Af: Skolechef Lone Vestergaard. belyst fra flere sider, da Skoleafdelingen op til sommerferien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af: Skolechef Lone Vestergaard. belyst fra flere sider, da Skoleafdelingen op til sommerferien"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2012 Tema: Skolekulturen Kulturen er nøglen til forandringer Side 2 Opgør med den tavse viden Side 4 Råderum giver energi Side 5 At finde den faglige uniform Side 6 En professionel kultur Af: Skolechef Lone Vestergaard I skoleverdenen tror jeg, det kan være givende at arbejde med udvikling af en professionalisering En god skolekultur er en vigtig forudsætning for, at af kulturen, hvor der drøftes læring, adfærd, roller skolen kan udvikle sig i overensstemmelse med de og sprog og arbejdes professionelt med relationerne aktuelle udfordringer. Men hvad mener vi egentlig, i mødet med elever, kolleger, ledelse og forældre. når vi taler om skolekultur? Det spørgsmål blev Anerkendelse er et vigtigt nøgleord. Det er vigtigt belyst fra flere sider, da Skoleafdelingen op til sommerferien samlede skolernes ledere til det halvårlige plads til at udøve professionen og lyst til at tage nye at fremme den anerkendende kultur, som giver skoleledelsesmøde. udfordringer op. Man kan ikke regelstyre sig til succeser. Alle har pligt til at følge med, men man når Min forståelse af en god skolekultur er, at den anerkender de kompetencer, der ligger i professionerne, kun i mål med forandringer, hvis der er lyst og ejerskab til forandringerne som rektor Stefan at den er professionel, og at den er ressourceorienteret. Når vi drøfter skolepolitik, indsatser m.v., kan vi Hermann fra Metropol også påpegede i sit indlæg være tilbøjelige til at tale meget om det indholdsmæssige, men bag indholdsdelen skal der være en I Skoleafdelingen kan vi komme med pejlemær- på skoleledelsesmødet. professionel kultur, hvor det professionelle ligger i fagligheden og i måden, man udvikler fagligheden på. udvikle sig. Men det er lokalt, der skal arbejdes ker for, hvordan vi ønsker, at skolevæsenet skal med Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer september 2012 Fortsættes side 2

2 udvikling af skolekulturen og findes løsninger. På skoleledelsesmødet fortalte to skoler om deres arbejde med to forskellige sider af skolekulturen. På Vodskov Skole arbejdes der systematisk med videndeling og vejledning med en professionalisering af arbejdet med det faglige indhold. På Skansevejens Skole arbejdes der med en professio - nalisering af processerne og relationerne mellem ledelse og medarbejdere. Begge steder handler det om adfærd, samspil og faglig indsigt. Om en tro på, at der er meget at hente i de ressourcer, der er i organisationen. I dette skoleår venter flere nye udfordringer for skolevæsenet. Inklusionsindsatsen vil utvivlsomt få stor bevågenhed, men det er vigtigt, at vi ikke blæ - ser os selv omkuld med store ord. Problemstillingen er ikke ny, for vi har altid arbejdet med inklusion og har gode erfaringer at trække på. En anden udfordring bliver at få udarbejdet en ny skolepolitik, hvor kontinuiteten fra de nuværende temaer og indsatsområder til nye fokusområder vil være central. Fælles for udfordringerne er, at de i deres kerne handler om skolens kultur om en dynamisk udvikling af de værdier, der skal kendetegne vores skolevæsen. Jeg vil ønske alle rigtig god arbejdslyst i det nye skoleår. Med venlig hilsen Lone Vestergaard, skolechef I skolen er vi aldrig kommet væk fra Kold, Grundtvig og Løgstrup. Der er en angst for at blive identificeret med den sorte skole, sagde Stefan Hermann. Kulturen er nøglen til forandringer Kulturen hænger i gardinerne, konstaterede rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol, da han tog livtag med den danske skolekultur ved Skoleafdelingens halvårlige skoleledelsesmøde. Culture eats strategy for breakfast. Under denne overskrift prikkede Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol i København, på både humoristisk og kritisk vis til skoleverdenens selvfor - ståelse i sit indlæg ved Skoleafdelingens skole ledel - sesmøde 22. juni 2012 på Hotel Hvide Hus. Stefan Hermann er medlem af dialoggruppen i Ny Nordisk Skole, der er et ministerielt forandringsprojekt for dagtilbuds- og skolesystemet. Gruppen har bl.a. arbejdet med at definere den danske skoles kendetegn, og i sit indlæg fremdrog Stefan Her mann flere eksempler på kendetegn, der dels er typisk danske, dels er hæmmende, når man ønsker at forandre kulturen. Demokratiske beslutninger bør være den fines - te ledestjerne, men i skoleverdenen mener man, at alt bør kunne diskuteres. Når man spørger lærerne, hvad de mener om listen over kanonforfattere, siger de, at de synes, den er inspirerende. Men den Fortsættes side 3 2

3 er faktisk obligatorisk. Tænk, hvis landmæn dene betragtede spildevandsloven som vejledende. Det ville ingen finde sig i, sagde Stefan Hermann. Et hav af kulturer Stefan Hermann påpegede, at det særligt fantastis - ke ved skolen er, at den er alles og ingens. Heraf følger, at den rummer et hav af kulturer. Skolen er ingen supertanker, men 1500 optimistjoller, der oversætter formålsparagraffen forskelligt og prioriterer forskelligt. I skolen priser vi konsekvent mangfoldighed. Vi elsker at holde møder og ordne tingene over en kop kaffe. I skolen føler lederen sig ikke som boss. Det er ikke forventningen, at lederen er boss i gammeldags forstand. En lærer vil typisk ikke definere sig selv som ekspert i sine linjefag, men ud fra noget værdibaseret omkring omsorg og pædagogik. Derved adskiller skolen sig fra andre kulturer. Kulturen hænger i gardinerne. Vi har en skolekultur, der er præget af ritualer og artefakter. Vi elsker at hygge os og synge. Vi har det årlige teater, vi har pompøse bygninger osv. Vi viser vores kultur gennem artefakterne og de tykke antagelser, som vi ynder at gøre brug af. Vi antager, at sådan er børn bare. Da disciplinen forsvandt ud af skolen i 70 og 80 erne, sagde vi, at børn bare er livlige. En anden tyk antagelse er, at man ikke kan lære, hvis man ikke har lyst. En kultur har altid sine forbilleder. I skolen er vi aldrig kommet væk fra Kold, Grundtvig og Løgstrup. Derfor har den danske skolekultur det svært med PISA osv. Der er en angst for at blive identificeret med den sorte skole. Klangen af faglighed er klangen af ikke-dannelse efter manges mening, sagde Stefan Hermann. Forandring fordrer en alliance Fra 60 erne og frem til dette årtusinde fik skolerne lov til at forme sig selv ud fra den herskende praktik. Denne praktik ønskede Anders Fogh Rasmussen at gøre op med, konstaterede Stefan Hermann. Fogh varslede et opgør med hjemlighed og hygge. Han ville have en kultur, der var præget af strategi og handling. Der kom mange nye mål, nye dokumentationskrav og test. Den danske skolekultur kom under politisk pres. Men det gav stort set ikke bedre resultater. Problemet var, at man ikke fik lavet en alliance med skolen og skolekulturen. Vi respekterer kun de debatter, der ligger tæt på os. Derfor skal ændringer forankres lokalt. Kulturen er nøglen til forandringer, fastslog Stefan Hermann. At tage tegn af kulturen Stefan Hermann mener, det er afgørende for den enkelte skole at tage tegn af skolens kultur, analysere den, formidle den og handle på den. Ikke for at hylde kulturen eller det modsatte, men for at sikre, at skolekulturen til stadighed tjener sit formål og støtter op om de nødvendige indsatser og drømme for børn og unges skolegang. Han påpegede, at det er nødvendigt for skoleledelsen at ekskludere sig mentalt fra organisationen, når der skal tages tegn af skolens kultur og drøftes, hvordan kulturen kan ændres i bestræbelserne på at få en bedre skole. Forskningsresultater og besøg på andre skoler, inden- og udenlands, kan give god viden og inspiration i en kultur, der er præget af, at ledere typisk rekrutteres lokalt fra et lukket kredsløb. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med at forandre kulturen er. Hvilke resultater, der skal skabes, og hvad det er vigtigst at tage fat på. Der skal prioriteres, og der skal skelnes mellem mål og midler. Trivsel kan være et middel, men aldrig et mål. Der skal defineres fælles mål, der skal skabes alliancer med medarbejdere eller f.eks. forældre omkring forandringsplanerne, og der skal laves regler og rammer, som understøtter og styrer udviklingen. Nøglen til en bedre skole er professionalisme blandt ledere og lærere. Lærerne skal frigøres fra praksisorienteringen til professionelle i læring fra hjemlighedens regime til skolens professionelle verden. Support, support, support but you can t hide. Alle skal kunne få støtte, men ingen må gemme sig. Autonomi er ingen rettighed, men en metodefrihed, man kan opnå, hvis man er meget dygtig. Kompetencer og viden kan ændre antagelser og fordomme. Og først da kan kulturen masseres, sagde Stefan Hermann og bad afslutningsvis tilhørerne huske, at der skal følges op på strategierne for forandring. I modsat fald vil målene ikke blive taget seriøst, men udelukkende få karakter af inspiration. En anden vigtig ting at huske er, at dannelse, livsduelighed etc. altså ikke er hyggeligt! Skoleledelsesmødet blev som altid indledt med sang helt i overensstemmelse med Stefan Hermanns konstatering af, at skolefolk elsker ritualer som eksempelvis at synge. 3

4 Opgør med den tavse viden Videndeling er blevet en integreret del af skolekulturen på Vodskov Skole. Viden er først viden, når den italesættes og anvendes. Men alt for ofte forbliver den tavs i skoleverdenen, fordi den er orienteret mod praksis og sidder på rygraden af den enkelte lærer. Dette forhold besluttede Vodskov Skole for et par år siden at tage fat på at ændre. Den tilfældige, ustrukturerede erfaringsudveksling skulle systematiseres i en skolekultur, hvor der var både rammer, tid og forventninger til videndeling. Inspirationsmesse På skoleledelsesmødet 22. juni 2012 fortalte skole - leder Kim Malthe Skinbjerg og ansvarlig skolebiblio - tekar Anja Emilie Madsen om vejen fra individuel viden til organisatorisk læring. En vej, som skolen for alvor tog fat på at betræde, da Anja Emilie Madsen for et par år siden foreslog ledelsen, at der blev holdt en inspirationsmesse på skolen. Ledelsen var med på ideen, og resultatet blev en spændende messe, hvor PLC-teamet og medarbejderne på kompetencecentret bidrog flittigt med input og oplæg, men hvor flere lærere og team også tog imod opfordringen til at præsentere spændende undervisningsmaterialer, demonstrere programmer, fortælle om undervisningsforløb m.v. Inspirationsmessen blev en stor succes. Den tydeliggjorde, at vi i ledelsen skulle fokusere mere på videndeling. Videndeling frigør ressourcer og professionaliserer medarbejderne, og lærerne vil rigtig gerne stille deres kompetencer og viden til rådighed. Nu er det fast procedure, at der på alle større møder er lærere, der kommer med korte eller længere indlæg om kurser, succeshistorier, nye materialer osv. PLC, vejledere, fagteam og triv- If you don t share nobody can care havde Kim Malthe Skinbjerg og Anja Emilie Madsen døbt indlægget, hvor de fortalte om Vodskov Skoles arbejde med organisatorisk læring. selspersonen stiller også op, forklarede Kim Malthe hvilke medarbejdere i kompetencecentret der har Skinbjerg. særlige kompetencer inden for eksempelvis sprogvurdering, læsevejledning, inklusion eller matematik. Tættere ledelsestilknytning I bestræbelserne på at få medarbejdernes viden Udfordringer og erfaringer i spil frem i lyset har skolen organiseret sig med en tydeligere afdelingsopdeling med en tættere ledelsestil- at skolens deltagelse i et udviklingsprojekt om akti- På konferencen påpegede Kim Malthe Skindbjerg, knytning end tidligere. Lederne har lært den enkeltes kompetencer bedre at kende, og efteruddan- organisatorisk læring. Det samme har det forhold, at onslæring har været med til at fremme arbejdet med nelsesindsatsen er intensiveret med medfølgende klare aftaler om, at ny viden fra uddannelsen bevidsthed om værdien af at bringe egne udfordrin- skolen er en LP-skole. Der er blevet en langt større skal videreformidles. Internt er der rokeret rundt på ger og erfaringer i spil, fordi alle er forskellige og kan nogle poster i PLC og kompetencecentret, og ved bidrage med noget forskelligt til læringen. ansættelser ses der meget på, hvad de nye medarbejdere kan bibringe skolen. der skal arbejde med pædagogisk it Google I skoleåret 2012/13 laver vi tre store fagteam, Samtidig arbejder PLC løbende på at udbygge Apps, kompenserende it, Skoletube m.v. Alle vil mulighederne for elektronisk erfaringsudveksling, blive instrueret i det, og alle skal arbejde med det. både i form af digital opbevaring af viden og i form af Som ledelse skal vi sætte rammer, give tid, sparre, kommunikation og debatter medarbejderne imellem. evaluere og anerkende. Men vi skal også have et PLC-teamet har bl.a. lanceret en guide, der kan filtrere, hvem der har brug for forskellige informationer, Malthe Skinbjerg. mål og lave klare forventningsaftaler, sluttede Kim og kompetencecentret har en blog, hvor man kan se, Der blev lyttet og debatteret flittigt på skoleledelsesmødet, hvor deltagerne bl.a. blev delt i grupper for at komme med deres bud på skolekulturens byggesten. 4

5 Råderum giver energi Den gensidige tillid er afgørende for ledelsen på Skansevejens Skole, hvor medejerskabet og samarbejdskulturen vægtes højt. Fra den privatpraktiserende lærer til den samarbejdende lærer i medledende team. Under denne overskrift fortalte skoleleder Wagner Foldberg, viceskoleleder Lene Hvilsom Larsen og DUS-fælles - leder Birgitte Schouw Pedersen fra Skansevejens Skole på skoleledelsesmødet om skolens bestræ - belser på at skabe og fastholde en skolekultur, der er kendetegnet af medarbejderinvolvering, medejerskab og gode relationer mellem ledelse og medarbejdere. I 1997 deltog Wagner Foldberg som nyansat leder i et treårigt udviklingsprojekt, der fokuserede på forankring, forbedring og fornyelse i skolen. Projektet resulterede bl.a. i, at alle medarbejdere på skolen blev organiseret i team, og at de fra 2002 var medstyrende med ansvar for økonomi, vikar - dækning, skemalægning, fagfordeling, beregning af årsnormer mv. Teamorganiseringen blev indført uden større bryderier og er nu en fast indarbejdet del af skolekulturen. Ledelsen er af den overbevisning, at stort råderum giver energi, og at gensidig tillid er afgørende, også når det handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi fokuserer på at skabe rammerne. Vi lægger kursen, laver støttematerialer og bruger meget tid på dialog med teamene. Vi har et klart mål, men vi har stor tillid til, at alle løser opgaverne bedst muligt. Vi vil lede en skole, der er båret af værdier, konstaterede Birgitte Schouw Pedersen. Inddraget i besparelsesrunde Da skolen i 2009 stod over for store besparelser, blev medarbejderne spurgt, hvad de mente, man skulle beholde eller skære i. Medarbejderne ønskede ikke, at der blev skåret i timerne til teamsamarbejde og holddeling. Løsningen blev, at skolen i stedet indførte undervisningspas af 20 minutters varighed. Nu arbejdes der med ni pas om formiddagen og fire-seks pas over middag afhængigt af klasse - trin, og det store antal holdtimer er bevaret. Det kvalificerer løsningerne, at medarbejderne er involveret. Vi tror på, at det også under pres er vigtigt at gå efter mulighederne og have mod til at afprøve noget nyt, sagde Wagner Foldberg. Bæredygtigt arbejdsliv I efteråret 2010 igangsatte skolen et udviklingsprojekt omkring bæredygtigt arbejdsliv i samarbejde med innovatører fra UCN. Medarbejderne var med til at udvælge de tre temaer, som kompetenceudviklingen skulle fokusere på. Temaerne var: Hvordan sikrer vi medarbejdernes trivsel, hvordan bliver vi endnu bedre til at anerkende hinanden medarbejdere imellem, ledelse/medarbejdere imellem og medarbejdere/elever imellem, og hvordan bliver vi bedre til at tilgodese alle børns behov. Hele personalet var i Tranum tre dage, og ledelsen oplevede, at det gav engagement og glæde blandt personalet at være af sted og drøfte arbejdslivet. Et års tid senere måtte ledelsen for første gang konstatere, at de gode samarbejdsrelationer blev sat under pres. Ledelsen ønskede, at der skulle ses på at øge tilstedeværelsestiden på skolen, men dens begrundelser og forslag vakte ikke begejstring blandt lærerne. Vi ønskede at gøre op med lærernes grænseløse arbejde. Samtidig kunne vi se, at det vil kræve øget samarbejde og dermed mere fælles forberedelse, hvis man skal tilgodese alle elevers behov. Men vi måtte erkende, at det ikke var muligt at opnå enighed om tilstedeværelsen. Vores argumentation gav ikke mening for medarbejderne, forklarede Lene Hvilsom Larsen. Vi oplevede en anden kultur, end vi normalt oplever blandt lærerne. Stemningen var dårlig, og vi var bekymrede for, at den tillid, vi bygger vores arbejde på, var ved at forsvinde. Derfor indkaldte vi de lærere, der havde udtalt sig meget negativt om forslaget, til møde enkeltvis for at få samarbejdet tilbage på sporet. Vi holdt også et ekstraordinært fællesmøde, hvor vi fik talt processen igennem. Det lettede stemningen. Vi havde ikke fået involveret personalet nok i vores tanker, og de så ikke de samme behov som os. Timingen og inddragelsen af medarbejderne i processen er vigtig for at lykkes med væsentlige beslutninger. Den gensidige tillid er helt afgørende for, at vi kan finde frem til gode, fælles løsninger. Wagner Foldberg: Det kvalificerer løsningerne, at medarbejderne er involveret. Birgitte Schouw Pedersen: Vi vil lede en skole, der er båret af værdier. Lene Hvilsom Larsen: Den gensidige tillid er afgørende for samarbejdskulturen. 5

6 Tema: Skolekulturen Arrangørteamet fra Netværksgruppen for DUS-fællesledere, John Sloth Nielsen (tv), Camilla Walberg, Kirsten Arden Pedersen og Hans Sørensen, har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne i konferencen. At finde den faglige uniform Den pædagogiske profession nu og i fremtiden var temaet Hele 650 ansatte fra DUS-ordningerne mødte op til arrangementet, der for en velbesøgt konference for medarbejdere i Aalborg vekslede mellem oplæg og gruppearbejde med fokus på nutidens og fremti- Kommunes DUS-ordninger. dens udfordringer. Lærerne har en tydelig profession og er historisk set anerkendt som dem, der Nye opgaver har det faglige ansvar for undervisningen i skolen. Pædagogerne har derimod I de senere år har pædagogerne fået flere opgaver. Der er mange arenaer, en kort tradition for at være i skolen og en svagere defineret rolle, når det hand- de skal magte at være i. Der er morgenåbning med hygge, småsnak osv., der ler om at deltage i elevernes læring. Hvis der skal leves op til målsætningerne i den kommunale skolepolitik om et tæt arbejdsfælleskab mellem lærere og pædagoger i forhold til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling, er der behov for at få pædago- er O-lektioner, hvor de er på egen hånd med eleverne, der er samordnet indskoling, hvor de samarbejder med lærerne, og der er fritidsdelen efter skoletid, siger John Sloth Nielsen. Pædagogerne er blevet vigtige aktive medspillere i den daglige pædago- gernes rolle synliggjort og styrket, mener DUS-fælleslederne Camilla Walberg, giske opgave, både i undervisningsdelen og i fritidsdelen. De er de gennem- Ulsted Skole, John Sloth Nielsen, Kollegievejens Skole, Kirsten Arden Peder- gående personer i børnenes hverdag. Samtidig er forventningen nu i høj grad, sen, Nørholm Skole, og Hans Sørensen, Vester Mariendal Skole. I regi af Netværksgruppen for DUS-fællesledere gik de fire ledere i foråret sammen om at planlægge en temadag med fokus på den pædagogiske pro- at fritidsdelen er et lærested, og ikke kun et værested. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne træder ud af lærernes skygge og ser sig selv som fagligt kompetente mennesker. fession nu og i fremtiden. I samarbejde med Skoleafdelingen fik de tilrettelagt en stor konference, der løb af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center 9. juni Fortsættes side 7 6

7 Anne Skare Nielsen havde bedt deltagerne medbringe billeder og plancher, der illustrerede, hvad der giver dem god og dårlig energi i hverdagen. Med hele 650 deltagere fra kommunens DUS-ordninger blev arrangementet i Aalborg Kongres & Kultur Center en stor succes. En professionel kultur Den ene indlægsholder på konferencen var rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, der også deltog i skoleledelsesmødet samme måned. Stefan Hermann talte bl.a. om behovet for, at pædagogerne finder deres faglige uniform. De pædagogiske institutioner har traditionelt stået for det hjemlige. Nu er de læresteder. Stefan Hermann bad os bl.a. tænke over vores kultur og måden, vi kommunikerer på. Hvad vi egentlig udtrykker, når vi siger til eleverne, at de skal finde en voksen. Vi skal have skabt en mere professionel kultur, hvor vi definerer os ud fra vores fag og synliggør vores kompetencer, siger Camilla Walberg. Gang i debatterne Konferencearrangørerne er enige om, at der er grund til at være stolt over, at Aalborg Kommune er den kommune i landet, der er længst fremme med at have integreret pædagogerne i det samlede skolevæsen. Der har været pædagoger i skolerne i mange år, og samarbejdet med lærerne og Skoleafdelingen er rigtigt godt. Vores mål med konferencen var at få sat gang i en bevægelse i gode debatter om, hvordan pædagogerne i højere grad kan være med til at skabe fortsat udvikling og forandring i skolen. Hvad vi skal være skarpe på, og hvad vi kan bibringe. Vores anden indlægsholder på konferencen, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, forudså bl.a., at der fremover vil blive set mere på, om det, vi gør, giver mening. Hun talte om behovet for at beherske teknikker og vigtigheden af at kunne indgå i fællesskaber. Hendes indlæg understregede, at det er vigtigt, at alle medarbejdere ser på egne kompetencer og byder aktivt ind med det, de er skarpest til, siger John Sloth Nielsen. Op til konferencen åbnede netværksgruppen en facebook-side, hvor deltagerne under og efter konferencen kunne komme med kommentarer til gruppedrøftelserne og egne overvejelser i relation til udviklingen af den pædago - giske profession. Adressen på facebook er DUS Aalborg. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere