kvindelige partimedlemmer (Pedersen, 2004: 140). Således har tidligere forskning vist, at kvinderne generelt set er mindre politisk aktive i offline deltagelse såvel som deltagelse gennem ICT. Derfor er vores hypotese for køns effekt på politisk deltagelse følgende: Hypotese 1: Mænd har højere politisk deltagelse end kvinder Alder I litteraturen er der enighed om, at alder påvirker graden af politisk deltagelse (Bhatti et al., 2012: 588). Mange ældre danskere har flere års erfaring med at deltage politisk end yngre danskere, og på den måde er de ældre bedre rustet til at gebærde sig i det politiske Side 36 af 188

37 system. Derfor er det forventeligt, at alder har en effekt på politisk deltagelse (Elklit et al., 2005: 49). Alderens påvirkning af politisk deltagelse forventes dog ikke at være lineær, men nærmere kurvelineær (Elklit et al., 2005: 60; Bhatti et al., 2012: 588). Ifølge teorien kan man betragte livet som en cyklus, der hele tiden ændrer rammerne for politisk deltagelse. Nie et al. finder denne cykliske sammenhæng mellem alder og valgdeltagelse inddelt i tre perioder (Nie et al., 1974: 333). Først startperioden, hvor den politiske deltagelse er lav, fordi man er mere optaget af at etablere sig. Dernæst den aktive periode fra 30 til 65-års-alderen, hvor bolig, arbejde og familieforhold er stabile, så man derfor har overskud til politisk deltagelse. Sidst er der slow down perioden efter 65-års-alderen, hvor den politiske deltagelse reduceres, eksempelvis på grund af helbredsproblemer (Bhatti et al, 2012: 589; Nie et al., 1974: 333). Det skal her tilføjes, at Bhatti et al. (2012) i en registerdataundersøgelse finder, at sammenhængen mellem alder og politisk deltagelse nærmere er rutsjebane-formet end kurvelineær, da 18-årige eksempelvis deltager mere end 21-årige, imens de der er i 30 erne først deltager mere end de 18-årige, når de er over 34 år gamle (Bhatti et al., 2012: 590). Ifølge Bhatti, Hansen og Wass er dette dog svært at analysere i survey-baserede undersøgelser, fordi man må sætte respondenterne i større kategorier, hvilket betyder, at flere nuancer imellem aldrene forsvinder (Bhatti et al., 2012: 589). Denne rutsjebanesammenhæng med flere op- og nedture i deltagelsen undersøger vi derfor ikke nærmere, idet antallet af respondenter i Facebook-undersøgelsen betyder, at alle aldre ikke er repræsenteret tilstrækkeligt, hvormed vi ikke kan sammenligne aldersgrupper ned til hvert enkelt alderstrin. I forhold til Facebook-deltagelsen gælder der på baggrund af empiri nogle andre forventninger end til øvrige politisk deltagelse. Statistik viser nemlig, at unge i langt højere grad bruger internettet end de ældre aldersgrupper (Bak et al., 2012: 183). Samtidig ses det, at andelen af danskere, der har skrevet blogs eller indlæg på Facebook eller andre online medier falder med alderen. I aldersgruppen fra år har 86 procent skrevet et sådan indlæg inden for de seneste tre måneder, for de årige gælder det for 73 procent, for de årige gælder det for 54 procent og således falder andelen støt med alderen (Danmarks Statistik, 2012: 14). Desuden viser en undersøgelse fra Danmarks Side 37 af 188

38 Statistik at det også er de yngste, der er bedst til at sende mails, bruge søgemaskiner og finde information på internettet (Statistikbanken, 2013). Ifølge Fernandes et al. skyldes det blandt andet, at unge ser ud til at føle sig bedre tilpas i et online miljø, og især er tiltrukket af sociale medier som en mulighed for at bidrage til digital viden (Fernandes et al., 2010: 672). Således er der for baggrundsvariablen alder to forskellige hypoteser: Hypotese 2a: Alder har en kurvelineær sammenhæng med politisk deltagelse, således at den etablerede aldersgruppe mellem år deltager mest. Hypotese 2b: Alder har en negativ sammenhæng med den politiske deltagelse på Facebook. Hypotese 2b er den eneste af vores hypoteser, som ikke er cyberskeptisk, fordi vi dermed ikke forventer, at alder har den samme betydning for Facebook-aktivisters politiske deltagelse som for partimedlemmer. Således er forventningen at alders betydninger for graden af Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Vi har valgt at måle socioøkonomisk status ved hjælp af variablene uddannelse og indkomst. Nogle forskere måler også socioøkonomisk status ved respondenterne beskæftigelse. Dette har vi imidlertid ikke gjort, hvilket vi vil uddybe i afsnit om fravalg. Uddannelse Sammenhængen mellem uddannelse og politisk deltagelse er gentagne gange blevet bekræftet i litteraturen på området, således at højere uddannelse fører til mere politisk deltagelse (Lake og Huckfeldt, 1998: 567; Goel, 1970: 333; Elklit et al., 2005: 72). Elklit et al. undersøger de danske vælgere, og finder, at danskere, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, generelt ligger 6-7 procentpoint under landsgennemsnittet i forhold til valgdeltagelse. Omvendt ligger personer med en videregående uddannelse Side 38 af 188

39 8-9 procentpoint over landsgennemsnittet. Det vil sige, at der er en klar forskel i den politiske deltagelse mellem de ikke-uddannede og de højtuddannede (Elklit et al., 2005: 73 74). Ifølge Verba skyldes det, at uddannelsesniveauet er en indikator for respondentens evne til at behandle og få mening ud af de oplysninger, de ser, hører og læser (Verba, 1995: 305). Ud fra dette forventer vi, at der også er en uddannelsesmæssig forskel i graden af politisk deltagelse og Facebook-deltagelse blandt henholdsvis partimedlemmerne og Facebook-aktivisterne. Ifølge Norris er uddannelse også med til at forklare graden af borgeres online engagement. Blandt andet viser Norris, at europæere med en gymnasial uddannelse er syv gange mere tilbøjelige til at være aktive online, end de, der kun har gået i skole indtil 15-års-alderen (Norris, 2001: 81). Opsummerende viser teorien, at et højere uddannelsesniveau understøtter et større politisk engagement. Således bliver vores hypotese for analysen: Hypotese 3: Der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og politisk deltagelse. Indkomst Ifølge flere undersøgelser har også indkomst en klar effekt på valgdeltagelsen (Elklit et al., 2005: 82). Den teoretiske forventning er, at jo højere løn en person får, des mere deltager personen i politisk aktivitet (Pattie et al., 2003: 461). Forklaringen er, at de flere penge mellem hænderne giver mere overskud til at bruge sin fritid på at være politisk aktiv (Elklit et al., 2005: 82). De mere velhavende har med andre ord en større adgang til penge, tid og ekspertise, hvormed de kan være mere politisk engagerede (Pattie et al., 2003: 461). Vores hypotese bliver derfor som følger: Hypotese 4: Der er en positiv sammenhæng mellem indkomstniveau og politisk deltagelse. Side 39 af 188

40 Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Ifølge Christensen og Bengtsson handler det at kunne udfylde rollen som demokratisk medborger ikke kun om at ønske at deltage, men også være i stand til at deltage politisk, altså at besidde en politisk kompetence (Christensen og Bengtsson, 2011: 897). Vi måler politisk kompetence på to måder, henholdsvis ved politisk interesse og politisk viden. Politisk interesse Det er umiddelbart forståeligt, at en stor interesse for politik har betydning for den politiske deltagelse. Ifølge Milbrath og Goel (1977: 46) har den politiske interesse størst betydning for andre aktivitetsformer end valgdeltagelse. I en undersøgelse af politisk deltagelse i USA finder Verba, Schlozman og Brady (1995), at politisk interesse er den stærkeste forklaringsfaktor for valgdeltagelsen, og samtidig den faktor, der får sammenhængen mellem uddannelse og valgdeltagelse til at forsvinde (Verba, 1995: ). Elklit et al. undersøger i 2005 politisk interesses betydning for valgdeltagelsen, og finder ligeledes, at der er en sammenhæng, således at de politisk interesserede deltager mere i valg end de uinteresserede, også når man kontrollerer for alder og uddannelse (Elklit et al., 2005: 108). Det er også værd at bemærke, at interesse har en positiv effekt på politisk deltagelse samtidig med, at den politiske aktivitet også kan forventes at have en positiv effekt på den politiske interesse (Brady et al., 1995: 277). Sammenhængen går således begge veje, men vi har den overordnede forståelse, at en vis grad af politisk interesse grundlæggende må komme først i kausalmodellen. Vi vender tilbage til overvejelser omkring endogenitet i afsnit om metode. Således er vores hypotese: Hypotese 5: Politisk interesse øger den politiske deltagelse. Side 40 af 188

41 Politisk viden Meget litteratur støtter en antagelse om, at også politisk viden øger den politiske deltagelse (Leeson, 2008: 162; Galston, 2001: 224). Med andre ord er en vis mængde politisk viden nødvendig for meningsfuldt at kunne deltage politisk. For eksempel er det godt at vide, hvad de forskellige partier mener, og hvordan det politiske system fungerer for at kunne træffe en beslutning om, hvem man vil stemme på (Elklit et al., 2005: 105). Derudover har forskning vist, at øget viden giver borgeren en bedre forståelse af, hvordan politik påvirker hans/hendes egeninteresse, hvormed borgeren ser flere fordele i at deltage politisk. (Galston, 2001: 223). Ifølge Elklit et al. betyder sammenhængen imidlertid ikke, at det kun er personer med høj politisk viden, der stemmer til valg, men snarere at valgdeltagelsen stiger i takt med den politiske viden (Elklit et al., 2005: 105). Vi forventer således, at politisk viden har den samme positive effekt på vores mål for politisk deltagelse. Det skal det tilføjes, at politisk viden og politisk deltagelse på samme måde som i forhold til politisk interesse forventes at påvirke hinanden gensidigt. Det vil altså sige, at politisk viden er en forudsætning for politisk deltagelse samtidig med, at politisk deltagelse øger borgerens viden om samfundet og politik (Soule, 2001: 6). Denne risiko for endogenitet behandler vi i metodekapitlet. Vores hypotese for politisk viden er: Hypotese 6: Politisk viden øger politisk deltagelse Opfattelse af politisk deltagelse: Rational Choice og efficacy Vi måler opfattelse af politisk deltagelse på to måder, henholdsvis Rational Choice-teori og efficacy. De vil blive gennemgået i det følgende. Til slut kommer vi ind på forholdet mellem rational choice og efficacy samt begrunder, hvilke variable, der ikke inkluderes i analysemodellen. Rational Choice Ifølge Rational Choice-teori er mennesket rationelt. Derfor antages det også, at vælgerne er rationelle. Elklit et al. benytter i bogen Gensyn med sofavælgerne fra 2005 An- Side 41 af 188

42 thony Downs model The calculus of voting. Han kalder det den rationelle model, og bruger den til at beskrive vælgernes overvejelser om nytte og omkostninger i forhold til valgdeltagelse (Elklit et al., 2005: 115). Pattie et al. har udvidet den rationelle model til også at omfatte anden politisk deltagelse end blot ved valg. De antager ligeledes, at aktører er rationelle, hvormed de har samme betragtning som Elklit i forhold til at deltagelse kun vil finde sted, hvis omkostningerne for deltagelse er lave og fordele er høje. De eksemplificerer det ved, at alle borgere, der kunne få et politisk ønske opfyldt ved at skrive til et parlamentsmedlem, ville benytte sig af denne mulighed, fordi gevinsten ved at få et politisk ønske opfyldt er langt større end de omkostninger i form af tid og penge, der er forbundet med at sende et brev (Pattie et al., 2002: 4). Pattie et al. finder dermed, at der er en stærk sammenhæng mellem respondenternes opfattelse af fordele ved at deltage og deres politiske deltagelse således, at den politiske deltagelse øges, jo flere fordele respondenterne ser ved deltagelsen (Pattie et al., 2002: 14). Derfor testes den rationelle model både i forhold til respondentens opfattelse af de samlede omkostninger og fordele ved politisk deltagelse. Hypotesen er således: Hypotese 7: Jo flere fordele og jo færre omkostninger respondenten ser ved deltagelse, desto mere vil respondenten deltage politisk Efficacy Den anden del af opfattelse af politik kaldes for politisk efficacy, som på dansk kan oversættes til tiltro. Begrebet defineres af Pattie et al. som: ( ) the extent to which individuals feel the political system is responsive to public wishes in general, and, more particularly, to the views and opinions of the individual voter (Pattie et al., 2002: 12). Det vil sige, at de respondenter, der har høj efficacy føler, at den offentlige mening tæller. Derimod mener de, der har lav efficacy, at no one listens, no one cares (Pattie et al., 2002: 12). Side 42 af 188

43 Mange forskere finder en opdeling af efficacy i henholdsvis ekstern og intern efficacy. Hvor intern efficacy betegner respondentens tiltro til egen kompetence til at forstå og deltage effektivt i politik, betegner ekstern efficacy respondentens tiltro til politikeres lydhørhed over for borgernes behov (Niemi et al., 1991: ). Den teoretiske forventning er, at jo lavere en persons political efficacy er, des mindre sandsynligt er det, at personen vil deltage aktivt i politik (Pattie et al., 2002: 12). Ifølge Elklit er efficacy en af de mest undersøgte politiske holdninger med en veldokumenteret sammenhæng mellem efficacy og politisk deltagelse. Han påpeger dog, at det kan være svært at bestemme, om det er den politiske deltagelse, der udvikler den politiske selvtillid, eller om den politiske selvtillid fremmer deltagelsen (Elklit et al., 2005: 104). På den måde kan det også i denne sammenhæng være en smule uklart, hvilken kausalforholdet går, hvilket vi som nævnt kommer ind på i kapitel 3 om metode. Hypotesen for analysen er således: Hypotese 8: Jo højere intern og ekstern efficacy respondenten har, jo mere deltager respondenten politisk. De to mål, efficacy og rationalitetsopfattelse, kan umiddelbart minde om hinanden, fordi de begge omhandler respondentens opfattelse af politik. Hvor rationalitetsopfattelse henviser til borgerens individuelle afvejning af fordele og ulemper ved deltagelse, handler efficacy mere om individets politiske selvtillid i forhold til, om personen mener at være i stand til at kunne navigere i det politiske system, og om det politiske system er modtagelig over for inputs. Mancur Olson mener, at en persons oplevelse af kollektive fordele er afhængig af niveauet af efficacy. Han har udviklet en teori om kollektive handlingsproblemer med navnet the Logic of Collective Action. Med dette mener han, at individer i en gruppe aldrig vil handle i overensstemmelse med, hvad der er i gruppens interesse, men altid vil handle i forhold til, hvad der er bedst for dem selv (Olson, 1965: 2). Derfor mener han, Side 43 af 188

44 at politisk deltagelse kun vil finde sted, hvis nogle af de fordele forbundet med deltagelse er forbeholdt dem, der spiller en aktiv rolle, mens de samme fordele ikke kan opnås af borgere, der free-rider. På den måde afhænger politisk deltagelse af om borgeren tror, at hans personlige handlinger kan gøre en forskel for outcome (ibid.: 53). Pattie et al. opstiller således en model ud fra Olsons betragtninger om efficacys betydning: A = pb C + S, Hvor A er aktivisme, p er efficacy, B er kollektive fordele, S er individuelle fordele og C er omkostninger (Pattie et al., 2002: 5). Som det ses ud fra ligningen forventes der en interaktion mellem kollektive fordele og efficacy. Vi kan dog ikke undersøge kollektive fordele isoleret, da vi i spørgsmålsformuleringerne ikke sondrer mellem individuelle og kollektive fordele. I analysen undersøger vi derfor i stedet, om der er en interaktion mellem efficacy og oplevelse af fordele ved deltagelse Begrundelse for fravalg Betydningen af køn, alder, uddannelse, indkomst, politisk viden, politisk interesse, rationalitetsopfattelse og efficacy vil således blive undersøgt. De udvalgte uafhængige variable er dog ikke udtømmende. Faktorer som etnicitet, beskæftigelse og social kapital kunne også tænkes at have en betydning (Elklit et al., 2005: 49; 83). I det følgende vil vi komme ind på, hvorfor vi har fravalgt disse faktorer. For det første har vi fravalgt at undersøge etnicitets betydning fordi vores datasæt til Facebook-undersøgelsen er relativt lille. Med 551gennemførte besvarelser, er det ikke realistisk, at der vil være en tilstrækkelig stor variation i forhold til personer med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket således vil gøre det vanskeligt at undersøge sammenhængen. Vi har valgt at måle socioøkonomisk baggrund ved hjælp af uddannelse og indkomst. Uddannelse er en af de hyppigst anvendte mål for at undersøge sammenhængen mellem socioøkonomisk baggrund og politisk deltagelse, og mange forskere finder denne statistiske sammenhæng (Mayer, 2011: 633; 644; Goel, 1970: 333). Det ville sandsynligvis Side 44 af 188

45 ikke bidrage med meget ekstra, hvis vi som socioøkonomisk faktor undersøgte både uddannelse og beskæftigelse, da forskning viser, at uddannelse ofte er bagvedliggende faktor for beskæftigelse. Desuden kan variablen beskæftigelse i rimelig grad siges at være dækket ind under variablen indkomst. Dette finder Goul Andersen eksempelvis, da han undersøger uddannelse og stillings påvirkning på politisk efficacy (Goul Andersen, 2004: 71). Selvom Goul Andersen undersøger efficacy og ikke politisk deltagelse som den afhængige variabel, siger det noget om, at uddannelse er den vigtigste faktor at undersøge, hvorfor vi har fravalgt at undersøge beskæftigelse. Ifølge Putnam er der en stærk sammenhæng mellem social kapital og politisk deltagelse. Vi har dog valgt ikke at undersøge social kapital, fordi målet overlapper med flere af vores øvrige variable. Eksempelvis indgår deltagelse i foreningsliv og tillid til det politiske system ofte i operationaliseringen af social kapital (Putnam, 1995). Foreningsaktivitet indgår i vores undersøgelse i henholdsvis den ene af vores afhængige variable, politisk deltagelse, da deltagelse i eksempelvis partiarbejde betegnes som politisk deltagelse. Samtidig indfanger vi respondenternes tillid til politikere og det politiske system i målet for ekstern efficacy, der som nævnt omhandler tiltro til politikernes lydhørhed. Opsummerende har vi med baggrund i praktiske begrænsninger, datasættets størrelser og argumenter i litteraturen fravalgt at undersøge de ovenfor nævnte variables betydning for politisk deltagelse. Det kræver således mere forskning på området at undersøge, om disse kan forklare politisk deltagelse, hvilket ikke er muligt inden for dette speciales afgrænsning. Nedenstående Figur 4 figur viser vores teoretiske forventninger til, hvad der påvirker politisk deltagelse samt forventningerne om interaktion. Side 45 af 188

46 Figur 4: Teoretiske forventninger til, hvad der forklarer politisk deltagelse Note: Forventede sammenhænge er markeret med pile, og hypoteserne opstillet i afsnit 2.5 er angivet med en parentes. Forventninger om interaktioner er markeret med stiplede linjer. Modellen er konstrueret på samme måde som den blokrekursive analyse. Således viser Figur 4 vores teoretiske hypoteser om politics as usual. Det vil sige, at det er forventningerne til, hvad der bestemmer graden af partimedlemmernes politiske deltagelse, som undersøges i kapitel I det følgende opstiller vi fem kriterier for, hvad der kendetegner en god politisk debat. Disse kriterier udgør rammen for den kvantitative indholdsanalyse. Side 46 af 188

47 2.6. Kriterier for kvalificeret politisk debat Ifølge cyber-optimisterne udgør Facebook et demokratisk potentiale, fordi mediet giver borgerne mulighed for at få indflydelse og sætte dagsordenen. Spørgsmålet er imidlertid, om dette potentiale bliver udnyttet til fulde. Bruger Facebook-aktivisterne mediet til at konfrontere politikerne og til at indgå med medborgere i en saglig debat? Eller er det oftere personhetz og usaglige mundhuggerier? For i analysekapitel 6 at besvare disse spørgsmål og problemformuleringens spørgsmål om betydningen af Facebookaktivisme for den politiske debat på Facebook, redegøres der i det følgende for, hvad der kan karakteriseres som en kvalificeret politisk debat ud fra fem kriterier. Disse kriterier vil udgøre det teoretiske grundlag for 2. delanalyse, den kvantitative indholdsanalyse af Facebook-kommentarer. Herefter gennemgår vi i afsnit 3.2.4, hvordan de fem kriterier operationaliseres til brug i den kvantitative indholdsanalyse Politisk substans En af de grundlæggende forudsætninger for, at en debat er relevant for demokratiet er, at den handler om offentlige anliggender. Det betyder ifølge Michael Schudson, at emnet for de politiske samtaler skal komme fra offentlige kilder (Schudson, 1997: 305). Retorikprofessor Christian Kock er også fortaler for, at en god politisk debat omhandler offentlige anliggender: ( ) deliberativt demokrati ( ) handler om at se demokrati som noget mere end blot en form for statsforfatning, nemlig som et samfund, hvor der er deliberativ samtale om fællesskabets beslutninger (Kock, 2008b: 65). Af ordene fællesskabets beslutninger fremgår det, at debatten skal omhandle noget, der som minimum er vigtigt for mere end én person. Således er en god debat altså kendetegnet ved at være relevant for offentligheden. Flere forskere nævner, at det kan være problematisk, når partierne interesserer sig mere for spillet om magten end substansen. Jørn Loftager problematiserer, at politikere i stigende grad fokuserer på bolden frem for manden, idet han mener, at en skelnen mellem Side 47 af 188

48 bolden og manden er essentiel i det deliberativt fungerende demokrati (Loftager, 2010: 15). I framing-litteraturen har begrebet politisk kynisme i de senere år vundet indpas. Ifølge denne retning fokuserer journalister i stigende grad på form frem for indhold, det vil altså sige, at journalisterne har fokus på politikernes personer, strategier og spin frem for politikken (Jackson, 2011: 77; de Vreese, 2005: 283). Cappella og Jamieson finder eksempelvis, at denne form for nyhedsdækning kan føre til en kynisme i befolkningen. Således finder de, at mistilliden til politikere og deres kampagner stiger, når framingen er domineret af strategi (Cappella og Jamieson, 1996: 79). Selv om det hovedsageligt er befolkning og politikere, og ikke journalister, der debatterer på politikernes Facebooksider, mener vi, at samme tankegang kan appliceres til også at gælde for debatten på Facebook. Vi argumenterer dermed for, at det ligeledes for Facebook-debatten kan være skadeligt, hvis debatten handler mere om personer, taktik og form end politisk indhold. Ifølge Fernandes et al. foregår politisk diskussion med politisk substans på sociale medier imellem vælgere, og mindre mellem vælgere og politikere (Fernandes et al., 2010: 670). Dette vil vi være opmærksomme på i den kvantitative indholdsanalyse. Opsummerende er det første kriterium et krav om politisk substans. Det omfatter således både, at emnet skal handle om noget, der er relevant for mere end én person, altså at det handler om offentlige anliggender. Derudover omfatter kriteriet, at kommentaren skal være rettet mod holdningen frem for mod personlige egenskaber Dialog Ifølge flere teoretikere er det vigtigt, at der i en god debat finder en dialog sted. Charlotte Jørgensen opstiller en definition på debat, og et af elementerne er, at der skal være en konfrontation (Jørgensen, 1995: 7). Med det mener hun, at debatter altid tager udgangspunkt i uenighed og tilvejebringer et sammenstød af modsatrettede meninger om en given sag. Samtidig er det vigtigt, at de uenige parter i et vist omfang har mulighed for at henvende sig direkte til hinanden og bore i modpartens argumenter eller svare igen, hvis de selv bliver angrebet (Jørgensen, 1995: 8). Ifølge Robert Dahls teori bør det de- Side 48 af 188

49 liberative demokrati bestå af diskussion, deliberation, forhandling og kompromis. Det vil sige, at borgerne skal anvende argumentation og indgå i en oprigtig dialog med åbenhed over for modpartens argumenter (Dahl, 2000: 54). Andre teoretikere påpeger også, at dialogen er vigtig, fordi den kan afdække befolkningens sociale behov og problemer samt skabe gensidig respekt og forståelse (Dewey, 1927: 206; Carey, 1995: 381; Koch 1945). Habermas bidrager med begrebet om borgerlig offentlighed : Med en borgerlig offentlighed forstås først og fremmest den sfære, hvor privatfolk samles til publikum. Denne offentlighed ( ) gør publikum straks krav på for at bruge den til en konfrontation med de offentlige myndigheder om de almene regler for samkvem ( ) (Habermas, 1975: 25). Det er netop gennem en offentlig udveksling af holdninger, at politik bliver politisk kvalificeret (Loftager, 2004: 26). Habermas understreger dog, at den politiske offentlighed kun kan fungere, når den bliver taget alvorligt (Habermas, 2009: 28). Med andre ord er politikernes lydhørhed en forudsætning for den politiske offentlighed. Derfor kræver dialogen ikke blot, at borgere henvender sig til politikere, men også at politikerne lytter og reagerer på henvendelserne. Opsummerende er det andet kriterium for den offentlige debat, at der finder en dialog sted mellem forskellige parter i samfundsdebatten. På Facebook kan denne dialog både være mellem Facebook-brugerne indbyrdes eller mellem Facebook-brugere og politikere Argumenter Ud over de to første kriterier, politisk indhold og dialog, er det en forudsætning, at debattørerne benytter fornuftige argumenter til at begrunde deres holdning. Ifølge Douglas N. Walton er et argument et middel til at forsøge at løse en konflikt eller en forskellighed, der er mellem to eller flere parter (Walton, 2001: 157; Jørgensen, 1995: 18) Habermas pointerer, at begrundelser skal overholde følgende formelle betingelser: Side 49 af 188

50 Begrundelsen skal kunne identificeres, tematiseres og kritiseres; de skal kunne vinde almindelig tilslutning og hverken fremme eller tilsidesætte bestemte interesser (Harste 2002, 15). På samme måde skriver Stephen Macedo (1990) at forpligtelsen til at give begrundelser og kræve begrundelser er en af de mest værdifulde politiske praksisser (Macedo, 1990: 280). Ifølge Christian Kock kan man kræve af debatten, at der er argumenter, altså grunde til at en given politik er rigtig eller forkert (Kock, 2013: 14). Derfor kan man begå to typer af fejl i en debat. For det første at undlade at argumentere for sine standpunkter og for det andet at undlade at svare på modargumenter. De to fejltagelser betegner han som omvendt lommetyveri, og er ifølge Christian Kock en af de største trusler mod den offentlige debat (Kock, 2008b: 64). Med andre ord er det ikke tilstrækkeligt, at Facebook-aktivisterne skriver deres holdning. De skal også kunne formulere en begrundelse til, hvorfor deres holdning er som den er, og kunne argumentere for, hvorfor de mener, at andre har uret. Således skal der være fokus på argumentation og problemløsning i debatten for, at den kan få politisk betydning. I litteraturen hersker der uenighed om, hvorvidt en konstruktiv debat altid i sidste ende fører til enighed. Ifølge den danske demokratitænker og teolog, Hal Koch, kan man altid opnå enighed i en debat, hvis bare man diskuterer længe nok, fordi det bedste argument altid vil vinde. Han skriver i 1945: Ved Sværdet afgør man, hvem der er den stærkeste. Ved Ordet finder man ud af, hvad der er det rigtige (Koch, 1945). Andre mener derimod, at en debat ikke nødvendigvis fører mod konsensus. Eksempelvis har John Rawls introduceret udtrykket reasonable disagreement, hvilket vil sige, at målet i en debat ikke nødvendigvis er at opnå enighed, men derimod at opnå en fornuftig uenighed, hvor man er klar over, hvorfor man er uenig. Christian Kock er heller ikke tilhænger af idealet om konsensus og skriver om den gode politiske debat: Side 50 af 188

51 ( ) den skal tjene til at give beslutningstagere og vælgere/borgere et bedre grundlag for at træffe et valg om vigtige beslutninger, men at borgerne meget vel kan ende med at vælge forskelligt (Kock, 2008a: 59). Således undersøges det med det tredje kriterium, hvorvidt der benyttes argumenter i debatten på Facebook, men uden hensyntagen til, at argumenterne nødvendigvis skal sigte mod at opnå enighed. Vi kan dog ikke undersøge, hvorvidt Facebook-aktivisterne svarer på modpartens argumenter, da vi analyserer tilfældigt udvalgte kommentarer uden for kontekst, og ikke kommentarer i sammenhæng. Denne ulempe beskrives mere indgående i kapitel 3 om metode Respekt En af hovedpointerne i Hal Kochs demokratiteori er, at gensidig forståelse og respekt er nødvendig i et demokrati. Dermed er det også elementer, som kan siges at være vigtige i den politiske debat. Hal Koch begrunder dette med, at der gennem den politiske debat kan opnås langt flere resultater, hvis der vises gensidig respekt. Han skriver: "Det er Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelse og Respekt, som er Demokratiets Væsen." (Koch, 1945). Også Stephen Macedo lægger vægt på, at deltagerne i en politisk debat skal behandle hinanden respektfuldt og med fornuften i behold (Macedo, 1990: 282). Ifølge Charlotte Jørgensen er det også vigtigt, fordi meget taler for, at fjendtlighed har en negativ effekt på udenforstående modtagere (Jørgensen, 1995: 24). Michael Schudson understreger også, at minimumskravene til en samtale i et demokrati er lighed, høflighed og fairness (Schudson, 1997: 300). Omvendt mener Schudson dog også, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at droppe høfligheden. Eksempelvis nævner han aktivister, demonstranter og kritikere, som ikke opfører sig høfligt: Democracy may sometimes require that your interlocutor does not wait politely for you to finish, but shakes you by the collar and cries: Listen! Listen for God s sake! (Schudson, 1997: 308). Side 51 af 188

52 Schudson påpeger, at en politisk tale, der er offentlig og finder sted mellem mennesker med forskellige holdninger og værdier, kan være decideret ubehagelig (Schudson, 1997: 299). Med ubehagelig menes dog ikke, at der tales i en grim tone, men nærmere at det er en alvorlig diskussion og ikke blot hygge-snak mellem venner. Derfor undersøges det som det fjerde kriterium, om der er en respektfuld tone i Facebook-debatten, både Facebook-aktivisterne imellem og over for politikere og andre befolkningsgrupper Fri og lige adgang Et helt grundlæggende kriterium for et demokrati er, at alle borgere uanset alder, køn, etnicitet, religion og politiske overbevisninger kan deltage på lige fod i de politiske beslutninger. Dermed er det også et vigtigt krav til den offentlige debat, at alle har fri og lige adgang til at dele deres holdning (Dahl, 2000: 33 34; Andersen, 2007: 378). Schudson definerer, hvad lighed i den demokratiske samtale betyder: ( ) what makes conversation democratic is not free, equal and spontaneous expression, but equal access to the floor, equal participation in setting the ground rules for discussion, and a set of ground rules designed to encourage pertinent speaking, attentive listening, appropriate simplifications, and widely apportioned speaking rights (Schudson, 1997: 307). Således mener han, at det ikke kun er lige adgang til talerstolen, men at den fri og lige adgang også består i, at der er en ligelig deltagelse i forhold til at sætte regler for diskussionen, der skal opfordre til debat. Også Habermas påpeger, at den ideelle samtalesituation karakteriseres af, at alle kan være en del af diskussionen, og at ingen bruger tvang til at forhindre andres ret til at dele sine ønsker og holdninger (Andersen, 2007: 378). Som det sidste og femte kriterium undersøger vi derfor, om der er en fri og lige adgang til Facebook-debatten. Side 52 af 188

53 2.7. Opsummering Vi har i afsnit 2.1 i tilslutning til Lise Togeby defineret politisk deltagelse som handlinger, med hvilke der søges at påvirke det endelige udfald af politik. I specialet afgrænses dette til, at vi hovedsageligt undersøger individuelle, situationsbestemte handlinger. For partimedlemmerne er der dog enkelte overlap, som vi beskriver i operationaliseringen i afsnit Vores normative udgangspunkt for specialet er deltagelsesdemokratisk og deliberativt således, at vi besvarer problemformuleringen ud fra dette ideal. Objektet for analysen er Facebook, som er det største sociale medie i verden. Facebook er en form for ICT, der muliggør E-participation, altså en direkte kommunikation mellem politikere og borgere. Vi opstiller i teoriafsnittet tre teoretiske retninger; cyber-optimismen, cyber-pessimismen og cyber-skepticismen som grundlag for at konkludere på analysens resultater. Med et cyber-skeptisk udgangspunkt forventer vi, at det er de samme faktorer, der forklarer Facebook-aktivisters såvel som partimedlemmers politiske deltagelse. De faktorer vi inddrager i analysemodellen er baseret på teoretiske forventninger og omfatter baggrundsvariable, socioøkonomiske variable, mål for politisk kompetence og mål for opfattelse af politisk deltagelse. Vi har desuden opstillet fem kriterier for god politisk debat ud fra teori om deliberativ debat. De fem kriterier består af krav om politisk substans, dialog, argumenter, respekt og fri og lige adgang. Dermed undersøger vi med en kvantitativ indholdsanalyse, hvad Facebook-aktivismen betyder for politisk debat. I det følgende kapitel præsenterer vi specialets metodiske design for analyserne. Side 53 af 188

54 3. Metode: Analysedesign og operationalisering I dette kapitel beskrives vores metode med hvilken, vi besvarer problemformuleringen. I det følgende begrundes, hvordan de enkelte analyser bidrager til at besvare problemformuleringen. Derefter præsenteres de konkrete metoder, vi anvender. Vi undersøger som nævnt i indledningen vores problemstilling ved hjælp af en foranalyse samt to delanalyser. Som beskrevet i afsnit 2.4 om gennemgangen af de tre cyberteorier undersøger vi Facebook-aktivismen ud fra et cyber-skeptisk udgangspunkt. I foranalysen undersøger vi, hvorvidt det er politics as usual eller om Facebook får engageret bredere. Det kapitel bidrager med første del af besvarelsen på problemformuleringens spørgsmål om, hvad Facebook-aktivisme betyder for den politiske deltagelse i Danmark. Som beskrevet betegner begrebet politics as usual, at ICT ikke har nogen betydning for, hvem der engageres i politik (Norris, 2001: 13). Hvorvidt dette er rigtigt undersøger vi først ved hjælp af en deskriptiv analyse af, hvem partimedlemmer og Facebook-aktivisterne er. Vi sammenligner således Facebook-aktivister med partimedlemmer for at vurdere, om Facebook-aktivister er mere repræsentative set i forhold til befolkningen. Hvis det er tilfældet, støtter det den cyber-optimistiske antagelse om, at dette online medie engagerer bredere end partimedlemmer. Hvis det derimod er den samme gruppe, der bliver engageret offline såvel som online, tyder det snarere på en cyber-skepticistisk tolkning om politics as usual. I første delanalyse undersøges det, hvad der forklarer graden af politisk deltagelse på Facebook blandt Facebook-aktivisterne. Inden er vi imidlertid nødt til at fastlægge, hvad politics as usual er. Med udgangspunkt i de teoretisk opstillede hypoteser analyseres det derfor først, hvad der bestemmer graden af politisk deltagelse blandt partimedlemmer ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt danske partimedlemmer fra 2012 (herefter kaldet Medlemsundersøgelsen ) af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Hansen. Med afsæt i resultaterne analyseres det ud fra en online survey blandt Facebookaktivisterne, om det er de samme faktorer, der forklarer graden af politisk deltagelse på Side 54 af 188

55 Facebook. På den måde kan vi vurdere, om Facebook får engageret bredere, eller om der blot er tale om politics as usual. I anden delanalyse analyseres Facebook-aktivismens betydning for den politiske debat. Dette undersøges primært ved hjælp af en kvantitativ indholdsundersøgelse af tilfældigt udvalgte Facebook-kommentarer til politikeres Facebook-opdateringer, men også ved at se på en optælling af, hvor ofte politikerne svarer Facebook-brugerne, politikernes og Facebooks retningslinjer for debat samt en rundspørge til politikerne om, hvor meget de censurerer i debatten. På baggrund af disse data vurderer vi, om debatten er kvalificeret politisk debat. Dermed kan vi konkludere, hvorvidt danskernes politiske aktiviteter på Facebook gør en forskel for den politiske deltagelse og debat i Danmark. I det følgende præsenteres vores valg af metode med fokus på metodedesignets styrker og svagheder. Først beskrives metodeovervejelserne i forbindelse med og foranalysen og analysedel 1 s undersøgelse af, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers og Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Herefter beskriver vi metodeovervejelser i forbindelse med analysedel 2 - den kvantitative indholdsanalyse. Undervejs i metodeafsnittet redegøres der for, hvilke forskningskriterier vi stræber efter at tilgodese med vores metodedesign, herunder gentagelighed, målingsvaliditet, intern validitet, ekstern validitet og reliabilitet Metodedesign: Facebook- og Medlemsundersøgelsen For at højne målingsvaliditeten er operationaliseringen af såvel uafhængige som afhængige variable baseret på tidligere forskning. Eksempelvis er den afhængige variabel for politisk deltagelse på Facebook operationaliseret til at måle dimensioner, som er blevet anvendt i anden litteratur om politisk aktivitet på Facebook (Vitak et al., 2009: 16).Vi har således valgt at have en hypotetisk-deduktiv tilgang til datasættene i Medlemsundersøgelsen og Facebook-undersøgelsen. Således har vi i teoriafsnit 2.5 opstillet hypoteser for hvilke faktorer, der forventes at kunne forklare partimedlemmers og Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Side 55 af 188

56 Vi finder det meningsfyldt at sammenligne partimedlemmer med Facebook-aktivister med det formål at vurdere, om Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual, fordi respondenternes udgangspunkt kan siges at ligne hinanden. Hermed forstår vi, at begge grupper har truffet et aktivt valg om at have et vist niveau af politisk deltagelse. Partimedlemmer er aktive, fordi de har taget et valg om at være medlem af et parti, og Facebook-aktivister er aktive, fordi de har læst debatter på politikernes sider på Facebook og dermed har fundet vores link til spørgeskemaet. Desuden er tre ud af fire respondenter i Facebook-undersøgelsen fan af en eller flere politikere, hvilket også fortæller os, at de fleste er politisk aktive på Facebook. Med den lighed kan vi undersøge, hvad der forklarer graden af politisk deltagelse blandt begge grupper Indsamling af data I det følgende beskriver vi, hvordan vi har indsamlet data til foranalysen og første delanalyse. Vi har tilstræbt at imødekomme forskningskriteriet om gentagelighed ved at gøre vores procedurer tydelige. Dermed har andre forskere mulighed for at gentage undersøgelsen og kontrollere, om de får samme resultat. Derfor beskrives dataindsamlingen og fremgangsmåden udførligt herunder. Derudover har vi vedhæftet spørgeskema og syntaks i bilaget. Dataindsamlingen har budt på en række praktiske begrænsninger, der har præget metodedesignet. Faktorer som datas karakter og begrænsede tilgængelighed på Facebook har til dels styret vores valg af indsamlingsmetode og udførslen af analysen. I foranalysen og første delanalyse analyserer vi både data, vi selv har indsamlet, og data, der er indsamlet af andre forskere samt data fra Danmarks Statistik. Spørgeskemaet til Medlemsundersøgelsen er udarbejdet af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Hansen ved Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Indsamlingen af data er foregået ved at sende links til spørgeskemaet til i alt partimedlemmer, hvilket udgør 41 procent af alle partimedlemmer i Danmark (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 24). Undersøgelsen er foretaget Side 56 af 188

57 med det formål at kunne forklare deltagelsen hos partiernes medlemmer ud fra medlemmernes individuelle forhold og partiernes organisatoriske karakteristika (Kosiara- Pedersen og Hansen, 2012: 16). Med en svarprocent på 36 procent består det samlede datasæt i Medlemsundersøgelsen således af i alt besvarelser, hvoraf har gennemført hele undersøgelsen (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 26). Facebook-undersøgelsen består af 702 besvarelser, heraf har 551 respondenter besvaret alle spørgsmål. I Facebook-undersøgelsen havde vi flere forskellige overvejelser i forhold til indsamling af data. Vi ønskede i begyndelsen at undersøge danskernes og ikke kun Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook. Derfor kontaktede vi indledningsvis flere landsdækkende analyseinstitutter for at få dem til at facilitere en dataindsamling med mange besvarelser og høj repræsentativitet fra hele befolkningen. Analyseinstitutterne kunne dog ikke hjælpe. Derfor besluttede vi i stedet at undersøge, hvad der forklarer graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. På den måde mindede gruppen også mere om partimedlemmer, idet Facebook-aktivisterne som nævnt tidligere er en gruppe, der allerede er politisk aktive. I forhold til ekstern validitet er vi derfor opmærksomme på, at vi på grund af vores dataindsamling blandt aktive Facebook-brugere og partimedlemmer ikke kan foretage inferens til for eksempelvis alle danske Facebook-brugere, eller alle danskere. Således repræsenterer vores respondenter i stedet et udsnit af de Facebook-brugere, der holder sig orienteret om politik på politikernes Facebook-sider, og derfor har set linket til spørgeskemaet. Den største udfordring i forhold til indsamling af data til Facebook-undersøgelsen var at sikre nok respondenter. For at kunne dele linket til Facebook-undersøgelsen, oprettede vi særlige Facebook-profiler og tilhørende s for at undgå, at vores eget netværk og personlige indstillinger på Facebook prægede udvælgelsen af respondenter. Dermed sikrede vi således en langt bredere repræsentativitet, end hvis vi blot havde delt linket til spørgeskemaet i vores eget netværk. Et andet problem var også, at Facebook har mange restriktioner, hvad angår deling af links i kommentarfelter og på andres vægge. I løbet af vores dataindsamling blev vores speciales profil på Facebook blokeret 11 gange. Dette førte til, at vi måtte oprette flere Side 57 af 188

58 nye profiler for at komme uden om blokeringen og atter få lov til at slå opslag op med link til vores spørgeskemaundersøgelse. Indledningsvist sendte vi private beskeder til tilfældigt udvalgte Facebook-brugere, der havde kommenteret en partileders status med politisk indhold i marts Der kom dog ikke nok respondenter ved denne metode, da vores mail havnede i indbakken Andet, som er en slags spamfilter til post fra ukendte modtagere, og som Facebookbrugere derfor sjældent tjekker. I stedet delte vi linket til vores survey på danske partilederes Facebook-væg og som kommentar til partiledernes Facebook-opdateringer. Da der heller ikke kom nok besvarelser ved den metode, udvidede vi til at dele linket på andre politikeres sider end blot partilederne. Primært har vi lagt linket op på Facebooksider til politikere, der har mere end 5000 fans. Desuden har vi sørget for at dele spørgeskemalinket cirka lige mange gange inden for hvert parti. På den ene side kan man argumentere for, at vi burde have delt linket flere gange på sider til politikere fra store partier som Socialdemokraterne eller Venstre. Vi undersøger imidlertid ikke betydningen af politisk tilhørsforhold for debattens karakter, men ønsker i stedet at inferere til Facebook-debatten generelt på toppolitikernes Facebook-sider. På denne baggrund har vi således opslået link til spørgeskema cirka lige mange gange inden for hvert parti 5. Overvejelser om spørgeskema Formuleringen af spørgeskemaet er foretaget ud fra ønsket om at kunne sammenligne så meget som muligt med Medlemsundersøgelsens mål for politisk deltagelse. Derfor er en række af spørgsmålene de samme som i Medlemsundersøgelsens spørgeskema. Rækkefølgen har vi udarbejdet med det formål at undgå frafald af respondenter. Derfor er de tungere spørgsmål om politisk deltagelse og opfattelse af politik placeret først i spørgeskemaet, hvorefter de personlige spørgsmål til blandt andet køn, uddannelse og alder er placeret sidst i spørgeskemaet. Dette er med antagelsen om, at disse er lettere at svare på og derfor ikke får respondenten til at frafalde besvarelsen, når respondenten først er nået så langt (Andersen et al., 2012: 318). 5 Se den samlede oversigt over fordelingen af links i bilag 6. Side 58 af 188

59 Vi har søgt at imødekomme forskningskriteriet om høj reliabilitet ved at udforme spørgeskemaet, så formuleringer vender i forskellige retninger for at undgå, at respondenterne blot erklærer sig enig i samtlige spørgsmål, uden at dette afspejler deres reelle holdninger. Et andet metodisk valg vi har foretaget for at højne reliabiliteten er, at vi har krydsvalideret analyserne i SPSS ved begge at foretage analyserne. På den måde har vi opdaget unøjagtige målinger, operationaliseringer og kodninger i tide. Vi foretog flere pilottest for at teste, om spørgsmålsformuleringerne var forståelige, om det overholdt den anslåede tidsramme, og om spørgsmålenes rækkefølge gav mening. Vi gjorde blandt andet multiple-choice-spørgsmålene om politisk viden lettere, da vi i begyndelsen eksempelvis spurgte om navnet på en relativt ukendt minister. Desuden ændrede vi på kategorierne for politisk Facebook-deltagelse så der kom en større spredning. Indledningsvist kunne respondenterne svare, at de havde foretaget en række politiske Facebook-aktiviteter maksimalt 5 eller flere gange. Da der var en stor overvægt af respondenter i denne kategori, muliggjorde vi, at respondenterne kunne svare, at de havde foretaget de politiske Facebook-aktiviteter helt op til 10 eller flere gange. En af de største ulemper ved selvudvælgelsen i online surveys er, at vi risikerer, at respondenterne kun består af internettets tordenskjoldssoldater (Andersen et al., 2012: 290). I Medlemsundersøgelsen er Kosiara-Pedersen og Hansen også opmærksomme på denne problemstilling, idet de forventer en vis skævhed i undersøgelsen, således at de aktive medlemmer er mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet end de passive, samt at valgte kandidater er mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet grundet tidspres (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 18). Ifølge Bhatti et al. er en ulempe også, at respondenterne overvurderer egen politiske deltagelse på grund af en social norm om, at høj deltagelse er ønskelig. Samtidig beskriver de, at personer med lav politisk interesse og lav politisk deltagelse ofte er underrepræsenteret i surveys, fordi de ikke gider bruge tid på at besvare dem (Bhatti et al., 2012: 589). Selvudvælgelsen kan altså skabe en skævhed i data og betyde, at specifikke grupper er underrepræsenterede blandt respondenterne. Kevin B. Wright har undersøgt fordele og ulemper ved online spørgeskemaer, og fremhæver netop, at en af ulemperne er, at det nogle gange kan være særlige typer af personer, der besvarer online spørgeskemaer, hvilket kan gå ud over den eksterne validitet. Derudover kan man ikke være Side 59 af 188

60 sikker på, at respondenterne svarer korrekt på demografiske oplysninger som eksempelvis uddannelse og indkomst (Wright, 2005). Dette kan vi kun sikre os imod, hvis undersøgelsen blev gentaget en anden gang. Derfor har vi som beskrevet tidligere sørget for at have en gennemsigtig procedure, så andre forskere vil have mulighed for at gentage undersøgelsen. Wright fremhæver også, at der er risiko for, at brugere kan svare flere gange på undersøgelser. Vi har dog valgt at udlodde en relativ beskeden gave på to biografbilletter til en tilfældig respondent og bedt respondenter, der ønskede at være med i lodtrækningen om at skrive deres . Da der ikke er nogle gengangere tyder det ikke på, at der er respondenter, der har deltaget i undersøgelsen mere end én gang. Spørgeskemaundersøgelsen har taget respondenterne gennemsnitligt 13 minutter og 26 sekunder at gennemføre, hvilket tyder det på, at respondenterne generelt har været grundige i deres besvarelser, idet vi havde estimeret svartiden til cirka 10 minutter efter at have pilottestet spørgeskemaet. Vi har ikke haft mulighed for at estimere størrelsen på vores population og dermed finde en svarprocent, idet vi ikke kan vide, hvor mange der er inde på politikernes sider, og dermed har set linket. Antallet af personer, der liker eller kommenterer politikernes statusopdateringer kan naturligvis give en indikation, men ifølge Wright er der mange såkaldte lurkers, der er medlemmer af online fællesskaber uden at deltage aktivt. Disse personer vil eksempelvis hellere læse i stedet for at kommentere, og ifølge Wright kan lurkers udgøre mere end 45 procent og i nogle tilfælde helt op til 99 procent af brugerne af de online fællesskaber (Wright, 2005). Disse lurkers kan således også have besvaret vores spørgeskema, men det er dog ikke et problem, da vi ønsker en variation på den afhængige variabel, altså hvor meget Facebook-aktivisterne deltager politisk på Facebook. Der er også fordele forbundet med online spørgeskemaer. Wright fremhæver, at en af fordelene er, at man kan få fat i respondenter, som ville være svære, hvis ikke umulige at nå ved andre metoder. Ved at dele spørgeskemalinket bredt, og på mange politikeres vægge kan vi få kontakt med personer, der ellers er svære at få fat i, samt sikre en bred geografisk spredning (Wright, 2005). Desuden er online spørgeskemaer både omkostnings- og tidsbesparende, fordi vi kan importere respondenternes svar direkte til SPSS (ibid.). Side 60 af 188

61 Opsummerende består data til første delanalyse af Medlemsundersøgelsens undersøgelse af de danske partier anno 2012 foretaget af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Hansen samt Facebook-undersøgelsen, hvor data er indsamlet ved hjælp af en online survey, der er delt på danske politikeres Facebook-sider Behandling af data I både Medlems- og Facebookundersøgelsen foretager vi først en foranalyse. Her anvendes en deskriptiv analyse til at se, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til befolkningen ud fra kønsfordeling, alder, uddannelse og indkomst. Derefter analyseres i første delanalyse sammenhængen mellem de uafhængige variable (baggrundsvariable, socioøkonomiske variable, politisk kompetence og opfattelse af politik) og graden af politisk deltagelse. Først analyseres de bivariate sammenhænge. Vi anvender lineær regression, fordi vi antager, at målet for politisk deltagelse er ratioskaleret med et nulpunkt, og at der er lige afstand mellem kategorierne. I operationaliseringen af variable i afsnit uddyber vi yderligere skalaens sammensætning. Da en undersøgelse af sammenhængen mellem blot to variable sjældent er tilstrækkelig til at besvare komplekse problemstillinger analyseres de uafhængige variables samlede effekt ved hjælp af en blokrekursiv analyse. På den måde kan vi undersøge, om der kan være tale om spuriøse eller indirekte sammenhænge (Andersen et al., 2012: 30). For at sikre et højt niveau af intern validitet har vi ud fra teori begrundet rækkefølgen, som variablene inkluderes i. I metodedesignet har vi valgt at inddrage i alt otte uafhængige variable. Dette har både fordele og ulemper. Hvis vi havde blot en enkelt uafhængig variabel som omdrejningspunkt, eksempelvis som Bhatti et al. i deres undersøgelse af sammenhængen mellem alder og valgdeltagelse (Bhatti et al., 2012: 588), kunne vi foretage en analyse af netop denne variabels effekt på politisk deltagelse. Ulempen ved at inddrage mange variable er således, at der ikke er fokus på den enkelte variabels specifikke sammenhæng med den afhængige. Fordelen er imidlertid, at vi kan vurdere, hvilke variable der bedst forklarer politisk deltagelse ved at se på forklaringskraften. Vi benytter den justerede R 2, Side 61 af 188

62 der tager højde for antallet af variable, og derfor er et rigtig godt mål for forklaringskraften; især fordi vi undersøger så mange uafhængige variable (Agresti og Finlay, 2009: ). Således er det en styrke ved vores metodedesign, at vi kan få et samlet og overordnet billede af, hvilke faktorer der bidrager mest til niveauet af Facebookaktivisme. Indledningsvist var tanken med regressionsanalysen, at vi ville foretage en analyse med alle de interaktionsled, der var mulige, hvorefter vi efter det hierarkiske princip ville tage ét interaktionsled ud ad gangen. På den måde ville vi gå induktivt til værks, således at vi ved hjælp af interaktionsled kunne afdække skjulte sammenhænge. Dette viste sig dog at være for omfattende og tidskrævende i forhold til, hvor begrænset betydning, det ville have for analysens resultater, idet de mange dummyvariable ville betyde, at vi i Medlemsundersøgelsen skulle inkludere 128 interaktionsled. I stedet for en eksplorativ tilgang med interaktionsled mellem alle uafhængige variable i modellen valgte vi at fokusere mere på de sammenhænge, der var overraskende og teoretisk interessante. Det skal bemærkes, at der kan være en risiko for endogenitet, idet den afhængige variabel (niveauet af politisk deltagelse) måske i nogle tilfælde kan tænkes at have indflydelse på respondenternes politisk kompetence og opfattelse af politik. Eksempelvis kunne man argumentere for, at en respondent opnår større politisk viden ved at have en høj politisk deltagelse, hvormed der er et feed-back loop mellem Y og X (Stubager og Sønderskov 2011, 15). Når vi i analysen skriver, at de uafhængige variable forklarer politisk deltagelse, kan det derfor også godt være omvendt for variablene politisk interesse, politisk viden, efficacy og rationalitetsopfattelse. Dog har vi hovedsageligt baseret vores kausalmodel på anden forskning, der ligeledes antager, at politisk kompetence og opfattelse af politisk deltagelse kommer før politisk deltagelse i kausalkæden. Således mener vi at vi undgå endogenitetsbias, fordi der er teoretisk grundlag for at have variablen for politisk deltagelse som den afhængige. Der kan derudover tænkes at være andre sammenhænge mellem de inddragede variablene. Inden for specialets begrænsede ramme er det dog ikke muligt at undersøge alle variablenes indbyrdes sammenhæng nærmere. Medmindre der findes forudsætningsbrud, hvor der kræves en konservativ tolkning, arbejdes der i analysen ud fra et alpha-niveau på 0,05. Det vil sige, at vi kun konklude- Side 62 af 188

63 rer, at en sammenhæng er signifikant, hvis p-værdien er lig med eller mindre end 0,05 (Agresti og Finlay, 2009: 154). I vores analyse har vi valgt at benytte indeks til de afhængige variable samt til nogle af de uafhængige variable. I afsnittet herunder redegør vi kort for overvejelser i forhold til, hvorfor vi benytter indeks Anvendelse af indeks Vi har valgt at anvende indeks fordi de begreber vi ønsker at måle i analysen er komplekse. Et indeks konstrueres ved at samle flere målinger af samme enhed i en ny variabel, som anvendes i de videre undersøgelser. Overordnet er der to typer indeks: Formative indeks og refleksive indeks. Formative indeks måler et begrebs årsager, mens refleksive indeks betegner et mål, hvor flere indikatorer reflekterer et specifikt begreb med en fælles bagvedliggende årsag (Andersen et al., 2012: ). I analysen bruger vi formative indeks til at måle de afhængige variable, politisk aktivitet på Facebook og partimedlemmernes politiske deltagelse, fordi vi har en antagelse om, at hyppigheden af deltagelse i forskellige politiske aktiviteter bestemmer, hvorvidt man kan karakteriseres som politisk aktiv. Vi bruger refleksive indeks til at måle politisk viden, opfattelsen af omkostninger og gevinster ved politik (rationalitetsopfattelse) og politisk efficacy. Begrundelsen for dette er, at disse begreber antages at afspejle en bagvedliggende holdningsdimension, som kan være svære at måle direkte. Samtidig giver refleksive indeks os mulighed for at styrke validiteten ved at inddrage flere indikatorer (Andersen et al., 2012: 421). Vi har som udgangspunkt ønsket at inddrage minimum fem indikatorer i alle refleksive indeks. I flere tilfælde har dette dog ikke være muligt, fordi vi har fulgt faktoranalysens udslag og fordi vi grundet tilbagemeldinger fra pilottesten har forkortet vores spørgeskema. Dette uddybes nærmere i afsnit om operationalisering af variable. Således styrker brugen af indeks målingsvaliditeten, fordi kombinationen af de forskellige indikatorer sikrer, at vi mere præcist måler det ønskede begreb (Andersen et al., 2012: 421). Eksempelvis ville det være misvisende, hvis en respondent, som ofte skriver Side 63 af 188

64 under på underskriftsindsamlinger, men aldrig har deltaget i et politisk møde eller i en demonstration, automatisk får en status som politisk aktiv. Ved at sammenlægge flere indikatorer giver indeksmålet således et mere klart billede af en respondents samlede politiske deltagelse. På den måde er der ikke fokus på, hvordan respondenten konkret er politisk aktiv, men derimod på, hvor højt respondentens samlede politiske deltagelse er (Andersen et al., 2012: 415). Graden af reliabilitet bliver desuden styrket ved brug af indeks, fordi de eventuelle fejlmålinger kan forventes at opveje hinanden, når der er mange indikatorer. Dog kan fejlmålinger også forstærke hinanden. Dette kan blandt andet ske, hvis alle spørgsmål vender i samme retning og respondenterne udelukkende erklærer sig enige i dem alle. Denne fejlmåling har vi forsøgt at undgå ved at variere spørgsmålene, så de skiftevis formuleres i negativ og positiv retning. Derudover er det en fordel, at konstruktion af indeks øger måleniveauet, så vi får flere intervalskalerede mål med ensartet afstand mellem kategorierne, hvilket gør det muligt at anvende regressionsanalyse. I det følgende afsnit gennemgås operationaliseringen af variablene, herunder beskrives det, hvordan vi har konstrueret de to formative indeks for de afhængige variable, henholdsvis partimedlemmers politiske deltagelse og Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook. Derudover gennemgås det, hvordan vi har konstrueret det refleksive indeks for rationalitetsopfattelse. En gennemgang af konstruktion af indeks for efficacy findes i bilag Operationalisering af variable I det følgende operationaliseres de variable, vi benytter i første delanalyse. Vi beskriver, hvordan vi konstruerer indeks for politisk deltagelse blandt partimedlemmer og politisk deltagelse på Facebook. Derudover uddybes det, hvordan vi konstruerer indekset for rationalitetsopfattelse til analysen af Medlemsundersøgelsen. Indeks for efficacy er konstrueret ud fra samme metode, som kan findes i bilag 7. Vi har omskaleret alle indeks til at gå på en skala fra 0-100, hvor 100 eksempelvis svarer til mest politisk aktiv, højest Side 64 af 188

65 niveau af politisk viden eller politisk interesse. Se eventuelt syntaksene i bilag 3 og 4 for den præcise beregning af alle indeks Konstruktion af de afhængige variable: Politisk deltagelse og politisk deltagelse på Facebook Som nævnt tidligere måler vi politisk deltagelse ved at anvende formative indeks, fordi det antages at respondenters deltagelse i en række forskellige politiske aktiviteter sammenlagt kan betegne en person, der er politisk aktiv. Samtidig er der ingen teoretisk forventning om, at indikatorerne for politisk deltagelse nødvendigvis samvarierer (Andersen et al., 2012: 409, 421). Eksempelvis kan en respondent godt tænkes at skrive mange læserbreve samtidig med, at pågældende aldrig har taget personlig kontakt til en politiker. I praksis kan mange indikatorer for politisk deltagelse dog alligevel samvariere. Det er afgørende for indeksenes validitet, at vi inkluderer alle relevante teoretiske komponenter. Dette betyder dog ikke, at vi skal inkludere indikatorer, der måler det samme (Andersen et al., 2012: 410). I forhold til den teoretiske definition af politisk deltagelse i afsnit 2.1 kan respondenterne, både partimedlemmerne og Facebook-aktivister, som nævnt karakteriseres som politisk aktive. Således er der nogle variable, der ikke er meningsfulde at undersøge for de to grupper. I operationaliseringen inkluderer vi således ikke de formaliserede deltagelsesformer, valgdeltagelse og partimedlemsskab. Valgdeltagelse inkluderes ikke fordi langt størstedelen af danskerne stemmer. Dette er også tilfældet i Facebook-undersøgelsen, hvor 95 procent af de stemmeberettigede Facebook-aktivister angav at have stemt til Folketingsvalget i 2011, mens 91 procent angav at have stemt til kommunalvalget i Partimedlemsskab bliver ikke inkluderet i variablen for partimedlemmernes politiske deltagelse, da dette i sagens natur er kendetegnet for samtlige af respondenterne i Medlemsundersøgelsen. Selvom vi ikke inddrager ovenstående to variable for formaliseret deltagelse betyder det ikke, at den afhængige variabel i Medlemsundersøgelsen kan siges at være et mål for Side 65 af 188

66 udelukkende situationsbestemt deltagelse. På den ene side kan man sige, at dette indeks indeholder flere mål for aktiviteter, som kan karakteriseres som situationsbestemt deltagelse, eksempelvis at skrive læserbreve og deltage i demonstrationer. På den anden side kan man indvende, at deltagelse i disse aktiviteter som partimedlem i sig selv kan siges at være formaliserede med kollektivt fokus, fordi det netop kan tænkes at være inden for rammerne af partiet eller på vegne af partiet. I Facebook-undersøgelsen er variablene ud fra Goul Andersens kriterier (2004) udelukkende mål for situationsbestemt deltagelse med individuelt fokus. Dette er fordi mediet Facebook netop er karakteriseret ved situationsbestemt deltagelse af individer på ad hoc basis. Således har vi lagt vægt på, at de variable, vi inddrager, måler den aktivitet, som de passive medlemmer ikke deltager i. Det vil sige, at vi måler forskellen i graden af deltagelse mellem partimedlemmer, der blot er betalende medlemmer af partiet, men ellers ikke deltager i politiske aktiviteter i forhold til de medlemmer, der eksempelvis deltager i demonstrationer, kontakter politikere eller deltager i partimøder. I Facebookundersøgelsen måles således også forskellen i graden af politisk deltagelse på Facebook mellem de lurkers, der kun benytter internettet til at få nyheder om politik og de, der deltager mere aktivt, eksempelvis ved at deltage i Facebook-debatten, dele links til artikler eller synes godt om politiske statusopdateringer. Indeks for partimedlemmernes politiske deltagelse For at måle partimedlemmernes politiske deltagelse har vi inkluderet 10 spørgsmål udvalgt fra Medlemsundersøgelsen af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Hansen (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: ). Spørgsmålene nedenfor omhandler, hvor ofte respondenterne har foretaget aktiviteterne inden for det seneste år. Svarkategorierne var 0, 1, 2 og 3 eller flere gange: Deltaget i en demonstration Boykottet virksomheder, producenter eller produkter Kontaktet en politiker for at fremme en sag Kontaktet medierne for at fremme en sag Side 66 af 188

67 Skrevet under på en underskriftsindsamling (online eller på papir). Derudover har vi valgt fire spørgsmål fra Medlemsundersøgelsen, der er baseret på hvor ofte respondenten inden for de seneste fem år har foretaget nedenstående aktiviteter. Svarmulighederne var aldrig, 1 gang, 2-5 gange, 6-10 gange og over 10 gange. (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 50-55). Skrevet læserbrev om partiets politik Diskuteret partiets politik på hjemmesider, blogs og lignende uden for partiet Uddelt partimateriale Deltaget i partiets årsmøde, landsmøde eller kongres I Medlemsundersøgelsen blev partimedlemmerne også spurgt til deres bidrag til partiet i 2011 (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 51). De respondenter, der har givet et bidrag til partiet eller en politiker ud over kontingentet har fået den højeste værdi, mens de respondenter, der ikke har givet noget bidrag ud over kontingentet har fået den laveste værdi. Det skyldes som nævnt, at vi ønsker at undersøge variationen af politisk deltagelse ud over det passive partimedlemsskab. Vi har konstrueret indekset for partimedlemmernes deltagelse efter den højeste fællesnævners princip jævnfør Andersen et al., således at alle variable har samme variationsbredde. På den måde reducerer vi ikke antallet af svarkategorier på en indikator, men strækker den i stedet (Andersen et al., 2012: 411). Derfor har vi først omskaleret variablene med fire svarkategorier, så de er udvidet til at have fem svarkategorier, hvorefter vi har omskaleret den samlede score til at gå fra Scoren 0 svarer til, at man er meget lidt politisk aktiv, og 100 til, at man er meget aktiv. Figur 5 viser partimedlemmernes politiske deltagelse: Side 67 af 188

68 Figur 5: Partimedlemmers politiske deltagelse Der er en tendens til en højreskæv fordeling af respondenterne, og altså en stor andel af medlemmerne med en relativ lav politisk situationsbestemt deltagelse. Gennemsnittet for partimedlemmernes situationsbestemte deltagelse er på 30,9 på en skala fra Et partimedlem med en midterscore (på 50,6) har eksempelvis inden for det seneste år deltaget i en demonstration to gange, boycottet virksomheder to gange, kontaktet medierne en gang og skrevet under på en underskriftsindsamling tre gange. Desuden har respondenten inden for de seneste fem år skrevet et læserbrev, diskuteret partiets politik på hjemmesider mere end ti gange, uddelt partimateriale fire gange og deltaget i et årsmøde tre gange. Dette tænkte eksempel illustrerer, at et partimedlem skal være rimelig aktiv for at opnå den midterste værdi. Tendensen til højreskævhed tyder dog på, at der er en overvægt af partimedlemmer med relativ lav politisk deltagelse ud fra de kriterier vi har sat. Eksempelvis er der 11 procent Side 68 af 188

69 af partimedlemmerne, der har under scoren 7,5, hvilket svarer til et aktivitetsniveau, hvor respondenten inden for det seneste år har boykottet én virksomhed, skrevet under på en underskriftsindsamling samt inden for de seneste fem år har skrevet en kommentar på partiets hjemmeside. Overvægten af partimedlemmer med politisk deltagelse i den lave ende af skalaen betyder altså, at en stor andel partimedlemmer blot er betalende medlemmer, der ikke deltager særlig meget politisk ud over betaling af kontingentet. Som tidligere nævnt havde vi nogle metodiske overvejelser i forhold til, at respondenterne enten ville skrive, at de deltager mere politisk, end de reelt gør på grund af en social norm eller at det kun ville være de meget politisk aktive, der besvarede spørgeskemaet. Idet så stor en andel har en lav politisk deltagelse, tyder det således ikke på, at disse bekymringer kunne bekræftes. Indeks for Facebook-aktivisternes politiske deltagelse I Facebook-undersøgelsen har vi målt politisk deltagelse ved hjælp af forskellige spørgsmål til, hvor ofte respondenten har deltaget i en række aktiviteter på Facebook inden for de seneste tre måneder. Vi har spurgt ind til respondenternes aktivitet over en kortere tidsperiode end i Medlemsundersøgelsen, da det formentlig ikke er realistisk, at respondenter kan huske, hvor mange gange de har været aktive på Facebook inden for det seneste år eller fem år. For at finde ud af, hvilke aktiviteter, der var relevante at spørge ind til, har vi ladet os inspirere af undersøgelsen Poking People to Participate af Vitak et al., der undersøger Facebooks indflydelse på unges politiske deltagelse (Vitak et al., 2009: 16). I Facebook-undersøgelsen har respondenterne haft svarmulighederne nul gange, 1-3 gange, 4-6 gange, 7-9 gange og 10 eller flere gange på, hvor ofte de har gjort nedenstående aktiviteter inden for de seneste tre måneder: Skrevet et opslag eller en kommentar på en Facebookvens væg om politik Skrevet en statusopdatering på egen væg om politik Skrevet et politisk opslag eller kommentar i en politisk gruppe Skrevet en kommentar til en politikers statusopdatering om politik Tilføjet et billede eller en video med politisk indhold "Synes godt om" eller delt en statusopdatering med politisk indhold Blevet medlem af en gruppe om politik Side 69 af 188

70 Tilmeldt sig et politisk arrangement Linket til en artikel, blogindlæg eller lignende om politik Derudover indeholder spørgeskemaet to spørgsmål om, hvorvidt respondenten henholdsvis er ven med eller fan af en politiker på Facebook samt om respondenten er medlem af en politisk gruppe eller synes godt om en politisk side på Facebook. Respondenter har fået den højeste værdi for hvert af de to spørgsmål de har svaret ja til og laveste værdi, for hver af de to spørgsmål, de har svaret nej til. Vi har herefter summeret de 11 variable til et indeks og omskaleret indekset til at gå fra En Facebook-bruger, der har fået værdien 50 kunne eksempelvis være en Facebookbruger, der er fan af en politiker. I det tænkte eksempel kan personen derudover inden for de seneste tre måneder have skrevet et opslag på en Facebook-vens væg to gange, have skrevet opslag på egen væg syv gange, skrevet et politisk opslag i en gruppe tre gange, have kommenteret en politikers statusopdatering mere end 10 gange, have tilføjet et billede med politisk indhold én gang, have liket en politisk statusopdatering otte gange, have tilmeldt sig et politisk arrangement fire gange og linket til en artikel om politik syv gange. Dette lyder umiddelbart som en meget aktiv Facebook-bruger, der kun får midterscoren, men i Figur 6 ses det, at Facebook-aktivisterne i rimelig grad følger normalfordelingen på indekset for politisk deltagelse. Det skal desuden bemærkes, at en respondent i midterkategorien naturligvis også kan have en høj politisk deltagelse på nogle områder, men slet ikke på andre områder. Det er imidlertid ikke vores fokus hvilke enkelte aktiviteter de enkelte respondenter udfører mest, men i stedet, hvilken samlet politisk deltagelse respondenterne har. Side 70 af 188

71 Figur 6: Facebook-aktivisternes politiske deltagelse Gennemsnittet for Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook er 42,6 på en skala fra I forbindelse med kodningen undersøgte vi også, hvorvidt vi ville få en bedre normalfordeling, hvis vi i stedet for at måle hver enkelt variabel på en skala fra 1-5, gav respondenterne den midterste score alt efter hvor mange gange, de ifølge dem selv havde været aktive på Facebook. Det vil sige, at respondenter, der havde svaret 0 gange fik værdien 0, de, der havde svaret 1-3 gange fik værdien 2, 4-6 gange fik værdien 5, 7-9 gange fik værdien 8 samt 10 eller flere gange fik værdien 10. Dette vægtede indeks viste sig dog at være mindre brugbart af flere årsager. For det første resulterede indekset i en meget højreskæv populations-fordeling, altså var der rigtig mange respondenter med lav politisk deltagelse. Dernæst findes der ikke teoretisk grundlag for, hvilken svarkategori vi skal vælge, eksempelvis om 7-9 gange skal have midterværdien 8 eller den højeste eller laveste værdi, hvilket naturligvis har konsekvenser for fordelingen. Derfor bibeholdt vi indekset, som vi først havde konstrueret det. Side 71 af 188

72 I de følgende afsnit operationaliseres de uafhængige variable. Herunder redegøres der for konstruktionen af indeks for Rational Choice-opfattelse ved hjælp af en faktoranalyse Baggrundsvariable: Køn og alder I både Medlemsundersøgelsen og Facebook-undersøgelsen spørger vi til respondenternes køn. Desuden undersøger vi, hvilket årstal respondenterne er født, for dermed at kunne beregne respondenternes nuværende alder for år Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Uddannelse Vi har i Facebook-undersøgelsen benyttet samme spørgsmålsformulering som i Medlemsundersøgelsen i forhold til at undersøge respondenternes uddannelsesniveau. Respondenternes uddannelsesniveau blev afdækket ved hjælp af tre spørgsmål: Hvilken skoleuddannelse har du gennemført? Har du efter skoleuddannelsen gennemført en erhvervs- eller videregående uddannelse? Hvilken erhvervs- eller videregående uddannelse har du gennemført? På baggrund af disse tre spørgsmål har vi konstrueret en ny variabel for respondenternes højest gennemførte uddannelsesniveau. Således blev svaret på første spørgsmål om respondentens gennemførte skoleuddannelse kun medtaget for de respondenter, der svarede, at de ikke havde gennemført en erhvervs- eller videregående uddannelse efter skoleuddannelsen. I Facebook-undersøgelsen har vi i tredje spørgsmål tilføjet: Hvis du er studerende bedes du svare, hvilken uddannelse du er gang med nu. Årsagen til denne tilføjelse er, at det ellers kan give et skævt billede af respondenternes uddannelsesniveau. Eksempelvis vil en lærerstuderende på sidste år få gymnasium som uddannelsesniveau, på trods af, at personen er tættere på at have en mellemlang videregående uddannelse. Elklit et al. skriver netop om denne problematik, idet de finder at kategorien Side 72 af 188

73 studentereksamen, men ingen erhvervsuddannelse for det meste omfatter unge, der er i gang med en videregående uddannelse, hvorfor denne gruppe opfører sig nogenlunde som respondenter, der har gennemført en videregående uddannelse (Elklit et al., 2005: 73). Vi er naturligvis klar over, at det omvendt kan betyde, at vi overestimerer Facebook-aktivisternes uddannelsesniveau, hvilket vi er opmærksomme på i analysen. Indkomst Respondenternes indkomst måles i begge undersøgelser ved at stille følgende spørgsmål: Hvad er din husstands samlede årsindkomst før skat, dvs. brutto? Til dette spørgsmål skulle respondenten vælge det interval, som deres husstandsindkomst ligger indenfor. Disse svar er omkodet til fem kategorier, der fremgår i Tabel 1 nedenfor. I Facebook-undersøgelsen er der dog kun 4 kategorier, da vi var nødt til at lægge de to højeste kategorier sammen for at sikre, at der i højindkomstgruppen var flere end 30 respondenter, fordi et n på mindst 30 er påkrævet i forhold til at anvende det i en statistisk sammenhæng (Agresti og Finlay, 2009: 94). Tabel 1: Partimedlemmers og Facebook-aktivisters husstandsindkomst Operationalisering af indkomst Medlemsundersøgelsen Facebook-undersøgelsen Lav indkomst Under kr. Under kr. Lavere middel indkomst kr kr. Middel indkomst kr kr. Højere middelindkomst kr. Høj kr. og derover kr. og derover Note: Ved ikke/ønsker ikke at svare er ikke medtaget i analysen. For at vi i foranalysen kan sammenligne Facebook-aktivister og partimedlemmer med danskernes personindkomst har vi fra Medlemsundersøgelsen inkluderet spørgsmålet: Hvad er din ægteskabelige status? Side 73 af 188

74 I Facebook-undersøgelsen har vi i stedet for inkluderet følgende spørgsmål: Hvor mange personer over 18 år er der i din husstand? Ud fra disse variable kan vi udregne personindkomst for respondenterne, ved at dividere husstandsindkomsten med 2 for de partimedlemmer der i Medlemsundersøgelsen angiver at være gift/samlevende og dividere med antallet af personer over 18 år i Facebookundersøgelsen. Vi er naturligvis klar over, at dette kan være problematisk, idet et ægtepar bestående af eksempelvis en direktør og en hjemmegående vil få den samme indkomst. Men da vi ønsker at sammenligne med danskernes personindkomst i foranalysen, har vi ikke haft mulighed for at udregne det på andre måder Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Politisk interesse Vi har spurgt respondenterne om deres egen subjektive vurdering af deres politiske interesse ved at stille spørgsmålet: Hvor interesseret vil du sige, at du er i politik på en skala fra 0-10, hvor 0 er "Slet ikke interesseret" og 10 er "Meget interesseret"? Som Johannes Andersen fremhæver i Valgretskommissionens betænkning, er vurderingen af politisk interesse afhængigt af det miljø, respondenten befinder sig i: Uanset hvor man placerer sig selv mellem skalaens to yderpunkter, er det den enkelte selv, der afgør, hvor man skal placeres. Det, som nogle vil opfatte som meget stor interesse for politik, vil andre måske snarere se som en moderat udgave, og omvendt (Valgretskommissionen, 2011: 207). Det er således netop den individuelle opfattelse af hvor interesseret politisk man er, der ud fra teoretiske forventninger forklarer politisk deltagelse. Som nævnt er der imidlertid en forventning om, at personer overestimerer deres politiske interesse, fordi det er det ud fra en social norm er det mest rigtige at være meget interesseret i politik. Dette er ikke noget, vi haft mulighed for at kontrollere for, men det kan betyde, at respondenterne i begge undersøgelser generelt vurderer deres politiske interesse højt. Side 74 af 188

75 Politisk viden Det er ifølge Elklit et al. (2005) vanskeligt at formulere spørgsmål, der præcist måler den viden, der er relevant for politisk deltagelse, idet der er en risiko for at formulere spørgsmål, der ikke har betydning. Zaller måler politisk viden ved hjælp af tre faktorer, henholdsvis respondentens evne til at indplacere partier på en ideologisk skala, spørgsmål om hvorvidt respondenterne kender politikere samt intervieweres opfattelse af, hvor politisk vidende en respondent er efter et face-to-face- eller et telefoninterview. (Zaller, 1992: ). Da vi ikke har mulighed for selv at vurdere respondenternes vidensniveau, har vi valgt at tage udgangspunkt i Zallers to første måder at måle politisk viden på. I Medlemsundersøgelsen var der desværre ikke nogen spørgsmål, der testede respondenternes politiske viden. Derfor bliver respondenterne i stedet bedt om at placere partierne i Folketinget samt Kristendemokraterne på en venstre-højre-skala fra På denne måde kan vi undersøge Zallers første måde at måle politisk viden på i forhold til at kunne indplacere partier på en ideologisk skala. Respondenterne bliver således stillet følgende spørgsmål: I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere parti XX? Respondenternes politiske viden måles således på, hvor mange partier respondenterne placerer på samme måde som gennemsnittet. Således var det muligt at få maksimalt 9 point. I Facebook-undersøgelsen benytter vi samme spørgsmål om partiernes placering på en venstre-højre-skala. Derudover har vi inspireret af Zaller valgt at supplere målet med spørgsmål om institutioner og aktører i det danske, politiske system (Zaller, 1992: 338). Således stiller vi respondenterne fire multiple-choice-spørgsmål: Hvem er beskæftigelsesminister? Hvor mange medlemmer er der i Folketinget? Hvilke partier består regeringen af? Hvad har de fleste danske regeringer været? (Svarmuligheder: Mindretalsregeringer, Et-parti-regeringer, Flertalsregeringer eller Ved ikke ). Side 75 af 188

76 Spørgsmålene er inspireret af optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dog med den ændring, at vi spørger til navnet på en relativt kendt minister. Desuden har vi valgt at inkludere kategorien Ved ikke, og opfordrer respondenterne til at undlade at bruge Google eller andre søgemaskiner. Respondenterne fik således 1 point for hver partiplacering, hvor de ramte den samme som gennemsnittet, samt 1 point for hvert multiple-choice-spørgsmål, de havde rigtigt. Da vi i undersøgelsen ikke havde inkluderet Kristendemokraterne i spørgsmålet om partiernes placering, var det således muligt at få i alt 12 point. Vi overvejede at spørge ind til respondenternes opfattelse af partiernes placering på både fordelings- og værdipolitisk skala. Der var dog to grunde til, at vi ikke gjorde dette. For det første ønskede vi at spørge på samme måde som Medlemsundersøgelsen. For det andet ville det kræve, at vi i spørgeskemaet forklarede forskellen mellem fordelingsog værdipolitik, hvilket ville kræve en længere definition, som måske kunne få nogle respondenter til at springe fra undersøgelsen Opfattelse af politik: Rationalitetsopfattelse og efficacy I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi har konstrueret indeksene for rationalitetsopfattelse og efficacy. Det præsenteres detaljeret, hvordan indekset over rationalitetsopfattelser til analysen af Medlemsundersøgelsen er konstrueret, hvorimod det blot er de vigtigste metodiske overvejelser, der fremhæves i forbindelse med redegørelsen for de øvrige indeks. Rational Choice Som det fremgår af Tabel 2, har vi omformuleret spørgsmålene til rationalitetsopfattelse, så de gælder for politisk deltagelse på Facebook, fordi Medlemsundersøgelsen udelukkende henvender sig til partimedlemmer. Eksempelvis har vi omformuleret et af udsagnene i Medlemsundersøgelsen Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien til Min politiske aktivitet på Facebook tager tid væk fra min familie. Derudover har vi fokuseret på respondentens individuelle vurdering i formuleringen af spørgsmålene, da det netop er personens egne overvejelser om, hvorvidt det kan betale sig at deltage, der er Side 76 af 188

77 afgørende i den rationelle model (Elklit et al., 2005: 115). I Medlemsundersøgelsen bruges i høj grad passiv form, for eksempel Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti. Vi fokuserer mere på at spørge ind til respondentens egen oplevelse, for eksempel: Min politiske aktivitet på Facebook betyder, at jeg føler mig opdateret om politik. Selv om partimedlemmerne sandsynligvis også svarer på det, der passer bedst på deres egen holdning, har vi valgt at omformulere spørgsmålene, så der ikke er nogen tvivl om, at det er respondenternes individuelle vurdering, vi er interesserede i. I undersøgelsen er svarmulighederne på en Likert-skala fra 1-5, som i Medlemsundersøgelsen, og vi har inkluderet kategorien Ved ikke. I teoriafsnittet gennemgik vi to faktorer, der er relevante at spørge ind til i et mål for rationalitetsopfattelse. Det var således fordele ved deltagelse (B) og omkostninger ved deltagelse (C). I målet for rationalitetsopfattelse har vi således fokuseret på at få begge faktorer med. I Tabel 2 fremgår det, hvilket rationalitetsmål, den enkelte variabel hører ind under. Tabel 2: Spørgsmål om partimedlemmers og Facebook-brugeres rationalitetsopfattelse af politisk deltagelse Medlemsundersøgelsen Facebook-undersøgelsen Rationalitetsopfattelse 1. Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien 2. Det kan være trættende at gå til partimøde efter en dags arbejde 3. Mange mennesker finder partiarbejde kedeligt 4. Hvis partiets medlemmer er enige og står sammen, kan de virkelig ændre på forholdene i Danmark 5. De mest aktive er også dem, der har mest indflydelse på udformningen af partiets politik 6. Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti 1. Min politiske aktivitet på Facebook tager tid væk fra min familie 2. Min politiske aktivitet på Facebook forstyrrer mit arbejde 3. Det er trættende at diskutere politik på Facebook 4. Min politiske aktivitet på Facebook gør en forskel 5. Min politiske aktivitet på Facebook kan ændre konkrete politiske beslutninger 6. Min politiske aktivitet på Facebook betyder, at jeg føler mig opdateret om politik Note: (B) betegner spørgsmål formuleret som fordele og (C) betegner spørgsmål formuleret som omkostninger. Svarmuligheder: Helt enig, Enig, Hverken/eller, Uenig, Helt uenig og Ved ikke. C C C B B B Side 77 af 188

78 Da udsagnene reflekterer en underliggende opfattelse af fordele og ulemper ved at deltage i politik, er der tale om et refleksivt indeks (Andersen et al., 2012: 404). Således har vi en forventning om, at udsagnene samvarierer. Vi har vendt svarkategorierne, så værdien 1 svarer til store ulemper eller få fordele forbundet med politisk deltagelse og 5 svarer til store fordele eller få ulemper ved politisk deltagelse. Værdien Ved ikke er kodet som missing. Herefter har vi foretaget en faktoranalyse for at se, om der er nogle grupper af faktorer, der hænger mere sammen end andre. Vores forventning var, at der kun skulle være én faktor. Faktoranalysen viste, at der både i Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen er to faktorer med egenværdier over 1, og dermed opfylder Guttman-Kaiser-Kriteriet, om, at ingen komponent, der forklarer mindre varians end én variabel kan anses for at være en selvstændig faktor (Yeomans og Golder, 1982: ). I Tabel 3 vises en faktorrotation, vi har foretaget for at afdække, hvilke spørgsmål, der relaterer sig til de to faktorer. Det fremgår for Medlemsundersøgelsen, at spørgsmål 1-3, der er formuleret som ulemper loader med hinanden, mens spørgsmål 4-6 der er formuleret som fordele loader med hinanden, hvilket vil sige, at de enkelte items hver især har en forbindelse til tre spørgsmål. Vi har i Medlemsundersøgelsen således konstrueret to indeks for rationalitetsopfattelse. Det ene indeks måler respondenternes opfattelse af omkostninger ved politisk deltagelse, som vi kalder RComkostninger, der består af udsagnene 1, 2 og 3. Det andet indeks omhandler respondenternes opfattelse af fordele ved politisk deltagelse, som vi kalder RCfordele, der består af udsagnene 4, 5 og 6. Side 78 af 188

79 Tabel 3: Faktoranalyse for partimedlemmernes Rationalitetsopfattelse Medlemsundersøgelsen RComkostninger RCfordele Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien 0,648 Det kan være trættende at gå til partimøde efter en dags arbejde 0,798 Mange mennesker finder partiarbejde kedeligt 0,664 Hvis partiets medlemmer er enige og står sammen, kan de virkelig ændre på forholdene i Danmark De mest aktive er også dem, der har mest indflydelse på udformningen af partiets politik Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti 0,689 0,636 0,750 Note: Tabellen viser spørgsmålenes loadings på de viste faktorer. Loadings under 0,3 er ikke vist. Efter faktoranalysen har vi ved hjælp af sammenhængsmålet Pearsons R undersøgt de enkelte spørgsmåls indbyrdes statistiske sammenhæng. Vi kan benytte Pearsons R, fordi vi betragter variablene som intervalskalerede, altså antager vi, at der er lige stor afstand mellem de fem kategorier. Ifølge Andersen et al. er dette tilladt, når en ordinalskaleret variabel har mindst fem kategorier (Andersen et al., 2012: 343). I bilag 8 findes tabeller med sammenhængsmålet Pearsons R for de to forskellige indeks. Det ses, at Pearsons R i de to indeks er mellem 0,15 og 0,35 hvilket indikerer en svag positiv til stærk positiv sammenhæng (Andersen et al., 2012: 379). Den interne reliabilitet med Cronbachs Alpha opdelt på de to indeks er relativt lav i forhold til, at den acceptable værdi er på 0,70 (Andersen et al., 2012: 415). Målene var på henholdsvis 0,52 for RComkostninger og 0,45 for RCfordele. Det tyder på en lav intern reliabilitet, som desværre ikke kan blive forbedret ved at tage udsagn ud af indeksene. Vi må således være på vagt over for modellens forudsigelser. I forbindelse med konstruktionen af indeks for rationalitetsopfattelse til Facebookundersøgelsen viste faktoranalysen, at spørgsmål 1 og 2 loader på én faktor, mens spørgsmål 4, 5 og 6 loader på en anden faktor. Dog loader udsagnet Det er trættende at diskutere politik på Facebook på begge faktorer, men mest på faktoren for udsagn Side 79 af 188

80 formuleret som fordele 6. Vi har ligesom i Medlemsundersøgelsen konstrueret to indeks til Facebook-undersøgelsen, henholdsvis RComkostninger, der består af udsagnene 1 og 2 om arbejde- og familieliv, samt RCfordele, der består af de resterende udsagn 3, 4, 5 og 6. Selvom indekset RCfordele også indeholder et enkelt spørgsmål formuleret som en ulempe, har vi valgt at bibeholde de samme navne som rationalitetsindeksene i Medlemsundersøgelsen. Den interne reliabilitet målt ved hjælp af Cronbachs Alpha er på 0,598 for RComkostninger. Dermed skal vi lige som i Medlemsundersøgelsen være forsigtige med konklusionerne ud fra RComkostninger. Det er derudover problematisk, at indekset RComkostninger blot har to variable. Men i forbindelse med formuleringen af spørgeskemaet havde vi ikke en forventning om, at rationalitetsopfattelse ville opdeles i to forskellige indeks for henholdsvis omkostninger og fordele ved deltagelse. Idet vi har valgt at følge faktoranalysens udslag, betyder det, at vi har relativt få variable i alle indeks. Det lave antal items i begge rationalitetsindeks i analysen af såvel Medlems- som Facebook-undersøgelsen betyder, at vi som nævnt må konkludere med forbehold. Vi forventer imidlertid, at to, tre eller fire items fortsat må være bedre til at måle et begreb, end hvis vi blot havde undersøgt rationalitetsopfattelse ved hjælp af et enkelt udsagn. Indeks for politisk efficacy I både Medlems- og Facebook-undersøgelsen undersøges politisk efficacy ved at spørge, hvor enige respondenterne er i følgende udsagn på en skala fra 1-5: 1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener 2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet 3. Borgere som jeg har ikke indflydelse på Folketingets og regeringens beslutninger 4. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår 5. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, at det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål 6 Tabellen over faktorrotationen kan findes i bilag 8. Side 80 af 188

81 Politisk efficacy er som beskrevet i teoriafsnittet opdelt i henholdsvis ekstern og intern efficacy. Ekstern efficacy (spørgsmål 1-3) betegner respondentens tillid til politikerne i forhold til, om de mener, at de som borgere kan få indflydelse på beslutningerne. Derimod måler intern efficacy (spørgsmål 4-5) respondentens opfattelse af egen kompetence til at finde rundt i det politiske system. Vi har på samme måde som ved indekset for rationalitetsopfattelse foretaget en faktoranalyse. Faktoranalysen i både Facebook-undersøgelsen og i Medlemsundersøgelsen viste, at de udvalgte items til at måle efficacy loader på en måde, der bekræfter de teoretiske forventninger om en opdeling i intern og ekstern efficacy 7. Det skal dog fremhæves, at Cronbachs Alpha i Medlemsundersøgelsen er henholdsvis 0,431 for indekset for intern efficacy og 0,533 for indekset for ekstern efficacy. I Facebook-undersøgelsen er Cronbachs Alpha henholdsvis 0,70 for ekstern efficacy og 0,54 for intern efficacy. Vi må altså også her være på vagt over for konklusioner på baggrund af indeksene for efficacy med undtagelse af indekset for ekstern efficacy i Facebook-undersøgelsen. Derudover skal det tilføjes, at det i dette tilfælde desværre heller ikke er muligt for os at inkludere minimum 5 variable i hvert indeks, da vi grundet tilbagemeldinger fra pilottesten gjorde spørgeskemaet markant kortere og i den forbindelse måtte udelukke udsagn om efficacy. Opsummerende har vi i dette afsnit redegjort for dataindsamling, indekskonstruktion og øvrige metodiske overvejelser i forbindelse med første delanalyse; undersøgelsen af, hvad der bestemmer graden af danskernes politiske deltagelse på Facebook. I det kommende afsnit beskrives de metodiske overvejelser i forbindelse med anden delanalyse, den kvantitative indholdsanalyse Metodedesign: Indholdsanalyse af kommentarer For at vi kan svare på problemstillingen om, hvilken betydning Facebook-aktivismen har for den politiske deltagelse og debat i Danmark, er det også relevant at undersøge debattens indhold. Er den kvalificeret og nuanceret? Eller blot konfliktskabende og uden politisk indhold? Det analyseres på baggrund af en kvantitativ indholdsanalyse af Face- 7 Se bilag 7 for en nærmere gennemgang af faktoranalysen for efficacy. Side 81 af 188

82 book-aktivisternes kommentarer til politikeres statusopdateringer med udgangspunkt i de fem oplistede kriterier for god debat i teoriafsnittet 2.6. I dette afsnit redegøres der for vores metodiske overvejelser i forbindelse med udvælgelse af analyseenheder og variable, om kodebogen, herunder træning af interkodere, samt resultaterne af interkoderreliabilitetstesten. På samme måde som i metodedesignet for analysedel 2, har vi fokuseret på at gøre vores procedurer så tydelige som muligt for at sikre forskningskriteriet om gentagelighed. Det betyder blandt andet, at vi har vedlagt kodebog, de udvalgte kommentarer og politiske statusopdateringer samt syntaks som bilag til specialet Udvælgelse af analyseenheder Ifølge Neuendorf kan en analyseenhed både være en hel tekst eller del af en tekst (Neuendorf, 2002: 71). Med andre ord er det vores opgave at definere disse analyseenheder, der med Krippendorffs begreb kaldes unitizing (Krippendorff, 2004: 97 ff.). Vi har valgt, at vores analyseenheder i den kvantitative indholdsanalyse er Facebookaktivisternes kommentarer til partiledernes politiske Facebookopdateringer i marts Vi kunne også have valgt at opdele nogle af de længste kommentarer i flere analyseenheder. Men da de fleste kommentarer var ret korte, betragter vi hver enkelt kommentar som én analyseenhed, fordi alle enheder dermed indeholder nok til at vise noget om politisk debat, der er det fænomen, vi undersøger (Neuendorf, 2002: 73). For overordnet at kunne vurdere kvaliteten af Facebook-brugeres politiske deltagelse, er det vigtigt, at vi udvælger stikprøven tilfældigt. Vi har derfor foretaget en systematiseret, randomiseret udvælgelse (Neuendorf, 2002: 84). I perioden fra 1. marts til 31. marts har vi systematisk indsamlet statusopdateringer fra alle partiledere. Årsagen til at vi valgte marts måned er, at der i løbet af denne måned kom flere store politiske udspil, blandt andet Vækstplan DK, Togfond DK og kontanthjælpsreformen (Finansministeriet 2013). Samtidig var lærerne lockoutet og bandekonflikten var eskalerende og dermed højt på den politiske dagsorden. Politikernes indlæg bar således præg af blandede politiske emner, hvilket giver potentiale for, at mange forskellige borgere kunne engageres i debatten. Side 82 af 188

83 Vi har søgt at imødekomme forskningskriteriet om ekstern validitet, idet vi har udvalgt kommentarerne tilfældigt fra den måned, der havde mange politiske emner på dagsordenen. Samtidig har vi delt linket til spørgeskemaet rigtig mange gange, hvilket sikrer, at et stort antal Facebook-brugere har set det. I alt har vi delt vores link til spørgeskemaet 355 gange, altså gennemsnitligt 44 gange for hvert parti. En samlet oversigt over fordelingen af link til spørgeskema findes i bilag 6. Ulempen ved at udvælge kommentarer fra blot én måned er, at debatten kan være anderledes i netop denne måned end alle andre. Men med den sammensatte dagsorden mener vi dog, at der er tilpas mangfoldighed i indholdet til at kunne generalisere til debatten generelt på toppolitikernes Facebooksider. Da Enhedslisten ikke har en partileder, har vi udvalgt kommentarer til politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsens opdateringer. Partileder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, havde ingen statusopdateringer i marts I stedet har vi udvalgt kommentarer til Joachim B. Olsens politiske statusopdateringer, da han efter Anderes Samuelsen er det Folketingsmedlem fra Liberal Alliance med flest fans på Facebook. Vi udvalgte herefter alle statusopdateringer med politisk indhold. Årsagen til at vi kun kodede kommentarer til politiske statusopdateringer er, at vi ønsker at undersøge, hvilken betydning den politiske deltagelse på Facebook har for den politiske debat. Hvis ikke Facebook-aktivisterne diskuterer politik i forbindelse med politiske statusopdateringer, kan man heller ikke forvente, at de diskuterer politik på politikernes apolitiske statusopdateringer, som eksempelvis kan handle om politikernes familie, en løbetur eller lignende. De otte udvalgte politikere har i marts sammenlagt skrevet 77 politiske statusopdateringer. Statusopdateringerne har fået kommentarer, svingende fra seks kommentarer ved den statusopdatering med færrest kommentarer til 1659 kommentarer ved den mest kommenterede statusopdatering. Gennemsnitligt fik de politiske statusopdateringer således 197 kommentarer. Tabel 4 viser, hvordan opdateringerne og antallet af kommentarer fordeler sig blandt politikerne. Det ses, at partiledernes fra regeringen og regeringens støtteparti har fået mere end 2000 flere kommentarer end opdateringer fra politikere fra oppositionspartierne. Side 83 af 188

84 Tabel 4: Politikernes opdateringer i marts 2013 Politiker Antal opdateringer med politisk indhold Antal kommentarer i alt Gennemsnitligt antal kommentarer (afrundet) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Annette Vilhelmsen (SF) Helle Thorning-Schmidt (S) Margrethe Vestager (R) Joachim B. Olsen (LA) Lars Løkke Rasmussen (V) Lars Barfoed (K) Kristian Thulesen Dahl (DF) I ALT Vi har udvalgt de tre mest kommenterede statusopdateringer for alle politikerne og kodet 25 kommentarer fra hver statusopdatering. Det vil sige, at har kodet 75 kommentarer fra hver politiker, hvormed datasættet i alt består af 600 kommentarer. Dog havde Lars Barfoed kun 20 kommentarer til hans tredje mest kommenterede opdatering, hvilket betød, at vi kodede fem ekstra kommentarer fra de øvrige af hans opdateringer. Ifølge Neuendorf eksisterer der ikke et universelt accepteret sæt af kriterier for at vælge stikprøvens størrelse i en kvantitativ indholdsanalyse (Neuendorf, 2002: 88). Vi har valgt at kode 600 kommentarer, der svarer til ca. 4 procent af alle kommentarer i marts For at finde ud af, hvor mange analyseenheder vi skulle kode, er vi blevet inspireret af litteraturen om andre indholdsanalyser af politisk debat på Facebook, hvor det mest almindelige er at analysere mellem analyseenheder (Conroy et al., 2012: 1543; Fernandes et al. 2010, 661). Vi overvejede, hvorvidt vi skulle kode en lige andel kommentarer fra hvert parti, eller vælge flere kommentarer fra de største partier eller de partier, hvor der var mest debat. Men da vi er interesserede i at kunne inferere til den generelle debat på tværs af partiskel, valgte vi imidlertid at kode lige mange opdateringer fra hvert parti. Ved hjælp af hjemmesiden Random.org har vi udtrukket et tilfældigt tal for, hvilket nummer af kommentarerne vi startede med at udvælge (Random.org, 2013). Det samle- Side 84 af 188

85 de antal kommentarer til en statusopdatering har vi divideret med 25 for at udregne med hvilken rytme vi skulle udvælge kommentarerne. Ulempen ved denne metode er ifølge Neuendorf, at man risikerer at ramme den samme rytme, der kan føre til systematiske fejl, for eksempel hvis man analyserer aviser, og dermed rammer ind i den samme ugedag (Neuendorf, 2002: 85). Dette mener vi dog ikke er et problem i indholdsanalysen, idet der ikke er nogen systematik i rækkefølgen på kommentarerne på Facebook. Til gengæld undgår vi med vores metode en overvægt af kommentarer fra starten af en politisk debat, og sikrer i stedet kommentarer fra hele debatten. Valget om at analysere kommentarer uafhængigt af hinanden har både fordele og ulemper. Fordelen er, at vi analyserer kommentarer fra hele tråden, og dermed bedre kan inferere til debatten på Facebook generelt. Ulempen er derimod, at kommentarerne bliver taget ud af deres sammenhæng, og dermed kan det i nogle tilfælde være svært at vurdere, om en kommentar eksempelvis svarer på en anden kommentar, som ikke er en del af vores analyseenheder eller om kommentaren har politisk indhold. I analysen vil vi komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser det kan have for de enkelte variable Kodebogen I indholdsanalysen har vi søgt at imødekomme forskningskriteriet om høj reliabilitet ved at lave en udførlig kodebog (vedlagt som bilag 10) med mange eksempler, der beskriver, hvordan vi koder variablene. Vi har lagt vægt på, at kodebogen skal være letforståelig for alle kodere, da det er afgørende for reliabiliteten, at koderne koder materialet ens (Andersen et al., 2012: 297). Formålet med at have en kodebog er altså at eliminere individuelle forskelle mellem kodere (Neuendorf, 2002: 132). I kodebogen har vi forklaret variablene og undervejs har vi skrevet eksempler for at undgå de faldgruber, der kan være i forbindelse med kodningen. For det første kan koderen misfortolke variablene, hvis koderen ikke har læst kodebogen ordentligt. Derudover kan koderen være uopmærksom, træt eller ved en fejl komme til at skrive et forkert tal. Fejlene kan enten være tilfældige eller systematiske. Hvis de er systematiske, er det Side 85 af 188

86 bias og en trussel mod nøjagtigheden. Bias kan opstå, hvis en koder misforstår noget fra kodebogen (Neuendorf, 2002: 112). Vi forsøgte at sikre os mod bias på flere måder, idet et mål ikke er værdifuldt, hvis ikke det kan gentages af andre forskere (Neuendorf, 2002: 112). Derfor har vi først testet kodebogen ved at kode kommentarer til nogle af politikernes nye statusopdateringer. Gennem hele kodningen benyttede vi det, Krippendorff kalder for split halfteknikken, idet vi delte alle udvalgte analyseenheder mellem os og kodede enhederne hver for sig. Her kunne vi løbende sammenligne vores kodninger, og på den måde kunne vi ændre i kodebogen, indtil vi var sikre på, at vi forstod variablene på samme måde, og at der var overensstemmelse i forhold til, hvordan vi kodede (Krippendorff, 2004: 216). Herefter har vi foretaget en pilot-kodning, hvor to pilotkodere har kodet i alt 24 kommentarer for at se, hvor der var uenighed mellem os og koderne. Derudfra vurderede vi, at nogle variable og formuleringer kunne ændres i kodebogen. For eksempel har vi efter pilot-kodningen inkluderet flere og mere tydelige eksempler. Vi reviderede således kodebogen indtil både vi og pilotkoderne var trygge ved kodeskemaet. Neuendorf påpeger, at det er vigtigt, at kodebogen fastlægges inden kodning, og at man ikke går induktivt til værks, når man koder. Derfor foretog vi selve kodningen individuelt, uden at vi har ændret på kodebogen (Neuendorf, 2002: 133). Det var således også først i forbindelse med den endelige kodning, at vi brugte analyseenhederne fra marts måned. Vi har også lagt stor vægt på, at kodebogen er entydig, hvilket blandt andet vil sige, at variablenes enheder skal være udtømmende og gensidigt udelukkende. Det betyder eksempelvis, at vi har inkluderet kategorien Kan ikke placeres i en kategori ved flere af variablene. Da der således kun bør være én mulig kode til hver variabel, anbefaler Neuendorf derfor at bryde kategorierne ned til flere separate kategorier, hvis der er flere forskellige koder, der passer på en variabel (Neuendorf, 2002: 119). Eksempelvis skelnede vi indledningsvist mellem, om Facebook-brugeren rettede sin kritik/ros mod politikeren, der skrev opdateringen, en anden politiker eller alle politikere. I pilotkodningen viste det sig, at det var vanskeligt at kode efter, fordi mange kommentarer var rettet mod flere politikere. Derfor valgte vi at omskrive svarkategorien til blot at hedde en eller flere politikere. Side 86 af 188

87 Der er en faldgrube i forhold til kodning fra internettet, idet man skal være opmærksom på forskelle på maskiner og browsere - hvad én koder ser, er ikke nødvendigvis det samme, som andre kodere ser (Neuendorf, 2002: 137). Samtidig kan kommentarer risikere at blive slettet på Facebook, og derfor har vi valgt at tage et skærmklip af alle de Facebook-kommentarer, som vi koder, hvilket er vedlagt som bilag 11. Efter kodningen testede vi for interkoderreliabilitet, der er ensartethed af kodningen af identisk materiale for forskellige kodere (Andersen et al., 2012: 297). Hvis interkoderreliabiliteten er lav, tyder det på, at kodningen er tvetydig og præget af subjektivitet. Det er derfor afgørende at foretage interkoderreliabilitetstests for variablene for at sikre et høj reliabilitet og høj målingsvaliditet Interkoderreliabilitetstest I det følgende beskrives resultaterne af interkoderreliabilitetstest, der sikrer, at vi kan stole på målingerne. I interkodningen fulgte vi Neuendorfs anbefalinger om blind coding, og fortalte derfor ikke interkoderne om forskningsspørgsmål og hypoteser inden kodningen. (Neuendorf, 2002: 133). På den måde kunne vi teste, at interkoderne kom frem til de samme konklusioner som os, uden at have en forudindtaget hypotese eller kende forskningsspørgsmålene. I litteraturen om kvantitative indholdsanalyser skelnes ofte mellem overfladisk indhold og latent indhold. Mens det overfladiske indhold i vores tilfælde eksempelvis er navn på politiker og tidspunkt for opdateringen, er det latente indhold i højere grad baseret på koderens subjektive fortolkninger (Lombard et al., 2002: 589). Derfor er interkoderreliabilitetstests særlig vigtig i latent indhold, hvorfor vi kun har valgt at foretage interkoder-reliabilitetstests for variablene For at teste interkoderreliabiliteten i vores datasæt, har vi fået tre interkodere til at kode i alt 64 analyseenheder, hvilket svarer til lidt over 10 procent af datasættet. De 64 analyseenheder er fordelt blandt de tre interkodere for at undgå, at de har for stor en arbejdsbyrde og på den måde ikke er tilstrækkeligt fokuserede. Vi har givet interkoderne god tid til at læse kodebogen, hvorefter vi har trænet dem i at kode med nogle eksempler, Side 87 af 188

88 der ikke var fra vores datasæt. Analyseenhederne til interkodningen er udvalgt tilfældigt, fordi det gør interkoderreliabilitetstesten mere valid, når alle analyseenheder har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. Vi har valgt at benytte Krippendorffs Alpha som reliabilitetsmål, fordi det kan bruges uanset antallet af kodere, måleniveau og stikprøvestørrelse (Hayes og Krippendorff, 2007: 77). Krippendorffs Alpha fortæller os, om der er enighed blandt uafhængige kodere. Da målet ikke findes i SPSS, har vi benyttet Krippendorffs og Hayes egen SPSSmakro til at beregne alpha-målet. (ibid.). Krippendorffs Alpha måles på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er fuldstændig enighed mellem koderne, og 0 er fuldstændig uenighed. Ifølge Krippendorff er et alpha-mål på minimum 0,800 acceptabelt, mens man kun må drage forsigtige konklusioner ud fra et alpha-mål på mellem 0,667 og 0,800 (Krippendorff, 2004: 241). I Tabel 5 nedenfor ses en tabel over de rapporterede alpha-værdier for variablene Tabel 5: Interkoderreliabilitetstests af variablene 6-15 VARIABEL ALPHA-NIVEAU 6: Politisk indhold 0,744 7: Samme emne som politiker 0,675 8: Modtager af budskabet 0,685 9: Ris eller ros? 0,686 10: Argumenter? 0,786 11: Manden eller bolden? 0,559 12: Skældsord eller trusler? 0,901 13: Kildehenvisning 1,000 14: Personlig erfaring 0,571 15: Omtale af Facebook-debatten 0,000 Note: Alpha-værdierne er beregnet med Krippendorffs og Hayes SPSS-makro (Hayes og Krippendorff, 2007: 82). Som det fremgår af Tabel 5, er variabel 12 og 13 de variable, hvor der er størst enighed blandt os og interkoderen. Det virker også sandsynligt, da det er forholdsvis enkelt at svare på, om der har været skældsord og/eller trusler i en kommentar, samt om der er Side 88 af 188

89 linket til noget. Derudover er der ikke nogen af målene, der er over Krippendorffs anbefalede 0,800. Både variabel 6 om politisk indhold og variabel 10 om argumenter er dog relativt høje, med alpha-værdier på henholdsvis 0,744 og 0,786. De er således næsten oppe på det anbefalede niveau. Variabel 7 (Om Facebook-brugeren forholder sig til samme emne), variabel 8 (Modtager af budskabet) og variabel 9 (Om kommentaren er ris eller ros) ligger alle på omkring 0,67-0,68. Vi kan altså kun konkludere på disse variable med forsigtighed. Variabel 11 (Om kommentaren går efter manden eller bolden) og variabel 14 (Om Facebook-brugeren inddrager en personlig erfaring) er under det anbefalede minimumsniveau på 0,667. Når vi sammenligner vores kodninger med interkodernes på de problematiske variable med værdier under minimumsniveauet på 0,667, viser det tydeligere, hvorfor der kan være uenighed. I variabel 11 om manden eller bolden skyldes uenigheden sandsynligvis, at det flere steder har været svært at vurdere, om Facebook-brugeren retter kommentaren mod en holdning eller mod en person. Et eksempel er denne kommentar af Benny 8 fra 19. marts: I eksemplet har vi svaret, at det retter sig mod personen, mens interkoderen har svaret, at kommentaren er rettet mod holdningen. Kommentaren er skrevet til en opdatering af Margrethe Vestager med budskabet om, at landets erhvervsledere vurderer, at Helle Thorning-Schmidt fører en mere ambitiøs økonomisk politik end den tidligere regering. På den ene side rammer kommentaren dermed holdningen om landets statsminister. På den anden side indikerer ordene tillid og troværdighed samt opfattelsen af et menne- 8 Vi har valgt at anonymisere Facebook-brugerne til de eksempler vi bruger i specialet. Det betyder, at brugernes efternavne og profilbilleder ikke fremgår af specialet. På trods af, at kommentarer på politikernes Facebook-sider er offentlige, synes vi ikke det er rimeligt, at de nævnte brugere i specialet kommer frem ved Google-søgninger og lignende. I bilag 11 kan alle kommentarer dog ses uden anonymisering. Side 89 af 188

90 ske, at kommentaren er personrettet. Et andet eksempel er en kommentar af Morten den 29. marts: I ovenstående eksempel har vi kodet det som en kommentar, der retter sig mod holdningen, mens vores interkoder har svaret, at kommentaren både retter sig mod både personen og holdningen. Dette kan måske skyldes, at Morten indikerer, at Facebook-brugeren Bent lever i en virkelighedsfjern verden. Usikkerheden i forhold til variablen Manden eller bolden tages der derfor højde for i den videre analyse. I forhold til det lave alphamål i variabel 14 om den personlige erfaring, kan det skyldes, at interkoderne har misforstået kodebogen. I kodebogen står der: Indeholder kommentaren en fortælling fra Facebook-brugerens eget liv eller en anden personlig erfaring, som Facebook-brugeren har gjort sig? Det kan eksempelvis være, hvis Facebook-brugeren beskriver en oplevelse eller deres livssituation. En personlig erfaring kan også være, hvis Facebook-brugeren udtaler sig på baggrund af sin profession som eksempelvis lærer, læge, håndværker eller lignende. Dette har flere af interkoderne sandsynligvis misforstået, da de flere gange har kodet det som en personlig fortælling, hvis blot der skrives jeg eller vi. Vi burde måske have tilføjet i kodebogen, at ordene jeg og vi ikke gør det til personlige fortællinger. Eksempelvis skriver John den 15. marts på Johanne Schmidt-Nielsens væg: I eksemplet har interkoderen kodet det som en personlig fortælling. Dette har vi ikke gjort, fordi John Breum ikke udtaler sig på vegne af en gruppe eller skriver, hvilken Side 90 af 188

91 personlig erfaring, der begrunder hans holdning. Et andet eksempel er Birgers kommentar fra den 7. marts: Her benytter Facebook-brugeren sig heller ikke af en personlig erfaring til at fortælle om sin holdning, men nævner blot, at han ikke tror på færre afgifter. På grund af alphamålene har vi endnu engang gennemgået hinandens kodninger, og kunne konstatere, at vi begge har kodet på samme måde. Desuden erfarede vi, at variablen om personlig erfaring for os var en af de letteste at kode, og vi mener derfor, at vi fortsat kan konkludere ud fra resultaterne af indholdsanalysen i variabel 14. I variabel 15 om Omtale af Facebook-debatten er alpha-værdien 0,0000, hvilket betyder fuldstændig uenighed. Dette skyldes dog, at interkoderen har kodet alle kommentarerne som nej til at der kommenteres på debatten, mens vi har kodet, at der i et enkelt eksempel bliver kommenteret på debatten. Interkoderens svar behandles derfor som en konstant i SPSS, hvilket fører til det lave alpha-mål, på trods af den store enighed. Vi oplevede dog ikke, at det var en svær variabel at kode efter, og vil derfor benytte svarene fra denne variabel. Interkodernes baggrunde er en cand.scient. i geografi, en studerende fra 2.g i gymnasiet samt en cand.scient.pol. Ifølge Neuendorf kan alle mennesker være interkodere: ( ) all people are potentially valid human coders. The coding scheme must be so objective and so reliable that, once they are trained, individuals from varied backgrounds and orientations will generally agree in its application (Neuendorf, 2002: 9). På trods af Neuendorfs argument om, at enhver kan være interkodere med den rette træning, viste en sammenligning, at interkoderen med en statskundskabsbaggrund havde et Krippendorffs Alpha på over 0,8 i seks ud af 10 variable. Derfor kunne vi formentlig have forbedret reliabilitetsmålet, hvis vi udelukkende havde brugt interkodere, der var cand.scient.pol. er eller statskundskabsstuderende. Side 91 af 188

92 Således viste interkoderreliabilitetstesten, at nogle af variablene var en smule problematiske. Efter at have undersøgt uenighederne mellem os og interkoderne nærmere, kan vi dog se, at det særligt er variablen Manden eller bolden, hvor der tolkes forskelligt. Dette er vi opmærksomme på i den videre analyse. Der var også en smule usikkerhed ved variablene 7, 8 og 9, men dette skyldes formentlig interkodernes baggrund, da alpha-målet var høj på disse variable for interkoderen med statskundskabsbaggrund. Derfor tages der ikke yderligere forbehold for disse variable Operationalisering af variable Vi har kodet analyseenhederne for navn på kommentarens forfatter samt tidspunktet for kommentaren for at kunne identificere de enkelte kommentarer. Derudover har vi kodet variablen for personens køn, til hvilken politiker kommentaren er skrevet samt til hvilken opdatering. De øvrige variable findes i Tabel 6 nedenfor. I tabellen fremgår også, hvilke variable, der måler de fem kriterier. En uddybning af de enkelte variable, herunder spørgsmålsformuleringer og eksempler, kan findes i kodebogen, der er vedlagt som bilag 10. Alle variable er på nominelt måleniveau. Side 92 af 188

93 Tabel 6: Indholdsanalysens variable opdelt efter de fem kriterier for god debat KRITERIER FOR GOD DEBAT KRITERIUM 1: POLITISK SUBSTANS VARIABEL Variabel 6: Politisk indhold Variabel 11: Manden eller bolden? Variabel 8: Modtager af budskabet KRITERIUM 2: DIALOG Variabel 7: Samme emne som politiker? Optælling for politiske statusopdateringer fra marts måned 2013 Variabel 10: Argumenter? KRITERIUM 3: ARGUMENTER Variabel 13: Kildehenvisning? Variabel 14: Personlig erfaring? Variabel 9: Ris eller ros? KRITERIUM 4: RESPEKT Variabel 12: Skældsord eller trusler? Præsentation af, hvilke retningslinjer politikerne har for debat på deres sider. KRITERIUM 5: FRI OG LIGE ADGANG Præsentation af, hvilke retningslinjer Facebook har for debat Rundspørge blandt politikere: Hvorfor og hvor ofte udelukker de brugere fra debatten? Variabel 15: Omtale af Facebook-debatten I det følgende vil det kort opridses, hvorfor vi har udvalgt disse variable ud fra de opstillede kriterier i teoriafsnittet om politisk debat. Politisk.substans Vi har målt kriteriet om politisk substans ved hjælp af to variable. For det første undersøger vi, om kommentaren har politisk indhold. I kodebogen og i teoriafsnit er kommentarer uden politisk indhold defineret ved udelukkende at omhandle eksempelvis politikeres personlige egenskaber eller andre Facebook-brugeres personlige forhold uden politisk substans. Eksempler på kommentarer med politisk indhold er kommentarer, hvor Facebook-brugeren erklærer sig enig med en politisk statusopdatering eller reagerer på opdateringen ved at dele sin egen holdning om et politisk emne. Kommentarer uden politisk indhold samt kommentarer om form, strategi, personlige egenskaber, Side 93 af 188

94 performance og taktik har vi ikke defineret som havende politisk indhold. Dernæst undersøger vi, om kommentaren går efter manden eller bolden, altså om kommentaren er rettet mod personen eller holdningen. Hvis kommentaren er rettet mod personlige egenskaber frem for holdningen indikerer dette også, at kommentaren ikke har politisk substans som beskrevet i teoriafsnittet. Dialog Kriteriet om dialog undersøges i analysen på tre måder. For det første undersøger vi, hvem modtager af kommentarens budskab er. Hvis kommentaren er henvendt til nogen, enten politikere, Facebook-brugere eller andre befolkningsgrupper uden for Facebook, tyder det på, at der er dialog. Hvis kommentaren ikke er henvendt til nogen, taler det omvendt imod, at der finder en dialog sted. I kodebogen har det også været muligt at svare Kan ikke placeres i kategori til kommentarer, hvor det ikke er tydeligt, hvem kommentaren er henvendt til, eller hvis den ikke er henvendt til nogen. For det andet måler vi på, om kommentaren skriver om samme emne som politikerens statusopdatering. Hvis Facebook-brugeren udelukkende skriver om et andet emne end politikeren kan det tyde på to ting. Enten har debatten om det emne politikeren, oprindeligt bragte på banen taget en anden drejning, eller også skriver Facebook-brugeren noget, der er helt uden for sammenhæng, og derfor hverken har en dialog med andre Facebook-brugere eller med politikeren. Det kan naturligvis være svært at vurdere, hvilken af de to ting kommentaren er udtryk for, men variablen kan give en indikator for, hvorvidt der finder en dialog sted. For det tredje har vi foretaget en optælling af, hvor ofte politikerne svarer Facebookaktivisterne. Som beskrevet i afsnit kræver E-participation både, at borgere henvender sig til politikere, men også at politikere inddrager borgerne. Hvorvidt politikerne svarer Facebook-aktivisterne er således en vigtig indikator for kriteriet om dialog. Argumenter I analysen har vi operationaliseret kriteriet om argumentation til en undersøgelse af, om Side 94 af 188

95 Facebook-kommentarerne indeholder argumenter. Som beskrevet i teoriafsnittet kaldes det omvendt lommetyveri, at undlade at argumentere for sine standpunkter og undlade at svare på modargumenter. Vi undersøger kriteriet om argumenter ved hjælp af fire variable. For det første undersøger vi, hvorvidt Facebook-brugerne i deres kommentarer gør brug af argumenter for at begrunde deres holdninger, stiller et spørgsmål eller om de blot konstaterer deres standpunkter. Da vi koder tilfældigt udvalgte kommentarer fra en hel tråd, er det imidlertid ikke muligt for os at undersøge, hvorvidt Facebook-aktivister lytter til argumenter, og lader sig overbevise af andre Facebook-aktivister eller politikere. Vi kan heller ikke undersøge, hvorvidt Facebook-aktivister undlader at svare på andres synspunkter. Dette skyldes to forhold. For det første analyserer vi tilfældigt udvalgte kommentarer fra hele debatten, hvilket betyder, at vi ikke kan se, om brugerne svarer på andre Facebook-brugeres indlæg. For det andet er Facebook, som beskrevet i teoriafsnittet, et dynamisk medie, hvilket vil sige, at brugere kan vente et minut, eller måske en dag med at svare på en anden brugers kommentar, hvorfor det ville være umuligt at kontrollere, om brugerne laver denne undvigemanøvre for at undlade at besvare spørgsmål. I kriteriet om argumenter undersøger vi for det andet, om Facebook-aktivisterne linker til andet materiale, for eksempel til artikler, blogindlæg, hjemmesider, for at begrunde deres holdning. For det tredje undersøger vi, om Facebook-aktivisterne gør brug af personlige erfaringer. Gennem kildehenvisninger og personlige fortællinger kan de enkelte Facebook-brugere få mulighed for at styrke argumenterne og gøre debatten mere kvalificeret. For det fjerde undersøger vi, om kommentarerne er kendetegnet ved at være mest ris eller ros. Hvorvidt en kommentar er rosende eller kritisk siger umiddelbart ikke noget i forhold til kriteriet om argumenter. Men når variablen om ris eller ros sammenholdes med brugen af argumenter, kan det sige noget om, hvorvidt kommentarerne er konstruktive eller ej. Hvis størstedelen af kommentarerne blot er ros uden argumenter, kan det tyde på, at debatten er kendetegnet ved at være for de tro partisoldater, støtter og fans, som allerede sympatiserer med politikerne. På den måde vil debatten således bare være rygklapperi, og ikke bidrage med så meget. Med andre ord vil den være kendeteg- Side 95 af 188

96 net ved at være mere bonding end bridging. Omvendt vil det være usagligt, hvis kommentaren indeholder kritik uden argumenter. Respekt Vi har operationaliseret kriteriet om gensidig respekt i en politisk debat til at indeholde en undersøgelse af, om Facebook-aktivisterne anvender skældsord eller trusler i deres Facebook-kommentarer. I kodebogen har vi defineret skældsord til at være en nedsættene betegnelse, der bruges som fornærmelse eller som udtryk for ringeagt, mens en trussel forstås som tilkendegivelse af, at man vil skade eller straffe nogen, hvis ikke der bliver gjort, som man forlanger (Den Danske Ordbog, 2013). Vi koder både for direkte og indirekte trusler. Fri.og.lige.adgang Endelig undersøger vi kriteriet om fri og lige adgang på fire forskellige måder. For det første og andet undersøger vi henholdsvis, hvilke begrænsninger politikerne og Facebooks retningslinjer sætter for diskussionen på Facebook. For det tredje har vi foretaget en rundspørge blandt partilederne om, hvornår og hvor ofte de i praksis udelukker brugere fra deres debatter, samt hvordan de implementerer retningslinjerne. For det fjerde undersøges det ud fra variabel 15, om Facebook-debatten bliver omtalt. Hvis det er tilfældet, kan det indikere, at Facebook-brugere udøver deres egen form for irettesættelse af andre brugere eller censur af debatten. Her skal det også bemærkes, at Facebook-brugerne har mulighed for at blokere og anmelde andre Facebook-brugere til Facebook, men dette kan vi dog ikke måle direkte. 3.3 Opsummering Opsummerende bærer vores valg af metode præg af, at vi har fokuseret på at kunne sammenligne så meget som muligt med tidligere forskning, blandt andet ved at operationalisere variablene efter inspiration fra andre forskere. Side 96 af 188

97 I foranalysen og første delanalyse inddrager vi Medlemsundersøgelsen som sammenligningsgrundlag for at bestemme, hvorvidt respondenterne i Facebook-undersøgelsen adskiller sig fra politics as usual. Medlemsundersøgelsen består af danske partimedlemmers svar på et spørgeskema, hvorimod Facebook-undersøgelsen er indsamlet ved hjælp af en online spørgeskemaundersøgelse, der er blevet linket til via danske politikeres Facebook-profiler. Formuleringen af spørgeskemaet er foretaget ud fra hensyn til sammenligningen med Medlemsundersøgelsen og for at opnå så høj gennemførselsprocent som muligt. Derfor er der foretaget flere pilottestninger af spørgeskemaet for at undgå, at det tog for lang tid og fik respondenterne til at hoppe fra. Både data fra Facebook- og Medlemsundersøgelsen bliver analyseret i SPSS, hvor der er foretaget forudsætningstest, som kun bliver rapporteret, hvis der er fundet forudsætningsbrud med betydning for analysens resultater. I første delanalyse anvendes indeks som mål for de afhængige variable og flere uafhængige variable. Dette sker af hensyn til at højne reliabiliten og målingsvaliditeten. I første delanalyse tages der forbehold for, at begge indeks for henholdsvis rationalitetsopfattelser og efficacy i Medlemsundersøgelsen og indekset for RCOmkostninger i Facebook-undersøgelsen havde et lavt Cronbach s alpha. I anden delanalyse foretages en kvantitativ indholdsanalyse af 600 tilfældigt udvalgte Facebook-kommentarer til de danske partilederes politiske statusopdateringer i marts Kommentarerne er kodet efter kodebogen og princippet om split half-teknikken, hvor specialets forfattere hver har kodet en halvdel af datasættet og løbende har kontrolleret, at der var overensstemmelse i kodningen. Derudover er der blevet testet for interkoderreliabilitet for at sikre, at de opstillede kriterier i kodebogen er forståelige. Vi er forsigtige med konklusionerne om de variable, hvor interkoderreliabilitetstesten ikke gav et tilstrækkeligt højt Krippendorff s alpha. Det var især variablen om, hvorvidt kommentaren er rettet mod personen eller holdningen, hvor der viste sig at være lav grad af enighed. I det følgende kapitel vil vi i en deskriptiv analyse (foranalysen) vise, hvem der er henholdsvis Facebook-aktivister og partimedlemmer i forhold til befolkningen. Side 97 af 188

98 4. Foranalyse: Hvem er partimedlemmer og Facebook-aktivister? I denne foranalyse afdækkes det, hvem respondenterne i Medlemsundersøgelsen og Facebook-undersøgelsen er og det vurderes, om der er en demokratisk kløft mellem de engagerede (partimedlemmer og Facebook-aktivister) i forhold til resten af befolkningen. Dermed vil vi efter foranalysen kunne svare på forskningsspørgsmål 2 om, hvad der kendetegner henholdsvis partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til befolkningens sammensætning Som beskrevet i operationaliseringsafsnittet er respondenterne i begge undersøgelser politisk aktive. Partimedlemmerne er aktive, fordi de har taget et valg om at være medlem af et parti, og Facebook-aktivisterne er aktive, fordi de har været inde og læse debatter på politikernes side på Facebook og dermed har fundet linket til vores spørgeskema. Desuden er tre ud af fire respondenter fan af en eller flere politikere, hvilket også indikerer, at de fleste i Facebook-undersøgelsen i en vis grad er politisk aktive på Facebook. Vi har foretaget en sammenligning ud fra respondenternes køn og alder samt de socioøkonomiske faktorer, uddannelse og indkomst. På den måde kan vi se, hvorvidt Facebook mobiliserer de samme som er engageret i partier, eller om nye grupper bliver repræsenteret. Vi sammenligner med befolkningen for at se, om Facebook-aktivisterne i højere grad end partimedlemmerne ligner befolkningen, hvilket kan give støtte til den cyber-optimistiske retning om at Facebook revitaliserer den politiske deltagelse og engagerer andre grupper i politik end dem der er engagerede gennem partipolitik. Vi undersøgte først, hvor mange Facebook-aktivister, der også er medlem af et parti, idet det naturligvis ville være meningsløst at undersøge, hvem Facebook-aktivisterne er ud fra socioøkonomiske karakteristika, hvis det er helt de samme, som er medlemmer af partier. Undersøgelsen viser, at 28 procent er medlem af partier. Facebook får altså også engageret andre, end dem der er engageret gennem partimedlemsskab. Side 98 af 188

99 4.1. Køn I Tabel 7 ses fordelingen af køn i de tre grupper. Der er, som litteraturen forudsiger i teoriafsnit 2.5.1, en skæv fordeling blandt de politisk aktive i partier i forhold til befolkningen, hvor der er 50 procent af hvert køn. Blandt partimedlemmerne er der således 65 procent mænd og kun 35 procent kvinder. Tabel 7: Kønsfordeling af Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkning (pct.) Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen Mænd Kvinder I alt Note: Tal for befolkningen er opgjort per 1. kvartal 2013 (Danmarks Statistik, 2013a). I Facebook-undersøgelsen er respondenterne dog næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Derfor kan dette give støtte til den cyber-optimistiske retnings argumenter, idet det umiddelbart virker til at mediet Facebook i højere grad får begge køn engageret end partierne. Dermed er det ikke politics as usual, fordi der blandt Facebookaktivisterne ikke er en markant overvægt at mænd, som hos partimedlemmerne Alder Tabel 8 viser aldersfordelingen blandt respondenter i Facebook-undersøgelsen, Medlemsundersøgelsen og blandt befolkningen. Vi har valgt at undersøge respondenter med 13 år som den laveste aldersgruppe, da det er minimumsalderen for at have en Facebook-profil (Facebook, 2013a). Side 99 af 188

100 Tabel 8: Aldersfordeling af Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkning (pct.) Aldersfordeling Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen år år år år år år Over 70 år I alt Note: Tal for befolkningen er opgjort per 1. kvartal 2013 (Danmarks Statistik 2013a). Tallene viser, at især den ældre generation er udfordret i forhold til at kunne benytte den nye informations- og kommunikationsteknologi. Således ses det, at blot 15 procent af Facebook-aktivisterne er over 60 år, mens det samme er tilfældet for 39 procent af partimedlemmerne og 28 procent af befolkningen. Til gengæld får Facebook engageret en stor gruppe af unge, idet en dobbelt så stor andel af Facebook-aktivisterne er mellem år sammenlignet med partimedlemmer. Den teoretiske forventning om, at det er den etablerede aldersgruppe, de årige, der har mest overskud til politisk deltagelse, kan også tyde på at have hold ud fra disse tal. Tabellen viser, at 62 procent af Facebook-aktivisterne er i aldersgruppen mellem 31 og 60 år gamle, mens dette tal for partimedlemmerne er 52 procent. I befolkningen udgør den etablerede aldersgruppe kun 47 procent. Således tyder det på, at der er en overvægt af respondenter i den etablerede aldersgruppe blandt Facebook-aktivisterne sammenlignet med både partimedlemmer og befolkningen. Hvorvidt alder med statistisk signifikans også forklarer graden af den politiske deltagelse undersøges nærmere i kapitel 5. Tallene stemmer også overens med flere andre undersøgelser på området, der jævnfør teoriafsnittet viser, at de unge bruger internettet mest, og også er bedst til at finde information på internettet. Umiddelbart kan den bedre repræsentation af unge således give støtte til cyberoptimisterne om, at online deltagelse betyder, at flere engageres i politik end normalt. Side 100 af 188

101 Omvendt kan tallene også indikere, at der er en digital kløft, hvor de ældre over 60 år sakker bagud af dansen og ikke i så høj grad får gavn af de digitale mediers potentiale Uddannelse Vi undersøger nu respondenternes fordeling ud fra de socioøkonomiske faktorer, uddannelse og indkomst. Tabel 9 viser Facebook-aktivisternes, partimedlemmernes og befolkningens (25-69 år) højest opnåede uddannelse. Tabel 9: Uddannelsesniveau for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkningen (pct.) Højeste uddannelsesniveau Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen år Folkeskole Gymnasiel uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse og bachelorer Lang videregående uddannelse I alt Note: I Facebook-undersøgelsen har studerende angivet, hvilken uddannelse de er i gang med. Tal for befolkningen er opgjort per 1. januar 2012 (Danmarks Statistik 2013b). Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til 100 procent for Facebook-aktivister. Tabellen viser en tydelig skævhed, idet partimedlemmerne og Facebook-aktivisterne generelt er højere uddannet end resten af befolkningen. Blandt partimedlemmerne har 27 procent en lang videregående uddannelse, mens det samme er tilfældet for 21 procent af Facebook-aktivisterne. Til sammenligning udgør personer med lang videregående uddannelse blot 9 procent af befolkningen. De højtuddannede udgør altså mere end dobbelt så stor andel af Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne set i forhold til befolkningen. Dertil kommer, at 33 procent af partimedlemmerne og 41 procent af Facebook-aktivisterne har en mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor. Det- Side 101 af 188

102 te er også omtrent en dobbelt så stor andel som i befolkningen, hvor kun 18 procent har en mellemlang videregående uddannelse eller bachelor. Partimedlemmer og Facebookaktivister ligner således hinanden i forhold til uddannelsesniveau og er kendetegnet ved, at mere end 60 procent for begge grupper har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Erhvervsuddannede og dem med udelukkende folkeskoleuddannelse er underrepræsenterede blandt Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne. Kun henholdsvis 19 procent og 22 procent af Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne har en erhvervsuddannelse, imens dette er gældende for næsten dobbelt så mange i befolkningen (39 %). Også andelen af danskere med folkeskole som højest gennemførte uddannelse er væsentlig højere i befolkningen sammenlignet med både Facebookaktivister og partimedlemmer. Dette er endda på trods af, at vi i Facebookundersøgelsen og Medlemsundersøgelsen ikke har ekskluderet respondenter, der er yngre end 25 år, hvilket ellers kan tænkes at trække andelen af respondenter med udelukkende folkeskole eller gymnasieuddannelse op i Medlems og Facebookundersøgelsen. Som nævnt i afsnit om operationalisering af variable har vi i Facebookundersøgelsen valgt at placere respondenter, der er studerende i kategori med den uddannelse, de er i gang med. Dette er der både fordele og ulemper ved. Fordelen er, at vi får et mere reelt billede af respondenternes uddannelsesniveau for de respondenter, der næsten er færdige med en uddannelse. Ulempen er imidlertid, at vi kan komme til at overestimere respondenternes uddannelsesniveau, og at respondenter i undersøgelsen får en højere uddannelse, end de reelt har, blot fordi de har påbegyndt uddannelsen. Vi undersøgte imidlertid, hvilken forskel det ville gøre at udelade respondenter, der er studerende fra analysen. Dette medførte ikke nogen væsentlige ændringer, idet det fortsat gælder, at de fleste Facebook-aktivister enten har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Vi må således konstatere, at både Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne er mere veluddannede sammenlignet med resten af befolkningen. Dette indikerer således, at der er en demokratisk kløft mellem de højtuddannede og dem uden videregående uddannelse. Side 102 af 188

103 4.4. Indkomst For at vurdere om der er også er indikationer på en demokratisk kløft i forhold til indkomstniveau, har vi beregnet Facebook-aktivisternes og partimedlemmernes personindkomst. I spørgeskemaet i både Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen spørges der ind til husstandsindkomst. For at finde den personlige indkomst har vi derfor først omkodet kategorierne til det midterste i kategorien, eksempelvis blev kategorien kr. til værdien ,50 kr. I Medlemsundersøgelsen har vi for de personer, der angav at være gift eller samlevende divideret værdien med to, hvor vi i Facebook-undersøgelsen har divideret husstandsindkomsten med tallet for, hvor mange voksne personer der er i husstanden. Figur 7 viser indkomstfordelingen for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkningen over 15 år. Figur 7: Indkomstniveau for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkningen 100% 80% 60% 40% 20% 0% Facebookaktivister Partimedlemmer Befolkningen Under kr kr kr kr kr. Over kr. Note: Facebook-aktivisters, partimedlemmers og befolkningens personlige indkomstniveau som procent. Tal for befolkningen er opgjort per 1. januar 2011 (Danmarks Statistik, 2013b). Side 103 af 188

104 Det ses tydeligt, at der er flere personer med lav indkomst i befolkningen end blandt partimedlemmer og Facebook-aktivister. Således udgør personer med indkomst under kr. 53 procent af befolkningen, mens den samme gruppe kun udgør 26 procent af partimedlemmerne og 36 procent af Facebook-aktivisterne. Således tjener Facebookaktivisterne og partimedlemmerne generelt mere end resten af Danmarks befolkning, hvilket stemmer overens med deres generelt højere uddannelsesniveau. Der er eksempelvis 26 procent af Facebook-aktivisterne og 31 procent af partimedlemmerne, der tjener mere end kr. årligt. Det er mere end fire gange så mange som i befolkningen, hvor det samme kun er tilfældet for seks procent. Som beskrevet i metodeafsnittet, fremhæver Kevin B. Wright, at en af ulemperne ved online surveys er, at man ikke kan være sikker på, at respondenterne svarer korrekt på demografiske oplysninger som uddannelse og indkomst, hvilket forringer den eksterne validitet og muligheden for at generalisere (Wright, 2005). Derimod kan vi være sikre på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik er valide. Vi kan dog se ud fra foranalysen, at forskelle mellem befolkningens og Facebook-aktivisternes og partimedlemmernes socioøkonomiske baggrund er så stor, at det virker usandsynligt, at så mange respondenter skulle svare usandfærdigt. Nedenstående Figur 8 viser det typiske partimedlem og den typiske Facebook-aktivist, hvor alder og indkomst er beregnet som gennemsnit, mens uddannelse og køn er det mest hyppige. Side 104 af 188

105 Figur 8: Partimedlemmers og Facebook-aktivisters karakteristika 4.5. Opsummering Som svar på forskningsspørgsmål 2 om, hvad der kendetegner partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til befolkningens sammensætning peger de store socioøkonomiske forskelle mellem henholdsvis Facebook-aktivister og partimedlemmer i forhold til befolkningen i retning af, at den cyber-skeptiske tilgang har ret i, at det overordnet er personer med samme socioøkonomiske karakteristika, der deltager politisk online såvel som offline. Fordi det er højtuddannede og velhavende, der er overrepræsenteret blandt de politisk aktive, støtter det samtidig en pessimistisk tolkning om, at eliten i samfundet bliver styrket, og at der er en demokratisk kløft. I forhold til køn er Facebook-aktivister dog næsten ligeligt repræsenteret. Desuden er der en større andel unge blandt Facebook-aktivisterne i forhold til blandt partimedlemmerne, hvilket umiddelbart giver støtte til den cyber-optimistiske retning. Således er der både noget, der taler for den cyber-skeptiske retning om politics as usual, den pessimistiske retning om demokratisk kløft og andet, der taler for det cyber-optimistiske retning om, at Facebook får Side 105 af 188

106 engageret nogle nye grupper. Der er imidlertid mest støtte til den cyber-skeptiske retning, fordi partimedlemmerne og Facebook-aktivisterne minder så meget om hinanden. Vi har således i foranalysen fokuseret på den første bevægelse fra den gule til de midterste, grønne cirkel i Figur 9: Figur 9: Facebook-aktivisme og partiaktivisme I det følgende undersøger vi, hvad der inden for de to grupper bestemmer intensiteten af deltagelsen, altså bevægelsen fra den grønne til den blå cirkel jævnfør Figur 9. Side 106 af 188

107 5. Analyse: Hvad kan forklare graden af politisk deltagelse? Foranalysen besvarede forskningsspørgsmål 2 med resultatet, at partimedlemmer og Facebook-aktivister adskiller sig fra sammensætningen af befolkningen i forhold til socioøkonomiske faktorer. Således er der tegn på både pessimisternes demokratiske kløft mellem Facebook-aktivister og befolkningen og skeptikernes politics as usual, fordi partimedlemmer og Facebook-aktivister ligner hinanden ud fra socioøkonomiske faktorer. I følgende analyse undersøges hypotesen om politics as usual for at få svar på forskningsspørgsmål 3 om, hvorvidt de samme faktorer både kan forklare graden af partimedlemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online politiske deltagelse. I afsnit 2.5 opstillede vi en række teoretiske hypoteser for, hvad der bestemmer politisk deltagelse, som testes i det følgende. Først undersøges det i afsnit 5.1, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers politiske deltagelse, hvorefter vi reviderer hypoteserne efter resultaterne af den blokrekursive analyse. I afsnit 5.2 analyseres Facebook-undersøgelsen og det besvares endeligt, hvad der bestemmer graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook Medlemsundersøgelsen: Partimedlemmers politiske deltagelse I de to næste afsnit undersøges det, om de uafhængige variable har en effekt på graden af partimedlemmers politiske deltagelse ud fra bivariate analyser. Herefter foretager vi en blokrekursiv analyse, hvor de uafhængige variable inddrages i forhold til rækkefølgen i kausalkæden. Side 107 af 188

108 Baggrundsvariable: Køn og alder I dette afsnit undersøges det, hvorvidt partimedlemmernes køn og alder kan forklare intensiteten af deres politiske deltagelse. Hypotese 1 er, at køn har en betydning for politisk deltagelse, således at mænd deltager mere end kvinder. Analysen viser imidlertid, at der ikke er en statistisk signifikant sammenhæng mellem køn og politisk deltagelse. Det vil i den blokrekursive analyse undersøges, om dette også er tilfældet, når de øvrige variable inddrages. Hvis køn heller ikke er signifikant i den blokrekursive analyse, betyder det, at vi må revidere hypotese 1 til at vi i Facebook-undersøgelsen forventer, at køn ingen effekt har på graden af Facebook-deltagelse. Alder forventes jævnfør hypotese 2a at have en positiv effekt på politisk deltagelse, hvor den politiske deltagelse stiger med alderen. Dog forventer vi at se en kurvelineær sammenhæng, hvilket vi vender tilbage til senere. Analysen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem partimedlemmernes alder og deres politiske deltagelse. Imidlertid er retningen af sammenhængen overraskende, idet den politiske deltagelse generelt er aftagende med alderen. Hældningen er dog kun på -0,108, hvilket vil sige, at hver gang respondenten bliver et år ældre falder den politiske deltagelse med ca. 0,1 på en skala fra Det er med andre ord først når en respondents alder er 23 år højere, at det betyder, at respondenten eksempelvis går til en demonstration mindre i løbet af et år. Dette er således meget lidt, og vi kan ikke udelukke, at sammenhængen skyldes tilfældigheder. Desuden er den justerede r 2 blot på 0,007, hvormed alderen kun forklarer 0,7 procent af variationen i partimedlemmernes politiske deltagelse. Alder kan derfor tilsyneladende ikke siges at være en særlig stærk forklaringsfaktor. Som beskrevet i afsnit 2.5.1, kan det forventes, at korrelationen mellem politisk deltagelse og alder kan illustreres som en kurvelineær sammenhæng, hvor den politiske deltagelse topper i gruppen for de årige. Derfor har vi opdelt alderen i tre grupper (under 30 år, år og over 65 år) for at undersøge, om der kan være tale om en kurvelineær sammenhæng. Dette kan dog ikke bekræftes, da respondenter i gruppen under 30 år er signifikant mere politisk deltagende end begge de andre grupper. Således er den yngste gruppe 7,24 point mere aktive end de årige, og 8,90 point mere aktive end Side 108 af 188

109 respondenter over 60. Desuden er respondenter mellem år 1,66 point signifikant mere politisk aktive end respondenter over 65 år. Opsummerende viser analysen af baggrundsvariablene køn og alder, at vi foreløbig kan afkræfte hypotese 1 om, at køn har en betydning for politisk deltagelse. Også hypotese 2a kan indtil videre afkræftes, da alder har en overraskende negativ effekt på politisk deltagelse. Således matcher resultatet i stedet hypotese 2b, vi opstillede for Facebookdeltagelse om, at politisk deltagelse falder med alderen, fordi der er en digital kløft mellem de ældre og de yngre befolkningsgrupper. I den blokrekursive analyse undersøges det nærmere, om effekterne af køn og alder er den samme, når der inddrages øvrige variable for socioøkonomi, politisk kompetence og opfattelse af politisk deltagelse. I det næste afsnit undersøges det, hvorvidt hypotese 3 og hypotese 4 om henholdsvist indkomstens og uddannelsens sammenhæng med politisk deltagelse kan bekræftes ud fra bivariate analyser Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst Uddannelse og indkomst forventes at have en positiv effekt på intensiteten af politisk deltagelse således, at deltagelsen stiger i takt med uddannelses- og indkomstniveauet, jævnfør hypotese 3 og hypotese 4. Den bivariate analyse bekræfter hypotese 3 om, at der en signifikant sammenhæng mellem uddannelse og politisk deltagelse. Det er dog overraskende, at respondenter med gymnasial uddannelse er de signifikant mest politisk aktive. Helt konkret er de mellem 6,6 og 10,6 point mere politisk aktive end de andre grupper målt på en skala fra over politisk deltagelse jævnfør Tabel 10. Side 109 af 188

110 Tabel 10: Forskel i politisk deltagelse mellem respondenter med gymnasium som længste uddannelse og øvrige uddannelser Forskel i gennemsnit Gymnasium vs. folkeskole 8,96* Gymnasium vs. erhvervsuddannelse 10,08* Gymnasium vs. kort videregående uddannelse 10,56* Gymnasium vs. mellemlang videregående uddannelse / bachelor 6,57* Gymnasium vs. Lang videregående uddannelse 8,40* Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = Signifikans: * p 0,05. Det ses også, at respondenter med en mellemlang uddannelse er signifikant mere politisk deltagende end både respondenter med erhvervsuddannelse og dem med en kort videregående uddannelse, hvilket dog ikke fremgår af ovenstående Tabel 10. Således får respondenter med de mellemlange uddannelser mellem 3,51 og 3,99 point mere i indekset for politisk deltagelse end respondenter med henholdsvis en erhvervsuddannelse og en kort videregående uddannelse. I forhold til respondenter med de mellemlange uddannelser stemmer det umiddelbart godt overens med hypotese 3 om, at jo højere uddannelse man har, des mere politisk deltagende er man. Dog er det overraskende, at respondenterne med længst uddannelsesniveau ikke er dem, der deltager mest. Så selvom gymnasieelever deltager mere end folkeskoleelever, og respondenter med mellemlang uddannelse deltager mere end dem med kort videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, kan vi ikke bekræfte, at den politiske deltagelse generelt stiger med et højere uddannelsesniveau. Dermed kan vi for partimedlemmerne ikke konkludere, at der er en ensidig positiv sammenhæng mellem niveauet af uddannelse og den politiske deltagelse for partimedlemmerne. Derfor har vi i analysen af Facebook-aktivisterne en forventning om, at respondenter med gymnasial uddannelse også deltager mest online. Indtil videre kan vi således konkludere, at uddannelse har en signifikant effekt på niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse, men at det overraskende er gymnasieelever, der deltager mest og ikke de højtuddannede. En forklaring på dette resultat kan være, at denne kategori interagerer med variablen for alder, således at gymnasieelever deltager mest fordi de er yngst. Det vil blive undersøgt nærmere i den blokrekursive Side 110 af 188

111 analyse. I det følgende analyserer vi, hvilken påvirkning indkomstniveauet har på partimedlemmernes politiske deltagelse. Analysen viser, at der er en signifikant, men overraskende sammenhæng mellem husstandsindkomst og politisk deltagelse, idet dem med lavest indkomst er dem, der har den højeste politiske deltagelse. Dette går ligesom uddannelsesvariablen imod de teoretiske forventninger, fordi hypotese 4 er, at indkomst har en positiv effekt på deltagelsesniveauet. I nedenstående Tabel 11 præsenteres forskellene mellem den gennemsnitlige politiske deltagelse for gruppen med lav husstandsindkomst (under kr.) og de øvrige indkomstgruppers gennemsnit: Tabel 11: Forskel i gennemsnitlig politisk deltagelse mellem respondenter med lav husstandsindkomst og øvrige indkomstgrupper Indkomstgruppe Forskel i gennemsnit Lav indkomst ift. lavere middelindkomst 4,39* Lav indkomst ift. middelindkomst 3,64* Lav indkomst ift. højere middelindkomst 2,77 Lav indkomst ift. høj indkomst 6,50* Note: Lav indkomst: Under kr., Lavere middelindkomst: Mellem , Middelindkomst: Mellem kr., Højere middelindkomst: Mellem 1 mio kr., Høj indkomst: Over 1,4 mio. kr. Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = Signifikans: * p 0,05. Ud fra Tabel 11 ses det, at den største forskel i politisk deltagelse er mellem partimedlemmer med lavest og højest indkomst. Respondenter med en indkomst under kr. scorer gennemsnitligt 6,50 højere på indekset for politisk deltagelse end respondenter med en indkomst over 1,4 mio. kr. Selvom der er en signifikant forskel mellem lav indkomst og alle indkomster undtagen højere middelindkomst, er den signifikante forskel dog ikke ret meget på en skala for politisk deltagelse fra 0-100, og der er ikke tale om helt lige så store forskelle som dem vi så mellem gymnasial uddannelse og øvrige uddannelser. Opsummerende er resultatet af de bivariate analyser af hypotese 3 og hypotese 4 overraskende i forhold til de teoretiske forventninger, idet det viser sig, at respondenter med Side 111 af 188

112 gymnasial uddannelse og respondenter med lavest indkomst deltager mest. I den blokrekursive analyse vil det testes, om disse sammenhænge også er tilfældet, når der kontrolleres for de øvrige variable. I det følgende undersøges, hvilken effekt politisk kompetence har på graden af partimedlemmernes politiske deltagelse Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden I afsnit definerer vi politisk kompetence som niveauet af henholdsvis politisk interesse og politisk viden. Det vil i det følgende blive analyseret, om hypotese 5 og hypotese 6 om positiv sammenhæng mellem politisk kompetence og politisk deltagelse kan bekræftes ud fra bivariate analyser. I Medlemsundersøgelsen er gennemsnittet for partimedlemmernes politiske interesse 80,25 på en skala fra Cirka en femtedel af partimedlemmerne (21 %) placerer sig i kategorien 100, der indikerer den højest mulige politiske interesse. Dermed er den generelle politiske interesse blandt respondenterne i Medlemsundersøgelsen meget høj, hvilket ikke er så overraskende givet deres partimedlemsskab. Analysen af politisk interesse viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem partimedlemmernes politiske interesse og deres politiske deltagelse, således at den politiske deltagelse stiger med 0,435 hver gang den politiske interesse stiger med 1. Med andre ord betyder det, at en respondent, der har erklæret at have den højest muligt politiske interesse på 100, har 17,4 point højere politisk deltagelse end en respondent med en politisk interesse på 60. Derudover ses det, at det justerede r 2 er på 0,152, hvilket vil sige, at politisk interesse kan forklare 15,2 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse. Således viser analysen, at politisk interesse har stor betydning for graden af partimedlemmernes politiske deltagelse. Selvom politisk interesse som beskrevet i afsnit er målt ved at spørge til respondentens egen opfattelse, kan denne selvopfattelse i høj grad forklare politisk deltagelse. Forudsætningstesten afslører enkelte brud, idet der er en svag tendens til heteroskedacitet samt en smule højreskævhed i histogrammet over de standardiserede residualer. For- Side 112 af 188

113 udsætningsbruddet gør, at vi vælger en mere konservativ tolkning af p-værdien for sammenhængen mellem politisk interesse og politisk deltagelse på 0,001, men sammenhængen er fortsat signifikant. Således tyder det på, at vi ud fra denne bivariate analyse kan bekræfte hypotese 5 om en positiv sammenhæng mellem interesse og niveauet af den politiske deltagelse. Før vi kan konkludere på politisk kompetences sammenhæng med politisk deltagelse, undersøges den politiske viden blandt partimedlemmerne målt ud fra, hvorvidt respondenterne placerer partierne på samme måde som gennemsnittet på en højre-venstreskala. Gennemsnitligt har respondenterne i Medlemsundersøgelsen en politisk viden på 30,9 på en skala fra Analysen af politisk viden viser, at der er en signifikant og positiv sammenhæng mellem politisk viden og politisk deltagelse. Der er dog tale om en ret svag sammenhæng med en hældning på 0,032, hvilket vil sige, at for hver gang den politiske viden stiger med 1, vil den politiske deltagelse stige med 0,032 på en skala fra Helt konkret betyder det, at en respondent med den gennemsnitlige politiske viden (30,9) kun har 1 point mere politisk deltagelse end en respondent med 0 i politisk viden. Dette svarer således ikke engang til, at respondenten med gennemsnitlig viden eksempelvis inden for det seneste år har kontaktet en politiker for at fremme en sag. Den positive sammenhæng bekræfter hypotese 6 om, at politisk viden øger deltagelsen. Den justerede r 2 er således kun 0,001, hvilket vil sige, at den politiske viden kun forklarer 0,1 procent af variationen i partimedlemmernes politiske deltagelse. I forhold til politisk interesse bidrager politisk viden således næsten ikke med forklaringskraft til at forklare respondenternes politiske deltagelse. I forbindelse med den blokrekursive analyse undersøges det, om den politiske viden kan have en indirekte effekt eller interaktion gennem opfattelsen af fordele ved politisk deltagelse, som det forventes ud fra teorien i afsnit Opsummerende kan vi indtil videre bekræfte hypotese 5 og hypotese 6 om at politisk kompetence, målt på både niveauet af politisk interesse og politisk viden, har en positiv effekt på partimedlemmernes politiske deltagelse. Politisk interesse er ifølge denne bivariate analyse den variabel, der har størst forklaringskraft. I den blokrekursive analyse vil det undersøges nærmere, om hypoteserne også kan bekræftes, når der kontrolleres for baggrundsvariable og opfattelse af politisk deltagelse. Side 113 af 188

114 Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy I dette afsnit undersøges, om partimedlemmernes opfattelse af politisk deltagelse og deres vurdering af egen politiske kompetence har en effekt på den politiske deltagelse. Hypotese 7 og hypotese 8 er, at henholdsvis målene for rationalitetsopfattelse og målene for efficacy har en positiv indflydelse på den politiske deltagelse, således at deltagelsen er højest for respondenter, der ser mange fordele og få ulemper ved deltagelse, har høj tiltro til egne politiske evner og til politikernes lydhørhed. I den blokrekursive analyse undersøges det efterfølgende, om niveauet af rationalitetsopfattelse hænger sammen med efficacy som beskrevet i teoriafsnittet. Først undersøges hypotese 7 om, hvorvidt partimedlemmernes rationalitetsopfattelse påvirker den politiske deltagelse, hvorefter hypotese 8 om efficacy analyseres. I det følgende vil det undersøges, om der som forventet er en positiv sammenhæng mellem rationalitetsopfattelser og niveauet af politisk deltagelse. Som beskrevet måler indeksene RComkostninger og RCfordele respondenternes opfattelse af henholdsvis omkostninger og fordele ved deltagelse på en skala fra 0-100, hvor 100 betegner få omkostninger eller mange fordele. Partimedlemmernes gennemsnit på RComkostninger, det vil sige deres gennemsnitlige vurdering af omkostninger ved deltagelse, er på 36,1. Gennemsnittet for RCfordele om fordelene ved politisk deltagelse er 72,7. Det kan synes som en stor forskel, men det giver mening i forhold til teori om, at respondenter i højere grad erklærer sig enig end uenig, uanset udsagnets indhold (Andersen et al., 2012: 410). Analysen viser, at der som forventet er en signifikant og positiv sammenhæng mellem respondenternes rationalitetsopfattelse af politisk deltagelse og hvor meget de deltager politisk. Dette gælder både for RComkostninger og RCfordele. Det betyder, at jo færre ulemper, og jo flere fordele partimedlemmer ser ved politisk deltagelse, des mere deltager de. Side 114 af 188

115 Tabel 12: Bivariate analyser af sammenhængen mellem Rational Choice-opfattelser og politisk deltagelse Medlemsundersøgelsen Hældning Justeret r 2 RComkostninger 0,103*** 0,008 RCfordele 0,145*** 0,013 Note: Indeks for Rational Choice-opfattelser af politisk deltagelse er målt på skalaer fra (RComkostninger: 0 = mange omkostninger, 100 = få omkostninger, RCfordele: 0 = få fordele, 100 = mange fordele). Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = Signifikans: *** p 0,001. Det justerede r 2 er 0,008 for RComkostninger og 0,013 for RCfordele jævnfør Tabel 12. Således forklarer indeksene henholdsvis 0,8 procent og 1,3 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse. Hældningerne er på 0,103 for RComkostninger og 0,145 for RCfordele, og der er således tale om en positiv, om end en meget svag lineær sammenhæng mellem rationalitetsopfattelse og politisk deltagelse. Det vil altså sige, at for hver gang indeksene for Rational Choice stiger med 1, så stiger politisk deltagelse med omkring 0,1 for begge indeks. Når vi tester for lineraritet kan vi desuden se, at der for begge indeks kun er en stigning i politisk deltagelse, når respondenterne scorer 40 point eller mere i rationalitetsopfattelse. Det er således først, når respondenterne ser mange fordele eller få ulemper ved politisk deltagelse, at det reelt har en betydning for, hvorvidt det øger deres politiske deltagelse eller ej. Dette fremgår også af et mindre brud på forudsætningen om homoskedasticitet for indekset for RCfordele, hvor det ses, at variationen er større i den ene ende af fordelingen. Heteroskedasticiteten og forudsætningsbruddet på linearitet betyder, at vi vælger at tolke konservativt ud fra et signifikansniveau på 0,001. Modellen er dog fortsat signifikant, hvormed hypotese 7 indtil videre bekræftes. Her skal det også bemærkes, at Cronbachs alpha var under det anbefalede niveau for begge rationalitetsindeks i Medlemsundersøgelsen, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Som vi redegør for i teoriafsnittet, er intern efficacy et mål af partimedlemmernes oplevede egen evne til at forstå og finde rundt i det politiske system. Ekstern efficacy betegner derimod respondenternes opfattelse af, hvorvidt politikerne er lydhøre og om man som borgere kan få indflydelse. Vi forventer, jævnfør hypotese 8, at finde en positiv sammenhæng, så niveauet af politisk deltagelse stiger med niveaet af efficacy. Side 115 af 188

116 Partimedlemmernes gennemsnitlige interne efficacy er 69,5, imens deres gennemsnitlige eksterne efficacy er 52,7 på en skala fra Det vil altså sige, at partimedlemmer generelt har lidt mere tiltro til egen politiske kompetence end til politikernes lydhørhed. Analysen viser, at både intern og ekstern efficacy er signifikante faktorer til at bestemme niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse. I Tabel 13 ses det også, at intern efficacy påvirker politisk deltagelse mere end ekstern efficacy, da intern efficacy s forklaringskraft er to procent, hvorimod ekstern efficacy blot forklarer 0,2 procent af variationen på den afhængige variabel. Der er dog endnu engang tale om meget svage hældninger, der indikerer, at målene for efficacy ikke har en stor effekt på niveauet af politisk deltagelse. Tabel 13: Bivariate analyser af sammenhængen mellem efficacy og politisk deltagelse Medlemsundersøgelsen Hældning Justeret r 2 Intern efficacy 0,136*** 0,020 Ekstern efficacy 0,051*** 0,002 Note: Indeks for efficacy er målt på skalaer fra (0 = lav efficacy, 100 = høj efficacy). Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 6464 Signifikans: *** p 0,001. Dermed kan det indtil videre konkluderes, at hypotese 8 om efficacy s positive effekt på politisk deltagelse kan bekræftes. Dog skal det også her bemærkes, at begge indeks for efficacy i Medlemsundersøgelsen havde et Cronbachs alpha under det anbefalede niveau, hvormed konklusionerne også herudfra skal tages med et vist forbehold. Opsummerende kan hypotese 7 og hypotese 8 om positive sammenhæng mellem henholdsvis rationalitetsopfattelser og efficacy og niveauet af politisk deltagelse indtil videre bekræftes. Dog skal der tages forbehold for, at alle indeks for opfattelse af politisk deltagelse i Medlemsundersøgelsen havde et lavt Cronbachs alpha-mål. I den blokrekursive undersøges det nærmere, om de fire indeks effekter også er til stede, når der kontrolleres for de øvrige variable, herunder baggrunds- og socioøkonomiske variable samt politisk kompetence. Hermed har vi undersøgt de uafhængige variables bivariate effekter på niveauet af politisk deltagelse blandt partimedlemmerne. I det følgende analyserer vi nærmere, hvordan Side 116 af 188

117 en samlet model med inddragelse af alle variablene kan forklare partimedlemmernes politiske deltagelse for at bruge dette som grundlag til at opstille de endelige hypoteser for, hvad der bestemmer graden af politisk aktivitet på Facebook Den samlede model: Hvad kan forklare partimedlemmernes politiske deltagelse? I det dette afsnit inkluderer vi alle de uafhængige variable i en blokrekursiv analyse for at undersøge, hvordan graden af politisk deltagelse kan forklares, når der kontrolleres for variablenes indbyrdes effekter samtidig. Først præsenteres den blokrekursive model og dennes resultater, hvormed der konkluderes på, hvilke endelige hypoteser vi opstiller for Facebook-undersøgelsen. Dernæst vil vi kontrollere for interaktion i de tilfælde, hvor vi jævnfør teoriafsnittet i 2.5 kan forvente at finde interagerende sammenhæng. Sidst vil vi forsøge at forklare de resultater, der er overraskende med små supplerende analyser. Som beskrevet i teoriafsnittet, har den blokrekursive model den fordel, at den kan afdække spuriøse sammenhænge. For at kunne inkludere alle variable i analysen, har vi omkodet de kategoriske variable uddannelse og indkomst 9 til dummyvariable, så de kan behandles som intervalskalerede. Vi benytter variablene med de laveste værdier som referencekategorier, fordi de begge repræsenterer ydrekategorierne. Således er referencekategorierne uddannelsesniveauet folkeskole og gruppen med lav indkomst. I kategorien køn er referencekategorien mand. I den blokrekursive model inddrages variablene i den rækkefølge, som de kommer i kausalkæden. Det vil sige, at første blok består af baggrundsvariablene køn og alder, i anden blok tilføjes de socioøkonomiske faktorer uddannelse og indkomst, i blokken herefter tilføjes politisk kompetence bestemt ved politisk viden og politisk interesse og i sidste blok tilføjes variablene for opfattelse af politisk deltagelse bestemt ved intern og ekstern efficacy og rationalitetsopfattelse. Som nævnt i metode- og teorikapitlet kan 9 Indkomstvariablen er kategorisk, fordi der ikke er lige så afstand mellem kategorierne. Se operationaliseringen af indkomst i afsnit Side 117 af 188

118 kausalrækkefølgen på nogle punkter diskuteres, fordi der kan være risiko for endogenitet. Eksempelvis kan politisk deltagelse forventes at påvirke niveauet af politisk viden, således at der er feed-back loop mellem X og Y. Der er dog teoretisk grundlag for at antage, at vores uafhængige variable kommer før politisk deltagelse i kausalkæden. I Tabel 14 ses resultaterne af den blokrekursive analyse. Vi har foretaget regressionsanalyser af de bivariate sammenhænge for dummy-variablene i indkomst og uddannelse, som også fremgår af tabellen. I analysens foregående afsnit var det dog ikke de bivariate sammenhænge med dummyvariablene vi konkluderede på, men som nævnt variansanalyser af forskellene mellem gruppernes gennemsnitlige politiske deltagelse. Side 118 af 188

119 Tabel 14: Den blokrekursive model - Medlemsundersøgelsen Bivariate sammenhænge Model I *** Model II *** Model III *** Model IV Konstant 37,020*** 35,655*** 0,912-9,688*** Baggrundsvariable Køn (mand = 0, kvinde = 1) -0,290-0,686-1,192* 0,365 0,111 Alder -0,108-0,110*** -,064*** -0,048** -0,070*** Socioøkonomiske faktorer Folkeskole -1,256 b 0 a 0 a 0 a Gymnasium 8,608*** b 7,376*** 5,148*** 5,412*** Erhvervsuddannelse -2,909*** b -0,588-0,695-0,627 Kort videregående -3,041** b -1,179-1,532-1,235 *** Mellemlang videregående / bachelor 1,807** b 2,958* 1,346 1,784 Lang videregående -0,841 b 1,096-1,414-0,575 Lav indkomst 4,061*** b 0 a 0 a 0 a Lavere middelindkomst -1,699** b -3,059*** -2,454*** -2,377** Middelindkomst -0,380 b -2,712** -2,382** -2,259** Højere middelindkomst 0,665 b -2,022-1,939-1,652 Høj indkomst -3,223* b -5,610*** -5,570*** -5,324*** Politisk kompetence Politisk interesse 0,435*** 0,433*** 0,411*** Politisk viden 0,046** -0,011-0,016 Opfattelse af politik RC omkostninger 0,103*** 0,061*** RC fordele 0,145*** 0,133*** Intern efficacy 0,136*** 0,009 Ekstern efficacy 0,051*** 0,013 Justeret R 2 0,007 0,019 0,166 0,177 Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. a = referencekategori. b = bivariat sammenhæng mellem dummyvariabel og politisk deltagelse. Hvor intet andet er angivet er de uafhængige variable målt på skalaer fra n = Signifikans: * = p 0,05, ** = p 0,01, *** = p 0,001. Side 119 af 188

120 Revidering af hypoteser og gennemgang af modellernes forklaringskraft Det fremgår af Tabel 14, at de signifikante variable i den endelige Model IV, er alder, gymnasium, tre indkomstvariable, politisk interesse og begge mål for Rational Choice opfattelser. Først revideres hypotese 1 til, at der ikke forventes nogen signifikant sammenhæng mellem køn og Facebook-aktivisme. Dernæst har alder ligesom i den bivariate analyse en negativ hældning, hvormed hypotese 2 om alders betydning revideres fra at forvente en positiv til en negativ effekt af alder på Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook. Alders effekt på politisk deltagelse nedjusteres dog væsentligt i den endelige mode. Hypotese 3 om uddannelses positive effekt revideres til, at det i Facebookundersøgelsen forventes, at respondenter med gymnasium som højeste uddannelse deltager mest. Hypotese 4 om indkomst positive betydning revideres til en forventning om, at respondenter med lavest indkomst deltager mest politisk på Facebook. Den teoretiske forventning om, at interesse har en positiv effekt på graden af deltagelse, bekræftes, hvormed hypotese 5 videreføres til Facebook-undersøgelsen. Det viser sig derimod at hypotese 6 må afkræftes, da politisk viden i Model IV er insignifikant. Både RComkostninger og RCfordele øger den politiske deltagelse, hvormed hypotese 7 bekræftes. Derimod er hverken ekstern og intern efficacy signifikant, hvilket betyder at hypotese 8 ændres til, at vi forventer, at efficacy heller ikke har betydning for graden af Facebookdeltagelse. Forklaringskraften (den justerede R 2 ) viser, hvor meget de forskellige grupper variable bidrager med, når de bliver inddraget i analysen. I Model I ses det, at alder blot kan forklare 0,7 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse. Forklaringskraften øges kun til 1,9 procent ved inddragelse af de socioøkonomiske faktorer, indkomst og uddannelse i Model II. Når politisk kompetence inddrages i Model III stiger forklaringskraften derimod markant. Her ses det, at modellen kan forklare 16,6 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse, hvilket er en stigning på 14,7 procentpoint i forhold til Model II. Når variablene i Model IV for opfattelse af politisk deltagelse inddrages, bidrager disse kun med yderligere 1,1 procentpoints ekstra forklaringskraft. I alt bliver justeret R 2 for den samlede Model 0,177, hvilket betyder, at de signifikante variable forklarer næsten 18 procent af variationen af partimedlemmernes politisk deltagelse. Side 120 af 188

121 Af de uafhængige variable er det dermed politisk interesse i Model III, der bidrager med størst forklaringskraft. Dette kommer dog ikke som en overraskelse, da det samme fremgik af den bivariate analyse. Således er resultaterne i Model IV på flere punkter overraskende, fordi vi må revidere flere af de teoretisk opstillede hypoteser. De overraskende resultater forsøger vi at forklare sidst i dette afsnit. I det følgende kontrollerer vi for, om der findes interaktion mellem de variable, hvor vi havde en forventning om interaktion på baggrund af teorien Kontrol for teoretisk forventet interaktion Jævnfør de teoretiske forventninger i kan inddragelsen af politisk interesse forventes at få sammenhængen til at forsvinde mellem både alder og politisk deltagelse samt mellem uddannelse og politisk deltagelse. Dette er dog ikke tilfældet her, da det fremgår af Model III, at både alder og uddannelsesdummyen for gymnasial uddannelse stadig er signifikante efter inddragelsen af politisk interesse. Således har politisk interesse en stor effekt på niveauet af politisk deltagelse, men ikke så stor, at den overskygger at alder og uddannelsesniveau også har en selvstændig, om end en meget lille betydning for partimedlemmernes politiske deltagelse. Derudover har vi analyseret, om vi kan bekræfte den teoretiske forventning om, at efficacy også hænger sammen med niveauet af RCfordele. Dette viser sig kun at være tilfældet for ekstern efficacy, da der mellem RCfordele og ekstern efficacy findes en signifikant interaktion. Det betyder med andre ord, at ekstern efficacy har betydning i forhold til at bestemme, hvor stor effekt RCfordele har på den politiske deltagelse. Det vil sige, at graden af tillid til det politiske system påvirker, hvor mange fordele, der menes at være ved politisk deltagelse, hvilket stemmer overens med de teoretiske forventninger. Desuden har vi kontrolleret for interaktion mellem politisk viden og RCfordele, fordi det ifølge de teoretiske forventninger kunne forekomme. Denne forventning blev bekræftet, hvormed det indikerer, at politisk viden øger kendskabet til, hvilke fordele man kan få ud af politisk deltagelse. Side 121 af 188

122 Forklaring af overraskende resultater I det følgende forklares en række interessante fund i den blokrekursive analyse. For det første undersøges det, hvorfor sammenhængen mellem politisk viden og politisk deltagelse ikke længere er signifikant. Derefter analyseres det, hvorfor målene for efficacy i den endelige Model IV ikke har en effekt. For det tredje undersøger vi, hvad der kan forklare, at gymnasial uddannelse er den eneste tilbageværende signifikante uddannelsesvariabel. Slutteligt analyseres det, hvorfor indkomst forsat har en signifikant betydning. I Model III kan det undre, at politisk viden ikke længere er signifikant, på trods af, at der var en signifikant og positiv sammenhæng i den bivariate analyse. Dette kan vi tolke som at en eller flere af de andre signifikante variable; enten politisk interesse, alder, uddannelse eller indkomst, undertrykker betydningen af politisk viden. Vi har derfor foretaget en række blokrekursive analyser med de samme variable, men hvor vi ikke har inddraget henholdsvis politisk interesse, uddannelse, indkomst og alder. Her viste det sig, at politisk viden fortsat er insignifikant. Således er der ingen interaktion med baggrunds og socioøkonomiske variable, der kan forklare, hvorfor politisk viden pludselig er insignifikant i Model III. Det er dog værd at huske på, at vi i den bivariate analyse kun fandt en meget svag sammenhæng med en stigning i politisk deltagelse på 1 point når en respondent går fra at have ingen politisk viden til at have den gennemsnitlige politiske viden. Som beskrevet ovenfor hænger politisk viden sammen med de rationelle opfattelser af fordele på den måde, at des mere viden man får om politik, jo mere deltager man, fordi den politiske viden samtidig øger opfattelsen af, hvilke personlige gevinster, man føler at kunne opnå ved politisk deltagelse. Idet indekset RCfordele dog først inkluderes i Model IV, kan denne interaktion dog ikke forklare, hvorfor politisk viden allerede bliver insignifikant i Model III. Derimod viser interaktionen mellem RCfordele og politisk viden dog, at politisk viden indirekte har betydning for den politiske deltagelse, da niveauet af viden har en effekt på, hvor mange fordele respondenter mener, at der er ved politisk deltagelse. Det er også overraskende, at hypotese 8 må afkræftes, idet indeksmålene for efficacy ikke længere er signifikante, selvom det var tilfældet i de bivariate analyser. For at un- Side 122 af 188

123 dersøge dette nærmere, foretog vi en multivariat analyse med interaktioner med intern og ekstern efficacy og politisk interesse. Heraf fremgik det, at der er interaktion mellem politisk interesse og begge indeks for efficacy. Det tyder således på, at efficacy har en effekt på, hvor meget politisk interesse påvirker partimedlemmernes politiske deltagelse. Det vil sige, at den politiske deltagelse stiger endnu mere, hvis man samtidig med en høj politisk interessere også, ifølge egen vurdering, er god til at navigere i det politiske system og synes, at politikerne er lydhøre. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at gymnasial uddannelse er den eneste tilbageværende signifikante uddannelsesvariabel i den blokrekursive analyse, idet sammenhængen mellem mellemlang videregående uddannelse og politisk deltagelse forsvinder, når vi inkluderer politisk kompetence. For mellemlange uddannelser stemmer det altså overens med forventningen om, at politisk interesse får sammenhængen mellem uddannelse og politisk deltagelse til at forsvinde. Samtidig ses det, at forskellen mellem de gymnasieuddannede og referencekategorien falder, når vi inkluderer flere variable. Det vil sige, at der er en mindre forskel mellem gymnasieuddannede og referencekategorien folkeskole jo flere variable, der inkluderes. I Model II er gymnasieuddannede 7,4 point mere politisk aktive end referencekategorien folkeskole, mens denne forskel falder til 5,1 og 5,4 i henholdsvis Model III og Model IV. Med andre ord betyder dette, at gymnasieelever i Model IV er 5,4 point mere politisk deltagende end folkeskoleelever målt på indekset for politisk deltagelse. Effekten af uddannelse bliver altså nedjusteret væsentligt i den samlede model, når mange variable inddrages. Foretages en frekvensanalyse fremgår det også, at 57 procent af respondenterne med gymnasial uddannelse som højest opnåede uddannelse er under 30 år. Det vil altså sige, at den højere politiske deltagelse blandt respondenter med gymnasieuddannelse måske kan skyldes, at de blot er yngre, og derfor mere politisk aktive. For at vurdere, om dette kan være forklaringen, har vi foretaget en regressionsanalyse, hvor kun alder og uddannelse er inkluderet. Det viser sig, at der en interaktion mellem alder og alle niveauer af uddannelse på nær kort videregående uddannelse. Noget tyder altså på, at uddannelsesniveauets påvirkning af politisk deltagelse delvist er bestemt af respondenternes alder. Det betyder, at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau sandsynligvis ikke er så meget mere politisk akti- Side 123 af 188

124 ve end de øvrige uddannelsesgrupper fordi de har gået i gymnasium, men at det i stedet blot skyldes, at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse er yngre, og dermed på grund af alderen mere politisk aktive. Der kan dog ikke være tale om en spuriøs sammenhæng mellem gymnnasieuddannelse og politisk deltagelse, da gymnasieuddannelse er signifikant gennem alle modeller i den blokrekursive analyse, og derfor også har en selvstændig betydning. Denne effekt kan måske forklares ved, at gymnasieuddannelsen ud over at være studieforberedende fokuserer på at være almendannende gennem blandt andet samfundsfagsundervisningen jævnfør Gymnasieloven 3 (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2010: 3). Samtidig er denne sammenhæng også forståelig, fordi analysen viser, at der ligeledes er interaktion mellem politisk interesse og de gymnasieuddannede således, at hvorvidt man har gymnasieuddannelse som højest uddannelse eller ej påvirker, hvor stor effekt politisk interesse har på niveauet af politisk deltagelse. Slutteligt er det interessant at undersøge, hvorfor indkomstniveauerne fortsat er signifikante i den samlede Model IV, således at lavere middelindkomst, middelindkomst, højere middelindkomst og høj middelindkomst har en lavere politisk deltagelse end respondenter med lav indkomst. Sammenhængene er signifikant med undtagelse af højere middelindkomst. Vi havde de samme overvejelser om, hvorvidt den højere politiske deltagelse blandt respondenter med lavest indkomst kan skyldes, at de yngste og mest politisk aktive respondenter er studerende med lav indkomst, og at sammenhængen derfor også skyldes respondenternes alder. Derfor foretages en regressionsanalyse med interaktionsled mellem indkomst og alder. Det viser sig, at der er interaktion mellem lav indkomst og alder samt mellem lavere middelindkomst og alder. For de lavest uddannede tyder det altså på, at alder har en betydning for den politiske deltagelse. En krydstabulering af alder og indkomst viser desuden, at 56 procent af dem med lav indkomst er under 30 år, mens blot 2 procent af partimedlemmer med høj indkomst er under 30 år. Således giver det umiddelbart god mening, at de yngre har en lav indkomst fordi de endnu ikke er færdige med deres studier. Konklusion er derfor, at alder har en bagvedliggende betydning for de socioøkonomiske faktorer, som dermed påvirker politisk deltagelse. Side 124 af 188

125 Opsummering af hvad der kan forklare partimedlemmers politiske deltagelse Opsummerende kan vi konkludere, at politisk interesse er det vigtigste mål for at kunne forudsige politisk deltagelse blandt partimedlemmer. Dog er effekten af politisk interesse ikke så stor, at den fjerner alder og uddannelses påvirkning af den politiske deltagelse, som det ellers kunne forventes ud fra et teoretisk synspunkt. Derudover har opfattelsen af, hvor rationelt det er at deltage og indkomst også en betydning for den politiske deltagelse blandt partimedlemmerne. Især opfattelsen af fordele ved politisk deltagelse er interessant, da denne hænger sammen med tilliden til det politiske system og også påvirkes af niveauet af politisk viden. Således har ekstern efficacy og politisk viden gennem RCfordele en indirekte effekt på politisk deltagelse. Samtidig ses det, at der en signifikant og negativ sammenhæng mellem alder og politisk deltagelse, idet de yngste partimedlemmer er de mest aktive. Denne sammenhæng har indflydelse på de socioøkonomiske faktorer, idet den mest politisk aktive gruppe er respondenter med gymnasieuddannelse og respondenter med lav indkomst. Foranalysen viste en skævhed i forhold til socioøkonomiske faktorer, idet både uddannelse og indkomst spiller en rolle for, hvem der er medlem af et parti, da de mest veluddannede og dem med høje indkomster er overrepræsenteret. Således virker det ikke til, at Facebook får engageret bredere, hvilket giver cyber-skeptikerne ret i deres antagelser om politics as usual. Derfor er det interessant, at når først en person er politisk aktiveret, spiller klasseskel en meget lille rolle i forhold til intensiteten af politisk deltagelse. Klasseskel spiller således en begrænset rolle for, hvor politisk aktive partimedlemmerne er målt på primært situationsbestemt politisk deltagelse. Ud fra teorien er det et overraskende fund, men det kan muligvis skyldes, at den teori, vi har brugt til at opstille hypoteser, omhandler enten valgdeltagelse eller deltagelse blandt en stor gruppe af mennesker, der både er meget og lidt politisk aktive. I undersøgelsen har vi søgt at applicere disse teoretiske forventninger på en gruppe, der i forvejen er politisk aktive. Det ser derfor tilsyneladende ud til, at de samme faktorer, som kan forklare, hvem der er medlem af et politisk parti, ikke kan forklare intensiteten i politisk deltagelse. Side 125 af 188

126 Som nævnt er vores udgangspunkt cyber-skeptisk, hvormed vi forventer politics as usual, det vil sige at Facebook-aktivisme ikke gør nogen forskel for den politiske deltagelse i Danmark, fordi det blot er en online udgave af mere traditionel politisk deltagelse. I foranalysen har vi allerede set, at også Facebook-aktivisterne er mere veluddannede og har en højere indkomst sammenlignet med befolkningen, hvilket støtter den cyberskeptiske antagelse. Selvom analysen af intensiteten af partimedlemmers politiske deltagelse viste sig at have et overraskende resultat, undersøger vi de samme faktorer for Facebook-undersøgelsen. I Medlemsundersøgelsen fandt vi, at de yngste deltager mest samt at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse og respondenter med lavest indkomst deltager mest. Dermed forventer vi, at disse sammenhænge også gør sig gældende for graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. Derfor har vi ud fra dette kapitels resultater i Tabel 15 og Figur 10 opstillet de reviderede hypoteser til hvilke sammenhænge, vi forventer, der kan forklare Facebook-deltagelsen. Tabel 15: Hypoteser til politisk deltagelse på Facebook Variablens navn Hypotese Forventet sammenhæng med politisk deltagelse Køn H1 ny Insignifikant Alder H2 ny* Negativ Uddannelse H3 ny Gymnasial uddannede deltager mest Indkomst H4 ny Lavindkomst-gruppen deltager mest Politisk interesse H5 ny Positiv Politisk viden H6 ny Insignifikant Rational Choice opfattelser H7 ny Positiv Efficacy H8 ny Insignifikant Note: * H2ny er den samme som den oprindelige hypotese 2b til alder. Side 126 af 188

127 Figur 10: Forklaringer på intensiteten af partimedlemmers politiske deltagelse (politics as ususal) samt hypoteser for graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse Note: Sammenhænge er markeret med pile og interaktioner er markeret med stiplede pile. Side 127 af 188

128 5.2. Facebook-undersøgelsen: Facebook-aktivisternes politiske deltagelse For de danske partimedlemmer anno 2012 er den helt store indikator for intensiteten af politisk deltagelse deres politiske interesse. Derudover har alder, uddannelse og indkomst samt partimedlemmernes opfattelse af, hvorvidt det er rationelt at deltage også betydning for niveauet af politisk deltagelse blandt partimedlemmerne. I det følgende undersøges det, hvilke faktorer, der kan forklare intensiteten i Facebook-aktivisters politiske deltagelse på det online medie. For at få svar på problemformuleringen om, hvad der bestemmer graden af politisk deltagelse på Facebook, afdækker vi først de bivariate sammenhænge mellem de uafhængige variable og variablen for Facebook-deltagelse som i analysen af Medlemsundersøgelsen. Dernæst afgøres det i en blokrekursiv analyse, hvad der bestemmer Facebook-deltagelsens intensitet og vi afdækker eventuelle spuriøse og interagerende sammenhænge. Analysen leder hen imod en vurdering af, hvorvidt cyber-pessimister, -skeptikere eller -optimister har ret i deres antagelser om betydningen af online medier for den politiske deltagelse. Dette efterfølges af den kvantitative indholdsanalyse af Facebook-kommentarer, hvor vi undersøger, hvorvidt Facebookdebatten opfylder kriterier for god politisk debat. Først undersøges de uafhængige variable på samme måde som i Medlemsundersøgelsen. Dermed kan vi vurdere, om vi kan bekræfte de reviderede hypoteser opstillet i afsnit om, at de samme faktorer bestemmer både partimedlemmers politiske deltagelse og Facebook-aktivisters online politiske deltagelse, hvormed det er politics as usual Baggrundsvariable: Køn og alder I foregående analyse af Medlemsundersøgelsen har vi fundet, at køn er insignifikant, og at alder har en negativ betydning i forhold til at bestemme niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse, således at de yngste partimedlemmer er dem, der er mest politisk aktive. I det følgende undersøges det, om samme tendens er gældende for Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook. Side 128 af 188

129 Respondenternes gennemsnitlige Facebook-deltagelse viser, at mænd gennemsnitligt har 2,09 point højere politisk deltagelse på Facebook end kvinder. Variansanalysen viser dog, at de mandlige Facebook-aktivisters lidt højere aktivitetsniveau ikke er statistisk signifikant. Denne afvisning af køn som forklaring på politisk deltagelse stemmer således overens med fundet i Medlemsundersøgelsens analyse. I det følgende undersøges, hvorvidt hypotesen om, at alder har en negativ effekt på Facebook-deltagelse kan bekræftes. I analysen af Medlemsundersøgelsen kunne vi konstatere, at der er en signifikant og negativ sammenhæng mellem partimedlemmernes alder og deres politiske deltagelse. Det vil sige, at jo yngre partimedlemmerne er, des mere deltager de i politiske aktiviteter. Den multivariate analyse viste desuden, at alder påvirker uddannelse og indkomst, således at respondenter med gymnasial uddannelse og respondenter med lavest indkomst også er dem, der deltager mest. I det følgende undersøges det derfor, om alder også har en effekt på intensiteten af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. Jævnfør teoriafsnittet var hypotesen til Facebook-undersøgelsen også indledningsvis, at alder har en negativ effekt, fordi de yngste ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er de mest aktive på internettet (Danmarks Statistik, 2012). Analysen viser, at der ikke er en signifikant sammenhæng mellem alder og politisk aktivitet på Facebook. Det betyder, at deltagelse på Facebook tilsyneladende ikke bliver påvirket af respondentens alder. Når man betragter en Lowess-kurve i et scatterplot, ser billedet dog en smule anderledes ud. Her ses det, at deltagelsen stiger fra års alderen, hvorefter niveauet af den politiske aktivitet igen er faldende. Dette stemmer godt overens med Elklits teori om en kurvelineær sammenhæng mellem alder og offline politisk deltagelse, som beskrevet i afsnit Men sammenhængen er overraskende i forhold til forventningen om, at de yngste er mest aktive på de online medier. Selvom Lowess-kurven viser en kurvelineær tendens, er der dog også mange respondenter, der ikke passer på denne sammenhæng. Derfor opdeler vi ligesom i Medlemsundersøgelsen alder i tre kategorier for at kunne vurdere, om der er en signifikant forskel på aldersgruppernes gennemsnitlige niveau af Facebook-deltagelse. Kategorierne er år, år og 51 år eller ældre på baggrund af Lowess-kurvens udseende. Således har vi ikke samme inddeling som i Medlemsundersøgelsen, hvor respondenterne er inddelt ander- Side 129 af 188

130 ledes på grund af konkrete teoretiske forventninger om en høj deltagelse mellem 31 og 65 år, jævnfør teoriafsnit Aldersgruppernes gennemsnitlige Facebook-deltagelse målt på et indeks fra viser, at Facebook-aktivisterne i alderen år har den højeste politiske deltagelse på 47,4. De årige er således 8,7 point mindre politisk aktive på Facebook end de årige, og de årige er og 5,3 point mere politisk aktive end de 51-årige og ældre. I Tabel 16 nedenfor viser variansanalysen af de forskellige aldersgruppers gennemsnit, at forskellen mellem de yngste Facebook-brugeres politiske deltagelse og gruppen med de årige er signifikant. Derudover er det interessant, at respondenterne over 51 år gennemsnitligt er omkring tre point mere aktive end de unge under 30 år. Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant. Tabel 16: Variansanalyse af aldersgruppernes gennemsnitlige Facebook-aktivisme Aldersgrupper Forskel i gennemsnit årige vs årige -8,74** årige vs. 51 år eller ældre 5, årige vs. 51 år eller ældre -3,47 Note: Politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 515. Signifikans: ** = p 0,01. Dermed må vi indtil videre afkræfte hypotesen om, at alder har en negativ effekt på Facebook-deltagelse. Derimod kan vi konkludere, at den midterste aldersgruppe er signifikant mere politisk aktiv på Facebook end den yngre gruppe. Dette bekræfter Elklit og Bhatti et al. s hypotese om en kurvelineær sammenhæng mellem alder og politisk deltagelse. Opsummerende viser de bivariate analyser af baggrundsvariablene, at sammenhængen mellem køn og politisk deltagelse er insignifikant, hvilket betyder, at hvorvidt respondenten er mand eller kvinde lige som i Medlemsundersøgelsen ikke har en effekt på intensiteten af Facebook-deltagelsen. Dog viser variansanalysen, at respondenter i den mellemste aldersgruppe (de årige) er signifikant mere politisk aktive end de yng- Side 130 af 188

131 ste respondenter, hvilket undersøges nærmere i den blokrekursive analyse i afsnit Således adskiller Facebook-aktivisterne sig fra partimedlemmerne på den måde, at det på Facebook er den etablerede aldersgruppe mellem år, der deltager mest, og ikke de yngste, som det er tilfældet i Medlemsundersøgelsen. Dette resultat er meget overraskende på grund af den teoretiske forventning og foranalysens tal på, at de yngste aldersgrupper er højere repræsenteret på de online medier. Omvendt stemmer det overens med Elklits teori om, at de etablerede aldersgrupper har mere overskud til politisk deltagelse end de yngre og ældre Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst I det følgende vil det undersøges, hvilken betydning respondenternes socioøkonomiske status har for intensiteten af Facebook-deltagelse. På baggrund af Medlemsundersøgelsens resultater er hypotesen, at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse er de mest politisk aktive blandt Facebook-aktivisterne. Hvad angår indkomst, viste Medlemsundersøgelsen, at respondenter med lav husstandsindkomst deltager mest politisk. Derfor er hypotesen også, at Facebook-aktivister med lavest indkomst deltager mest. Begge de socioøkonomiske faktorer er dog er påvirket af, at respondenterne med gymnasial uddannelse og i den laveste indkomstgruppe er de yngste. Analysen af uddannelsens betydning i Facebook-undersøgelsen viste, at der ikke var en statistisk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og graden af politisk deltagelse på Facebook. Dette er overraskende, da vi i Medlemsundersøgelsen fandt en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og politisk deltagelse, og fordi Norris som beskrevet i afsnit finder, at europæere med en gymnasial uddannelse er syv gange mere tilbøjelige til at være aktive online, end dem der kun har gået i skole indtil 15-års-alderen (Norris, 2001: 81). Vi undersøgte derfor, om det ville have en betydning, hvis vi opdelte respondenterne i færre uddannelseskategorier. De korte, mellemlange og lange videregående uddannelser blev lagt sammen til én kategori, men der er fortsat ingen signifikant sammenhæng. Derudover blev det testet, om uddannelse fik en effekt, hvis der blev testet for alle andre uddannelsesniveauer i forhold til gymnasial uddannelse, og hvis der blev testet for alle med højere uddannelse i forhold til respondenter med folkeskoleniveau. Side 131 af 188

132 Dette gjorde heller ikke nogen forskel. Vi må således indtil videre afvise hypotesen om, at uddannelse påvirker graden af politisk deltagelse på Facebook. Opsummerende kan vi indtil videre forkaste hypotesen om, at uddannelseskategorien for gymnasial uddannelse har en signifikant effekt på niveauet af Facebook-deltagelse. I det følgende vil det blive undersøgt, hvorvidt hypotesen om indkomstniveauets negative effekt kan bekræftes. Tabel 17 herunder viser, at der ikke er en stor forskel på respondenternes gennemsnitlige Facebook-deltagelse delt op efter indkomstniveau. Tabel 17: Indkomstgruppernes gennemsnitlige Facebook-deltagelse Indkomstgruppe n Gennemsnitlig politisk deltagelse Lav indkomst ,52 Lavere middelindkomst ,57 Middelindkomst ,94 Høj indkomst 35 47,08 Note: Gennemsnitlig politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse). Lav indkomst: Under kr., lavere middelindkomst: Mellem , middelindkomst: Mellem kr., høj indkomst: Over 1 mio. kr. n = 457. Foretages en variansanalyse er resultatet også, at forskellene mellem indkomstgruppernes gennemsnitlige Facebook-deltagelse ikke er statistisk signifikant. Vi undersøgte, hvorvidt det ville gøre en forskel, hvis vi havde færre kategorier. Således har vi også foretaget en variansanalyse for indkomst opdelt i tre kategorier, henholdsvis indkomst under kr., mellem og kr. og over kr. Dette viste sig ikke at have en betydning, idet indkomst forsat var insignifikant i analysen. Således har vi beholdt opdelingen i fire kategorier i den samlede analyse for at vi bedst muligt kan sammenligne med Medlemsundersøgelsen. Opsummerende viser analysen af de socioøkonomiske faktorer, at hverken uddannelse eller indkomst har en statistisk signifikant indflydelse på niveauet af Facebookdeltagelse. Således kan vi ud fra de bivariate sammenhænge forkaste hypoteserne om, at uddannelsesniveauet gymnasium og et lavt indkomstniveau medfører højere politisk Side 132 af 188

133 deltagelse på Facebook. Dette giver således en smule støtte til den cyber-optimistiske tilgang, idet Facebook-aktivisme ud fra disse resultater ikke tyder på at være helt ligesom politics as usual. Med andre ord varierer graden af engagement uafhængigt af uddannelses og indkomstniveau. Således kan de lavtuddannede og dem med lav indkomst kan være lige så aktive, som de højtuddannede og velhavende når de vel at mærke først er en del af den politisk aktive gruppe på Facebook. Her skal der dog tages forbehold for, at uddannelse og indkomst som beskrevet i Medlemsundersøgelsens analyse ikke havde nogen stor forklaringskraft i den endelige model, hvormed Facebookundersøgelsen ikke kan siges på dette punkt at adskille sig meget fra politics as usual. I det følgende undersøger vi sammenhængen mellem politisk kompetence og intensiteten i respondenternes politiske deltagelse på Facebook Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden Politisk interesse er en variabel, som vi på baggrund af Medlemsundersøgelsen forventer har stor effekt på graden af Facebook-aktivismen. Det er meget nærliggende at antage, at jo mere politisk interesse en respondent har, des mere tid bruger pågældende på politiske aktiviteter på Facebook. Den forudgående analyse af Medlemsundersøgelsens resultater viste også, at politisk interesse er den selvstændige faktor, der bedst forklarer politisk deltagelse. I det følgende undersøges det, hvorvidt politisk interesse ligeledes kan forklare variationen i respondenternes Facebook-deltagelse. Frekvensanalysen viser, at den gennemsnitlige politiske interesse blandt Facebookaktivisterne er på 83 på en skala fra Facebook-aktivisterne har altså lige som partimedlemmerne stor politisk interesse, da gennemsnittet i Medlemsundersøgelsen er på 80,3. Spredningen er således, at det ligesom i Medlemsundersøgelsen er en stor del af respondenterne (37 %), der har den højeste værdi 100. Der er en signifikant og positiv sammenhæng mellem politisk interesse og politisk Facebook-deltagelse. Det vil sige, at jo mere interesserede respondenterne ifølge dem selv er i politik, des mere aktive er de på Facebook. Denne uafhængige variabel kan ifølge det justerede r 2 forklare 14 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse Side 133 af 188

134 på Facebook. Lige som i Medlemsundersøgelsen er politisk interesse altså en stærk forklaringsfaktor for politisk deltagelse. Der kan konstateres et enkelt brud på forudsætningerne for lineær regression, fordi der er en tendens til heteroskedacitet. Dette gør beregningen af p-værdien usikker. Med andre ord betyder det, at modellen bedst forklarer værdier med høj politisk interesse. Dette giver umiddelbart også mening, da gennemsnittene som nævnt viser, at langt størstedelen af respondenter har en ret høj politisk interesse. Forudsætningsbruddet betyder dog, at vi må være mere konservative i fortolkningen af p-værdien for sammenhængen mellem politisk interesse og Facebook-deltagelse. Vi må derfor være på vagt over for modellens forudsigelser, hvilket betyder, at vi kun accepterer p-værdier under 0,001. Modellen er dog stadig signifikant. Medlemsundersøgelsen viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem partimedlemmernes politiske viden og niveauet af deres politiske deltagelse, men at denne sammenhæng forsvinder, når variablen inkluderes i den samlede model. I det følgende vil det analyseres, om der er en sammenhæng i Facebook-undersøgelsen mellem respondenternes niveau af politisk viden og deres Facebook-deltagelse i en bivariat analyse. Respondenternes gennemsnitlige politiske viden på en skala fra er 69,6. Spredningen er således, at omkring halvdelen af respondenterne har fået over 66 point. Det vil sige, at de har svaret rigtigt på mere end halvdelen af spørgsmålene. Det er højt i forhold til Medlemsundersøgelsen, fordi partimedlemmerne blot gennemsnitligt scorer 30,9. Disse tal kan dog ikke direkte sammenlignes, fordi den politiske viden i Medlemsundersøgelsen blot måles ved placering af partier på en ideologisk højre-venstre-skala, hvorimod respondenterne i Facebook-undersøgelsen også kunne få point for almen politisk viden fra vores quiz-spørgsmål. Sammenhængen mellem politisk viden og politisk aktivitet på Facebook viser sig at være insignifikant. Dette kan måske forklares ved, at politisk debat på Facebook i princippet er for alle Facebook-brugere, der ønsker at deltage. Det er uden omkostninger og let for såvel den politiske ekspert som den helt uvidende at skrive en kommentar, like en politisk opdatering eller at dele en artikel med politisk indhold. I den blokrekursive Side 134 af 188

135 analyse undersøger vi, om der er andre variable, der undertrykker eller interagerer med viden på baggrund af teoretiske forventninger og resultater fra Medlemsundersøgelsen Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy Ud fra teori forventes det, at personers opfattelse af politisk deltagelse og vurdering af egen politiske kompetence påvirker, hvor meget de deltager i politik. I dette afsnit undersøges det derfor, om Facebook-aktivisternes rationalitetsopfattelse samt niveau af ekstern og intern efficacy påvirker intensiteten af deres Facebook-deltagelse. Ifølge hypotesen deltager respondenter kun politisk, hvis de synes, at det er rationelt at deltage, for eksempel, at det kan forenes med deres arbejde, familieliv, og at de synes, at de gør en forskel. I Medlemsundersøgelsen viste analysen, at begge rationalitetsindeks har en signifikant effekt på den politiske deltagelse. Gennemsnittet af respondenternes besvarelser er 74,7 i RComkostninger og 53,1 i RCfordele. Det betyder altså, at respondenterne generelt ikke mener, at Facebook forstyrrer deres arbejde- og familieliv, mens respondenterne i højere grad har delte meninger om, hvorvidt der er store fordele ved Facebook-deltagelse. Der er en signifikant sammenhæng mellem rationalitetsopfattelse og politisk Facebookdeltagelse for begge indeks jævnfør Tabel 18. Tabel 18: Sammenhængen mellem Rational Choice opfattelser og Facebook-aktivisme Facebook-undersøgelsen Hældning Justeret r 2 RComkostninger -0,196*** 0,031 RCfordele 0,575*** 0,253 Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 494. Signifikans: *** = p 0,001. Analysen af sammenhængen mellem RCfordele og politisk deltagelse viser, at jo mere respondenterne synes, at deres politiske aktivitet på Facebook har en betydning og gør Side 135 af 188

136 en forskel, jo mere aktive er de. Der er således en positiv hældning på 0,58, hvilket vil sige, at for hver gang respondenterne eksempelvis får ti point mere på indekset for fordele ved deltagelse, stiger deres politiske deltagelse med cirka 6 point på en skala fra RCfordele kan forklare 25 procent af variationen i respondenternes deltagelse på Facebook ifølge det justerede r 2, og er altså et ret stærkt mål for respondenternes deltagelse. Det er også et stærkere mål end politisk interesse. Desuden er det interessant, at de to indeks for rationalitetsopfattelse i Medlemsundersøgelsen til sammenligning blot kunne forklare cirka 1 procent hver. RComkostninger giver et andet billede end RCfordele. Som det fremgår af Tabel 18 er der en negativ og signifikant sammenhæng mellem rationalitetsopfattelse og deltagelse på Facebook. Med andre ord falder deltagelsen, jo mere uenig man er i, at deltagelse tager tid fra arbejde og familie. Det vil altså sige, at de, der synes, at Facebook tager meget tid fra familie og arbejde også er dem, der deltager mest. Det kan måske give mening i forhold til, at de, der er meget aktive på Facebook, måske netop er de respondenter, der har oplevet konsekvensen af, at Facebook går ud over familie og arbejde, mens de, der deltager mere sjældent, endnu ikke har oplevet konsekvenserne ved meget deltagelse. Dette undersøges nærmere i den blokrekursive analyse, hvor vi forsøger at finde alternative forklaringer på resultatet. Her skal det også bemærkes, at RCOmkostninger har et lav Cronbachs alpha-mål, hvormed konklusionerne ud fra dette indeks er mindre robuste. Når vi tjekker for linearitet fordeler respondenterne sig dog ikke så pænt omkring en linje som ved RCfordele. Det vil altså sige, at den lineære sammenhæng mellem RComkostninger og Facebook-aktivisme ikke er så klar som RCfordele s effekt på Facebookaktivisme. Samtidig kan RComkostninger også blot forklare 3 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse på Facebook, og er således ikke en lige så stærk indikator som RCfordele. Dog er RComkostninger en stærkere indikator end de to indeks for rationalitetsopfattelse i Medlemsundersøgelsen. I Medlemsundersøgelsen viste det sig, at hverken intern og ekstern efficacy har en signifikant effekt på niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse i den endelige Model IV. Således er hypotese 8ny, at efficacy heller ikke forventes at have nogen effekt på niveauet af Facebook-deltagelse. Side 136 af 188

137 I Facebook-undersøgelsen er respondenternes gennemsnitlige interne efficacy 68,9, mens deres gennemsnitlige niveau af ekstern efficacy er 38,2 på en skala fra 0-100, hvor 100 er høj efficacy. Således har Facebook-aktivisterne markant lavere ekstern end intern efficacy end intern, hvilket også var tilfældet for partimedlemmerne. Da vi har brugt de samme spørgsmålsformuleringer, kan vi sammenligne partimedlemmers og Facebookaktivisters niveau af efficacy. Således har Facebook-brugere en lavere gennemsnitlig ekstern efficacy end partimedlemmernes gennemsnit på 52,7. Derimod har Facebookaktivisterne næsten samme niveau af intern efficacy som partimedlemmerne, idet gennemsnittet for intern efficacy i Medlemsundersøgelsen er 69,5. Med andre ord har både Facebook-brugere og partimedlemmer relativ stor tro på deres egen politiske kompetence. Derimod har Facebook-brugere med den lave eksterne efficacy mindre tillid til politikeres kompetencer og mindre tro på, at de selv gennem Facebook har mulighed for at få indflydelse, hvorimod flere partimedlemmer tror på, at de kan få indflydelse i kraft af deres partimedlemsskab. I Tabel 19 ses det, at der er en signifikant sammenhæng mellem intern efficacy og Facebook-deltagelse. Korrelationen er positiv, hvilket vil sige, at jo mere respondenterne tror på, at de har kompetence til at gøre en forskel, des mere politisk aktive er de på Facebook, således at for hver gang intern efficacy stiger med 10, stiger den politiske deltagelse med 2,36. Dette er samme sammenhæng som i Medlemsundersøgelsens bivariate analyse af efficacy, men afviger fra det endelige resultat i Model IV. Her skal der dog også tages forbehold for, at Cronbachs alpha-målet for indekset for intern efficacy er under det anbefalede niveau, hvormed konklusionerne ud fra dette indeks er mere forsigtige. Tabel 19: Sammenhængen mellem intern efficacy og politisk deltagelse Facebook-undersøgelsen Hældning Justeret r 2 Intern efficacy 0,236*** 0,047 Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. Signifikans: *** = p 0,001. n = 550. Side 137 af 188

138 Analysen af sammenhængen mellem ekstern efficacy og Facebook-deltagelse viser sig derimod at være insignifikant. Det vil sige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem tilliden til det politiske system og opfattelse af egen mulighed for at få indflydelse i forhold til niveauet af Facebook-deltagelse. Undersøgelsen viser således, at det ud fra den bivariate analyse tyder på, at respondenternes politiske Facebook-deltagelse er uafhængig af, om respondenterne forventer, at de kan få stor eller beskeden politisk indflydelse. Opsummerende viser analysen af de bivariate sammenhænge, at alle baggrunds og socioøkonomiske variable er insignifikante. Det vil sige, at hverken køn, alder, uddannelse eller indkomst har betydning for niveauet af politisk deltagelse på Facebook. Det tyder således på, at graden af politisk engagement på Facebook ikke afhænger af, hvorvidt Facebook-brugeren er kvinde eller mand, ung eller gammel, akademiker eller ufaglært, velhavende eller middelklasse. Det er dog først efter den blokrekursive analyse, at vi endelig kan konkludere på, hvad der kan forklare graden af politisk deltagelse på Facebook. For variablene, der måler politisk kompetence, kan det konstateres, at kun politisk interesse har en signifikant positiv effekt på politisk deltagelse på Facebook og forklarer 14 procent af variationen af den afhængige variabel. Dermed indikerer den bivariate analyse, at Facebook-deltagelsen stiger og falder i intensitet uafhængigt af respondentens politiske viden. Interessen har dermed som i Medlemsundersøgelsen en stor betydning for niveauet af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. I forhold til den rationelle model viser analysen af de bivariate sammenhænge, at vurderingen af Facebooks fordele har en positiv effekt på Facebook-deltagelsen. Det vil sige, at jo flere fordele respondenterne finder ved deltagelse, des mere aktive er de. Omvendt viste RComkostninger et overraskende resultat, idet den signifikante sammenhæng har en negativ hældning. Med andre ord er det dem, der deltager meget, der også samtidig angiver, at Facebook-deltagelse kan forstyrre familieliv og arbejde. Hvad angår opfattelsen af egen politiske kompetence og det politiske systems modtagelighed, har intern efficacy en positiv effekt, hvilket betyder, at jo mere respondenten vurderer sig selv til at være i stand til at forstå politik og få indflydelse, des mere politisk aktiv er denne respondent på Facebook. Ekstern efficacy er derimod ikke signifikant, hvormed det ikke Side 138 af 188

139 har betydning for den politiske deltagelse på Facebook i hvor høj grad Facebookaktivisterne har tillid til politikerne og det politiske system. I det følgende vil det undersøges, om vi vil finde de samme sammenhænge, når alle variablene inddrages i en samlet model og der dermed kontrolleres for spuriøse og indirekte sammenhænge Den samlede model: Hvad kan forklare Facebook-deltagelse? For at kunne opstille en endelig model for, hvad der kan forklare graden af Facebookaktivisternes politiske deltagelse på Facebook, er det nødvendigt at analysere alle de uafhængige variable samlet. På den måde kan vi tjekke, om sammenhængene fortsat er signifikante eller forsvinder, når vi inddrager alle variable. I det følgende præsenteres resultaterne af den blokrekursive analyse, hvorefter der kontrolleres for de teoretisk forventede interaktioner. Sidst forklares de overraskende resultater ud fra supplerende analyser. For at kunne behandle alle variable i den blokrekursive analyse som intervalskalerede, har vi også i Facebook-undersøgelsen omkodet de kategoriske uafhængige variable (køn, alder, indkomst og uddannelse) til dummyvariable. Som i den blokrekursive analyse af Medlemsundersøgelsen er de laveste kategorier for både alder, uddannelse og indkomst referencekategorier. Det vil sige, at folkeskole, alder under 30 og gruppen med lav indkomst er referencekategorier. For kategorien køn er mand referencekategori. Den samlede model ses i Tabel 20 herunder. Side 139 af 188

140 Tabel 20: Den blokrekursive model Facebook-undersøgelsen Bivariate sammenhænge Model I Model II Model III *** Model IV *** Konstant 38,432*** 39,669*** 3,051-4,809 Baggrundsvariable Køn (mand = 0, kvinde = 1) -2,099-1,839-1,855 0,004-0,402 Alder under 30-6,481* b 0 a 0 a 0 a 0 a Alder ,687** b 8,795** 9,146** 8,252* 4,127 Alder ,125 b 3,705 3,857 1,534-3,265 Socioøkonomiske faktorer Folkeskole 0,493 b 0 a 0 a 0 a Gymnasium 1,905 b -0,173-2,110 1,252 Erhvervsuddannelse -1,171 b -3,577-3,816-0,021 Kort videregående 4,662 b 1,008-1,337 4,571 Mellemlang videregående / -0,048 b -1,764-3,975-0,638 bachelor Lang videregående -0,986 b -3,407-6,993-2,506 Lav indkomst -7,390* b 0 a 0 a 0 a Lavere middelindkomst 2,228 b 1,895 0,801 2,842 Middelindkomst -0,220 b -1,094-1,359-0,664 Høj indkomst 3,243 b 3,393 3,998 3,601 Politisk kompetence Politisk interesse 0,523*** 0,477*** 0,264*** Politisk viden 0,069-0,004 0,033 Opfattelse af politik RC omkostninger -0,197*** -0,097* RC fordele 0,575*** 0,486*** Intern efficacy 0,241*** 0,100* Ekstern efficacy 6,346E-5-0,089* Justeret R 2 0,017* 0,004 0,144*** 0,328*** Note: Politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. a = referencekategori. b = bivariat sammenhæng mellem dummyvariabel og politisk deltagelse. Hvor intet andet er angivet er de uafhængige variable målt på skalaer fra n = 572. Signifikans: *: p 0,05, **: p 0,01 ***: p 0,001 Side 140 af 188

141 Konklusion på hypoteser og gennemgang af modellernes forklaringskraft Det fremgår af Tabel 20, at de signifikante variable i den endelige Model IV er politisk interesse og målene for Rational Choice samt målene for efficacy. Således bekræftes hypotese 1ny om at køn ikke har nogen betydning, hvorimod hypotese 2ny om alders negative effekt afkræftes. Hvorfor alder i den endelige Model ikke længere er signifikant undersøges nærmere i afsnit Hypotese 3ny og hypotese 4 ny afkræftes begge, da hverken uddannelse eller indkomst har nogen signifikant effekt på graden af Facebookaktivisternes politiske deltagelse i Model IV. Det undersøges ligeledes nærmere i det følgende, hvorvidt den manglende signifikans kan forklares af andre faktorer. Hypotese 5 ny og hypotese 6 ny bekræftes, idet politisk interesse som i Medlemsundersøgelsen har en signifikant positiv effekt på deltagelsen, hvorimod den politiske viden heller ikke er en signifikant faktor for at bestemme niveauet af Facebook-deltagelse. I forhold til hypotese 7 ny er det overraskende, at RComkostninger har en negativ betydning for niveauet af Facebook-aktivisme, imens RCfordele som forventet har en positiv effekt. RComkostninger s overraskende resultat undersøges i næste afsnit. Heller ikke hypotese 8 ny kan fuldt ud bekræftes, da ekstern efficacy imod forventningen reducerer niveauet af politisk deltagelse. Dette undersøges også nærmere i det følgende afsnit Den endelige model for forklaringen af graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook Figur 11 er indsat i opsummeringen i afsnit I forhold til forklaringskraften er det interessant, at model I med baggrundsvariablene køn og alder og model II, hvor de socioøkonomiske variable indkomst og uddannelse tilføjes, lige som i Medlemsundersøgelsen har en meget lav forklaringskraft. Modellerne forklarer således mindre end to procent af variationen af respondenternes politiske deltagelse på Facebook. Desuden er modellerne ikke signifikante. Når politisk interesse og viden inddrages i Model III bliver modellen signifikant og får en forklaringskraft på 14,4. Dog er politisk viden som nævnt ikke signifikant, hvilket betyder, at politisk interesse samt variablen for alder fra år kan forklare 14 procent af variationen af Facebook-deltagelse i model III. Dette stemmer overens med fundet i Medlemsundersøgelsen, hvor politisk interesse også var en uafhængig variabel, der bidrog med stor forklaringskraft. I den endelige model IV bidrager inddragelsen af efficacy og Rational Choice-opfattelserne med yderligere 18,4 procentpoints forklaringskraft. Det vil sige, at Side 141 af 188

142 opfattelsen af politisk deltagelse i Facebook-undersøgelsen samlet bidrager med mest forklaringskraft Kontrol for teoretisk forventelig interaktion I forhold til de teoretiske forventninger om, at den politisk interesse overskygger effekten af alder, er dette ikke tilfældet her, da aldersgruppen med de årige som nævnt stadig har en effekt i model III trods inddragelsen af politisk interesse. Det konstateres derudover, at der er en interaktion mellem ekstern efficacy og RCfordele. Med andre ord betyder det, at respondenternes tillid til det politiske system hænger sammen med opfattelserne af fordele ved Facebook-deltagelse. Derudover er der kontrolleret for interaktion mellem RCfordele og viden, da denne fandtes i Medlemsundersøgelsen. Analysen viste, at der ikke var nogen interaktion, hvormed politisk viden ikke påvirker effekten af RCfordele Forklaring af overraskende resultater Således kan hverken baggrundsvariablene alder og køn eller de socioøkonomiske variable uddannelse og indkomst forklare ret meget. Vi har også undersøgt, om vores opdeling i uddannelseskategorier slører en eventuelt uddannelseseffekt på Facebookdeltagelsen. Dette er dog ikke tilfældet. Vi har analyseret, hvad resultatet ville blive, hvis der kun var fokus på forskellene mellem de uddannelsesniveauer, der findes interessante i Medlemsundersøgelsen, og hvor der er en teoretisk forventning om at finde en signifikant forskel. Konkret foretog vi flere blokrekursive analyser med nye uddannelseskategorier, blandt andet hvor vi analyserede forskellen i deltagelse mellem henholdsvis kategorierne folkeskole, gymnasial uddannelse samt erhvervsuddannelse med de samlede videregående uddannelser. Det blev også undersøgt, om det gjorde en forskel, hvis kun folkeskole-dummy en blev inkluderet samt hvis kun gymnasie-dummyen blev inkluderet. Dette gav dog heller ingen signifikans, hvormed det må konkluderes, at uddannelse ikke påvirker graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. I Model IV skal vi derudover være opmærksomme på tre interessante resultater, som uddybes og undersøges nedenfor. For det første har alder ingen signifikant betydning Side 142 af 188

143 for graden af politisk deltagelse på Facebook i den sidste model. For det andet bliver ekstern efficacy pludselig signifikant, således at både intern og ekstern efficacy har en effekt på niveauet af respondenternes politiske aktivitet på Facebook. Samtidig har ekstern efficacy en negativ påvirkning på den politiske deltagelse, således at når tiltroen til det politiske system stiger, så falder den politiske deltagelse på Facebook. Slutteligt bemærkes det, at RComkostninger for rationalitetsopfattelse fortsat også har en negativ effekt på Facebook-deltagelsen i Model IV. Disse tre resultater vil blive undersøgt nærmere i det følgende. Første bemærkelsesværdige resultat er, at baggrundsvariablen alder fra år går fra at være signifikant i såvel den bivariate som de tre første modeller til at være insignifikant i model IV. For at undersøge dette foretog vi en blokrekursiv analyse uden inddragelse af de øvrige variable i model IV. Da RCfordele ikke var inkluderet viste det sig, at aldersdummyen fra år blev signifikant igen på et alphaniveau på 0,01. Dog er der ingen statistisk signifikant interaktion mellem aldersgruppen år og RCfordele. Således er der blot en svag indikation af, at RCfordele kan være en mellemkommende variabel mellem alder og Facebook-deltagelse. Med andre ord påvirker, hvorvidt man er i aldersgruppen år, ikke længere niveauet af Facebook-aktivisme, når holdningen til, hvor mange fordele, der er ved Facebook-deltagelse inddrages. Dette resultat kan vi ikke forklare ud fra de variable, vi har med i analysen, men det giver god mening, at opfattelse af fordele ved deltagelse betyder mere end alder, jævnfør teoriafsnittet, hvor forskning viser, at opfattelsen af omkostninger og fordele ved deltagelse kan forventes at have en stor effekt på niveauet af politisk deltagelse. Dog er det overraskende, at aldersgruppen som ifølge de teoretiske forventninger er den mest politisk aktive, ikke har en selvstændig signifikant effekt på niveauet af politisk Facebook-aktivitet. Dernæst behandler vi, hvorfor ekstern efficacy går fra at være insignifikant i den bivariate sammenhæng til at være signifikant med negativ effekt på graden af Facebookaktivisme i den samlede Model IV. Derfor kontrollerer vi for, om der var interaktion mellem ekstern efficacy og henholdsvis politisk interesse og politisk viden. Dette viste sig ikke at være tilfældet. Dermed kan ekstern efficacy s manglende signifikans i Model IV ikke forklares af interaktion med politisk interesse eller med politisk viden. Her kan det dog indvendes, at ekstern efficacy har en lang mindre betydning for niveauet af poli- Side 143 af 188

144 tisk deltagelse end RCfordele og politisk interesse, hvormed ekstern efficacy dermed ikke har den store betydning for den samlede model. Derudover er det også værd at bemærke, at indekset for RComkostninger fortsat er statistisk signifikant med negativ hældning i Model IV. Det kan som tidligere nævnt måske forklares ved, at det netop er de meget aktive på Facebook, der kan opleve, at Facebook stjæler tid fra familie og arbejde. For at undersøge, om denne forklaring er rigtig, har vi analyseret RComkostninger s samspil med variablen om, hvor meget tid respondenterne bruger på Facebook. Opdeles respondenterne ud fra deres tidsforbrug på Facebook ses det, at des mere tid respondenterne bruger på Facebook, des lavere gennemsnit har de på RComkostninger. Dermed tyder det på, at de, der er mange timer online dagligt, vurderer Facebook-deltagelse til at have flere ulemper for familie og arbejde end de respondenter, der ikke bruger meget tid på Facebook. Forskellene på gruppernes gennemsnit på RComkostninger ud fra tidsforbrug på Facebook er dog ikke statistisk signifikante. Her kan det også påpeges, at RComkostninger s effekt ligesom ekstern efficacy s hældning er meget lille, og derfor ikke har den store effekt på graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse Opsummering og den endelige model Hermed har vi præsenteret den blokrekursive analyses resultat. Herunder ses Figur 11, som er den samlede model, der forklarer graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Som det bemærkes, er der ingen signifikante variable fra Model I eller Model II. Side 144 af 188

145 Figur 11: Forklaringer på intensiteten af Facebook-aktivisters politiske deltagelse Note: Sammenhænge er markeret med pile og interaktioner er markeret med stiplede pile. Side 145 af 188

146 5.3 Opsummering Som et svar på første spørgsmål i problemformuleringen ( Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook ) viser de blokrekursive analyser, at det både i Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen er politisk interesse, der er en af de store forklaringsfaktorer for intensiteten af respondenternes politiske deltagelse. Derimod har hverken baggrundsvariable eller socioøkonomiske faktorer nogen effekt på deltagelsen i den endelige Model IV i Facebook-undersøgelsen, selvom gymnasial uddannelse, alder og indkomst havde en lille betydning i Medlemsundersøgelsen. Sidst påvirker både opfattelse af politisk deltagelse og respondenternes vurdering af egen politisk kompetence niveauet af Facebook-deltagelse. Således giver analysedel 1 støtte til de cyber-skeptiske antagelser, om at online medier ikke gør en forskel for den politiske deltagelse, idet det blandt de allerede politisk aktive er stort set de samme faktorer, der øger intensiteten af politisk deltagelse. Dette er svaret på forskningsspørgsmål 3 om, hvorvidt de samme faktorer både forklarer graden af partimedlemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online politiske deltagelse. Således kan man inden for grupperne af henholdsvis partimedlemmer og Facebook-aktivister ikke tale om en demokratisk kløft på samme måde, som det var tilfældet i foranalysen. I Norris skelnen mellem henholdsvis, cyber-optimister, cyber-pessimister og cyberskeptikere ligger implicit en antagelse om, at der er en ulighed i den politiske deltagelse imellem de, der deltager, og de, der ikke deltager. Cyber-optimisternes argumenter er, at online deltagelse kan revitalisere massedeltagelse, mens cyber-pessimisterne mener, at digital teknologi er: ( ) a Pandora s box unleashing new inequalities of power and wealth, reinforcing deeper divisions between the information rich and poor, the tuned-in and the tuned out, the activists and the disengaged (Norris, 2001: 12 13). Analysen viser imidlertid, at der ikke er denne ulighed inden for en politisk aktiv gruppe, hverken hos partimedlemmer eller blandt Facebook-aktivister. Dermed er resultaterne en smule paradoksale i den forstand, at politics as usual ifølge vores analyse af par- Side 146 af 188

147 timedlemmerne ikke er ulige, men i stedet betyder, at sociale skel inden for en politisk aktiv gruppe ikke er altafgørende for, hvor meget man deltager, hverken blandt partimedlemmer eller blandt Facebook-aktivister. Således kan vi konstatere, at Facebookaktivismen ikke gør en stor forskel i forhold til bredden af den politiske deltagelse i Danmark, jævnfør den næstsidste del af problemformuleringen ( Hvilken betydning har Facebook-aktivismen for den politiske deltagelse ). Dermed er Facebook-aktivismens betydning for politisk deltagelse i Danmark ud fra disse resultater begrænset. I det følgende undersøges det, hvilken betydning, Facebookaktivismen har for politisk debat i Danmark. Ved at vurdere, om debatten på Facebook er kvalificeret ud fra kriterier for god politisk debat, vil det således give os svar på sidste del af problemformuleringen. Side 147 af 188

148 6. Indholdsanalyse: Er debatten på Facebook kvalificeret? Analysen af Facebook- og Medlemsundersøgelsen ledte til en konklusion om, at Facebook-aktivisme ikke gør den politiske deltagelse bredere. Således viste foranalysen, at sammensætningen af Facebook-aktivisterne minder meget om partimedlemmerne, hvorfor Facebook-aktivismen på det punkt er politics as usual, fordi de højtuddannede og velhavende er overrepræsenterede. Desuden gælder det både for partimedlemmer og Facebook-aktivister, at det især er graden af den politiske interesse og respondentens holdninger til politisk deltagelse, der påvirker, om respondenten bliver et meget deltagende partimedlem eller en supercontributor blandt Facebook-aktivisterne. I det følgende analyserer vi Facebook-kommentarers indhold for at svare på forskningsspørgsmål 4 om, hvorvidt Facebook-debatten opfylder teoretisk opstillede kriterier for god politisk debat. Hvis det er tilfældet, vil det kunne siges, at debatten er givende for såvel Facebook-brugere som politikere. Dermed ville det således give cyberoptimisterne støtte til deres argumenter om, at online deltagelse bidrager positivt til den politiske debat i Danmark. Da vi ikke har mulighed for at analysere partimedlemmernes debat, altså politics as usual, analyserer vi i stedet debatten med det formål at se, om cyber-optimisterne eller cyber-pessimisterne har ret i forhold til debattens kvalitet. Dette vil således være svaret på sidste del af problemformuleringen om hvilken betydning Facebook-aktivismen har for politisk debat i Danmark. I de næste fem afsnit undersøger vi derfor, om Facebook-debatten opfylder kravene om politisk substans, dialog, argumentation, respekt samt fri og lige adgang. 6.1 Politisk substans I det følgende undersøges det, om der er politisk substans i Facebook-debatten, målt ved, om kommentarerne har politisk indhold, og om de går efter bolden frem for manden. Jævnfør operationaliseringen af variablene definerer vi politisk indhold til, at være kommentarer, der handler om politiske temaer. Hermed omfatter begrebet ikke kom- Side 148 af 188

149 mentarer, der udelukkende drejer sig om eksempelvis personlige egenskaber. Den kvantitative indholdsanalyse viser jævnfør Tabel 21, at knap 70 procent af de kodede kommentarer har politisk indhold. Tabel 21: Har kommentaren et politisk indhold? Frekvens Procent Ja Nej Kan ikke placeres i kategori 16 3 TOTAL Note: Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til 100 procent. På trods af at størstedelen af de kodede kommentarer har politisk indhold, omhandler en tredjedel noget andet end politik. Det er dog værd at bemærke, at tallet for politisk indhold kan være en smule underestimeret. Da vi har udvalgt kommentarerne tilfældigt, er der flere kommentarer, som muligvis er politiske, men hvor man ikke kan se sammenhængen ud fra den enkelte kommentar. Som beskrevet i teoriafsnittet er Facebook en dynamisk platform, hvor brugerne ikke nødvendigvis skriver lange kommentarer. Derfor vil en kort kommentar, som eksempelvis Helt enig blive kodet som Kan ikke placeres i kategori, da vi ud fra selve kommentaren ikke kan se, hvad personen er helt enig i, og dermed ikke kan vurdere, om der er tale om politisk indhold. Omvendt ses det dog, at kategorien Kan ikke placeres i kategori udgør en forholdsvis lille andel på blot tre procent, som dog med stor sandsynlighed havde været lavere, hvis vi havde kodet sammenhængende kommentarer. Jævnfør havde vi en forventning om, at det politiske indhold på sociale medier var mest udpræget i debatten borgere imellem og mindre mellem borgere og politikere (Fernandes et al. 2010, 670). Det er imidlertid interessant, at vi finder, at det modsatte er tilfældet, idet 80 procent af kommentarer henvendt til en eller flere politikere har et politisk indhold, mens kun 47 procent af kommentarer henvendt til en eller flere Facebook-brugere har et politisk indhold. Side 149 af 188

150 For at vurdere, om Facebook-debatten har politisk substans, undersøger vi derudover, om deltagerne i debatten går efter manden eller bolden. Resultatet fremgår af Tabel 22: Tabel 22: Går Facebook-aktivisterne efter manden eller bolden? Frekvens Procent Personen Holdning Både person & holdning 28 5 Kan ikke placeres i kategori TOTAL Det ses, at størstedelen af kommentarerne opfylder kriteriet for, at de skal gå efter holdningen i stedet for personen. Dette gælder for 57 procent af kommentarerne, mens blot 16 procent er rettet mod personen. Samtidig er der cirka en femtedel, der ikke kan placeres i kategori. Dette kan forklares af, at det kan være svært at vurdere, om en kommentar er rettet mod en person eller en holdning, som vi også skrev om i afsnit om interkoderreliabilitetstesten. Selvom vi må være forsigtige med at drage konklusioner på grund af det lave mål for Krippendorffs alpha på 0,559, indikerer forskellen, at størstedelen af Facebook-aktivisternes kommentarer retter sig mod holdningen frem for personen. Dette fund taler således for, at der foregår en konstruktiv debat på Facebook. I denne sammenhæng er det relevant at se, om kommentarerne rettet mod personen indeholder en lige portion kritik og ros, eller om der er tegn på en tendens. Analysen viser tydeligt, at kommentarer, der går mod personen, oftest indeholder kritik. Hele 76 procent af de kommentarer, der er møntet på personen, er kritiske. Dette indikerer, at der i Facebook-debatten er en tendens til at kritisere enten politikeres eller Facebookbrugeres personlige egenskaber. Dermed svækkes billedet af, at debatten er konstruktiv, og det giver støtte til de cyber-pessimistiske argumenter om, at den online debat ikke bidrager positivt til den politiske debat i Danmark. Opsummerende viser analysen af kriterierne for politisk substans, at en stor overvægt af Facebook-kommentarerne (67 %) har politisk indhold, selvom næsten hver tredje ikke har. Dette støtter cyber-optimismen sammen med resultatet om, at de fleste kommenta- Side 150 af 188

151 rer er møntet på holdningen frem for personen. Dog er en stor del af de kommentarer, der er rettet mod personen kritiske, hvilket indikerer en tendens til at kritisere personlige egenskaber, hvilket ikke tyder på, at disse kommentarer har politisk substans. Således opfylder Facebook-debatten kun til dels kriteriet om politisk substans. I næste afsnit undersøger vi, om Facebook-debatten opfyldet det andet kriterium, kriteriet om dialog. 6.2 Dialog I det følgende analyseres det, hvorvidt der finder en dialog sted mellem Facebookaktivisterne internt og mellem Facebook-brugere og politikere. Selvom vi ikke kan konkludere, hvorvidt der er tale om en oprigtig dialog, som Robert Dahl ønsker det, er en dialog imidlertid en forudsætning for, at en oprigtig dialog kan finde sted. Vi undersøger, hvorvidt der er dialog ved at analysere, hvem Facebook-aktivisterne henvender sig til, om Facebook-aktivisterne skriver om samme emne som politikerens opdatering samt om politikerne svarer på Facebook-aktivisternes kommentarer. I det følgende undersøger vi således, hvem Facebook-aktivisterne henvender sig til for at vurdere, om der er en dialog mellem politikere og Facebook-brugere eller mellem forskellige Facebook-brugere. Tabel 23 viser analysens resultater: Tabel 23: Hvem er modtager af budskabet? Frekvens Procent Politikere Facebook-brugere Befolkningsgrupper 16 3 Kan ikke placeres i kategori TOTAL Note: Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til 100 procent. Over halvdelen af de analyserede kommentarer er henvendt til en eller flere politikere. Samtidig er cirka en femtedel af kommentarerne henvendt til en eller flere Facebook- Side 151 af 188

152 brugere og en femtedel er kodet som Kan ikke placeret i kategori. Andelen af analyseenheder i denne kategori er muligvis en smule overestimeret på bekostning af kommentarer henvendt til andre Facebook-brugere. Det skyldes, at vi som nævnt ikke har kodet sammenhængende kommentarer fra en hel tråd, og på flere kommentarer har det derfor ikke været muligt at se, om en Facebook-bruger svarer på noget, som en anden Facebook-bruger har skrevet tidligere, eller om det ikke er henvendt til nogen. Samtidig skal det tilføjes, at nogle kommentarer naturligvis kan være henvendt til flere. I disse tilfælde har vi kodet dem til at være henvendt til den person, som den største del af kommentaren skriver til. Analysen viser således, at selvom det er mest almindeligt at henvende sig til politikeren, er der også en hel del, der bruger Facebook-debatten til at diskutere med andre Facebook-brugere. Det er generelt positivt for debatten, at fire ud af fem opdateringer direkte henvender sig til nogen. Som vi skrev i teoriafsnittet, er konfrontation i en debat altafgørende. Facebook er et dynamisk medie med en asynkron kommunikation, hvor brugerne kan besvare indlæg når det passer dem. Derfor kunne man frygte, at det ville resultere i en manglende konfrontation, da brugere blot kan lade være med at besvare andre Facebook-brugeres kommentarer, hvis ikke de ønsker det. Selv om vi ikke kan vide, hvor mange, der reelt besvarer andre Facebook-brugeres kommentarer, ser det umiddelbart ud til, at der finder en konfrontation sted. Det støtter den cyber-optimistiske retning. Vi undersøgte også, om Facebook-aktivisterne forholder sig til samme emne som politikerens statusopdatering. I analysen har vi samlet to variable, så Ikke relevant både betegner dem, der ikke forholder sig til et politisk emne, og dem, der ikke kan placeres i kategori. Nedenstående Figur 12 viser resultatet af undersøgelsen: Side 152 af 188

153 Figur 12: Forholder Facebook-aktivisterne sig til samme emne som politikeren? Af Figur 12 fremgår det, at lidt over halvdelen af kommentarerne omhandler samme politiske emne og eventuelt også behandler et andet politisk emne. Dertil kommer 13 procent af kommentarerne, der udelukkende handler om andre politiske emner, og 32 procent der er kodet som ikke relevant. Det tyder dermed på, at omkring halvdelen af debatten på Facebook kan karakteriseres ved at være en samtale, hvor Facebook-aktivisterne udveksler synspunkter om det samme emne som politikeren, mens en næsten lige så stor andel af kommentarerne indeholder andet indhold end den oprindelige opdatering. Dette kan indikere, at Facebook-debatten også i høj grad benyttes til at dele sit standpunkt om et emne, uanset om det er relevant for politikerens Facebookopdatering eller ej. Det er værd at notere sig, at hverken Lars Barfoed, Lars Løkke Rasmussen eller Annette Vilhelmsen tillader kommentarer, der ikke holder sig inden for trådens emne ifølge deres retningslinjer for god debat på Facebook (Barfoed, 2011; Rasmussen, 2013; Vilhelmsen, 2013). Pågældende politikere skriver samtidig, at de forbeholder sig ret til at slette kommentarer, der ikke lever op til deres retningslinjer. Således kan vi ikke vide, om der reelt er en større andel, der debatterer andre emner, som efterfølgende er blevet slettet. Dette vil blive uddybet i afsnit 6.5 om fri og lige adgang. Som vi skrev i teoriafsnittet er det ikke nødvendigvis en dårlig tendens, hvis nogle af debatterne udvikler sig til at handle om noget andet end den oprindelige opdatering. Til gengæld er det påfaldende, at størstedelen (64 %) af de kommentarer, der omhandler et andet emne end politikerens kun er konstaterende, mens Side 153 af 188

154 en mindre andel (24 %) indeholder argumenter eller er spørgende (12 %). Det vil altså sige, at der er en forholdsvis stor andel, som bringer et helt nyt emne op end politikerens, uden at søge at indgå i en dialog om emnet. Det tyder altså ikke på, at debatten er særlig kvalificeret, og støtter umiddelbart cyber-pessimisterne i deres argumenter. For at undersøge om der finder en dialog sted, har vi også undersøgt, om politikerne svarer på Facebook-aktivisternes kommentarer. Flere af partilederne skriver i retningslinjerne for deres Facebookside, at de håber, at der vil blive en god dialog på deres side. Eksempelvis skriver Lars Løkke Rasmussen: Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt, Margrethe Vestager skriver: Jeg håber, at vi kan få en god og rar dialog her på siden ( ). og Lars Barfoed skriver: Jeg håber, at det (retningslinjer for Facebookbrug) kan være til glæde for dig, så vi sammen kan skabe en god dialog (se bilag 16). Resultaterne af optællingen af politikernes svar fremgår af Tabel 24, hvor vi har oplistet antallet af politikernes svar til deres politiske opdateringer i marts Tabel 24: Svarer politikerne? Politikernes svar til opdateringer i marts 2013 Facebook-aktivisternes kommentarer til alle opdateringer i marts 2013 Johanne Schmidt-Nielsen Annette Vilhelmsen Helle Thorning-Schmidt Margrete Vestager Joachim B. Olsen Lars Løkke Rasmussen Lars Barfoed Kristian Thulesen Dahl TOTAL Note: Optælling af politikernes svar til henholdsvis deres tre mest kommenterede opdateringer og deres svar til alle de opdateringer, de skrev i marts 2013 samt Facebook-aktivisternes kommentarer til de samme opdateringer. Optællingen indikerer, at de fleste politikere sjældent debatterer et emne igen på Facebook, efter de har skrevet opdateringen. Johanne Schmidt-Nielsen er den politiker, der hyppigst besvarer brugernes kommentarer. Det gør hun i alt 37 gange i løbet af marts Side 154 af 188

155 2013. Lars Løkke Rasmussen svarer Facebook-brugerne 17 gange, og Lars Barfoed svarer tre gange. Sammenligner man med, hvor mange kommentarer Facebookbrugerne har skrevet, får Johanne Schmidt-Nielsen, Lars Barfoed og Lars Løkke Rasmussen dog kun svaret på omtrent én procent af Facebook-brugernes kommentarer. Det er meget få i forhold til, at 55 procent af alle kommentarerne henvender sig direkte til politikerne. Helle Thorning-Schmidt, Kristian Thulesen Dahl og Annette Vilhelmsen har hver især kommenteret én gang på indlæggene i marts Helle Thorning-Schmidts og Kristian Thulesen Dahls kommentarer er dog blot præciseringer af deres tidligere indlæg, idet Thorning-Schmidt i kommentaren undskylder, at hun fejlagtigt havde skrevet, at Dar es Salaam er Tanzanias hovedstad, mens Thulesen Dahl skriver, at han alligevel ikke når at deltage i et samråd. Hverken Joachim B. Olsen eller Margrethe Vestager svarede på Facebook-brugernes kommentarer i marts Dermed tegner der sig altså et billede af, at nærmest alle politikerne udelukkende bruger Facebook til at berette om deres liv, oplevelser og politik, men ikke deltager aktivt i debatten på deres egen Facebook-væg. Kun på Johanne Schmidt-Nielsens og Lars Løkke Rasmussens vægge kan man sige, at der reelt foregår en dialog. På den måde er det på de fleste politikeres Facebook-sider mere monolog end dialog, fordi kommunikationen ikke går begge veje ud over mellem Facebook-aktivisterne. Dog kan vi principielt ikke vide, om politikerne læser kommentarerne og tager dem til efterretning uden at kommentere på dem, selvom dette reelt synes usandsynligt. Således viser undersøgelsen af dialogen på Facebook, at over halvdelen af kommentarerne er henvendt til politikerne, og en lige så stor andel diskuterer videre om samme politiske emne. Dette giver umiddelbart støtte til den cyber-optimistiske tilgang. Men idet disse kommentarer med meget lille sandsynlighed får et svar fra den pågældende politiker på Facebook, peger resultaterne samtidig i retning af cyber-pessimismen, idet dialogen mellem borgere og politikere er ikke-eksisterende. Dette kan støtte Oakes s (2008) argument om, at den online debat reducerer kvaliteten af den politiske debat og svækker tilliden til politikerne. Fordi hvis politikerne aldrig eller meget sjældent svarer Facebook-brugerne, kan det forståeligt nok have en skadelig effekt på befolkningens tillid til politikerne. Dette kan vi imidlertid ikke undersøge inden for specialets ramme. Side 155 af 188

156 Det er dog værd at bemærke, at de 22 procent af kommentarerne, der er henvendt til andre Facebook-brugere umiddelbart giver støtte til cyber-optimisterne, idet dialogen Facebook-brugere imellem er positiv for debatten. At dialogen primært sker fra en vælger til vælger, stemmer godt overens med tidligere forskning, der også viser, at dialog mellem vælgere og politikere sjældent er til stede på de sociale medier (Fernandes et al., 2010: 655). Opsummerende opfylder Facebook-debatten ikke kriteriet om dialog, fordi politikerne sjældent svarer på kommentarerne til deres statusopdateringer. Det er dog positivt, at størstedelen af kommentarerne er henvendt direkte til enten politikeren eller andre Facebook-brugere (77 %) og omhandler samme emne (55 %), hvormed der er et udgangspunkt for dialog. I det følgende analyseres det, om Facebook-debatten opfylder kriteriet om, at der skal anvendes argumenter. 6.3 Argumentation Som nævnt i teoriafsnit er det afgørende for kvaliteten af en debat, at deltagerne begrunder deres holdning med argumenter. Hvis ikke holdningerne bliver understøttet af argumenter, kan det siges at være omvendt lommetyveri, hvor holdningerne bliver presset ned over andre. Manglende argumentation svækker den politiske debat, fordi der så selvsagt ikke er mulighed for at nå til en fornuftig uenighed om, hvorfor man er uenige. Resultatet af analysen vises herunder i Figur 13. Side 156 af 188

157 Figur 13: Indeholder kommentaren argumenter? Nej, kommentaren er kun spørgende 9% Kan ikke placeres i en kategori 1% Ja, kommentaren indeholder argumenter 27% Nej, kommentaren er kun konstaterende 63% Som det fremgår af Figur 13, indeholder 27 procent af kommentarerne et eller flere argumenter. Størstedelen (63 %) er dog blot konstaterende uden at indeholde et argument, og ni procent er spørgende uden at indeholde et argument. De spørgende kommentarer taler dog ikke nødvendigvis imod, at der finder en kvalificeret debat sted, da det at stille spørgsmål kan være udtryk for, at Facebook-brugeren ønsker at tilegne sig ny viden. Men det store antal konstaterende kommentarer uden argumenter taler imod, at der foregår en kvalificeret debat på Facebook. Når størstedelen af kommentarerne ikke indeholder argumenter, kunne dette til en vis grad opvejes, hvis Facebook-kommentarerne i stedet indeholder kildehenvisninger til eksempelvis avisartikler, blogindlæg, debatindlæg, hjemmesider, videoer eller lignende eller indeholder erfaringer fra Facebook-aktivisternes eget liv. Facebook-aktivisterne gør dog sjældent brug af eksterne kilder til at argumentere for deres holdning, idet blot 4 procent af kommentarerne linker til noget. Til gengæld deler lidt flere (14 %) deres personlige erfaringer. Dog er halvdelen af kommentarer med personlige erfaringer blot konstaterende. Dermed bruges erfaringerne ikke til at understøtte holdningen som et argument, hvilket således taler imod, at debatten er kvalificeret. Side 157 af 188