It barrierer, motivation og læring. Rapport. Digitaliseringsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It barrierer, motivation og læring. Rapport. Digitaliseringsstyrelsen"

Transkript

1 It barrierer, motivation og læring Rapport Digitaliseringsstyrelsen 2012

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hovedresultater De it fremmedes kulturmøde De it fremmedes barrierer De it fremmedes motivation En it labyrint It formidling og læring Om rapporten 4 02 It fremmede Øget digitalisering De it fremmede Ikke behov for it Ting og teknologier Personlige udfordringer 7 03 Fire niveauer i labyrinten Fortrolighedsniveauer Uden for labyrinten I labyrintens indgang Lige inden for labyrinten På opdagelse i labyrinten Motiver og barrierer Verdensbilleder forestillinger om verden Selvdannelse udvikling af identitet Fællesskaber sociale forbindelser Verdensbilleder Motiv: At følge med udviklingen Motiv: En oplevelse af tvang Barriere: It en uautentisk verden Barriere: Manglende tillid til it 33

4 06 Selvdannelse Motiv: I kontrol over eget liv Motiv: Dyrke interesser via it Motiv: At spare penge Barriere: selvdannelse i opposition til it Fællesskab Motiv: At blive taget ved hånden Motiv: Nye veje til social kontakt Barriere: Når man ikke kan snakke med Barrierer og motiv: uddelegering af it At lære it opbygning af fortrolighed Hvorfor skal jeg lære det? Andres hjælp til at lære it Professionelle hjælpere På egen hånd Tablets Digitalisering og velfærd Borger.dk og it tilgængelighed Målgrupper og it formidling It fællesskaber Metode Udvælgelse af informanter Feltarbejde ude og hjemme 61

5 01 Hovedresultater De statistiske analyser har afdækket demografien og viser at, at alder, uddannelse, urbaniseringsgrad og beskæftigelse har betydning for brugen af it. Faktorer som herkomst, indkomst og socialgruppe har også betydning. Denne analyse går bag om tallene og demografien for at give en indsigt i barriererne, motivationen og mulighederne for at lære at bruge it. Rapporten viser, hvordan it er mere end en teknisk udfordring for analysens målgruppe. Mennesker, der ikke er fortrolige med it, står over for et kulturmøde. De er it fremmede. Denne rapport sammenfatter resultaterne af analysen It, barrierer, motivation og læring, som NIRAS har gennemført for Digitaliseringsstyrelsen. Analysen bygger på antropologiske studier blandt befolkningsgrupper, som ikke bruger it eller kun gør det i begrænset omfang. Der er foretaget feltarbejde både ude i forskellige arenaer og hjemme hos deltagerne. Feltarbejdet ude fandt sted på biblioteker, borgerservicecentre, itkurser, jobcentre, banker og banegårde. Feltarbejdet i hjemmene zoomede ind på 40 personers historie, erfaringer og udfordringer med forskellige former for it og teknik. Nedenfor følger et kort resume af undersøgelsens hovedresultater. 1.1 De it fremmedes kulturmøde Den danske befolknings it færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it brugere er stigende fra år til år. På trods af den generelle stigning i andelen af it brugere, er der stadig en mindre del af befolkningen, der aldrig eller sjældent bruger internettet. Danmarks Statistiks undersøgelse fra 2011 viser, at 12% af befolkningen aldrig har brugt internettet. Når man ikke er fortrolig med it, virker det, der foregår digitalt, som en anderledes og fremmed verden. Det er en verden, der kan være både fascinerende og skræmmende. Mange it fremmede føler sig usikre og nervøse ved mødet med it. De oplever til at begynde med, at de ikke kan finde ud af, hvordan man gør, og at de ikke kender spillereglerne. De kan være bange for at gøre noget forkert, de taler ikke sproget, og de føler sig uden for fællesskabet. For andre er mødet med it fascinerende, og de synes, det er spændende at komme i gang med alt det nye. Der er også it fremmede, der holder sig på afstand og ser it som noget unaturligt, som de ikke umiddelbart oplever noget behov for at lære at kende. De it fremmedes mest grundlæggende barrierer og motivation i forhold til it udspringer af, at der er tale om et kulturmøde. I den it fremmedes møde med it udfordres tre grundlæggende kulturelle dimensioner verdensbilledet, identiteten og forbindelsen til omgivelserne. Disse tre kulturelle dimensioner danner grundlag for de væsentligste barrierer og motiver i forhold til at lære at bruge it.

6 1.2 De it fremmedes barrierer De it fremmedes verdensbillede er en af de stærkeste barrierer i forhold til brugen af it. Jo mindre direkte erfaring de it fremmede har med it, jo stærkere er de præget af, at de står over for en verden, som de ikke kender til, og som virker fremmedartet og umenneskelig. De ser det, der foregår i it verdenen, som koldt, unaturligt, utrygt og meningsløst. Dette verdensbillede er forbundet med stor mistillid til it og it løsninger, fordi opfattelsen gør, at de føler sig utrygge ved den måde, tingene foregår på. Det er også et verdensbillede, som får mange it fremmede til helt at afvise at beskæftige sig med it og angive, at de ikke har behov for it de er vant til at leve uden it, og de har ikke i sinde at nærme sig it. Når de it fremmedes identitet og selvdannelse virker som en barriere i forhold til it, handler det navnlig om, at de it fremmede har gjort det til en del af deres identitet at være i opposition til it. Det kan være, fordi it er nyt for dem, og de ikke er parate til at tage mere nyt til sig. Navnlig blandt de ældre er der nogen, der ikke synes, det er meningsfuldt at skulle udvikle sig. Andre afviser at gøre it til en del af deres liv, fordi de forbinder it med noget, der er mere passende for andre typer mennesker end dem selv fx de yngre, de mere overfladiske eller skrivebordsmenneskene. Hos nogle it fremmede viser denne barriere sig ved, at selvdannelsen er båret af en personlig protest mod de tendenser og instanser, som nogle it fremmede forbinder it med fx effektiviseringer, banker og det offentlige. Forbindelserne til omgivelserne er en barriere, fordi de it fremmede står overfor at skulle opbygge helt nye former for forbindelser til omgivelserne både de materielle i form af computere og andre redskaber og de sociale i form af nye måder at skabe fællesskaber og kontakt til andre mennesker. Denne barriere drejer sig om handlinger og det at skulle gøre ting på helt nye måder. Det er en barriere, som alle it fremmede kæmper med i større eller mindre omfang. Itfortrolige har etableret en verden, der hænger sammen på måder, som er vanskeligt og langsommeligt at mestre for it fremmede, der ikke allerede har opbygget de mange lag af forbindelser, som fællesskaberne finder sted i. Det kræver en omfattende indsats af de it fremmede og deres hjælpere, hvis it formidlede fællesskaber skal opleves mindre fremmedartede. Selvom der er it fremmede, der ikke kan og vil overvinde disse barrierer, så viser denne undersøgelse, at ingen af disse barrierer er uovervindelige. 1.3 De it fremmedes motivation De it fremmedes motivation for at tilegne sig it afhænger af, om det giver mening for dem at give sig i kast med it. Når de it fremmedes verdensbillede virker motiverende i forhold til it, så viser det sig ved, at de betragter it som noget karakteristisk for den tid, de lever i. Derfor er der it fremmede, der er motiverede af at lære it, fordi det giver dem adgang til at være på højde med tiden og følge med udviklingen. Hos andre it fremmede er motivationen til at følge med tiden forbundet med et pres fra fx banker, SKAT og andre offentlige institutioner. De er ofte utilfredse med presset, men forklarer samtidig, at det var det, der motiverede dem til at udfordre sig selv. For mange it fremmede er motivationen drevet af, at it bliver et element i deres selvdannelse. De oplever det som en væsentlig del af deres identitet at have kontrol over deres liv og være i stand til at bruge it. Samtidig virker det stærkt motiverende for mange, at it giver dem særlige muligheder for at dyrke og videreudvikle deres person 2 NIRAS

7 lige interesser og hobby hvad enten det er rejser, blomster, piber, gamle postkort eller noget helt andet. For nogle it fremmede handler det yderligere om, at it sætter dem i stand til at gøre en god handel og spare penge fx på rejser eller bankens tjenester. En central motivation for at lære it er, at it giver mennesker helt nye muligheder for at udfolde deres netværkspotentiale. De sociale netværk og den hurtige kommunikation giver muligheder for at opbygge nye fællesskaber og forbindelser. Derudover er noget af det, der virker allermest motiverende for, at it fremmede giver sig i kast med it, at de bliver taget ved hånden af deres itfortrolige familie eller netværk. Når en itfremmed guides af en it fortrolig, som han eller hun kender, bliver it både mere meningsfuldt og lettere at lære for den it fremmede. Disse motiver er væsentlige drivkræfter for de itfremmedes vej til øget fortrolighed med itverdenen. 1.4 En it labyrint Analysen viser, at de it fremmedes veje til øget fortrolighed med it er præget af, at it verdenen fremstår som en ukendt labyrint med en lille indgang. Når de it fremmede bevæger sig ind i labyrinten lærer de den gradvist at kende, det bliver lettere at finde rundt og de begynder selv at gå på opdagelse. De it fremmede kan være mere eller mindre fortrolige med denne it labyrint. Analysen viser, at det giver mening at udpege fire forskellige positioner i labyrinten. Uden for labyrinten. De it fremmede, der befinder sig her, har endnu ikke vovet sig ind i labyrinten. De har aldrig selv tændt en computer og har ikke personlige erfaringer med internettet. De har ikke interesse for it, og de oplever ikke et behov. I indgangen til labyrinten. De it fremmede har typisk prøvet selv at tænde og bruge en computer. De er blevet introduceret til internettet. De har set internettet, men ikke selv brugt det. Usikkerheden er stor, og der er tilbøjelighed til at vende om. Det er en skrøbelig position. Lige inden for labyrinten. Her er den it fremmede kommet i gang med at bruge computeren og internettet på egen hånd, men holder sig til faste spor og bestemte baner. Det er de samme funktioner og sider på internettet, der benyttes. De kendte indgange giver sikkerhed, mens man bevæger sig på et meget begrænset område. På opdagelse. Her er de it fremmede nået til at prøve sig frem og bevæger sig forholdsvis frit rundt. Internettet er ikke længere noget ukendt og besværligt, men en hjælper. Den it fremmede er blevet meget mere itfortrolig og tør nu prøve mere. Usikkerheden er begrænset. NIRAS 3

8 De fire stadier i labyrinten giver en indsigt i, hvordan det er at være it fremmed og giver en indsigt i de it fremmedes vej til øget fortrolighed. 1.5 It formidling og læring Analysen viser, at de fire positioner i labyrinten også kan betragtes som fire forskellige målgrupper for læring af it. De fire positioner giver itformidlere forskellige udfordringer og muligheder. It formidlere er i denne forbindelse både undervisere på it kurser og medarbejdere, som møder de it fremmede i hverdagen og støtter dem gennem medbetjening eller på anden måde. Samtidig giver indsigten i barriererne, udfordringerne og motivationen et grundlag for, at itformidlingen kan bygges op om det, som it sætter de it fremmede i stand til at gøre. 1.6 Om rapporten Rapporten præsenterer det antropologiske feltarbejdes resultater. Her gås der tæt på de itfremmedes verden, udfolder analysen og dokumenterer resultaterne med citater og snapshots fra feltarbejdet. Med it labyrintens blik for de it fremmedes forskellige udfordringer og strategier får itformidlere bedre mulighed for at tage højde for de enkelte it fremmedes behov. 4 NIRAS

9 02 It fremmede således også den højeste digitale kapital 1 omvendt. og 2.2 De it fremmede I denne analyse sættes der fokus på, at udfordringerne med it handler om mere end svagheder og mangler i forhold til it. Det handler om at være it fremmed og opleve det som mere naturligt at gøre og opfatte ting på måder, der ikke involverer it. De it fremmede står over for et kulturmøde. 2.1 Øget digitalisering Den danske befolknings it færdigheder bliver stadig bedre, og andelen af internetbrugere vokser fra år til år. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet fra 2011 viser, at 82 % af de årige bruger internet ugentligt, og 73 % bruger det hver dag. På trods af den generelle stigning i andelen af it brugere er der stadig en andel af befolkningen, som aldrig eller kun sjældent bruger internettet. I 2011 var der således 12 %, der aldrig havde brugt internettet. De mest betydningsfulde demografiske faktorer i forhold til brug af it er alder, uddannelse, urbaniseringsgrad og beskæftigelse. Faktorer som indkomst, herkomst, socialgruppe, børn og arbejdsgiverstørrelse spiller også en rolle. Forskellen mellem dem, der bruger it og dem, der ikke gør, følger i vid udstrækning en ressourcemæssig forskel mellem borgerne i samfundet. De, der har mest social, kulturel og økonomisk kapital, har For de it fremmede er it universet som et nyt og ukendt land at bevæge sig ind i og finde fodfæste i. De it fremmede er fremmede i forhold til denne verden. Der tales et andet sprog, som de først skal til at lære. De kan ikke gå ad de kendte veje, men skal lære nye veje at kende. De kender ikke normerne for, hvad man gør og ikke gør det kan være spændende, men de bliver ofte usikre og bekymrede for at træde forkert. Det fremmede og nye har altid virket forskelligt på mennesker. Nogle tiltrækkes og finder det spændende, mens andre stødes fra og finder det fremmede skræmmende. For mange it fremmede virker det besværligt og tidskrævende overhovedet at bevæge sig ind i it verdenen. De bliver hellere ude. Men det bliver sværere og sværere for de it fremmede ikke at have berøring med it, idet it vinder stadig mere indpas i vores liv. Både de barrierer og den motivation, som de itfremmede har i forhold til it, udspringer af kulturmødet. For de it fremmede handler det dels om, hvorvidt det giver mening at give sig i kast 1 Forskere omtaler også denne kapital form som virtuel kapital, se fx Jens Hoff. NIRAS 5

10 med it, dels om hvorvidt it sætter dem i stand til noget relevant. 2.3 Ikke behov for it Statistiske undersøgelser viser, at de grupper, der har de svageste it færdigheder, primært angiver manglende behov og interesse som barriere for at tilegne sig it færdigheder. Jo bedre itfærdigheder, man besidder, jo større sandsynlighed er der for at angive et behov og en interesse for at styrke sine it færdigheder 2. Som det vil fremgå af de følgende kapitler, er det netop it fremmedheden, der gør, at man ikke oplever et behov. Når man som helt it fremmed endnu ikke har bevæget sig ind i it verdenen, er det oplagt, at man ikke oplever et behov for de muligheder, som it giver. Dette hænger sammen med, at man som helt it fremmed står over for en verden, der ikke giver mening, og som derfor kan virke overflødig, besværlig eller direkte upassende. Man er simpelthen ikke fortrolig med den måde, som tingene gøres på. Og det kan være en omfattende proces at blive en del af den nye verden, fordi mange forbindelser til mennesker, institutioner og ting skal opbygges på helt nye måder. De mest it fremmede oplever ofte ikke behov for noget, som de ikke kender til, ikke forstår, og som hører til i en helt anden verden end deres egen. gen, så det ikke længere er noget, de tænker over i brugssituationen. I it fremmedes hjem kan man finde alt fra HD fladskærme, harddiskrecordere over gps er til avancerede køkkenmaskiner. At være it fremmed er således ikke det samme som at være teknologifremmed eller teknologiforskrækket. It adskiller sig altså fra de øvrige teknologiske apparater, som de it fremmede har tilegnet sig. Når de it fremmede fx køber nye elektroniske ting som en støvsuger, kaffemaskine eller barbermaskine, kigger de fleste ikke engang på brugsanvisningen, men går straks i gang med at bruge genstanden. Det er en udskiftning af en ting, som de kender, og selvom den har ændret sig og måske kan lidt mere end tidligere, er det noget, de umiddelbart har en intuitiv forståelse af. Og skulle det være nødvendigt, ved de, hvor de skal søge hjælp nemlig i brugsanvisningen, der altid følger med til den slags tekniske genstande. Interviewer: Satte du dig med brugsanvisningen til støvsugeren? Informant: Nej, det gjorde jeg ikke, det er meget nemt at gå til altså sådan nogle ting der, det kan jeg godt finde ud af. Det er jo en støvsuger, der bare skal have strøm. Kvinde, 71 år. 2.4 Ting og teknologier De it fremmede, der blev besøgt, brugte forskellige teknologiske hjælpemidler og redskaber i deres hjem. Mange har gennem de seneste år anskaffet sig meget ny teknologi og tilegnet sig bru 2 Det digitale samfund IT og Telestyrelsen, april NIRAS

11 For de fleste ser det anderledes ud, når det gælder mere avancerede teknologiske genstande som fx et nyt fjernsyn, harddiskrecorderen eller gps en. Her støtter de it fremmede sig oftest til brugsanvisningen fra starten. Dette skyldes dels, at disse ting i sjældnere grad er en udskiftning, men oftere en nyanskaffelse, dels at det er teknologier, som har udviklet sig meget, siden de sidst blev udskiftet. Brugsanvisningen bliver læst, mens det tages i brug, både til det ene og det andet. Men især sådan noget som fladskærmsfjernsynet. Ellers kan tingene blive ødelagt. Jeg har gemt alle brugsanvisninger til tekniske ting. Mand, 56 år. Når det gælder computeren, er det noget helt andet. Det er en hel verden, computeren lukker op, med utroligt mange muligheder. Det er ikke noget, man lige kan sætte sig ind i eller finde ud af bare ved at give den strøm og skimme brugsanvisningen. Mange af de it fremmede savner en konkret brugsanvisning og bliver næsten provokerede over, hvordan computeren adskiller sig fra al anden teknologi, de har anskaffet sig, og efterlader dem alene på herrens mark med det nye produkt. Det er at pisse på kunden. Brugsanvisning, det er det mindste, man kan forlange. Mand, 63 år. Der er ingen brugervejledning til computeren som til andet teknisk udstyr det er dårligt! Og det er jo ikke en billig computer, vi har købt. Kvinde, 72 år. De it fremmede oplever således meget konkret, at de skal lære at anvende it på en anden måde end den måde, de har tilegnet sig andre tekniske genstande på. Gammelt og utidssvarende udstyr kan også udfordre de it fremmede. Særligt blandt ældre er det udbredt at overtage børn eller børnebørns aflagte computere, som ofte ikke fungerer godt, idet de er langsomme og ikke har den nødvendige kapacitet i forhold til at surfe på internettet. De mange ventepauser gør brugen af computeren kedelig og besværlig. Ventetiden får ofte de itfremmede til at tro, at de har gjort noget forkert, selvom det bare skyldes, at computeren er langsom. 2.5 Personlige udfordringer Nogle af de it fremmedes udfordringer i forhold til it knytter sig til personen og udgør i større eller mindre grad et problem. Det kan fx være, hvis man er ordblind eller svagtseende. En del af de itfremmede har også udfordringer i forhold til det engelske sprog, fordi så mange meddelelser eller søgeresultater er på engelsk. For it fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk kompliceres det sproglige niveau yderligere, og det bliver endnu sværere at forstå computeren. It er i høj grad stadig en verden af skrevne ord, og hvis det volder en problemer at læse dem, er det en svær verden at bevæge sig rundt i. Alt vil tage længere tid, og man vil ud over de udfordringer, som alle it fremmede, har, opleve det langt sværere at blive fortrolig med it. Næste kapitel handler om de forskellige måder, hvorpå de it fremmede forholder sig til de udfordringer, som it verdenen stiller dem overfor. NIRAS 7

12 03 Fire niveauer i labyrinten 3.2 Uden for labyrinten 3.1 Fortrolighedsniveauer For de it fremmede er it verdenen som en ukendt labyrint. Nogen står helt uden for, andre kæmper med at finde indgangen og andre har svært ved at finde rundt. De it fremmedes grad af fortrolighed med it verdenen er forskellige og analysen viser, at det giver mening at skelne mellem fire centrale positioner i labyrinten. De 40 informanter fra dybdeinterviewene kunne alle indplaceres som tættest på en af de fire positioner, men dette betyder ikke, at alle kan placeres entydigt. Mange placerer sig i grænsefeltet mellem to niveauer. Og endnu flere er undervejs mellem niveauerne især fremad, men enkelte også på vej tilbage. I dette kapitel beskrives hvert niveau i labyrinten. Der inddrages konkrete eksempler, og det udfoldes, hvad der er på spil på hvert af de fire niveauer. En del af de it fremmede har ikke taget hul på at bevæge sig ind i it verdenen. Det er her, man finder dem, der aldrig har prøvet at tænde en computer eller kun har været med til det sammen med andre. Et særligt karakteristikum ved denne gruppe er, at de for de flestes vedkommende aldrig har været på internettet med undtagelse af måske at have fået vist enkelte ting af andre, så som billeder. Når man sidder foran computeren sammen med de it fremmede, der befinder sig uden for labyrinten, er de i tvivl om, hvordan de skal tænde den. De ved ikke, hvad computerens programmer eller funktioner kan, eller hvad de forskellige ord og tegn på skrivebord og tastatur betyder. De ved ikke, hvordan de åbner programmer eller går på internettet. Computeren som fysisk genstand og hele det tekniske aspekt af it er altså meget svært at tilgå for denne gruppe. Flere af de it fremmede uden for labyrinten har computer i hjemmet, men de bruger den ikke. 8 NIRAS

13 It er for de andre Der er en udbredt selvopfattelse i denne gruppe af, at it det er slet ikke noget for mig. Denne selvopfattelse bunder ofte i en sikker tro på, at de aldrig vil kunne lære at bruge it, eller at it er noget, der helt grundlæggende bare ikke passer til dem. Nogle af de personer, der indgik i analysen, er overbeviste om, at de ikke kan finde ud af it, mens andre gerne fremhæver, at de er sikre på, at de sagtens kunne finde ud af det, hvis de ville, men de har blot taget valget om, at it ikke interesserer dem. Det er blandt denne gruppe uden for labyrinten, at oplevelsen af ikke at have brug for eller behov for en computer er stærkest. Jeg gider ikke bruge maskiner. Kunne sagtens finde ud af det, men jeg gider ikke. Kvinde, 83 år. Jeg har ikke brug for en computer. Det interesserer mig ikke, men jeg kan blive tvunget til det. Det er noget lort. Mand, 77 år. Der er ikke noget irriterende ved computeren, det interesserer mig bare ikke. Mand, 56 år. På grund af den manglende oplevelse af behov er lysten og motivationen for at komme i gang med it hos denne gruppe ofte helt i bund. Mange kan slet ikke se en grund til at gå i gang med at lære at bruge it. De kan ikke forestille sig at prioritere computeren over andre ting og mener derfor ikke, at de har tid til at lære at anvende den. Det er uoverskueligt, men hvis man ikke havde andet at tage sig til, kunne man da godt sætte sig ind i det. Kvinde, 84 år. Jeg har ingen lyst til at bruge den jeg bruger kuglepen. Mand, 92 år. Det er endvidere karakteristisk for de itfremmede uden for labyrinten, at mens andet teknisk udstyr i deres hjem generelt bliver opfattet som en hjælp, der kan hjælpe brugeren med at gøre noget, så bliver computeren ikke opfattet som en hjælp. Den klassificeres derimod for nogle i en bør kategori, som noget man bør forholde sig til, og den ses derfor ofte som en belastning. Computeren har derved for de it fremmede uden for labyrinten en særstatus sammenlignet med meget andet teknisk udstyr. Jeg er for gammel Den ældre del af gruppen uden for labyrinten bruger ofte deres alder som en begrundelse for ikke at gå i gang med it. Nogle ser sig selv stå tilbage på perronen og kigge efter et tog, der er kørt og for de flestes vedkommende generer det dem egentlig ikke, at de ikke er kommet med på toget. Den spontane reaktion, når computeren nævnes, er ofte, at det er jeg da for gammel til. Jeg får ikke gavn af det. Det fiser ikke ind. Det er jeg blevet for gammel til. Jeg har ingen lyst til det. Mand, 76 år. Det kan jeg ikke finde ud af, det gider jeg ikke sætte mig ind i. Sådan nogle ting er slet ikke mig. Kvinde, 69 år. Det turde jeg slet ikke, sådan noget, fordi jeg er ældgammel, og jeg har slet ikke fulgt med i sådan noget. Kvinde, 85 år. I forlængelse heraf betragter flere af de itfremmede, der står uden for labyrinten, it som noget, der hører de unge og nye generationer til. På den måde fritstiller de sig selv fra at behøve at følge med i den udvikling, der sker i samfundet omkring dem, og de mener ikke, at det kan forventes af dem, at de lærer at bruge it. Som en kvinde svarer på et spørgsmål om, hvorfor hun ikke bruger it: Jeg er ikke ung jo, så det er derfor. Kvinde, 73 år. NIRAS 9

14 Alder som en begrundelse for ikke at nærme sig it bruges af it fremmede helt ned i 40 erne. Alderen bliver både en barriere for at lære it (med den begrundelse, at man er for gammel til at lære det eller, at man ikke kan finde ud af det) og et selvstændigt motiv til ikke at gøre noget ved det. Fordi man har nået en bestemt alder, opleves det af nogle som tilladt ikke at lære det og dermed som noget, man ikke kan forvente, at ældre mennesker sætter sig ind i. Det ordner min ægtefælle I gruppen uden for labyrinten er der mange, der har en arbejdsdeling i hjemmet, hvor det er partneren, der varetager det med computeren. Det gælder for både mænd og kvinder, at de får partneren til at ordne det, som, de mener, skal gøres på computeren typisk skattepapirer, bankforretninger eller kontakten med børn eller børnebørn. At det er den ene part, der ordner tingene på computeren, passer fint ind i en traditionel familiekultur, hvor der er en arbejdsdeling mellem mand og kvinde. Det svarer til, at det altid er den ene part, der vasker tøj, mens den anden altid slår græs. På samme måde er det den ene part, der altid står for fx at betale regningerne via netbank eller printer e mails fra familien, mens den anden så står for indkøb, bilreparation eller andet. Vi har lidt en arbejdsfordeling her, og jeg skulle i hvert fald have fat i manualen, hvis jeg skulle bruge vaskemaskinen. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har sat den i gang i de 37 år, vi har haft den. Men hun [ægtefællen] har jo så aldrig trukket en oliepind i bilen osv., så der er jo nogle forskellige arbejdsfordelinger. Mand, 64 år. Den it fremmede, der ikke anvender computeren selv, men uddelegerer det til ægtefællen, kan således alligevel få gavn af det, som computeren kan sætte en i stand til, uden at de selv behøver at kunne betjene den. Nej, hvorfor skulle jeg det [bruge computeren]? Min kone er så glad for det ( ) Hun ordner det hele, hun kender alle mine tanker ( ) Hvorfor skal vi være to om det, når hun kan klare det? Mand, 86 år. På den måde oplever de it fremmede, der uddelegerer it opgaven, ikke et personligt behov for selv at lære at bruge it, da de jo har andre til at gøre det for dem. Samtidig vidner det om, at de ting, som computeren kan gøre dem i stand til, anses som pligter eller arbejdsopgaver i hjemmet på lige fod med fx rengøring og havearbejde. Når de it fremmedes ægtefæller bruger computer i hjemmet, bliver de it fremmede ofte mindre fremmede over for computerens sprog og funktioner, fordi de har set den brugt og ved, hvad den kan bruges til. De ved fx ofte, at man på internettet kan søge efter en adresse eller en butik. De gør det dog ikke selv, men beder ægtefællen gøre det for dem. Det er smaddersmart, men for mig er det en by i Rusland. Jeg har givet op. Kom lige, kalder jeg. Kvinde, 55 år. De it fremmede, der har uddelegeret arbejdet med computeren, har således ofte fået øjnene op for, at den kan noget, og at det kan være svært at klare sig uden. Således er der flere af dem, som mener, at hvis de blev alene, ville de blive nødt til at lære det. Uddelegeringen er en måde, hvorpå personer kan træde ind i it labyrinten sammen med deres netværk, uden at det enkelte individ gør det. Man mestrer på sin vis de digitale udfordringer, men er alligevel selv it fremmed. 10 NIRAS

15 Jeg har aldrig brugt den. Hvis jeg havde været alene så ville jeg nok gå ind, det var jeg nok nødt til. Mand, 86 år. Jeg skal ikke snakke med en skærm. Mand, 65 år. Blandt de ældre uden for labyrinten er der også nogle, som uddelegerer computerting til deres børn eller børnebørn. Dermed ordner børnene de ting, som anses for nødvendige på internettet. Det er typisk bankrelaterede gøremål eller at købe billetter til rejser eller arrangementer. Min svigerdatter køber altid billetterne over nettet for mig. Mand, 70 år. Jeg bruger ikke computeren selv, men jeg får hjælp fra min datter. Kvinde, 61 år. Jeg vil have personlig kontakt! Gruppen uden for labyrinten er ofte mødt på steder, hvor de har ordnet ærinder, som kunne have været ordnet elektronisk enten hjemmefra eller ved en automat på stedet. I stedet har de valgt personligt at møde op i fx borgerservice eller banken eller stille sig i køen til billetsalget. Dette begrundes ofte med, at de ikke vil undvære den personlige og sociale kontakt, der ligger i serviceydelsen. De ser det ikke som en fordel at kunne spare turen forbi borgerservice eller banken tværtimod. Jeg har ikke netbank, for det er rart, at man kan hilse på manden og lige sige hej. Mand, 59 år. Ved at møde personligt op får man mulighed for social interaktion med den person, der betjener en, og der bliver sat ansigt på banken, borgerservice mv. Dette er der nogle, der værdsætter højt og opleves som en ekstra sikkerhed for, at det går rigtigt for sig. At nogle personer foretrækker den personlige kontakt kan yderligere hænge sammen med, at nogle i gruppen uden for labyrinten har et begrænset socialt netværk, og at den sociale interaktion, de oplever i forbindelse med serviceydelser, udgør en relativt stor del af deres samlede sociale kontaktflade. Tabet af denne kontaktmulighed kan medvirke til yderligere isolation og endnu færre personlige møder. De it fremmede uden for labyrinten begræder således ofte tabet af personlig kontakt, og flere er af den overbevisning, at vi lever i et samfund, hvor vi bliver stadig fjernere og mere distanceret i forhold til hinanden. Og det er ofte it, der får skylden for dette, eller it, der står som hele symbolet på denne distancering. Nogle i gruppen er derfor decideret it fjendske, og det bliver et mantra for dem, at de under ingen omstændigheder vil beskæftige sig med it. På borgerservice kan man få sat ansigt på, og det er rart. Kvinde, 65 år. NIRAS 11

16 For mange i denne gruppe opleves serviceydelser via en computer som utrygt i modsætning til den personlige kontakt, der giver en følelse af tryghed. 3 Dette gælder også i forhold til indberetninger af fx skatteoplysninger, hvor de mest itfremmede er langt mere trygge ved, at en medarbejder fra borgerservice eller SKAT har nikket til ændringerne og bekræfter, at de har udfyldt de rigtige rubrikker, end hvis de skulle gøre det elektronisk. Bekræftelsen er vigtig. Når jeg køber min billet på billetkontoret, kan man lige spørge og blive helt sikker. Kvinde, 65 år. Behovet for personlig kontakt kan altså også vise sig, når man kommer ind i labyrinten og står over for særlige udfordringer eller går i stå. It opleves som serviceforringelse Når services gøres tilgængelige elektronisk oplever mange af dem, der ikke bruger disse muligheder, en serviceforringelse. Det kan fx være, når mindre bankfilialer lukkes, og der i stedet opsættes en hæveautomat og en besked om at bruge netbank. De mest it fremmede ser ingen af disse tiltag som et fremskridt eller en forbedring i forhold til fx at kunne betjene sig selv 24/7. 3 De unge med konkrete it udfordringer er ikke en del af denne undersøgelse, men vi mødte også unge på Borgerservice, som har behov for, at medarbejderen fra borgerservice eller SKAT nikker til ændringer og bekræfter, at man gør det rigtige. 3.3 I labyrintens indgang De it fremmede, som er i indgangen til labyrinten, befinder sig på et vendepunkt. Færdighedsmæssigt har de prøvet at tænde og bruge en computer på egen hånd. De er blevet introduceret til internettet og har perifert stiftet bekendtskab med nogle af de muligheder, som internettet rummer. De har dog ikke en forståelse for computeren og dens teknologi, og de har ikke på egen hånd afprøvet funktioner som NemID, netbank mv. Flertallet i gruppen vil egentlig gerne kunne bruge it, men de er meget usikre på deres egne evner, og frygten for at ødelægge noget eller gøre noget forkert fylder meget i deres forhold til it. It universet er på dette niveau i it labyrinten stadig meget fremmed og nyt, og de it fremmede i denne gruppe er først lige ved at opdage labyrintens eksistens og dens muligheder. Derfor står de kun lige i indgangen til labyrinten. Ingen adgang til it De it fremmede i indgangen har meget lidt erfaring med at bruge it, og flere af dem har rent fysisk begrænset it adgang. Mange har ikke adgang til computer hverken i hjemmet eller på jobbet. Det hænger bl.a. sammen med, at en del i gruppen er uden for arbejdsmarkedet, mens de, der er i job, ofte er i ufaglærte jobs, hvor it ofte ikke 12 NIRAS

17 er en nødvendighed for, at de kan udfylde deres jobfunktion. Når folk spørger, om vi er på nettet, så svarer jeg: vi har kun fiskenet og hårnet. Mand, 63 år. Flere uden job har i tidligere job stiftet bekendtskab med it, og nogle har også været på kurser i it. Flere af dem har derfor nogle basisfærdigheder inden for it, men har, efter de mistede jobbet, levet en årrække uden it og dermed mistet flere af disse færdigheder igen, eller også er deres kunnen blevet forældet. I og med at mange af de it fremmede i labyrintens indgang er uden for arbejdsmarkedet og/eller lavt uddannede, er økonomi en faktor, der begrænser gruppens adgang til it. Flere af de it fremmede i indgangen vil gerne have deres egen computer, men har ikke råd til at købe en. Oven i udgiften til computeren kommer også udgifter til internet, som er anseelig i et lille budget. Jeg vil gerne have en computer, men det må vente lidt, for min vaskemaskine er gået i stykker, og jeg skal købe sådan en først. Der er grænser for, hvor meget man kan købe, når man er på efterløn. Kvinde, 62 år. Hvis jeg får råd til det, vil jeg gerne have en, måske kan jeg begynde med en genbrugt. Kvinde, 55 år. Tænk hvis jeg ødelægger noget! Flere i denne gruppe har en computer i hjemmet, men den tilhører enten ægtefællen eller børnene. Den it fremmedes adgang til computeren er derfor stadig enten meget begrænset eller ikkeeksisterende. Dette skyldes som regel, at den itfremmede selv vælger ikke at bruge computeren, fordi vedkommende er bange for at ødelægge noget eller for at gøre noget forkert. Specielt det med at trykke på en forkert knap. Den er der mange, der er bange for. Det er jeg også bange for. Så skal jeg lukke helt ned og starte forfra. Kvinde, 62 år. It opleves ofte af de it fremmede i labyrintens indgang som næsten farligt, og frygten for at ødelægge noget er meget udbredt. De er så usikre på deres egne evner inden for it, at det ofte bremser dem i at komme videre ind i labyrinten. De tør simpelthen ikke prøve sig frem. Vi aner ikke, hvad vi skal gøre, når vi har fået den åbnet. Vi er så bange for, at den skal gå i kuk, men de siger jo, at det kan den ikke. Vi er faktisk skræmt fra vid og sans og føler os hundeangste for at gøre noget forkert. Mand og kvinde, 77 år. Frygten er ofte meget udefinerbar, og de itfremmede i labyrintens indgang har generelt svært ved at sætte ord på, hvad de konkret er bange for at ødelægge. Mange har dog en historie om, hvordan de på et tidspunkt er kommet til at ødelægge eller slette noget på computeren. Denne historie bærer flere med sig som et eksempel på, hvorfor lige præcis de hellere må holde sig fra at bruge it. Selvom jeg har fået at vide, at man ikke kan gøre noget galt, så er det lykkedes mig. Og selv de, der er gode til det, har ikke altid kunne finde ud af, hvad jeg har gjort. Mand, 64 år. Underviserne var søde i starten og sagde, du trykker bare, du kan ikke ødelægge noget men jeg har prøvet alt, jeg har slettet alle opgaverne fra de andre. Kvinde, 56 år. Frygten for at ødelægge noget begrænser også brugen af offentligt tilgængelige computere, da NIRAS 13

18 de it fremmede i labyrintens indgang også er bange for at ødelægge dem. Bibliotekaren har sagt, at man kan komme og bruge bibliotekets computere, hvis man ikke har en derhjemme, men jeg vil ikke, for måske kommer jeg til at ødelægge programmerne. Kvinde, år. Det er dog ikke altid, at det er den it fremmede selv, der fravælger at bruge computeren i hjemmet. I nogle tilfælde er det computerens ejer oftest ægtefællen eller børn der begrænser den it fremmedes adgang til computeren, fordi vedkommende ikke ønsker at låne computeren ud eller af frygt for, at noget skal blive ødelagt eller ændret på computeren. Min mand er bange for, at jeg laver noget om på computeren. Mine døtre har sagt, at jeg skal få min egen [computer]. Lige nu er jeg ikke så dygtig, måske kommer jeg til at slette noget eller ødelægge computeren. Kvinde, år. Dette hænger ofte sammen med, at den it fremmedes partner opfatter computeren som del af vedkommendes privatsfære, eller at vedkommende ikke selv er sikker i at anvende it og derfor er usikker på, hvordan det kan reddes, hvis den it fremmede kommer til at ændre noget ved computeren. Indblik i labyrintens veje Når man som de it fremmede i labyrintens indgang har begrænset adgang til en computer, har man ikke meget erfaring i, hvordan man bevæger sig rundt i det fremmede og nye it univers. De itfremmede på dette niveau er derfor meget forsigtige og usikre. Mange af de it fremmede står tøvende i labyrintens indgang og kigger ind og ser, hvordan labyrinten kan åbne mange veje for dem. De har set de fleste programmer og har set, at man på internettet kan søge på de ting, der har interesse for og vedkommer én, og som derfor kan være relevant for dem. Bliver man først ført ind i det, så kan man ane de muligheder, der er i det, og så er man ikke helt fremmed over for det. Mand, 63 år. De it fremmede i indgangen er i modsætning til gruppen uden for labyrinten motiveret for at lære at bruge en computer. Dog er de i indgangen ikke sikre og eller fortrolige nok med it til at tage skridtet videre ind i labyrinten og gøre brug af computerens muligheder, som de it fremmede lige inden for eller på opdagelse kan det. De har fået indblik i it universets muligheder, men mangler fortroligheden og sikkerheden til at kunne gøre det selv. Man kan se, at mennesker kigger på aviser på nettet. Nogle gange tænker jeg: hvorfor ikke mig. Kvinde, 55 år. Jeg vil gerne bruge netbank, men jeg har ikke forstået det. Jeg har fået papirer fra banken, men jeg kan ikke forstå, hvordan man bruger den. Kvinde, i 40 erne. Er det mig, der er dum? Når man står i labyrintens indgang, har man ikke lært it sproget endnu, og det giver typisk den itfremmede en oplevelse af ikke at være klog nok til at bruge en computer. Samtidig kan man se, hvor nemt andre har ved det. Det kan gøre det endnu sværere for den it fremmede i labyrintens indgang at komme længere ind i labyrinten, fordi de sammenligner sig med dem, der er stærke til it. 14 NIRAS

19 I begyndelsen kunne jeg flere gange ikke huske, hvordan man startede den. Også det med at lukke den. Man skal trykke på start, selvom man skal lukke, det giver ikke nogen mening. Kvinde, 62 år. Der er mange svære ting ved at bruge computeren. Det undrer mig fx, hvad alle knapperne laver, og man kan både klikke til højre og til venstre på musen. Jeg kan altså ikke huske, hvad de forskellige knapper betyder. Hvornår skal man dobbeltklikke? Jeg glemmer det. Jeg bliver nødt til at skrive alt ned, ellers glemmer jeg det. Kvinde, i 50 erne. Ved interviewene med de it fremmede deltog en referent, der skrev på computer. Med forbløffelse og overraskelse kommenterede de it fremmede meget ofte det hurtige tifingersystem, som referenten brugte. Computerens og tastaturets symboler kan være svære at finde rundt i for de it fremmede, og den nye logik virker alt andet end logisk. Fx det, at man rent faktisk skal trykke på start, når man nede i venstre hjørne lukker for computeren. Derudover kan det være en svær og langsom proces at finde de rette bogstaver og symboler på tastaturet. For personer, der aldrig før har brugt en computer, og selv for den ældre generation, hvoraf flere tidligere har stiftet bekendtskab med skrivemaskinen, har en computer mange knapper og symboler, som kan være svære at forstå. For den itfremmede, der skal lære at bruge computeren, kan det derfor virke helt uoverskueligt, at der er så mange forskellige taster, som man skal lære at bruge for at kunne håndtere teknologien. For den utrænede it bruger kan det være svært at huske alle tasternes funktioner såvel som de ikoner, en computer gør brug af, og derfor kræver det træning at lære at bruge en computer det er således ikke nok at få det vist en enkelt gang. Jeg vil gerne gøre det, som hun [referenten ved computeren] sidder og laver, men jeg er helt blind i forhold til computeren. Jeg vil gerne, men det gør lidt ondt, at jeg ikke kan finde ud af det, for jeg er ikke så dum, som jeg fremstår. Kvinde, år. De it fremmede oplever ikke bare computeren som ulogisk, men også som teknisk besværlig. For eksempel oplever de ofte, at computeren skal opdatere eller viser et popup vindue. Specielt hvis computeren ikke tændes jævnligt, opleves opdateringerne som påtrængende og besværlige. Det er ikke kun i indgangen, at de it fremmede støder mod denne mur i it labyrinten; det kan forekomme på alle niveauer. Jeg tænker, nu må jeg hellere tænde den for ikke at komme for langt bagud med opdatering det er et opdateringspres udefra, og det bliver ens forhold til computeren ikke bedre af den skal plejes det er ikke engang løgn, det er sådan, jeg oplever det, den skal have noget mad, så den kan more sig selv. Mand, 59 år. NIRAS 15

20 Følelsen af ikke at være god nok eller af at være lidt dum er en følelse, der ofte også er forbundet med følelsen af skam. Når jeg spørger børnene, om de vil hjælpe, så siger de nu vil vi gerne se fjernsyn. Jeg bliver genert. Hvorfor forstår jeg det ikke? Jeg er en gammel kvinde. Kvinde, i 40 erne. For nogle af de it fremmede i gruppen betyder følelsen af skam, at de holder sig fra at melde sig på it kurser, selvom de måske gerne ville. For andre, der har været på it kurser, oftest gennem a kassen eller et jobcenter, betyder skammen, at de afholder sig fra at stille spørgsmål. Derved oplever de deres udbytte af kurset som meget begrænset. Man skal passe på med at stille spørgsmål, jeg er den, der er mindst inde i det, så jeg sinker alle de andre. Kvinde på 62 år. De fleste, der står i indgangen, har motivationen til at komme i gang, men mangler lige det sidste skub, før de for alvor tager skridtet. Ofte handler det om, at der skal være tilstrækkeligt trygge rammer, som de kan starte op i. Det er vigtigt for dem at have mulighed for at henvende sig til nogen, når de har brug for hjælp. Det er dog ikke alle, der har disse muligheder i det nære netværk, og de har derfor brug for andre fora, fx kurser eller it caféer med ligesindede, hvor de kan søge hjælp til at komme i gang. Det handler om, at de overalt bliver mødt med en forståelse for den motivation og de barrierer, der er en del af kulturmødet, og som beskrives nærmere senere i rapporten. Skal jeg vende om? Det er karakteristisk for de it fremmede, der står i indgangen, at de stadig kan nå at vende om og forlade labyrinten. De er ikke for alvor kommet i gang med at bruge it og kommer det måske heller ikke de næste par år, hvis ikke de fx får bedre adgang til en computer og internettet. 16 NIRAS

21 3.4 Lige inden for labyrinten dette niveau. For nogle er det gået relativt stærkt, mens det for andre er en proces, de har brugt flere år på. Fælles for dem er dog, at de nu har nået et punkt, hvor det ikke kun er besværligt og irriterende at skulle bruge en computer, men også kan være sjovt og nyttigt. Det sjoveste er nok, at man kan google så mange skægge og sjove ting, og skriver man noget forkert, så foreslår den noget andet. Det, at man kan gå ind på alle mulige sider og søge på folk, det er sjovt, det kan jeg godt lide. Kvinde, 56 år. Når de it fremmede er nået ind i labyrinten også selvom de kun lige har stukket foden indenfor er de i gang med at blive fortrolige med itverdenen. De tænder og slukker computeren uden problemer, og de bruger internettet på egen hånd. Flere har egen mailadresse eller Facebook profil og nogle har også NemID og adgang til netbank. De har fået smag for flere af de ting, internettet kan sætte dem i stand til, men det er en forholdsvis lukket og begrænset verden. Det er ofte de samme hjemmesider, der benyttes hver gang, og selvom den it fremmede nu er blevet mere sikker på nogle bestemte spor i det nye it land, så bevæger vedkommende sig helst ikke uden for disse sikre spor. Når nye ruter skal betrædes, skal der helst være en anden til stede, der kan vise dem, hvordan de skal gøre, og som kan introducere dem til nye sider og funktioner. Der er mange ting, jeg er utrolig sikker på, og mange ting, jeg ikke kan, og så er jeg glad for at have Cathrine til at hjælpe mig i baghånden. Kvinde, 56 år. De it fremmede med faste ruter lige inden for labyrinten har ikke alle brugt lige lang tid på at nå Faste spor Det er karakteristisk for de it fremmede, der befinder sig på dette sted i labyrinten, at brugen af computeren følger faste spor. Hvis der spilles spil, er det altid de samme spil, fx to slags kabaler. Når de er på internettet, er det de samme sider, der benyttes. Men det er til gengæld blevet lettere for dem, og de er trygge ved at bruge computeren, så længe de holder sig inden for de kendte spor, og der ikke sker noget uvant eller uforudset. Funktioner, der ofte benyttes, er at tjekke mail, læse nyheder på en bestemt side, se på tøj/frimærker/modelbiler/blomster eller andre interesser på bestemte hjemmesider. De anvendte hjemmesider er ofte sider, som de har lært at kende, fordi andre har introduceret dem til dem. Jeg bruger Google til at søge på valnøddesnaps, Odsherreds historie. Alt muligt. Og g mail har jeg brugt ganske få gange. Ellers har jeg ikke rigtig brugt den til noget. ( ) Folk har sendt mig en vedhæftet fil, men jeg ved ikke selv, hvordan man vedhæfter. Mand, 63 år. Jeg bruger computer næsten to timer om dagen jeg læser avisen på computer og går på Facebook og Messenger. Mand, i 40 erne. NIRAS 17

22 Når jeg går på computer, ser jeg næsten altid på kontoen, og så ser jeg på nyheder fra Australien, hovedsageligt de ting, jeg synes er spændende som fx sport. Mand, 59 år. de går på trods af, at det som oftest ikke er den mest logiske eller hurtigste vej, de benytter. De faste spor benyttes også ofte til at finde de sider, de bruger. Det kan fx være via Favoritfunktionen, hvor andre har hjulpet dem med at oprette bestemte sider som favoritter, som de nemt kan klikke sig ind på. Jeg har leget med computeren sammen med min mand, men han har ikke så meget tålmodighed. Men han har sat mine favoritter op, så det er meget let at bruge de ting, jeg gerne vil. Kvinde, 63 år. Andre faste spor, som mange holder sig på, er fx at man altid googler et søgeord, fx ens arbejdsplads navn, for så via Google at komme ind på arbejdspladsens intranet. Et andet eksempel er, at man for at komme ind på Facebook åbner sin mailboks og finder en gammel e mail, hvor man har fået et link til Facebook og går denne vej ind i stedet for at gå direkte på hjemmesiden. Disse omveje genererer dem dog ikke de synes, deres spor er lette at følge, fordi de er genkendelige, og det vigtigste for disse it fremmede lige inden for labyrinten er, at de føler sig trygge ved den vej, Pengesager på internettet: nej tak! Det er karakteristisk for disse it fremmede, at de ikke føler sig tilpas trygge ved internettet til fx at benytte netbank eller handle over nettet. Kun enkelte personer har netbank, og meget få har prøvet at købe ting på internettet. De fleste er yderligere afvisende over for, at de i fremtiden vil forsøge sig med disse muligheder. Jeg er bange for at købe. Jeg er bange for, at der er nogen, der tager mine penge, også selvom de bare tager 100 kr. Det vil jeg ikke have. De får ikke mit dankort, det er det for godt til. Kvinde, 63 år. Det er særligt historier fra medierne samt en fornemmelse af, at det ikke er sikkert, der holder 18 NIRAS

23 dem fra at gennemføre pengetransaktioner på internettet. De færreste kender personligt nogen, der har haft dårlige erfaringer med netbank eller e handel, men alle har en historie, de kan henvise til, hvor de har hørt om nogen, der på den ene eller anden måde er blevet snydt, fordi de har brugt netbank eller købt noget over internettet. Jeg har aldrig købt noget over nettet, jeg har ikke tiltro til det. Der er så meget bedrageri. Kvinde, 72 år. Jeg kan ikke lide at købe over nettet, for min mand siger, at man ikke kan stole på det. Kvinde, 32 år. Mange oplever dog et pres fra bankerne i forhold til at bruge netbank, fordi de nu er et sted, hvor de rent faktisk kan svare ja til, at de bruger computer og internet. Nogle er da også fristet af, at de kan spare penge ved at bruge netbank, mens dette for andre ikke er vigtigt nok til, at de vil gøre det. Jeg bruger ikke netbank, og jeg er ligeglad med, at man kan spare lidt ved det. Jeg er for gammel til at spare, jeg bruger det bare, så er der ikke noget, børnene skal slås om. Men jeg bliver nok tvunget til nem bank. Kvinde, 63 år. Der er også flere i gruppen, som, på trods af at de har netbank, vælger ikke at bruge den. Andre gør det en sjælden gang imellem, men er egentlig ikke trygge ved det. Derfor er der nogle, der vælger kun at tjekke deres konti på netbanken, mens de stadig tager i den fysiske bank for at få gennemført transaktioner. Det samme gør sig gældende i forhold til at købe ting over internettet. Denne store usikkerhed, som de oplever i forbindelse med anvendelse af netbank eller gennemførelse af økonomiske transaktioner, gør, at det for mange er meget uoverskueligt og samtidig udmattende og ubehageligt, hver gang de skal forholde sig til, hvorvidt de skal anvende netbank eller benytte e handel. Jeg har netbank, men jeg har ikke sat mig ind i det, så jeg kører ned i banken og hæver penge alligevel. Jeg føler mig ret utryg ved at skulle bruge det og er bange for at blive udnyttet. Mand, 63 år. Hvis jeg skal købe en billet til Aarhus Teater over nettet, så er jeg fuldstændig udmattet bagefter jeg synes faktisk ikke, at det er så rart. Eller Ryanair det er jo en hel arbejdsdag. Så skal man tjekke, om pengene nu er kommet det rigtige sted hen, og om jeg har gjort det rigtigt, for man skal læse så meget og klikke så meget. Kvinde, 69 år. Nogle er dog trygge ved at bruge netbank og vil det gerne, men har meget svært ved det, fordi brugen heraf ikke er en del af deres faste spor i labyrinten, og de ikke kender hjemmesiderne og ved, hvordan de skal trykke sig frem på skærmbilledet. Jeg har prøvet lidt med netbank. Det har jeg opgivet. Jeg har fået brev og koder det var nemt. Det er det på skærmen, der er volapyk. Kvinde, 40 år. Man udleverer ikke personlige oplysninger Usikkerheden omkring pengesager på nettet gør sig også gældende i forhold til personlige oplysninger på internettet. De it fremmede vil derfor helst undgå at indtaste personlige oplysninger, herunder cpr nr. på internettet, såvel som at registrere deres kontooplysninger. Igen er det frygten for, at oplysningerne bliver misbrugt, og en opfattelse af, at personlige oplysninger, herunder cpr nr., er noget, der NIRAS 19

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation?

Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation? Hvordan hjælper vi borgerne med digital kommunikation? Gentofte bibliotek 28. August 2012 - Ann Sophie Storm, Faglig koordinator, annss@digst.dk, 4187 8716 Befolkningens it-parathed Bruger internettet

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig Lær IT Forår 2015 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til forårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle både for nybegyndere og for dem der trænger til at få opgraderet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk. Projektet er støttet af TRYG FONDEN

Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk. Projektet er støttet af TRYG FONDEN Du finder Olines univers på www.dr.dk/oline Du kan læse mere om Medierådets arbejde på www.medieraadet.dk Projektet er støttet af TRYG FONDEN Layout & illustration: venomyum.com Oline har fået en computer,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Lær IT. Efterår 2015

Lær IT. Efterår 2015 Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

EFTERÅR/VINTER kurser

EFTERÅR/VINTER kurser EFTERÅR/VINTER kurser 2015 Nyheder: Digital post - avanceret brug og Sikkerhed Stevns Bibliotekerne Velkommen til endnu en sæson med Internemt! Stevns Kommune - og Stevns Bibliotekerne - byder i efteråret

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk SKAT.dk side 1 af8 1) Gå ind på www.skat.dk I adresselinjen Tast borger og CTRL + ENTER (Internet Explorer) Eller tast www.skat.dk Du ser nu dette skærmbillede: 2) Klik på ordet Borger Her er en masse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

dukapc spreder glæde i hele familien

dukapc spreder glæde i hele familien Det er en genial computer. Nu behøver vi ikke at hjælpe mine svigerforældre - de ringer bare til dukapc, hvis noget driller. Nu har vi fået oprettet en digital postkasse og kan nemt bruge netbank, når

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Institution: Aktivitetsområdet Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Politisk/social og ældreafdelingens fastsatte mål: At indsatsen på aktivitetsområdet sigter mod at understøtte borgernes

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sociale medier og ældre. Abelone Glahn First Link Kommunikation abelone@firstlink.dk 2425 4852

Sociale medier og ældre. Abelone Glahn First Link Kommunikation abelone@firstlink.dk 2425 4852 Sociale medier og ældre Abelone Glahn First Link Kommunikation abelone@firstlink.dk 2425 4852 Montmartre, mit gamle hjemsted Genåbnede 2010 Bevidst strategi påde sociale medier, særligt facebook Øverst

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Vejledning for Modeller

Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Chat typer på Cam4You... 3 Min Konto... 4 Gå online... 4 Specielt ved privat chat... 10 Mine indstillinger... 11 Ændre priser...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Lær IT. Efterår 2014

Lær IT. Efterår 2014 Lær IT Efterår 2014 GRATIS KURSER -dog er tilmelding nødvendig Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Denne sæson har vi valgt at fokusere på, hvordan man får oprettet en Digital postkasse samtidig

Læs mere

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard elsebeth.nygaard@uni-c.dk kontor for Digital Vejledning Det danske vejledningssystem Elever i folkeskolens 7.-10. klasser Unge under 25 år, som ikke har

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Vi følger dig digitalt på vej. Bliv it-klar på dine betingelser

Vi følger dig digitalt på vej. Bliv it-klar på dine betingelser Vi følger dig digitalt på vej Bliv it-klar på dine betingelser Har du brug for at blive fulgt digitalt på vej? - så start her! I denne folder er der hjælp at hente til dig, der gerne vil i gang med at

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014

IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 IT-KURSUSKATALOG EFTERÅR 2014 1 SKOLER OG UDDANNELSE Nemt på nettet Borgernes kommunikation med det offentlige bliver i stadig højere grad digital. Holbæk Kommunes projekt Nemt på nettet er et tilbud om

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Undervisning Windows 8(.1)

Undervisning Windows 8(.1) Undervisning Windows 8(.1) Kursusmateriale Jeg vil her forsøge at opridse de basale begreber og funktioner vi har gennemgået på kurset. Da der har været mange spørgsmål løbende, som ikke er besvaret her,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere