Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune

Transkript

1 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kontoret for Integrationspolitik og Kontoret for Integrationsservice UDARBEJDET AF COWI A/S Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Januar 2009

2

3 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune i Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 11 Baggrund og formål 1 12 Tilgang og afgrænsning 2 13 Metode og datagrundlag 4 14 Rapportens opbygning 6 2 Konklusioner og anbefalinger 7 21 Konklusioner 7 22 Barrierer Anbefalinger 15 3 Sammenfatning 29 4 Den overordnede vision og målgruppen Den overordnede vision og målet Hvem er målgruppen? 47 5 Beskæftigelse Vision, mål og status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Barrierer og udfordringer på beskæftigelsesområdet 80 6 Uddannelse Vision, mål og status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration 103

4 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune ii 65 Barrierer og udfordringer på uddannelsesområdet Bolig Vision, mål og status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Barrierer og udfordringer på boligområdet Tryghed Vision, mål status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Barrierer og udfordringer i forhold til tryghed Kultur- og fritidsaktiviteter Vision, mål og status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Barrierer og udfordringer i forhold til kultur og fritidsaktiviteter Sundhed og omsorg Vision, mål og status Hvordan kommer kønsbarriererne til udtryk? Nationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Internationale forskningsresultater om kønsbarrierer ved integration Barrierer og udfordringer på sundhedsområdet 183 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Litteraturliste Bilag 2: Yderligere talmateriale Bilag 3 Deltagere i Workshop og fokusgrupperinterviws

5 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune iii

6 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 1 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en kortlægning af ligestillingen mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Kontoret for Integrationspolitik og Kontoret for Integrationsservice i perioden oktober 2008 til december 2008 Baggrund 11 Baggrund og formål Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i juni 2006 en samlet integrationspolitik for kommunens indsats på integrationsområdet med udgangspunkt i 6 indsatsområder: Beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, kultur- og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg Integrationspolitikken blev i juni 2007 fulgt op af et integrationsbarometer, der løbende måler på udviklingen i integrationsindsatsen i Københavns Kommune med udgangspunkt i de 6 indsatsområder Integrationsbarometrets seneste målinger fra maj 2008 viser, at der i forhold til alle indsatsområderne - på nær uddannelsesområdet, hvor der er status quo - er sket en positiv udvikling På mange måder går det altså fremad med integrationsindsatsen Det er selvfølgelig glædeligt, men en nærmere gennemgang af de enkelte indsatsområder viser også, at der stadig er mange udfordringer og barrierer for integration En del af disse udfordringer og barrierer bunder i køns- og ligestillingsmæssige forhold Forskning og statistiske data viser feks, at mange indvandrerdrenge klarer sig dårligt i grundskolen og falder fra ungdomsuddannelserne, mens indvandrerpigerne klarer sig bedre, men kan have svært ved at fastholde et arbejde, når de bliver gift og får børn Etnicitet alene forklarer således ikke, hvorfor der stadig er nogen vej, før Integrationspolitikkens målsætninger er opfyldt Køn og ligestillingsaspekter - herunder kønsrollemønstre, traditioner/normer, fordomme og diskrimination samt manglende netværk - spiller også en meget afgørende rolle Det er på den baggrund, at Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg har besluttet, at den årlige integrationskonference i 2009 skal handle om ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter

7 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 2 I kommunens integrationspolitik er kønsaspektet kun medtaget få gange, da der er tale om en overordnet politik Det samme er gældende for integrationsbarometeret, hvor kønsdimensionen alene er medtaget i forhold til andel beskæftigede mænd/kvinder, der kommer i beskæftigelse Mainstreaming af integrationspolitikken med fokus på køn og ligestilling kan således være med til at nuancere kommunens fremtidige politik og indsats og understøtte en større ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter En større ligestilling mellem kønnene vil videre kunne understøtte, at en større andel af indvandrerne opnår en kompetencegivende uddannelse og/eller en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Med det mål at opnå et grundlag for at diskutere udfordringer og behov for fremtidige indsatser i forhold til ligestilling mellem kønnene på den årlige integrationskonference ønsker Københavns Kommune en kortlægning af ligestillingen mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune i dag Målet med konferencen er, at der skal opstilles et idekatalog over nye ideer til fremme af ligestilling Formål Formålet med kortlægningen er ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: at mainstreame kommunens integrationspolitik i forhold til ligestillingsproblematikker at identificere årsager til den manglende ligestilling mellem kønnene at pege på udfordringer og opstille anbefalinger for fremtidige kommunale indsatser og initiativer Omdrejningspunktet for kortlægningen vil være de seks indsatsområder, som integrationspolitikken indeholder i dag - beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, kultur- og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg Tilgang 12 Tilgang og afgrænsning Fokusset på ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter er ikke beskrevet i nogen lovgivning, da den danske lovgivning vedrører alle danskere uanset etnicitet Af ligestillingslovens (LBK nr 1095, 2007) 1 fremgår, at ligestilling indebærer: "ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds ligeværd" Vi har i kortlægningen fokuseret på, om der blandt indvandrerkvinder og - mænd, -piger og -drenge i Københavns Kommune er reel ligestilling forstået som lige indflydelse, lige muligheder og lige adgang til ressourcer (uddannelse, beskæftigelse, bolig, tryghed, kultur- og fritidsaktiviteter samt sundhed og omsorg)

8 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 3 Omdrejningspunktet har været at afdække de tilfælde, hvor kønsforskellene mellem etniske minoritetsmænd og etniske minoritetskvinder er signifikant større end mellem danske kvinder og mænd, herunder afdække de væsentligste barrierer for etniske minoritetskvinder og mænds adgang til indflydelse, muligheder og ressourcer Det betyder også, at fokus er på udfordringer og problemstillinger og ikke på de områder, hvor integration og ligestilling allerede fungerer fint Målet er at opnå et grundlag for at pege på de områder, hvor Københavns Kommune gennem en aktiv integrationspolitik med særskilt fokus på kønsbarriererne kan være med til at sikre en større ligestilling mellem kønnene blandt de etniske minoriteter Vi vil overordnet skelne mellem følgende tre typer af barrierer 1 1 Kvalifikationsmæssige barrierer 2 Strukturelle og institutionelle barrierer 3 Holdningsmæssige og kulturelle barrierer De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter de barrierer, der knytter sig til etniske minoriteters uddannelse, danskkundskaber, erhvervserfaringer og kendskab til det danske arbejdsmarked De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter endvidere sagsbehandlers og vejleders kendskab til de etniske minoriteters kulturelle baggrund og forudsætninger De strukturelle og institutionelle barrierer omfatter bla faktorer som den konjunkturmæssige situation, integrations- og beskæftigelsespolitikken og de rammer, disse love sætter, samt samarbejdet mellem de forskellige aktører i integrationsindsatsen De holdningsmæssige og kulturelle barrierer vedrører bla arbejdsgivers eventuelle uvilje/tilbageholdenhed mod at ansætte etniske minoriteter, etniske minoriteters manglende netværk i forhold til at finde jobs og kulturelt forskellige opfattelser af kønsroller og forholdet mellem individ og familie Kortlægningen af barriererne anvendes til at identificere årsagssammenhænge Afgrænsning Vi anvender betegnelsen "etniske minoriteter" om etniske minoriteter og deres efterkommere, og betegnelsen "danskere", når det drejer sig om personer med dansk etnisk oprindelse, jf definitionerne nedenfor Etniske minoriteter er født i udlandet Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer Efterkommere er født i Danmark Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer Når en eller begge forældre, 1 Inspireret af bogen "Kan de få arbejde?", Mai Heide Ottosen

9 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 4 der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark Kilde: Danmarks Statistik, wwwdstdk/varedeklaration/86571 Samt Integrationsministeriet, wwwinmdk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitionerhtm Vi vil endvidere, hvor muligt, skelne mellem etniske minoriteter/efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande, jf definitionen nedenfor Vestlige lande: Alle 25 EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand Fra 1 januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU De indgår fra samme dato i Vestlige lande Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande Kilde: Danmarks Statistik, wwwdstdk/varedeklaration/86571 Samt Integrationsministeriet, wwwinmdk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitionerhtm Metode 13 Metode og datagrundlag Vi har valgt at strukturere kortlægningen i følgende fire delanalyser: Delanalyse 1: Nationale og internationale erfaringer Delanalyse 2: Kønsdimensionerne i integrationspolitikken i København Delanalyse 3: Ligestillingsproblematikker i København i dag Delanalyse 4: Årsager og barrierer til manglende ligestilling Delanalyse 1 indeholder en gennemgang af nationale og internationale forskningsresultater og erfaringer Delanalyse 2 indeholder en gennemgang og afdækning af kønsdimensionerne af integrationspolitikken og integrationsbarometret i Københavns Kommune Delanalyse 3 indeholder en kortlægning af ligestillingsproblematikkerne i Københavns Kommune i dag med udgangspunkt i statistiske data Endelig indeholder delanalyse 4 en afdækning af årsagerne og barriererne til manglende ligestilling Omdrejningspunktet for de fire delanalyser er de seks indsatsområder Vi har således også valgt at afrapportere resultaterne af de fire delanalyser særskilt i forhold til de seks indsatsområder Hvert af de kapitler, der omhandler de seks indsatsområder er opbygget således, at de først indeholder en afdækning af kønsdimensionen af integrationspolitikken inden for det pågældende indsatsområde Derefter følger en statistisk beskrivelse af ligestillingsproblematikkerne inden for indsatsområdet i dag Herefter præsenteres relevante nationale og internationale forskningsresultater og erfaringer Kapitlet afsluttes med en afdækning af årsager og barrierer til manglende ligestilling

10 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 5 Datagrundlag Figur 1-1 Rapportens opbygning Datagrundlaget for kortlægningen er dels nationale og internationale artikler og bøger, dels statistiske data, samt interviews med fagfolk, repræsentanter fra målgruppen og workshop med deltagelse af de væsentligste aktører på området (se bilag 3 for en liste over deltagerne) De nationale forskningsresultater og erfaringer er fundet dels gennem søgning på internettet, dels gennem telefonisk kontakt med bla Integrationsministeriet, Ligestillingsafdelingen og forskellige forvaltninger i Københavns Kommune I forhold til den internationale del er der søgt inspiration fra internationale forhold og erfaringer med ligestillingstiltag blandt etniske minoriteter, fortrinsvis i Holland og Storbritannien (UK) (England, Skotland og Irland) Indgangene har været personlige kontakter med forskere og administratorer såvel som forespørgsel gennem ligestillingsnetværker, gennemgang af rapporter og websøgning på centrale emner for nærværende udredning I bilag 1 findes en oversigt over den litteratur, som indgår i kortlægningen I bilag 3 findes en oversigt over, hvem der er blevet interviewet Hvad angår de statistiske data, så har vi bla anvendt nedenstående kilder Danmarks Statistik (wwwstatistikbankendk) DREAM-databasen Undervisningsministeriet (dynamisk database) Integrationsministeriets nøgletalsdatabase Koncernservice, Københavns Kommune Integrationssurvey/integrationsbarometer Statistiske resultater i publicerede rapporter

11 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 6 I forbindelse med søgningen efter relevante data, har vi opstillet en række kriterier, som data skal overholde Inklusionskriterierne for data er: Data fås for Københavns Kommune Data er opdelt på målgruppen indvandrer/efterkommere fra ikke-vestlige lande Data er relevant for et eller flere af de 6 indsatsområder Ud over ovenstående kriterier for inklusion af datakilder har det i videst mulige omfang været forsøgt at finde data og statistikker, der kan opdeles på alder eller i aldersintervaller Dette er en væsentlig faktor, da forskellige aldersgrupper står over for forskellige udfordringer i forhold til indsatsområderne Vi har endvidere forsøgt at finde data, der samtidigt kan opdeles på oprindelseslande, hvilket har været en særlig udfordring 14 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op af i alt 8 kapitler foruden dette kapitel Kapitel 2 indeholder en præsentation af kortlægningens konklusioner og anbefalinger Kapitel 3 indeholder en sammenfatning af kortlægningens resultater for de seks indsatsområder Kapitel 4 indeholder dels en kort beskrivelse af den overordnede vision og målene for visionen, dels en kort beskrivelse af målgruppen for kortlægningen Kapitel 5 til 10 indeholder resultaterne for hvert af de seks indsatsområder fra den statistiske delanalyse, fra det nationale litteraturstudie, de internationale resultater samt fra den kvalitative analyse

12 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 7 2 Konklusioner og anbefalinger 21 Konklusioner Københavns Kommunes fokus på at kønsmainstreame kommunens integrationspolitik med henblik på at arbejde for en ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter er et unikt tiltag i dansk sammenhæng Men netop fordi, der ikke eksisterer danske erfaringer med at kønsmainstreame integrationspolitikken og dens implementering på hverken nationalt eller kommunalt plan, er der ingen danske erfaringer at trække på Københavns Kommune skal således i gang med et pionerarbejde Et arbejde som Københavns Kommune som udgangspunkt står godt rustet til at udføre For det første har Københavns Kommune allerede formuleret en visionær integrationspolitik, som omfatter i alt seks indsatsområder - beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, kultur og fritidsaktiviteter, sundhed og omsorg - og dermed stort set samtlige kommunens forvaltninger For det andet har Københavns Kommunes formuleret klare visioner og målbare mål og indikatorer for hvert indsatsområde For det tredje har kommunen udarbejdet et integrationsbarometer, som anvendes til at følge op på de konkrete mål inden for de seks indsatsområder, og som bla bygger på en integrationssurvey blandt et udsnit af kommunens etniske borgere, samt eksisterende tilgængelig statistik Den seneste måling har endda vist, at det går fremad med integrationen på stor set alle seks indsatsområder Udfordringen består i, at indtænke kønsaspektet i både visionerne, målene, indikatorerne og i den konkrete gennemførelse af integrationspolitikken, og dermed i integrationsindsatsen Udfordringen består endvidere i at sætte fokus på de områder, hvor kommunen kan gøre en forskel, og dermed på de områder, hvor indsatsen alt andet lige giver den største effekt Den foreliggende kortlægning giver et godt udgangspunkt for kommunens arbejde med disse udfordringer Kortlægningen dokumenterer imidlertid samtidigt, at der ikke findes nogen lette løsninger i forhold til, hvordan Københavns Kommune kan understøtte en større kønsligestilling blandt etniske minoriteter En af de væsentligste konklusioner af kortlægningen er således, at kønsforskellene i adgangen til indflydel-

13 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 8 se, muligheder og ressourcer blandt etniske minoriteter i høj grad afhænger af alder, herkomst, oprindelsesland, tid i Danmark og uddannelse Det er derfor nødvendigt at have fokus på årsagssammenhængene, herunder på hvad det mere konkret er, der er den udslagsgivende faktor i forhold til at kunne forklare kønsforskellene Kortlægningen peger i denne sammenhæng på, at kønsforskellene blandt de etniske minoriteter i høj grad har rod i kulturelle og holdningsmæssige barrierer, og dermed i nogle af de typer af barrierer, som alt andet lige er mindre direkte håndgribelige og sværere at påvirke med de redskaber og ressourcer, som en kommunal myndighed traditionelt har til rådighed Kortlægningen viser bla i denne sammenhæng, at de etniske minoritetspiger i højere grad gennemfører en uddannelse end drenge med samme baggrund Etniske minoritetskvinder er til gengæld i mindre omfang aktive på arbejdsmarkedet end etniske minoritetsmænd Det gælder især indvandrerkvinderne Hovedforklaringen på forskellen mellem de to køn er bla traditionelle kønsrollemønstre og forskelle i de forventninger og fordomme, som etniske minoritetsmænd/drenge og - kvinder/piger møder 2 Det er i denne henseende vigtigt at være opmærksom på familiens særlige rolle blandt mange etniske minoritetsgrupper, herunder de forskelle i opdragelsesmetoder, som dette afstedkommer Blandt mange etniske minoritetsgrupper vægter familien og hensynet til familiens forventninger og holdninger således meget højt, når de afgørende valg i tilværelsen skal træffes Samtidigt sker børneopdragelsen ofte på præmisserne af omgivelser og samfundet i det hele taget Sidstnævnte betyder, at etniske minoritets piger og drenge opdrages forskelligt og underlægges forskellige regler og forventninger Pigerne forventes ofte at være ærbare og at indtage rollen som husmoder mens børnene er små, mens drengene forventes at kunne forsørge familien Dette har nogle klare konsekvenser for de to køns muligheder og barrierer i forhold til at opnå en uddannelse og beskæftigelse, samt for deres deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter Selvom mange af de unge etniske minoritetspiger i dag er meget bevidste om vigtigheden af at opnå en uddannelse og et arbejde før de får børn og statistikken samtidigt kan påvise, at de kvindelige efterkommere ofte er langt bedre uddannet end deres brødre og samtidigt har en langt stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres mødre, så peger mange af de etniske kvinder ifølge den nationale forskning på, at forventninger og begrænsninger fra familiens side fortsat er den største barrierer for at kunne gennemfører deres drøm om uddannelse og job I denne sammenhæng skal det nævnes, at mange af de yngre drenge med anden etnisk baggrund end dansk ifølge nyere forskningsresultater modsat deres søstre, forventer, at deres kommende koner skal gå hjemme og passe børnene Drengene synes således i højere grad fastlåst i de traditionelle kønsrolle mønstre end pigerne - om end det i højere grad er pigerne, som mærker konsekvenserne af de traditionelle kønsrollemønstre og familiens forventninger om, at de lever op til dem 2 Jf Jacobsen, V Køn, etnicitet og barrierer for integration, Socialforskningsinstituttet

14 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 9 Også de familiesammenførte indvandrerkvinder er ofte meget motiverede for at få en uddannelse og et job, men vejen dertil er lang Ikke mindst set i lyset af, at de ofte først er kommet til landet som voksen, som følge af 24-årsreglen, og ofte først kan gå i gang med en uddannelse, når børnene har nået en vis alder Denne gruppe har imidlertid ofte en meget begrænset viden om mulighederne på arbejdsmarkedet, hvorfor deres ønsker til jobs ofte er inden for social og omsorgssektoren Bla er der mange der gerne vil være pædagogmedhjælpere Gruppen har samtidigt et meget stort ønske om at kunne arbejde på deltid, så de kan kombinere rollen som husmor med rollen som udearbejdende kvinde Hvor det i høj grad er hensynet til familien og herigennem de traditionelle kønsrollemønstre, der udgør en barriere for de unge kvinder, så er det i højere grad eksterne barrierer i samfundet eller det offentlige rum, som udgør en barriere for de unge etniske mænd i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller en uddannelse Drengene oplever således i højere grad end pigerne problemer med diskrimination og problemer med at finde en praktikplads, samt problemer med at finde sig ordentlig til rette i folkeskolen Diskriminationsaspektet kommer til udtryk ved, at drengene på forhånd opgiver at tage en uddannelse, da de har en forventning om, at det ikke nytter noget, da de alligevel vil blive valgt fra på grund af deres baggrund, hvilket mange får bekræftet i forbindelse med deres søgning efter en praktikplads Flere henter samtidigt argumentation blandt negative rollemodeller, der har taget en uddannelse, men som ikke har kunnet finde et arbejde og/eller har haft svært ved det Negative rollemodeller spiller en særlig rolle i områder med høj koncentration af etniske minoriteter En del af drengene har ligeledes svært ved at finde sig til rette i folkeskolen, hvor det i høj grad er de danske værdier og normer, som er afgørende for om en elev klarer sig godt Det betyder, at nogle af de etniske minoriteter - især drengene - marginaliseres og i stedet etablerer en modidentitet og modkultur, hvilket kan være med til at marginaliserer dem yderligere Flere forskere er endvidere inde på det aspekt, at mange af de etniske drenge mangler mandlige rollemodeller, som de respekterer og kan læne sig op af Problemet er ifølge de pågældende forskere, at drengenes fædre ofte ikke lever op til rollen som rollemodel, da de selv har meget svært ved at finde deres rette plads i det danske samfund Samtidigt er drengene typisk omgivet af kvinder op gennem deres opvækst i form af kvindelige pædagoger, kvindelige lærer og eventuelt kvindelige sagsbehandlere, hvorfor de ofte ikke møder mandlige rollemodeller i deres hverdag Endelig skal det slås fast, at hensynet til familien også spiller en rolle for de etniske minoritetsdrenges muligheder og barrierer for at deltage i arbejdslivet Det gælder bla i forhold til valget af uddannelse Forskningen påpeger i relation hertil på, at hensynet til familiens holdninger og præferencer kan have den effekt, at de unge bliver "presset" ind i prestigefyldte uddannelser, som de kender fra deres hjemland Det forhold, at mange forældre kun har en ringe viden om og forståelse af det danske uddannelsessystem, betyder samtidigt, at de generelt har svært ved at yde hensigtsmæssig rådgivning Hensynet til familiens

15 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 10 holdninger kan således kommer til at betyde, at de unge får truffet deres valg af uddannelse på et relativ snævert grundlag, samt at de samtidigt eventuelt har nogle urealistiske forventninger til, hvilke uddannelser, de kan gennemføre Kortlægningen har således verificeret, at der eksisterer klare kønsmæssige barrierer for etniske minoriteters muligheder for at deltage i samfundslivet i Københavns Kommune, og at det er helt centralt, at kønsmainstreamingen af integrationsindsatsen både tager hensyn til, at kønsforskellene blandt etniske minoriteter er forskellige alt efter alder, herkomst, uddannelse, oprindelsesland og opholdstid i Danmark og til, at hensynet til familien spiller en helt central rolle for de etniske kvinder og mænds valg og muligheder i tilværelsen Givet at Københavns Kommune skal leve op til den overordnede vision om, at integrationspolitikken skal fremme lige muligheder for alle er det således nødvendigt, at social inklusion af etniske minoritetsmænd og kvinder, samt -drenge og -piger, sættes højt på dagsordenen i alle forvaltninger Det er i denne henseende helt centralt, at integrationsindsatsen bygger på en holistisk tilgang med fokus på den enkelte persons samlede situation og muligheder, og at indsatsen målrettes mod de barrierer, som har afgørende betydning for, at den enkelte kan opnå lige muligheder med andre borgere Det vil sandsynligvis være nødvendigt at tænke i mere utraditionelle løsninger, som kombinerer indsatser på tværs af forvaltningerne, og på tværs af de forskellige andre myndigheder og aktører, som de forskellige etniske grupper er i berøring med Det forudsætter, at der foregår løbende dialog og samarbejde mellem forvaltningerne og eksempelvis jobcentrene, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, UU, sundhedsmyndighederne, boligselskaberne, fritidsforeningerne mv Samtidigt er det vigtigt, at kommunen vender blikket indad og sikrer, at kommunens og jobcentrenes egne medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at foretage en helhedsvurdering af den enkeltes situation og kontekst, og for at kunne igangsætte og følge op tværfaglige initiativer og indsatser Endelig er det vigtigt, at der skabes et dialogforum, hvor det drøftes, hvordan der skabes mere rum til og støtte til de etniske minoritetsdrenge, som i dag har svært ved at finde fodfæste i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt Det er samtidigt helt nødvendigt, at integrationsindsatsen i forbindelse med helhedsorienteringen i langt højere grad end i dag inddrager hele familien Det er i denne henseende helt centralt, at der fokuseres på, at øge forældregenerationens viden om det danske skole- og uddannelsessystem, herunder kravene på det danske arbejdsmarked i dag Herudover er det endvidere vigtigt, at forældrene i højere grad bliver inddraget og gjort ansvarlige i forhold til deres børns skolegang De mange hensyn forudsætter således, at København Kommune foretager en nøje prioritering af mål og indsatsområder, samt målemetoder, og sikrer at de involverede forvaltninger tager ansvar for og følger op på deres del af indsatsen Kun herved kan der for alvor kønsmainstreames Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyk-

16 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 11 lisk tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf anbefalingerne Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter Mere herom under afsnittet om anbefalinger Barrierer 22 Barrierer Med det mål at synliggøre de kønsforskelle, der eksisterer, vil vi i det følgende kort redegøre for nogle af de væsentligste kønsbarrierer, som kortlægningen har identificeret Vi vil skelne mellem følgende tre typer af barrierer: Kvalifikationsmæssige barrierer Kulturelle og holdningsmæssige barrierer Strukturelle og institutionelle barrierer 221 De kvalifikationsmæssige barrierer De kvalifikationsmæssige barrierer omfatter bla de etniske minoriteters kvalifikationer, deres erhvervserfaring, danskkundskaber og kendskab til det danske arbejdsmarked, samt sagsbehandlers og vejlederes kendskab til de etniske minoriteters kulturelle baggrund og betydningen af den kulturelle baggrund Kvinder og mænd De kvalifikationsmæssige barrierer er særlig udtalte blandt de kvinder og mænd, som er kommet til landet efter skolealderen, og her især blandt de personer, der enten ikke har gået i skole i deres hjemland eller som kun har gået i skole i få år i hjemlandet Vejen til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller til en uddannelse vil alt andet lige være meget lang for denne gruppe uanset om, der er tale om kvinder eller mænd For kvindernes vedkommende vil vejen imidlertid ofte være længere end for mændenes vedkommende uanset om de har en uddannelse med fra hjemlandet eller ej Årsagen hertil er, at en stor del kvinderne ofte vil være væk fra arbejdsmarkedet en kortere eller længere periode i forbindelse med børnefødsler Det forhold at denne gruppe samtidigt ofte vil være underlagt traditionelle kønsrollemønstre betyder, at de typisk vil væk fra arbejdsmarkedet, mens børnene er små Så selvom disse kvinder ønsker at opnå en uddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet vil, de således som udgangspunkt alt andet lige være dårligere stillet end mændene Statistikken kan således også dokumentere, at indvandrerkvinderne er den gruppe blandt de etniske minoriteter, som har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet Blandt indvandrerkvinderne står godt halvdelen helt uden for arbejdsmarkedet De kvinder og mænd, som kommer hertil med en uddannelse fra hjemlandet, står overfor den barriere, at de får et relativt dårligere afkast af uddannelsen end de kvinder og mænd, som har taget uddannelsen her i landet Et af problemerne er, at der kan gå relativ lang tid før de får mulighed for at anvende deres uddannelse, hvorfor værdien af deres uddannelse reduceres For kvinderne vil der som påpeget ovenfor, ofte går længere tid end for mændenes vedkommende

17 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 12 inden de kan komme til at bruge deres uddannelse Et andet problem er den manglende meritering af deres medbragte uddannelse For kvinderne bliver manglende tilknytning til arbejdsmarkedet også til en manglende økonomisk ligestilling, hvor de er afhængige af mandens indtægt og skal bede om penge For de fædre som ikke er i arbejde og ikke har tilstrækkelige dansksproglige kvalifikationer, sker der ofte det, at de mister autoritet i familien Dette skaber et vakuum, som i nogle tilfælde resulterer i en omvendt magtbalance mellem børn og forældre til skade for begge parter Drenge og piger For gruppen af drenge og piger er der to niveauer i forhold til de kvalifikationsmæssige barrierer, dels folkeskoleniveauet og dels ungdomsuddannelsesniveauet På folkeskoleniveauet eksisterer der ifølge antropolog Laura Gilliam den generelle barriere, at folkeskolen primært er de danske børns skole Således tilrettelægges undervisningen typisk med udgangspunkt i danske normer for indlæring og med fokus på det danske sprog, dansk historie, - litteratur og danske værdier Det er især et problem for de etniske drenge, der alt andet lige har sværere ved at tilpasse sig de danske normer for den gode elev og tabuiseringen af etnicitet end pigerne Ifølge Laura Gilliam føler især en stor del af drengene sig endvidere ofte som andenrangs elever, idet de enten ikke kan tale det danske sprog korrekt og/eller ikke har den samme viden om de danske normer og kultur, som de etniske danskere Det betyder, at der især blandt drengene dannes en modidentitet, som marginaliserer dem og medvirker til at begrænse deres udbytte af skolegangen Derudover er der ikke i samme grad hos etniske minoriteter en tradition for medbestemmelse, egetansvar og diskussion, hvorved de mangler træning i at begå sig i en dansk skoletradition Disse forhold gør sig ligeledes i særlig grad gældende for drengene bla fordi de slippes tidligere fri, og fordi forældrenes forventninger er forskellige for hhv piger og drenge Pigerne har sammenlignet med drengene ofte ikke lov til frit at deltage i fritidsaktiviteter efter skole, og har derfor mere tid til at koncentrere sig om deres skole og lektie På ungdomsuddannelserne har især de etniske drenge ofte svært ved at bide sig fast Således falder cirka dobbelt så mange med anden etnisk baggrund end dansk fra på ungdomsuddannelserne sammenlignet med unge med dansk oprindelse Et af problemerne for de etniske drenge er, at de ikke har tilstrækkelige kundskaber med sig fra folkeskolen Et andet problem er, at deres forældre ofte ikke mulighed for at støtte dem under uddannelsesforløbet Endelig er der flere der falder fra enten fordi de opdager, at de valgt forkert og/eller fordi de har svært ved at finde en praktikplads Derudover får mange af drengene ikke uddannelse udover grundskoleniveau, hvorved deres beskæftigelsesmuligheder begrænses stærkt

18 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 13 Den statistiske analyse kan således også verificere, at de kvindelige efterkommere klarer sig langt bedre end deres brødre på uddannelsesområdet Sagsbehandlere, vejledere og arbejdsgiverne Udover de mere personrelaterede barrierer eksisterer der i forbindelse med de unge etniske minoriteters valg af uddannelse samtidigt den barriere, at vejlederne ofte overser kønnets betydning i uddannelsesvalget, og ikke i tilstrækkelig grad er bevidste om de særlige udfordringer, der er knyttet til køn og etnicitet Herunder at unge med ikke-dansk oprindelse i højere grad har brug for vejledning pga deres eget og baglandets manglende kendskab til danske uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold Ligesom de har et begrænset netværk at trække på 222 Kulturelle og holdningsmæssige barrierer Overordnet set er disse to barrierer de væsentligste barrierer for kønsmæssig ligestilling mellem de to køn blandt de etniske minoriteter Generelt kan det siges, at de yngre generationer ligner majoritetsdanskerne mere end de ældre generationer, ligesom opholdstid i landet spiller ind her Kulturelle barrierer Den barriere som umiddelbart har størst betydning for pigernes og kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed er, som påpeget ovenfor, de traditionelle kønsrollemønstre, som dikterer, at kvinden har hovedansvaret for hjemmet og børnene, mens manden har hovedansvaret for familiens forsørgelse Når den barrierer forsat har stor betydning for selv de unge efterkommere, så hænger det sammen med det forhold, at familiens og hensynet til familiens holdninger spiller en afgørende rolle for de etniske minoriteters valg generelt En barriere for såvel de unge piger som kvinderne er således deres angst for at skuffe familien En kulturel barriere for pigerne er endvidere deres relativ mere begrænsede frihed til social omgang Det kan have betydning for deres dansk-sproglige kompetencer, men det spiller også ind ift deres muligheder for deltagelse i kulturog fritidslivet På den anden side har det også den effekt, at pigerne får passet deres skolearbejde bedre end drengene, hvorved de får større udbytte af deres skolegang og bedre grundkvalifikationer, jf ovenfor De traditionelle kønsrollemønstre kan endvidere have den konsekvens, at kvinderne ikke motionerer tilstrækkeligt, fordi det forventes, at de bliver hjemme og passer børn og hjem, og ikke bevæger sig særligt meget omkring, hvorved de kommer i større risiko for at få livsstilssygdomme Hensynet til familien og familiens holdninger spiller også ind på de unges uddannelsesvalg, og dermed har det en afledt effekt på beskæftigelsesvalg En begrænset viden om det danske uddannelses- og arbejdsmarked skaber urealistiske forventninger til børnenes muligheder og dermed uhensigtsmæssig rådgivning fra feks forældre til børn

19 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 14 Holdningsmæssige barrierer De holdningsmæssige barrierer komme bla til udtryk ved, at arbejdsgiverne ofte er mere tilbageholdende med at ansætte etniske minoritetsdrenge frem for etniske minoritetspiger eller unge med dansk oprindelse, da de har en forventning om, at de etniske minoritetsdrenge i højere grad laver ballade og/eller har kriminelle tilbøjeligheder Et anden ting der presser drengene, er den offentlige diskurs, som også er svær at påvirke Noget tyder på, at drengene presses ud i at føle sig som andenrangs borgere, og at det er deres ansvar at forsvare værdier og traditioner fra oprindelseslandet, hvorved feks religion får en betydning som modidentitet 223 Strukturelle og institutionelle barrierer En væsentlig barriere for integration af etniske minoriteter er den økonomiske barriere Mange etniske minoriteter er således ofte relativ dårligt økonomisk stillet Den økonomiske barriere kan være med til at forstærke de kvalifikationsmæssige og kulturelle barrierer, idet manglende økonomisk råderum kan betyde, at der ikke er råd til at lade børnene deltage i fritidsaktiviteter/sport og/eller andet socialt samvær, samt at der ikke er råd til at investerer i egen bolig Herved isoleres de etniske minoriteter yderligere Flertallet af etniske minoriteter ønsker at være selvforsørgende Det danske samfund /integrationssystem er ifølge nogle af de interviewede i forbindelse med denne kortlægning imidlertid ikke i alle henseender gode nok til at understøtte de etniske minoriteters ønsker og/eller til at se alternative muligheder for særlige grupper, herunder tage særlig hensyn til de ældre, som ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år og/eller til at tilbyde de etniske kvinder mere fleksible muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet, således at de samtidigt kan passe hjemmet og børnene Et andet problem, som også er blevet rejst i forbindelse med de kvalitative interviews er, at skolen, daginstitutioner mv er feminiseret og rollemodellerne for især drengene er begrænsede Problematikken med de få mandlige rollemodeller er endvidere ofte et stort problem i de boligområder, hvor der er en høj koncentration af personer på overførselsindkomster Her er de negative rollemodeller og de etniske minoriteter til gengæld ofte i flertal De etniske minoriteter mangler socialt netværk sammen med majoritetsdanskere De gælder især de etniske minoriteter, der bor i boligområder med en høj koncentration af etniske minoriteter Dette har en forstærkende betydning ift de øvrige barrierer og giver sig forskelligt udslag ift køn og alder Kultur- og fritidsorganisationerne er ikke altid gearet til at integrere de etniske minoriteter Foreningernes praksis med udflugter med overnatning udgør en barrierer for de unge piger, ligesom den danske praksis med at mødes med fremmede personer i kultur- og fritidssammenhæng udgør en barrierer for især både de unge piger og de voksne kvinder Hertil kommer, at der samtidigt ikke er tilstrækkelig med fysiske rum til, at der kan laves særlige tilbud til de etniske grupper De fysiske faciliteter er således ikke rettet mod den mangfoldighed, der modsvarer kommunens borgere ift feks mulighed for omklædning for et-

20 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 15 niske minoritetspiger Endvidere er byens rum helle ikke indrettet til fysisk udfoldelse for drenge og piger Endelig skal nævnes det forhold, at mange af kampagnerne på sundhedsområdet ofte ikke når de etniske minoriteter Mange etniske minoriteter ryger således ofte for meget og dyrker for lidt motion og spiser for sødt Mange har samtidigt ofte et hårdt nedslidende job, hvilket især gælder indvandrermændene Mange af de etniske minoriteter er således i fare for at få livsstilssygdomme I relation til omsorg indikerer vores kvalitative undersøgelse, at mange af de ældre etniske minoriteter i dag ikke passer ind i de rammer, der eksisterer i ældretilbuddene på plejehjem etc Der ligger således en udfordring her, idet der bliver flere og flere ældre med anden etnisk baggrund, som bliver plejekrævende 23 Anbefalinger I dette afsnit har vi formuleret anbefalinger dels i forhold til integrationspolitikken, dels ift integrationsbarometeret og dels forslag til implementering af politikken både på tværs af og for hvert af de seks indsatsområder 231 Anbefalinger i forhold til integrationspolitikken For det første anbefaler vi, at Københavns Kommune foretager en nøje vurdering af, hvad det er for konkrete udfordringer og kønsbarrierer, som kommunen vil sætte ind overfor, herunder foretager en prioritering af indsatsen i forhold til, hvor indsatsen vurderes at bidrage mest Som nævnt ovenfor, kan en projektcyklisk tilgang være et nyttigt redskab for en fremadrettet systematisk tilrettelæggelse og planlægning af indsatserne Et bud på sådan et redskab er illustreret nedenfor, hvor ordet 'indsats' skal forstås som integrationsindsatsen eller konkrete tiltag indenfor de enkelte indsatsområder, alt efter hvad der er tilfældet

21 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 16 For at indarbejde ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter fra planlægning over implementering, monitorering, opfølgning og justering anbefales det at institutionalisere brugen af en etnisk/køns-sensitiv program/projekt cyklus, generelt eller på pilot-basis (se figuren ovenfor) I hver fase stilles centrale spørgsmål, der tjener til at vurdere opfølgning af policies i praksis - en monitorering af om indsatser lever op til målene og imødekommer målgruppens behov Cyklus-redskabet muliggør vurdering af tilsigtede forandringer af specifikke initiativer og er således en uddybning af brugen af integrationsbarometeret, der måler på resultater Metoden understøtter brugen af 'selvevaluering' 3 Policy justeringer og løbende forskning Nødvendige policy justeringer skal baseres på løbende kønssensitiv monitorering og forskning i emner, hvor vidensgrundlaget er for sparsomt, feks - køns- 3 Refugee Action har foretaget en selv-evaluerings survey (2006) "Working Together Views of Refugee Action Stakeholders" som afdækker styrker og svagheder såvel som forslag til forbedringer i policies og praksis

22 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 17 relateret viden fra forskelligt sammensatte hushold, især børnefamilier; - om omfanget af ikke-udnyttelse af berettigede sociale ydelser; - om forskelle i selvopfattelse af identitet, social klasse, fattigdom/ velfærd; - udbredelse af og diskriminations processer hos arbejdsgivere og i de politiske og administrative strukturer; - overførsler af indkomster og gensidige forpligtelser mellem hushold Viden om intra-gruppe forskelligheder er mangelfuld hvad angår muligheder, indflydelse, og adgang til resurser og service generelt og i kønsperspektiv specielt; - bedre forståelse af sociale netværker og 'etnisk kapitals' betydning for levevilkår for forskellige grupper af kvinder og mænd / etniske grupper og hvorvidt og hvorledes kønsrelationer forstærker etniske skævheder; Nye immigrantgruppers forhold til andre etniske grupper - etniske minoriteter og nationale grupper kan også blive et aktuelt emne i Københavns Kommune Der er behov for yderligere udredning af de gensidige relationer mellem fattigdom/ velfærd og en række kønsrelaterede etniske forhold Feks er det et spørgsmål om mange etniske minoritetskvinders begrænsede deltagelse i sociale aktiviteter et udtryk for fattigdom, om det er en konsekvens af fattigdom, eller fortrinsvis har at gøre med kulturelle normer og forventninger Ligeledes er der behov for bedre forståelse for sammenhæng / overlap mellem social eksklusion, etnicitet, nød og fattigdom blandt mænd og kvinder i visse kvarterer og geografiske områder Perspektiverne i 'holistiske' interventioner, som involverer flere forvaltninger i samme intervention, bør overvejes, hver gang et 'isoleret' indsatsområde kommer på tale Der er en risiko for at overse væsentlige samspil mellem forskellige levevilkårsparametre ved at opsplitte integrationsindsatser til enkelte forvaltninger Ligestillingsperspektivet må heller ikke forlede til at tro, at målrettede indsatser mod kvinder og piger altid er at foretrække, hvis resultatet bliver en forstærkning af eksisterende barrierer i mænds og drenges holdninger til ligestilling Kønsmainstreamingen af integrationspolitikken, herunder prioriteringen af målene og indsatsområderne, kan med fordel tage udgangspunkt i en projektcyklisk tilgang, og komme til udtryk i en handlingsplan, som revideres årligt, jf anbefalingerne Den årlige revision kan have karakter af en tilbagevendende audit af mangfoldighed på køn og etnicitet, herunder en kønsscreening af budgetter I sådan en audit gennemgås forvaltningernes praksis og der udvælges nogle fokuspunkter, som man arbejder med i det kommende år og efterfølgende tager op til vurdering i det følgende år I en sådan audit bør en ligestillingsscreening af budgetter indgå Kommunens årlige integrationskonference kunne evt være et led i denne proces Ved at indføre en intern audit af praksis og tiltag vil man kunne holde dette op imod integrationsbarometeret, især hvis det i en forbedret form også siger noget om køn

23 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune Anbefalinger i forhold til integrationsbarometret I forbindelse med den konkrete kønsmainstreaming af integrationspolitikken i Københavns Kommune vil det være relevant også at tage Integrationsbarometret op til fornyet vurdering, og foretage en nøje vurdering af, på hvilke områder, der skal sættes kønsmæssige mål, og af hvilke indikatorer, der skal anvendes i opfølgningen på målene Det er i denne henseende overordentligt vigtigt, at det fortsat sikres, at antallet af indikatorer ikke bliver for uoverskuelig Der skal med andre ord foretages en nøje af vejning af hensynet til at kunne følge op på de kønsspecifikke mål, og hensynet til overskuelighed I nedenstående anbefalingsboks har vi foretaget en overordnet opsummering, af de steder i Integrationsbarometret, hvor der med fordel kan anvendes mere kønsspecifik statistik og/eller en yderligere opdeling i forhold til etnicitet Beskæftigelse: På beskæftigelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere klarer sig på arbejdsmarkedet En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på beskæftigelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet Sidstnævnte dimension kunne især være interessant for så vidt angår indikator 2 og 3 på beskæftigelsesområdet Herudover kunne det være en overvejelse at inddrage de etniske minoriteters fordeling på uddannelse i forbindelse med vurderingen af i hvilket omfang de etniske minoriteter er ansat i samme brancher, som personer med dansk oprindelse Eller sagt med andre ord er det vores anbefaling, at der her tages højde for de forskelle, der eksisterer på uddannelsesområdet mellem etniske minoriteter og personer med dansk oprindelse Uddannelse: På uddannelsesområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere på, at der er signifikante forskelle på, hvordan de mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på uddannelsesområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet Ikke mindst for så vidt angår indikator 8 på uddannelsesområdet kunne dette være interessant Bolig: I forhold til boligområdet kunne det være interessant at se på forskelle i forhold til især køn og etnicitet, men eventuelt også alder En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på boligområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet, samt eventuelt alder For så vidt angår de eksisterende indikatorer kunne dette især være interessant for indikator 2 og eventuelt 3 Men også mere generelt kunne det være interessant at opnå et billede af kønsfordelingen i de almene boligområder, særligt de udsatte boligområder, for at opnå et nuanceret billede af, hvem der bor der, herunder om det i særlig grader kvinderne, der beholder boligen i tilfælde af skilsmisse

24 Kortlægning af ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune 19 Tryghed: Ingen yderligere anbefalinger i forhold til de eksisterende indikatorer i integrationsbarometeret Kultur og fritid: Også i forhold til kultur- og fritidsområdet peger vore resultater i forhold til gruppen af indvandrere/efterkommere på, at der er forskelle når der ses på især køn såvel som etnicitet, der igen skal forstås som en skelnen mellem gruppen af indvandrere og gruppen af efterkommer En anbefaling vil således være at overveje en yderligere opdeling af udvalgte indikatorer på kultur- og fritidsområdet i forhold til dimensionerne køn og etnicitet, særligt for så vidt angår indikator 1 og ikke mindst 2 på kultur- og fritidsområdet kunne dette være interessant Sundhed og omsorg: Ingen yderligere anbefalinger i forhold til de eksisterende indikatorer i integrationsbarometeret Anbefalinger til integrationssurveyen Anbefalinger med hensyn til integrations-surveyen, der anvendes i forbindelse med Integrationsbarometret Anbefaling: Aldersopdelingen kunne gøres mere nuanceret ved at muliggør en ydereligere inddeling af aldersgrupperne i mindre intervaller En praktisk løsning er i forbindelse med indsamling af data via telefoninterviewene at spørge til respondenternes specifikke alder Fordelen herved er, at man kan inddele i de aldersintervaller, der er relevante for en given statistisk analyse Anbefaling: Integrationssurveyen kunne endvidere med fordel indeholde spørgsmål angående boligforhold og partnerstatus: - Hvorvidt personer er gift/bor sammen med partner - Hvorvidt de har børn - Hvor mange generationer, der bor i boligen - Antal i husstanden (antal personer under XX år og antal personer over XX år) Behov for indsamling af flere kønsspecifikke data, feks registerbaseret Gennemgangen af det tilgængelige datamateriale til belysning af kønsligestilling blandt etniske minoriteter/efterkommere har vist, at der kan være behov for yderligere indsamling af data for at afdække kønsligestillingen på indsatsområderne Først og fremmest kan man, som nævnt, i ovenstående boks udbygge integrationssurveyen Herudover kan det overvejes, om man skal indsamle yderligere registerbaserede data til brug i Integrationsbarometret Eksempelvis er det muligt at få foretaget særkørsler fra Danmarks Statistiks databaser, hvor man får datasæt opdelt specifikt for Københavns Kommune, køn, alder og etnicitet for de parametre, som man ønsker at undersøge I forhold til gruppen af piger og drenge (under 15 år) er der en begrænset viden om kønsproblematikker set ud fra Integrationsbarometret Fokus er for størstedelen af indikatorerne for etniske minoriteter/efterkommere på mænd og kvin-