/ 1 4. Indhold

Transkript

1 HF-håndbog Frederiksborg Gymnasium og hf / 1 4 Udgave: 21. august 2013 Indhold 1.1 Skema for introforløbet i 1. HF 1.2 Rammen for miniprojekt i naturfag 1.3 Fælles emne og fælles opgaver i Nf 1.4 Studiemetodik 2. Evaluering i Lectio 3. Studiebogen 4. Tutorordningen 5. Værkstedstimer 6. Lektiecafé for hf erne 7. Praksisrelateret undervisning 8. Skriftlighed 9. Møder om klasserne 10. Eksamen i Nf 11. Studierejse 12. Historieopgaven 13. Kultur- og samfundsfagsgruppen 14. SSO 15. Rettereduktion 16. Kalender 1

2 1.1. Skema for HF introforløbet Introforløbet afholdes i uge Fordelen ved at strække det over så lang en periode er, at alle fag kommer hurtigt i gang, og alle lærere derved hurtigt kommer til at kende eleverne. Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Social intro (1) Info (2) Værkstedsmodul i nf om rapportskrivning (8) Minipro jekt i nf (9) Lectio (3) Kursistprofil (10) Studiecentret (4) Studiemetodik (5) Screening og differentieret forløb i da, en og ma (7) Idræt sætter fokus på det sociale It (6) Evaluering (11) 2

3 (1) Social intro de 3 første skoledage. (2) min. hvor en af klassens tutorer informerer om tutorordningen, studiebogen, hulmodulet, idéen med værkstedsmodulerne og introforløbet. Teamet beslutter hvem og hvornår. (3) Et modul, hvor kursisterne præsenteres for Lectio. Umiddelbart herefter skal kursisterne logge på en computer og ind i Lectio sammen med en af klassens lærere. (4) Placeres i et alm. undervisningsmodul, hvor Hanne Tingleff (HT) tager den ene halvdel af klassen i første halvdel af modulet og den anden halvdel i sidste halvdel af modulet. Andet besøg i studiecentret om internetsøgning placeres i efterårssemestret af teamet - f.eks. i forbindelse med et projekt. Teamet aftaler det endelige tidspunkt med HT. (5) Studievejlederne får tildelt et af værkstedsmodulerne, hvor de vil introducere notat-, læse- og studieteknik. Det kræver lidt samarbejde mellem team, ledelse og studievejledere at få modulet placeret hensigtsmæssigt. Alle fag gennemgår fagspecifik arbejdsmetode, notatteknik og lektielæsning. Denne introduktion gives i uge 33-41, så vidt det er muligt. (6) Kursisterne introduceres for tekstbehandling, regneark, kritisk informationssøgning i hhv. da, ma og ks. Idræt sætter fokus på det sociale, som beskrevet i læreplanen for idræt. (8) Biologi (nf) får et værkstedsmodul til at introducere rapportskrivning. (9) Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til et miniprojekt i naturfag. Projektet er underlagt nogle rammer, se afsnit om Rammen for miniprojekt i naturfag. (10) Tutorerne samler sine kursister og informerer om og igangsætter tutorordningen og studiebogen i et hulmodul. Kursisterne skal ved denne seance udfylde deres kursistprofilskema. Dette møde skal ligge før første tutorsamtale og kræver, at tutorerne har oprettet studiebøger for alle deres kursister i Lectio. (11) Evalueringerne af screeningerne i læsning, da, en og ma indsamles af teamet/ tutorerne, så de (så vidt det er muligt) er klar til brug ved 1. tutorsamtale, som starter allerede i uge 37. Kursister og lærere kan blive bedt om at evaluere introforløbet i Lectio. Det er teamets opgave at have overblik over anvendelsen af hulmodulerne. I introforløbet vil der være rift om hulmodulerne. Herefter er det tutorsamtalerne, der har første prioritet. (7) Introforløb i dansk, engelsk og matematik. De tre fag har tilknyttet en ekstra lærer, som får 12 x 60 minutter. Den enkelte faglærer planlægger selv, hvordan den ekstra lærer skal indgå i et differentieret forløb. Nogle af timerne kan anvendes efter uge 41. Dansk og engelsk har færdige screeninger, der ligger i hf s Dokumenter i Lectio under Screeninger i 1. hf. 3

4 1.2. Rammen for miniprojekt i naturfag Hf udvalget har besluttet, at den naturvidenskabelige faggruppe står for et kort projekt i introduktionsforløbet. Rammer Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til et miniprojekt i naturfag. Herudover inddrages et værkstedsmodul til præsentation af rapportskrivning. Det placeres og afholdes af biologilæreren i løbet af uge i et af fagets skemalagte moduler. Projektmål At kursisterne opnår kompetencer mht. samarbejde i forbindelse med gruppearbejde At kursisterne får kendskab til, hvordan en naturvidenskabelig rapport er opbygget. Indhold De implicerede lærere vælger selv projektets faglige indhold, antal involverede fag og produktets omfang. Problemformuleringer og relevant litteratur er lærerne ansvarlige for ved dette første projekt. Evaluering Projektet afsluttes med en skriftlig rapport Fælles emne og fælles opgave i Nf Over hele året har kursisterne minimum 3 emner, der er fælles for de tre fag. De enkelte lærerteams vælger selv emnerne. Det kan være en fordel for biologi, at der i første emne indgår økologi pga. årstid. Forslag til perioder for emner: 1. periode: Uge Periode: Uge Periode: Uge 8-23 I løbet af året skal kursisterne aflevere minimum 4 opgave, hvor alle tre fag indgår opgave afleveres efter uge 41 s miniprojekt. Opgaveform: Naturvidenskabelig rapport opgave afleveres inden jul. Opgaveform: Valgfri - 3. opgave afleveres inden vinterferien. Opgaveform: 2. Opgave omskrives til at have samme form som evalueringsprojektet* opgave afleveres inden eksamen. Opgaveform: Evalueringsprojekt* *Evalueringsprojekt: Max. 2 siders tekst (disposition for fremlæggelse til eksamen, gerne stikord) og 3 siders bilag (figurer, grafer o. lign.) 4

5 1.4. Studiemetodik Studievejlederen tager sig i et værkstedsmodul af den generelle studieteknik, som omfatter arbejdsvaner, planlægning, generel notatteknik, generel læseteknik og memoteknik. Modulet placeres i løbet af ugerne Læsevejlederen gennemfører den sædvanlige screening, hvorefter kursisterne tilbydes læsetræning, læseteknik, stavekursus, svarende til deres læsefærdigheder. Der tilbydes specialtræning til ordblinde. Faglærerne/teamlærerne skal implementere studiemetoderne i fagene ved at fokusere på indlæringsprocessen, anvende metodelæsning, tekstanalyser, praktiske øvelser med notater, forståelsesmodeller, lytteteknik, etc. i overensstemmelse med fagenes specielle metoder. 2. Evaluering i Lectio I hf-bekendtgørelsen (2010) står der i 63: Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakter), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag, jf.stk 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. stk 2. anvende evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. På FG har vi besluttet ikke at give standpunktskarakterer, men er altså forpligtede til at bygge vores to årlige evalueringer på konkret dokumentation. I langt de fleste fag er der skriftlige opgaver, rapporter, portfolio mv, som kan udgøre denne konkrete dokumentation. Det er op til den enkelte faglærer at bestemme, hvad den nærmere dokumentation i hans/hendes fag skal udgøres af. Evaluering foregår i Lectio under karakterer, hvor kommentarerne skrives i fritekstfeltet, mens karakterfeltet altid udfyldes med - -. I teksten skal både en angivelse af kursistens faglige niveau og de personlige kompetencer så vidt muligt indgå, eventuelt kan en karakter indgå i teksten (men ikke i karakterfeltet). Det er altid centralt, at kursisterne får en klar og utvetydig ide om deres faglige niveau, fx i form af et under middel / middel / over middel En evaluering kunne f.eks. se sådan ud: Du arbejder godt med i timerne og virker velforberedt. Du skal dog øve dig i at bidrage mere til gruppearbejder. Det skriftlige og mundtlige arbejde peger tilsammen på et standpunkt over middel. Du er temmelig tilbageholdende i klasseundervisningen, men deltager ofte positivt i gruppearbejder. Du skal øve dig i at sige mere i klassen og blive bedre til at være forberedt til hvert modul. Dit bidrag til nf-projektet peger på et standpunkt omkring middel. Du skal tage dine bøger med, læse lektier hjemme og aflevere det skriftlige arbejde. Du bidrog ikke til gruppens fremlæggelse i ks1 på en tydelig måde. På det grundlag er det vanskeligt at forestille sig, at du kan bestå en eksamen i ks. Kursisterne sætter pris på en opfølgende snak om evalueringen i et af fagets moduler. 5

6 3. Studiebogen Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb. Den omfatter oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som fx formål med uddannelsesforløbet eller eventuelle læsevanskeligheder. Desuden skal studiebogen omfatte oplysninger om faglige og studiemæssige kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. Studiebogen findes i Lectio ved at gå ind via kursistens navn/studieplan/studiebog. Tutorerne og ledelsen har direkte adgang i de relevante studiebøger, der udvikles i forbindelse med tutorsamtalerne andre interessenter kan få agtindsigt. Som optakt til 1. samtale har kursisterne udfyldt et kursistprofilskema, hvor de bl.a. beskriver deres hidtidige uddannelsesforløb og deres forventninger til og mål for hf-forløbet. I forbindelse med alle tutorsamtalerne vil kursisterne skrive de vigtigste konklusioner ind i studiebogen. Tutoren skal i Lectio oprette en studiebog til hver enkelt tutor-kursist. I Lectio/alle lærere/hf/studiebogsdokumenter ligger en vejledning til denne manøvre. Samme sted ligger der desuden vejledninger til de forskellige tutorsamtaler. Disse vejledninger skal kopieres ind i studiebøgerne, så de fungerer både som arbejdsseddel til kursistens forberedelse inden samtalen og som dagsorden for selve samtalen. Der er kun plads til én vejledning ad gangen i Lectio, så samtalerne med tilknyttede vejledninger må løbende oprettes af tutoren. Brugen af studiebogsfunktionen i Lectio er besværlig, så spørg en erfaren tutorkollega eller Vibeke Hagel- Sørensen til råds, hvis der er problemer med at finde rundt. 4. Tutorordningen Bekendtgørelsen om tutorordningen i uddrag: a. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke den enkelte kursists studiekompetencer fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse i uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. 6

7 b. Indhold Tutoren har til opgave at: deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver planlægge og gennemføre fagligt fokuserede individuelle samtaler med de tilknyttede kursister. Resumé af samtalerne indføres i studiebogen rådgive den enkelte kursist med hensyn til hensigtsmæssigt arbejde med og ajourføring af studiebogen, herunder give tilbagemelding til og vurdering af kursisten i forbindelse med den læringsmæssige progression efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. FGs model for tutorordningen: Det er vigtigt at skelne mellem studievejlederfunktionen og tutorfunktionen. Tutor bør derfor henvise til studievejleder, når det drejer sig om fx valg af valgfag og studieophør. Hvis kursisten ønsker at tale om personlige problemer, der ikke er relateret direkte til undervisningen/læringen/klassen, henviser tutor som hovedregel til studievejlederen. Tutoren har ikke tavshedspligt over for kursistens lærere, studievejleder og administrationen (samt kursistens forældre, hvis eleven er under 18 år). Hvis kursisten ønsker at tale om en af kursistens lærere, henviser tutor kursisten til læreren selv. HF-udvalget anbefaler, at teamlærerne også er tutorer. Teamet, det vil sige tutorerne, fordeler kursisterne mellem sig ved lodtrækning. I introforløbet i løbet af uge (før 1.tutorsamtale) samler tutoren sine kursister i et lokale med computer og præsenterer dem for tutorordningen og giver dem en praktisk præsentation af den elektroniske studiebog. Det er her nødvendigt, at tutoren sikrer sig, at alle kursister kan logge på computeren og komme ind i studiebogen. Kursistprofilskemaet udfyldes ved denne lejlighed. Inden 4 tutorsamtale i 2. hf udfyldes B-punkterne i kursistprofilskemaet. Tutoren skal desuden ved dette møde informere kursisterne om ovennævnte forhold vedrørende tavshedspligt. Tutoren skal gennem mindst 3 årlige samtaler af minutters varighed hjælpe kursisten til at gøre studiemæssig status og skabe udvikling i studierne. Tutoren skal hjælpe kursisten til gennem selvevaluering at erkende stærke og svage sider. Gennem samtalerne og studiebogen skal kursisten gøres bevidst om sin egen læringsstrategi. Kursisten skulle gerne selv komme frem til, hvad der er hendes/hans mål og må gerne gå glad/positiv fra samtalen. Til hver af tutorsamtalerne findes i Lectio/alle lærere/hf/studiebogsdokumenter et samtaleskema, som tutor kopierer ind i kursistens studiebog, hvorefter kursisten udfylder skemaet som forberedelse til den pågældende samtale. Tutorsamtalen kan falde i 3 dele: Selve samtalen, min. Kursisten/tutor opsummerer hovedpunkterne, som f.eks. hvad kursisten selv skal arbejde videre med, og hvad tutoren/lærerne skal gøre, og kursisten skriver hovedpunkterne ind i studiebogen. 7

8 1. tutorsamtale (1.hf) finder sted efter introforløbets afslutning i ugerne Udgangspunkt: kursistprofilskemaet, screeningsresultaterne i læsning, dansk, engelsk, matematik og evalueringen af miniprojektet i naturfag samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar, som indføres i studiebogen. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 2. Tutorsamtale (1. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at finde ekstra tid før jul, især for en tutor der skal nå at tale med 10 kursister. Udgangspunkt: Den faglige udvikling i lyset af den første lærerevaluering i Lectio og kursistens selvevaluering samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: kompetencemålene fra 1. tutorsamtale justeres, ændres eller udbygges på et realistisk niveau. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 3. Tutorsamtale (1. hf) finder sted i perioden fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Udgangspunkt: lærernes anden evaluering i studiebogen og de kommende eksaminer samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Status over udvikling m.h.t. faglige, almene og it-kompetencer. Samtale om mål for den kommende eksamen. At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 4. Tutorsamtale (2. hf) finder sted i uge Udgangspunkt: Erfaring med og resultatet af eksaminerne samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar. Det kan være fornuftigt at tale om organiseringen af arbejdet med SSO. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 5. Tutorsamtale (2. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Den femte samtale gennemføres ikke nødvendigvis med alle kursister, men kan tilrettelægges af tutoren, så kun de kursister, der har særlige behov og/eller selv ønsker det, deltager. Det forventes, at 5. tutorsamtale gennemføres med de fleste kursister, men frivilligheden betyder, at der er mulighed for at differentiere tidsforbruget, så kursister med særlige behov prioriteres. Udgangspunktet vil være forskelligt for de forskellige kursister, men det kan fx være lærernes seneste evaluering eller tilmelding til eksamenstræning. Mål: At arbejde med at løse de problemer kursisten oplever i forhold til at gennemføre den resterende del af hf-forløbet. 6. Tutorsamtale (2. hf) finder sted fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Udgangspunkt: De kommende eksaminer. Mål: At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 8

9 5. Værkstedstimer Hver hf-klasse har 50 værkstedstimer dvs. 31½ moduler (hvorfra der fraregnes 7%) på 2 år. Hfudvalget har på forhånd fordelt værkstedstimerne i 1. og 2. hf på fag, indhold og semester. Formål med værkstedstimerne Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og faggrupper. (HF2-bekendtgørelsen 2010, bilag 6) Værkstedsmodulernes organisering og placering: Værkstedsmoduler lægges før time-fag-fordelingen til fagenes timetal, og indgår således i den holdnorm, der fremgår af Lectio. Værkstedsmodulerne skal derfor afvikles i fagets almindelige skemalagte positioner. Teamet skal sikre, at værkstedstimerne afholdes rettidigt og indskrives i klassens skema i Lectio af den pågældende faglærer. Det er vigtigt at bruge betegnelsen værkstedsmodul, så kursisterne er bevidste om forskellen på værksted og fag. HF-udvalget har placeret værkstedsmodulerne, så de er fordelt over alle fire semestre. For hvert værkstedsmodul indføres dato, fag og indhold i fokuskolonnen i Lectio. Erfaring viser, at det kan være svært for kursister og lærere at skelne værkstedstimer fra almindelige fagtimer. Hf-udvalget opfordrer derfor de involverede faglærere og teamet til at betone hhv. det metakognitive i hver enkelt værkstedstime og progressionen i forløbet, så kursisterne opnår den ønskede bevidstgørelse om de gode studie- og arbejdsvaner. Målet er, at det skal være klart for kursisterne, at de har haft en værkstedstime, og hvilke studiekompetencer de har trænet/opnået. De forskellige emner er i 1.hf samlet i seks klumper i, der hver for sig skal afvikles, så de tidsmæssigt er nogenlunde samlede. 2.hfernes værkstedstimer er lagt efter samme princip. Til brug for tilrettelæggelsen af værkstedstimerne er der udarbejdet en række manualer med forslag til lektier, øvelser og andet indhold til hvert enkelt modul. Manualerne skal på den ene side opfattes som et forslag, som lærerne selvfølgelig er velkomne til at erstatte med en selvtilrettelagt undervisning, og på den anden side skal de opfattes som en definition af det mål, hf-udvalget har for de enkelte værkstedsmoduler. Manualerne ligger på Lectio under menupunktet dokumenter/indbyggede grupper/alle lærere/hf/værkstedsmoduler. 9

10 De 6 klumper er: Projektarbejde, del 1 Den professionelle kursist Historieopgaven Skriveprocessen Projektarbejde, del 2 Eksamenstræning Værkstedsmoduler i 1.hf I alt 21 moduler Titel Indhold Placering Fag 1. projektarbejde, del 1 Før NF-miniprojekt (i løbet af uge 39-41) 1.1 Rapportskrivning, projektarbejdsform 2. Den professionelle kursist Placeres i uge 37-41, så historie- og dansklærernes moduler følger umiddelbart efter studievejlederens præsentation af studiemetodik bio 2.1 lektier og læsning Skimning, notatteknik, brug af keywords Uge Stud.vejl. 2.2 klassen og gruppen gruppearbejde Uge hi 2.3 introduktion til taksonomibegrebet Intro til taksonomi (taksonomi I) Uge da 2.4 taksonomi Blooms taksonomi (taksonomi II) Uge da 3. historieopgaven 3 værkstedsmoduler i uge 49 og 50, samt 3 skrivedage inklusive ét abstractmodul Op til og i forbindelse med historieopgaven (det vil sige uge 49-51) 3.1 informations- og litteratursøgning 3.2 formalia informationssøgning, litteratursøgning og formalia Start på historieopgave formalia 3.3 snyd og plagiat Videnskabelig redelighed 3.4 skriveværksted Arb. med historieopgave 3.5 skriveværksted Arb. med historieopgave 3.6 skriveværksted Arb. med historieopgave Generelt om kravene til abstract samt 3.7 abstract konkret arbejde med abstract til historieopgaven Inden opgavedagene Inden opgavedagene Inden opgavedagene I løbet af opgavedagene I løbet af opgavedagene I løbet af opgavedagene 1. eller 2. modul på den sidste opgaveskrivedag i uge 51 hi/ studiec. hi hi hi hi hi en 10

11 4. Skriveprocessen Skriveprocessen. Fem januar værkstedsmoduler indgår sammen med tre danskmoduler i to hele basisskrivekursus-dage 4.1 da 4.2 da 4.3 da 4.4 da 4.5 da 5. Projektarbejde, del 2 Februar-marts (inden ks1 i uge 19) 5.1 gruppe-og projektarbejde Problemer og rollefordelinger hi 5.2 projektarbejde Faser i projektforløb Synopsis 1 hi Problemformulering 1 6. Eksamenstræning April eller begyndelsen af maj 6.1 eksamen Eksamensvideoer kunst.fg Hvad er den gode eksamenspræstation? 6.2 nf eksamen Nf-eksamenstræning bio Værkstedsmoduler i 2.hf I alt 9 moduler Titel Indhold Placering fag 7. Arbejdsformer og metode Der er knyttet 3 moduler til dansklærerens 2 programpunkter ( ). Modulerne fordeles efter dansklærerens ønske på de to emner 7.1 Gruppearbejde Før ks2 i uge 38 da Taksonomi (III) Før ks2 i uge 38 da 7.4 SSO-træning Før jul hi 7.5 SSO-træning, opfølgning på historieopgaven i 1.hf Uge 3-4 hi 7.6 Abstract I opgaveugen (uge 5) en 8. Eksamensprojekt i ks Metodetræning Mellem SSO og ks4, det vil sige i perioden februar-april 9. At læse til eksamen sa Studieplanerne i Lectio som planlægningsredskab Uge (mellem ks4 og start på eksamensprojektet i ks da 11

12 6. Lektiecafé for hf erne Lærere med fag med elevtid til skriftligt arbejde skal opfordre kursisterne til at bruge den almindelige lektiecafé onsdag i 4. modul, hvis kursisterne ikke har undervisning på dette tidspunkt. Hver anden uge tildeles hf-klasserne et kl-modul i en yderposition i skemaet. Disse moduler er først og fremmest til afvikling af tutorsamtalerne. Teamet danner sig et overblik og tilbyder klassens lærere de ubrugte kl-moduler til lektiecafé (det vil nok fortrinsvis være da, en, ma og ks, da det er disse fag, der har mest elevtid). Hvis et modul bliver brugt til lektiecafé skal ledelsen (SB) indover mht. lokaletildeling. De lærere, der afholder lektiecafé for klassen, er forpligtet til at afrapportere antallet af deltagende kursister til ledelsen (SB). 7. Praksisrelateret undervisning Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis (den reviderede hf-bekendtgørelse, 2010, 37, stk.2). Begrebet anvendelsesorientering er ikke entydigt defineret, hvilke kan virke frustrerende. Der er imidlertid også en frihed forbundet med selv at kunne tilrettelægge en toning af uddannelsen, der lokalt forekommer at være den mest relevante. Begrebet rummer både en faglig og etisk/dannelsesmæssig dimension. Fagligt handler det om at anvende det, man har lært i andre sammenhænge - det kan være i faget selv, sammen med andre fag i en flerfaglig sammenhæng eller uden for skolens verden i en institutionsoverskridende sammenhæng. Det etiske/dannelsesmæssige aspekt kan handle om at fremstille noget, der er vigtigt for andre og at arbejde med almene etiske udfordringer. Deri kan der ligge en learning by doing-dimension, der består i, at stof eller problemstillinger udvælges efter subjektiv (kursistnær) relevans, og at kursisterne inden de slipper arbejdet med stoffet kan perspektivere emnet fagligt eller i forhold til personlig kompetenceudvikling. Der ligger en antagelse om motivation bag denne strategi, og antagelsen lyder, at man med fordel kan tage udgangspunkt i emnevalg, research, feltarbejde og faglig inspiration som trækker på kursisternes konkrete erfaringer fra livet udenfor skolen. Undervisningen vil ofte få en naturlig progression fra det konkrete til det abstrakte en udvikling der eventuelt kan forlænges ind i en afprøvning af de opnåede kompetencer i verden udenfor skolen, hvor fx et produkt fra undervisningen afprøves og anvendes. Materialer findes i skolekomkonferencen Anvendelsesorientering FG, hvor det ligger samlet i mappen Forløb og materialer (i øverste bjælke). En række fag fra hfs fagrække har skrevet om og givet ideer til anvendelsesorienteret undervisning. Dokumenterne findes på Lectio under menupunktet dokumenter/indbyggedegrupper/alle lærere/hf/anvendelsesorientering. 12

13 8. Skriftlighed Det skriftlige arbejde skal både indenfor det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til kursisternes kompetenceudvikling, fastslår bekendtgørelsen. Basisskrivekurset, som varetages af dansklæreren bl.a. i værkstedstimerne, skal sammen med det skriftlige arbejde i en række fag tilrettelægges med en progression, der via historieopgaven peger frem mod både SSOen og de skriftlige eksaminer i 2hf. Teamet koordinerer det skriftlige arbejde med henblik på progressionen og fordelingen af kursisternes arbejdsbyrde. 9. Møder om klasserne Lærerforsamlingsmøderne for 1.hf ligger onsdag i ugerne 46, 3 og 15. I alle tre møder er det kun teamet, klassens studievejler og administrationen, der deltager. For 2.hf-klasserne er der to årlige lærerforsamlingsmøder (i uge 44 og uge 12), hvor alle klassens lærere deltager. Teammøderne refereres på klassekonferencen, så klassens øvrige lærere kan følge med i overvejelserne angående klassens trivsel, læring og udvikling. Da teamet også er tutorer, har de den særlige opgave at give en kort rapport på klassekonferencen efter hver tutorsamtalerunde. Teamet skal desuden holde øje med, at værkstedstimerne afholdes efter planen. Teamet deltager i et eller flere møder med ledelsesrepræsentanter. Mødernes antal og formål udmeldes af ledelsen. Storklassemøder indkaldes af teamet, hvis der er behov for det, og afholdes fx som optakt til og i god tid før lærerforsamlingsmøder i 1.hf. På eventuelle storklassemøder om 2.hf-klasserne er der ingen grund til at bruge tid på at diskutere enkelte kursister, da de kommer til diskussion blandt alle kollegerne på lærerforsamlingsmøderne. I stedet kan storklassemødet bruges til at kommentere klassens trivsel, fastlægge fælles strategier for imødegå problemer i klassens måde at fungere på og til at diskutere progressionen i klassens kompetenceopbygning, bl.a. i forbindelse med værkstedstimerne. Fungerer de efter hensigten eller skal enkelte fag og lærere gøre en ekstra indsats for at sikre, at kursisterne når værkstedstimernes kompetencemål? Der gives ikke ekstra tid til afholdelse af storklassemøder. 10. Eksamen i Nf Den udvidede disposition til evalueringsprojektet udarbejdes i undervisningstiden de nærmere detaljer omkring eksamensafviklingen kan ses på det skal dog nævnes, at der er minutter til forberedelse og eksamination. Eksaminationen er dels i en A-del (evalueringsopgaven), dels i en B-del (et af de eksperimentelle arbejder der er foretaget i løbet af året i et af de tre fag: biologi, geografi eller kemi). B-delen af eksamen tildeles ved lodtrækning. 13

14 11. Studierejse Studierejsen ligger i 2. hf i september. De sidste par år er turen gået til Berlin med alle tre hfklasser, så klasserne både kan have egne og fælles udflugtsmål. Turen er social, faglig og almen dannende. For studierejsen er der et prisloft på 3000 kr (inkl. transport, hotel, morgenmad, entreer og lokaltransport). Materialer til Berlinturen findes i skolekomkonferencen i Anvendelsesorientering FG, hvor det ligger samlet i mappen Forløb og materialer (i øverste bjælke). 12. Historieopgaven i 1.hf Kursisterne udarbejder en individuel historieopgave indenfor gennemgåede undervisningsforløb eller fællesfaglige forløb i KS i slutningen af 1. HF (uge 49-51). Historieopgaven skal have et omfang svarende til max. 8 A4-sider med 1½ linjeafstand plus eventuelle bilag. Historie står for 6 værkstedsmoduler, der både bruges som optakt til opgaveskrivningen og til afholdelse af et skriveværksted i løbet af de tre opgaveskrivningsdage, der er afsat. Desuden indgår et værkstedsmodul som afholdes af engelsk til skrivning af abstract. Opgavens formål er både at opøve kursisterne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål og at opbygge kursisternes studieforberedende skrivekompetence. Opgaven er tænkt som træning til SSO. 13. Kultur- og samfundsfagsgruppen Der skal gennemføres mindst 4 fællesfaglige projekter (hvor alle tre fag indgår)i løbet af det toårige forløb. Hf-udvalget har fordelt projekterne med ét i 1hf (ks1 i uge 19) og tre i 2.hf, så ks2 ligger i uge 38, ks3 i uge 50 og ks4 i uge 15. Det afsluttende eksamensprojekt i ks ligger i de sidste to-tre uger før sidste skoledag. I skoleåret skal KS-lærerne afholde planlægningsmøder i hhv. efterårs- og forårssemester. For at opnå det nødvendige overblik anbefaler HF-udvalget, at alle tre fags lærere i fællesskab i efteråret i 1.hf beslutter temaer for alle de projekter, der kommer i løbet af de to år. Ved på forhånd at fastlægge de forskellige projekttemaer kan man sikre, at de enkelte fag får opfyldt de særfaglige krav, ligesom det kan sikres, at de særfaglige emner, vinkler og metoder, der bydes ind med til hvert af de tre projekter, nu også går ordentligt i spænd. Der kan desuden være en ganske stor gevinst i at samarbejde på tværs af alle tre hf-klasser, da projektemner, projekttekster og eksamensspørgsmål kan fremstilles til fælles brug. Det anbefales, at eksamenstekster overvejes/findes samtidig med planlægningen af projektforløbene. Udvalget anbefaler ligeledes, at alt projekt- og eksamensmateriale af hensyn til de kommende år lægges i Lectio. 14

15 Eksamensprojekt = eksamen i kultur- og samfundsfagsgruppen Undervisningen i gruppens tre fag tilrettelægges således, at den slutter to-tre uger før sidste undervisningsdag. Når uddannelsestiden er afsluttet, trækker eksaminanderne et prøvemateriale. Eksaminander, der ønsker at udarbejde et projekt i fællesskab, trækker et prøvemateriale sammen. Eksamen er individuel. Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over disse godt 2 uger efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Lærerne vejleder eksaminanderne på tidspunkter planlagt af skemalægger. Det tilstræbes at samle nogle moduler i blokke. Det anbefales at bruge ½ modul umiddelbart efter trækning af eksamensmateriale til at samle hele årgangen hos studiecenterlederen, der kan anbefale gode steder at finde supplerende materiale. Det anbefales at strukturere de ca. 15 moduler for kursisterne i faser, fx repetition af det læste stof til det trukne emne, indsamling af supplerende materiale, udarbejdelse af synopsis. Lærerne må vejlede, men ikke undervise, ikke anvise supplerende materiale og ikke bedømme synopsis helt eller delvist. Synopsen er endelig og afleveres sidste undervisningsdag sammen med det supplerende materiale. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet. Skema over rettetid og ekstra tid til projekterne: År Fag Elevtid til de skriftlige opgaver 1.hf Historie 5 (ks1) Samfundsfag 5 (ks1) Religion 5 (ks1) Historieopgave 15 2.hf Historie 15 (ks2-3-4) Samfundsfag 15 (ks2-3-4) Religion 15 (ks2-3-4) De ekstra projekttimer og rettereduktionen er indregnet i fagenes årstimetal. Der er samlet afsat så meget tid, at alle tre lærere kan medvirke ved hele fremlæggelsen af alle 4 ks-projekter 14. SSO Den større skriftlige opgave udarbejder kursisterne i løbet af fem hverdage i 2.hf i uge 5 og 6 (mandag til mandag). Nystartede valgfag (som eksempelvis filosofi og psykologi) skal være opmærksomme på at nå i god tid at introducere opgavemuligheder for kursisterne. Administrationen planlægger to vejledningsmøder mellem kursisten og vejlederen/vejlederne i tiden mellem juleferien og uge Rettereduktion Nogle fag er ifølge bekendtgørelsen for hf tildelt et minimum af timer. Derudover er der en mindre del timer som hf-udvalget og administrationen har fordelt på fagene. Faget ks har fået en stor del 15

16 af disse timer sammen med opgaven at forberede kursisterne til SSO og eksamensprojektet (se afsnittet om ks-projekterne). klassetrin fag elevtid 1h bi 15 1h da 45 1h en 25 1h ge 15 1h ke 15 1h ma 50 2h Da 45 2h En 35 2h Bi 25 2h Id 10 2h Ke 25 2h Ma 55 2h Sp 40 2h (2h3g) Sa 25 16

17 16. Kalender 1. hf / dato Uge I introforløbet Uge Uge 41 Uge 43 Uge 46 Tutor møder sine kursister og præsenterer tutorordningen, studiebogen og sætter kursisterne i gang med at udfylde studieprofilen. Mødet skal ligge før første tutorsamtale. Screening ved læsevejlederne, ma, da og en Første tutorsamtale Miniprojekt i nf Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere deltager) Mellem jul og vinterferien 2. tutorsamtale Uge 3 Uge 10 Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere) Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Uge 12 Uge 15 Uge 17 Fra midten af april uge 19 Ks1-projekt Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere) Studietur 3. tutorsamtale Historieopgave med 3 skrivedage 17

18 2. hf / dato Uge Uge 38 Uge 43 Uge 44 Uge tutorsamtale ks2-projekt, 3 dage Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 2. hf (alle klassens lærere deltager) Ks3-projekt, 3 dage afsættes (ons-fre) Mellem jul og vinterferien 5. tutorsamtale Uge 50 Uge 2 Uge 3 Uge 5-6 Uge 10 Uge 12 Uge 15 SSO: kursisterne afleverer blanket med emne og vejleder onsdag før jul Første vejledning i SSO Anden vejledning i SSO SSO: kursisterne skriver fra mandag til mandag Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 2.hf (alle klassens lærere deltager) Ks4-projekt, 3 dage Fra midten af april (når eksamensplanen er kendt) 6. tutorsamtale Uge Eksamensprojekt i ks starter og udarbejdes sideløbende med undervisning i andre fag i løbet af de sidste tre uger inden sidste skoledag. Start mandag d. 28.april, aflevering af synopsis den 12.maj. Sidste skoledag for 2.hf er den 20.maj. Med venlig hilsen hf-udvalget 18