VP1 skal imidlertid udarbejdes efter den oprindelige procedure, på trods af at indsatsen er væsentligt begrænset og tidsfristen er meget kort.

Transkript

1 Udkast Vandhandleplan Brøndby Kommune

2 1. Planens indhold Brøndby Kommunes vandhandleplan beskriver den kommunale udmøntning af Statens første generations vandplaner (VP1). Brøndby Kommune er omfattet af vandplanen for Køge bugt, Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland. Planperioden for VP1 strækker sig fra De kommunale vandhandleplaner vedtages først endeligt nu på grund af forsinkelsen af de statslige vandplaner, der danner grundlaget for Kommunernes arbejde. Statens vandplaner VP1 blev oprindeligt vedtaget i 2011, hvorefter de var i offentlig høring. Planen blev efterfølgende sendt i 8 dages supplerende høring. På grund af den korte supplerende høring underkendte Natur- og miljøklage-nævnet i december 2012 planen. I 2013 blev VP1 opdateret og derefter sendt i fornyet høring fra 21. juni 2013 og frem til 23. december Der efter har planen været i 8 ugers supplerende høring hen over sommeren 2014, hvor efter den er rettet og godkendt 30. oktober Regeringen har i 2013 besluttet et nyt koncept for vandplanlægning i Danmark. De efterfølgende vandplaner vil således ikke blive udmøntet igennem kommunale vandhandleplaner, men kommuner og vandråd vil i stedet på et tidligere tidspunkt i processen kunne bidrage til de indsatsprogrammer, der resulterer i bekendtgørelser, der indeholder tiltag for de enkelte vådområder. Anden generations vandplaner (VP2) der benævnes vandområdeplaner og de deraf følgende bekendtgørelser dækker perioden fra VP1 skal imidlertid udarbejdes efter den oprindelige procedure, på trods af at indsatsen er væsentligt begrænset og tidsfristen er meget kort. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest 2027 (udgangen af tredje planperiode). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. På grund af forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer vil denne vandhandleplan være gældende for perioden I vandhandleplanen er der ikke angivet indsatser i Brøndby Kommune, idet der ifølge vandplanen ikke skal gennemføres indsatser i 1. planperiode. Der er for alle vandområder (vandløb, søer, kystvand og grundvand) i Brøndby Kommune givet fristforlængelse for at nå de overordnede mål om god tilstand. Denne fristforlængelse er givet på grund af manglende viden/målinger på området. Der er Naturstyrelsen som skal fremskaffe den manglende viden, der skal gøre det muligt at vurdere indsatsbehovet. Brøndby Kommune har valgt at bibeholde retningslinjerne der er angivet i Regionplan 2005 for grundvand omkring vanding af golfbaner og græsplæner. Vandhandleplan Brøndby Kommune er udarbejdet i 2012 på baggrund af Kommunernes Landsforening paradigme for kommunale vandhandleplaner. Vandhandleplanen er opdateret i I vandhandleplanen er der indsat tekster fra vandplanen som har betydning for Brøndby Kommune.

3 Vandhandleplanen for Brøndby Kommune har været i høring i 8 uger fra 29. juni Vandhandleplanen er godkendt på kommunalbestyrelsens møde den xx/xx/2015. Detailkort For mere detaljerede kort end dem der er angivet i denne vandhandleplan henvises til 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af den statslige vandplan Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Bilag 1: Badevandsprofil for Brøndby Strand

5 1. Resumé af den statslige vandplan for område Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland. Staten har udarbejdet vandplaner og konkrete indsatsprogrammer for 23 vandområder i Danmark. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Vandplanerne opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand, og hvilke krav der er til en specifik indsats. Vandplanernes overordnede målsætning er, at alle vandområder, som er målsat i vandplanerne, senest i 2015 har opnået mindst god tilstand eller godt potentiale. Vandplanen beskriver hvor meget vandområderne skal forbedres og den fortæller også hvordan forbedringerne kan ske. Det er kommunen (via vandhandleplanen) der bestemmer hvordan det skal ske. Vandplanen angiver også en række forskellige redskaber til at nå målene også kaldet virkemidler. Virkemidlerne er bl.a.: at reducere vedligeholdelse, fjerne spærringer eller restaurere vandløb spildevandsrensning skal forbedres både i forbindelse med regnvejrsoverløb og kloakering i det åbne land indvindingstilladelser og udpumpning af grundvand etablering af nye vådområder og oversvømning af ådale, for at reducere udledning af kvælstof og fosfor Brøndby Kommune hører ind under vandplanen for Køge Bugt. Vandplanen dækker ca. 990 km 2 og berører 21 kommuner: København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Vandplanen omfatter: 586 km vandløb 24 søer 2 kystvandsområder 2 grundvandsforekomster De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i oplandet til Køge Bugt kan findes i Naturstyrelsens hjemmeside 4

6 Vandområderne i Brøndby Kommune er: Fæstningskanalen som er udpeget som stærkt modificeret vandområde med mål om godt økologisk potentiale. Søerne i strandparken som er foreløbigt identificeret som stærkt modificeret vandområde med mål om godt økologisk potentiale. Grundvandsforekomsterne. Det kan være meget vanskeligt at opnå god økologisk tilstand indenfor en kortere årrække, da grundvandet er år om at blive dannet. Der skal ikke ske reduktion af indvindingen i Brøndby Kommune. Køge Bugt er målsat som god økologisk tilstand. Der skal gøres indsats for at begrænse påvirkningen fra spildevandsudledninger for at sikre badevandskvaliteten. Ifølge retningslinjerne for kystvande skal vandkvaliteten som minimum kunne leve op til badevandsdirektivets krav som tilfredsstillende. Udenfor kommunegrænsen leder HOFOR spildevand Brøndby A/S spildevand til rensning på Renseanlæg Avedøre og overfladevand ud i Harrestrup Å og Store Vejle Å. 5

7 Figur 1: Brøndby Kommune med nabokommuner 6

8 2. Forord I denne vandhandleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for vandområde Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland og indsatsprogrammet vil blive realiseret indenfor Brøndby Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Brøndby Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Brøndby Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med kommunerne omkring Store Vejle Å og Harrestrup Å. I Brøndby Kommune indgår vandforsyningen (HOFOR vand Brøndby A/S) og spildevand (HOFOR spildevand Brøndby A/S) i Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR). Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse 7

9 For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Brøndby Kommune skal ikke i den 1. planperiode gennemfører indsatser. Handleplanen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Brøndby Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Vandhandleplan Brøndby Kommune er godkendt af kommunalbestyrelsen den xx/xx

10 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 9

11 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Tabel 1: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Vandløb Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand Anvendes ikke Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Tabel 2: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søer Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Grundvand En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet. 10

12 Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand. Fastlæggelse af konkrete mål for en grundvandsforekomsts kvantitative tilstand skal ske således, at de tilknyttede vådområder og terrestriske økosystemer kan opfylde deres miljømål. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Vandplanens indsatskrav Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at vedtage en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. i 2015 inden den 22. oktober. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 11

13 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan Køge Bugt indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanens indsatsprogram er følgende: Tabel 3: Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for Hovedvandopland Køge Bugt. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. 12

14 13

15 Brøndby Kommune skal ifølge statens indsatsprogram ikke gennemføre nogen indsatser i 1. planperiode. 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Da Brøndby Kommune ingen indsatser skal lave er der ikke opsat nogen prioriteringskriterier 6. Indsatser I vandhandleplanen er der ikke angivet indsatser i Brøndby Kommune, idet der ifølge vandplanen ikke skal gennemføres indsatser i 1. planperiode. Der er for alle vandområder (vandløb, søer, kystvand og grundvand) i Brøndby Kommune givet fristforlængelse for at nå de overordnede mål om god tilstand. Denne fristforlængelse er givet på grund af manglende viden/målinger på området. Der er Naturstyrelsen som skal fremskaffe den manglende viden, der skal gøre det muligt at vurdere indsatsbehovet 14

16 Det følgende fungerer som en uddybning og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne for de enkelte vandområder i Brøndby Kommune. 7.1 Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) Der er ingen vandløb i Brøndby Kommune. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Vandplanen afstedkommer ingen indsatser for søer i Brøndby Kommune i 1. planperiode. Statens Indsatsprogram for søer. Der er i alt udpeget 18 søer i Danmark til sørestaurering. Brøndby Kommune skal, ifølge vandplanen, ikke gennemføre en sørestaurering i 1. planperiode. I vandplanen for Køge Bugt er der anvendt undtagelsesbestemmelser for søer, hvor der forekommer en intern belastning, og hvor betingelserne for en restaurering er for usikker til at vurdere en evt. restaurering, samt for søer hvor påvirkninger og/eller tilstand er utilstrækkeligt belyst. Endvidere er undtagelsesbestemmelsen anvendt for enkelte brakvandssøer da sammenhængen mellem klorofyl og fosfor er dårligt belyst. I alle tilfælde er der tale om en udsættelse af tidsfristen for målopfyldelse.. 15

17 Figur 3: Indsatskrav søer Fæstningskanalen Fæstningskanalen er udpeget som kunstigt anlagt vandområde. Det vurderes dog at Fæstningskanalen har karakter af en sø og målsætteses som sådan. Søen skal som udgangspunkt opfylde malet om godt økologisk potentiale. Fæstningskanalen behandles i vandplanen som to søer Fæstningskanalen midt og Fæstningskanalen syd. Søerne adskilles ved Roskildevej. 16

18 Fæstningskanalen består af 8 adskilte bassiner, hvor miljøtilstanden ikke er beskrevet for dem alle. Fæstningskanalens bassiner er alle meget smalle og flere af bassinerne ligger i skygge af træer på volden. På grund af de relative stejle brinker og skyggevirkning fra træer kan undervandsvegetationens udbredelse være begrænset. Fæstningskanalen har flere steder dårlige iltforhold og har udover en stor ekstern belastning også en intern belastning. I følge modelberegningerne tilføres Fæstningskanalen omkring 460 kg fosfor årligt fra regnbetingede udløb. Målopfyldelse vil ud fra modelberegningerne kræve, at den eksterne fosforbelastning reduceres med omkring 360 kg om året. Beregningerne er imidlertid usikre. Hertil kommer at den interne belastning tillige skal reduceres. For det vurderes om Fæstningskanalen skal restaureres og hvilken metode der er den bedst egnede skal den eksterne belastning opgøres på et bedre grundlag og der skal herefter muligvis findes løsninger til at nedbringe den eksterne belastning tilstrækkeligt. For at forbedre belastningsopgørelserne samt indsatsvurderinger er Fæstningskanalen fra 2012 blevet opdelt i 2 søer: Fæstningskanalen midt og Fæstningskanalen syd. Søerne er adskilt af et vandskel ved Roskildevej. De måledata, der i denne vandplan er anvendt til at beskrive Fæstningskanalens tilstand, stammer fra Fæstningskanalen syd. Strandparksøerne (Jægersø, Lille Vejle Sø, Stubbe Sø, Ringebæk Sø, Holme Sø og Maglebak Sø er i basisanalysen ligeledes foreløbigt identificeret som stærkt modificeret vandområde. Søerne er anlagt som en del af Strandparken og reguleret af sluser. Derfor er Strandparksøerne i denne vandplan udpeget som stærkt modificeret vandområde. Søerne skal som udgangspunkt opfylde målet om godt økologisk potentiale. Jægersø, Lille Vejle Sø, Stubbe Sø og Ringebak Sø målsattes med et klorofylmål svarende til det nuværende indhold, da tilstanden ikke må forringes. Holme Sø og Maglebæk sø Brakvandssøer beliggende i Strandparken. Søerne har en meget stor ekstern belastning fra regnbetingede udledninger især fra fælleskloakerede oplande. Søernes tilstand er dog bedre end forventet ud fra modelberegninger, men ingen af søerne opfylder målet. For det endelige indsatsbehov kan gøres op skal belastningsforholdene samt gennemstrømningen af søerne med vand fra Køge Bugt vurderes nærmere. Ringebæk Sø og Stubbe Sø Brakvandssøer beliggende i Strandparken. Søerne opfylder i dag målet og der planlægges derfor ingen indsats, men tilstanden i de to søer må ikke forringes. Det skal således sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 17

19 Nedenstående tabel 4 viser søernes tilstand i Brøndby Kommune: Navn Søtype Miljømål Økologisk Tilstand Fæstningskanalen, syd Holme Sø Maglebæk Sø Ringebæk Sø Stubbe Sø 9 (Kalkrig, lav, Ferskvandssø) 11 (Kalkrig, lav, brakvandssø) 11(Kalkrig, lav, brakvandssø) 11(Kalkrig, lav, brakvandssø) 11(Kalkrig, lav, brakvandssø) Godt potentiale Godt potentiale Godt potentiale Godt potentiale Godt potentiale Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre Klorofyl a µg/l EQR Fosfor mg/l Kvælstof Mg/l , ,30 0,070 0, ,30 0,070 0,96 8 0,94 0, , ,34 0,061 0,82 2 Tabel 4: Miljømål for økologisk tilstand for søerne i Brøndby Kommune, som er omfattet af vandplanen. Indholdet af klorofyl skal være mindre end eller lig med det anførte krav. De tilhørende grænser for kvælstof og fosfor er ligeledes vist. Desuden er anført en EQR (økologisk kvalitetsratio for målopfyldelse. EQR udtrykker hvor langt søens tilstand er fra referencetilstanden, og kan andrage værdier fra 1 til 0 med 1 som bedste tilstand. EQR skal således være større end eller lig med den anførte værdi. For søer < 1 ha er krav til målopfyldelse ikke defineret på nuværende tidspunkt. 2) Niveau fastlagt ud fra aktuel tilstand. 18

20 Nedenstående tabel 5 viser vandplanens indsats for reduktion af påvirkning af søer i Brøndby Kommune. Indsats for reduktion af påvirkning af søer Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Baseline 2015 Forudsat indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Indsatsbehov Krav til ift. fuld indsats målopfyldelse i første planperiode Fæstningskanalen, syd Næringsstofbelastning fra Ingen indsats Ingen indsats Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse 0 P/år Spildevand fra fælleskloak Landbrug Holme Sø Næringsstofbelastning fra Ukendt Ingen indsats Nej Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse Spildevand fra fælleskloak 0 P/år Landbrug Stubbe Sø Næringsstofbelastning fra Ingen indsats Ingen indsats Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse Spildevand fra fælles kloak Landbrug Maglebæk Sø Næringsstofbelastning fra Ingen indsats Ingen indsats Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse 0 P/år Spildevand fra fælles kloak Landbrug Ringebæk Sø Næringsstofbelastning fra Ingen indsats Ingen indsats Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse 0 P/år Spildevand fra fælles kloak Landbrug Tabel 5: Krav om indsats for reduktion af påvirkning af søer i Brøndby Kommune. Målopfyldelse 2015 Undtagelser i relation til søer. I vandplanen for Køge Bugt er der anvendt undtagelsesbestemmelser for søer hvor der forekommer en intern belastning, og hvor betingelserne for en restaurering er for usikker til at vurdere en evt. restaurering, samt for søer hvor påvirkninger og/eller tilstand er utilstrækkeligt belyst. Endvidere er undtagelsesbestemmelsen anvendt for enkelte brakvandssøer da sammenhængen mellem klorofyl og fosfor er dårligt belyst. I alle tilfælde er der tale om en udsættelse af tidsfristen for målopfyldelse. Nej Ja Nej Ja 19

21 I Brøndby Kommune anvendes disse undtagelsesbestemmelser for søerne, hvor der ikke er målopfyldelse i 2015, jævnfør nedenstående tabel6: Sø Problemstilling Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Fæstningskanalen syd Holme Sø Maglebæk Sø Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Søer, hvor der mangler viden om indsatsbehov. Søer opfylder ikke miljømålet i baseline, men datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere det nødvendige indsatsbehov for at nå målopfyldelse Tabel 6: Undtagelse for søer i henhold til miljømålslovens 6 og 19 Tekniske årsager: Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. Kvælstof-vådområder og fosfor-vådområder I Brøndby Kommune skal der ikke etableres kvælsof-vådområder eller fosfor-vådområder 7.2 Kystvande Brøndby Kommune skal i 1. planperiode ikke gennemfører nogen indsatser overfor kystvande. Brøndby Kommune skal sikre - som miljømyndighed i oplandet til Køge Bugt - gennem tilladelser og godkendelser, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Vandkvaliteten i Køge Bugt er, som i andre recipienter, bestemt af en række fysiske, kemiske og biologiske forhold. Vandudvekslingen vil skifte som følge af ydre påvirkninger som eksempelvis strømforhold i Øresund, aktuel meteorologi samt tilledninger fra land. Vandcirkulationen er derfor dynamisk i tid og sted. Som følge heraf vil også spredningen af spildevand variere i tid og udbredelse. Foruden de hydrauliske forhold spiller også den faktiske udledte vandmængde ind, ligesom koncentrationen af forurenende stoffer i udledningen. Endelig vil variation af kemiske og biologiske omsætningsprocesser kunne påvirke den faktiske vandkvalitet i recipienten. Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. De marine vandområder i Hovedvandopland Køge Bugt fastsættes med miljømålet god økologisk tilstand. Miljømål for økologisk tilstand er i denne vandplan alene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs, se tabel I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. De øvrige biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, fx niveauet for kvælstofindhold samt kvælstofbelastning af vandområdet indgår ikke i en egentlig tilstandsvurdering. Disse parametre kan indgå i tilstandsvurderingen som støtteparametre i en supplerende tilstandsvurdering, der alene indikerer om der er målopfyldelse, i tilfælde af at datagrundlaget for dybdegrænsen af ålegræs ikke er tilstrækkeligt. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste 1- stoffer). 20

22 Grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand for kystvande i Hovedvandopland Køge Bugt er fastsat med udgangspunkt i EU s interkalibrering af historiske dybdegrænser for ålegræs dybdegrænse; grænsen beregnes ud fra en EQR på 0,74, se tabel Strengere miljømål for kystvande Ingen af kystvandene i hovedvandoplandet udviser i dag en tilstand, der berettiger til at fastsatte miljømålet høj tilstand. I relation til Natura-2000 områder er der ikke et dokumenteret grundlag for at kunne skærpe kravene til en højere tilstand end god. Derfor er der i denne vandplan ikke fastsat strengere miljømål for kystvandene. Kunstige og stærkt modificerede kystvande Kunstige og stærkt modificerede vandområder defineres som en forekomst af overfladevand, der som resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet, i væsentlig grad har ændret karakter i forhold til et naturligt plante- og dyreliv. Påvirkningen pa vandområdet har her et omfang, der bevirker at god økologisk tilstand ikke kan opnås. Områderne målsattes i stedet til godt økologisk potentiale. Udpegningen skal holdes op mod muligheder for en restaureringsindsats, omkostninger og betydning for den menneskelige aktivitet og for miljøet. Der skal også ved udpegningen vurderes om et delvandområde, fx en havn, eller selve typen af påvirkningen, fx en sejlrende, medfører en så omfattende hydromorfologiske påvirkning af det samlede marine vandområde, at det alene medfører at der ikke kan opnås god økologisk tilstand. For vandområder, der reguleres med slusedrift, er det vurderingen af om ændringer i alene driftspraksis vil kunne andre den økologiske tilstand, der er afgørende for udpegningen. Der er i 1. planperiode vurderet, at kun et mindre antal vandområder i de danske kystvande er så påvirkede, at de omfattes som stærkt modificerede. Dette gælder enkelte af de største havne, ved enkelte store slusefjorde og en sejlrende. I kystvandene i hovedvandoplandet til Køge Bugt er der ikke udpeget nogen stærkt fysisk modificerede områder 21

23 Blandings- og aktivitetszoner Der foreligger ikke til denne vandplan udpegede og registrerede blandings- og aktivitetszoner i kystvandene, dvs. blandingszoner i forbindelse med spildevandudledninger samt aktivitetszoner i forbindelse med eksempelvis havne- og sejladsrelaterede aktiviteter. I det omfang der måtte udlægges sådanne zoner, vil det fremgå af de næste generationer af vandplaner. I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter vandplanen ikke ændringer i myndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne. Badevand Vandområder, der er udpeget til rekreative formål, omfatter også områder udpeget som badevandsområder. Stort set hele kystområdet i Køge Bugt er udpeget som badevandsområde. I Brøndby Kommune omfatter dette Brøndby Strand. Ingen af søerne i Brøndby Kommune er udpeget som badesøer. Et badevandsområde er at betragte som et beskyttet område, hvorved den kommunale planlægning for spildevandsindsatsten bør omfatte dette. Indsatsen for opfyldelse af badevandsbekendtgørelsen skal fremgå af de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. Ved badevandsområder Brøndby Strand - skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsbekendtgørelsen om tilfredsstillende kvalitet. På Brøndby Strand svinger vandkvaliteten mellem udmærket kvalitet og god kvalitet, hvilket er bedre end tilfredsstillende kvalitet. Badevand skal fremstå hygiejnisk og æstetisk. En nærmere beskrivelse af Brøndby Strand ses i badevandsprofilen, som fremgår af bilag 1. Renseanlæg Avedøre har iværksat et kapacitetsprojekt. Projektet retter sig mod flere punkter herunder etablering af større kapacitet på anlægget, nyt ristesystem og ny havledning. Derudover arbejder renseanlægget målrettet med at opspore områder med meget uvedkommende vand i samarbejde med kommunerne og kloakforsyningerne, hvilket gerne skulle medføre en mindre overløbsmængde i fremtiden. Endvidere vil der blive arbejdet i retning af mere intelligent styring af vandet i transmissionssystemet, hvilket også skulle give bedre muligheder for at undgå overløb Færre overløb fra renseanlægget kan forbedre badevandsvandkvaliteten, desuden vil reducering af udledninger til strandsøerne også medføre forbedret badevandskvalitet. Brøndby Kommunes generelle indsats i 1. planperiode retter sig mod at sikre, at der kan opnås Blå Flag på Brøndby Strand. 7.3 Spildevand Vandplanen afstedkommer ingen indsatser for spildevandsrensning i det åbne land, for regnbetingede overløb og renseanlæg i Brøndby Kommune. Brøndby Kommune har i 2014 udarbejdet en ny spildevandsplan for Brøndby Kommune i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandsplanen ind indeholder initiativer og indsatsområder. Spildevandsplan 2014 kan ses på følgende link 22

24 Figur 4: Kloakeringsprincipperne i Brøndby Kommune Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Vandplanen stiller ikke yderligere krav ift. Spildevandsplan 2014 for Brøndby Kommune. 23

25 Vandplanens virkemidler Renseanlæg For renseanlæg er i alt identificeret 52 mindre renseanlæg i Køge Bugt oplandet, der skal gennemføres indsatser over 1 og 2 planperiode, hvoraf der på MiljøGIS er angivet 1 anlæg, der er foreslået gennemført indsatser i første planperiode. Ingen af disse renseanlæg er beliggende i Brøndby Kommune. Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme. Ca. 267 ejendomme skal have forbedret spildevandrensning Der er ingen ejendomme i Brøndby kommune, der skal have forbedret rensning. Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak For regnbetingede overløb skal indsatsen ligeledes gennemføres over 1. og 2. planperiode heraf ca. 37 overløb i første planeperiode. Ingen af disse er beliggende i Brøndby Kommune. Figur 5: Regnbetingede udløb i Brøndby Kommune 24

26 7.4 Grundvand Vandplanen afstedkommer ingen indsatser for grundvand i Brøndby Kommune i 1. planperiode. Indsatsen rettes i 1. planperiode mod opfyldelse af miljømål for vandløb, da der generelt er behov for en nøjere beskrivelse af kontakten mellem grundvand og søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode (2021). Grundvand har opnået god tilstand når både den kvantitative og den kvalitative tilstand er god. Miljømål for grundvandforekomster er afhængig af om grundvandets mængde (kvantitet) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, sådan at de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Tilstand grundvand Der er 2 grundvandsforekomster i Køge Bugt. DK Køge Sand DK Køge Kalk Vandforsyningen i Brøndby indvinder vand fra DK Køge kalk. Vandforsyningen i Brøndby varetages af HOFOR. Det lokale vandværk i Brøndby indvinder ca. 1/3 af drikkevandet og resten importeres fra HOFORs regionale vandværker. HOFOR indvandt i Brøndby i m 3 grundvand. Vandforsyningen i Brøndby har tilladelse til at indvinde m 3 grundvand på 3 kildepladser. Tilladelserne er gældende indtil år Alle grundvandsforekomsterne skal have god kvantitativ og kvalitativ tilstand. Grundvandsforekomsterne i Brøndby Kommune har generelt en ringe tilstand både kvantitativ og kvalitativt. Den kvantitative tilstand Den kvantitative tilstand beskrives ved vandbalance og påvirkning af overfladevand, samt om der er tegn på saltvandsindtrængning i grundvandressourcen. Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i Brøndby Kommune er vist i nedenstående tabel: 25

27 Kriterier for acceptabel indvinding i statens vandplan tager udgangspunkt i, at indvindingen skal være bæredygtig. I grundvandsforekomster må den gennemsnitlige årlige indvinding over en lang periode som udgangspunkt ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Overudnyttelse af grundvandsressourcen til vandindvinding kan, hvor der er hydraulisk forbindelse mellem grundvand og overfladevand, føre til mangel på vand eller udtørring i vand- og vådområder med påvirkning af plante- og dyrelivet til følge. En overudnyttelse af grundvandsressourcen kan også medføre en forringelse af grundvandets kvalitet (f.eks. øget kloridindhold grundet saltvandsindtrængning). Den kvalitative tilstand Den kvalitative tilstand af grundvandsforekomsterne er vurderet på baggrund af fund af pesticider, klorede opløsningsmidler, phenoler og BTEX m.m., nitrat, naturlige indvindingsrelaterede stoffer (bly, klorid, fluorid, kviksølv, natrium, nikkel og sulfat) samt naturlige baggrundsstoffer (NVOC, arsen og kalium). For pesticider og nitrat anvendes grundvandskvalitetskriterierne, mens der for de øvrige stoffer anvendes drikkevandskriterier. Den nuværende kvalitative vurdering af de 2 grundvandsforekomster i Brøndby Kommune fremgår tabel Øvrige naturligt forekommende stoffer I den regionale forekomst er påvist mange boringer med fund af høje værdier af naturligt indvindingsrelateret nikkel. Dette stemmer overens med intensiv indvinding med stor sænkning i kalkmagasiner. Boringer med høje nikkelværdier er mindre udbredt i den del af forekomsten som ligger syd for Køge og nord for Stevns, hvilket også afspejler at der her er tale om velbeskyttede magasiner med mindre intensiv vandindvinding. Som følge af de høje værdier af nikkel er forekomsten vurderet til ringe tilstand. Vandforsyningen i Brøndby indvinder vand med et forhøjet indhold af nikkel. 26

28 I begge grundvandsforekomster er der fundet miljøfremmede stoffer især klorede opløsningsmidler og pesticider, hvilket medfører, at forekomsterne har en ringe kvalitativ tilstand. På baggrund af vurderingerne af grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative (kemiske) tilstand, kan den nuværende samlede tilstandsvurdering opgøres, som det fremgår af tabel Tabel viser indsatsbehov overfor kvantitativ tilstand i grundvandsforekomsterne i Hovedvandopland Koge Bugt. Tabel viser tilsvarende det konkrete indsatsbehov for delvandløbsoplandene, når alene reduktion og flytning af indvinding anvendes som virkemiddel. Det vil endvidere fremgå af tabel 1.3.1, at flere virkemidler tages i brug. Tabel viser indsatsbehov i relation til den kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne i Hovedvandopland Koge Bugt. Vandplanen vurderer at Danmark opfylder kravene til beskyttelse af drikkevandet. Vandplanen har derfor ikke supplerende miljømål i forhold til beskyttelse af drikkevandet. 27

29 Beskyttede drikkevandsforekomster Indsatsen overfor drikkevandet i de 2 grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand, herunder også deres status som beskyttede drikkevandsforekomster, varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvand. Desuden varetages drikkevandet af den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, generelt fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses og godkendelsesordninger for en række aktiviteter. Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal høres i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplaner dog ud i offentlighøring i 12 uger. Naturstyrelsen blev i 2014 færdig med den afgiftsfinansieret grundvandskortlægning i Herlev- Glostrupområdet. Brøndby Kommune skal derfor udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Brøndby Kommune forventer at beregne BNBO for indvindingsboringerne i kommunen. Derudover overvejer Brøndby Kommune at udpege og afgrænse grundvandsbeskyttende områder som erstatning for de kildepladszoner, som hidtil har været arealbeskyttede områder omkring vandværkerne. Dette vil især blive aktuelt hvis beregningen af BNBO resulterer i små arealer som ikke giver den nødvendige beskyttelse af grundvandsressourcen. Lokale retningslinjer Brøndby Kommune har valgt at bibeholde retningslinjer der er angivet i Regionplan 2005 for vanding af golfbaner og græsplæner. 1. Ved meddelelse af tilladelse til indvinding af vand til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Teesteder 100 Greens 275 Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på 125 grenen) Øvrige baner 0 2. Ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg og udvalgte seværdigheders græsplæner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år. Græsplæne 20 28

30 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til andre planer udarbejdet af staten, Region Hovedstaden eller Hvidovre Kommune. Figur xx viser plansystemet i Danmark. Planloven angiver, at følgende statslige sektorplaner er bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer samt kommunens handleplaner, der er udarbejdet på baggrund af disse sektorplaner. Derudover er den kommunale risikostyringsplan (oversvømmelsesdirektivet) bindende for kommuneplanens indhold. Det er Region Hovedstaden, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. I den gældende råstofplan er der ikke udpeget råstofområder i Brøndby Kommune. Figur 6: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde Planloven i Praksis). 29

31 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanen for Køge Bugt giver ikke anledning til en ændring i Kommuneplan 2013 for Brøndby Kommune. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandkloakforsyningen, dvs. hvilke anlæg kloakforsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandkloakforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg kloakforsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Brøndby Kommune forventer i 2015 at revidere Vandforsyningsplanen for Brøndby Kommune Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Brøndby Kommune lavede i 2013 en ny digital spildvandsplan. Spildevandplanen kan ses på følgende link: Vandplanen for Køge Bugt giver ikke Brøndby Kommune anledning til en ændringer i vandforsynings- og spildevandsplaner. 30

32 Klimatilpasningsplan Kommunerne skal inden 2014 havde udarbejdet en klimatilpasningsplan, der udstikker rammerne for, hvordan kommunen skal tilpasse sig ændringer i klimaet. For Brøndby Kommune vil klimaændringerne især få betydning i forhold til at håndtere øgede regnmængder og skybrud samt stigende havvandstande. Brøndby Kommune har indarbejdet klimatilpasningsplanen i den digitale Kommuneplan 2013, således at klimatilpasning bliver indarbejdet i kommunes planer og procedure for sagsbehandling. Brøndby Kommunes klimatilpasningsplan kan ses på følgende link: Risikostyringsplan for oversvømmelse Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har udpeget 10 risikoområder, der berører 22 kommuner, som er særligt udsatte for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, herunder er Brøndby Kommune og Køge Bugt udpeget. Brøndby Kommune har derfor udarbejdet en plan, som indeholder de initiativer, vi vil gennemføre for at sikre mod oversvømmelser på baggrund af havvandsstigninger. Planen er primært et redskab til kortlægning, som skal skabe overblik over de udfordringer, som kommunen står overfor. Planen vil kunne ses på kommunes hjemmeside: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berør kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven med hensyn til udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal Brøndby kommune udarbejde en indsatsplan, som i detaljer beskriver, hvad der skal gøres for at sikre kommunens borgere en god drikkevandsressource fremover, jf. 13 og 13a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner. Hovedparten af Brøndby Kommune indgår som en del af Herlev-Glostrup kortlægningsområde. I Brøndby Kommune områder med drikkevandsinteresser (OD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD). Naturstyrelsen Roskilde igangsatte kortlægningen af dette område i marts Kortlægningen blev færdig i 2014 og overleveret til de involverede kommuner, herunder Brøndby Kommune. På baggrund af den statslige grundvandskortlægning skal kommunerne udarbejde én indsatsplan i forhold til grundvandsbeskyttelse, der dækker hele kortlægningsområdet. Indsatsplanen for Herlev- Glostrup kortlægningsområde vil blive udarbejdet i samarbejde med alle de berørte kommuner. Relation til Natura 2000-handleplan Vandplanen for Køge Bugt giver ikke Brøndby Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Der er ingen Natura 2000 områder i Brøndby Kommune. 31

33 Bilag 1: Badevandvandsprofil for Brøndby Strand Brøndby Strand er en del af Køgebugt Strandpark i den norlige del af Køge Bugt Medlemsstat Danmark Kommune Brøndby DKBW Nr. 4 Station Nr. 424 Station Navn Brøndby Strand DKBW Navn Brøndby Strand Hydrologisk reference 7127M UTM x UTM y Reference net EUREF89 UTM-zone 32 På kortet er badevands- og kontrolstationer i Strandparken røde prikker og Renseanlæg Avedøre s udløb gule. Ansvarlig myndighed: Brøndby Kommune Park Allé Brøndby Telefon miljo@brondby.dk Klassifikation Badevandet er klassificeret som God kvalitet på baggrund af badevandsanalyserne fra Badevandet har gennem mange år svinget mellem Udmærket kvalitet og God kvalitet i forhold til EUs klassifikation i 4 klasser fra Udmærket, God, Tilfredsstillende og Ringe kvalitet. Fysiske forhold Strandparkens samlede længde er 7 km, heraf er Brøndby Strand ca. 2 km. Klit og strand har en bredde på ca. 70 meter. Selve sandstranden bredde er 8-35 meter, smallest tæt på Brøndby Havn. I vandkanten er der sand, men kan også være områder med mindre sten. 3-4 m ude i vandet er der sandbund med enkelte sten. Man skal som oftest 100 m ud inden vanddybden er større end 1 m og 150 m fra land før dybden er 2 m. Der er to badebroer på stranden. 32