AVISEN. Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris. LEAN i svin, kan det overhovedet bruges i en dansk svineproduktion?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVISEN. Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris. LEAN i svin, kan det overhovedet bruges i en dansk svineproduktion?"

Transkript

1 AVISEN Januar 2013 Nr Årgang Til samtlige jordbrugere Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris Aktionærlån får store konsekvenser Få styr på brandkravene før du bygger 1 LEAN i svin, kan det overhovedet bruges i en dansk svineproduktion?

2 Det ses af budgetterne mange steder, at udviklingen går den rigtige vej Udviklingen har været god i LMO de sidste år. Vi kan tydeligt se på både omsætning og omkostningsside, at processen med at trimme virksomheden til en moderne og effektiv organisation, der har været og fortsat bliver arbejdet på overalt i virksomheden, går i den rigtige retning. Det skyldes især, at medarbejderne har gjort en stor indsats for at modvirke de truende skyer, der har hængt over både os i LMO og alle vore kunder. Skyerne er dog ikke væk, og landbruget er stadig presset. Men set med LMO-briller er der ingen grund til at tro, at den positive udvikling ikke vil fortsætte, når indsatsen fastholdes. Af selvsamme grund har vi da også vedtaget et ret ambitiøst budget. Men det er et realistisk budget, hvor vi går efter et resultat på 1,5 mio ud af en omsætning på ca. 165 mio. Tankerne bag budgettet har været at sikre vores fælles fremtid bedst muligt. Derfor investerer vi på områder, der understøtter den positive udvikling, som LMO er inde i, og som vi gerne vil dele med vores samarbejdspartnere, mens vi holder igen på de områder, der ikke peger direkte fremad. Set i forhold til den generelle prisudvikling holder vi derfor priserne i ro og forhøjer kun enkelte af vores timesatser. Det giver en samlet prisstigning på under én procent for de mange af vores kunder, der køber flere forskellige ydelser hos os. Landbrugets budgetter Vores primære kunder og samarbejdspartnere, landmændene, ser også generelt lidt lysere på næste år. Planteavl har oplevet stigende salgspriser på deres afgrøder og har lagt nogle pæne budgetter for Også svineproducenterne forventer større indtjening næste år end i år specielt dem, der selv producerer foder. Mælkeproducenterne kæmper stadig meget hårdt for deres indtjening, selv om stigende mælkepriser i slutningen af 2011 skubbede udviklingen lidt i den rigtige retning. Men alle landmænd har fortsat deres at kæmpe med. Pengeinstitutterne er blevet langt mere strikse og dokumentationskrævende, end de har været før og selvfølgelig, de tager jo også deres forholdsregler for ikke at løbe unødigt store risici. Men der er heldigvis stadig nogle landmænd, der både tør investere i fremtiden og udviklingen, og som har haft succes med at komme igennem til bankernes velvilje. FS og Landbrugets FinansieringsBank Der er dog desværre nogle landmænd, der er endt i FS Bank. Færre end vi kunne have frygtet, og heldigvis langt færre end pressen tit og ofte indikerer. Men også de landmænd kan LMO være behjælpelige. Hvis man i FS Bank bliver sendt videre til Landbrugets FinansieringsBank, skal man igennem en 4-trins proces for at blive godkendt til det særlige 5-års lån, der giver landmanden lidt luft ved at reducere hans gæld og give ham mulighed for at udvikle det vækstpotentiale, der er blevet påvist i 4-trins processen. Tidligere skulle man udskifte sine rådgivere, hvis man endte i FS Bank. Men det behøver man ikke mere. Der kommer nogle nye second opinion rådgivere ind over i forbindelse med godkendelsesprocessen. Men LMO må gerne sidde med til møderne med Landbrugets FinansieringsBank som backup for landmanden, så han ikke bliver helt overladt til sig selv. Det har vi i LMO kun prøvet en enkelt gang til dato, men med god succes for alle parter. Jan Winther Adm. direktør Nr årgang Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup Præstegårdsvej 5, 9600 Aars Tlf: Ansvarshavende redaktør: Marketing manager Marianne A.O. Andersen Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Margrete Dybbroe Grafisk Design: GB Grafisk Foto: Breinholdt Fotografi (forside, side 4, 5, 6 og 7) Colourbox (side 2, 9, 10, 12, 14, 15, 16, 18, 19, 23 og 24) Tryk: OTM Oplag: Ca eksemplarer postomdeles til samtlige jordbrugere i ejerforeningernes medlemsområde Annoncesalg: Brian Markwall Mail: Mobil:

3 Indhold Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris 4 Det betaler sig at kæmpe for det, man tror på 6 Nørreådalen BioM-amba talerør for lodsejere og økologer i Nørreådalen 8 Økologiske vårhvede sorter til foråret LEAN i svin hvad er Lean, og kan det overhovedet bruges i en dansk svineproduktion? 10 Er det muligt at have en intensiv kødproduktion alene baseret på græsmarksprodukter? 11 Gør dig din stilling klar, når du ansætter 12 TurboPlus slagtesvinerådgivning 12 Tilskud til hegning vær opmærksom på ansøgningsfrister 13 Plantevækst Grand Prix næringsstoffer og teknologi som afgrøderne kan li 13 Nyt fra SKAT Aktionærlån 14 Regler for indberetning 15 Krav om indberetning til skat 15 Hvem vandt? 15 SKAT blander sig 16 Kollektiv plantning af læhegn i den østlige del af Viborg kommune 17 LMO BYG inviterer til spændende inspirationsaftener med fagligt indhold 18 Få styr på brandkravene før du bygger 19 Tid & Sted 23 Nyt fra Axelborg 23 Arrangementskalender 24 Side 4 Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris Roer er ikke længere kun et vinterfoder. Når køerne ikke kommer på græs om sommeren, er deres livsbetingelser ens sommer og vinter, og der er ingen grund til at ændre på foderet. Køer er jo tryghedsnarkomaner. De foretrækker det kendte og ensartede og vil helst undgå foderskift, og for landmanden er det langt nemmere at optimere driften, når han kører med én og samme foderblanding hele året. I/S Kuhr i Rødkærsbro har kørt med foderroer i mange år. Eller de gjorde det frem til 2003, hvor EU-støtten til roer faldt væk, så da den blev genindført med den nye EU-reform i 2005, var Henry Kuhr ikke sen til at genoptage roeproduktionen. Side 6 Det betaler sig at kæmpe for det, man tror på Familien Wulff i Skringstrup har kæmpet utrætteligt for deres drømmebedrift i 5-7 år og trodset alle de forhindringer, som finanskrise, kommune og dårlige konjunkturer satte for dem. Deres mål har hele tiden været at samle en så stor kvægbedrift på én gård, at to generationer kunne leve af den. Kirsten og Jørgen Wulff købte deres første gård i 1973, og har således drevet landbrug i næsten 40 år. Siden da har de sammen med deres søn og svigerdatter, Per og Henriette Wulff, opkøbt en del smågårde omkring Skringstrup primært for at skaffe jord, så de kunne få deres bedrifter til at vokse til bæredygtige virksomheder. I 2005 samlede de deres bedrifter i Wulff I/S. Side 8 Nørreådalen BioMamba talerør for lodsejere og økologer i Nørreådalen Leverandørselskabet Nørreådalen BioM-amba blev etableret i sommeren 2012 som en udløber af BioM-projektet, der har kørt i tre år, men som nu synger på sidste vers. Formålet med leverandørselskabet er at fastholde og videreudvikle de erfaringer, der er blevet opbygget i løbet af det treårige BioM-projekt, og bruge dem til at skabe en rentabel forretning med enggræs til biogas og økologisk gødning. Leverandørselskabet er en kommerciel forretning, som står på skuldrene af BioM-projektet, hvis formål har været at finde nye midler og metoder til at udnytte engarealerne omkring Nørreådalen. 3

4 Brug foderroer i dit grovfoder og få en højere mælkepris Roer er ikke længere kun et vinterfoder. Når køerne ikke kommer på græs om sommeren, er deres livsbetingelser ens sommer og vinter, og der er ingen grund til at ændre på foderet. Køer er jo tryghedsnarkomaner. De foretrækker det kendte og ensartede og vil helst undgå foderskift, og for landmanden er det langt nemmere at optimere driften, når han kører med én og samme foderblanding hele året. I/S Kuhr i Rødkærsbro har kørt med foderroer i mange år. Eller de gjorde det frem til 2003, hvor EU-støtten til roer faldt væk, så da den blev genindført med den nye EU-reform i 2005, var Henry Kuhr ikke sen til at genoptage roeproduktionen. -Roer er en væsentlig del af grovfoderet hos os (ca. 25%), fordi vi mener, vi kan opnå et højere økonomisk udbytte med roer end med majs. Dels fordi de giver et højt udbytte og er billige at producere pr. FE, dels fordi de giver en god mælkekvalitet og en højere pris, fortæller Henry Kuhr. Men der er mere arbejde forbundet med roer end med majs, hvilket formentlig er en af de væsentligste grunde til, at roen ikke har genvundet den førerposition på foderområdet, som den havde engang. Både dyrkningen, bjærgningen, opbevaringen og udfodringen er mere omstændelig med roer end med majs. Håndteringen kræver flere arbejdstimer, hvilket gør den lidt omkostningstung. Men Kuhr er stadig overbevist om, at der er flere fordele end ulemper. -Det er vores mål at finde nogle arbejdsmetoder og midler, der gør roer så meget nemmere at have med at gøre, at de også på den front kan konkurrere med majsen, siger Henry Kuhr. Fordele ved roer som foder Roer er et sikkert kvalitetsfoder, som køerne gerne vil æde. Planten er robust, kvaliteten er stort set altid den samme, og udbyttet slår aldrig fejl. Roer er faktisk dén danske afgrøde, der giver det allerstørste og mest sikre udbytte i marken især på leret jord. Man kan avle op til dobbelt så meget pr. ha i en roemark end i en majsmark. Dels fordi roer ikke er vejr- og klimafølsomme, dels fordi de har en meget lang vækstsæson. Og så giver de lidt mere fedt i mælken end majs, hvorved de sikrer en højere mælkepris. De kan tages op fra september, men der er masser af tilvækst i dem i oktober og november, så de bliver som regel først taget op i starten af november. Man venter så længe, man tør i forhold til den forventede frost. De kan dog sagtens overleve en tidlig frost, da de er i stand til at regenerere. Bliver de blanke af frost, lader man dem sidde 14 dage mere, så bliver de hvide og faste igen; tages de derimod op, mens de er blanke, rådner de med det samme. Vi laver roer for at sikre en god mælkekvalitet med en høj fedtprocent, og fordi roerne er stabile og billige at producere pr. FE. Roer egner sig rigtig godt til det danske klima, hvilket betyder, at vi kan være ret sikre på et godt udbytte hvert år. I gennemsnit avler vi mindst 25% mere med roer end med majs. Og hvis vi kommer til at kunne udnytte roetoppen også, bliver udbyttet endnu højere Bjarne Offersgaard, kvægkonsulent LMO. Fokus på opbevaringen At roerne lever videre efter optag betyder, at de fortsætter med at ånde. Det kræver derfor stor udluftning under opbevaringen at holde dem tørre og Køerne har utrolig god appetit på roer, så det er vigtigt at få findelt alle elementerne i foderblandingen så meget, at de ikke kan skille delene fra hinanden. Ellers vil de ret hurtigt finde ud af at fiske godbidderne fra dvs. de sukkerholdige roer. Fodervognen (til ve. i billedet) fungerer samtidig som foderskraber, så der kun er brug for én maskine. 4

5 Kuhr udfodrer dagligt ca. 25 portioner med 4-5 portioner til hvert hold køer, plus der laves specielle foderblandinger til særlige grupper såsom kalciumfrit foder til goldkøerne. Alt styres fra computeren. Køkkenet på I/S Kuhr er det avancerede blandingsanlæg, der består af nogle råvaresektioner, der fodrer et transportbånd med afmålte doser af foderblandingens forskellige råvare-enheder græs, majs, roer og halm så foderet altid indeholder det korrekte blandingsforhold. nende bakterier, som kan forplante sig til mælken. Men kan vi komme frem til, at roerne kan køres direkte fra optageren til vaskeren og ind på det lager, hvor de bare skal ligge, til vi skal bruge dem, så er det tæt på at være lige så arbejdsmæssigt let som med majs. I/S Kuhr satser på fremtiden I/S Kuhr er selvforsynet med majs, græs, roer og halm. De har i dag ca. 35 ha med roer, 200 med majs og 120 med græs, men skal op og have ca. 50 ha for at have roer nok til alle 500 køer og på sigt 60 ha, eftersom de har en miljøgodkendelse til at udvide bedriften til 600 køer. De sidste 25 ha skal tages af majsdelen. Udover satsningen på en nemmere håndtering af roerne, satser man også på at finde en måde at udnytte roetoppen på. Sukkerproduktionen har i årevis haft tradition for at kassere roetoppen, når roen var bjærget. Det virker som spild i dag, hvor vi prøver at bruge og udnytte alt, der gror og indeholder værdi. Transportbåndet tipper læsset af i fodervognen, hvor det hele blandes grundigt via nogle snegle. Her tilsættes også kraftfoderet, og vejningen kontrolleres, før foderet via computerstyring fordeles til køerne. Blandingsanlægget kører 24 timer i døgnet. undgå forrådnelse. Og netop opbevaringen er et af de problemområder, der arbejdes meget med. I/S Kuhr producerer roer til et helt års forbrug, hvilket betyder, at rigtig mange roer skal opbevares i ret lang tid. På interview-tidspunktet lå der ca. 16 ha friske roer på lager (små tons), hvilket kun er nok til 4-5 måneders foderforbrug. Der går mindst 85 tons pr. ha, så et helt år kræver ca tons roer og selvsagt en masse plads. P.t. løser Kuhr det på den måde, at de bruger de friske roer frem til april, hvorefter de ensilerer de resterende. Når roen ensileres, dør den den holder op med at ånde og mister ikke længere næring i forbindelse med åndingstab. Men en ensileret roe reagerer ikke som en frisk roe, fortæller Bjarne Offersgaard, kvægkonsulent LMO. -Vi har styr på, hvordan koens mave reagerer på den friske roe. Det har vi vidst i mange år. Men i og med at roer tidligere har været et vinterfoder, har vi for lidt erfaring med sommerroer. Vi ved derfor ikke nok om, hvordan køerne reagerer på næringstabet i ensilerede roer, forklarer Bjarne Offersgaard. -Men hvis det viser sig, at ensileringsprocessen ikke er nogen hindring for, at koen udnytter næringen optimalt, tror jeg, at roerne skal tages direkte fra optageren og hjem i vådvaskeren, så vi får sten og jord væk, forklarer Henry Kuhr for ensilerer vi noget, der er jord på, får vi sporedan- Det kræver formentlig, at de forskellige roetyper revurderes. Eftersom det er sukkerproducenterne, der har lagt linien for roer i mange år, er det deres interesser, der er begunstiget i den roe, der p.t. bruges, og som er udviklet med henblik på at koncentrere så meget energi som muligt i selve roden. Toppen er derfor relativt uudviklet og giver ikke anledning til nogen særlig anvendelse. Men det er en fejl, mener roe-entusiasterne. -Der er måske FE pr. ha i roetoppen, som er meget proteinrig. Og da protein er en dyrt tilkøbt fodervare, kan udnyttelsen af roetoppen meget vel tænkes at kunne lette foderudgifterne betragteligt måske den vil kunne erstatte noget af græsdelen? Alternativt vil man måske kunne aflevere roetoppen til biogas. -Uanset hvordan man i fremtiden vil kunne anvende roetoppen, er det totalt spil at lade den gå tabt, mener Bjarne Offersgaard. Der siver jo en masse næringsstoffer ned i jorden fra de toppe, der smides på den bare mark, når roerne er taget op. Og der er ikke nogen grønne spirer til at opsuge næringen, så den går bare tabt. Alle de plantedele, der ikke udnyttes i fødevareproduktionen, vil være oplagte emner til udvindelse af biogas i fremtiden, så værdierne kan blive udnyttet og anvendt til noget fornuftigt. Det er jo spildprodukter, så de er gratis, men vi mangler grej til at samle dem op. Af Margrete Dybbroe, kommunikationsmedarbejder LMO Stalden på Hedegaard er anderledes og iøjnefaldende. Den ligefrem pynter i landskabet med sin runde form og pagodetaget. Den er 85 m i diameter og giver både et godt miljø for køerne og en praktisk logistik for medarbejderne. 5

6 Fra venstre: Kaj Kristensen, driftsøkonom i LMO, Henriette og Per Wulff, Jørgen og Kirsten Wulff og Carsten Buskov, miljøkonsulent LMO. Det betaler sig at kæmpe for det, man tror på Hvis modgang gør stærk, som det siges, må familien Wulff i Skringstrup være blevet nogle vældige kraftkarle. De har kæmpet utrætteligt for deres drømmebedrift i 5-7 år og trodset alle de forhindringer, som finanskrise, kommune og dårlige konjunkturer satte for dem. Deres mål har hele tiden været at samle en så stor kvægbedrift på én gård, at to generationer kunne leve af den. Kirsten og Jørgen Wulff købte deres første gård i 1973, og har således drevet landbrug i næsten 40 år. Siden da har de sammen med deres søn og svigerdatter, Per og Henriette Wulff, opkøbt en del smågårde omkring Skringstrup primært for at skaffe jord, så de kunne få deres bedrifter til at vokse til bæredygtige virksomheder. I 2002 søgte Kirsten og Jørgen om lov til at flytte gården til dens nuværende beliggenhed, og i 2003 flyttede de så ind på Ny Vejgård med 150 køer plus opdræt. Familievirksomheden Wulff I/S Året efter købte Per og Henriette en tidligere nabogård, hvorefter de to generationer besluttede at slå deres bedrifter sammen i et I/S for at optimere deres muligheder for en større kvægproduktion. Deres mål var at udvikle Wulff I/S til en så produktiv og bæredygtig størrelse, at de alle kunne leve af bedriften uden at tage eksternt arbejde. Vejen til målet var en større kvægbestand. Men hvis køerne skulle trives og bedriften drives rationelt og effektivt, skulle dyrene samles på én ejendom med optimale staldforhold. -Man skal have en pænt stor bedrift for at kunne have nok medarbejdere til, at man kan leve som almindelige mennesker, siger Jørgen Wulff dvs. med ferier, weekender og fri en gang imellem. Det er jo derfor, vi har villet vokse. Kirsten og jeg har gået i 35 år uden nogensinde at kunne holde fri, for én medarbejder på 37 timer er jo ikke nok til at give afløsning. Der skal mere til, hvis man skal have bygget lidt smidighed ind i bedriften, og det hele skal kunne køre rundt, fortæller Jørgen. Staldudvidelse og miljøgodkendelse Flere køer krævede mere staldkapacitet, så i 2007 købte de Langmosegård i Bjerregrav med plads til 140 køer og ansøgte straks om miljøgodkendelse til i alt 390 køer plus staldudvidelse på Ny Vejgaard. Men behandlingstiden var lang. Krisen var begyndt at tage til, og allerede inden miljøgodkendelsen kom i hus i 2009, stod det klart for familien, at tingene var gået stærkere end ventet. Familien Wulff og LMO-rådgiverne satte sig derfor igen til bordet og aftalte en ansøgning om endnu en miljøgodkendelse nu til 530 køer plus staldudvidelse. -Det skulle vi jo nok have gjort allerede i vores første ansøgning, men det er nogle store tal, når man sidder og tænker fremad. Dengang havde vi jo de 150 køer på Ny Vejgaard, som vi netop havde fordoblet med de 140 køer på Langmosegård, så det virkede som alt for voldsomt med endnu en tredjedel så hurtigt efter. Men når der så går over to år, før man hører mere, fortsætter udviklingen jo, og så bliver man lige pludselig indhentet. I dag går udviklingen så stærkt, at det, der før i tiden tog 5-7 år, ikke tager meget mere end et enkelt år eller to nu, så det er virkelig svært at se fremad, når man også gerne vil være realistisk, fortæller Jørgen Wulff. Nye øjne Banken ville have nye øjne til at vurdere, om det var det rigtige at udvide, eller der var andre muligheder. De ville have endevendt produktionen for at finde 6

7 Puslespillet i sådan en proces her er hele tiden at få familiens ønsker til at spille sammen med lovgivningen, som jo er ret firkantet. Der er nogle rammer, man bare ikke kan få lov til at gennembryde, så tit og ofte skal man gå ad utraditionelle veje for at finde løsningerne. Carsten Buskov, miljørådgiver LMO Wulff I/S har bygget fire toværelses lejligheder til deres ukrainske medarbejdere, fordi de indkøbte gårde, der oprindeligt var tænkt som medarbejderboliger, var i for dårlig stand. Og folk kan ikke forventes at arbejde effektivt, hvis de ikke har nogle ordentlige forhold, mener familien Wulff og solgte gårdene fra. arbejdstimer om dagen ved, at alle køer befinder sig på én ejendom. Men vi havde aldrig klaret det alene, pointerer Per Wulff. En så lang og sej kamp kræver, at man har nogle fagligt kompetente personer at rådføre sig med. Vi har haft vores dygtige LMO-rådgivere Carsten Buskov (miljø), Bjarne Offersgaard (kvæg) og Kaj Kristensen (driftsøkonomi), der har troet på os, arbejdet for os, og i det hele taget været uvurderlige støtter igennem alle årene. Og vi har haft hinanden. Hvis man er alene mand og kone om det her, må det være utrolig svært at bevare modet. Vi er trods alt fire, der har kunnet gå og bekræfte hinanden i, at vi havde ret og gjorde det rigtige plus vi har nogle superdygtige medarbejdere og en fantastisk entreprenør, der faktisk helt frivilligt har taget chancer på vores vegne, fortæller Per Wulff. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at uden vores fire loyale og arbejdsomme medarbejdere havde vi næppe kunnet få tingene til at fungere under de til tider ret kaotiske forhold. Vi er dem megen tak skyldig. Frist til 2017 Miljøgodkendelsen skal udnyttes dvs. som minimum påbegyndes inden udgangen af Familien har således fem år at løbe på. Men det er også første gang i små ti år, de prøver at have tid til overs. Et stærkt bevis på, at spredningen af køer var dybt irrationel, var, at dén traktor, der kun blev brugt til at køre foder rundt, på et år havde kørt 1800 timer hvilket godt og vel svarer til en almindelig fuldtidsstilling. Dét overbeviste banken. Af Margrete Dybbroe, kommunikationsmedarbejder LMO nogle besparelser i det eksisterende. I 2010 nedsatte LMO derfor et erfarent team, som fandt, at det eneste rigtige var at få samlet produktionen og realiseret de store gevinster, der lå i rationaliseringen. Banken var dog ikke overbevist om, at der ikke var mere at finde, og krævede endnu en rapport fra nogle rådgivere, som de selv fandt uden for LMO. Men det nye team fandt ikke noget refererede derimod mange steder til LMOs rapport, som de syntes ret enige i. Nu var der gået to gange et halvt år med det på familien Wulffs regning, uden at man var nået ét skridt længere end til at konstatere, at familien rent faktisk gjorde det ret godt. Selv forarbejdet til den forøgede produktion var gennemtænkt og på plads. Familien mener da også selv, at det bl.a. er deres grundige forarbejde, der i sidste instans har banet vejen for den endelige godkendelse af udvidelsen. Alt var kørt i stilling, før de ansøgte om den sidste staldudvidelse kvoten, køerne, medarbejderne, medarbejderboligerne m.v. Det eneste, der manglede, var stalden med de 3000 ekstra kvadratmeter til at samle bedriften på en effektiv og produktiv måde. Klar til fuld produktion I starten af 2012 kom så endelig den sidste miljøgodkendelse og dermed klarsignalet til staldbyggeri og fuld produktion, og før sommerferien kom finansieringen til stalden på plads. Wulff I/S har nu godkendelse til 530 køer, hvilket ovenikøbet giver margin til at vokse, da de p.t. kun har 450. De første 200 kom i stald den 1. november, og de sidste rykkede ind 1. december mens ungdyrene bliver på Langmosegård. Mange af køerne har gået på mudrede marker og brugt en masse energi på at holde varmen og bevæge sig rundt, hvilket har kunnet ses på mælkeydelsen. Efter december, når alle 450 køer er på plads og har det godt, forventer Jørgen og Per, at mælkeydelsen ryger så kraftigt i vejret, at det lynhurtigt vil kunne ses på indtjeningen plus, at mandskabet vil kunne spare ca. 12 Da de udendørs køer var kommet i stald på Ny Vejgaard, kunne det efter to uger noteres, at Wulff I/S i snit havde lavet 1200 liter mælk mere om dagen i den korte periode. Det kræver derfor ikke meget fantasi at forudse, hvad det vil betyde at få samtlige 450 køer under ordnede forhold. 7

8 Nørreådalen BioM-amba talerør for lodsejere og økologer i Nørreådalen Leverandørselskabet Nørreådalen BioM-amba blev etableret i sommeren 2012 som en udløber af BioM-projektet, der har kørt i tre år, men som nu synger på sidste vers. Formålet med leverandørselskabet er at fastholde og videreudvikle de erfaringer, der er blevet opbygget i løbet af det treårige BioM-projekt, og bruge dem til at skabe en rentabel forretning med enggræs til biogas og økologisk gødning. Leverandørselskabet er en kommerciel forretning, som står på skuldrene af BioM-projektet, hvis formål har været at finde nye midler og metoder til at udnytte engarealerne omkring Nørreådalen. BioM-projektet gik ud på at tage græsset ind, afgasse det via biogasanlægget og sende det tilbage som direkte anvendelig gødning for økologerne. Erfaringerne har været gode, og her efter tre år står det klart, at forretningen som minimum løber rundt. Næste step er at tjene på det og det er her, leverandørselskabet kommer ind i billedet. Uden leverandørselskabet til at samle op på BioMprojektets resultater, ville det hele løbe ud i sandet, når projektet slutter. Efter høsten i 2011 begyndte man derfor at regne på omkostningerne ved at indsamle enggræs til biogasanlægget, for at se om der var basis for en forretning. Hvad kostede maskinstationen? Hvor meget græs var der til rådighed? Hvad kunne det sælges til, og hvad var konkurrencevilkårene? Begyndelsen til en forretning Biogasanlægget kan bruge mange forskellige råvarer. Der er en del majs til rådighed, så det var primært majs, enggræs skulle konkurrere med. Da omkostningerne ved indsamling af græsset viste sig at ligge mellem 40 og 65 øre pr. kg TS, og biogasfolkene ville give 53 øre pr. kg TS, var forretningsgrundlaget i orden. -Og som vi ser det, er enggræs langt mere politisk korrekt end majs. Ved at samle enggræsset fjerner vi næringsstofferne fra engene og flytter dem op på markerne (via den afgassede biomasse), hvorimod majsen bliver produceret på god dyrkningsjord, siger Bo Juncher Nielsen, formand for leverandørselskabet. Det er dét signal, der er i det at vi får næringsstofferne tilbage i systemet, frem for at de ligger uudnyttede hen i vådområderne for at blive vasket ud i åer o.l. -Det er jo en ressource, der går til spilde, hvis vi ikke gør noget, tilføjer Thomas Vang Jørgensen, økologichef LMO, og den er lige til at samle op. Iøvrigt skal engene jo slås. Det er et krav, at de vedligeholdes, så de bliver ved at ligge som åbne engarealer. Men har man ikke noget at bruge det græs til, som man slår af, bliver det bare liggende, og så er det en problematisk omkostning for lodsejerne. En win-win situation Leverandørselskabets opgave er at finde græsarealerne og lave aftalen med lodsejerne om at høste deres græs. -De risikerer at blive trukket i landbrugsstøtten, hvis ikke deres engarealer bliver passet. Men når de laver en aftale med os, tager vi den risiko på os, så de ikke behøver tænke på det. Vi påtager os at slå engene og fjerne græsset, og lodsejerne betaler ikke noget for det, så alle vinder ved det, fortæller Bo Juncher Nielsen. Det er en klar win-win situation. Maskinstationen er det springende punkt Effektiviteten står og falder med, at der kan laves en samarbejdsaftale med en maskinstation til den rigtige pris. -Det var lidt en opgave at finde en maskinstation der ville arbejde til fast pris. Men det lykkedes, og som det ser ud nu, høster vi enggræs til 45 øre pr. kg TS og sælger det til 53 øre, hvilket levner lidt til administration også. Så løber det rundt. Leverandørselskabets opgave er så at få det til at vokse til en god forretning, og her hjælper det at kombinere enggræsset med økologisk kløvergræs og øko-halm, fortæller Thomas Vang Jørgensen. Af Margrete Dybbroe, kommunikationsmedarbejder LMO 8

9 Økologiske vårhvedesorter til foråret 2013 I vækstsæsonen 2012 har LMO fået støtte fra Mathilde og Søren Chr. Sørensens Fond til gennemførelse af to forsøg, hvor fire vårhvedesorter er blevet afprøvet med forskellige forfrugter på JB-5 arealer. Af Bendt Jensen, økologikonsulent LMO Vårhvede kg. renvare pr. ha. m. 15% vand 4000,0 3500,0 3000,0 Forfrugt kløver Forfrugt korn Figur 1 Figur 1 viser de målte udbytter som gennemsnit af fire gentagelser for hver kombination af sort og forfrugt. Som forventet ses det klart, at der for alle sorter er statistisk sikkert merudbytte med kløver som forfrugt sammenlignet med korn som forfrugt. Det ses også, at der kun er statistisk sikker forskel på sorterne, når forfrugten er kløver (de røde søjler). Her ligger Katoda og Sonett ens i top med hhv og 3662 kg/ha mod Amaretto og Vinjett s lavere udbytter på hhv og 3012 kg/ha. Der er målt protein og glutenindhold på en kerneprøve (Tabel 1). Da der ikke er gentagelser på disse målinger, er de blot medtaget for at vise niveauet. Dog er der ikke tvivl om, at den bedre N-forsyning efter kløver resulterer i højere indhold af både protein og gluten sammenlignet med forfrugt korn. Derudover ser det ud, som om de højere udbytter for Katoda og Sonett delvis sker på bekostning af en fortynding af protein- og glutenindholdet. Det er altså ikke altid, de højest ydende sorter også giver den bedste kvalitet. Forfrugt korn FORFRUGT KLØVER Sorter Protein Gluten Protein Gluten Amaretto 10,1 18,1 12,8 24,6 Katoda 10,2 18,9 12,5 23,8 Sonett 10,1 18,5 12,6 23,8 Vinjett 10,2 18,7 12,8 24,5 Tabel 1 Til vækstsæsonen 2013 kan sorterne Amaretto, Katoda, Hamlet og Sonett skaffes økologisk. I tabel 2 ses nogle af landsforsøgenes oplysninger om disse sorter. Her ses igen, at Katoda og Sonett har givet de højeste udbytter. Det høje udbytte for Hamlet kan ikke sammenlignes med de øvrige udbytter, da det er målt i konventionelle forsøg. Sonett og Katoda giver altså det højeste udbytte i begge forsøgsserier, men det er Sonett, der er løbet af med sejren, når der også skal tages hensyn til dækningsgraden af forskellige sygdomme målt i Det er især gulrust, der de seneste år har givet store udbyttetab. Derfor vil Hamlet også være den måske mest interessante sort i økologien, da den indtil videre tegner til at være en utrolig sund sort. 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0 Oversigt for vårhvede 2012 (sorter i Økologiske landsforsøg) Udbytteforsøg 1) Kerneudb. forholdstal (fht) Amaretto Katoda Sonett Vinjett (Stregerne i toppen af søjlerne angiver de statistiske usikkerheder.) Kerneudbytte (hkg/ha) Målte dyrkningsegenskaber (Fra udbytteforsøg) 1) Hektolitervægt (kg/hl) Lejesæd (kar. 0-10) Sygdomme (Observations-parceller) 2) Meldug dækning (%) Septoria dækning (%) Gulrust dækning (%) Hvedebladplet 2011 (%) 1) Økologiske landsforsøg. For Hamlet kommer tallene dog fra de Konventionelle landsforsøg, ) Observationsparceller fra 2012, hvis ikke andet opgivet. For Sonett er observationerne fra Dyrkningsegenskaber (Observationsparceller) 2) Strålængde (cm) Lejesæd 2011 (kar. 0-10) Sonett 106 (2) 46,4 (2) 79,4 (2) 0 (2) 0 (10) 7 (9) 1 (9) 8 (5) 79 (5) 0,4 (3) Katoda 103 (2) 45,3 (2) 79,8 (2) 0 (2) 0,7 (9) 3,6 (7) 4,6 (10) 10 (5) 93 (6) 0,9 (4) Amaretto 100 (2) 43,9 (2) 78,8 (2) 0 (2) 1,2 (9) 3,3 (7) 12 (10) 6 (5) 83 (6) 0,5 (4) Hamlet 96 (5) 59,3 (5) 78,5 (5) 0 (4) 0 (9) 4,3 (7) 0,4 (10) 6 (5) 81 (6) 0,8 (4) Hamlet udmærker sig også ved at ligge blandt de bedste, når det gælder højt protein- og glutenindhold, hvilket giver sorten et stort potentiale for brødhvede kvalitet. Også Vinjett, som dog ikke findes økologisk, er velegnet til brødhvede. Tabel 2 Konklusionen er, at Hamlet under alle omstændigheder skal have 1. prioritet efterfulgt af Sonett. 9

10 LEAN i svin hvad er Lean, og kan det overhovedet bruges i en dansk svineproduktion? Lean er en kultur og en måde at tænke på. Det er ikke en del af det, vi gør det er alt det, vi gør. Lean er en indarbejdet kultur af forståelsen for kundens krav og en konstant stræben efter at re du ce re spild og optimere resultaterne via medarbejder-involvering. Af Martin Mølgård Pedersen, svinekonsulent LMO Lean handler om at arbejde smartere, ikke hårdere. Medarbejderne skal engageres i at finde forbedringer og skabe værdi for kunden, og dermed også for virksomheden. Lean startede på Toyota fabrikkerne i 1950 erne men blev i løbet af 80erne og 90erne bredt ud til USA og Europa. I dag bruges Lean i flere store danske virksomheder som f.eks. LEGO, Grundfos og HECO. Der arbejdes med 5 Lean principper: Skab værdi for kunden Se værdistrømmen og fjern spild Skab flow i arbejdsgangen Producer kun det, som kunden efterspørger (træk i stedet for skub) Løbende forbedringer. Kan vi så overføre disse principper til svineproduktionen? Ja, det kan vi, og de fleste svinepro ducenter bruger faktisk allerede i dag dele af Lean i deres produktion, men uden at vide det. I svineproduktionen har vi altid været meget resultatorienterede og derfor brugt målstyring som et aktivt redskab, hvilket er helt i Leans ånd. Det skal vi bygge videre på, samtidig med at vi skaber nogle mere strukturerede rammer for den daglige ledelse og de løbende forbedringer. Der er over 50 forskellige værktøjer i Lean, men det er langt fra alle, der giver mening for svine pro duktionen. Der er heller ikke en færdig opskrift på, hvordan Lean skal bruges i den enkelte besætning. Der vil være tale om meget individuelle forløb tilpasset den enkeltes behov og ønsker. Eksempler på Lean-værktøjer der kan bruges i svineproduktionen er: Tavlemøder Et værktøj til daglig ledelse, hvor du ved at involvere medarbejderne arbejder på at skabe løben de forbedringer samtidig med, at du via målstyring sikrer dig, at virksomheden bevæger sig i den ønskede retning. 5S Et værktøj, der hjælper dig til at få ryddet op og skabt struktur i diverse rum og få nedbragt dit lager til et minimum. Desuden sikres det, at ordenen vil blive holdt i fremtiden. Week-planer Skab dig overblik over næste uge: hvad kommer der af ekstra udfordringer, og hvem tager sig af dem? Det er et værktøj, der orienterer alle på bedriften om næste uges udford rin ger, og får løst disse udfordringer ved at inddrage medarbejderne. Standarder Et redskab, der udarbejdes af dine medarbejdere omkring, hvordan I vil have forskellige arbejds opgaver udført. Bruges til oplæring af nye medarbejdere og til at minimere fejl i dagligdagen. Værdistrømsanalyse Et værktøj, der udarbejdes sammen med medarbejderne til kortlægning af alle arbejdsgange i en proces både de værdiskabende og de ikke-værdiskabende. I får skabt en fælles forståelse af, hvordan I udfører arbejdet nu, og får synliggjort evt. spild, som så kan fjernes. Hvordan kommer jeg i gang på min bedrift? Den enkelte bedrift skal finde ud af, hvad de vil med Lean, hvorefter alle relevante værktøjer skal tilpasses bedriften. Lean er en proces, man aldrig bliver færdig med. Der vil altid være områder, der kan forbedres, og spild der kan fjernes. Det er vigtigt, at alle på bedriften er indstillet på at gå i gang med proces sen, da den ellers er dømt til at dø på forhånd. Tavlemøder og weekplaner er en god start for de fleste svineproducenter. De ligger tæt op af mål styringstavler, som vi kender i forvejen, og er samtidig en god genvej til at få tankegangen om Lean til at vokse i medarbejdernes hoveder. Derefter kan man, efterhånden som behovet opstår, udvide med 5S og værdistrømsanalyser. 10

11 Er det muligt at have en intensiv kødproduktion alene baseret på græsmarksprodukter? Spørgsmålet, om man kan have en intensiv kødproduktion alene baseret på græsensilage, er særdeles interessant, da det i givet fald vil kunne reducere indkøbet af dyr suppleringsprotein ganske betydeligt. Det har man lavet nogle forsøg med i Norge. Af Lars Westerberg, kvægkonsulent LMO Norske tyrekalve af racen NRF (Norsk Rødt Kvæg) vokser i gennemsnit 1000 g dagligt, hvilket typisk opnås på en ration af græsensilage og kraftfoder. På den baggrund har man lavet flere fodringsforsøg for at belyse, om det er muligt at opretholde eller ligefrem øge tilvæksten ved at forbedre grovfoderkvaliteten. Foderoptagelse i kg tørstof for de seks forsøgshold ,1 1 Uden KF 2,67 7,5 1 Plus KF KF = Kraftfoder 8,9 2 Uden KF 2,63 6,9 7,8 6,9 2 Plus KF 3 Uden KF 2,61 3 Plus KF Forsøg med forskellige græskvaliteter På Institut for Miljø og Biovitenskap, tidligere kendt som Norges Landbohøjskole, har man gennemført en række forsøg med græsensilage i tre forskellige kvaliteter, adskilt af høsttidspunktet. Én kvalitet var høstet meget tidligt (1-1,1 kg TS/FE), én tidligt (1,2-1,3 kg TS/ FE), og én var høstet på normalt tidspunkt (1,4-1,5 kg TS/FE). Et totalantal på 36 kalve, hver med en vægt på små 300 kg, blev fordelt i 3 grupper (markeret på figurerne med farverne rød, blå og gul), hver bestående af 12 kalve. Grupperne blev herefter fodret med hver sin ensilage-kvalitet som nævnt ovenfor, plus hver gruppe blev delt i to hold. Det ene hold fik kun græsensilage, mens det andet hold blev suppleret med kraftfoder startende med 2 kg, afsluttende med 4 kg. Kraftfodertildelingen udgjorde ca 0,65% af kalvens vægt. Sammenlignet tilvækst Forsøget viste, at den meget tidligt høstede græsensilage som det eneste foder gav NRF-tyrene en slagtevægt på 300 kg ved 15 måneder. Når de samtidig fik 2-4 kg kraftfoder, nåede de 300 kilos-slagtevægten allerede ved 14 måneder. Det samme gjaldt det hold, der blev fodret med tidligt høstet græs og suppleret med kraftfoder. Med eller uden kraftfoder? Med supplement af kraftfoder var tilvæksten 200 g bedre ved meget tidligt og tidligt høstet græs, end den var ved normalt høstet græs. Uden kraftfoder var tilvæksten 500 g bedre ved meget tidligt høstet græs sammenlignet med normalt høstet græs og 325 g bedre ved tidligt høstet græs sammenlignet med normalt høstet græs. Den normalt høstede græsensilage gav således den dårligste tilvækst både med og uden kraftfoder, hvorfor det må konkluderes, at høsttidspunktet med fordel kan lægges tidligt specielt i disse tider, hvor priserne på kraftfoder er så høje. Daglig tilvækst for de seks forsøgshold Uden KF 1 Plus KF KF = Kraftfoder 2 Uden KF 2 Plus KF 3 Uden KF Plus KF TILVÆRELSEN SKAL VÆRE TRYG GRuppELIV GRuppEpENSIoN SuNdhEdSfoRSIKRING ulykkesforsikring LMO-forsikringer til særpris Som medlem af Landbrug og fødevarer kan LMo tilbyde dig nogle supergode forsikrings- og pensionsløsninger, der er specielt tilpasset dine behov som landmand. ordningerne er ekstremt fordelagtige både med hensyn til pris og betingelser med nogle attraktive fordele, der kun sjældent er tilgængelige for private. du kan læse mere om forsikringerne på Eller du kan ringe til LMo på , som også kan hjælpe med ansøgning, udfyldning af skadesblanketter og lignende. 11

12 Gør dig din stilling klar, når du ansætter Af Inger Kristensen, socialkonsulent LMO Det er altid vigtigt at vide, hvad man skriver under på og i forbindelse med en ansættelse, at du og medarbejderen er enige om, hvad tingene betyder. Husk, at alt er muligt i fredstid. Problemerne kommer først, hvis der opstår uenigheder. Ansættelseskontrakter Alle, der er ansat i mere end en måned og arbejder mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen, har krav på et skriftligt ansættelsesbevis senest én måned efter ansættelsen. Husk det, det kan koste dyrt at glemme det. Lav også et arbejdstidsskema, der gør klart, hvornår et arbejde er at regne som overarbejde. Skemaet bør godkendes jævnligt og skriftligt af begge parter. Arbejdsgiverorganisationer og overenskomster Er en virksomhed medlem af en arbejdsgiverorganisation, er den omfattet af de til enhver tid gældende kollektive overenskomster, indgået af organisationen. Man kan melde sig ud af arbejdsgiverorganisationen, men ikke af overenskomsterne. Når først virksomheden er omfattet, fanger bordet. Det kommer bag på mange, at den eneste mulighed for at komme fri af en overenskomst er at konflikte sig ud. Dette gør sig også gældende, hvis man kun har tiltrådt en overenskomst. Specielt vedrørende fleksjobbere Fleksjobbere har iflg. loven krav på mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område, uanset om virksomheden har tiltrådt en overenskomst eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Vær også opmærksom på pension og søgne-helligdagstillæg. Fleksjobberens faglige organisation kan forhandle sig til en højere løn via en lokalaftale, og det er ok, så længe alle parter er enige. Men det er vigtigt for arbejdsgiveren at sikre sig, at lønnen kun gælder for den pågældende ansættelse, og at lokalaftalen ophører, når vedkommende ikke længere er ansat. Har du brug for hjælp til en kontrakt e.l., er du velkommen til at kontakt socialkonsulent Inger Kristensen tlf eller din lønassistent. TurboPlus slagtesvinerådgivning Af Joachim Glerup Andersen, svinerådgiver LMO En opnået effekt på kr. om året er ikke usædvanligt, når vi laver intensive rådgivningsforløb hos vores slagtesvinekunder. Det har vi nu gjort i fire år, og vi fortsætter i Aktuelt starter vi tre TurboPlus forløb hos kunder i vores område. Forløbene varer i ét år, og der sættes benhårdt fokus på øget dækningsbidrag. TurboPlus skal give stærkere slagtesvineproducenter De tre forløb er en del af den aftale, som Danish Crown, Tican, VSP, NNF og svineproduktionsudvalgene i Danmark indgik på svinekongressen om forskellige tiltag, der skal give slagtesvineproduktionen et økonomisk løft. Svinerådgivningens del er bl.a., at vi tilbyder rådgivningsforløb, der skal øge dækningsbidraget i staldene. De tre aktuelle forløb foregår hos leverandører fra Danish Crown, og Danish Crown yder tilskud til forløbene. Vi laver også gerne et forløb hos dig, men kan blot ikke tilbyde tilskuddet. Rådgivningspakker fra Tican Som en del af samme aftale har vi stadig tilbud om rådgivning til slagtesvineproducenter, hvor vi samarbejder med Tican slagteriet. Målet er at hæve producentens afregningspris pr. kg kød leveret til slagteriet. Rådgivningsforløbet består af to besøg med telefonopfølgning og rapport. Prisen er holdt på kr. pga. tilskud fra Tican. Hvor rykker vi mest hos dig? Et foderforbrug på 2,95 FE sv/kg tilvækst, 6% døde eller 30 kr. i fradrag pr. slagtesvin? Alle tre problemer kan løses. Det, der virker, er: 1. En grundig analyse hvor alt gennemgås. Områder: Foder, klima, sundhed og afregning. 2. Aftaler om, hvad der skal ændres hos slagtesvineproducenten for at nå i mål. 3. At ejer og ansatte ændrer deres pasningsmetoder og holder fast i nye rutiner. 4. At der fra rådgiver og dyrlæge jævnligt følges op, for ikke at ryge tilbage i dårlige vaner og for løbende at indpasse nye detaljer i produktionen. Ovenstående metode bruges lige nu på i alt 13 besætninger i LMO området. Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Joachim Glerup Andersen på hvv. 12

13 Tilskud til hegning - vær opmærksom på ansøgningsfrister Af Eja Lund, natur- og arealforvaltningskonsulent LMO Klaus Bruun har et engareal ned til Karup Å. Arealet har været afgræsset for flere år siden, og nu kunne Klaus godt tænke sig at få dyr på arealet igen travheste, nærmere bestemt. Men det koster at klargøre arealer til afgræsning, så han opgav tanken indtil han fandt ud af, at hans areal lå i et Natura 2000 område, og derfor var tilskudsberettiget. Hegning i Natura 2000 områder Natura 2000 tilskudsordningen dækker alle udgifter til forberedelse af afgræsning, så Klaus og LMO gik straks i gang med ansøgningen. Der blev indhentet to tilbud på opsætning af 1500 m hegn til arealet på 7,4 ha. Det skulle både kunne holde hestene inde, falde smukt i med omgivelserne og sikre gode adgangsforhold for lystfiskerne. Ansøgningen omfattede derfor også to tilbud på klaplåger. NaturErhvervsstyrelsen accepterede kun det billigste af disse hvorefter Klaus valgte selv at betale differencen op til den dyrere, da det gav den smukkeste løsning. Ansøgningen gik rent igennem, men regningen for det udførte arbejde skal betales, før tilskuddet kan udbetales. Sagsbehandlingen kan godt tage nogle måneder, så man skal være indstillet på at kunne lægge pengene ud så længe. Næste ansøgningsrunde forventes at ligge 1. marts til 1. maj Hegning i almindelighed Torben er svineproducent, men har længe drømt om en lille kødkvægsbesætning. Det kræver bare indhegning af et afgræsningsareal, og det er dyrt at hegne forsvarligt ind. Men heldigvis har NaturErhvervsstyrelsen en natur-/miljøpulje, der kan give op til 75% tilskud til hegning af arealer, der mangler pleje for at forblive lysåbne. Torben fik LMOs hjælp til udarbejdelse af en ansøgning. Ansøgningen gik igennem, og i dag står der det smukkeste hegn omkring hans ca. 14 ha plus der er etableret tre vandingssteder og en smuk fangfold til dyrene. Også her skal regningerne være betalt, før tilskuddet kan udbetales. Næste ansøgningsrunde forventes at ligge 1. maj til 1. august Plantevækst Grand Prix næringsstoffer og teknologi som afgrøderne kan li Af Vibeke Fabricius, Ib Møller og Rasmus Trads, Planteavlskonsulenter LMO I det tidlige forår afholder LMO, Planteavl, igen Plantevækst Grand Prix på demonstrationsarealet ved Viskum Hovedgaard. Ved efterårets Grand Prix i oktober var der fokus på teknik og forskellige maskinstrategier til etablering af vintersæd på to forskellige såtidspunkter. Ved forårets Grand Prix, som afholdes den 20. marts samme sted, bliver der sat fokus på erfaringer og teori: Hvordan kom vintersæden igennem vinteren ved de forskellige behandlinger i efteråret? Hvordan hjælper vi den videre ved vækststart i det tidlige forår? Er der forskelle i afgrødernes kondition i det tidlige forår i forhold til de forskellige maskinstrategier anvendt på de to såtidspunkter hhv og ? Giver de forskellige tilførsler af bejdsemidler, mangan og gødning udslag? Hvordan er de forskellige vinterbyg- og vinterhvedesorter kommet igennem vinteren? Det hele vil sammen med lærkens sang blive krydret med gode råd om gøremål i marken ved vækststart, herunder bl.a. bekæmpelse af ukrudt, anbefalet brug af gylle med SyreN, og teknik og praktisk anvendelse af flydende gødninger til de forskellige afgrøder. Hold øje med nærmere annoncering af Plantevækst Grand Prix i det tidlige forår. 13

14 Nyt fra SKAT Aktionærlån får store konsekvenser Siden 14. august 2012 har du skullet beskattes, hvis du låner penge af dit selskab til private formål. Lånet bliver enten beskattet som løn eller som udbytte. Gamle aktionærlån berøres ikke af de nye regler. Af Lone Hauge Justsen, chefrådgiver skat LMO Bordet fanger Aktionærlån har længe været ulovlige efter selskabsloven, men bestemmelsen har ikke haft anden konsekvens end en bemærkning fra revisor. Nu sker der beskatning af et udbetalt lån uden fortrydelsesret. Selv om man betaler lånet tilbage til selskabet, bliver beskatningen ikke ophævet. Det betyder, at hvis du kommer til at betale for private indkøb med selskabets hævekort, skal du beskattes af det beløb, du har købt for. Hvis der er tale om en regulær fejl, kan den muligvis rettes, men så skal vi handle hurtigt. Har du købt en pels til din kone for kr. og brugt selskabets penge til at betale med, skal du enten betale udbytteskat (op til 42%) eller A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de (op til 56,1%). Selskabet har fradrag for købet, hvis der er tale om løn for dig, men ikke hvis der er tale om udbytte. Du skal beskattes af købet som løn, hvis du ikke i forvejen har en løn, der passer til det arbejde, du laver i selskabet. Hvis lønnen svarer til det arbejde, du laver, er der tale om udbytte. Selskabet skal indeholde A-skat og AM-bidrag eller udbytteskat og afregne dette til SKAT. Det kan koste en bøde, hvis det ikke bliver overholdt. Det er altså meget vigtigt, at du har styr på, hvilke penge der er dine, og hvilke der er selskabets. Det er for sent at gøre noget, hvis fejlen først bliver opdaget, når din eller selskabets assistent bogfører selskabets bilag. Bestemmende indflydelse Reglen om beskatning af aktionærlån rammer, hvis man har det, der hedder bestemmende indflydelse i selskabet. Det har man, når man ejer mere end 50% af kapitalen eller råder over mere end 50% af selskabets stemmer. Hvis I er to aktionærer i selskabet, som begge ejer 50% af aktierne, og alle aktier har den samme stemmeret, bliver ingen af jer beskattet, hvis I låner kr. af selskabet til privat forbrug eller lignende. Det gælder dog kun, hvis du og din medaktionær ikke er i nær familie. Hvis medaktionæren er din søn, bliver I betragtet under ét. Derfor skal I begge beskattes af kr, hvis I låner af selskabet til privat forbrug eller lignende selv om I hver især kun ejer 50% af aktierne og råder over 50% af stemmerne. Beskatningen vil enten ske som løn eller udbytte jf. ovenfor. Der kan forekomme den situation, hvor du og en, du ikke er i familie med, hver ejer 50% af aktierne i et selskab. Der foreligger en aktionæroverenskomst, som giver dig stemmeflertallet, så du råder over 75% af stemmerne i selskabet. Hvis I så begge låner kr af selskabet, vil du blive beskattet af kr. efter reglerne om aktionærlån, mens din medaktionær, som ikke har bestemmende indflydelse, ikke vil blive beskattet her og nu af de kr. han låner. Pantsætning kan få katastrofale konsekvenser Hos landmænd, der driver en gren af landbruget i selskabsform, sker det fra tid til anden, at selskabets besætning, maskiner eller ejendom er blevet pantsat til sikkerhed for landmandens gæld, hvilket er i strid med reglerne. Grunden til dette er, at landbrug tinglysningsmæssigt er en særlig størrelse, og at kreditforeningen og bankerne efter lovgivningen i stort omfang har pant i løsøret og besætningen via ejendommens lån. Tidligere medførte en sådan pantsætning kun en bemærkning fra revisor om, at pantsætningen var i strid med selskabsloven, hvorefter der efterfølgende kunne rettes op på problemet. Det fremgår klart af lovforslaget, at det fremover betragtes som et skattepligtigt aktionærlån, når selskabet stiller sikkerhed for aktionæren. Dermed risikerer man, at en uheldig pantsætning får katastrofale økonomiske konsekvenser for landmanden, der i princippet skal afregne skat af hele det pantsatte beløb. Der er tale om en helt ny lov. Derfor er der stadig tvivl om, hvor stramt reglerne vil blive fortolket i praksis. Men det kan ikke understreges kraftigt nok, at du skal være meget påpasselig, når du etablerer et selskab, omstrukturerer, sælger aktiver til selskabet m.v., da der i princippet ikke er nogen fortrydelsesret. Bordet fanger som beskrevet ovenfor. Gamle lån berøres ikke Lån eller pant, som i strid med selskabsloven er udlånt til en aktionær den 13. august 2012 eller tidligere, berøres indtil videre ikke af de nye regler. 14

15 Nyt fra SKAT Krav om indberetning til SKAT hvis du betaler renter på et privat lån Du skal indberette følgende oplysninger: Regler for indberetning af kontante køb Siden 1. juli 2012 har det krævet en indberetning til SKAT, hvis du har købt varer eller tjenesteydelser for mere end kr. til din virksomhed og betalt kontant. CPR-nr. eller CVR-nr. for ham, du har lånt penge af. Det rentebeløb, du skal have fradrag for. At der er tale om renteudgifter. Hvis du ikke kender CPR-nr. eller CVR-nr. skal du i stedet indberette følgende oplysninger: Navn Fødselsdato måned og år hvis du har de oplysninger og adresse, herunder angivelse af land. Hvis du skal have fradrag for børnebidrag eller underholdsbidrag, skal du også indberette oplysninger til SKAT. Kontakt din økonomikonsulent i LMO hvis du har spørgsmål. Af Lone Hauge Justsen, chefrådgiver skat LMO Hvis du ikke indberetter kontante køb til SKAT senest 14 dage efter, du har betalt, mister du fradragsretten for dine køb selv om du kan bevise over for SKAT, at du har købt varen/ydelsen. Det gælder alle køb, der er betalt med kontanter, uanset om det er bil, maskiner, ejendom eller forpagtningsafgift. Kontant sidestilles med check Fra 15. november 2012 er betaling med check sidestillet med kontant betaling. Også selv om der er tale om en crossed check eller en check udstedt af banken. Hvis du betaler forpagtningsafgift eller andet med check eller kontant, skal du altså skynde dig at indberette oplysningerne til SKAT. Hvis du ikke selv kan lave indberetningen, vil LMO gerne hjælpe dig med det. Hvis du køber en ny traktor og leverer en gammel traktor i bytte, skal du indberette til SKAT, hvis du kontant eller med check betaler mere end kr. i byttesum. Hvis du bytter ydelser med din nabo han høster for dig, du sår for ham må I gerne modregne disse ydelser på den endelige faktura. Hvis restbeløbet efter modregning overstiger kr, og der betales kontant eller med check, skal du indberette betalingen til SKAT. KVALITETS MARKARBEJDE Vi tilbyder: Direkte såning af vinterraps med dybdeharvning og bredsåning i samme arbejdsgang. Pløjning med risteplove og såning med 6 meters rotorharvesåsæt med GPS. Gyllekørsel med 25 tons gyllevogn med slangebom fra 16 til 30 meter, samt nedfældning, også i frøgræsstub med Horsch nedfælder. Sprøjtning med GPS aflukning på meter. Spredning af jordbrugskalk. Formidling af rapsfrø og frø til efterafgrøder, samt jordbrugskalk. UDFØRES KP Markservice er leverandør af kvalitetsarbejde, udført med henblik på økonomisk optimering for den enkelte kunde. Der gives tilbud på pasningsaftaler og forpagtninger. Kvalitet gør en forskel KP Markservice v/kurt Pedersen Sdr. Borupvej Randers SV Tlf.: Hvem vandt? Vinderen af vores konkurrence i sidste LMOavis, om to timers gratis rådgivning, blev Torkil Skovgård Sørensen, Bodil Møllevej 3, 8362 Hørning Torkil valgte at indløse sine to gratis rådgivningstimer hos Regnskab & Skat. Vi siger tillykke til Torkil, som vil blive kontaktet snarest! Tillykke Tillykke 15

16 SKAT blander sig Tjek taget inden sne De to seneste vintre har vi set en del overskrifter i aviserne om tage på landbru under de store snemængder. Derfor anbefaler LMO, at du får tjekket tagene på ændret praksis, så de ikke yder erstatning eller kun reduceret erstatning, hvis Fordelingen af en overdragelsessum er op til køber og sælger, men rent faktisk har SKAT også en finger med i spillet. den pågældende bygning ikke er korrekt opført i forhold til forskrifterne på opførselstidspunktet. Men mere væsentligt Af Bjarne Hofmansen, kan et kollapset tag over en stald betyde et midlertidigt produktionsstop med agroingeniør LMO økonomisk tab til følge. De seneste to vintre har der været en Har man bygninger, der enten er af ældre dato eller har stor spændvidde, an- del tage, der er kollapset på grund af for dårlig udført afstivning af tagkonstruktionen. Det viser en undersøgelse, som befaler vi derfor, at man får udført et ef- Erhvervs- og Byggestyrelsen fik udført sidste år. Landbrugsbygningerne er i de senest år blevet større og bredere, uden at kravene til konstruktion og udførelse helt er fulgt med. Derfor lever en del af vores landbrugsbygninger ikke op til nutidens krav og kan ikke klare den belastning, som cm sne udgør. Det gælder uanset, om der er tale om stål- eller træspærkonstruktioner. t t e m k f t t s n l Af Poul Hjorth, chefrådgiver skat LMO Når man handler en erhvervsejendom, skal køber og sælger aftale en fordeling af overdragelsessummen. Fordelingen har betydning for beskatningen for sælgeren, og den har betydning for fastsættelse af afskrivningsgrundlag og anskaffelsessum for køberen. Hvis parterne har såkaldt modstrid ende interesser, vil SKAT normalt accep tere parternes fordeling. Det sker dog forholdsvis ofte, at SKAT ændrer på fordelingen, når det drejer sig om stuehusets andel af overdragelsessummen. Dette er specielt gældende i tilfælde, hvor sælgeren har boet i stuehuset og kan sælge det skattefrit, og køberen ikke selv vil bo i stuehuset. Nye afgørelser Vi har for nylig fået de endelige afgørelser i to sager om den nævnte problemstilling. Sagerne drejer sig om handel med den samme ejendom, nemlig en landbrugsejendom på 15 hektar. SKAT rejste sag dels mod den oprindelige ejer, som var deltidslandmand, dels mod den fuldtidslandmand, der købte ejendommen i 2007 og året efter videresolgte bygningsparcellen med 2 ha jord. Sagen mod den oprindelige ejer vedrørte et beløb på kr., der ved fordelingen i 2007 var blevet overført til stuehuset og dermed var skattefrit. I handelen var der i øvrigt overført kr. til driftsbygningerne ud af den samlede pris på kr. SKAT ventede dog næsten fire år, før de rejste sagen om stuehuset. I SKATs afgørelse stod der, at parterne ikke havde reelt modstridende interesser, og at SKAT derfor nedsatte stuehusets værdi med kr. til kr. Beløbet vedrørende driftsbygningernes værdi rørte de ikke ved. Udstykningen Sagen mod fuldtidslandmanden vedrørte hans videresalg af bygningsparcellen, hvor der blev overført kr. til driftsbygningerne og igen i denne handel kr. til stuehuset. Da fuldtidslandmanden havde givet kr. for driftsbygningerne ved købet, medførte denne fordeling, at han fik et fradragsberettiget tab på driftsbygningerne på kr. Ved fuldtidslandmandens videresalg mente SKAT også, at der kun skulle overføres kr. til stuehuset og ligesom i den første handel kr. til driftsbygningerne. Ved denne manøvre fjernede man fradraget for tabet på de kr. Igennem klagesystemet Begge sager blev kørt igennem klagesystemet og blev afgjort af Landsskatteretten i omvendt rækkefølge, idet sagen vedrørende fuldtidslandmandens salg af bygningsparcellen blev afgjort først. Landsskatteretten besluttede i denne sag, at værdien af driftsbygningerne ved videresalget skulle sættes til kr. Store konsekvenser Det er heldigvis sjældent, at mennesker kommer til skade i forbindelse med et tagkollaps. Alligevel kan det have store konsekvenser, når et tag giver efter for En del landbrugsbygninger af ældre dato le sneen. Flere forsikringsselskaber har som cm sne udgør Dermed efter de seneste godkendte par Landsskatteretten års mange skader Hermed havde SKAT tabt begge sager. SKAT blev desuden forpligtet til at også fradrag for det tab, fuldtidslandmanden havde opgjort til kr. betale begge kunders omkostninger til I den forbindelse skal vi huske på, at revisorbistand Landinspektørerne forbundet med at føre SKAT jo ikke havde kritiseret værdiansættelsen af driftsbygningerne på Niels Krogsgaard sagerne igennem klagesystemet kr. ved den første handel. Man kan undre sig over, at SKAT ikke Jørgen Rasmussen tog fat på sagen på en anden måde. I og med at værdien af driftsbygningerne blev Vi rådgiver nedsat til om fast kr., ejendom blev der og udfører sættelsen af driftsbygningerne i han- SKAT burde have Sune kigget Iversen på værdian- plads matrikulært til, stuehuset arbejde, igen kunne opmåling, sættes delen kortlægning kr. og ved rådgivning dette videresalg. om GIS fuldtidslandmanden. De er jo stadigvæk mellem den oprindelige ejer og til værdiansat til kr., og på nuværende tidspunkt kan SKAT ikke ændre SKAT tabte igen Hermed Du var altid resultatet velkommen af til den at kontakte næste os sag, for en uforbindende på værdiansættelsen. Forholdet er simpelthen kontorforældet. udsigeligt. Afgørelsen var da heller ikke altså samtale. den mod Ring den til os, oprindelige send en ejer, - eller for- besøg vort til at Viborg tage fejl af. Landinspektørkontor Værdien af stuehuset Man siger, at tid er penge, og det ser jo blev Fabrikvej godkendt 15, med Viborgkr., som ud til at passe. var Tlf. det 8662 beløb, 6188 parterne oprindelig var blevet enige om. TAG JORDPRØVER FÅ GYLLEN ANALYSERET SÅSÆDSANALYSER f.eks. Stinkbrand: Kom med en prøve i dag og få svar i dag. OK Laboratorium for jordbrug Ærøvej 1E 8800 Viborg Tlf

17 Kollektiv plantning af læhegn i den østlige del af Viborg kommune Viborg plantningsforening i samarbejde med Skovdyrkerne Midtjylland tilbyder nu en attraktiv mulighed til lodsejere, der ønsker læhegn eller småplantninger. Tilskud på 40% - 60% Af skovrider Rasmus Fejer Nielsen, Skovdyrkerforeningen Midtjylland Med høje tilskudsmuligheder og attraktive priser på anlæg, planter, vedligehold m.v. er tilbuddet om at være med i den kollektive ordning en oplagt mulighed for alle lodsejere, der er interesserede i læhegn og småplantninger på deres ejendom. Projektering sker i foråret 2013 med anlæg i foråret 2014 og efterfølgende tre års vedligehold. Det endelige geografiske område fastlægges efter tilmeldingsfristens udløb 20. februar Om den kollektive plantning Plantning hos flere lodsejere i en afgrænset periode og geografi muliggør, at den samlede entreprise kan tilbydes til attraktive priser. Skovdyrkerne rådgiver om mulighederne, så du på et oplyst grundlag kan beslutte, hvilken løsning der passer bedst til dine arealer. Skovdyrkernes løsning indeholder: Projektering, planteplaner og myndighedsbehandling Forberedende jordbearbejdning Planter og plantning Evt. efterplantning Renholdelse i 3 vækstsæsoner Afleveringsforretning Vores tilgang giver veletablerede beplantninger, som tilgodeser årstidens varierende læ, udspring, farve og fødeemner. Anlæg sker med brug af mange forskellige arter af buske, halvtræer og træer i 3 rækker, 6 rækker eller som remiser. Der plantes på 1,20 x 1,00 m i læhegn og 1,20 x 1,20 m for småplantninger. Der er et minimumskrav om anlæg af 100 m. I tilfælde af særlige ønsker eller forhold udarbejdes en alternativ, tilpasset løsning f.eks. opsætning af vildthegn, hvis ejendommen har et stort vildttryk. Tilmelding og yderligere information Ring til Skovdyrkerne hvis du er interesseret i at høre nærmere: skovfoged Niels Dalby, tlf , eller skovrider Rasmus Fejer Nielsen, tlf , eller send os en mail på Du er også velkommen til at kontakte læplantningsformand Preben Kristensen på tlf LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af: Tinghøjgaard v. Mollerup Velholdt hobbyejendom nordøst for Silkeborg Nyhed Hinge Overgaard med 44 ha ved Hinge Sø Kvægejendom, Overgårdsvej, Tjele Ejendommen Tinghøjgaard er beliggende ved Mollerup mellem Viborg og Hammershøj - med det meste af jorden beliggende ved og i nærheden af ejendommen. Engparcellerne har god tilkørselsvej. Det store fritliggende stuehus er gennem årene renoveret overalt og har bl.a. stuklofter og plankegulve, nyere glaseret tegltag. Pæne og harmoniske bygninger. Sagsnr Kontakt: LandboGruppen MidtØst ApS Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf.: Kontant: Hektar: 73 Hobbyejendom, Allinggårdsvej 126, 8600 Silkeborg Ejendommen med et areal på 13,9 ha er godt beliggende ved offentlig vej i den smukke midtjyske Gudenådal. Stuehuset er fra 1984 og har 180 m2 bolig, omgivet af pæn gårdsplads, stor hyggelig have, velholdte driftsbygninger. Særdeles velegnet til mindre dyrehold, planteavl, erhverv, jagt mv. Ring for en fremvisning af denne charmerende ejendom. Sagsnr Kontakt: LandboGruppen MIDTØST ApS Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf.: Kontant: Hektar: 13,9 Planteavlsejendom, Tingskrivervej 3, Hinge, 8620 Kjellerup Denne velholdte og historiske 6. generations ejendom er ikke handlet siden Ligger perfekt lige ved byskiltet ind til Hinge By ca. 6 km fra Kjellerup, i en flot parklignende have med rindende kildevæld og flot udsigt over Hinge Sø. Der er 800 m søbred og alsidig jagt. 24 ha ager, ca. 10 ha skov og juletræer og ca. 9,6 ha eng ved søen. Ring for en aftale. Sagsnr Kontakt: LandboGruppen MIDTØST ApS Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tlf.: Kontant: Hektar: 44 Udbetaling: Energimærke: D Udbetaling: Energimærke: E Udbetaling: Energimærke: F Brt./nt.: / MIDTØST Asmildklostervej Viborg Tlf.: , Fax:

18 LMO BYG inviterer til spændende inspirationsaftener med fagligt indhold Kreativ workshop Indret hus eller have Åbent hus: Fyraftensmøde om byggeri 31. januar 2013 kl. 16:00-18:30 hos LMO på Trigevej 20 i Hinnerup Pris Inkl. en let forplejning: 750,- kr. pr. person, 100,- kr. for en familie Kirsten Kjeldsen indretningskonsulent LMO Workshop for dig Workshop for dig der elsker smukke omgivelser, og som gerne vil arbejde med at forbedre haven eller indretningen. Få hverdagen til at blomstre sammen med os Vi starter aftenen med fælles oplæg om emnerne haveindretning, farvernes betydning for din hverdag, samt indretning og tilbygninger. Efter en kort pause er alle klar til at tage fat i egne projekter. Medbring derfor gerne din egen grundplan eller dine egne billeder, eller tag luftfotoet ned fra væggen derhjemme. Så får du mulighed for at arbejde med dit projekt sammen med de øvrige deltagere, under kyndig vejledning af vores dygtige rådgivere. Foråret giver nyt liv, vi giver inspiration. Pris pr. person: 250,- kr. inkl. en let forplejning. Tid og sted: Lene Mygind arkitekt maa LMO Tirsdag den 26. februar kl hos LMO Viborg, Asmildklostervej 11 Onsdag den 6. marts kl hos LMO Søften, Trigevej 20, Hinnerup Lone Skjødt havearkitekt Grønne Glimt Tilmelding til alle arrangementer på eller hvor du også kan få yderligere information Indlæg om følgende emner: - Myndighedsbehandling: - projektering, udbud, kontrakter - Energi: solceller, jordvarme, - andre alternativer - Brandsikring - Forsikringer - Indretning og farver - Entreprenørgaranti og reklamation Der er indlæg hver halve time om de forskellige emner, og mulighed for en personlig snak med hver enkelt konsulent. Mød f.eks. Knud Overgaard Andersen der kan fortælle om din tagkonstruktion og dine forsikringer: Sne på taget holder konstruktionen? Hvis der er mere end 50 cm nyfaldet sne eller 30 cm komprimeret sne på taget, skal sneen fjernes. Selv om det ikke har været snevejr i flere dage, kan fygning få snelaget på taget til at vokse. Især ved sammenbygninger er der risiko for store lag og skæve belastninger. Når der kommer frost efter tøvejr, kan der opstå store barrierer under sneen, som øger vægten meget. LMO kan tjekke, om dit tag er udført korrekt. Forsikringen dækker normalt ikke skader, hvis tagkonstruktionen er udført med mangler, eller hvis der er fjernet stolper, afstivninger eller vindkryds. 18

19 Få styr på brandkravene før du bygger Det kan blive en dyr fornøjelse for dig som landmand, hvis du ikke vælger de rette brandtekniske løsninger ved tilbygning og nybyggeri. Overblik over brandtekniske krav De brandtekniske krav, du kan møde i forbindelse med byggeri i landbruget, baserer sig på en række forudsætninger i det samlede projekt. Nedenstående er blot vejledende eksempler, der kan kombineres med andre løsninger. Det er derfor vigtigt at søge rådgivning, når planlægningen af et byggeri tager sin start. Afstandsforhold til skel samt mellem bygninger 2,5-10 m. afhængigt af bygningens materialer. Brandventilation skal udføres i dyrestalde med ubeskyttede stålspær og i dyrestalde på over 1000 m 2, men ikke i maskinhus og ladebygninger. Slangevinder i bygninger på over 1000 m 2. Brandalarmanlæg (autom. detektering af røg og varme) ved bygninger på over 2000 m 2. Af Martin Søes, bygningskonstruktør LMO Der er mange hensyn at tage, når stalden skal udvides, eller der skal bygges nyt maskinhus. Ét af dem er brandkravene. Allerede i forbindelse med ansøgning om miljøog byggetilladelse er det vigtigt at tænke brandkravene ind i projekteringen. Vælger du eksempelvis at bygge i umiddelbar forlængelse af eksisterende bygninger uden brandadskillelse, risikerer du, at bygningerne betragtes som én bygning, og så skal den gamle bygning også leve op til de nye brandkrav. Det kan i sidste ende blive en bekostelig affære. Der er i 2008 og igen i 2010 kommet en række nye regler på området. Reglerne kan være indviklede og kan tolkes på forskellige måder, men LMOs byggeafdeling står klar til at hjælpe. Undgå katten i sækken Vi oplever, at flere landmænd får lavet de nødvendige brandtekniske redegørelser i forbindelse med ansøgningsprocessen hvorefter de muligvis får en totalentreprenør til at udføre arbejdet uden et uvildigt tilsyn. Når byggeriet så står færdigt, skriver landmanden under på, at han overtager ansvaret for, at byggeriet er opført efter bygningsreglementet uden at han reelt ved, om dette er tilfældet. Ved at tilknytte en rådgiver fra LMOs byggeafdeling i forbindelse med skitsering, projektering og/eller tilsyn, sikrer du dig som bygherre, at alt udføres efter bogen også de brandtekniske tiltag. Hvis brandkravene ikke er opfyldt, kan det give problemer i forbindelse med et eventuelt salg; og hvis uheldet er ude, og bygningen brænder, kan forsikringsselskabet desuden nægte at udbetale hele erstatningssummen. Find de rette løsninger I forbindelse med byggeri i landbruget er det som udgangspunkt nødvendigt med en brandteknisk redegørelse. Den beskriver bl.a. bygningens anvendelse, dens aktive og passive brandsikringer og beredskabets indsatsmuligheder i forbindelse med brand. Der vil altid være krav til vægge og tag, afstand til skel, opdeling af bygningen mv. Hvis man i forbindelse med byggeriet vælger løsninger, som adskiller sig fra den såkaldte eksempelsamling, som er tilknyttet lovgivningen, skal man overveje det nøje. En afvigelse fra standardkravene vil typisk resultere i, at kommunen kan forlange en dimensionering, som påviser, at sikkerhedsniveauet i bygningen overholdes. I praksis medfører det både omfattende og bekostelige beregninger. Derfor tilstræber vi i vores rådgivning at finde de rette løsninger, som både er økonomisk fornuftige og teknisk sikre, og som ikke udløser krav om yderligere dokumentation. Røgskærm etableres som hovedregel i røgzoner på over 2000 m 2. Flugtveje der må højst være 25 m til nærmeste udgang. Rum på over 150 m 2 skal have to af hinanden uafhængige flugtveje 1-2 meters bredde afhængigt af dyr. Ved store staldrum må der imellem flugtveje være max 50 m målt i facaden. Redningsberedskabets indsatsvej afstand max. 40 m fra køretøjet til enhver flugtvej. Der udføres befæstet kørevej på min 2,8 m i bredden. De tekniske forskrifter skal følges ved siloanlæg med et samlet rumindhold på over 200 m 3, kornoplag i bygninger på over 600 m 3, halmoplag i bygninger på over 1000 m 3 (ca. 260 bigballer) og halmoplag i det fri på over 10 m 3 (ca. 2,5 bigballer). 19

20 ingen fradrag for udgifter. moms af den privat benytted Vi er tæt på dig... Kollektiv plantning i Viborg Kommune I et samarbejde mellem Skovdyrkerne Midtjylland og Viborg Plantningsforening, tilbydes alle lodsejere i Viborg Øst at indgå i en attraktiv tilskudsordning for kollektiv plantning af læhegn og småplantninger. Tilskud på 40-60% Er du interesseret i læhegn og småplantninger, får du her en oplagt chance for at plante på din ejendom med tilskud og attraktive priser på både anlæg, planter og vedligehold. Vil du vide mere, så kontakt Skovdyrkerne på tlf Tilmelding sker efter først til mølleprincippet. så har du fagfolkene på din side... og lægger vægt på at være din relationsbank i et tæt samarbejde med dig om dit landbrug. Åbenhed og gensidig tillid baner vejen for langsigtede løsninger. Det tror vi på i Nordea. Som landmand tilknyttes du en af vores 85 landbrugsrådgivere, der er placeret i et af de 11 landbrugscentre, hvor rådgiveren arbejder i et stærkt fagligt miljø. Sammen kan I trække på specialister inden for Kompetencecenter for Landbrug Kirkegade Randers C Tlf realkredit, leasing, pension og finansielle instrumenter. For os er det vigtigt med tætte relationer, hvilket er fundamentet for en bedste rådgivning og de langsigtede løsninger. Gør det muligt Nyropsgade København V Tlf Fax DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte er realkredit 24 Område 71 Jens Ravn»anesminde«Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling tlf Fax: Område 72 Steen Lauridsen eg Mosevej Grindsted tlf Fax: Område 74 torkil Kvartborg Bjalderbækvej Herning tlf Fax: Område 76 anders Mejdahl agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig tlf Fax: Område 78 thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev tlf Fax: Område 83 erik Møller Kongevejen 2 Onsbjerg 8305 Samsø tlf Fax: Område 85 Ole Moesgaard andersen»bendstrupgaard«mejlbyvej Hjortshøj tlf Fax: Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade Gjern tlf Fax: Område 89 Martin Vestergaard Lindegårdsvej Randers NØ tlf Fax: Område 92 Morten egekvist»bavnehøjgaard«bavnehøjvej Suldrup tlf Fax: Område 95 Jens Bigum»Højagergaard«Binderupvej aars tlf Fax:

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Introduktion: Indlægget vil tage udgangspunkt i mine erfaringer som rådgiver

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere