Af: Skolechef Lone Vestergaard. belyst fra flere sider, da Skoleafdelingen op til sommerferien

Transkript

1 SÅDAN GØR VI August 2012 Tema: Skolekulturen Kulturen er nøglen til forandringer Side 2 Opgør med den tavse viden Side 4 Råderum giver energi Side 5 At finde den faglige uniform Side 6 En professionel kultur Af: Skolechef Lone Vestergaard I skoleverdenen tror jeg, det kan være givende at arbejde med udvikling af en professionalisering En god skolekultur er en vigtig forudsætning for, at af kulturen, hvor der drøftes læring, adfærd, roller skolen kan udvikle sig i overensstemmelse med de og sprog og arbejdes professionelt med relationerne aktuelle udfordringer. Men hvad mener vi egentlig, i mødet med elever, kolleger, ledelse og forældre. når vi taler om skolekultur? Det spørgsmål blev Anerkendelse er et vigtigt nøgleord. Det er vigtigt belyst fra flere sider, da Skoleafdelingen op til sommerferien samlede skolernes ledere til det halvårlige plads til at udøve professionen og lyst til at tage nye at fremme den anerkendende kultur, som giver skoleledelsesmøde. udfordringer op. Man kan ikke regelstyre sig til succeser. Alle har pligt til at følge med, men man når Min forståelse af en god skolekultur er, at den anerkender de kompetencer, der ligger i professionerne, kun i mål med forandringer, hvis der er lyst og ejerskab til forandringerne som rektor Stefan at den er professionel, og at den er ressourceorienteret. Når vi drøfter skolepolitik, indsatser m.v., kan vi Hermann fra Metropol også påpegede i sit indlæg være tilbøjelige til at tale meget om det indholdsmæssige, men bag indholdsdelen skal der være en I Skoleafdelingen kan vi komme med pejlemær- på skoleledelsesmødet. professionel kultur, hvor det professionelle ligger i fagligheden og i måden, man udvikler fagligheden på. udvikle sig. Men det er lokalt, der skal arbejdes ker for, hvordan vi ønsker, at skolevæsenet skal med Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2012 Fortsættes side 2

2 udvikling af skolekulturen og findes løsninger. På skoleledelsesmødet fortalte to skoler om deres arbejde med to forskellige sider af skolekulturen. På Vodskov Skole arbejdes der systematisk med videndeling og vejledning med en professionalisering af arbejdet med det faglige indhold. På Skansevejens Skole arbejdes der med en professio - nalisering af processerne og relationerne mellem ledelse og medarbejdere. Begge steder handler det om adfærd, samspil og faglig indsigt. Om en tro på, at der er meget at hente i de ressourcer, der er i organisationen. I dette skoleår venter flere nye udfordringer for skolevæsenet. Inklusionsindsatsen vil utvivlsomt få stor bevågenhed, men det er vigtigt, at vi ikke blæ - ser os selv omkuld med store ord. Problemstillingen er ikke ny, for vi har altid arbejdet med inklusion og har gode erfaringer at trække på. En anden udfordring bliver at få udarbejdet en ny skolepolitik, hvor kontinuiteten fra de nuværende temaer og indsatsområder til nye fokusområder vil være central. Fælles for udfordringerne er, at de i deres kerne handler om skolens kultur om en dynamisk udvikling af de værdier, der skal kendetegne vores skolevæsen. Jeg vil ønske alle rigtig god arbejdslyst i det nye skoleår. Med venlig hilsen Lone Vestergaard, skolechef I skolen er vi aldrig kommet væk fra Kold, Grundtvig og Løgstrup. Der er en angst for at blive identificeret med den sorte skole, sagde Stefan Hermann. Kulturen er nøglen til forandringer Kulturen hænger i gardinerne, konstaterede rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol, da han tog livtag med den danske skolekultur ved Skoleafdelingens halvårlige skoleledelsesmøde. Culture eats strategy for breakfast. Under denne overskrift prikkede Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol i København, på både humoristisk og kritisk vis til skoleverdenens selvfor - ståelse i sit indlæg ved Skoleafdelingens skole ledel - sesmøde 22. juni 2012 på Hotel Hvide Hus. Stefan Hermann er medlem af dialoggruppen i Ny Nordisk Skole, der er et ministerielt forandringsprojekt for dagtilbuds- og skolesystemet. Gruppen har bl.a. arbejdet med at definere den danske skoles kendetegn, og i sit indlæg fremdrog Stefan Her mann flere eksempler på kendetegn, der dels er typisk danske, dels er hæmmende, når man ønsker at forandre kulturen. Demokratiske beslutninger bør være den fines - te ledestjerne, men i skoleverdenen mener man, at alt bør kunne diskuteres. Når man spørger lærerne, hvad de mener om listen over kanonforfattere, siger de, at de synes, den er inspirerende. Men den Fortsættes side 3 2

3 er faktisk obligatorisk. Tænk, hvis landmæn dene betragtede spildevandsloven som vejledende. Det ville ingen finde sig i, sagde Stefan Hermann. Et hav af kulturer Stefan Hermann påpegede, at det særligt fantastis - ke ved skolen er, at den er alles og ingens. Heraf følger, at den rummer et hav af kulturer. Skolen er ingen supertanker, men 1500 optimistjoller, der oversætter formålsparagraffen forskelligt og prioriterer forskelligt. I skolen priser vi konsekvent mangfoldighed. Vi elsker at holde møder og ordne tingene over en kop kaffe. I skolen føler lederen sig ikke som boss. Det er ikke forventningen, at lederen er boss i gammeldags forstand. En lærer vil typisk ikke definere sig selv som ekspert i sine linjefag, men ud fra noget værdibaseret omkring omsorg og pædagogik. Derved adskiller skolen sig fra andre kulturer. Kulturen hænger i gardinerne. Vi har en skolekultur, der er præget af ritualer og artefakter. Vi elsker at hygge os og synge. Vi har det årlige teater, vi har pompøse bygninger osv. Vi viser vores kultur gennem artefakterne og de tykke antagelser, som vi ynder at gøre brug af. Vi antager, at sådan er børn bare. Da disciplinen forsvandt ud af skolen i 70 og 80 erne, sagde vi, at børn bare er livlige. En anden tyk antagelse er, at man ikke kan lære, hvis man ikke har lyst. En kultur har altid sine forbilleder. I skolen er vi aldrig kommet væk fra Kold, Grundtvig og Løgstrup. Derfor har den danske skolekultur det svært med PISA osv. Der er en angst for at blive identificeret med den sorte skole. Klangen af faglighed er klangen af ikke-dannelse efter manges mening, sagde Stefan Hermann. Forandring fordrer en alliance Fra 60 erne og frem til dette årtusinde fik skolerne lov til at forme sig selv ud fra den herskende praktik. Denne praktik ønskede Anders Fogh Rasmussen at gøre op med, konstaterede Stefan Hermann. Fogh varslede et opgør med hjemlighed og hygge. Han ville have en kultur, der var præget af strategi og handling. Der kom mange nye mål, nye dokumentationskrav og test. Den danske skolekultur kom under politisk pres. Men det gav stort set ikke bedre resultater. Problemet var, at man ikke fik lavet en alliance med skolen og skolekulturen. Vi respekterer kun de debatter, der ligger tæt på os. Derfor skal ændringer forankres lokalt. Kulturen er nøglen til forandringer, fastslog Stefan Hermann. At tage tegn af kulturen Stefan Hermann mener, det er afgørende for den enkelte skole at tage tegn af skolens kultur, analysere den, formidle den og handle på den. Ikke for at hylde kulturen eller det modsatte, men for at sikre, at skolekulturen til stadighed tjener sit formål og støtter op om de nødvendige indsatser og drømme for børn og unges skolegang. Han påpegede, at det er nødvendigt for skoleledelsen at ekskludere sig mentalt fra organisationen, når der skal tages tegn af skolens kultur og drøftes, hvordan kulturen kan ændres i bestræbelserne på at få en bedre skole. Forskningsresultater og besøg på andre skoler, inden- og udenlands, kan give god viden og inspiration i en kultur, der er præget af, at ledere typisk rekrutteres lokalt fra et lukket kredsløb. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med at forandre kulturen er. Hvilke resultater, der skal skabes, og hvad det er vigtigst at tage fat på. Der skal prioriteres, og der skal skelnes mellem mål og midler. Trivsel kan være et middel, men aldrig et mål. Der skal defineres fælles mål, der skal skabes alliancer med medarbejdere eller f.eks. forældre omkring forandringsplanerne, og der skal laves regler og rammer, som understøtter og styrer udviklingen. Nøglen til en bedre skole er professionalisme blandt ledere og lærere. Lærerne skal frigøres fra praksisorienteringen til professionelle i læring fra hjemlighedens regime til skolens professionelle verden. Support, support, support but you can t hide. Alle skal kunne få støtte, men ingen må gemme sig. Autonomi er ingen rettighed, men en metodefrihed, man kan opnå, hvis man er meget dygtig. Kompetencer og viden kan ændre antagelser og fordomme. Og først da kan kulturen masseres, sagde Stefan Hermann og bad afslutningsvis tilhørerne huske, at der skal følges op på strategierne for forandring. I modsat fald vil målene ikke blive taget seriøst, men udelukkende få karakter af inspiration. En anden vigtig ting at huske er, at dannelse, livsduelighed etc. altså ikke er hyggeligt! Skoleledelsesmødet blev som altid indledt med sang helt i overensstemmelse med Stefan Hermanns konstatering af, at skolefolk elsker ritualer som eksempelvis at synge. 3

4 Opgør med den tavse viden Videndeling er blevet en integreret del af skolekulturen på Vodskov Skole. Viden er først viden, når den italesættes og anvendes. Men alt for ofte forbliver den tavs i skoleverdenen, fordi den er orienteret mod praksis og sidder på rygraden af den enkelte lærer. Dette forhold besluttede Vodskov Skole for et par år siden at tage fat på at ændre. Den tilfældige, ustrukturerede erfaringsudveksling skulle systematiseres i en skolekultur, hvor der var både rammer, tid og forventninger til videndeling. Inspirationsmesse På skoleledelsesmødet 22. juni 2012 fortalte skole - leder Kim Malthe Skinbjerg og ansvarlig skolebiblio - tekar Anja Emilie Madsen om vejen fra individuel viden til organisatorisk læring. En vej, som skolen for alvor tog fat på at betræde, da Anja Emilie Madsen for et par år siden foreslog ledelsen, at der blev holdt en inspirationsmesse på skolen. Ledelsen var med på ideen, og resultatet blev en spændende messe, hvor PLC-teamet og medarbejderne på kompetencecentret bidrog flittigt med input og oplæg, men hvor flere lærere og team også tog imod opfordringen til at præsentere spændende undervisningsmaterialer, demonstrere programmer, fortælle om undervisningsforløb m.v. Inspirationsmessen blev en stor succes. Den tydeliggjorde, at vi i ledelsen skulle fokusere mere på videndeling. Videndeling frigør ressourcer og professionaliserer medarbejderne, og lærerne vil rigtig gerne stille deres kompetencer og viden til rådighed. Nu er det fast procedure, at der på alle større møder er lærere, der kommer med korte eller længere indlæg om kurser, succeshistorier, nye materialer osv. PLC, vejledere, fagteam og triv- If you don t share nobody can care havde Kim Malthe Skinbjerg og Anja Emilie Madsen døbt indlægget, hvor de fortalte om Vodskov Skoles arbejde med organisatorisk læring. selspersonen stiller også op, forklarede Kim Malthe hvilke medarbejdere i kompetencecentret der har Skinbjerg. særlige kompetencer inden for eksempelvis sprogvurdering, læsevejledning, inklusion eller matematik. Tættere ledelsestilknytning I bestræbelserne på at få medarbejdernes viden Udfordringer og erfaringer i spil frem i lyset har skolen organiseret sig med en tydeligere afdelingsopdeling med en tættere ledelsestil- at skolens deltagelse i et udviklingsprojekt om akti- På konferencen påpegede Kim Malthe Skindbjerg, knytning end tidligere. Lederne har lært den enkeltes kompetencer bedre at kende, og efteruddan- organisatorisk læring. Det samme har det forhold, at onslæring har været med til at fremme arbejdet med nelsesindsatsen er intensiveret med medfølgende klare aftaler om, at ny viden fra uddannelsen bevidsthed om værdien af at bringe egne udfordrin- skolen er en LP-skole. Der er blevet en langt større skal videreformidles. Internt er der rokeret rundt på ger og erfaringer i spil, fordi alle er forskellige og kan nogle poster i PLC og kompetencecentret, og ved bidrage med noget forskelligt til læringen. ansættelser ses der meget på, hvad de nye medarbejdere kan bibringe skolen. der skal arbejde med pædagogisk it Google I skoleåret 2012/13 laver vi tre store fagteam, Samtidig arbejder PLC løbende på at udbygge Apps, kompenserende it, Skoletube m.v. Alle vil mulighederne for elektronisk erfaringsudveksling, blive instrueret i det, og alle skal arbejde med det. både i form af digital opbevaring af viden og i form af Som ledelse skal vi sætte rammer, give tid, sparre, kommunikation og debatter medarbejderne imellem. evaluere og anerkende. Men vi skal også have et PLC-teamet har bl.a. lanceret en guide, der kan filtrere, hvem der har brug for forskellige informationer, Malthe Skinbjerg. mål og lave klare forventningsaftaler, sluttede Kim og kompetencecentret har en blog, hvor man kan se, Der blev lyttet og debatteret flittigt på skoleledelsesmødet, hvor deltagerne bl.a. blev delt i grupper for at komme med deres bud på skolekulturens byggesten. 4

5 Råderum giver energi Den gensidige tillid er afgørende for ledelsen på Skansevejens Skole, hvor medejerskabet og samarbejdskulturen vægtes højt. Fra den privatpraktiserende lærer til den samarbejdende lærer i medledende team. Under denne overskrift fortalte skoleleder Wagner Foldberg, viceskoleleder Lene Hvilsom Larsen og DUS-fælles - leder Birgitte Schouw Pedersen fra Skansevejens Skole på skoleledelsesmødet om skolens bestræ - belser på at skabe og fastholde en skolekultur, der er kendetegnet af medarbejderinvolvering, medejerskab og gode relationer mellem ledelse og medarbejdere. I 1997 deltog Wagner Foldberg som nyansat leder i et treårigt udviklingsprojekt, der fokuserede på forankring, forbedring og fornyelse i skolen. Projektet resulterede bl.a. i, at alle medarbejdere på skolen blev organiseret i team, og at de fra 2002 var medstyrende med ansvar for økonomi, vikar - dækning, skemalægning, fagfordeling, beregning af årsnormer mv. Teamorganiseringen blev indført uden større bryderier og er nu en fast indarbejdet del af skolekulturen. Ledelsen er af den overbevisning, at stort råderum giver energi, og at gensidig tillid er afgørende, også når det handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi fokuserer på at skabe rammerne. Vi lægger kursen, laver støttematerialer og bruger meget tid på dialog med teamene. Vi har et klart mål, men vi har stor tillid til, at alle løser opgaverne bedst muligt. Vi vil lede en skole, der er båret af værdier, konstaterede Birgitte Schouw Pedersen. Inddraget i besparelsesrunde Da skolen i 2009 stod over for store besparelser, blev medarbejderne spurgt, hvad de mente, man skulle beholde eller skære i. Medarbejderne ønskede ikke, at der blev skåret i timerne til teamsamarbejde og holddeling. Løsningen blev, at skolen i stedet indførte undervisningspas af 20 minutters varighed. Nu arbejdes der med ni pas om formiddagen og fire-seks pas over middag afhængigt af klasse - trin, og det store antal holdtimer er bevaret. Det kvalificerer løsningerne, at medarbejderne er involveret. Vi tror på, at det også under pres er vigtigt at gå efter mulighederne og have mod til at afprøve noget nyt, sagde Wagner Foldberg. Bæredygtigt arbejdsliv I efteråret 2010 igangsatte skolen et udviklingsprojekt omkring bæredygtigt arbejdsliv i samarbejde med innovatører fra UCN. Medarbejderne var med til at udvælge de tre temaer, som kompetenceudviklingen skulle fokusere på. Temaerne var: Hvordan sikrer vi medarbejdernes trivsel, hvordan bliver vi endnu bedre til at anerkende hinanden medarbejdere imellem, ledelse/medarbejdere imellem og medarbejdere/elever imellem, og hvordan bliver vi bedre til at tilgodese alle børns behov. Hele personalet var i Tranum tre dage, og ledelsen oplevede, at det gav engagement og glæde blandt personalet at være af sted og drøfte arbejdslivet. Et års tid senere måtte ledelsen for første gang konstatere, at de gode samarbejdsrelationer blev sat under pres. Ledelsen ønskede, at der skulle ses på at øge tilstedeværelsestiden på skolen, men dens begrundelser og forslag vakte ikke begejstring blandt lærerne. Vi ønskede at gøre op med lærernes grænseløse arbejde. Samtidig kunne vi se, at det vil kræve øget samarbejde og dermed mere fælles forberedelse, hvis man skal tilgodese alle elevers behov. Men vi måtte erkende, at det ikke var muligt at opnå enighed om tilstedeværelsen. Vores argumentation gav ikke mening for medarbejderne, forklarede Lene Hvilsom Larsen. Vi oplevede en anden kultur, end vi normalt oplever blandt lærerne. Stemningen var dårlig, og vi var bekymrede for, at den tillid, vi bygger vores arbejde på, var ved at forsvinde. Derfor indkaldte vi de lærere, der havde udtalt sig meget negativt om forslaget, til møde enkeltvis for at få samarbejdet tilbage på sporet. Vi holdt også et ekstraordinært fællesmøde, hvor vi fik talt processen igennem. Det lettede stemningen. Vi havde ikke fået involveret personalet nok i vores tanker, og de så ikke de samme behov som os. Timingen og inddragelsen af medarbejderne i processen er vigtig for at lykkes med væsentlige beslutninger. Den gensidige tillid er helt afgørende for, at vi kan finde frem til gode, fælles løsninger. Wagner Foldberg: Det kvalificerer løsningerne, at medarbejderne er involveret. Birgitte Schouw Pedersen: Vi vil lede en skole, der er båret af værdier. Lene Hvilsom Larsen: Den gensidige tillid er afgørende for samarbejdskulturen. 5

6 Tema: Skolekulturen Arrangørteamet fra Netværksgruppen for DUS-fællesledere, John Sloth Nielsen (tv), Camilla Walberg, Kirsten Arden Pedersen og Hans Sørensen, har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne i konferencen. At finde den faglige uniform Den pædagogiske profession nu og i fremtiden var temaet Hele 650 ansatte fra DUS-ordningerne mødte op til arrangementet, der for en velbesøgt konference for medarbejdere i Aalborg vekslede mellem oplæg og gruppearbejde med fokus på nutidens og fremti- Kommunes DUS-ordninger. dens udfordringer. Lærerne har en tydelig profession og er historisk set anerkendt som dem, der Nye opgaver har det faglige ansvar for undervisningen i skolen. Pædagogerne har derimod I de senere år har pædagogerne fået flere opgaver. Der er mange arenaer, en kort tradition for at være i skolen og en svagere defineret rolle, når det hand- de skal magte at være i. Der er morgenåbning med hygge, småsnak osv., der ler om at deltage i elevernes læring. Hvis der skal leves op til målsætningerne i den kommunale skolepolitik om et tæt arbejdsfælleskab mellem lærere og pædagoger i forhold til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling, er der behov for at få pædago- er O-lektioner, hvor de er på egen hånd med eleverne, der er samordnet indskoling, hvor de samarbejder med lærerne, og der er fritidsdelen efter skoletid, siger John Sloth Nielsen. Pædagogerne er blevet vigtige aktive medspillere i den daglige pædago- gernes rolle synliggjort og styrket, mener DUS-fælleslederne Camilla Walberg, giske opgave, både i undervisningsdelen og i fritidsdelen. De er de gennem- Ulsted Skole, John Sloth Nielsen, Kollegievejens Skole, Kirsten Arden Peder- gående personer i børnenes hverdag. Samtidig er forventningen nu i høj grad, sen, Nørholm Skole, og Hans Sørensen, Vester Mariendal Skole. I regi af Netværksgruppen for DUS-fællesledere gik de fire ledere i foråret sammen om at planlægge en temadag med fokus på den pædagogiske pro- at fritidsdelen er et lærested, og ikke kun et værested. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne træder ud af lærernes skygge og ser sig selv som fagligt kompetente mennesker. fession nu og i fremtiden. I samarbejde med Skoleafdelingen fik de tilrettelagt en stor konference, der løb af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center 9. juni Fortsættes side 7 6

7 Anne Skare Nielsen havde bedt deltagerne medbringe billeder og plancher, der illustrerede, hvad der giver dem god og dårlig energi i hverdagen. Med hele 650 deltagere fra kommunens DUS-ordninger blev arrangementet i Aalborg Kongres & Kultur Center en stor succes. En professionel kultur Den ene indlægsholder på konferencen var rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, der også deltog i skoleledelsesmødet samme måned. Stefan Hermann talte bl.a. om behovet for, at pædagogerne finder deres faglige uniform. De pædagogiske institutioner har traditionelt stået for det hjemlige. Nu er de læresteder. Stefan Hermann bad os bl.a. tænke over vores kultur og måden, vi kommunikerer på. Hvad vi egentlig udtrykker, når vi siger til eleverne, at de skal finde en voksen. Vi skal have skabt en mere professionel kultur, hvor vi definerer os ud fra vores fag og synliggør vores kompetencer, siger Camilla Walberg. Gang i debatterne Konferencearrangørerne er enige om, at der er grund til at være stolt over, at Aalborg Kommune er den kommune i landet, der er længst fremme med at have integreret pædagogerne i det samlede skolevæsen. Der har været pædagoger i skolerne i mange år, og samarbejdet med lærerne og Skoleafdelingen er rigtigt godt. Vores mål med konferencen var at få sat gang i en bevægelse i gode debatter om, hvordan pædagogerne i højere grad kan være med til at skabe fortsat udvikling og forandring i skolen. Hvad vi skal være skarpe på, og hvad vi kan bibringe. Vores anden indlægsholder på konferencen, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, forudså bl.a., at der fremover vil blive set mere på, om det, vi gør, giver mening. Hun talte om behovet for at beherske teknikker og vigtigheden af at kunne indgå i fællesskaber. Hendes indlæg understregede, at det er vigtigt, at alle medarbejdere ser på egne kompetencer og byder aktivt ind med det, de er skarpest til, siger John Sloth Nielsen. Op til konferencen åbnede netværksgruppen en facebook-side, hvor deltagerne under og efter konferencen kunne komme med kommentarer til gruppedrøftelserne og egne overvejelser i relation til udviklingen af den pædago - giske profession. Adressen på facebook er DUS Aalborg. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk