It barrierer, motivation og læring. Rapport. Digitaliseringsstyrelsen

Transkript

1 It barrierer, motivation og læring Rapport Digitaliseringsstyrelsen 2012

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hovedresultater De it fremmedes kulturmøde De it fremmedes barrierer De it fremmedes motivation En it labyrint It formidling og læring Om rapporten 4 02 It fremmede Øget digitalisering De it fremmede Ikke behov for it Ting og teknologier Personlige udfordringer 7 03 Fire niveauer i labyrinten Fortrolighedsniveauer Uden for labyrinten I labyrintens indgang Lige inden for labyrinten På opdagelse i labyrinten Motiver og barrierer Verdensbilleder forestillinger om verden Selvdannelse udvikling af identitet Fællesskaber sociale forbindelser Verdensbilleder Motiv: At følge med udviklingen Motiv: En oplevelse af tvang Barriere: It en uautentisk verden Barriere: Manglende tillid til it 33

4 06 Selvdannelse Motiv: I kontrol over eget liv Motiv: Dyrke interesser via it Motiv: At spare penge Barriere: selvdannelse i opposition til it Fællesskab Motiv: At blive taget ved hånden Motiv: Nye veje til social kontakt Barriere: Når man ikke kan snakke med Barrierer og motiv: uddelegering af it At lære it opbygning af fortrolighed Hvorfor skal jeg lære det? Andres hjælp til at lære it Professionelle hjælpere På egen hånd Tablets Digitalisering og velfærd Borger.dk og it tilgængelighed Målgrupper og it formidling It fællesskaber Metode Udvælgelse af informanter Feltarbejde ude og hjemme 61

5 01 Hovedresultater De statistiske analyser har afdækket demografien og viser at, at alder, uddannelse, urbaniseringsgrad og beskæftigelse har betydning for brugen af it. Faktorer som herkomst, indkomst og socialgruppe har også betydning. Denne analyse går bag om tallene og demografien for at give en indsigt i barriererne, motivationen og mulighederne for at lære at bruge it. Rapporten viser, hvordan it er mere end en teknisk udfordring for analysens målgruppe. Mennesker, der ikke er fortrolige med it, står over for et kulturmøde. De er it fremmede. Denne rapport sammenfatter resultaterne af analysen It, barrierer, motivation og læring, som NIRAS har gennemført for Digitaliseringsstyrelsen. Analysen bygger på antropologiske studier blandt befolkningsgrupper, som ikke bruger it eller kun gør det i begrænset omfang. Der er foretaget feltarbejde både ude i forskellige arenaer og hjemme hos deltagerne. Feltarbejdet ude fandt sted på biblioteker, borgerservicecentre, itkurser, jobcentre, banker og banegårde. Feltarbejdet i hjemmene zoomede ind på 40 personers historie, erfaringer og udfordringer med forskellige former for it og teknik. Nedenfor følger et kort resume af undersøgelsens hovedresultater. 1.1 De it fremmedes kulturmøde Den danske befolknings it færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it brugere er stigende fra år til år. På trods af den generelle stigning i andelen af it brugere, er der stadig en mindre del af befolkningen, der aldrig eller sjældent bruger internettet. Danmarks Statistiks undersøgelse fra 2011 viser, at 12% af befolkningen aldrig har brugt internettet. Når man ikke er fortrolig med it, virker det, der foregår digitalt, som en anderledes og fremmed verden. Det er en verden, der kan være både fascinerende og skræmmende. Mange it fremmede føler sig usikre og nervøse ved mødet med it. De oplever til at begynde med, at de ikke kan finde ud af, hvordan man gør, og at de ikke kender spillereglerne. De kan være bange for at gøre noget forkert, de taler ikke sproget, og de føler sig uden for fællesskabet. For andre er mødet med it fascinerende, og de synes, det er spændende at komme i gang med alt det nye. Der er også it fremmede, der holder sig på afstand og ser it som noget unaturligt, som de ikke umiddelbart oplever noget behov for at lære at kende. De it fremmedes mest grundlæggende barrierer og motivation i forhold til it udspringer af, at der er tale om et kulturmøde. I den it fremmedes møde med it udfordres tre grundlæggende kulturelle dimensioner verdensbilledet, identiteten og forbindelsen til omgivelserne. Disse tre kulturelle dimensioner danner grundlag for de væsentligste barrierer og motiver i forhold til at lære at bruge it.

6 1.2 De it fremmedes barrierer De it fremmedes verdensbillede er en af de stærkeste barrierer i forhold til brugen af it. Jo mindre direkte erfaring de it fremmede har med it, jo stærkere er de præget af, at de står over for en verden, som de ikke kender til, og som virker fremmedartet og umenneskelig. De ser det, der foregår i it verdenen, som koldt, unaturligt, utrygt og meningsløst. Dette verdensbillede er forbundet med stor mistillid til it og it løsninger, fordi opfattelsen gør, at de føler sig utrygge ved den måde, tingene foregår på. Det er også et verdensbillede, som får mange it fremmede til helt at afvise at beskæftige sig med it og angive, at de ikke har behov for it de er vant til at leve uden it, og de har ikke i sinde at nærme sig it. Når de it fremmedes identitet og selvdannelse virker som en barriere i forhold til it, handler det navnlig om, at de it fremmede har gjort det til en del af deres identitet at være i opposition til it. Det kan være, fordi it er nyt for dem, og de ikke er parate til at tage mere nyt til sig. Navnlig blandt de ældre er der nogen, der ikke synes, det er meningsfuldt at skulle udvikle sig. Andre afviser at gøre it til en del af deres liv, fordi de forbinder it med noget, der er mere passende for andre typer mennesker end dem selv fx de yngre, de mere overfladiske eller skrivebordsmenneskene. Hos nogle it fremmede viser denne barriere sig ved, at selvdannelsen er båret af en personlig protest mod de tendenser og instanser, som nogle it fremmede forbinder it med fx effektiviseringer, banker og det offentlige. Forbindelserne til omgivelserne er en barriere, fordi de it fremmede står overfor at skulle opbygge helt nye former for forbindelser til omgivelserne både de materielle i form af computere og andre redskaber og de sociale i form af nye måder at skabe fællesskaber og kontakt til andre mennesker. Denne barriere drejer sig om handlinger og det at skulle gøre ting på helt nye måder. Det er en barriere, som alle it fremmede kæmper med i større eller mindre omfang. Itfortrolige har etableret en verden, der hænger sammen på måder, som er vanskeligt og langsommeligt at mestre for it fremmede, der ikke allerede har opbygget de mange lag af forbindelser, som fællesskaberne finder sted i. Det kræver en omfattende indsats af de it fremmede og deres hjælpere, hvis it formidlede fællesskaber skal opleves mindre fremmedartede. Selvom der er it fremmede, der ikke kan og vil overvinde disse barrierer, så viser denne undersøgelse, at ingen af disse barrierer er uovervindelige. 1.3 De it fremmedes motivation De it fremmedes motivation for at tilegne sig it afhænger af, om det giver mening for dem at give sig i kast med it. Når de it fremmedes verdensbillede virker motiverende i forhold til it, så viser det sig ved, at de betragter it som noget karakteristisk for den tid, de lever i. Derfor er der it fremmede, der er motiverede af at lære it, fordi det giver dem adgang til at være på højde med tiden og følge med udviklingen. Hos andre it fremmede er motivationen til at følge med tiden forbundet med et pres fra fx banker, SKAT og andre offentlige institutioner. De er ofte utilfredse med presset, men forklarer samtidig, at det var det, der motiverede dem til at udfordre sig selv. For mange it fremmede er motivationen drevet af, at it bliver et element i deres selvdannelse. De oplever det som en væsentlig del af deres identitet at have kontrol over deres liv og være i stand til at bruge it. Samtidig virker det stærkt motiverende for mange, at it giver dem særlige muligheder for at dyrke og videreudvikle deres person 2 NIRAS

7 lige interesser og hobby hvad enten det er rejser, blomster, piber, gamle postkort eller noget helt andet. For nogle it fremmede handler det yderligere om, at it sætter dem i stand til at gøre en god handel og spare penge fx på rejser eller bankens tjenester. En central motivation for at lære it er, at it giver mennesker helt nye muligheder for at udfolde deres netværkspotentiale. De sociale netværk og den hurtige kommunikation giver muligheder for at opbygge nye fællesskaber og forbindelser. Derudover er noget af det, der virker allermest motiverende for, at it fremmede giver sig i kast med it, at de bliver taget ved hånden af deres itfortrolige familie eller netværk. Når en itfremmed guides af en it fortrolig, som han eller hun kender, bliver it både mere meningsfuldt og lettere at lære for den it fremmede. Disse motiver er væsentlige drivkræfter for de itfremmedes vej til øget fortrolighed med itverdenen. 1.4 En it labyrint Analysen viser, at de it fremmedes veje til øget fortrolighed med it er præget af, at it verdenen fremstår som en ukendt labyrint med en lille indgang. Når de it fremmede bevæger sig ind i labyrinten lærer de den gradvist at kende, det bliver lettere at finde rundt og de begynder selv at gå på opdagelse. De it fremmede kan være mere eller mindre fortrolige med denne it labyrint. Analysen viser, at det giver mening at udpege fire forskellige positioner i labyrinten. Uden for labyrinten. De it fremmede, der befinder sig her, har endnu ikke vovet sig ind i labyrinten. De har aldrig selv tændt en computer og har ikke personlige erfaringer med internettet. De har ikke interesse for it, og de oplever ikke et behov. I indgangen til labyrinten. De it fremmede har typisk prøvet selv at tænde og bruge en computer. De er blevet introduceret til internettet. De har set internettet, men ikke selv brugt det. Usikkerheden er stor, og der er tilbøjelighed til at vende om. Det er en skrøbelig position. Lige inden for labyrinten. Her er den it fremmede kommet i gang med at bruge computeren og internettet på egen hånd, men holder sig til faste spor og bestemte baner. Det er de samme funktioner og sider på internettet, der benyttes. De kendte indgange giver sikkerhed, mens man bevæger sig på et meget begrænset område. På opdagelse. Her er de it fremmede nået til at prøve sig frem og bevæger sig forholdsvis frit rundt. Internettet er ikke længere noget ukendt og besværligt, men en hjælper. Den it fremmede er blevet meget mere itfortrolig og tør nu prøve mere. Usikkerheden er begrænset. NIRAS 3

8 De fire stadier i labyrinten giver en indsigt i, hvordan det er at være it fremmed og giver en indsigt i de it fremmedes vej til øget fortrolighed. 1.5 It formidling og læring Analysen viser, at de fire positioner i labyrinten også kan betragtes som fire forskellige målgrupper for læring af it. De fire positioner giver itformidlere forskellige udfordringer og muligheder. It formidlere er i denne forbindelse både undervisere på it kurser og medarbejdere, som møder de it fremmede i hverdagen og støtter dem gennem medbetjening eller på anden måde. Samtidig giver indsigten i barriererne, udfordringerne og motivationen et grundlag for, at itformidlingen kan bygges op om det, som it sætter de it fremmede i stand til at gøre. 1.6 Om rapporten Rapporten præsenterer det antropologiske feltarbejdes resultater. Her gås der tæt på de itfremmedes verden, udfolder analysen og dokumenterer resultaterne med citater og snapshots fra feltarbejdet. Med it labyrintens blik for de it fremmedes forskellige udfordringer og strategier får itformidlere bedre mulighed for at tage højde for de enkelte it fremmedes behov. 4 NIRAS

9 02 It fremmede således også den højeste digitale kapital 1 omvendt. og 2.2 De it fremmede I denne analyse sættes der fokus på, at udfordringerne med it handler om mere end svagheder og mangler i forhold til it. Det handler om at være it fremmed og opleve det som mere naturligt at gøre og opfatte ting på måder, der ikke involverer it. De it fremmede står over for et kulturmøde. 2.1 Øget digitalisering Den danske befolknings it færdigheder bliver stadig bedre, og andelen af internetbrugere vokser fra år til år. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet fra 2011 viser, at 82 % af de årige bruger internet ugentligt, og 73 % bruger det hver dag. På trods af den generelle stigning i andelen af it brugere er der stadig en andel af befolkningen, som aldrig eller kun sjældent bruger internettet. I 2011 var der således 12 %, der aldrig havde brugt internettet. De mest betydningsfulde demografiske faktorer i forhold til brug af it er alder, uddannelse, urbaniseringsgrad og beskæftigelse. Faktorer som indkomst, herkomst, socialgruppe, børn og arbejdsgiverstørrelse spiller også en rolle. Forskellen mellem dem, der bruger it og dem, der ikke gør, følger i vid udstrækning en ressourcemæssig forskel mellem borgerne i samfundet. De, der har mest social, kulturel og økonomisk kapital, har For de it fremmede er it universet som et nyt og ukendt land at bevæge sig ind i og finde fodfæste i. De it fremmede er fremmede i forhold til denne verden. Der tales et andet sprog, som de først skal til at lære. De kan ikke gå ad de kendte veje, men skal lære nye veje at kende. De kender ikke normerne for, hvad man gør og ikke gør det kan være spændende, men de bliver ofte usikre og bekymrede for at træde forkert. Det fremmede og nye har altid virket forskelligt på mennesker. Nogle tiltrækkes og finder det spændende, mens andre stødes fra og finder det fremmede skræmmende. For mange it fremmede virker det besværligt og tidskrævende overhovedet at bevæge sig ind i it verdenen. De bliver hellere ude. Men det bliver sværere og sværere for de it fremmede ikke at have berøring med it, idet it vinder stadig mere indpas i vores liv. Både de barrierer og den motivation, som de itfremmede har i forhold til it, udspringer af kulturmødet. For de it fremmede handler det dels om, hvorvidt det giver mening at give sig i kast 1 Forskere omtaler også denne kapital form som virtuel kapital, se fx Jens Hoff. NIRAS 5

10 med it, dels om hvorvidt it sætter dem i stand til noget relevant. 2.3 Ikke behov for it Statistiske undersøgelser viser, at de grupper, der har de svageste it færdigheder, primært angiver manglende behov og interesse som barriere for at tilegne sig it færdigheder. Jo bedre itfærdigheder, man besidder, jo større sandsynlighed er der for at angive et behov og en interesse for at styrke sine it færdigheder 2. Som det vil fremgå af de følgende kapitler, er det netop it fremmedheden, der gør, at man ikke oplever et behov. Når man som helt it fremmed endnu ikke har bevæget sig ind i it verdenen, er det oplagt, at man ikke oplever et behov for de muligheder, som it giver. Dette hænger sammen med, at man som helt it fremmed står over for en verden, der ikke giver mening, og som derfor kan virke overflødig, besværlig eller direkte upassende. Man er simpelthen ikke fortrolig med den måde, som tingene gøres på. Og det kan være en omfattende proces at blive en del af den nye verden, fordi mange forbindelser til mennesker, institutioner og ting skal opbygges på helt nye måder. De mest it fremmede oplever ofte ikke behov for noget, som de ikke kender til, ikke forstår, og som hører til i en helt anden verden end deres egen. gen, så det ikke længere er noget, de tænker over i brugssituationen. I it fremmedes hjem kan man finde alt fra HD fladskærme, harddiskrecordere over gps er til avancerede køkkenmaskiner. At være it fremmed er således ikke det samme som at være teknologifremmed eller teknologiforskrækket. It adskiller sig altså fra de øvrige teknologiske apparater, som de it fremmede har tilegnet sig. Når de it fremmede fx køber nye elektroniske ting som en støvsuger, kaffemaskine eller barbermaskine, kigger de fleste ikke engang på brugsanvisningen, men går straks i gang med at bruge genstanden. Det er en udskiftning af en ting, som de kender, og selvom den har ændret sig og måske kan lidt mere end tidligere, er det noget, de umiddelbart har en intuitiv forståelse af. Og skulle det være nødvendigt, ved de, hvor de skal søge hjælp nemlig i brugsanvisningen, der altid følger med til den slags tekniske genstande. Interviewer: Satte du dig med brugsanvisningen til støvsugeren? Informant: Nej, det gjorde jeg ikke, det er meget nemt at gå til altså sådan nogle ting der, det kan jeg godt finde ud af. Det er jo en støvsuger, der bare skal have strøm. Kvinde, 71 år. 2.4 Ting og teknologier De it fremmede, der blev besøgt, brugte forskellige teknologiske hjælpemidler og redskaber i deres hjem. Mange har gennem de seneste år anskaffet sig meget ny teknologi og tilegnet sig bru 2 Det digitale samfund IT og Telestyrelsen, april NIRAS

11 For de fleste ser det anderledes ud, når det gælder mere avancerede teknologiske genstande som fx et nyt fjernsyn, harddiskrecorderen eller gps en. Her støtter de it fremmede sig oftest til brugsanvisningen fra starten. Dette skyldes dels, at disse ting i sjældnere grad er en udskiftning, men oftere en nyanskaffelse, dels at det er teknologier, som har udviklet sig meget, siden de sidst blev udskiftet. Brugsanvisningen bliver læst, mens det tages i brug, både til det ene og det andet. Men især sådan noget som fladskærmsfjernsynet. Ellers kan tingene blive ødelagt. Jeg har gemt alle brugsanvisninger til tekniske ting. Mand, 56 år. Når det gælder computeren, er det noget helt andet. Det er en hel verden, computeren lukker op, med utroligt mange muligheder. Det er ikke noget, man lige kan sætte sig ind i eller finde ud af bare ved at give den strøm og skimme brugsanvisningen. Mange af de it fremmede savner en konkret brugsanvisning og bliver næsten provokerede over, hvordan computeren adskiller sig fra al anden teknologi, de har anskaffet sig, og efterlader dem alene på herrens mark med det nye produkt. Det er at pisse på kunden. Brugsanvisning, det er det mindste, man kan forlange. Mand, 63 år. Der er ingen brugervejledning til computeren som til andet teknisk udstyr det er dårligt! Og det er jo ikke en billig computer, vi har købt. Kvinde, 72 år. De it fremmede oplever således meget konkret, at de skal lære at anvende it på en anden måde end den måde, de har tilegnet sig andre tekniske genstande på. Gammelt og utidssvarende udstyr kan også udfordre de it fremmede. Særligt blandt ældre er det udbredt at overtage børn eller børnebørns aflagte computere, som ofte ikke fungerer godt, idet de er langsomme og ikke har den nødvendige kapacitet i forhold til at surfe på internettet. De mange ventepauser gør brugen af computeren kedelig og besværlig. Ventetiden får ofte de itfremmede til at tro, at de har gjort noget forkert, selvom det bare skyldes, at computeren er langsom. 2.5 Personlige udfordringer Nogle af de it fremmedes udfordringer i forhold til it knytter sig til personen og udgør i større eller mindre grad et problem. Det kan fx være, hvis man er ordblind eller svagtseende. En del af de itfremmede har også udfordringer i forhold til det engelske sprog, fordi så mange meddelelser eller søgeresultater er på engelsk. For it fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk kompliceres det sproglige niveau yderligere, og det bliver endnu sværere at forstå computeren. It er i høj grad stadig en verden af skrevne ord, og hvis det volder en problemer at læse dem, er det en svær verden at bevæge sig rundt i. Alt vil tage længere tid, og man vil ud over de udfordringer, som alle it fremmede, har, opleve det langt sværere at blive fortrolig med it. Næste kapitel handler om de forskellige måder, hvorpå de it fremmede forholder sig til de udfordringer, som it verdenen stiller dem overfor. NIRAS 7

12 03 Fire niveauer i labyrinten 3.2 Uden for labyrinten 3.1 Fortrolighedsniveauer For de it fremmede er it verdenen som en ukendt labyrint. Nogen står helt uden for, andre kæmper med at finde indgangen og andre har svært ved at finde rundt. De it fremmedes grad af fortrolighed med it verdenen er forskellige og analysen viser, at det giver mening at skelne mellem fire centrale positioner i labyrinten. De 40 informanter fra dybdeinterviewene kunne alle indplaceres som tættest på en af de fire positioner, men dette betyder ikke, at alle kan placeres entydigt. Mange placerer sig i grænsefeltet mellem to niveauer. Og endnu flere er undervejs mellem niveauerne især fremad, men enkelte også på vej tilbage. I dette kapitel beskrives hvert niveau i labyrinten. Der inddrages konkrete eksempler, og det udfoldes, hvad der er på spil på hvert af de fire niveauer. En del af de it fremmede har ikke taget hul på at bevæge sig ind i it verdenen. Det er her, man finder dem, der aldrig har prøvet at tænde en computer eller kun har været med til det sammen med andre. Et særligt karakteristikum ved denne gruppe er, at de for de flestes vedkommende aldrig har været på internettet med undtagelse af måske at have fået vist enkelte ting af andre, så som billeder. Når man sidder foran computeren sammen med de it fremmede, der befinder sig uden for labyrinten, er de i tvivl om, hvordan de skal tænde den. De ved ikke, hvad computerens programmer eller funktioner kan, eller hvad de forskellige ord og tegn på skrivebord og tastatur betyder. De ved ikke, hvordan de åbner programmer eller går på internettet. Computeren som fysisk genstand og hele det tekniske aspekt af it er altså meget svært at tilgå for denne gruppe. Flere af de it fremmede uden for labyrinten har computer i hjemmet, men de bruger den ikke. 8 NIRAS

13 It er for de andre Der er en udbredt selvopfattelse i denne gruppe af, at it det er slet ikke noget for mig. Denne selvopfattelse bunder ofte i en sikker tro på, at de aldrig vil kunne lære at bruge it, eller at it er noget, der helt grundlæggende bare ikke passer til dem. Nogle af de personer, der indgik i analysen, er overbeviste om, at de ikke kan finde ud af it, mens andre gerne fremhæver, at de er sikre på, at de sagtens kunne finde ud af det, hvis de ville, men de har blot taget valget om, at it ikke interesserer dem. Det er blandt denne gruppe uden for labyrinten, at oplevelsen af ikke at have brug for eller behov for en computer er stærkest. Jeg gider ikke bruge maskiner. Kunne sagtens finde ud af det, men jeg gider ikke. Kvinde, 83 år. Jeg har ikke brug for en computer. Det interesserer mig ikke, men jeg kan blive tvunget til det. Det er noget lort. Mand, 77 år. Der er ikke noget irriterende ved computeren, det interesserer mig bare ikke. Mand, 56 år. På grund af den manglende oplevelse af behov er lysten og motivationen for at komme i gang med it hos denne gruppe ofte helt i bund. Mange kan slet ikke se en grund til at gå i gang med at lære at bruge it. De kan ikke forestille sig at prioritere computeren over andre ting og mener derfor ikke, at de har tid til at lære at anvende den. Det er uoverskueligt, men hvis man ikke havde andet at tage sig til, kunne man da godt sætte sig ind i det. Kvinde, 84 år. Jeg har ingen lyst til at bruge den jeg bruger kuglepen. Mand, 92 år. Det er endvidere karakteristisk for de itfremmede uden for labyrinten, at mens andet teknisk udstyr i deres hjem generelt bliver opfattet som en hjælp, der kan hjælpe brugeren med at gøre noget, så bliver computeren ikke opfattet som en hjælp. Den klassificeres derimod for nogle i en bør kategori, som noget man bør forholde sig til, og den ses derfor ofte som en belastning. Computeren har derved for de it fremmede uden for labyrinten en særstatus sammenlignet med meget andet teknisk udstyr. Jeg er for gammel Den ældre del af gruppen uden for labyrinten bruger ofte deres alder som en begrundelse for ikke at gå i gang med it. Nogle ser sig selv stå tilbage på perronen og kigge efter et tog, der er kørt og for de flestes vedkommende generer det dem egentlig ikke, at de ikke er kommet med på toget. Den spontane reaktion, når computeren nævnes, er ofte, at det er jeg da for gammel til. Jeg får ikke gavn af det. Det fiser ikke ind. Det er jeg blevet for gammel til. Jeg har ingen lyst til det. Mand, 76 år. Det kan jeg ikke finde ud af, det gider jeg ikke sætte mig ind i. Sådan nogle ting er slet ikke mig. Kvinde, 69 år. Det turde jeg slet ikke, sådan noget, fordi jeg er ældgammel, og jeg har slet ikke fulgt med i sådan noget. Kvinde, 85 år. I forlængelse heraf betragter flere af de itfremmede, der står uden for labyrinten, it som noget, der hører de unge og nye generationer til. På den måde fritstiller de sig selv fra at behøve at følge med i den udvikling, der sker i samfundet omkring dem, og de mener ikke, at det kan forventes af dem, at de lærer at bruge it. Som en kvinde svarer på et spørgsmål om, hvorfor hun ikke bruger it: Jeg er ikke ung jo, så det er derfor. Kvinde, 73 år. NIRAS 9

14 Alder som en begrundelse for ikke at nærme sig it bruges af it fremmede helt ned i 40 erne. Alderen bliver både en barriere for at lære it (med den begrundelse, at man er for gammel til at lære det eller, at man ikke kan finde ud af det) og et selvstændigt motiv til ikke at gøre noget ved det. Fordi man har nået en bestemt alder, opleves det af nogle som tilladt ikke at lære det og dermed som noget, man ikke kan forvente, at ældre mennesker sætter sig ind i. Det ordner min ægtefælle I gruppen uden for labyrinten er der mange, der har en arbejdsdeling i hjemmet, hvor det er partneren, der varetager det med computeren. Det gælder for både mænd og kvinder, at de får partneren til at ordne det, som, de mener, skal gøres på computeren typisk skattepapirer, bankforretninger eller kontakten med børn eller børnebørn. At det er den ene part, der ordner tingene på computeren, passer fint ind i en traditionel familiekultur, hvor der er en arbejdsdeling mellem mand og kvinde. Det svarer til, at det altid er den ene part, der vasker tøj, mens den anden altid slår græs. På samme måde er det den ene part, der altid står for fx at betale regningerne via netbank eller printer e mails fra familien, mens den anden så står for indkøb, bilreparation eller andet. Vi har lidt en arbejdsfordeling her, og jeg skulle i hvert fald have fat i manualen, hvis jeg skulle bruge vaskemaskinen. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har sat den i gang i de 37 år, vi har haft den. Men hun [ægtefællen] har jo så aldrig trukket en oliepind i bilen osv., så der er jo nogle forskellige arbejdsfordelinger. Mand, 64 år. Den it fremmede, der ikke anvender computeren selv, men uddelegerer det til ægtefællen, kan således alligevel få gavn af det, som computeren kan sætte en i stand til, uden at de selv behøver at kunne betjene den. Nej, hvorfor skulle jeg det [bruge computeren]? Min kone er så glad for det ( ) Hun ordner det hele, hun kender alle mine tanker ( ) Hvorfor skal vi være to om det, når hun kan klare det? Mand, 86 år. På den måde oplever de it fremmede, der uddelegerer it opgaven, ikke et personligt behov for selv at lære at bruge it, da de jo har andre til at gøre det for dem. Samtidig vidner det om, at de ting, som computeren kan gøre dem i stand til, anses som pligter eller arbejdsopgaver i hjemmet på lige fod med fx rengøring og havearbejde. Når de it fremmedes ægtefæller bruger computer i hjemmet, bliver de it fremmede ofte mindre fremmede over for computerens sprog og funktioner, fordi de har set den brugt og ved, hvad den kan bruges til. De ved fx ofte, at man på internettet kan søge efter en adresse eller en butik. De gør det dog ikke selv, men beder ægtefællen gøre det for dem. Det er smaddersmart, men for mig er det en by i Rusland. Jeg har givet op. Kom lige, kalder jeg. Kvinde, 55 år. De it fremmede, der har uddelegeret arbejdet med computeren, har således ofte fået øjnene op for, at den kan noget, og at det kan være svært at klare sig uden. Således er der flere af dem, som mener, at hvis de blev alene, ville de blive nødt til at lære det. Uddelegeringen er en måde, hvorpå personer kan træde ind i it labyrinten sammen med deres netværk, uden at det enkelte individ gør det. Man mestrer på sin vis de digitale udfordringer, men er alligevel selv it fremmed. 10 NIRAS

15 Jeg har aldrig brugt den. Hvis jeg havde været alene så ville jeg nok gå ind, det var jeg nok nødt til. Mand, 86 år. Jeg skal ikke snakke med en skærm. Mand, 65 år. Blandt de ældre uden for labyrinten er der også nogle, som uddelegerer computerting til deres børn eller børnebørn. Dermed ordner børnene de ting, som anses for nødvendige på internettet. Det er typisk bankrelaterede gøremål eller at købe billetter til rejser eller arrangementer. Min svigerdatter køber altid billetterne over nettet for mig. Mand, 70 år. Jeg bruger ikke computeren selv, men jeg får hjælp fra min datter. Kvinde, 61 år. Jeg vil have personlig kontakt! Gruppen uden for labyrinten er ofte mødt på steder, hvor de har ordnet ærinder, som kunne have været ordnet elektronisk enten hjemmefra eller ved en automat på stedet. I stedet har de valgt personligt at møde op i fx borgerservice eller banken eller stille sig i køen til billetsalget. Dette begrundes ofte med, at de ikke vil undvære den personlige og sociale kontakt, der ligger i serviceydelsen. De ser det ikke som en fordel at kunne spare turen forbi borgerservice eller banken tværtimod. Jeg har ikke netbank, for det er rart, at man kan hilse på manden og lige sige hej. Mand, 59 år. Ved at møde personligt op får man mulighed for social interaktion med den person, der betjener en, og der bliver sat ansigt på banken, borgerservice mv. Dette er der nogle, der værdsætter højt og opleves som en ekstra sikkerhed for, at det går rigtigt for sig. At nogle personer foretrækker den personlige kontakt kan yderligere hænge sammen med, at nogle i gruppen uden for labyrinten har et begrænset socialt netværk, og at den sociale interaktion, de oplever i forbindelse med serviceydelser, udgør en relativt stor del af deres samlede sociale kontaktflade. Tabet af denne kontaktmulighed kan medvirke til yderligere isolation og endnu færre personlige møder. De it fremmede uden for labyrinten begræder således ofte tabet af personlig kontakt, og flere er af den overbevisning, at vi lever i et samfund, hvor vi bliver stadig fjernere og mere distanceret i forhold til hinanden. Og det er ofte it, der får skylden for dette, eller it, der står som hele symbolet på denne distancering. Nogle i gruppen er derfor decideret it fjendske, og det bliver et mantra for dem, at de under ingen omstændigheder vil beskæftige sig med it. På borgerservice kan man få sat ansigt på, og det er rart. Kvinde, 65 år. NIRAS 11

16 For mange i denne gruppe opleves serviceydelser via en computer som utrygt i modsætning til den personlige kontakt, der giver en følelse af tryghed. 3 Dette gælder også i forhold til indberetninger af fx skatteoplysninger, hvor de mest itfremmede er langt mere trygge ved, at en medarbejder fra borgerservice eller SKAT har nikket til ændringerne og bekræfter, at de har udfyldt de rigtige rubrikker, end hvis de skulle gøre det elektronisk. Bekræftelsen er vigtig. Når jeg køber min billet på billetkontoret, kan man lige spørge og blive helt sikker. Kvinde, 65 år. Behovet for personlig kontakt kan altså også vise sig, når man kommer ind i labyrinten og står over for særlige udfordringer eller går i stå. It opleves som serviceforringelse Når services gøres tilgængelige elektronisk oplever mange af dem, der ikke bruger disse muligheder, en serviceforringelse. Det kan fx være, når mindre bankfilialer lukkes, og der i stedet opsættes en hæveautomat og en besked om at bruge netbank. De mest it fremmede ser ingen af disse tiltag som et fremskridt eller en forbedring i forhold til fx at kunne betjene sig selv 24/7. 3 De unge med konkrete it udfordringer er ikke en del af denne undersøgelse, men vi mødte også unge på Borgerservice, som har behov for, at medarbejderen fra borgerservice eller SKAT nikker til ændringer og bekræfter, at man gør det rigtige. 3.3 I labyrintens indgang De it fremmede, som er i indgangen til labyrinten, befinder sig på et vendepunkt. Færdighedsmæssigt har de prøvet at tænde og bruge en computer på egen hånd. De er blevet introduceret til internettet og har perifert stiftet bekendtskab med nogle af de muligheder, som internettet rummer. De har dog ikke en forståelse for computeren og dens teknologi, og de har ikke på egen hånd afprøvet funktioner som NemID, netbank mv. Flertallet i gruppen vil egentlig gerne kunne bruge it, men de er meget usikre på deres egne evner, og frygten for at ødelægge noget eller gøre noget forkert fylder meget i deres forhold til it. It universet er på dette niveau i it labyrinten stadig meget fremmed og nyt, og de it fremmede i denne gruppe er først lige ved at opdage labyrintens eksistens og dens muligheder. Derfor står de kun lige i indgangen til labyrinten. Ingen adgang til it De it fremmede i indgangen har meget lidt erfaring med at bruge it, og flere af dem har rent fysisk begrænset it adgang. Mange har ikke adgang til computer hverken i hjemmet eller på jobbet. Det hænger bl.a. sammen med, at en del i gruppen er uden for arbejdsmarkedet, mens de, der er i job, ofte er i ufaglærte jobs, hvor it ofte ikke 12 NIRAS

17 er en nødvendighed for, at de kan udfylde deres jobfunktion. Når folk spørger, om vi er på nettet, så svarer jeg: vi har kun fiskenet og hårnet. Mand, 63 år. Flere uden job har i tidligere job stiftet bekendtskab med it, og nogle har også været på kurser i it. Flere af dem har derfor nogle basisfærdigheder inden for it, men har, efter de mistede jobbet, levet en årrække uden it og dermed mistet flere af disse færdigheder igen, eller også er deres kunnen blevet forældet. I og med at mange af de it fremmede i labyrintens indgang er uden for arbejdsmarkedet og/eller lavt uddannede, er økonomi en faktor, der begrænser gruppens adgang til it. Flere af de it fremmede i indgangen vil gerne have deres egen computer, men har ikke råd til at købe en. Oven i udgiften til computeren kommer også udgifter til internet, som er anseelig i et lille budget. Jeg vil gerne have en computer, men det må vente lidt, for min vaskemaskine er gået i stykker, og jeg skal købe sådan en først. Der er grænser for, hvor meget man kan købe, når man er på efterløn. Kvinde, 62 år. Hvis jeg får råd til det, vil jeg gerne have en, måske kan jeg begynde med en genbrugt. Kvinde, 55 år. Tænk hvis jeg ødelægger noget! Flere i denne gruppe har en computer i hjemmet, men den tilhører enten ægtefællen eller børnene. Den it fremmedes adgang til computeren er derfor stadig enten meget begrænset eller ikkeeksisterende. Dette skyldes som regel, at den itfremmede selv vælger ikke at bruge computeren, fordi vedkommende er bange for at ødelægge noget eller for at gøre noget forkert. Specielt det med at trykke på en forkert knap. Den er der mange, der er bange for. Det er jeg også bange for. Så skal jeg lukke helt ned og starte forfra. Kvinde, 62 år. It opleves ofte af de it fremmede i labyrintens indgang som næsten farligt, og frygten for at ødelægge noget er meget udbredt. De er så usikre på deres egne evner inden for it, at det ofte bremser dem i at komme videre ind i labyrinten. De tør simpelthen ikke prøve sig frem. Vi aner ikke, hvad vi skal gøre, når vi har fået den åbnet. Vi er så bange for, at den skal gå i kuk, men de siger jo, at det kan den ikke. Vi er faktisk skræmt fra vid og sans og føler os hundeangste for at gøre noget forkert. Mand og kvinde, 77 år. Frygten er ofte meget udefinerbar, og de itfremmede i labyrintens indgang har generelt svært ved at sætte ord på, hvad de konkret er bange for at ødelægge. Mange har dog en historie om, hvordan de på et tidspunkt er kommet til at ødelægge eller slette noget på computeren. Denne historie bærer flere med sig som et eksempel på, hvorfor lige præcis de hellere må holde sig fra at bruge it. Selvom jeg har fået at vide, at man ikke kan gøre noget galt, så er det lykkedes mig. Og selv de, der er gode til det, har ikke altid kunne finde ud af, hvad jeg har gjort. Mand, 64 år. Underviserne var søde i starten og sagde, du trykker bare, du kan ikke ødelægge noget men jeg har prøvet alt, jeg har slettet alle opgaverne fra de andre. Kvinde, 56 år. Frygten for at ødelægge noget begrænser også brugen af offentligt tilgængelige computere, da NIRAS 13

18 de it fremmede i labyrintens indgang også er bange for at ødelægge dem. Bibliotekaren har sagt, at man kan komme og bruge bibliotekets computere, hvis man ikke har en derhjemme, men jeg vil ikke, for måske kommer jeg til at ødelægge programmerne. Kvinde, år. Det er dog ikke altid, at det er den it fremmede selv, der fravælger at bruge computeren i hjemmet. I nogle tilfælde er det computerens ejer oftest ægtefællen eller børn der begrænser den it fremmedes adgang til computeren, fordi vedkommende ikke ønsker at låne computeren ud eller af frygt for, at noget skal blive ødelagt eller ændret på computeren. Min mand er bange for, at jeg laver noget om på computeren. Mine døtre har sagt, at jeg skal få min egen [computer]. Lige nu er jeg ikke så dygtig, måske kommer jeg til at slette noget eller ødelægge computeren. Kvinde, år. Dette hænger ofte sammen med, at den it fremmedes partner opfatter computeren som del af vedkommendes privatsfære, eller at vedkommende ikke selv er sikker i at anvende it og derfor er usikker på, hvordan det kan reddes, hvis den it fremmede kommer til at ændre noget ved computeren. Indblik i labyrintens veje Når man som de it fremmede i labyrintens indgang har begrænset adgang til en computer, har man ikke meget erfaring i, hvordan man bevæger sig rundt i det fremmede og nye it univers. De itfremmede på dette niveau er derfor meget forsigtige og usikre. Mange af de it fremmede står tøvende i labyrintens indgang og kigger ind og ser, hvordan labyrinten kan åbne mange veje for dem. De har set de fleste programmer og har set, at man på internettet kan søge på de ting, der har interesse for og vedkommer én, og som derfor kan være relevant for dem. Bliver man først ført ind i det, så kan man ane de muligheder, der er i det, og så er man ikke helt fremmed over for det. Mand, 63 år. De it fremmede i indgangen er i modsætning til gruppen uden for labyrinten motiveret for at lære at bruge en computer. Dog er de i indgangen ikke sikre og eller fortrolige nok med it til at tage skridtet videre ind i labyrinten og gøre brug af computerens muligheder, som de it fremmede lige inden for eller på opdagelse kan det. De har fået indblik i it universets muligheder, men mangler fortroligheden og sikkerheden til at kunne gøre det selv. Man kan se, at mennesker kigger på aviser på nettet. Nogle gange tænker jeg: hvorfor ikke mig. Kvinde, 55 år. Jeg vil gerne bruge netbank, men jeg har ikke forstået det. Jeg har fået papirer fra banken, men jeg kan ikke forstå, hvordan man bruger den. Kvinde, i 40 erne. Er det mig, der er dum? Når man står i labyrintens indgang, har man ikke lært it sproget endnu, og det giver typisk den itfremmede en oplevelse af ikke at være klog nok til at bruge en computer. Samtidig kan man se, hvor nemt andre har ved det. Det kan gøre det endnu sværere for den it fremmede i labyrintens indgang at komme længere ind i labyrinten, fordi de sammenligner sig med dem, der er stærke til it. 14 NIRAS

19 I begyndelsen kunne jeg flere gange ikke huske, hvordan man startede den. Også det med at lukke den. Man skal trykke på start, selvom man skal lukke, det giver ikke nogen mening. Kvinde, 62 år. Der er mange svære ting ved at bruge computeren. Det undrer mig fx, hvad alle knapperne laver, og man kan både klikke til højre og til venstre på musen. Jeg kan altså ikke huske, hvad de forskellige knapper betyder. Hvornår skal man dobbeltklikke? Jeg glemmer det. Jeg bliver nødt til at skrive alt ned, ellers glemmer jeg det. Kvinde, i 50 erne. Ved interviewene med de it fremmede deltog en referent, der skrev på computer. Med forbløffelse og overraskelse kommenterede de it fremmede meget ofte det hurtige tifingersystem, som referenten brugte. Computerens og tastaturets symboler kan være svære at finde rundt i for de it fremmede, og den nye logik virker alt andet end logisk. Fx det, at man rent faktisk skal trykke på start, når man nede i venstre hjørne lukker for computeren. Derudover kan det være en svær og langsom proces at finde de rette bogstaver og symboler på tastaturet. For personer, der aldrig før har brugt en computer, og selv for den ældre generation, hvoraf flere tidligere har stiftet bekendtskab med skrivemaskinen, har en computer mange knapper og symboler, som kan være svære at forstå. For den itfremmede, der skal lære at bruge computeren, kan det derfor virke helt uoverskueligt, at der er så mange forskellige taster, som man skal lære at bruge for at kunne håndtere teknologien. For den utrænede it bruger kan det være svært at huske alle tasternes funktioner såvel som de ikoner, en computer gør brug af, og derfor kræver det træning at lære at bruge en computer det er således ikke nok at få det vist en enkelt gang. Jeg vil gerne gøre det, som hun [referenten ved computeren] sidder og laver, men jeg er helt blind i forhold til computeren. Jeg vil gerne, men det gør lidt ondt, at jeg ikke kan finde ud af det, for jeg er ikke så dum, som jeg fremstår. Kvinde, år. De it fremmede oplever ikke bare computeren som ulogisk, men også som teknisk besværlig. For eksempel oplever de ofte, at computeren skal opdatere eller viser et popup vindue. Specielt hvis computeren ikke tændes jævnligt, opleves opdateringerne som påtrængende og besværlige. Det er ikke kun i indgangen, at de it fremmede støder mod denne mur i it labyrinten; det kan forekomme på alle niveauer. Jeg tænker, nu må jeg hellere tænde den for ikke at komme for langt bagud med opdatering det er et opdateringspres udefra, og det bliver ens forhold til computeren ikke bedre af den skal plejes det er ikke engang løgn, det er sådan, jeg oplever det, den skal have noget mad, så den kan more sig selv. Mand, 59 år. NIRAS 15

20 Følelsen af ikke at være god nok eller af at være lidt dum er en følelse, der ofte også er forbundet med følelsen af skam. Når jeg spørger børnene, om de vil hjælpe, så siger de nu vil vi gerne se fjernsyn. Jeg bliver genert. Hvorfor forstår jeg det ikke? Jeg er en gammel kvinde. Kvinde, i 40 erne. For nogle af de it fremmede i gruppen betyder følelsen af skam, at de holder sig fra at melde sig på it kurser, selvom de måske gerne ville. For andre, der har været på it kurser, oftest gennem a kassen eller et jobcenter, betyder skammen, at de afholder sig fra at stille spørgsmål. Derved oplever de deres udbytte af kurset som meget begrænset. Man skal passe på med at stille spørgsmål, jeg er den, der er mindst inde i det, så jeg sinker alle de andre. Kvinde på 62 år. De fleste, der står i indgangen, har motivationen til at komme i gang, men mangler lige det sidste skub, før de for alvor tager skridtet. Ofte handler det om, at der skal være tilstrækkeligt trygge rammer, som de kan starte op i. Det er vigtigt for dem at have mulighed for at henvende sig til nogen, når de har brug for hjælp. Det er dog ikke alle, der har disse muligheder i det nære netværk, og de har derfor brug for andre fora, fx kurser eller it caféer med ligesindede, hvor de kan søge hjælp til at komme i gang. Det handler om, at de overalt bliver mødt med en forståelse for den motivation og de barrierer, der er en del af kulturmødet, og som beskrives nærmere senere i rapporten. Skal jeg vende om? Det er karakteristisk for de it fremmede, der står i indgangen, at de stadig kan nå at vende om og forlade labyrinten. De er ikke for alvor kommet i gang med at bruge it og kommer det måske heller ikke de næste par år, hvis ikke de fx får bedre adgang til en computer og internettet. 16 NIRAS

21 3.4 Lige inden for labyrinten dette niveau. For nogle er det gået relativt stærkt, mens det for andre er en proces, de har brugt flere år på. Fælles for dem er dog, at de nu har nået et punkt, hvor det ikke kun er besværligt og irriterende at skulle bruge en computer, men også kan være sjovt og nyttigt. Det sjoveste er nok, at man kan google så mange skægge og sjove ting, og skriver man noget forkert, så foreslår den noget andet. Det, at man kan gå ind på alle mulige sider og søge på folk, det er sjovt, det kan jeg godt lide. Kvinde, 56 år. Når de it fremmede er nået ind i labyrinten også selvom de kun lige har stukket foden indenfor er de i gang med at blive fortrolige med itverdenen. De tænder og slukker computeren uden problemer, og de bruger internettet på egen hånd. Flere har egen mailadresse eller Facebook profil og nogle har også NemID og adgang til netbank. De har fået smag for flere af de ting, internettet kan sætte dem i stand til, men det er en forholdsvis lukket og begrænset verden. Det er ofte de samme hjemmesider, der benyttes hver gang, og selvom den it fremmede nu er blevet mere sikker på nogle bestemte spor i det nye it land, så bevæger vedkommende sig helst ikke uden for disse sikre spor. Når nye ruter skal betrædes, skal der helst være en anden til stede, der kan vise dem, hvordan de skal gøre, og som kan introducere dem til nye sider og funktioner. Der er mange ting, jeg er utrolig sikker på, og mange ting, jeg ikke kan, og så er jeg glad for at have Cathrine til at hjælpe mig i baghånden. Kvinde, 56 år. De it fremmede med faste ruter lige inden for labyrinten har ikke alle brugt lige lang tid på at nå Faste spor Det er karakteristisk for de it fremmede, der befinder sig på dette sted i labyrinten, at brugen af computeren følger faste spor. Hvis der spilles spil, er det altid de samme spil, fx to slags kabaler. Når de er på internettet, er det de samme sider, der benyttes. Men det er til gengæld blevet lettere for dem, og de er trygge ved at bruge computeren, så længe de holder sig inden for de kendte spor, og der ikke sker noget uvant eller uforudset. Funktioner, der ofte benyttes, er at tjekke mail, læse nyheder på en bestemt side, se på tøj/frimærker/modelbiler/blomster eller andre interesser på bestemte hjemmesider. De anvendte hjemmesider er ofte sider, som de har lært at kende, fordi andre har introduceret dem til dem. Jeg bruger Google til at søge på valnøddesnaps, Odsherreds historie. Alt muligt. Og g mail har jeg brugt ganske få gange. Ellers har jeg ikke rigtig brugt den til noget. ( ) Folk har sendt mig en vedhæftet fil, men jeg ved ikke selv, hvordan man vedhæfter. Mand, 63 år. Jeg bruger computer næsten to timer om dagen jeg læser avisen på computer og går på Facebook og Messenger. Mand, i 40 erne. NIRAS 17

22 Når jeg går på computer, ser jeg næsten altid på kontoen, og så ser jeg på nyheder fra Australien, hovedsageligt de ting, jeg synes er spændende som fx sport. Mand, 59 år. de går på trods af, at det som oftest ikke er den mest logiske eller hurtigste vej, de benytter. De faste spor benyttes også ofte til at finde de sider, de bruger. Det kan fx være via Favoritfunktionen, hvor andre har hjulpet dem med at oprette bestemte sider som favoritter, som de nemt kan klikke sig ind på. Jeg har leget med computeren sammen med min mand, men han har ikke så meget tålmodighed. Men han har sat mine favoritter op, så det er meget let at bruge de ting, jeg gerne vil. Kvinde, 63 år. Andre faste spor, som mange holder sig på, er fx at man altid googler et søgeord, fx ens arbejdsplads navn, for så via Google at komme ind på arbejdspladsens intranet. Et andet eksempel er, at man for at komme ind på Facebook åbner sin mailboks og finder en gammel e mail, hvor man har fået et link til Facebook og går denne vej ind i stedet for at gå direkte på hjemmesiden. Disse omveje genererer dem dog ikke de synes, deres spor er lette at følge, fordi de er genkendelige, og det vigtigste for disse it fremmede lige inden for labyrinten er, at de føler sig trygge ved den vej, Pengesager på internettet: nej tak! Det er karakteristisk for disse it fremmede, at de ikke føler sig tilpas trygge ved internettet til fx at benytte netbank eller handle over nettet. Kun enkelte personer har netbank, og meget få har prøvet at købe ting på internettet. De fleste er yderligere afvisende over for, at de i fremtiden vil forsøge sig med disse muligheder. Jeg er bange for at købe. Jeg er bange for, at der er nogen, der tager mine penge, også selvom de bare tager 100 kr. Det vil jeg ikke have. De får ikke mit dankort, det er det for godt til. Kvinde, 63 år. Det er særligt historier fra medierne samt en fornemmelse af, at det ikke er sikkert, der holder 18 NIRAS

23 dem fra at gennemføre pengetransaktioner på internettet. De færreste kender personligt nogen, der har haft dårlige erfaringer med netbank eller e handel, men alle har en historie, de kan henvise til, hvor de har hørt om nogen, der på den ene eller anden måde er blevet snydt, fordi de har brugt netbank eller købt noget over internettet. Jeg har aldrig købt noget over nettet, jeg har ikke tiltro til det. Der er så meget bedrageri. Kvinde, 72 år. Jeg kan ikke lide at købe over nettet, for min mand siger, at man ikke kan stole på det. Kvinde, 32 år. Mange oplever dog et pres fra bankerne i forhold til at bruge netbank, fordi de nu er et sted, hvor de rent faktisk kan svare ja til, at de bruger computer og internet. Nogle er da også fristet af, at de kan spare penge ved at bruge netbank, mens dette for andre ikke er vigtigt nok til, at de vil gøre det. Jeg bruger ikke netbank, og jeg er ligeglad med, at man kan spare lidt ved det. Jeg er for gammel til at spare, jeg bruger det bare, så er der ikke noget, børnene skal slås om. Men jeg bliver nok tvunget til nem bank. Kvinde, 63 år. Der er også flere i gruppen, som, på trods af at de har netbank, vælger ikke at bruge den. Andre gør det en sjælden gang imellem, men er egentlig ikke trygge ved det. Derfor er der nogle, der vælger kun at tjekke deres konti på netbanken, mens de stadig tager i den fysiske bank for at få gennemført transaktioner. Det samme gør sig gældende i forhold til at købe ting over internettet. Denne store usikkerhed, som de oplever i forbindelse med anvendelse af netbank eller gennemførelse af økonomiske transaktioner, gør, at det for mange er meget uoverskueligt og samtidig udmattende og ubehageligt, hver gang de skal forholde sig til, hvorvidt de skal anvende netbank eller benytte e handel. Jeg har netbank, men jeg har ikke sat mig ind i det, så jeg kører ned i banken og hæver penge alligevel. Jeg føler mig ret utryg ved at skulle bruge det og er bange for at blive udnyttet. Mand, 63 år. Hvis jeg skal købe en billet til Aarhus Teater over nettet, så er jeg fuldstændig udmattet bagefter jeg synes faktisk ikke, at det er så rart. Eller Ryanair det er jo en hel arbejdsdag. Så skal man tjekke, om pengene nu er kommet det rigtige sted hen, og om jeg har gjort det rigtigt, for man skal læse så meget og klikke så meget. Kvinde, 69 år. Nogle er dog trygge ved at bruge netbank og vil det gerne, men har meget svært ved det, fordi brugen heraf ikke er en del af deres faste spor i labyrinten, og de ikke kender hjemmesiderne og ved, hvordan de skal trykke sig frem på skærmbilledet. Jeg har prøvet lidt med netbank. Det har jeg opgivet. Jeg har fået brev og koder det var nemt. Det er det på skærmen, der er volapyk. Kvinde, 40 år. Man udleverer ikke personlige oplysninger Usikkerheden omkring pengesager på nettet gør sig også gældende i forhold til personlige oplysninger på internettet. De it fremmede vil derfor helst undgå at indtaste personlige oplysninger, herunder cpr nr. på internettet, såvel som at registrere deres kontooplysninger. Igen er det frygten for, at oplysningerne bliver misbrugt, og en opfattelse af, at personlige oplysninger, herunder cpr nr., er noget, der NIRAS 19