UDKAST Vandhandleplan

Transkript

1 Afdeling: Teknik og Miljø Dato: 24. marts 2015 UDKAST Vandhandleplan Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Norddjurs Kommunes plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner for perioden 2009 til Norddjurs Kommune er omfattet af to Vandplaner. Det er Vandplan 1.5 Randers Fjord og Vandplan 1.6 Djursland. Af vandplanerne fremgår, at Vandplanen skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder god tilstand inden udgangen af Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Et resumé af de statslige vandplaner er beskrevet i bilag 1. Norddjurs Kommune har udarbejdet én samlet vandhandleplan for de to hovedoplande. En samlet oversigt over de indsatser, der skal gennemføres inden udgangen af 2015 er vist på side 9 fordelt på km indsats af de statslige virkemidler i oplandene 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland. Vandhandleplanen indeholder endvidere Norddjurs Kommunes prioritering af indsatsen med angivelse af årstal for den forventede påbegyndelse af indsatsen. Hovedelementerne i vandplanerne er at: Forbedre miljøtilstanden i vandløb ved at forbedre deres fysiske forhold Forbedre miljøtilstanden i vandløb, søer og marine områder ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede udløb og spredt bebyggelse Sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding Forbedre vandkvaliteten i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget Forbedre vandkvaliteten i søer ved at reducere udledningen af fosfor Opfordres kommunerne til at tænke klimatilpasning ind i indsatserne Det er muligt via at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau

3 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold Forord Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Målsætninger Virkemidler Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Vandløb, søer, grundvand og marine områder Spildevand Norddjurs Kommunes prioritering af indsatser Prioritering af vandløbsindsatsen Prioritering af spildevandsindsatsen Norddjurs Kommunes indsatser Overfladevand vandløb, søer, grundvand og marine områder Vandløb Søer Marine områder Spildevand Miljøfarlige forurenende stoffer Akvakultur Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen Spildevandsplanen Relation til Natura 2000-handleplanerne...24 Bilag 1. Resumé af de statslige vandplaner Bilag 2. Oversigt over den samlede indsats i Hovedopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland Bilag 3. Tabel med vandløbsindsats Bilag 4. 6 Kortbilag med oversigt over vandløbsindsats Bilag 5. Kortbilag med den samlede vandløbsindsats - 3 -

4 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Norddjurs Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Norddjurs Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Kort med angivelse af Vandopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland vist med en blå streg. Ved udarbejdelse af vandhandleplanen har der været samarbejde med Syddjurs Kommune og Randers Kommune. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Norddjurs Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Syddjurs Kommune og Randers Kommune. Ud over samarbejdet med kommunerne har Norddjurs Kommune også indgået i et samarbejde med Gudenåkomiteén, der repræsenterer 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: - 4 -

5 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Da Norddjurs Kommunes vandhandleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, skal den ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936, 2009). 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Norddjurs Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til vandhandleplan er vedtaget af Norddjurs Kommune, Teknik og Miljø den 24. marts Kommunens udkast til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger. Bemærkninger og indsigelser fremsendes til norddjurs@norddjurs.dk

6 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes

7 3.1 Målsætninger Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Økologisk kvalitetsklasse Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 2: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 1 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI) jf. figur 2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 4 Blødbund Stærkt modificerede God tilstand Godt potentiale Anvendes ikke 6 5 Kunstige Godt potentiale Figur 3: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding

8 Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, det vil sige forureningsmæssige, tilstand. Kriterierne herfor er beskrevet i vandplanernes afsnit om miljømål for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand. De indebærer, at den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af den naturlige grundvandsdannelse. Derudover må indvindingen ikke medføre en reduktion i vandløbenes vandføring på over 5 % og % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. 3.2 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djurslands indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Handleplanens målopfyldelse og gennemførelse af indsatsprogram hviler på, at Norddjurs Kommune kan få den finansiering, som er nødvendig for, at det kan gennemføres. Desuden er planarbejdet stærkt forsinket, hvilket vil medføre, at en betydelig del af de krævede indsatser vil blive udført så sent i planperioden, at det er tvivlsomt, om deres miljøforbedrende effekt vil slå igennem til Statens samlede indsatsprogram for Hovedopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland er vist i bilag 2. Norddjurs Kommunes indsats er et delprogram af de to vandplaner. 4.1 Vandløb, søer, grundvand og marine områder Af vandplanernes indsatsprogram og prioriteringer, afsnit 1.3, fremgår at: - 8 -

9 I Vandplanerne 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland er der opstillet et indsatsprogram, som Norddjurs Kommune skal gennemføre i perioden 2009 til Til indsatserne er knyttet en række virkemidler. En beskrivelse af virkemidlerne fremgår af virkemiddelkataloget som kan ses på adressen: Samlet indsats Norddjurs Kommune 2009 til 2015 Indsats Virkemiddel Km vandløb/antal Vandløb Restaurering af vandløb 3.8 km Åbning af rørlagt strækning km Fjernelse af spærringer/styrt 1 stk. Vådområder Mulig etablering af vådområde til kvælstoffjernelse Muligvis 224 ha Søer Restaurering ved biomanipulation 2 stk. Spildevand Ingen indsats Grundvand Ingen indsats Badevand Ingen indsats Figur 4: Norddjurs Kommune skal gennemføre ovenstående samlede indsats i Hovedopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland fordelt på antal kilometer, areal og antal på de enkelte virkemidler. Indsats i Hovedopland 1.5 Randers Fjord Indsats Virkemiddel Km vandløb/antal Restaurering af vandløb 0 km Vandløb Åbning af rørlagt strækning km Fjernelse af spærringer/styrt 1 stk. Vådområder Mulig etablering af vådområde til kvælstoffjernelse Muligvis 224 ha Søer Restaurering ved biomanipulation Ingen indsats Spildevand Ingen indsats Grundvand Ingen indsats Badevand Ingen indsats Figur 5: Indsats i Hovedopland 1.5 Randers Fjord fordelt på antal kilometer, areal og antal på de enkelte virkemidler. Indsats i Hovedopland 1.6 Djursland Indsats Virkemiddel Km vandløb/antal Restaurering af vandløb 3.8 km Vandløb Åbning af rørlagt strækning km Fjernelse af spærringer/styrt Vådområder Mulig etablering af vådområde til kvælstoffjernelse Søer Restaurering ved biomanipulation 2 stk. Spildevand Ingen indsats Grundvand Ingen indsats Badevand Ingen indsats Figur 6: Indsats i Hovedopland 1.6 Djursland fordelt på antal kilometer og antal på de enkelte virkemidler. I bilag 3 er vist en tabel med den samlede vandløbsindsats med angivelse af virkemiddel, restaurering af vandløb, åbning af rørlagte strækninger eller fjernelse af spærringer/styrt, og med angivelse af oversigt over miljømål og tilstand. Der er endvidere vist en mulig indsats til etablering af vådområde ved Alling Å. Norddjurs Kommune har i 2013 gennemført en forundersøgelse af fiskebestanden i Dystrup Sø og Ramten Sø, der skal ligge til grund for beslutningen om gennemførelse af biomanipulation i søerne. I bilag 4 er på 6 kort vist en detaljeret oversigt over de enkelte vandløbsindsatser fordelt på anvendte virkemidler. I bilag 5 er den samlede indsats i Norddjurs Kommune vist på ét kort

10 4.2 Spildevand Norddjurs Kommunes spildevandsindsats samt prioritering heraf fremgår af den netop vedtagne spildevandsplan , som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. januar Som det fremgår, er der ikke i Vandplanens 1. planperiode vedtaget nogen supplerende spildevandsindsats i Norddjurs Kommune. 5. Norddjurs Kommunes prioritering af indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, som Norddjurs Kommune har valgt for at opfylde vandplanens mål. 5.1 Prioritering af vandløbsindsatsen Af Vandplanerne 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland fremgår en række indsatskrav, som kommunen skal gennemføre i første planperiode. For vandløb iværksættes følgende virkemidler; restaurering af vandløb, genåbning af rørlagte strækninger og spærringer der skal fjernes for at sikre kontinuitet. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, og de tilhørende indsatser er udgået af statens indsatsprogram Af de tilbageværende vandløbsindsatser har Norddjurs Kommune gennemført, eller påbegyndt undersøgelser ved enkelte af de indsatser som kommunen skal gennemføre i første planperiode. Indsatserne fremgår af nedenstående skema: Vandløb Restaurering Åbning af rør Spærring fjernes Bemærkning Gjesing Bæk 107 meter Indsats gennemført i 2014 Hemmed Bæk 329 meter Besigtiges Vrangbæk 432 meter Udlægning af grus Ørum Å 2961 meter Udlægning af grus Voldby Karlby Bæk 125 meter Forundersøgelse gennemført. Hemmed Bæk 193 meter Besigtiges Ring Bæk 125 meter Besigtiget Ring Bæk Rørstyrt Besigtiget Fig. 7. Samlet vandløbsindsats som er gennemført, påbegyndt eller som skal gennemføres i vandplan 2009 til Norddjurs Kommune forventer at gennemføre restaurering af de udpegede vandløb med udgangen af I forhold til de øvrige indsatser, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger og fjernelse af spærringer forventes det, at ansøgninger om forundersøgelse vil være fremsendt inden udgangen af Prioritering af spildevandsindsatsen Norddjurs Kommunes prioritering af indsatsen på spildevandsområdet følger først og fremmest af de mål og krav, der er vedtaget for recipienterne i forbindelse med vandplanen. Som nævnt er der ingen supplerende krav til spildevandsindsats i Norddjurs Kommune i 1. vandplanperiode. Indsatsen for spildevandsmæssige forbedringer følger tids- og investeringsplanen i den allerede vedtagne spildevandsplan. En indsats i de vandløb, hvor det vurderes, at en spildevandsindsats er væsentlig for målopfyldelse, har som udgangspunkt høj prioritet i spildevandsplanen. Derudover indgår hensyn til driften af spildevandsanlæggene, herunder økonomiske hensyn i prioriteringen af spildevandsindsatsen, således at der vælges de mest omkostningseffektive løsninger. Der er nærmere redegjort for dette i kommunens nye spildevandsplan, hvori der også indgår en investeringsplan for de kommende år. Spildevandsplanen vil i nødvendigt omfang blive revideret, når der opstår behov for ændringer i prioriteringen af indsatser

11 6. Norddjurs Kommunes indsatser Det følgende redegør for, hvilke indsatser Norddjurs Kommune planlægger at igangsætte i perioden fra 2009 til Indsatserne er vist i tabel i bilag 3 og i kortbilag 4 og 5, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 6.1 Overfladevand- vandløb, søer og marine områder 6.2 Vandløb I statens Vandplaner er der i Norddjurs Kommune i alt fastsat miljømål for 315,5 km vandløb. Af disse er ca. 15 km vandløb grænsevandløb til Syddjurs Kommune og ca. 3 km grænsevandløb til Randers Kommune. For de vandløb, der er udpegede til en indsats i statens Vandplan er fastsat følgende virkemidler til opfyldelse af de fastsatte miljømål: Vandplanens virkemidler Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Indsatserne kan ses på Naturstyrelsens kortbilag på adressen: Norddjurs Kommune skal gennemføre restaurering på 3,8 km vandløb, 0,433 km rørlagte vandløb skal genåbnes, og endeligt skal der skabes faunapassage ved 1 styrt. Blandt de udpegede vandløb er der strækninger, der er vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbsregulering og restaureringer Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Ved restaurering af de udpegede vandløb vil Norddjurs Kommune foretage en konkret vurdering af indsatsens omfang på de enkelte vandløbsstrækninger for at sikre, at miljømålet opfyldes. Indsatsen vil som udgangspunkt foregå ved udlægning af sten og gydegrus på udvalgte dele af de udpegede vandløbsstrækninger, hvor der er gode faldforhold

12 Afhængigt af reguleringens eller restaureringens omfang samt bestemmelserne i eventuelle regulativer (kommunevandløb) kan indsatsen kræve, at der udarbejdes et nyt regulativ eller et tillægsregulativ, hvis ændringerne rækker ud over det gældende regulativ. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (bekendtgørelse nr af 11. december 2007). Anholt Der skal ikke gennemføres vandløbsindsats på Anholt i perioden fra 2009 til Forhold til Natura 2000-områder Norddjurs Kommune er omfattet af Natura 2000-område nr. 47, Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov, nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og nr. 46, Anholt og havet nord for. Af vandplanerne fremgår, at der ikke skal gennemføres vandløbsindsats indenfor Natura 2000-område i Norddjurs Kommune. 6.3 Søer Der er i Norddjurs Kommune 8 søer, der er specifikt målsat. Disse er alle beliggende i Hovedopland 1.6 Djursland. De 8 søer er: Sønavn Indhold af klorofyl a. Sommermiddel Tilstandsklasse Nuværende 2015 Nuværende 2015 Mosegård Sø (30) - (Moderat) (Moderat) Dyrsø (90) - (Dårlig) (Dårlig) Dystrup Sø Dårlig Dårlig Ramten Sø Moderat Moderat Hammelevgård Sø Løvenholm Langsø Ringe Ringe St. Sjørup Sø 58 - Ringe (Ringe) Møgelmose (28) - (Moderat) (Moderat) Figur 8: Delvist efter tabel i Vandplan 1.6 Djursland, men kun med angivelse af søer i Norddjurs Kommune. Tabellen viser søernes aktuelle og forventede fremtidige tilstand udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og tilstandsklasse. Vurderinger, der bygger på et spinkelt eller ældre grundlag er anført i parentes. Søer hvor der ikke foreligger relevante data eller en fremskrivning til 2015 er usikker er anført med -. Af Vandplanen 1.6 Djursland afsnit 1.3 fremgår, at de 6 af søerne ikke er omfattet af et indsatsprogram. Disse søers miljøtilstand vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatsprogram, herunder spildevandsrensning, etablering af randzoner og Norddjurs Kommunes løbende administration af naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Vandplanens virkemidler Fosforfælding ved aluminiumtilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning Af Vandplan 1.6 Djursland fremgår, at der skal gennemføres sørestaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø. Restaureringen skal gennemføres ved biomanipulation, hvor man bortfisker fredfisk (skalle, brasen, flire, suder, karpe m.m.) for at genskabe en klarvandet sø. Dette kan ske ved at trække vod i søerne samt ved elektrofiskeri på udvalgte tidspunkter. Beliggenheden af Dystrup Sø og Ramten Sø er vist i kortbilag 4 og

13 Der blev i 1995 startet et sø-restaureringsprojekt i Ramten Sø, men da Ramten Sø og Dystrup Sø er forbundet med hinanden gennem et vandløb, var det nødvendigt at lave opfiskning i begge søer, selvom Dystrup Sø på det tidspunkt var klarvandet. Ramten Sø Dystrup Sø Areal 29 ha 26 ha Middeldybde 1.2 meter 1.0 meter Maksimumdybde 2.0 meter 2.0 meter Volumen mio. m Opholdstid 0.7 år 0.7 år Oplandsareal 8 km 2 3 km 2 Figur 9: Data for Dystrup Sø og Ramten Sø. Dystrup Sø Dystrup Sø er målsat med miljømålet god tilstand med en øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 g pr. liter. Ved en undersøgelse i 2010 blev det konstateret, at søen har et klorofylindhold på 98 g pr. liter, og en gennemsnitlig sigtdybde på 0,4 meter. Der blev målt en fosforkoncentration på 148 g pr. liter og et indhold af kvælstof på 1720 g pr. liter. Der er endvidere foretaget undersøgelser af tilstedeværelse af miljøfarlige stoffer. Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelse af forhøjede indhold af PAH er i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation. Der udledes ikke spildevand til søen og det vurderes, at den dårlige tilstand i Dystrup Sø skyldes tidligere udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse, samt næringsstofbelastning fra dyrkede marker. Der er således en stor intern fosforpulje på søbunden fra 1970 erne, der gradvist frigives. Dystrup Sø har således en meget dårlig miljøtilstand med ringe sigtdybde, der medfører en ubalance i søen. På grund af det uklare vand er der kun en meget begrænset forekomst af undervandsplanter i søen. Der blev i 2004 foretaget den første fiskeundersøgelse i Dystrup Sø. Ramten Sø Ramten Sø er målsat med miljømålet god tilstand med en øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 pr. liter. Ved en undersøgelse i 2010 blev det konstateret, at søen har et klorofylindhold på 35 g pr. liter, og en gennemsnitlig sigtdybde på 0,9 meter. Der blev målt en fosforkoncentration på 74 g pr. liter og et indhold af kvælstof på 1198 g pr. liter. Indtil starten af 1980 er var Ramten Sø en klarvandet sø med mange undervandsplanter, men på grund af tilførsel af spildevand og næringsstoffer forsvandt planterne. For at bedre miljøtilstanden er der gennemført sørestaureringer i Ramten Sø i flere perioder. Første periode startede i 1995, og anden periode fra 2001 til Det vurderes, at søen stadig ikke er i balance efter seneste sørestaurering, og at der stadig er en intern næringsstofbelastning i Ramten Sø, der vil hindre målopfyldelse i Marine områder En stor del af næringsstofbelastningen af de marine områder stammer fra driften af landbrugsjord. Indsatsen overfor påvirkningerne fra landbruget sker gennem anvendelse af 2 typer af virkemidler: 1. Generelle virkemidler: Virkemidler af mere generel karakter anvendes i alle sø- og kystoplande uanset indsatskrav. Der er således en effekt af de generelle virkemidler i alle sø- og kystoplande, herunder hovedopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland

14 2. Supplerende virkemidler: Virkemidler der anvendes i forhold til de opgjorte indsatsbehov i det enkelte sø- eller kystopland. De generelle virkemidler for hovedopland 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland er anført herunder: Randzoner op til 9 meter langs søer og vandløb Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af normsystemet Den supplerende virkemidler for hovedopland 1.5 Randers Fjord er: Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Etablering af arealer med periodevis oversvømmelse i ådale opstrøms søer med henblik på fosforfjernelse i søerne En gennemførelse af den samlede supplerende indsats ved brug af ovennævnte virkemidler forventes at medføre en reduktion af påvirkningen i oplandet til: Randers Fjord på 350 ton kvælstof pr. år Farvandet Djursland Øst på 93 ton kvælstof pr. år. For yderligere beskrivelser af virkemidlerne henvises til side 212 i Vandplan 1.5 Randers Fjord og side 173 i Vandplan 1.6 Djursland. Endvidere henvises til Virkemiddelkataloget på følgende link: 20.pdf Hovedopland 1.5 Randers Fjord Kvælstofområder Af Vandplan 1.5 Randers Fjord fremgår, at der i oplandet til Randers Fjord skal ske en reduktion af kvælstof tilledningen med i alt 91 ton kvælstof. Reduktionen skal ske ved etablering af vådområder i oplandet til Randers Fjord. Det fremgår videre af planen, at en række krav til udpegningen af vådområder skal være opfyldt herunder skal det vurderes, om projektet opfylder kravet til kvælstoffjernelse på 113 kg kvælstof pr. ha. pr. år og en omkostningseffektivitet, der ikke overstiger 866 kr. pr. kg fjernet kvælstof. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal der indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11. december 2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Øster Alling Våde Enge I Norddjurs Kommune undersøges mulighederne for at etablere et vådområde i ådalen ved Alling Å på strækningen fra Ny Rævebro ved Vester Alling til Øster Alling Bro. Som udgangspunkt undersøges et projektområde på 244 ha med en forventet kvælstoffjernelse på ca. 29 ton pr. år

15 Hovedopland 1.6 Djursland Af Vandplan 1.6 Djursland fremgår, at der ikke skal gennemføres målrettede indsatser med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse. I det marine opland til Djursland skal der udelukkende gennemføres en supplerende indsats, der alene iværksættes gennem generelle virkemidler som anført ovenfor. Havne Der er ikke i Norddjurs Kommune udpeget marine områder i eller ved havne som stærkt modificerede, med deraf følgende lempede miljømål. Fosfor-vådområder Af Vandplan 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland fremgår, at der ikke skal etableres arealer med periodevis oversvømmede ådale opstrøms søer med henblik på fosforfjernelse i Norddjurs Kommune i planperioden. 6.5 Spildevand Ved implementering af miljømålsloven har staten med vedtagelse af Vandplanerne besluttet, at der frem til og med 2015 skal ske en supplerende indsats for forbedring af spildevandsrensningen på renseanlæg, ved regnvandsbetingede udledninger, samt på ejendomme i det åbne land. Herudover forudsættes, at den allerede planlagte indsats jf. kommunernes vedtagne spildevandsplaner bliver gennemført. Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Der er i vandplanerne angivet et skøn over antallet af udløb, hvor der er behov for en indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med en vis usikkerhed. Ifølge vandplanerne skal der derfor i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan reguleringen af regnbetingede udledninger konkret kan udmøntes. Den spildevandsmæssige indsats i ukloakerede områder svarer til, at der i Norddjurs Kommune skal ske forbedring af rensningen på ca. 28 ejendomme i første planperiode, omfattende den allerede planlagte indsats. Denne indsats planlægges gennemført ved påbud til de enkelte ejendomme om forbedring af rensningen til den krævede renseklasse, der kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg, biologisk sandfilter, minirenseanlæg eller lignende. Der nævnes ikke andre spildevandsmæssige tiltag i 1. vandplanperiode i Norddjurs Kommune. Spildevandsindsatsen i forhold til badevand Indsats i vandplanerne er generelt vurderet ud fra målsætningen om at opnå god økologisk kvalitet i vandområderne. Derudover kan der i visse vandområder være behov for at foretage en indsats for at begrænse påvirkninger fra spildevandsudledninger for at sikre badevandskvaliteten opfyldt. Af vandplanernes retningslinje 35 fremgår, at i udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner

16 Fig. 10 Udpegede badevandsområder ifølge badevandsdirektivet. I Hovedvandoplandene 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland er en række strækninger langs Djurslands kyst og på Anholt udlagt som badevandsområder. Der er ingen søer udpeget i Norddjurs Kommune. Nuværende spildevandsplan Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Norddjurs Kommune udarbejdede i 2008 en samlet spildevandsplan for de 4 gamle kommuner med det formål at fastlægge den fremtidige kloakerings- og renseanlægsstruktur, og beslutte de tiltag som var nødvendige at gennemføre, for at beskytte grundvandet og opnå en god vandkvalitet i ferske og marine vandområder. Sammen med spildevandsselskabet AquaDjurs er der de senere år arbejdet hen imod en centralisering af renseanlægsstrukturen, hvorved en række mindre renseanlæg er blevet nedlagt. Norddjurs Kommune har netop vedtaget en ny og revideret Spildevandsplan

17 Gennemførelse af spildevandsplanen, herunder nedlæggelsen af de mindre renseanlæg, reducerer spildevandspåvirkningen i vandløb og forbedrer den generelle rensning af spildevand. Det medvirker samtidig til at forbedre badevandskvaliteten på kysten af Djursland. Siden første udkast til vandplaner blev offentliggjort har Norddjurs Kommune og AquaDjurs arbejdet videre med at implementere kommunens spildevandsplan. Således er renseanlæg blevet nedlagt i henholdsvis Bønnerup og Fjellerup, og spildevandet transporteres herefter til de større renseanlæg i Randers og ved Fornæs. Sommerhusområder er blevet kloakeret, og mange fælleskloakerede områder er blevet separatkloakeret. Eksisterende bassiner er blevet optimeret og udbygget for at forhindre aflastning med urenset spildevand. Der er etableret nye bassiner. Alle disse tiltag vil være med til at sikre en god og hygiejnisk vandkvalitet i vandløb og ved kystvande. Med den netop vedtagne Spildevandsplan arbejdes der fortsat på at forbedre de miljømæssige forhold omkring kloaksystemet. Der er de kommende år planlagt nye separeringer og kloakeringer af landsbysamfund. Derudover afsluttes indsatsen for forbedringer af rensningen i det åbne land, hvilket Norddjurs Kommune planlægger at færdiggøre inden udgangen af Den aktuelle prioritering af spildevandsindsatsen fremgår af Norddjurs Kommunes nye spildevandsplan. I forbindelse med nye rensekrav i medfør af kommende vandplaner vil disse blive indarbejdet i spildevandsplanen. 6.6 Miljøfarlige forurenende stoffer Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. For disse stoffer fremgår gældende miljøkvalitetskrav af bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 (bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet). Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes i vandplanen af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier. Disse er: 1. Vandområde uden problem 2. Vandområde under observation 3. Vandområde med behov for stofbestemt indsats 4. Vandområde med ukendt tilstand/belastning For vandområder i alle 4 kategorier gælder ifølge vandplanen følgende: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der ifølge vandplanen yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold

18 til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere, om vandrammedirektivets krav om en progressiv reduktion af forureningen med forurenende stoffer og ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer kan opfyldes. Ifølge vandplanen er vidensgrundlaget til at kunne opgøre en samlet belastning dog ikke tilstrækkeligt til, at det kan ske i 1. planperiode ( ). Norddjurs Kommune vil i forbindelse med konkrete udledninger fra punktkilder samt ved tilslutninger af spildevand til kloak sikre, at ovennævnte hensyn i henhold til lovgivningen bliver efterlevet, således at miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand kan overholdes. Efterhånden som der gennem den nationale miljøovervågning tilvejebringes et forbedret vidensgrundlag omkring kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet, vil der kunne gennemføres en mere målrettet indsats imod reduktion og ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer. De vandløb, søer og kystvande, der er under observation eller med stofbestemt indsats i Norddjurs Kommune er vist i nedenstående kort. Fig. 11. Indsatskategorier for miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb, søer og kystvande i Norddjurs Kommune. 6.7 Akvakultur Der er ikke etableret akvakulturer i Norddjurs Kommune. 6.8 Grundvand Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Vandplanens virkemidler

19 Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Fig. 12. Indsatsområder i Norddjurs Kommune, særlige drikkevandsinteresse områder. I oplandet til Skærvad Å og Villersø Bæk forventes det, at den tilladte indvindingsmængde fastholdes på aktuelt niveau, således at der fortsat kan være målopfyldelse i de 2 vandløb. Indsatsplaner skal behandles i koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der er udpeget boringsnære beskyttelsesområder omkring udvalgte drikkevandsboringer. I planperioden forventes det, at der skal beregnes og udpeges BNBO for alle drikkevandsboringer der er beliggende indenfor oplande eller indsatsområder, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Områderne revideres løbende i takt med gennemførelsen af den statslige grundvandskortlægning

20 Fig. 13. Nitratfølsomme indvindingsområder i Norddjurs Kommune. Indenfor de beregnede BNBO er det hensigten, at der i prioriteret omfang og rækkefølge vil blive udstedt påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 stk. 1 med henblik på at nedbringe eller undgå fare for forurening med nitrat eller pesticider. Forhold til Natura 2000-områder Ved behandling af sager om vandindvinding indenfor oplande der rummer Natura 2000-områder vil en eventuel vandindvindings indflydelse på naturområdet blive vurderet. Gennem en nøjere hydrogeologisk vurdering kan eventuelle konsekvenser for vandbalancen i området beskrives. Det søges efterfølgende sikret, at en eventuel vandindvinding ikke er til hinder for, at der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de aktuelle naturtyper eller arter. Det vurderes, at der ikke er potentielle konflikter med grundvandsinteresser i Natura 2000-områderne nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord eller nr. 46 Anholt og havet nord for. Området nr. 47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov er lokaliseret i et område, som i Statens Vandplaner er udpeget som Særligt Drikkevandsområde. Her vil der være behov for en nøjere vurdering og belysning af konsekvenserne af en eventuel fremtidig grundvandsindvinding

21 Fig. 14. Beliggenheden af Natura 2000-områderne i Norddjurs Kommune på Djursland. Fig. 15. Beliggenheden af Natura 2000-områderne i Norddjurs Kommune på Anholt

22 6.9 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Norddjurs Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan der er vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar Risikostyringsplaner I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af Miljøministeriets og Kystdirektoratets udpegede risikoområder samt udarbejdede fare- og risikokort. Norddjurs Kommune er under udarbejdelse af en risikostyringsplan for den del af risikoområdet Randers Fjord, der ligger i Norddjurs Kommune, og vil i forbindelse med dette arbejde lade input fra vandhandleplanen indgå. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 9: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

23 7.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplan 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland giver ikke Norddjurs Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Af Norddjurs Kommunes kommuneplan 2013 fremgår det, at målene for vandkvalitet i henholdsvis vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster fremover vil blive fastsat i de statslige vandplaner. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at retningslinjerne for den gældende kommuneplan ikke strider mod vandplanen. Norddjurs Kommune vil i forbindelse med kommende revisioner af kommuneplanerne, herunder udarbejdelse af temaer vedrørende beliggenheden af områder til byformål, særlige værdifulde landbrugsområder, beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, skovrejsning og lavbundsarealer, tage højde for vandplanerne samt lade input fra vandhandleplanen indgå. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at rammerne i den gældende kommuneplan ikke strider mod vandplanerne. 7.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 9. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at Vandplan 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland ikke giver anledning til at foreslå, at Regionsrådet for Region Midtjylland foretager en ændring i den eksisterede råstofplan. 7.3 Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Norddjurs Kommune er under udarbejdelse af en ny Vandforsyningsplan som er i høring. Den nye vandforsyningsplan er ikke i strid med vandplanen eller dennes retningslinjer. 7.4 Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne for Hovedoplandene 1.5 Randers Fjord og 1.6 Djursland giver ikke anledning til ændringer/tillæg til kommunens nuværende spildevandsplan