/ 1 4. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 0 1 3 / 1 4. Indhold"

Transkript

1 HF-håndbog Frederiksborg Gymnasium og hf / 1 4 Udgave: 21. august 2013 Indhold 1.1 Skema for introforløbet i 1. HF 1.2 Rammen for miniprojekt i naturfag 1.3 Fælles emne og fælles opgaver i Nf 1.4 Studiemetodik 2. Evaluering i Lectio 3. Studiebogen 4. Tutorordningen 5. Værkstedstimer 6. Lektiecafé for hf erne 7. Praksisrelateret undervisning 8. Skriftlighed 9. Møder om klasserne 10. Eksamen i Nf 11. Studierejse 12. Historieopgaven 13. Kultur- og samfundsfagsgruppen 14. SSO 15. Rettereduktion 16. Kalender 1

2 1.1. Skema for HF introforløbet Introforløbet afholdes i uge Fordelen ved at strække det over så lang en periode er, at alle fag kommer hurtigt i gang, og alle lærere derved hurtigt kommer til at kende eleverne. Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Social intro (1) Info (2) Værkstedsmodul i nf om rapportskrivning (8) Minipro jekt i nf (9) Lectio (3) Kursistprofil (10) Studiecentret (4) Studiemetodik (5) Screening og differentieret forløb i da, en og ma (7) Idræt sætter fokus på det sociale It (6) Evaluering (11) 2

3 (1) Social intro de 3 første skoledage. (2) min. hvor en af klassens tutorer informerer om tutorordningen, studiebogen, hulmodulet, idéen med værkstedsmodulerne og introforløbet. Teamet beslutter hvem og hvornår. (3) Et modul, hvor kursisterne præsenteres for Lectio. Umiddelbart herefter skal kursisterne logge på en computer og ind i Lectio sammen med en af klassens lærere. (4) Placeres i et alm. undervisningsmodul, hvor Hanne Tingleff (HT) tager den ene halvdel af klassen i første halvdel af modulet og den anden halvdel i sidste halvdel af modulet. Andet besøg i studiecentret om internetsøgning placeres i efterårssemestret af teamet - f.eks. i forbindelse med et projekt. Teamet aftaler det endelige tidspunkt med HT. (5) Studievejlederne får tildelt et af værkstedsmodulerne, hvor de vil introducere notat-, læse- og studieteknik. Det kræver lidt samarbejde mellem team, ledelse og studievejledere at få modulet placeret hensigtsmæssigt. Alle fag gennemgår fagspecifik arbejdsmetode, notatteknik og lektielæsning. Denne introduktion gives i uge 33-41, så vidt det er muligt. (6) Kursisterne introduceres for tekstbehandling, regneark, kritisk informationssøgning i hhv. da, ma og ks. Idræt sætter fokus på det sociale, som beskrevet i læreplanen for idræt. (8) Biologi (nf) får et værkstedsmodul til at introducere rapportskrivning. (9) Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til et miniprojekt i naturfag. Projektet er underlagt nogle rammer, se afsnit om Rammen for miniprojekt i naturfag. (10) Tutorerne samler sine kursister og informerer om og igangsætter tutorordningen og studiebogen i et hulmodul. Kursisterne skal ved denne seance udfylde deres kursistprofilskema. Dette møde skal ligge før første tutorsamtale og kræver, at tutorerne har oprettet studiebøger for alle deres kursister i Lectio. (11) Evalueringerne af screeningerne i læsning, da, en og ma indsamles af teamet/ tutorerne, så de (så vidt det er muligt) er klar til brug ved 1. tutorsamtale, som starter allerede i uge 37. Kursister og lærere kan blive bedt om at evaluere introforløbet i Lectio. Det er teamets opgave at have overblik over anvendelsen af hulmodulerne. I introforløbet vil der være rift om hulmodulerne. Herefter er det tutorsamtalerne, der har første prioritet. (7) Introforløb i dansk, engelsk og matematik. De tre fag har tilknyttet en ekstra lærer, som får 12 x 60 minutter. Den enkelte faglærer planlægger selv, hvordan den ekstra lærer skal indgå i et differentieret forløb. Nogle af timerne kan anvendes efter uge 41. Dansk og engelsk har færdige screeninger, der ligger i hf s Dokumenter i Lectio under Screeninger i 1. hf. 3

4 1.2. Rammen for miniprojekt i naturfag Hf udvalget har besluttet, at den naturvidenskabelige faggruppe står for et kort projekt i introduktionsforløbet. Rammer Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til et miniprojekt i naturfag. Herudover inddrages et værkstedsmodul til præsentation af rapportskrivning. Det placeres og afholdes af biologilæreren i løbet af uge i et af fagets skemalagte moduler. Projektmål At kursisterne opnår kompetencer mht. samarbejde i forbindelse med gruppearbejde At kursisterne får kendskab til, hvordan en naturvidenskabelig rapport er opbygget. Indhold De implicerede lærere vælger selv projektets faglige indhold, antal involverede fag og produktets omfang. Problemformuleringer og relevant litteratur er lærerne ansvarlige for ved dette første projekt. Evaluering Projektet afsluttes med en skriftlig rapport Fælles emne og fælles opgave i Nf Over hele året har kursisterne minimum 3 emner, der er fælles for de tre fag. De enkelte lærerteams vælger selv emnerne. Det kan være en fordel for biologi, at der i første emne indgår økologi pga. årstid. Forslag til perioder for emner: 1. periode: Uge Periode: Uge Periode: Uge 8-23 I løbet af året skal kursisterne aflevere minimum 4 opgave, hvor alle tre fag indgår opgave afleveres efter uge 41 s miniprojekt. Opgaveform: Naturvidenskabelig rapport opgave afleveres inden jul. Opgaveform: Valgfri - 3. opgave afleveres inden vinterferien. Opgaveform: 2. Opgave omskrives til at have samme form som evalueringsprojektet* opgave afleveres inden eksamen. Opgaveform: Evalueringsprojekt* *Evalueringsprojekt: Max. 2 siders tekst (disposition for fremlæggelse til eksamen, gerne stikord) og 3 siders bilag (figurer, grafer o. lign.) 4

5 1.4. Studiemetodik Studievejlederen tager sig i et værkstedsmodul af den generelle studieteknik, som omfatter arbejdsvaner, planlægning, generel notatteknik, generel læseteknik og memoteknik. Modulet placeres i løbet af ugerne Læsevejlederen gennemfører den sædvanlige screening, hvorefter kursisterne tilbydes læsetræning, læseteknik, stavekursus, svarende til deres læsefærdigheder. Der tilbydes specialtræning til ordblinde. Faglærerne/teamlærerne skal implementere studiemetoderne i fagene ved at fokusere på indlæringsprocessen, anvende metodelæsning, tekstanalyser, praktiske øvelser med notater, forståelsesmodeller, lytteteknik, etc. i overensstemmelse med fagenes specielle metoder. 2. Evaluering i Lectio I hf-bekendtgørelsen (2010) står der i 63: Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakter), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag, jf.stk 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. stk 2. anvende evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. På FG har vi besluttet ikke at give standpunktskarakterer, men er altså forpligtede til at bygge vores to årlige evalueringer på konkret dokumentation. I langt de fleste fag er der skriftlige opgaver, rapporter, portfolio mv, som kan udgøre denne konkrete dokumentation. Det er op til den enkelte faglærer at bestemme, hvad den nærmere dokumentation i hans/hendes fag skal udgøres af. Evaluering foregår i Lectio under karakterer, hvor kommentarerne skrives i fritekstfeltet, mens karakterfeltet altid udfyldes med - -. I teksten skal både en angivelse af kursistens faglige niveau og de personlige kompetencer så vidt muligt indgå, eventuelt kan en karakter indgå i teksten (men ikke i karakterfeltet). Det er altid centralt, at kursisterne får en klar og utvetydig ide om deres faglige niveau, fx i form af et under middel / middel / over middel En evaluering kunne f.eks. se sådan ud: Du arbejder godt med i timerne og virker velforberedt. Du skal dog øve dig i at bidrage mere til gruppearbejder. Det skriftlige og mundtlige arbejde peger tilsammen på et standpunkt over middel. Du er temmelig tilbageholdende i klasseundervisningen, men deltager ofte positivt i gruppearbejder. Du skal øve dig i at sige mere i klassen og blive bedre til at være forberedt til hvert modul. Dit bidrag til nf-projektet peger på et standpunkt omkring middel. Du skal tage dine bøger med, læse lektier hjemme og aflevere det skriftlige arbejde. Du bidrog ikke til gruppens fremlæggelse i ks1 på en tydelig måde. På det grundlag er det vanskeligt at forestille sig, at du kan bestå en eksamen i ks. Kursisterne sætter pris på en opfølgende snak om evalueringen i et af fagets moduler. 5

6 3. Studiebogen Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb. Den omfatter oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som fx formål med uddannelsesforløbet eller eventuelle læsevanskeligheder. Desuden skal studiebogen omfatte oplysninger om faglige og studiemæssige kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. Studiebogen findes i Lectio ved at gå ind via kursistens navn/studieplan/studiebog. Tutorerne og ledelsen har direkte adgang i de relevante studiebøger, der udvikles i forbindelse med tutorsamtalerne andre interessenter kan få agtindsigt. Som optakt til 1. samtale har kursisterne udfyldt et kursistprofilskema, hvor de bl.a. beskriver deres hidtidige uddannelsesforløb og deres forventninger til og mål for hf-forløbet. I forbindelse med alle tutorsamtalerne vil kursisterne skrive de vigtigste konklusioner ind i studiebogen. Tutoren skal i Lectio oprette en studiebog til hver enkelt tutor-kursist. I Lectio/alle lærere/hf/studiebogsdokumenter ligger en vejledning til denne manøvre. Samme sted ligger der desuden vejledninger til de forskellige tutorsamtaler. Disse vejledninger skal kopieres ind i studiebøgerne, så de fungerer både som arbejdsseddel til kursistens forberedelse inden samtalen og som dagsorden for selve samtalen. Der er kun plads til én vejledning ad gangen i Lectio, så samtalerne med tilknyttede vejledninger må løbende oprettes af tutoren. Brugen af studiebogsfunktionen i Lectio er besværlig, så spørg en erfaren tutorkollega eller Vibeke Hagel- Sørensen til råds, hvis der er problemer med at finde rundt. 4. Tutorordningen Bekendtgørelsen om tutorordningen i uddrag: a. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke den enkelte kursists studiekompetencer fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse i uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. 6

7 b. Indhold Tutoren har til opgave at: deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver planlægge og gennemføre fagligt fokuserede individuelle samtaler med de tilknyttede kursister. Resumé af samtalerne indføres i studiebogen rådgive den enkelte kursist med hensyn til hensigtsmæssigt arbejde med og ajourføring af studiebogen, herunder give tilbagemelding til og vurdering af kursisten i forbindelse med den læringsmæssige progression efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. FGs model for tutorordningen: Det er vigtigt at skelne mellem studievejlederfunktionen og tutorfunktionen. Tutor bør derfor henvise til studievejleder, når det drejer sig om fx valg af valgfag og studieophør. Hvis kursisten ønsker at tale om personlige problemer, der ikke er relateret direkte til undervisningen/læringen/klassen, henviser tutor som hovedregel til studievejlederen. Tutoren har ikke tavshedspligt over for kursistens lærere, studievejleder og administrationen (samt kursistens forældre, hvis eleven er under 18 år). Hvis kursisten ønsker at tale om en af kursistens lærere, henviser tutor kursisten til læreren selv. HF-udvalget anbefaler, at teamlærerne også er tutorer. Teamet, det vil sige tutorerne, fordeler kursisterne mellem sig ved lodtrækning. I introforløbet i løbet af uge (før 1.tutorsamtale) samler tutoren sine kursister i et lokale med computer og præsenterer dem for tutorordningen og giver dem en praktisk præsentation af den elektroniske studiebog. Det er her nødvendigt, at tutoren sikrer sig, at alle kursister kan logge på computeren og komme ind i studiebogen. Kursistprofilskemaet udfyldes ved denne lejlighed. Inden 4 tutorsamtale i 2. hf udfyldes B-punkterne i kursistprofilskemaet. Tutoren skal desuden ved dette møde informere kursisterne om ovennævnte forhold vedrørende tavshedspligt. Tutoren skal gennem mindst 3 årlige samtaler af minutters varighed hjælpe kursisten til at gøre studiemæssig status og skabe udvikling i studierne. Tutoren skal hjælpe kursisten til gennem selvevaluering at erkende stærke og svage sider. Gennem samtalerne og studiebogen skal kursisten gøres bevidst om sin egen læringsstrategi. Kursisten skulle gerne selv komme frem til, hvad der er hendes/hans mål og må gerne gå glad/positiv fra samtalen. Til hver af tutorsamtalerne findes i Lectio/alle lærere/hf/studiebogsdokumenter et samtaleskema, som tutor kopierer ind i kursistens studiebog, hvorefter kursisten udfylder skemaet som forberedelse til den pågældende samtale. Tutorsamtalen kan falde i 3 dele: Selve samtalen, min. Kursisten/tutor opsummerer hovedpunkterne, som f.eks. hvad kursisten selv skal arbejde videre med, og hvad tutoren/lærerne skal gøre, og kursisten skriver hovedpunkterne ind i studiebogen. 7

8 1. tutorsamtale (1.hf) finder sted efter introforløbets afslutning i ugerne Udgangspunkt: kursistprofilskemaet, screeningsresultaterne i læsning, dansk, engelsk, matematik og evalueringen af miniprojektet i naturfag samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar, som indføres i studiebogen. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 2. Tutorsamtale (1. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at finde ekstra tid før jul, især for en tutor der skal nå at tale med 10 kursister. Udgangspunkt: Den faglige udvikling i lyset af den første lærerevaluering i Lectio og kursistens selvevaluering samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: kompetencemålene fra 1. tutorsamtale justeres, ændres eller udbygges på et realistisk niveau. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 3. Tutorsamtale (1. hf) finder sted i perioden fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Udgangspunkt: lærernes anden evaluering i studiebogen og de kommende eksaminer samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Status over udvikling m.h.t. faglige, almene og it-kompetencer. Samtale om mål for den kommende eksamen. At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 4. Tutorsamtale (2. hf) finder sted i uge Udgangspunkt: Erfaring med og resultatet af eksaminerne samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar. Det kan være fornuftigt at tale om organiseringen af arbejdet med SSO. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 5. Tutorsamtale (2. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Den femte samtale gennemføres ikke nødvendigvis med alle kursister, men kan tilrettelægges af tutoren, så kun de kursister, der har særlige behov og/eller selv ønsker det, deltager. Det forventes, at 5. tutorsamtale gennemføres med de fleste kursister, men frivilligheden betyder, at der er mulighed for at differentiere tidsforbruget, så kursister med særlige behov prioriteres. Udgangspunktet vil være forskelligt for de forskellige kursister, men det kan fx være lærernes seneste evaluering eller tilmelding til eksamenstræning. Mål: At arbejde med at løse de problemer kursisten oplever i forhold til at gennemføre den resterende del af hf-forløbet. 6. Tutorsamtale (2. hf) finder sted fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Udgangspunkt: De kommende eksaminer. Mål: At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 8

9 5. Værkstedstimer Hver hf-klasse har 50 værkstedstimer dvs. 31½ moduler (hvorfra der fraregnes 7%) på 2 år. Hfudvalget har på forhånd fordelt værkstedstimerne i 1. og 2. hf på fag, indhold og semester. Formål med værkstedstimerne Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og faggrupper. (HF2-bekendtgørelsen 2010, bilag 6) Værkstedsmodulernes organisering og placering: Værkstedsmoduler lægges før time-fag-fordelingen til fagenes timetal, og indgår således i den holdnorm, der fremgår af Lectio. Værkstedsmodulerne skal derfor afvikles i fagets almindelige skemalagte positioner. Teamet skal sikre, at værkstedstimerne afholdes rettidigt og indskrives i klassens skema i Lectio af den pågældende faglærer. Det er vigtigt at bruge betegnelsen værkstedsmodul, så kursisterne er bevidste om forskellen på værksted og fag. HF-udvalget har placeret værkstedsmodulerne, så de er fordelt over alle fire semestre. For hvert værkstedsmodul indføres dato, fag og indhold i fokuskolonnen i Lectio. Erfaring viser, at det kan være svært for kursister og lærere at skelne værkstedstimer fra almindelige fagtimer. Hf-udvalget opfordrer derfor de involverede faglærere og teamet til at betone hhv. det metakognitive i hver enkelt værkstedstime og progressionen i forløbet, så kursisterne opnår den ønskede bevidstgørelse om de gode studie- og arbejdsvaner. Målet er, at det skal være klart for kursisterne, at de har haft en værkstedstime, og hvilke studiekompetencer de har trænet/opnået. De forskellige emner er i 1.hf samlet i seks klumper i, der hver for sig skal afvikles, så de tidsmæssigt er nogenlunde samlede. 2.hfernes værkstedstimer er lagt efter samme princip. Til brug for tilrettelæggelsen af værkstedstimerne er der udarbejdet en række manualer med forslag til lektier, øvelser og andet indhold til hvert enkelt modul. Manualerne skal på den ene side opfattes som et forslag, som lærerne selvfølgelig er velkomne til at erstatte med en selvtilrettelagt undervisning, og på den anden side skal de opfattes som en definition af det mål, hf-udvalget har for de enkelte værkstedsmoduler. Manualerne ligger på Lectio under menupunktet dokumenter/indbyggede grupper/alle lærere/hf/værkstedsmoduler. 9

10 De 6 klumper er: Projektarbejde, del 1 Den professionelle kursist Historieopgaven Skriveprocessen Projektarbejde, del 2 Eksamenstræning Værkstedsmoduler i 1.hf I alt 21 moduler Titel Indhold Placering Fag 1. projektarbejde, del 1 Før NF-miniprojekt (i løbet af uge 39-41) 1.1 Rapportskrivning, projektarbejdsform 2. Den professionelle kursist Placeres i uge 37-41, så historie- og dansklærernes moduler følger umiddelbart efter studievejlederens præsentation af studiemetodik bio 2.1 lektier og læsning Skimning, notatteknik, brug af keywords Uge Stud.vejl. 2.2 klassen og gruppen gruppearbejde Uge hi 2.3 introduktion til taksonomibegrebet Intro til taksonomi (taksonomi I) Uge da 2.4 taksonomi Blooms taksonomi (taksonomi II) Uge da 3. historieopgaven 3 værkstedsmoduler i uge 49 og 50, samt 3 skrivedage inklusive ét abstractmodul Op til og i forbindelse med historieopgaven (det vil sige uge 49-51) 3.1 informations- og litteratursøgning 3.2 formalia informationssøgning, litteratursøgning og formalia Start på historieopgave formalia 3.3 snyd og plagiat Videnskabelig redelighed 3.4 skriveværksted Arb. med historieopgave 3.5 skriveværksted Arb. med historieopgave 3.6 skriveværksted Arb. med historieopgave Generelt om kravene til abstract samt 3.7 abstract konkret arbejde med abstract til historieopgaven Inden opgavedagene Inden opgavedagene Inden opgavedagene I løbet af opgavedagene I løbet af opgavedagene I løbet af opgavedagene 1. eller 2. modul på den sidste opgaveskrivedag i uge 51 hi/ studiec. hi hi hi hi hi en 10

11 4. Skriveprocessen Skriveprocessen. Fem januar værkstedsmoduler indgår sammen med tre danskmoduler i to hele basisskrivekursus-dage 4.1 da 4.2 da 4.3 da 4.4 da 4.5 da 5. Projektarbejde, del 2 Februar-marts (inden ks1 i uge 19) 5.1 gruppe-og projektarbejde Problemer og rollefordelinger hi 5.2 projektarbejde Faser i projektforløb Synopsis 1 hi Problemformulering 1 6. Eksamenstræning April eller begyndelsen af maj 6.1 eksamen Eksamensvideoer kunst.fg Hvad er den gode eksamenspræstation? 6.2 nf eksamen Nf-eksamenstræning bio Værkstedsmoduler i 2.hf I alt 9 moduler Titel Indhold Placering fag 7. Arbejdsformer og metode Der er knyttet 3 moduler til dansklærerens 2 programpunkter ( ). Modulerne fordeles efter dansklærerens ønske på de to emner 7.1 Gruppearbejde Før ks2 i uge 38 da Taksonomi (III) Før ks2 i uge 38 da 7.4 SSO-træning Før jul hi 7.5 SSO-træning, opfølgning på historieopgaven i 1.hf Uge 3-4 hi 7.6 Abstract I opgaveugen (uge 5) en 8. Eksamensprojekt i ks Metodetræning Mellem SSO og ks4, det vil sige i perioden februar-april 9. At læse til eksamen sa Studieplanerne i Lectio som planlægningsredskab Uge (mellem ks4 og start på eksamensprojektet i ks da 11

12 6. Lektiecafé for hf erne Lærere med fag med elevtid til skriftligt arbejde skal opfordre kursisterne til at bruge den almindelige lektiecafé onsdag i 4. modul, hvis kursisterne ikke har undervisning på dette tidspunkt. Hver anden uge tildeles hf-klasserne et kl-modul i en yderposition i skemaet. Disse moduler er først og fremmest til afvikling af tutorsamtalerne. Teamet danner sig et overblik og tilbyder klassens lærere de ubrugte kl-moduler til lektiecafé (det vil nok fortrinsvis være da, en, ma og ks, da det er disse fag, der har mest elevtid). Hvis et modul bliver brugt til lektiecafé skal ledelsen (SB) indover mht. lokaletildeling. De lærere, der afholder lektiecafé for klassen, er forpligtet til at afrapportere antallet af deltagende kursister til ledelsen (SB). 7. Praksisrelateret undervisning Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis (den reviderede hf-bekendtgørelse, 2010, 37, stk.2). Begrebet anvendelsesorientering er ikke entydigt defineret, hvilke kan virke frustrerende. Der er imidlertid også en frihed forbundet med selv at kunne tilrettelægge en toning af uddannelsen, der lokalt forekommer at være den mest relevante. Begrebet rummer både en faglig og etisk/dannelsesmæssig dimension. Fagligt handler det om at anvende det, man har lært i andre sammenhænge - det kan være i faget selv, sammen med andre fag i en flerfaglig sammenhæng eller uden for skolens verden i en institutionsoverskridende sammenhæng. Det etiske/dannelsesmæssige aspekt kan handle om at fremstille noget, der er vigtigt for andre og at arbejde med almene etiske udfordringer. Deri kan der ligge en learning by doing-dimension, der består i, at stof eller problemstillinger udvælges efter subjektiv (kursistnær) relevans, og at kursisterne inden de slipper arbejdet med stoffet kan perspektivere emnet fagligt eller i forhold til personlig kompetenceudvikling. Der ligger en antagelse om motivation bag denne strategi, og antagelsen lyder, at man med fordel kan tage udgangspunkt i emnevalg, research, feltarbejde og faglig inspiration som trækker på kursisternes konkrete erfaringer fra livet udenfor skolen. Undervisningen vil ofte få en naturlig progression fra det konkrete til det abstrakte en udvikling der eventuelt kan forlænges ind i en afprøvning af de opnåede kompetencer i verden udenfor skolen, hvor fx et produkt fra undervisningen afprøves og anvendes. Materialer findes i skolekomkonferencen Anvendelsesorientering FG, hvor det ligger samlet i mappen Forløb og materialer (i øverste bjælke). En række fag fra hfs fagrække har skrevet om og givet ideer til anvendelsesorienteret undervisning. Dokumenterne findes på Lectio under menupunktet dokumenter/indbyggedegrupper/alle lærere/hf/anvendelsesorientering. 12

13 8. Skriftlighed Det skriftlige arbejde skal både indenfor det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til kursisternes kompetenceudvikling, fastslår bekendtgørelsen. Basisskrivekurset, som varetages af dansklæreren bl.a. i værkstedstimerne, skal sammen med det skriftlige arbejde i en række fag tilrettelægges med en progression, der via historieopgaven peger frem mod både SSOen og de skriftlige eksaminer i 2hf. Teamet koordinerer det skriftlige arbejde med henblik på progressionen og fordelingen af kursisternes arbejdsbyrde. 9. Møder om klasserne Lærerforsamlingsmøderne for 1.hf ligger onsdag i ugerne 46, 3 og 15. I alle tre møder er det kun teamet, klassens studievejler og administrationen, der deltager. For 2.hf-klasserne er der to årlige lærerforsamlingsmøder (i uge 44 og uge 12), hvor alle klassens lærere deltager. Teammøderne refereres på klassekonferencen, så klassens øvrige lærere kan følge med i overvejelserne angående klassens trivsel, læring og udvikling. Da teamet også er tutorer, har de den særlige opgave at give en kort rapport på klassekonferencen efter hver tutorsamtalerunde. Teamet skal desuden holde øje med, at værkstedstimerne afholdes efter planen. Teamet deltager i et eller flere møder med ledelsesrepræsentanter. Mødernes antal og formål udmeldes af ledelsen. Storklassemøder indkaldes af teamet, hvis der er behov for det, og afholdes fx som optakt til og i god tid før lærerforsamlingsmøder i 1.hf. På eventuelle storklassemøder om 2.hf-klasserne er der ingen grund til at bruge tid på at diskutere enkelte kursister, da de kommer til diskussion blandt alle kollegerne på lærerforsamlingsmøderne. I stedet kan storklassemødet bruges til at kommentere klassens trivsel, fastlægge fælles strategier for imødegå problemer i klassens måde at fungere på og til at diskutere progressionen i klassens kompetenceopbygning, bl.a. i forbindelse med værkstedstimerne. Fungerer de efter hensigten eller skal enkelte fag og lærere gøre en ekstra indsats for at sikre, at kursisterne når værkstedstimernes kompetencemål? Der gives ikke ekstra tid til afholdelse af storklassemøder. 10. Eksamen i Nf Den udvidede disposition til evalueringsprojektet udarbejdes i undervisningstiden de nærmere detaljer omkring eksamensafviklingen kan ses på det skal dog nævnes, at der er minutter til forberedelse og eksamination. Eksaminationen er dels i en A-del (evalueringsopgaven), dels i en B-del (et af de eksperimentelle arbejder der er foretaget i løbet af året i et af de tre fag: biologi, geografi eller kemi). B-delen af eksamen tildeles ved lodtrækning. 13

14 11. Studierejse Studierejsen ligger i 2. hf i september. De sidste par år er turen gået til Berlin med alle tre hfklasser, så klasserne både kan have egne og fælles udflugtsmål. Turen er social, faglig og almen dannende. For studierejsen er der et prisloft på 3000 kr (inkl. transport, hotel, morgenmad, entreer og lokaltransport). Materialer til Berlinturen findes i skolekomkonferencen i Anvendelsesorientering FG, hvor det ligger samlet i mappen Forløb og materialer (i øverste bjælke). 12. Historieopgaven i 1.hf Kursisterne udarbejder en individuel historieopgave indenfor gennemgåede undervisningsforløb eller fællesfaglige forløb i KS i slutningen af 1. HF (uge 49-51). Historieopgaven skal have et omfang svarende til max. 8 A4-sider med 1½ linjeafstand plus eventuelle bilag. Historie står for 6 værkstedsmoduler, der både bruges som optakt til opgaveskrivningen og til afholdelse af et skriveværksted i løbet af de tre opgaveskrivningsdage, der er afsat. Desuden indgår et værkstedsmodul som afholdes af engelsk til skrivning af abstract. Opgavens formål er både at opøve kursisterne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål og at opbygge kursisternes studieforberedende skrivekompetence. Opgaven er tænkt som træning til SSO. 13. Kultur- og samfundsfagsgruppen Der skal gennemføres mindst 4 fællesfaglige projekter (hvor alle tre fag indgår)i løbet af det toårige forløb. Hf-udvalget har fordelt projekterne med ét i 1hf (ks1 i uge 19) og tre i 2.hf, så ks2 ligger i uge 38, ks3 i uge 50 og ks4 i uge 15. Det afsluttende eksamensprojekt i ks ligger i de sidste to-tre uger før sidste skoledag. I skoleåret skal KS-lærerne afholde planlægningsmøder i hhv. efterårs- og forårssemester. For at opnå det nødvendige overblik anbefaler HF-udvalget, at alle tre fags lærere i fællesskab i efteråret i 1.hf beslutter temaer for alle de projekter, der kommer i løbet af de to år. Ved på forhånd at fastlægge de forskellige projekttemaer kan man sikre, at de enkelte fag får opfyldt de særfaglige krav, ligesom det kan sikres, at de særfaglige emner, vinkler og metoder, der bydes ind med til hvert af de tre projekter, nu også går ordentligt i spænd. Der kan desuden være en ganske stor gevinst i at samarbejde på tværs af alle tre hf-klasser, da projektemner, projekttekster og eksamensspørgsmål kan fremstilles til fælles brug. Det anbefales, at eksamenstekster overvejes/findes samtidig med planlægningen af projektforløbene. Udvalget anbefaler ligeledes, at alt projekt- og eksamensmateriale af hensyn til de kommende år lægges i Lectio. 14

15 Eksamensprojekt = eksamen i kultur- og samfundsfagsgruppen Undervisningen i gruppens tre fag tilrettelægges således, at den slutter to-tre uger før sidste undervisningsdag. Når uddannelsestiden er afsluttet, trækker eksaminanderne et prøvemateriale. Eksaminander, der ønsker at udarbejde et projekt i fællesskab, trækker et prøvemateriale sammen. Eksamen er individuel. Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over disse godt 2 uger efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Lærerne vejleder eksaminanderne på tidspunkter planlagt af skemalægger. Det tilstræbes at samle nogle moduler i blokke. Det anbefales at bruge ½ modul umiddelbart efter trækning af eksamensmateriale til at samle hele årgangen hos studiecenterlederen, der kan anbefale gode steder at finde supplerende materiale. Det anbefales at strukturere de ca. 15 moduler for kursisterne i faser, fx repetition af det læste stof til det trukne emne, indsamling af supplerende materiale, udarbejdelse af synopsis. Lærerne må vejlede, men ikke undervise, ikke anvise supplerende materiale og ikke bedømme synopsis helt eller delvist. Synopsen er endelig og afleveres sidste undervisningsdag sammen med det supplerende materiale. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet. Skema over rettetid og ekstra tid til projekterne: År Fag Elevtid til de skriftlige opgaver 1.hf Historie 5 (ks1) Samfundsfag 5 (ks1) Religion 5 (ks1) Historieopgave 15 2.hf Historie 15 (ks2-3-4) Samfundsfag 15 (ks2-3-4) Religion 15 (ks2-3-4) De ekstra projekttimer og rettereduktionen er indregnet i fagenes årstimetal. Der er samlet afsat så meget tid, at alle tre lærere kan medvirke ved hele fremlæggelsen af alle 4 ks-projekter 14. SSO Den større skriftlige opgave udarbejder kursisterne i løbet af fem hverdage i 2.hf i uge 5 og 6 (mandag til mandag). Nystartede valgfag (som eksempelvis filosofi og psykologi) skal være opmærksomme på at nå i god tid at introducere opgavemuligheder for kursisterne. Administrationen planlægger to vejledningsmøder mellem kursisten og vejlederen/vejlederne i tiden mellem juleferien og uge Rettereduktion Nogle fag er ifølge bekendtgørelsen for hf tildelt et minimum af timer. Derudover er der en mindre del timer som hf-udvalget og administrationen har fordelt på fagene. Faget ks har fået en stor del 15

16 af disse timer sammen med opgaven at forberede kursisterne til SSO og eksamensprojektet (se afsnittet om ks-projekterne). klassetrin fag elevtid 1h bi 15 1h da 45 1h en 25 1h ge 15 1h ke 15 1h ma 50 2h Da 45 2h En 35 2h Bi 25 2h Id 10 2h Ke 25 2h Ma 55 2h Sp 40 2h (2h3g) Sa 25 16

17 16. Kalender 1. hf / dato Uge I introforløbet Uge Uge 41 Uge 43 Uge 46 Tutor møder sine kursister og præsenterer tutorordningen, studiebogen og sætter kursisterne i gang med at udfylde studieprofilen. Mødet skal ligge før første tutorsamtale. Screening ved læsevejlederne, ma, da og en Første tutorsamtale Miniprojekt i nf Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere deltager) Mellem jul og vinterferien 2. tutorsamtale Uge 3 Uge 10 Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere) Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Uge 12 Uge 15 Uge 17 Fra midten af april uge 19 Ks1-projekt Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og studievejledere) Studietur 3. tutorsamtale Historieopgave med 3 skrivedage 17

18 2. hf / dato Uge Uge 38 Uge 43 Uge 44 Uge tutorsamtale ks2-projekt, 3 dage Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 2. hf (alle klassens lærere deltager) Ks3-projekt, 3 dage afsættes (ons-fre) Mellem jul og vinterferien 5. tutorsamtale Uge 50 Uge 2 Uge 3 Uge 5-6 Uge 10 Uge 12 Uge 15 SSO: kursisterne afleverer blanket med emne og vejleder onsdag før jul Første vejledning i SSO Anden vejledning i SSO SSO: kursisterne skriver fra mandag til mandag Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne Lærerforsamlingsmøde om 2.hf (alle klassens lærere deltager) Ks4-projekt, 3 dage Fra midten af april (når eksamensplanen er kendt) 6. tutorsamtale Uge Eksamensprojekt i ks starter og udarbejdes sideløbende med undervisning i andre fag i løbet af de sidste tre uger inden sidste skoledag. Start mandag d. 28.april, aflevering af synopsis den 12.maj. Sidste skoledag for 2.hf er den 20.maj. Med venlig hilsen hf-udvalget 18

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger: HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

AKTIVITETSOVERSIGT 2013/14 Frederiksborg Gymnasium og HF

AKTIVITETSOVERSIGT 2013/14 Frederiksborg Gymnasium og HF AKTIVITETSOVERSIGT 2013/14 Frederiksborg Gymnasium og HF 24.06.13 Final Edition! De mest centrale aktiviteter bliver lagt i Lectio; men det er alligevel en god idé at notere sig de datoer, hvor man skal

Læs mere

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009 2 årig HF uddannelse Efterår 2009 OPTAGELSESKRAV til HF Direkte fra 10. klasse: Du skal have fulgt undervisningen i 10. klasse og aflagt 10. klasse prøver i dansk, matematik, engelsk Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

AKTIVITETSOVERSIGT 2014/15 Frederiksborg Gymnasium og HF Endelig udgave (Mindre ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret)

AKTIVITETSOVERSIGT 2014/15 Frederiksborg Gymnasium og HF Endelig udgave (Mindre ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret) Uge 32: 4.-8. august AKTIVITETSOVERSIGT 2014/15 Frederiksborg Gymnasium og HF Endelig udgave (Mindre ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret) Mandag den 4. august Tirsdag den 5. august Onsdag den

Læs mere

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16 Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC 2015-16 Introduktion til HF-studieplanen for Vestegnen HF & VUC Hf-studieplanen for Vestegnen HF & VUC beskriver, hvorledes vi løbende planlægger, gennemfører

Læs mere

AKTIVITETSOVERSIGT 2015/16 Frederiksborg Gymnasium og HF. Sidste udgave 23. juni 2015

AKTIVITETSOVERSIGT 2015/16 Frederiksborg Gymnasium og HF. Sidste udgave 23. juni 2015 Uge 32: 3.-7. august AKTIVITETSOVERSIGT 2015/16 Frederiksborg Gymnasium og HF Sidste udgave 23. juni 2015 Mandag den 3. august Tirsdag den 4. august Onsdag den 5. august: Torsdag den 6. august: Fredag

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Studieplan. HF2 2015-16.

Studieplan. HF2 2015-16. Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne BEK nr 780 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Samtaleaften i november. Valg af studieretning. Internetadgang. Vigtige datoer

Samtaleaften i november. Valg af studieretning. Internetadgang. Vigtige datoer Velkommen Lectio p. 2 p. 3 Skema Login til Lectio Fravær Karakter Samtaleaften i november Valg af studieretning Vejledning p. 5 p. 6 p. 6 p. 7 Lærerteams Mentorer Studievejledning Læsekursus & læsevejledning

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne I medfør af 11, stk. 2, 14, stk. 4, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37,

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2016 Orientering om Uddannelsen Højere forberedelseseksamen på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN 2013 HØJERE FOREREDELSES EKSAMEN HF Frederik, Tranekær Jeg har valgt HF, fordi jeg altid har vidst, hvad jeg vil, og den hurtigste vej til at nå det mål er at få en gymnasial uddannelse via en HF Justin,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

1220 København K 10.april 2015

1220 København K 10.april 2015 Styrelsen for undervisning og kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 10.april 2015 Vedrørende Sags nr: 108.09M.271 Skolens har modtaget Kvalitetsstyrelsens svar på skolebesøget d.29.januar og

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø. skoleåret 2015/16

Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø. skoleåret 2015/16 Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø skoleåret 2015/16 Senest redigeret 10.08.2015 Uge Dato Aktivitet, tidspunkt m.v. JUL 31 Man.27.7. MARNAV: Kontor åbner AUG 32 Man.3.8. HF: Kontor åbner og personale

Læs mere

Historieopgaven 1. HF

Historieopgaven 1. HF Historieopgaven 1. HF Opgavevejledning til kursister Opgaveaflevering: 14. april, kl. 14.00 på kontoret Historieopgave 1hf 2010-2 1. Generelt om historieopgaven Historieopgaven skrives og afleveres individuelt

Læs mere

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2014 Orientering om Uddannelsen Hf på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens opbygning på Holstebro

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. 1hf. Skoleåret 2015-17

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. 1hf. Skoleåret 2015-17 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1hf Skoleåret 2015-17 Redaktionen afsluttet juni/ 2015 Elevhæfte for årgang 2015-2017 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de to år, du går

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

- 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016

- 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016 - 1 - Hel hf og hf-enkeltfag på VUF, Infohæfte 2 Infohæfte til hf-kursister 2015-2016 - 2 - Forord Indførelsen af gymnasiereformen har betydet, at undervisningen på såvel enkeltfags-hf som toårigt hf har

Læs mere

Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012

Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012 Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012 Nedenstående er en oversigt over aflønning af forskellige aktiviteter på skolen. Oversigten bygger på OK 2011 og indgåede aftaler på skolen. I tilfælde af modstrid

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Hvem er vi? Lise Grønlund (LG) Teamleder for klassen 1r Matematik, kemi og biotek Kim Vedel Pedersen (KP) Teamleder for klassen 1x Matematik

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

PIXI-BOG 1AX 2015-2016

PIXI-BOG 1AX 2015-2016 PIXI-BOG 1AX 2015-2016 INDHOLD: SIDE: ÅRSPLAN I STIKORD 2 AP 3 AT 1 og 2 3-4 LECTIO 5 SRO 6 STUDIETURE 6 TERMINSPRØVER 6 ÅRSPRØVER 6 ÅRSPLAN I STIKORD: Uge 35 Uge 37 Uge 43 Uge 50/51 Uge 4/5 Uge 9/10 Uge

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere