Det Informationsvidenskabelige Akademi

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2013 for: Det Informationsvidenskabelige Akademi Udarbejdet af: Charlotte Knagh Trojahn og Anna Vestergård Jacobsen Tak til: Mike Wenøe

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 Fakta om undersøgelsen... 2 Uddannelsesretninger og IVA-afdeling... 2 Tidligere og andre undersøgelser... 3 Kandidatundersøgelsen Kandidatundersøgelsen 2013, Humaniora, KU SAMMENDRAG... 4 Kandidaternes beskæftigelse... 4 Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked... 4 Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked... 5 Fremtidsovervejelser KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE... 6 Jobsituation... 6 Arbejdssteder... 9 Brancher Jobfunktioner og jobtyper Jobfunktioner Stillingsbetegnelser SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Faglig sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende arbejdsliv Uddannelsen som forberedelse til arbejdsliv Hvordan dimittenderne rustes bedre Tilegnede og efterspurgte kompetencer Afstanden mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer OVERGANG FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSMARKED Afgørende for første job Start på jobsøgning Jobsøgningsregion Orientering imod arbejdsmarkedet Studiejob, praktik og projektsamarbejde Ledighedsmønstre FREMTIDSOVERVEJELSER Efter- videreuddannelse

3 1. Indledning Det informationsvidenskabelige Akademi (IVA) gennemfører dimittendundersøgelser med cirka 2 års mellemrum. Med denne rapport præsenteres resultaterne af dimittendundersøgelsen Rapporten er tematisk opbygget om emnerne: dimittendernes beskæftigelse, sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked, overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked og dimittendernes fremtidsovervejelser. Dimittendundersøgelsen 2013 har til formål at kortlægge kandidater, DBere og bachelorers erhvervs- og karriereveje, efter de har fået eksamensbeviset i hånden fra IVA. Undersøgelsen skal give indblik i de studerendes vej fra uddannelse til job og herunder et indblik i deres overvejelser om karrieremuligheder undervejs i uddannelsen, deres nuværende beskæftigelse, hvilke jobfunktioner de varetager, samt hvordan de vurderer uddannelsens relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen tager desuden sigte imod at tilvejebringe informationer, der kan støtte og kvalificere det løbende arbejde med at udvikle uddannelserne og danne baggrund for forbedret studieog karrierevejledning. Således kan rapporten bidrage til at vi på IVA kan tilbyde vores kommende og nuværende studerende bedre information om dimittendernes karriereveje og de forhold, som har betydning for deres fremtidige beskæftigelse. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen er udført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle i målgruppen, det vil sige alle dimittender fra IVA fra perioden , er inviteret til at deltage. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i vinteren blandt 430 dimittender. 170 personer har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist, hvilket giver en samlet svarprocent på 39 %. 1 Undersøgelsen kan dermed vise tendenser i den samlede dimittendpopulation, samt kaste lys over kvalitative forhold såsom: hvordan respondenterne oplever forholdet imellem efterspurgte og tilegnede kompetencer, hvad tidspunktet for jobsøgningen betyder for ledighedsperioden og hvorvidt respondenterne har oplevet en sammenhæng imellem uddannelse og arbejdsliv. Undersøgelsen er en del af det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitets kandidatundersøgelse Den har bestået dels af spørgsmål fra fakultetets undersøgelse og dels af spørgsmål udformet specifikt til respondenter fra IVA. Blandt de generelle spørgsmål fra fakultets kandidatundersøgelse, er størstedelen genbrugt fra Humanistundersøgelsen 2007, hvilket giver optimale sammenligningsvilkår med resten af fakultetet. Uddannelsesretninger og IVA-afdeling 75 % af undersøgelsens respondenter kommer fra IVA København mens de resterende 25 % kommer IVA Aalborg. Dette svarer nogenlunde til bruttopopulationen, hvor 76 % er dimitteret fra København og 24 % dimitteret fra Aalborg. Respondenterne er fordelt på de tre uddannelsesniveauer: Kandidatuddannelsen, det erhvervsrelaterede projekt og bacheloruddannelsen. De afspejler ligeledes bruttopopulationen i forhold til fordelingen på uddannelsesniveau, hvilket fremgår af tabel respondenter (36 %) har gennemført hele undersøgelsen mens 15 (3 %) har gennemført dele af undersøgelsen. 2 Én respondent i undersøgelsen kommer fra KU og er ikke medtaget i denne oversigt. 2

4 Tabel 1: undersøgelsens respondenter i forhold til bruttopopulationen Uddannelsesniveau Bruttopopulation Respondenter Kandidatuddannelsen Det erhvervsrelaterede projekt Bacheloruddannelsen I alt 183 (43 %) 185 (43 %) 61 (14 %) 429 (100 %) 67 (40 %) 81 (48 %) 21 (12 %) 169 (100 %) I de følgende afsnit vil nogle resultater blive opdelt på uddannelsesniveau på kandidatuddannelsen og på det erhvervsrelaterede projekt. 3 Betegnelsen dimittender anvendes for den samlede gruppe af respondenter. I de opdelte analyser præciseres, hvilken respondentgruppe, der henvises til. Herudover vil visse resultater blive opdelt på uddannelsesinstitution for at vise forskelle imellem IVA Aalborg og IVA København. Procentsatser i samtlige figurer er afrundet til nærmeste hele tal. Undersøgelsens respondenter kan ikke opdeles på dimittend år, da spørgsmålet om, hvornår de afsluttede uddannelsen først er blevet tilføjer sent i dataindsamlingen. Dermed viser datamaterialet ikke et retvisende billede af, hvilket år deltagerne i respondentgruppen er dimitteret. Disse oplysninger er derfor udeladt. Tidligere og andre undersøgelser Kandidatundersøgelsen 2010 Denne undersøgelse ligger i forlængelse af IVAs dimittendundersøgelse 2010, som rettede sig mod i alt 686 dimittender fra årgangene Dimittendundersøgelsen 2010 var baseret på 249 besvarelser og havde en svarprocent på 36 %. Dermed viste undersøgelsen, ligesom denne, tendenser for populationen. Dimittendundersøgelsen 2013 er ikke direkte sammenlignelig med undersøgelsen fra 2010, da spørgsmålene er stillet på andre måder. Hovedkonklusionen fra dimittendundersøgelsen 2010 var, at dimittendernes beskæftigelse var høj efter første dimittendår. De fleste dimittender fandt job på folkebiblioteker og andre biblioteker indenfor den offentlige og private sektor. Kun få havde ledelsesansvar udover projektledelse, som til gengæld en almindelig efterspurgt kompetence. Dimittenderne betonede især de personlige kvalifikationer som afgørende faktor i forhold til at få job. Kandidatundersøgelsen 2013, Humaniora, KU Som nævnt i indledningen er denne undersøgelse lavet i direkte samarbejde med kandidatundersøgelsen 2013 for det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Som en del af Københavns Universitets kvalitetssikringspolitik skal fakulteterne minimum hvert sjette år gennemføre en dimittendundersøgelse, der tilvejebringer viden om humanisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige situation. Kandidatundersøgelsen 2013 bidrager til at belyse udviklingen på det Humanistiske Fakultet over de seneste seks år. Selve undersøgelsen, som er præsenteret i rapporten, Kandidatundersøgelsen 2013, indeholder ikke IVAs dimittender, men på sigt vil IVA også blive inkluderet i fremtidige undersøgelser for det Humanistiske Fakultet. Derfor er denne undersøgelse lavet i tæt kontakt med det Humanistiske Fakultet for at sikre optimale sammenligningsgrundlag, som på sigt også vil kunne vise en udvikling over tid. 3 Antallet af respondenter fra bacheloruddannelsen så lavt, at resultaterne ikke kan tolkes meningsfuldt for denne gruppe, derfor vil disse resultater ikke blive behandlet nærmere, men blot fremgå at de pågældende figurer og i enkelte tilfælde udelades. 3

5 2. Sammendrag Kandidaternes beskæftigelse Undersøgelsen viser, at 67 % af respondenterne er i job, de selvstændige udgør 1 % og 8 % er i gang med en ny uddannelse. En stor andel på 17 % er ledige. Blandt respondenterne i job er en stor andel ansat i faste stillinger. Fordelt på uddannelse drejer det sig om 81 % af kandidaterne og 75 % af DBere. DBere er således i højere grad end kandidaterne ansat i midlertidige stillinger. De kommunalt ansatte udgør den absolut største andel med 48 % af de beskæftigede respondenter efterfulgt af de statsligt ansatte med en andel på 22 % og 27 % privat ansatte. Der er en markant forskel i sektorfordelingen fordelt på uddannelsesniveau idet 63 % af DBerne ansat i den kommunale sektor, hvorimod kandidaterne fordeler sig mere jævnt med cirka en tredjedel i den kommunale, statslige og private sektor. Den absolut største gruppe dimittender er beskæftiget i biblioteker, museer, arkiver og lignende brancher, og er ansat under en bred række af stillingsbetegnelser. Størstedelen er ansat som bibliotekarer (børne-, uddannelses-, og forskningsbibliotekarer mm.), arkivarer eller arbejder med informationshåndtering gennem stillinger som informationsmedarbejder, research manager og lignende betegnelser. Samlet set bruger respondenterne især deres arbejdstid på funktioner som rådgivning, udvikling, kunde- og borgerservice, og undervisningsopgaver. Respondenternes arbejdsopgaver fordeler sig dog bredt over stort set alle jobfunktioner med undtagelse af oversættelse, forskning og salg, som kun få bruger tid på. Kandidaterne bruger markant mere tid end DBere på administrative opgaver, tekstproduktion og analyse og evaluering. Desuden bruger de mere tid på HR og ledelse, selvom disse funktioner kun udgør en lille andel af respondenternes tidsforbrug. DBere bruger derimod mere tid på funktioner som rådgivning, undervisningsopgaver og udvikling. Arbejdsopgaverne varierer også alt efter hvilken sektor respondenterne finder ansættelse i. Blandt de ansatte i den private sektor dominerer arbejdsområderne it, analyse og evaluering og de administrative opgaver. I staten er de tre hyppigste jobfunktioner rådgivning, administrative opgaver og undervisningsopgaver. Sidst men ikke mindst bruger de kommunalt ansatte især deres tid på udvikling, kunde- og borgerservice og rådgivning. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked I alt er 73 % af respondenterne uanset uddannelsesniveau ansat inden for fagområdet. En femtedel af den samlede gruppe er desuden ansat i direkte forlængelse af det afsluttende projekt på uddannelsen. De kommunalt ansatte respondenter er i højere grad end respondenter fra de øvrige sektorer ansat i stillinger inden for fagområdet. Desuden er det primært DBere, som arbejder inden for fagområdet. Generelt er dimittenderne i nogen grad tilfredse med uddannelsen i forhold til, om den har forberedt dem til arbejdsmarkedet. Dimittenderne fra IVA oplever en større grad af sammenhæng imellem uddannelse og arbejdsliv end resten af fakultets uddannelser. Denne større tilfredshed kan muligvis forklares med, at en større del af dimittenderne fra IVA arbejder inden for fagområdet. Knap en femtedel af respondenter oplever imidlertid at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke har forberedt dem på arbejdslivet. Dimittenderne fra det erhvervsrelaterede projekt mener i mindre grad end de øvrige uddannelsesniveauer, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Hvis dimittenderne fra IVA skal klædes bedre på til arbejdsmarkedet, er bedre muligheder for praktik i uddannelsen, opgaveløsning sammen med virksomheder, flere praktiske opgaver, kon- 4

6 krete cases i undervisningen og flere virksomhedsrettede valgfag de faktorer, som flest respondenter peger på. Som udtryk for uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans er det blevet undersøgt, i hvilken grad deltagerne har oplevet, at de kompetencer, som de har tilegnet sig igennem uddannelsen, efterspørges på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser en ubalance i forholdet imellem de tilegnede og de efterspurgte kompetencer. Afstanden er størst for evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines, it-færdigheder, evnen til at arbejde på tværs af faggrupper, generel forretningsforståelse og evnen til at arbejde kreativt og innovativt. Alle disse kompetencer er nogen, som deltagerne mener, at arbejdsmarkedet efterspørger i højere grad, end de mener at have tilegnet sig dem igennem uddannelsen. I den anden ende af skalaen er de kompetencer, som respondenterne mener at have i overflod i forhold til arbejdsmarkedets krav. Her findes den teoretiske viden inden for fagområdet. Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked Alle de respondenter, der er i job, er blevet spurgt om, hvad de mener, var afgørende for deres ansættelse i det første job. I toppen af besvarelserne ligger de personlige kompetencer tæt efterfulgt af et godt indtryk ved jobsamtalen og de rette fagspecifikke og akademiske kompetencer. Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at tidlig jobsøgning er afgørende for, hvor hurtigt dimittenderne kommer i job. Jo tidligere man påbegynder jobsøgningen, jo større sandsynlighed er der for at komme hurtigt i job. 31 % af alle respondenter var i job inden de afsluttede deres uddannelse og yderligere 22 % efter 0-3 måneder. Heraf er der en klar tendens til, at dem der har påbegyndt jobsøgningen tidligt er de hurtigste i job. Dette resultat er meget vigtigt i forhold til de seneste ledighedstal fra AC s ledighedsstatistikker fra månederne januar til september 2013, der viser en gennemsnitlig dimittendledighed på 55,2 % i det første år efter afsluttet uddannelse. 4 En del respondenter har allerede orienteret sig imod karriere undervejs i uddannelsen. To tredjedele af alle respondenterne fra IVA har således haft studiejob i løbet af uddannelsen, en tredjedel har været i praktik og over 60 % har lavet projekter i samarbejde med en virksomhed. De vurderer næsten alle, at disse faktorer er vigtige redskaber i forhold til at opbygge og sætte ord på sine kompetencer og er med til at forbedre jobmulighederne efter endt uddannelse. De ledige respondenter er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener årsagen til deres ledighed er. De primære årsager angives som: stor konkurrence om jobbene, manglende erhvervserfaring og at uddannelsen ikke har været god nok til at forberede dem på arbejdsmarkedet. Fremtidsovervejelser Lidt over halvdelen af respondenterne fra kandidatuddannelsen og fra det erhvervsrelaterede projekt overvejer at efteruddanne sig inden for de næste tre år. Lidt over halvdelen overvejer især at gøre det inden for deres fagområde. Efteruddannelse inden for it og formidling placerer sig også højt i respondenternes overvejelser. 4 AC Uddannelsesopdelt ledighedsudvikling for akademikere og for dimittender, september 2013: Statistikken bygger på månedlige indberetninger fra de 4 akademiske a-kasser: Akademikernes, AJKS, CA og MA. Ovennævnte gennemsnittet er beregnet for månederne januar-september

7 3. Kandidaternes beskæftigelse I dette afsnit analyseres beskæftigelsessituationen med fokus på respondenternes: Jobsituation Arbejdssteder sektorer og brancher Jobfunktioner og jobtyper De selvstændige Jobsituation Figur 1 illustrerer respondenternes jobsituation på undersøgelsestidspunktet. 67 % af respondenterne er i job, de selvstændige udgør 1 % og 8 % er i gang med en ny uddannelse. En stor andel på 17 % er ledige mens 1 % står uden for arbejdsmarkedet. Betegnelsen andet har 3 respondenter præciseret med, at de er på barsel, 1 har angivet at være i arbejdsprøvning og 4 har brugt denne kategori til at forklare, at de er i gang med en kandidatuddannelse og har studiejob. Figur 1: Jobsituation Som det fremgår af figur 2, er en større andel (72 %) af respondenterne fra IVA Aalborg i job i forhold til respondenterne fra IVA København (65 %). 6

8 Figur 2: Jobsituation fordelt på uddannelsessted Figur 3 viser dimittendernes jobsituation fordelt på uddannelsesniveau. Ikke overraskende er det især respondenter fra bacheloruddannelsen og det erhvervsrelaterede projekt med henholdsvis 29 % og 9 % som er i gang med en ny fuldtidsuddannelse. Ledigheden er ifølge denne undersøgelse noget højere for respondenter fra kandidatuddannelsen end for respondenter fra både det erhvervsrelaterede projekt og bacheloruddannelsen, idet 23 % af kandidaterne er ledige imod 15 % af DBerne og 10 % af bachelorerne. Figur 3: Jobsituation fordelt på Uddannelsesniveau Ser man nærmere på respondenternes ansættelsessituation som den fremgår af figur 4, kan man imidlertid se, at DBerne i højere grad end kandidaterne er ansat i midlertidige stillinger idet 25 % af DBerne er ansat i enten projektstillinger, tidsbegrænsede stillinger, vikariater eller løntilskud. Andelen af kandidater i tilsvarende ansættelsessituationer udgør 19 %. Dog er en stor andel af begge grupper ansat i faste stillinger. Det drejer sig om 81 % af kandidaterne og 75 % af DBerne. 7

9 Figur 4: Ansættelsesforhold for nuværende job fordelt på uddannelsesniveau Den ustabile jobsituation, hvor mange er ansat dimittender er ansat i tidsbegrænsede stilligner, underbygges af figur 5, der viser, at 61 respondenter (uanset uddannelsesniveau) har skiftet job én eller flere gange på undersøgelsestidspunktet. Figur 5: Antal jobs før nuværende job Da denne undersøgelse er baseret på spørgeskemadata, bør det imidlertid bemærkes, at den ikke den bedste kilde til at vise det præcise ledighedsniveau for dimittenderne fra IVA. AC's ledighedsstatistik tegner et mere præcist billede af akademikernes aktuelle ledighedssituation, hvor bibliotekarernes gennemsnitlige bruttoledighed fra månederne januar til september 2013 er på 55,2 % i det første år efter afsluttet uddannelse. Der er store udsving i dimittendledigheden fordelt over perioden, hvilket figur 6 med data fra AC viser. Figur 6: Bruttoledighed i procent for dimittender, AC september AC Uddannelsesopdelt ledighedsudvikling for akademikere og for dimittender, september

10 Betegnelsen bibliotekar dækker i AC s ledighedsstatistik over både bibliotekar DB og kandidater med en cand.scient.bibl. Den gennemsnitlige, samlede bruttoledighed for bibliotekarerne i månederne i 2013 er 4,3 %. 6 Selvom denne undersøgelse ikke viser et fyldestgørende billede af ledighedssituationen, kan den bidrage til at kvalificere en viden om dimittendernes jobsituation og deres oplevelse af uddannelsens anvendelighed i forhold til de krav, som arbejdsmarkedet stiller. Arbejdssteder Som det fremgår af figur 7, er den offentlige sektor den primære aftager af dimittender fra IVA, idet 72 % af dimittenderne i job er ansat i enten stat, region eller kommune. De kommunalt ansatte udgør den absolut største andel med 48 % af respondenterne efterfulgt af de statsligt ansatte med en andel på 22 % og de regionalt ansatte med 2 %. Den sidste fjerdedel af respondenterne (27 %) er ansat i den private sektor. Lægges de kandidater, der arbejder i ikke-statslige organisationer til de privatansatte, udgør andelen 28 %. Figur 7 Sektor Der er en markant forskel i sektorfordelingen fordelt på uddannelsesniveau. Som figur 8 illustrerer, er 63 % af DBerne ansat i den kommunale sektor, hvorimod kandidaterne fordeler sig mere jævnt med cirka en tredjedel i den kommunale, statslige og private sektor. Figur 8: Sektor fordelt på uddannelsesniveau 6 AC Uddannelsesopdelt ledighedsudvikling for akademikere og for dimittender, september

11 Der er desuden en større andet af Aalborg-dimittenderne der arbejder i den kommunale sektor, hvilket fremgår af figur 9. Figur 9 Sektor fordelt på uddannelsesinstitution Brancher Dimittenderne fra IVA er ansat i stort set alle typer brancher med størstedelen i kulturbranchen (47 %), undervisningsbranchen (16 %), sundheds- (6 %), industri- (4 %) og informationsbranchen (4 %). Resten kan ses i figur 10. Figur 10: Brancher Under disse brancher er en bred række af underbrancher repræsenteret i respondenternes svar. Tabel 2 viser disse underbrancher med antallet af respondenter, som har angivet, at de er beskæftiget inden for dette område. Den absolut største gruppe dimittender er beskæftiget i biblioteker, museer, arkiver og lignende brancher. 10

12 Tabel 2: Underbrancher Underbranche Biblioteker, museer, arkiver ol. Videregående uddannelsesinstitutioner Medicinalindustri Forlag og udgivelser, herunder aviser Grundskoler (folkeskolen) Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Daginstitutioner og daghjem Øvrig Fremstillingsvirksomhed (industri) Radio- og tv-stationer Voksenundervisning mv. Transport (tog, bus, taxa, skibe, fragt mv.) Post og kurertjeneste Kreditforeninger Forsikring og pension Advokatvirksomhed Virksomhedskonsulenter Jobfunktioner og jobtyper Branchefordelingen fra det foregående afsnit siger imidlertid ikke særlig meget om, hvad det er for nogle jobfunktioner, som dimittenderne varetager på arbejdspladsen. I det følgende vil dette derfor blive gennemgået. Jobfunktioner De beskæftigede respondenter er blevet bedt om at angive, hvor meget tid de bruger på forskellige jobfunktioner. Figur 11 viser jobfunktionerne sorteret efter, hvad flest personer har angivet, at de bruger meget eller noget tid på i deres job. Samlet set bruger respondenterne især deres arbejdstid på funktioner som rådgivning (53 %), udvikling (41 %), kunde- og borgerservice (40 %), og undervisningsopgaver (40 %), der alle vejer tungt i besvarelserne. Respondenternes arbejdsopgaver fordeler sig dog bredt over stort set alle jobfunktioner med undtagelse af visse funktioner, som kun 5 % eller derunder bruger meget eller noget tid på. Disse funktioner er oversættelse, forskning og salg. Respondenterne fra kandidatuddannelsen og fra det erhvervsrelaterede projekt varetager forholdsvis ensartede jobfunktioner, men de adskiller sig på visse områder, hvilket også illustreres i samme figur. Kandidaterne bruger markant mere tid end DBerne på administrative opgaver, tekstproduktion og analyse og evaluering. Desuden bruger de mere tid på HR og ledelse, selvom disse funktioner kun udgør en lille andel af respondenternes tidsforbrug. DBerne bruger derimod mere tid på funktioner som rådgivning, undervisningsopgaver og udvikling. Arbejdsopgaverne varierer også alt efter hvilken sektor respondenterne finder ansættelse i. 7 Blandt de ansatte i den private sektor dominerer arbejdsområderne it, analyse og evaluering og de administrative opgaver, som henholdsvis 50 %, 47 % og 46 % af de privatansatte angiver at bruge meget eller noget tid på. I staten er de tre hyppigste jobfunktioner rådgivning (60 %), administrative opgaver (44 %) og undervisningsopgaver (40 %). Sidst men ikke mindst bruger de kommunalt ansatte især deres tid på udvikling (63 %), kunde- og borgerservice (55 %) og rådgivning (54 %). Enkelte respondenter har desuden uddybet deres besvarelser med egne ord og beskriver de funktioner, som de bruger tid på som følgende: 7 Den regionale sektor er udeladt på grund af få respondenter. 11

13 Planlægning og afholdelse af arrangementer. Almindelige bibliotekariske opgaver som katalogisering, indkøb, vedligeholdelse af fysisk of virtuelle materialer mv. Indkøb. Lånerkontakt. Behandling af patienter. Forandringsprocesser. Arrangementsafvikling. Indeksering, søgning, arkivvirksomhed, koordinering, dokumenthåndtering, digitalisering. Dokumentering, vidensorganisation. Procesfacilitering og procesledelse. Dokumenthåndtering- og levering. 12

14 Figur 11: Jobfunktioner fordelt på uddannelsesniveau Stillingsbetegnelser I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at angive deres stillingsbetegnelse, hvorefter enslydende betegnelser er slået sammen og kategoriseret i de betegnelser, der fremgår af tabel 3 nedenfor. Den stillingsbetegnelse, som flest respondenter (83,8 %) betegner sig med er bibliotekar eller arkivar mens henholdsvis 6 % og 4 % arbejder under stillingsbetegnelserne konsulent og redaktør. 13

15 Tabel 3: Stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelse Konsulent Redaktør - tekst, web, forlag Projektleder el. -koordinator AC-fuldmægtig Adjunkt el. lektor Sagsbehandler el. adm. medarbejder Vikar Bibliotekar el. arkivar 6,2 % 3,8 % 1,2 % 1,2 % 1,2 % 1,2 % 1,2 % 83,8 % Ovenstående oversigt er mulig at sammenligne med resultaterne fra det Humanistiske Fakultets Kandidatundersøgelse 2013, hvor kun 2 % af respondenterne fra resten af fakultetet betegner sig som bibliotekar eller arkivar. 8 Der er derfor meget der tyder på, at denne type stillinger særligt går til dimittender fra IVA i forhold til dimittender fra resten af fakultetet. Ovenstående tabel viser imidlertid ikke kvalitative detaljer om dimittenderne fra IVA og deres præcise stillingsbetegnelser. Tabel 4 samler derfor alle respondenternes svar i alfabetisk orden. Som oversigten viser, så har dimittenderne fra IVA angivet en bred række af forskellige stillingsbetegnelser, men størstedelen er ansat som bibliotekarer (børne-, uddannelses-, og forskningsbibliotekarer mm.), arkivarer eller arbejder med informationshåndtering gennem stillinger som informationsmedarbejder, research manager og lignende betegnelser. Tabel 4: Detaljerede stillingsbetegnelser Respondenternes stillingsbetegnelser Akademisk Medarbejder (3) Archive Administrator Arkivar (3) Assistent Manager Bibliotekar (43) Bibliotekar og researcher Bibliotekschef Børnebibliotekar (10) Dagplejer Datakoordinator Direktionssekretær og receptionist Driftsansvarlig Ekstern lektor Folkebibliotekar (2) Forskningsbibliotekar Fritidspædagog Fuldmægtig Information manager Information resource assistant Information Resource Manager Informationspecialist (7) Informationskonsulent Konsulent Lægesekretær Lærer Marketingsassistent Musikbibliotekar Organisations- og udviklingskonsulent Partner i konsulentvirksomhed Pensionsmedarbejder Procedures Manager Project Coordinator Projektleder Pædagogmedhjælper Records Manager Regulatory Affairs Manager Research assistent Researcher Senior bibliotekar & International koordinator Servicemedarbejder Social og sundhedshjælper elev Specialist Studievejleder Sygeplejerske Team manager Uddannelsesbibliotekar (2) Udviklingskonsulent Udviklingsmedarbejder Voksenbibliotekar og kulturmedarbejder Webfilmsinstruktør Webredaktør (3) 8 Kandidatundersøgelsen

16 4. Sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked I dette afsnit præsenteres forholdet mellem uddannelserne og det arbejdsmarked, som dimittenderne fra IVA kommer ud på. Dette afsnit koncentrerer sig udelukkende om de respondenter, der i beskæftigelse. I afsnittet præsenteres: Oplevelsen af faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Kandidaternes oplevelse af at være rustet til arbejdsmarkedet Forholdet mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Faglig sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende arbejdsliv Figur 12 viser den faglige sammenhæng imellem respondenternes uddannelse og nuværende job. Størstedelen af respondenterne uanset uddannelsesniveau (92 %) er beskæftiget i et AC-job inden for eller uden for IVAs fagområde. 55 % er beskæftiget inden for IVAs fagområde og 18 % i direkte forlængelse af deres afsluttende projekt. Tilsammen udgør andelen af dimittender, som arbejder inden for fagområdet således 73 %. Sammenlignet med resten af fakultetet er andelen af dimittender med job inden for fagområdet eller i direkte forlængelse af specialet markant større for IVA. Den tilsvarende gruppe på fakultetet udgør 50 %. 9 Denne forskel kan skyldes, at IVAs uddannelser er væsentlig mere professionsrettede end de øvrige uddannelser på fakultetet med undtagelse af Audiologopædi og de arkæologiske fag, der som de eneste har en større andel end IVA, der arbejder inden for fagområdet. I gruppen af respondenter, hvis job ikke har nogen sammenhæng til uddannelsen, findes stillingsbetegnelser som pædagogmedhjælper, lægesekretær, marketingsassistent og lignende ikkeakademiske stillinger. Gruppen består af i alt 9 respondenter hvoraf 7 har fået job inden for 3 måneder og de sidste to inden 6 måneder. Dette er generelt hurtigere end respondenterne i ACstillinger. Figur 12: Faglig sammenhæng imellem uddannelse og job 9 Kandidatundersøgelsen

17 Figur 13 viser sammenhængen imellem uddannelse og job fordelt på dimittendernes ansættelsessektor. De kommunalt ansatte respondenter er i højere grad end respondenter fra de øvrige sektorer ansat i stillinger inden for fagområdet. Figur 13: Faglig sammenhæng imellem uddannelse og job fordelt på sektor Sammenhængen mellem job og uddannelse i den kommunale sektor kan forklares af figur 14, der viser sammenhængen fordelt på uddannelsesniveau. Her er det primært DBerne, som arbejder inden for fagområdet, og jævnfør figur 8 er det også denne gruppe, som har den største andel af kommunalt ansatte. Forklaringen kan være, at DBerne i højere grad end de øvrige uddannelsesniveauer retter sig imod bibliotekerne, hvorfor det også er i denne gruppe, der er den største sammenhæng imellem uddannelse og ansættelse. At omtrent en femtedel af dimittenderne fra det erhvervsrelaterede projekt har fundet beskæftigelse i forlængelse af det afsluttende projekt er derfor ikke så overraskende, da det erhvervsrelaterede projekt er tilrettelagt, så det laves i direkte kontakt med arbejdsmarkedet og potentielle aftagere. Det ville imidlertid være interessant at se nærmere på, hvad gruppen af kandidater beskæftiget i direkte forlængelse af specialet har beskæftiget sig med på uddannelsen. Dette kan være med til at kaste lys over, om det gør en forskel at skrive et speciale i direkte relation til potentielle aftagere. Figur 14: Faglig sammenhæng imellem uddannelse og job fordelt på uddannelsesniveau Uddannelsen som forberedelse til arbejdsliv Respondenterne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de mener, at uddannelsen har rustet dem til deres arbejdsliv. Figur 15 viser deres svar. Generelt mener kandidaterne, at uddannelsen i nogen grad har forberedt dem til arbejdsmarkedet. 16

18 Figur 15: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? Andelen af respondenter, der i høj grad mener, at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, afspejler fordelingen på resten af det humanistiske fakultet, hvor også omtrent en fjerdedel placerer sig i denne svarkategori. Medregnes respondenterne, der har angivet, at uddannelsen i nogen grad har rustet dem til arbejdslivet, kommer andelen af tilfredse dimittender op på 81 %. Dimittenderne fra IVA oplever dermed en lidt større grad af sammenhæng imellem uddannelse og arbejdsliv end resten af fakultets uddannelser, hvor denne gruppe til sammen udgør 77 %. 10 Den større tilfredshed på IVA i forhold til resten af fakultetet kan muligvis forklares med, at en større del af dimittenderne fra IVA arbejder inden for fagområdet jævnfør det foregående afsnit. Knap en femtedel af dimittenderne i undersøgelsen oplever imidlertid at uddannelsen i mindre grad eller slet ikke har forberedt dem på arbejdslivet. Dimittenderne fra det erhvervsrelaterede projekt mener i mindre grad end de øvrige uddannelsesniveauer, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Figur 16 viser således, at mere end en fjerdedel af DBerne har angivet, at uddannelsen slet ikke eller kun i mindre grad har forberedt dem på arbejdslivet. Dette er overraskende, når det samtidig især er denne respondentgruppe, der er ansat i fagligt relevante stillinger, sådan som den foregående analyse viser. Oplevelsen af at uddannelsen har rustet dimittenderne til arbejdslivet adskiller sig ikke nævneværdigt for de forskellige sektorer, sådan som figur 17 illustrerer. Figur 16: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (fordelt på uddannelse) 10 Kandidatundersøgelsen

19 Figur 17: Generel anvendelighed af uddannelsen fordelt på sektor Hvordan dimittenderne rustes bedre Undersøgelsen har også haft til formål at klarlægge, hvordan respondenterne mener, at studerende kan rustes bedre til arbejdsmarkedet. Respondenterne er derfor blevet præsenteret for en række på forhånd definerede svarkategorier og har haft mulighed for at angive i hvor høj grad, de mener, at de forskellige muligheder kunne ruste studerende bedre. De har kunnet angive flere svar. Resultatet som fremgår af figur 18, der viser respondenternes svar organiseret efter i alt gruppen med de hyppigst angivne svar øverst. En stor del af respondenterne efterspørger bedre muligheder for praktik i uddannelsen (69 %), opgaveløsning sammen med virksomheder (66 %), flere praktiske opgaver og fag (59 %), konkrete cases i undervisningen (58 %), flere valgfag der retter sig imod virksomheder (51 %), erhvervsorienteret undervisning (49 %) og bedre vejledning om virksomhedernes behov (47 %). Figuren viser også, hvad dimittenderne fra forskellige uddannelsesniveauer mener, vil kunne ruste studerende bedre til arbejdsmarkedet. 11 Her er det mest iøjnefaldende resultat, at 80 % af DBerne efterspørger bedre muligheder for praktik i uddannelsen. Også 69 % af kandidaterne efterspørger bedre muligheder for praktik. 11 Bachelorerne udelades i analysen på grund af få respondenter, men deres svar fremgår af Figur 18 18

20 Figur 18: Hvordan kan de studerende rustes bedre til arbejdsmarkedet? 19

21 Respondenterne har desuden haft mulighed for med egne ord at beskrive, hvad de mener, vil ruste studerende bedre til arbejdslivet. Her har respondenter fra kandidatuddannelsen angivet følgende: Mindre fokus på folkebiblioteker Tage relevante studiejobs samt mere interesse i den uddannelse de tager Forandringsledelse, trendanalyser, konceptudvikling, innovationsledelse, projektledelse Opprioriter informationssøgning DBerne har angivet: Undervisning i pædagogik Flere Workshops samt en holdningsændring: Det kan lyde paradoksalt, men man bør gå fra at fokusere udelukkende på problemet i en situation/problemstilling - man skal også husk at tænke i muligheder. Det er bibliotekarer hverken gode til på studiet eller efter endt uddannelse. Flere litteratur og kultur(formidlings)fag Jeg savnede en matematisk tilgang til vidensorganisation/informationssøgning. Jeg savnede metodiske fag i eksempelvis programmering. Den basisviden vi får på IVA er fantastisk i det private, men jeg fandt ikke muligheden på skolen for at arbejde mod en vej, hvor man arbejder som eksempelvis konsulent i forbindelse med databaser og dataindsamling, og det har jeg i den grad savnet - både da jeg søgte job, da jeg skulle vælge karriereretning og efterfølgende i mit nuværende job. Ville ønske at kunne udvikle biblioteket til at være en organisation som tager databehandling meget alvorligt, og ikke vægter brugervenlighed 3-4 gange højere. Gør uddannelsen tidsvarende. Innovation Mere praktisk mundtlig formidling på et skarpere niveau. Generelt et højere akademisk niveau Projektledelse som kompetencegivende fag At virksomhederne/erhvervslivet holdes helt væk fra uddannelserne. Tilegnede og efterspurgte kompetencer Alle deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvilke kompetencer de oplever at have tilegnet sig igennem uddannelsen, samt hvilke kompetencer de mener, bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad de har tilegnet kompetencerne, og i hvor høj grad de efterspørges. Figur 19 illustrerer de kompetencer, som deltagerne har angivet, at de har fået igennem uddannelsen. Her dominerer kompetencerne: teoretisk viden inden for fagområdet, evne til at tilegne sig ny viden, metodisk viden inden for fagområdet og evnen til at arbejde selvstændigt og projektorienteret og formidle skriftligt, som mellem 80 og 95 % af respondenterne mener at have tilegnet sig. 20

22 Figur 19: Tilegnede kompetencer Afstanden mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer Respondenterne er derefter blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever, at de tilsvarende kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet. Figur 20 illustrerer forholdet mellem de tilegnede kompetencer og efterspurgte kompetencer. På højre side af aksen ses de tilfælde, hvor procentdelen af respondenter, der mener at have tilegnet sig kompetencen, er større end andelen, der mener, at kompetencen efterspørges på arbejdsmarkedet. På venstre side af aksen ses de kompetencer, hvor det omvendte er tilfældet. Jo tættere på midterlinjen, jo mere overensstemmelse er der imellem de efterspurgte og de tilegnede kompetencer. Dermed viser figuren en ubalance i forholdet imellem de tilegnede og de efterspurgte kompetencer. Afstanden er størst for evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines, itfærdigheder, evnen til at arbejde på tværs af faggrupper, generel forretningsforståelse og evnen til at arbejde kreativt og innovativt. Alle disse kompetencer er nogle, som deltagerne mener, at arbejdsmarkedet efterspørger i højere grad, end de mener at have tilegnet sig dem igennem uddannelsen. I den anden ende af skalaen er de kompetencer, som respondenterne mener at have i overflod i forhold til arbejdsmarkedets krav. Her findes den teoretiske viden inden for fagområdet. Det er værd at bemærke, at figuren sammenligner de kompetencer, som respondenterne mener at have tilegnet sig igennem studiet, og dermed viser undersøgelsen ikke, hvorvidt de mener at have tilegnet sig de efterspurgte kompetencer på anden vis. 21

23 Figur 20: Forholdet mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer 22

24 5. Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked I dette afsnit belyses dimittendernes overgang fra uddannelse til job. I afsnittet belyses dimittendernes vej til første job samt deres orientering imod arbejdsmarkedet Afgørende for første job Alle de respondenter, der er i job, er blevet spurgt om, hvad de mener, var afgørende for deres ansættelse i første job. Figur 21 viser deres svar. I toppen af besvarelserne ligger de personlige kompetencer, som 86 % i høj grad eller nogen grad mener, har haft betydning for det første job. Dette tæt efterfulgt af de rette fagspecifikke og akademiske kompetencer, som henholdsvis 79 og 66 % har vurderet til at have haft indflydelse på ansættelsen. Desuden vejer ansættelsessamtalen tungt, idet 68 % angiver, at det havde betydning at gøre et godt indtryk. Figur 21: Hvad var afgørende for at du fik dit første job? 23

25 Start på jobsøgning Det tydeligste resultat af dimittendundersøgelsen er, at tidlig jobsøgning er afgørende for, hvor hurtigt dimittenderne kommer i job. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng imellem starttidspunktet for jobsøgningen og længden af ledighedsperioden: Jo tidligere man påbegynder jobsøgningen, jo større sandsynlighed er der for at komme hurtigt i job. Som figur 22 viser, var 31 % af alle respondenter fra IVA i job inden de afsluttede deres uddannelse og yderligere 22 % er efter 0-3 måneder. Heraf er der en klar tendens til, at dem der har påbegyndt jobsøgningen tidligt er de hurtigste i job. Eksempelvis er 82 % af dem, der har startet jobsøgningen inden de begynder på det afsluttende projekt/eksamen, i job inden afslutning af uddannelsen eller efter 0-3 måneder. Til sammenligning er kun 31 % af dem, der venter til efter det afsluttende projekt/eksamen er bestået, i job inden afslutning af uddannelsen eller efter 0-3 måneder. Figur 22: Starttidspunkt for jobsøgningsprocessen krydset med tiden til første job Undersøgelsen viser dermed, at det har stor betydning for ledighedsperioden, hvornår de studerende begynder at tænke over job og karriere undervejs i uddannelsen. Her er det vigtigt at bemærke, at tidlig jobsøgning særligt kan forstås som en opfordring studerende til tidligere at konkretisere og overveje deres karriereveje. Udfordringen ligger dermed i at få dem i gang med jobsøgningen så hurtigt som muligt. Heri ligger især at gøre sig flere og grundigere overvejelser over egne kompetencer, arbejdsmarkedsbehov og lignende undervejs i uddannelsen for at minimere risikoen for dimittendledighed. Jobsøgningsregion Dimittenderne i undersøgelsen søger primært inden for deres eget nærområde når de søger job. Dette gælder både for respondenterne i København og Aalborg. Dimittenderne fra Aalborg søger primært i Nord- og Midtjylland, mens respondenterne fra København især holder sig til hovedstadsområdet og resten af Sjælland. En del respondenter søger dog også uden for deres egen region, hvilket fremgår af figur 23 og

26 Figur 23: Jobsøgningsregion, IVA Aalborg Figur 24: Jobsøgningsregion, IVA København Orientering imod arbejdsmarkedet Dette afsnit analyserer, hvordan dimittenderne har orienteret sig imod arbejdsmarkedet undervejs i uddannelsen. Herunder om de har haft studiejob, taget i praktik og/eller lavet studieopgaver eller projekter i samarbejde med arbejdsmarkedet. Størstedelen af respondenterne har i en eller anden grad overvejet deres fremtidige karriere igennem uddannelsesforløbet, sådan som det fremgår af figur 25. Der er en lille tendens til, at respondenterne tænkte mere og mere over karriere jo længere i uddannelsesforløbet de kommer. 25

27 Figur 25 Figur 26 viser, at dimittenderne især har benyttet sig af deres studiekammerater til at finde inspiration til, hvilke jobmuligheder deres uddannelse åbner op til. Dette angiver 59 % som en kilde til inspiration. Dernæst følger medierne med 54 %, netværk fra venner udenfor studiet med 41 % og netværk fra studiejob med 37 %, som de foretrukne indgange til viden om jobmulighederne. Figur 26: Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? 26

28 Studiejob, praktik og projektsamarbejde 75 % af alle respondenterne fra IVA har haft studiejob i løbet af uddannelsen. Blandt dem vurderer 83 % at studiejobbet i høj eller nogen grad var relevant i forhold til uddannelsen og deres fremtidige arbejdsliv. Dette blandt andre resultater fremgår af figur 27. Næsten alle respondenterne med studiejob (90 %) har angivet, at studiejobbet i høj eller nogen grad har haft betydning i forhold til, at de har opbygget en række af de kompetencer, som de ikke har fået på uddannelsen. 76 % mener dog også, at de har anvendt kompetencer fra uddannelsen i deres studiejob og 75 % angiver, at deres studiejob har givet dem viden om de forventninger og kompetencekrav, der er på arbejdsmarkedet. Som det også fremgår af figuren, så er studiejobbet et vigtigt redskab for de studerende i forhold til at sætte ord på sine kompetencer og er med til at forbedre de studerendes jobmuligheder. Figur 27: Betydning af studiejobbet Godt en tredjedel (29 %) af alle respondenter har angivet at have været i praktik i løbet af uddannelsen. De angiver ligesom respondenterne med studiejob, at deres praktik har været med at give dem kompetencer, som de ikke har fået igennem uddannelsen, at det gør dem klogere på arbejdsmarkedets behov, og at det forbedrer deres jobmuligheder efter end uddannelse. Dette fremgår af figur

29 Figur 28: Betydning af praktik Også opgaver i samarbejde med arbejdsmarkedet har betydning for respondenternes efterfølgende muligheder. I alt har 59 % af alle respondenterne lavet et projektsamarbejde. Deres vurdering af projektsamarbejdets betydning fremgår af figur

30 Figur 29: Betydning af projektsamarbejdet Ledighedsmønstre De i alt 29 ledige respondenter er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener årsagen til deres ledighed er. De har kunnet sætte flere kryds. Figur 30 viser deres svar. Den primære årsag til ledighed vurderer 26 respondenter at være, at der er stor konkurrence om jobbene. 19 mener, at de mangler erhvervserfaring og 8 mener, at deres uddannelse ikke har været god nok til at forberede dem på arbejdsmarkedet. 29

31 Figur 30: Årsag til ledighed Blandt de respondenter, som har givet en anden årsag skriver 2 respondenter, at de mener, at ledigheden skyldes alder, 1 nævner at den skyldes manglende netværk og viden om, hvordan man opbygger det, og 3 angiver, at ledigheden enten skyldes, at de er imellem jobs eller syge. 30

32 6. Fremtidsovervejelser I dette afsnit gennemgås de overvejelser, som respondenterne har angivet I forhold til deres fremtidige karriere. Der fokuseres på: Ønsker til jobindhold Ønsker til jobrammer Planer for efter- og videreuddannelse Ønsker til jobindhold og rammer De faktorer som respondenterne vægter højest i deres arbejdsliv fremgår af figur 31. Respondenterne er blevet bedt om at vægte tre blandt de opstillede muligheder. På en næsten lige høj placering vægter respondenterne at jobbet skal give mening, at det skal indeholde faglige udfordringer, og at det skal have varierede arbejdsopgaver. Figur 31: Ønsker til jobindhold I forhold til rammerne for jobbet, så fremgår de af figur % af alle respondenterne prioriterer gode kolleger, som den vigtigste ramme for deres arbejdsliv. Dernæst følger et ønske fra 58 % om en god balance imellem arbejdsliv og privatliv, efterfulgt af et ønske om fleksible arbejdstider, hvilket 51 % angiver som vigtigt. 31

33 Figur 32: Ønsker til jobrammer Efter- videreuddannelse Lidt over halvdelen af respondenterne fra kandidatuddannelsen og fra det erhvervsrelaterede projekt overvejer at efteruddanne sig inden for de næste tre år. Figur 33 viser overvejelserne for efteruddannelse fordelt på uddannelsesniveauerne. Respondenternes årsager til efteruddannelse er primært, at de ønsker personlig udvikling, at opbygge specifikke kompetencer, at de ønsker nye jobfunktioner eller at tilegne sig specifikke værktøjer, hvilket er faktorer, som mellem 48 og 55 % angiver som den bærende motivation. Figur 33: Potentiale for efter-/videreuddannelse De respondenter, som overvejer at videre- eller efteruddanne sig, overvejer især at gøre det inden for deres fagområde. Dette gælder særligt respondenterne fra det erhvervsrelaterede projekt, hvoraf 54 % har angivet dette. Efteruddannelse inden for it placerer sig også højt i dimittendernes overvejelser, idet mellem 31 % og 42 % af de forskellige uddannelsesgrupper har angivet dette område. Ønskerne til efteruddannelse fordeler sig dog bredt over alle områderne. Figur 34 viser behovet for efteruddannelse fordelt på uddannelsesniveau. En række respondenter har desuden skrevet med egne ord, hvilke ønsker de har til efteruddannelse. Her er det især behov inden for it, der dominerer (web 2.0, programmering af apps, InDesign, digital læring). Andre respondenter ønsker at styrke deres formidlingsevner igennem efteruddannelse inden for kulturformidling, undervisning, pædagogik eller webkommunikation. En tredje gruppe søger kompetencer som forretningsforståelse, administration, procesledelse, og forhandlingskompetence. 32

34 Figur 34: Inden for hvilket område overvejer du at efteruddanne dig? 33